Social- og Ældreudvalget 2021-22
L 64
Offentligt
2494116_0001.png
Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2020-12084
Doknr.
498028
Dato
06-12-2021
Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 26. november 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 27 til L 64 til social- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 27:
”Vil ministeren bekræfte, at det her lovforslag gør det dyrere og mere
bureaukratisk at drive et privat tilbud?”
Svar:
Indledningsvist vil jeg gerne slå fast, at formålet med den politiske
Aftale om
styrkelse af socialtilsynet og styrkelse af det økonomiske tilsyn med sociale
tilbud
fra april 2021, som udmøntes med dette lovforslag, både er at styrke
tilsynet med offentlige og private tilbud. Det er således ikke intentionen at gøre
det hverken dyrere eller mere bureaukratisk at drive private tilbud. Men der skal
ikke herske nogen tvivl om, at et af hovedformålene for regeringen har været at
få sat nogle klare rammer for, hvordan offentlige midler bør anvendes, og at
skabe gennemsigtighed i tilbuddenes økonomi, herunder hvor meget overskud
der udbetales som udbytte.
Denne intention betyder yderligere opgaver for både socialtilsyn, offentlige
tilbud og private tilbud. De merudgifter, som de yderligere opgaver medfører,
og som i sidste ende skal betales af kommunerne, bliver kommunerne
kompenseret for.
Derudover vil jeg gerne understrege, at langt størstedelen af de nye krav til
tilbuddene gælder både for offentlige og private tilbud. Det gælder både de
krav, som følger af forslagene om generel styrkelse af socialtilsynet, og de
krav, som følger af forslagene om styrkelse af det økonomiske tilsyn med
sociale tilbud.
Det er alene følgende nye krav, der kun gælder for private tilbud:
Skærpede krav til revisor.
Skærpede krav til koncerner og koncernlignende konstruktioner.
Kravet om at
socialtilsynet skal vurdere tilbuddenes udgifter til løn til
ledelsen,
og til at offentliggøre deres vurdering på Tilbudsportalen.
Godkendelse af
større vedligeholdelsesarbejder og forbedringer.
1
L 64 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 27: Spm., om forslaget gør det dyrere og mere bureaukratisk at drive et privat tilbud, til social- og ældreministeren
2494116_0002.png
Jeg kan i øvrigt henvise til mine besvarelser af spm. 6, 12 og 24 til L 64.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
2