Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2020-12084
Doknr.
498028
Dato
06-12-2021
Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 26. november 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 22 til L 64 til social- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Marlene Ambo-Rasmussen (V).
Spørgsmål nr. 22:
”Vil ministeren oplyse, hvorvidt IT-licenser,
fælles faglige funktioner (fx
psykologekspertise el.l.), fælles administrative funktioner og lignende, der alle
måske afregnes efter en given fordelingsnøgle i en koncern, er at betragte som
”større aktiver”, jf. § 14?”
Svar:
Med ”udlejer ejendomme, andre større aktiver eller personale” i den foreslåede
§ 14 i socialtilsynsloven om bestyrelsessammensætning er der ikke tænkt på
situationer, hvor tilbuddet går sammen med andre tilbud om fælles funktioner
eller fælles indkøb, som administreres centralt, men om situationer, hvor
tilbuddet ensidigt lejer f.eks. større aktiver mod betaling.
Jeg kan i øvrigt henvise til min besvarelse af spm. 21 til L 64.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
1