Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2020 - 12084
Doknr.
497999
Dato
01-12-2021
Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 24. november 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 2 til L 64 til social- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mette Thiesen (NB).
Spørgsmål nr. 2:
”Vil ministeren redegøre for, i hvilket omfang et kommunalt socialt tilbud fortsat
vil kunne fremstå kunstigt billigt eller dyrt på Tilbudsportalen på grund af
manglende krav om revisorpåtegnede regnskaber på enhedsniveau?”
Svar:
Med lovforslaget vil både offentlige og private tilbud fra og med regnskabsåret
2022 skulle indberette en række yderlige regnskabsnøgletal om bl.a. samlede
administrationsomkostninger, samlede borgerrelaterede omkostninger og
samlede udgifter til kompetenceudvikling. De vil sammen med de eksisterende
regnskabsnøgletal bidrage til at skabe en øget gennemsigtighed i de enkelte
tilbuds økonomi.
Dermed kan socialtilsynet få et bedre samlet billede af det enkelte tilbuds
økonomi, så tilsynet f.eks. kan vurdere, om de oplysninger, der er indberettet
på Tilbudsportalen er i overensstemmelse med de faktiske forhold.
Med lovforslaget får offentlige og private tilbud, revisorer og driftsherrer også
en udtrykkelig pligt til efter anmodning fra socialtilsynet at give supplerende
økonomiske oplysninger, hvis socialtilsynet vurderer, at de oplysninger, der er
indberettet til socialtilsynet og på Tilbudsportalen ikke er fyldestgørende, eller
socialtilsynet er i tvivl om, hvorvidt oplysningerne er i overensstemmelse med
de faktiske forhold.
Herudover foreslås det med lovforslagets § 11 a, stk. 5, at socialtilsynet
fremadrettet vil skulle vurdere, om det enkelte offentlige eller private tilbud er
uforholdsmæssigt dyrt. Vurderingen vil ske som led i den vurdering, som
socialtilsynet allerede i dag foretager af, om der er sammenhæng mellem pris
og kvalitet i det enkelte tilbud.
Hvis et offentligt eller privat tilbud derimod fremstår så billigt, så tilbuddet ikke
kan levere en indsats af den fornødne kvalitet, eller så tilbuddet ikke vurderes
at være økonomisk bæredygtigt, vil socialtilsynet kunne tage de sanktioner i
anvendelse, som socialtilsynsloven indeholder, og vil i sidste ende kunne
træffe afgørelse om ophør af tilbuddets godkendelse. Dette gælder både
private og offentlige tilbud.
1