Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2020-12084
Doknr.
498028
Dato
06-12-2021
Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 26. november 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 13 til L 64 til social- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Marlene Ambo-Rasmussen (V).
Spørgsmål nr. 13:
”Vil ministeren forklare, hvad den faglige begrundelse for ikke også at ville
vurdere om tilbud er uforholdsmæssigt
billige er i § 11 a, stk. 5?”
Svar:
Indledningsvist skal jeg bemærke, at lovforslagets § 11 a, stk. 5, om vurdering
af uforholdsmæssigt dyre tilbud er udmøntet på baggrund af og i
overensstemmelse med
Aftale om styrkelse af socialtilsynet og styrkelse af det
økonomiske tilsyn med sociale tilbud
fra april 2021. Hensigten med forslaget
er, at socialtilsynet fremover vil skulle have et særligt fokus på, om private og
offentlige tilbud leverer ydelser til borgerne, som står mål med kvaliteten af de
ydelser, der leveres til borgerne i sammenlignelige tilbud.
Vurderingen af, om et tilbud er uforholdsmæssigt dyrt, indebærer en vurdering
af om prisen for at købe ydelser/ophold i tilbuddet står i et passende forhold til
den kvalitet og indsats, som leveres i tilbuddet. Vurderingen vil skulle foretages
som led i den allerede gældende vurdering af, om pris og kvalitet hænger
sammen i det enkelte tilbud.
Socialtilsynenes vurdering vil skulle foretages op i mod socialtilsynets viden om
andre tilbud af samme type og til samme målgruppe og sammenholdt med
kvaliteten i tilbuddene. Det betyder, at socialtilsynet i deres vurdering bl.a. kan
tage udgangspunkt i oplysninger og viden om det enkelte tilbuds
personaleomkostninger, overskud og udbytte, medarbejdersammensætning,
borgerrettet normering, kompetenceniveau, takstniveau, kvaliteten af den
pædagogiske praksis m.v.
Med den politiske aftale kommer desuden en række nye økonomiske nøgletal
fra og med regnskabsåret 2022. Sammen med de allerede eksisterende
nøgletal vil Social- og Ældreministeriet kunne trække data om de enkelte
tilbuds økonomi og udarbejde nationale statistikker, der viser variationen i
tilbuddenes omkostninger på tværs. Tilbuddene vil kunne bruge de nationale
statistikker til at sammenligne sig selv med andre tilbud, og socialtilsynene vil
kunne bruge dem i deres vurderinger af det enkelte tilbuds omkostningsniveau
sammenlignet med andre tilbud. Socialtilsynene vil således kunne anvende
disse statistikker i deres vurdering af, om et tilbud er uforholdsmæssigt dyrt.
1