Social- og Ældreudvalget 2021-22
L 64 Bilag 8
Offentligt
2498977_0001.png
Til lovforslag nr.
L 64
Folketinget 2021-22
Betænkning afgivet af Social- og Ældreudvalget den 9. december 2021
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om socialtilsyn og lov om social service
(Styrkelse af socialtilsynet og styrkelse af det økonomiske tilsyn med sociale tilbud)
[af social- og ældreministeren (Astrid Krag)]
1. Ændringsforslag
Der er stillet 6 ændringsforslag til lovforslaget. Radikale
Venstres medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag
nr. 1, Nye Borgerliges medlem af udvalget har stillet æn-
dringsforslag nr. 2, 5 og 6, social- og ældreministeren har
stillet ændringsforslag nr. 3, og Venstres medlemmer af ud-
valget har stillet ændringsforslag nr. 4.
2. Indstillinger
Et
flertal
i udvalget (S, SF, RV og EL) indstiller lovfor-
slaget til
vedtagelse
med ændringsforslag nr. 1 og 3. Flertal-
let vil stemme imod ændringsforslag nr. 2 og 4-6.
Et
mindretal
i udvalget (V og KF) indstiller lovforslaget
til
vedtagelse
med de stillede ændringsforslag.
Et
andet mindretal
i udvalget (DF) indstiller lovforslaget
til
forkastelse
ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for
de stillede ændringsforslag.
Et
tredje mindretal
(NB) indstiller lovforslaget til
forkas-
telse
ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme hverken
for eller imod ændringsforslag nr. 1 og 3. Mindretallet vil
stemme for ændringsforslag nr. 2 og 4-6.
Et
fjerde mindretal
(LA) indstiller lovforslaget til
forkas-
telse
ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme imod de
stillede ændringsforslag.
Et
femte mindretal
(ALT) vil ved 2. behandling redegøre
for sin stilling til lovforslaget og de stillede ændringsforslag.
Frie Grønne, Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Si-
umut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved
betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og der-
med ikke adgang til at komme med indstillinger eller politi-
ske bemærkninger i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
3. Politiske bemærkninger
Venstre
Venstres medlemmer af udvalget mener, at det er vigtigt
med et mangfoldigt udbud af sociale tilbud. V mener, at
der skal være både offentlige og private sociale tilbud. V
mener, at det er fornuftigt at styrke socialtilsynene og styrke
det økonomiske tilsyn med sociale tilbud, men for V er det
vigtigt, at offentlige og private tilbud ligestilles. V er dog
meget kritisk over for den forhastede lovgivningsproces. I
V’s optik strider processen mod Justitsministeriets vejled-
ning om god lovkvalitet. V mener således, at ikrafttrædelsen
af lovforslaget bør udskydes til en senere dato, hvorfor vi
også har stillet ændringsforslag herom.
V kan støtte forslaget.
Dansk Folkeparti
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget er enige i nog-
le af intentionerne i lovforslaget. DF ønsker også et stærkt,
opkvalificeret og kompetent socialtilsyn, som kan føre et
tilsyn, som har fokus på læring, og som arbejder fagligt og
ordentligt.
Det er vigtigt, at tilsynet tør gribe ind og stille rimelige
krav til ændringer, ligesom tilsynet løbende skal være med
til at synliggøre problemstillinger, der er inden for de eksi-
sterende rammer og strukturer.
DF ønsker også at sikre, at personalet og ledelsen på
institutionerne har de nødvendige kvalifikationer og den
nødvendige faglighed, og at de formår at anvende kompe-
tencerne i praksis til gavn for borgerne.
De indkomne høringssvar påpeger bl.a., at lovforslaget
peger i kraftig retning af en nationalisering af private virk-
somheder, og at lovforslaget ikke udmønter aftalen fra april
2021.
AX027087
L 64 - 2021-22 - Bilag 8: Betænkning afgivet den 9. december 2021
2498977_0002.png
2
DF ønsker også at sikre, at uanset om tilbuddet er privat
eller offentligt, skal man kunne stille enslydende krav. Det
er ret og rimeligt.
DF er helt enige i, at tilbud skal levere en kvalificeret
indsats, og at det skal gælde, uanset om der er tale om en
privat eller en offentlig leverandør.
Endelig finder DF det problematisk, at private ejere skal
anmode om godkendelse, hvis de ønsker at iværksætte større
renoverings- eller vedligeholdelsesarbejder for at forbedre
tilbuddets fysiske rammer. Det er ikke et rimeligt krav, at
private virksomheder skal have godkendt et renoveringsar-
bejde, når det samme krav ikke gælder for kommunale ejere.
Lovforslaget lægger op til en urimelig forskelsbehand-
ling, når det gælder kontrol i selvejende tilbud kontra de
offentlig tilbud.
For DF handler det ikke om, om det er offentligt eller
privat. Det handler om, at vi skal sikre en kvalitet. Det
handler om at sikre, at sårbare og udsatte borgere får den
hjælp og den støtte, de har brug for.
Dansk Folkeparti kan ikke støtte forslaget.
Radikale Venstre
Radikale Venstres medlemmer af udvalget vurderer, at
lovforslaget imødekommer »Aftale om styrkelse af socialtil-
synet og styrkelse af det økonomiske tilsyn med sociale til-
bud« fra april 2021, men RV har i forbindelse med udvalgs-
behandlingen søgt at få præciseret vurderingsgrundlaget af
sammenhængen mellem pris og kvalitet, da RV mener, at
vurderingen fortsat i høj grad kommer til at bero på et skøn,
således som lovforslaget foreligger nu.
Det er vigtigt for RV, at der bliver skabt en mere ensartet
praksis på tværs af de fem socialtilsyn, som i højere grad be-
ror på et fælles fagligt vidensgrundlag. RV har i den forbin-
delse fokus på præcisering i vejledning og bekendtgørelse,
og foreslået nøgletal, som RV vurderer i højere grad ville
give de fem socialtilsyn et mere ensartet grundlag i forhold
til vurderingen af, om et socialt tilbud er dyrt.
RV lægger vægt på, at Socialstyrelsens kompetencer styr-
kes med lovforslaget, og at Socialstyrelsen skal udarbejde
statistikker, som giver socialtilsynene et bedre grundlag for
en ensartet vurdering af tilbuddenes økonomi og kvalitet på
tværs af de fem socialtilsyn.
RV vil følge op på, om evalueringen af lovændringen vil
føre til en mere ensartet vurdering.
RV bemærker, at private og offentlige tilbud i højere
grad vil kunne ligestilles i vurderingen af sammenhængen
mellem et tilbuds pris og kvalitet, end det sker i lovforsla-
get, ved at offentlige tilbud også skal lave årsregnskab på
tilbudsniveau. RV vurderer, at dette ville kunne skabe større
gennemsigtighed, i forhold til om der er sammenhæng mel-
lem pris og kvalitet i offentlige tilbud.
RV bemærker, at formuleringen i § 5, stk. 8, kan ha-
ve den uheldige konsekvens, at tilbud med dårlig kvalitet
lukker sig selv for at imødegå/undgå karantæneregler for
tilbuddets leder.
RV bemærker, at offentlige tilbud kan have en kon-
cernlignende konstruktion, når kommuner leverer ydelser
mellem tilbud i kommunen, uden at der er gennemsigtighed
i, hvordan pengestrømmene er, og hvordan der afregnes.
RV bemærker, at friplejeboliger, som er boliger for men-
nesker med behov for omfattende service og pleje, fremad-
rettet bør være omfattet af lov om socialtilsyn.
RV bemærker, at ændringsforslaget om mulighed for at
forlænge det skærpede tilsyn til op til 6 måneder, vil skabe
mindre bureaukrati i arbejdet med at styrke kvaliteten i de
sociale tilbud.
RV lægger vægt på, at social- og ældreministeren i et
svar på spm. 52 til lovforslaget har anført, hvilke konkrete
socialtilsyn der skal varetage specialistfunktionerne, og at
dette er sket i overensstemmelse med lovforslaget, hvoraf
det fremgår, at det sker med inddragelse af Socialstyrelsen
på baggrund af en faglig vurdering.
Endelig lægger RV vægt på, at flere specialistfunktioner
bliver fordelt på to tilsyn.
RV kan støtte forslaget.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Til § 1
Af et
mindretal
(RV), tiltrådt af et
flertal
(S, V, DF, SF, EL
og KF):
1)
I den under
nr. 25
foreslåede affattelse af
§ 8, stk. 1,
ændres »3 måneder« til: »6 måneder«.
[Udvidelse af varighed for skærpet tilsyn]
Af et
mindretal
(NB), tiltrådt af et
mindretal
(V, DF og KF):
2)
Efter nr. 52 indsættes som nye numre:
»01.
Efter § 17 indsættes:
Ȥ 17 a.
Kommunale og regionale tilbud aflægger regn-
skab efter regler tilnærmet reglerne for private tilbud, jf. §
18.
Stk. 2.
Social- og ældreministeren fastsætter nærmere reg-
ler for kommunale og regionale tilbuds regnskabsaflæggel-
se, jf. stk. 1.«
02.
I
§ 18, stk. 1, 1. pkt.,
udgår »private«.«
[Revisorpåtegnede regnskaber for offentlige tilbud]
Af
social- og ældreministeren,
tiltrådt af et
flertal
(S, V, DF,
SF, RV, EL og KF):
3)
Efter nr. 56 indsættes som nyt nummer:
»03.
I
§ 18 c, stk. 2, nr. 1,
ændres »§ 18 g, stk. 1 og 2,« til:
»§ 18 g, stk. 1 og 4,«.«
[Teknisk ændring]
Til § 3
Af et
mindretal
(V), tiltrådt af et
mindretal
(DF, KF og NB):
L 64 - 2021-22 - Bilag 8: Betænkning afgivet den 9. december 2021
2498977_0003.png
3
4)
Stk. 1
og
2
udgår, og i stedet indsættes:
»Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli 2022.«
Stk. 3-8 bliver herefter stk. 2-7.
[Ændret ikrafttrædelse af lovforslaget for at sikre, at imple-
menteringen kan gennemføres rettidigt af socialtilsynet]
Af et
mindretal
(NB), tiltrådt af et
mindretal
(V, DF og KF):
5)
I
stk. 1
indsættes efter »stk. 2«: »og stk. 01«.
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 6]
6)
Efter stk. 2 indsættes:
»Stk. 01.
Social- og ældreministeren fastsætter tidspunktet
for ikrafttrædelsen af § 1, nr. 01 og 02.«
[Ikrafttrædelse af krav om revisorpåtegnede regnskaber for
offentlige tilbud]
Bemærkninger
Til nr. 1
Det nyaffattede § 8, stk. 1, i socialtilsynsloven, jf. lovfor-
slagets § 1, nr. 25, medfører, at socialtilsynet kan træffe
afgørelse om skærpet tilsyn, hvis konkrete forhold i et tilbud
skaber bekymring for tilbuddets kvalitet, eller hvis social-
tilsynet ud fra en samlet vurdering af tilbuddet finder, at
tilbuddet ikke længere har den fornødne kvalitet. Afgørelse
om skærpet tilsyn kan træffes for en periode på højst 3
måneder ad gangen og oplyses på Tilbudsportalen.
Med ændringsforslaget til den foreslåede nyaffattelse af §
8, stk. 1, i socialtilsynsloven vil varigheden af det skærpede
tilsyn blive ændret fra at kunne være højst 3 måneder til
højst 6 måneder.
Ændringsforslaget vil medføre, at socialtilsynet vil kunne
træffe afgørelse om skærpet tilsyn i en periode på op til
6 måneder i de tilfælde, hvor konkrete forhold i et tilbud
skaber bekymring for tilbuddets kvalitet, eller hvis social-
tilsynet ud fra en samlet vurdering af tilbuddet finder, at
tilbuddet ikke længere har den fornødne kvalitet.
Det bemærkes, at varigheden af det skærpede tilsyn skal
være proportionel med årsagen til, at dette iværksættes,
således at det ikke løber længere, end hvad der vurderes
nødvendigt af hensyn til, at tilbuddet kan nå at opfylde de
angivne forhold. Dette vil således også skulle begrundes i
afgørelsen, så det er tydeligt for tilbuddet, hvad der kræves,
for at det skærpede tilsyn kan bortfalde, og hvornår dette
i så fald vil ske. Dette er af hensyn til retssikkerheden for
borgerne og tilbuddene. Afgørelsen vil kunne påklages efter
reglerne i retssikkerhedslovens kapitel 10, ligesom social-
tilsynet forud for afgørelsen vil skulle iagttage gældende
forvaltningsretlige regler og grundsætninger om f.eks. pro-
portionalitet og partshøring.
Til nr. 2
Det foreslås, at der fastsættes regler i socialtilsynsloven
om regnskabsaflæggelse for kommunale og regionale til-
bud. Det foreslås, at social- og ældreministeren fastsætter
nærmere regler herom i en bekendtgørelse, således at regler-
ne om regnskabsaflæggelse for henholdsvis offentlige tilbud
og private tilbud, som, jf. § 17, stk. 1, i socialtilsynsloven,
aflægger regnskab i overensstemmelse med årsregnskabslo-
vens afsnit II eller III, bliver tilnærmelsesvis ens.
Det foreslås desuden, at kommunale og offentlige tilbud
bliver omfattet af socialtilsynslovens § 18 om revision.
Forslaget skal bl.a. sikre 1) uafhængig kontrol med, at
de indberettede kommunale nøgletal er korrekte, 2) at Til-
budsportalen rummer retvisende takster for sociale tilbud på
tværs af ejerskabsformerne, 3) mulighed for sammenligning
af pris og kvalitet på tværs af ejerskabsformerne gennem
ensartet indberetning til Tilbudsportalen, 4) øget gennemsig-
tighed på socialområdet generelt med retvisende takster for
sociale tilbud på tværs af ejerskabsformerne og 5) at der
således tilvejebringes tilbud af høj kvalitet på socialområdet
på tværs af ejerskabsformerne.
Til nr. 3
Ved lovforslagets § 1, nr. 58, er det foreslået, at der
indsættes et nyt stk. 2 og 3 i § 18 g i socialtilsynsloven. Ved
lovforslagets § 1, nr. 58, foreslås det derfor endvidere, at §
18 g, stk. 2 og 3, bliver § 18 g, stk. 4 og 5.
I § 18 c, stk. 2, nr. 1, i socialtilsynsloven henvises til
lovens § 18 g, stk. 1 og 2. Denne henvisning er ved en fejl
ikke ændret i lovforslaget. Med ændringsforslaget korrigeres
henvisningen.
Der er alene tale om en teknisk ændring.
Til nr. 4
Den foreslåede ændring af ikrafttrædelsesdatoen skyldes,
at det er nødvendigt at udsætte lovforslagets ikrafttrædelse
fra den 1. januar 2022 til den foreslåede nye dato, da den
foreslåede lovændring har væsentlige implementeringskon-
sekvenser. De berørte virksomheder og socialtilsynene har
således brug for en længere omstillingsperiode, så de har
mulighed for at tilpasse sig den nye regulering og sikre god
vejledning og efterlevelse. Den foreslåede ændring af lov-
forslagets ikrafttrædelse sikrer desuden, at lovforslaget lever
op til Justitsministeriets lovkvalitetsvejledning, hvoraf det
fremgår, at lovforslag og bekendtgørelser, der skal træde i
kraft på næstkommende dato, senest skal være vedtaget/ud-
stedt mindst 4 uger før ikrafttrædelsesdatoen
Til nr. 5 og 6
Det foreslås, at social- og ældreministeren fastsætter
ikrafttrædelsen af lovforslagets § 1, nr. 01 og 02.
5. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 10. november 2021 og
var til 1. behandling den 25. november 2021. Lovforslaget
blev efter 1. behandling henvist til behandling i Social- og
Ældreudvalget.
Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud-
valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin-
gets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.
L 64 - 2021-22 - Bilag 8: Betænkning afgivet den 9. december 2021
2498977_0004.png
4
Høringssvar
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og social- og ældreministeren sendte den 5.
juli 2021 dette udkast til udvalget, jf. SOU alm. del – bilag
334, folketingsåret 2020-21. Den 10. november 2021 sendte
social- og ældreministeren høringssvarene og et høringsno-
tat til udvalget.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 7 bilag på lovforsla-
get.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 54 spørgsmål
til social- og ældreministeren til skriftlig besvarelse, som
ministeren har besvaret.
Birgitte Vind (S) Alexander Grandt (S) Camilla Fabricius (S) Christian Rabjerg Madsen (S) Daniel Toft Jakobsen (S)
Malte Larsen (S) Kim Aas (S) Rasmus Stoklund (S) Trine Torp (SF) Charlotte Broman Mølbæk (SF)
Kirsten Normann Andersen (SF)
fmd.
Christina Thorholm (RV) Susan Kronborg (RV) Pernille Skipper (EL)
Jakob Sølvhøj (EL) Torsten Gejl (ALT) Fatma Øktem (V) Anni Matthiesen (V) Stén Knuth (V)
Marlene Ambo-Rasmussen (V) Hans Andersen (V) Jane Heitmann (V) Karina Adsbøl (DF)
nfmd.
Liselott Blixt (DF)
Marie Krarup (DF) Brigitte Klintskov Jerkel (KF) Mette Abildgaard (KF) Mette Thiesen (NB) Ole Birk Olesen (LA)
Frie Grønne, Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke
medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S)
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
Dansk Folkeparti (DF)
Socialistisk Folkeparti (SF)
Radikale Venstre (RV)
Enhedslisten (EL)
Det Konservative Folkeparti (KF)
Nye Borgerlige (NB)
Liberal Alliance (LA)
49
39
16
15
14
13
12
4
3
Frie Grønne, Danmarks Nye Venstrefløjsparti (FG)
Alternativet (ALT)
Kristendemokraterne (KD)
Inuit Ataqatigiit (IA)
Siumut (SIU)
Sambandsflokkurin (SP)
Javnaðarflokkurin (JF)
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
3
1
1
1
1
1
1
5