Social- og Ældreudvalget 2021-22
L 64 Bilag 1
Offentligt
2476843_0001.png
Enhed
Jura og International
Sagsbehandler
Louise Skovgaard
Petersen
Sagsnr.
2020 - 12084
Doknr.
452283
Dato
10-11-2021
Kommenteret høringsnotat over forslag til lov om
ændring af lov om socialtilsyn og lov om sociale service
(Styrkelse af socialtilsynet og styrkelse af det
økonomiske tilsyn med sociale tilbud)
Indholdsfortegnelse
1. Hørte myndigheder og organisationer m.v. ................................................. 2
2. Modtagne høringssvar ................................................................................. 2
3. Ændringer på baggrund af høringen ............................................................ 3
4. Hovedpunkter i høringssvarene ................................................................... 3
4.1. Overordnet holdning til lovforslaget og generelle forslag ......................... 3
4.2. Styrkelse af socialtilsynet .......................................................................... 6
4.2.1. Oprettelse af specialistfunktioner ........................................................... 6
4.2.2. Fokus på ensartethed i Socialstyrelsens rapport om socialtilsynenes
virksomhed og kommunalbestyrelsernes drøftelse heraf ................................ 7
4.2.3. Bemyndigelse til at fastsætte regler om socialtilsynenes udførelse af
godkendelses- og tilsynsopgaven .................................................................... 8
4.2.4. Præciseringer og mindre justeringer af gældende regler ...................... 9
4.2.5. Styrkelse af socialtilsynets sanktionsmuligheder ................................. 14
4.2.6. Socialtilsynets videregivelse af oplysninger til visiterende eller
anbringende kommune .................................................................................. 16
4.2.7. Socialtilsynets whistleblowerordning.................................................... 16
4.2.8. Tilbuddenes oplysningspligt ................................................................. 18
4.2.9. Socialtilsynets samarbejde med andre myndigheder og tilsyn ............ 19
4.2.10. Indførelse af karensperiode ved skift af adresse ............................... 19
4.3. Styrkelse af det økonomiske tilsyn .......................................................... 21
4.3.1. Afvisning af budget på grund af enkeltposter ...................................... 21
4.3.2 Socialtilsynets adgang til relevante oplysninger om tilbuddenes
økonomi ......................................................................................................... 22
4.3.3. Yderligere regnskabsnøgletal .............................................................. 23
4.3.4. Markering af uforholdsmæssigt dyre tilbud .......................................... 24
4.3.5. Skærpede krav til revisor og skærpet tilsyn med tilbuddenes
økonomi ......................................................................................................... 26
4.3.6. Større reparationer og vedligehold ...................................................... 28
4.3.7. Løn til ledelse ....................................................................................... 30
4.3.8. Indhentelse af valuarvurderinger ......................................................... 32
4.3.9. Definition af koncernlignende konstruktioner ....................................... 33
1
 L 64 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og ældreministeren
2476843_0002.png
4.3.10. Samhandel mellem enheder i en koncern eller en koncernlignende
konstruktion .................................................................................................... 34
4.3.11. Udarbejdelse af koncernnote med udgangspunkt i årsregnskaber ... 35
4.3.12. Krav til virksomhedsform .................................................................... 35
4.3.13. Krav til private tilbuds ledelse og bestyrelser ..................................... 36
4.3.14. Oplysninger om ejerforhold ................................................................ 41
4.3.15. Indgåelse af driftsaftaler ..................................................................... 41
1. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslaget har været sendt i offentlig høring i perioden 5. juli 2021
til 13. august 2021 hos følgende myndigheder og organisationer m.v.: 3F -
Fagligt Fælles Forbund, Alkohol & Samfund, Ankestyrelsen, Bedre Psykiatri
Brugerforeningen for aktive stofbrugere, BUPL Børne- og
Ungdomspædagogernes Landsforbund – forbundet for pædagoger og klubfolk,
Børne- og kulturchefforeningen, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Børns
Vilkår, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Dansk Friskoleforening,
Danske Handicaporganisationer (DH), Dansk Industri (DI), Danske Regioner,
Dansk Socialrådgiverforening, Datatilsynet, Det Centrale Handicapråd,
Deutscher Schul- und Sprachverein (De tyske mindretalsskoler),
Efterskoleforeningen, Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Fag og
Arbejde (FOA), Fonden NOVAVI, Foreningen af døgn- og dagtilbud for udsatte
børn og unge (FADD), Foreningen af Frie fagskoler, Foreningen af Katolske
Skoler i Danmark, Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og
Arbejdsmarkedschefer i Danmark (FSD), Foreningen af Kristne Friskoler i
Danmark, Frie, FSR – danske revisorer, Institut for Menneskerettigheder,
Kommunernes Landsforening (KL), Landsorganisation af Kvindekrisecentre
(LOKK), Landsforeningen for Socialpædagoger (LFS ), LEV, Landsforeningen
af nuværende og tidligere psykiatribrugere (LAP), Landsforeningen af
VæreSteder (LVS), Landsorganisationen for sociale tilbud (LOS),
Plejefamiliernes Landsforening (PLF), Rådet for Socialt Udsatte,
Sammenslutningen af boformer for hjemløse i Danmark (SBH), SAND – De
hjemløses landsorganisation, Selveje Danmark, SIND - Landsforeningen for
psykisk sundhed, Socialt Lederforum, Socialtilsyn Hovedstaden, Frederiksberg
Kommune, Socialtilsyn Midt, Silkeborg Kommune, Socialtilsyn Nord, Hjørring
Kommune, Socialtilsyn Syd, Faaborg-Midtfyn Kommune Socialtilsyn Øst,
Holbæk Kommune, Socialpædagogernes Landsforbund, TABUKA -
Landsforeningen for nuværende og tidligere anbragte, Udviklingshæmmedes
Landsforbund (ULF).
Herudover har lovforslaget været tilgængeligt på Høringsportalen.
2. Modtagne høringssvar
Social- og Ældreministeriet har modtaget høringssvar fra følgende myndigheder
og organisationer m.v.: Danske Handicaporganisationer (DH), Landsforeningen
for Socialpædagoger (LFS ), Rådet for socialt udsatte, Institut for
menneskerettigheder, Efterskoleforeningen, Dansk Arbejdsgiverforening (DA),
Datatilsynet, Børne- og Kulturchefforeningen (BKF), ), Fag og Arbejde (FOA),
Kommunernes Landsforening (KL), Socialtilsyn Nord, Socialtilsyn Syd,
Handicap Branchen Danmark, Danske Regioner, Socialtilsyn Hovedstaden,
LOS - Landsorganisationen for sociale tilbud, Socialt Lederforum, Socialtilsyn
Øst, Børnerådet, SAND – De hjemløses landsorganisation, Socialtilsyn Midt,
Dansk Industri, Foreningen af døgn- og dagtilbud for udsatte børn og unge
(FADD), Selveje Danmark, Ankestyrelsen, Socialpædagogernes Landsforbund,
Sammenslutningen af boformer for hjemløse i Danmark (SBH).
Herudover har Social- og Ældreministeriet modtaget høringssvar fra følgende,
som ikke er opført på høringslisten: Møltrup Optagelseshjem, Jysk
Børneforsorg/Fredehjem, Behandlingsskolerne, Sundhed Danmark,
2
 L 64 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og ældreministeren
2476843_0003.png
Civilsamfundets Brancheforening, KFUM’s Sociale Arbejde, Arbejde Adlers Hus
og Landsforeningen Arbejde Adler, Blå Kors, Kirkens Korshær, Livsværk,
KFUK’s Sociale Arbejde.
Alle høringssvar offentliggøres på Høringsportalen.
I høringsnotatet er alene medtaget de væsentligste punkter fra høringssvarene,
som vedrører de foreslåede bestemmelser i lovforslaget. Høringsnotatet
behandler således ikke de dele af høringssvarene, som kommenterer på
gældende ret.
3. Ændringer på baggrund af høringen
De modtagne høringssvar har givet anledning til følgende væsentlige materielle
ændringer i lovforslaget i forhold til det udkast, der blev sendt i høring:
5-årig karensperiode, jf. punkt 4.3.13.
Krav til bestyrelsessammensætning, jf. punkt 4.3.13
Derudover er der foretaget præciseringer af lovforslagets tekst inkl.
bemærkninger samt foretaget justeringer af sproglig samt lovteknisk karakter.
Ændringerne er uddybet nedenfor.
4. Hovedpunkter i høringssvarene
4.1. Overordnet holdning til lovforslaget og generelle forslag
Generelt set er høringsparterne positive over for intentionerne i lovforslaget,
som overordnet er at styrke socialtilsynets tilsyn med kvaliteten i sociale tilbud
og sikre, at offentlige midler anvendes forsvarligt og efter hensigten.
DH
er meget positiv over for det fremsatte forslag til styrkelse af socialtilsynet,
herunder særligt de forhold, der sigter mod en større ensretning af
socialtilsynenes praksis ved bl.a. at oprette en specialistfunktion, forpligtelse til
at indgå i tværgående aktiviteter og bemyndigelse til at fastsætte regler for
tilsynenes varetagelse af deres opgaver, der vil bidrage til en styrket
tværgående anvendelse af specialviden og mere ensartede metoder i tilsynene.
DH
er tilsvarende positive over for tydeliggørelsen af socialtilsynenes pligt til at
samarbejde med andre myndigheder, herunder andre tilsynsmyndigheder.
DH
er positiv over for, at det økonomiske tilsyn styrkes med det fremstillede
lovforslag og har ikke yderligere bemærkninger.
LFS
kan tilslutte sig og mener,
at Socialtilsynet er en væsentlig faktor til velfungerende og kvalitetsmæssige
gode sociale tilbud og ser forslaget som en god og fornuftig styrkelse af både
det økonomiske tilsyn og af socialtilsynets kontrolmuligheder i øvrigt.
FOA
vurderer generelt, at lovforslaget i det store og hele indeholder de stramninger,
der med det politiske forlig er enighed om.
Rådet for socialt udsatte
bakker op
om forslaget som helhed.
Møltrup Optagelseshjem
tiltræder lovudkastets
bestemmelser om øget kontrol og åbenhed og finder, at lovudkastet på mange
måder fremstår velafbalanceret og velgennemarbejdet.
KL
mener, at det er
positivt, at der skabes mere gennemsigtighed i både offentlige- og private
tilbuds økonomi, og
KL
er enig i, at der er behov for at styrke socialtilsynet.
Danske Regioner
bifalder overordnet lovforslaget.
Socialt Lederforum
finder
det positivt - og vigtigt - at der i lovforslaget ses en lang række relevante og
efterspurgte ændringer som vil kunne være med til at skabe bedre rammer for
socialtilsynenes opgavevaretagelse. Samlet set forventer
Socialt Lederforum,
at forslagene ikke kun vil kunne medvirke til en styrkelse af socialtilsynet og en
styrkelse af det økonomiske tilsyn med sociale tilbud. Det vil også kunne
medvirke til et (tiltrængt) kvalitetsløft i forhold til måden, der føres tilsyn på.
Prioriteringen og understregningen af betydningen af ensartetheden
socialtilsynene imellem ser
Socialt Lederforum
som et positivt, fremadrettet
(og nødvendigt) redskab i forhold til at understøtte socialtilsynenes overordnede
formål. Det bakker
Socialt Lederforum
op om. Med hensyn til styrkelsen af det
økonomiske tilsyn finder
Socialt Lederforum
det overordnet positivt med et
forslag, der kan være med til at sikre mest mulig transparens i forhold til
økonomiske forhold.
Socialtilsyn Øst
finder det positivt, at der i lovforslaget
3
 L 64 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og ældreministeren
2476843_0004.png
ses en lang række relevante og efterspurgte ændringer som vil skabe bedre
rammer for socialtilsynenes opgavevaretagelse.
Børnerådet
glæder sig over
fokus på at styrke Socialtilsynet og er positive overfor øget national styring.
KFUM’s Sociale Arbejde, Blå Kors, Kirkens Korshær, Livsværk,
Socialpædagogerne, Sammenslutningen af boformer for hjemløse i
Danmark (SBH), KFUK’s Sociale Arbejde, Fonden Novavi
og
Dansk
Industri
bakker overordnet op om intentionerne i lovforslaget og det politiske
ønske om at sikre en høj kvalitet i arbejdet med socialt udsatte, ligesom de er
helt enige i ønsket om gennemsigtighed og økonomisk ansvarlighed i det
sociale arbejde, så den størst mulige andel af de givne midler bliver brugt
direkte til at hjælpe mennesker i udsatte livspositioner. Dette uanset om
arbejdet er drevet af det offentlige, af private aktører eller af civilsamfundet
gennem de frivillige sociale organisationer.
Socialtilsyn Midt
er
grundlæggende meget positive over for lovforslaget, som de synes skaber rigtig
god mulighed for at højne kvaliteten på området.
FADD
ser nærværende
lovforslag som en tiltrængt styrkelse af socialtilsynet.
Selveje Danmark
finder
det særdeles positivt og tiltrængt, at der med forslaget tages initiativ til at styrke
en ensartet, systematisk, uvildig og fagligt kompetent godkendelses- og
tilsynspraksis.
Social- og Ældreministeriet har dog også noteret sig, at flere af høringsparterne,
herunder
Dansk Erhverv, Socialtilsyn Syd, LOS, Behandlingsskolerne,
Sundhed Danmark, Dansk Industri og Selveje Danmark, Fonden Novavi
og
Sammenslutningen af boformer for hjemløse i Danmark (SBH)
finder, at
lovforslaget påfører private tilbud krav og administrative byrder, der er ude af
proportion med den opgave, der tilsigtes løst politisk, og at det forekommer
ubegrundet, hvorfor kravene er udformet så ensidigt bebyrdende for private
tilbud og samtidig så uklart, at fortolkningen af reglerne reelt overlades til den
enkelte tilsynskonsulent.
Dansk Erhverv, LOS, Dansk Industri og Selveje
Danmark
finder, at lovforslaget på en række områder er mere vidtgående, end
de har forstået intentionerne bag den politiske aftale fra april 2021.
Dansk
Erhverv, LOS, Behandlingsskolerne og Selveje Danmark
anbefaler, at der
igennem hele lovforslaget stilles enslydende krav til private og kommunale
tilbud.
KFUM’s Sociale Arbejde, Arbejde Adlers Hus, Landsforeningen
Arbejde Adler, Jysk Børneforsorg/Fredehjem, Kirkens Korshær, FADD
og
Selveje Danmark
anbefaler, at der skelnes imellem, om et tilbud er et privat
kommercielt tilbud eller en non-profit organisation, herunder en frivillig eller
selvejende institution.
Dansk Industri
og
Selveje Danmark
kan ikke støtte
forslaget som fremlagt og er bekymret for de private tilbuds retssikkerhed, da de
finder, at flere centrale paragraffer i lovforslaget er uklart formuleret og lægger
op til meget brede skøn.
Selveje Danmark
opfordrer til, at lovforslaget i dets
nuværende udformning trækkes tilbage og udarbejdes i en udgave, der i højere
grad flugter med den politiske aftale og tager hensyn til blandt andet
bemærkningerne i Selveje Danmarks høringsvar.
Socialpædagogerne
og
FOA
finder det stærkt beklageligt, at den politiske aftale ikke indeholder et regulært
forbud mod profit, og
Socialpædagogerne
havde derudover gerne set, at der
med aftalen sættes en stopper for, at udenlandske koncerner kan fortsætte
deres opkøb og ekspansion på socialområdet.
Flere af høringsparterne, herunder
KL, Socialtilsyn Syd
og
Socialtilsyn
Hovedstaden
bemærker, at det er problematisk, at lovgivningen allerede skal
træde i kraft den 1. januar 2022, da det er afgørende for at lykkes med
implementering af lovgivningen, at de fem socialtilsyn og de kommunale,
regionale og private driftsherre får de nødvendige vejledninger, materialer etc., i
god tid før loven træder i kraft, og at tilsyn.dk m.v. kan nå at tilpasses.
Høringsparterne foreslår derfor, at den nye lov tidligst træder i kraft den 1. juli
2022. I samme forbindelse finder KL, at der er behov for, at bekendtgørelsen
indeholdende specialistfunktionerne udarbejdes hurtigst muligt, og at der tages
højde for principperne i virksomhedsoverdragelsesloven i forhold til tidsfrister
m.v.
4
 L 64 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og ældreministeren
2476843_0005.png
Flere af høringsparterne, herunder
KL, LOS
og
Dansk Erhverv
finder, at det vil
være behov for opkvalificering og kompetenceudvikling af socialtilsynene for at
kunne løfte opgaven, herunder specialistfunktionerne.
Institut for menneskerettigheder, Efterskoleforeningen, Dansk
Arbejdsgiverforening (DA), Datatilsynet og Børne- og
Kulturchefforeningen (BKF),
har ikke haft bemærkninger til lovforslaget.
KL
har oplyst, at de ikke har bemærkninger til de foreslåede ændringer i lov om
social service.
Social- og Ældreministeriets bemærkninger:
Social- og Ældreministeriet har noteret sig, at flere høringsparter gerne havde
set en yderligere styrkelse af socialtilsynet og det økonomiske tilsyn, end hvad
der følger af de initiativer, som gennemføres med lovforslaget. Hertil udtrykker
flere høringsparter ønske om en yderligere eller fuldstændig ligestilling af
kravene, som stilles til hhv. private og offentlige sociale tilbud i forbindelse med
det økonomiske tilsyn.
Ministeriet skal generelt bemærke hertil, at lovforslaget er udarbejdet på
baggrund af og inden for rammerne af
Aftale om styrkelse af socialtilsynet og
styrkelse af det økonomiske tilsyn med sociale tilbud
fra april 2021. De
foreslåede yderligere tiltag og ændringer, som derved falder uden for den aftalte
ramme for lovforslaget, er derfor ikke behandlet i høringsnotatet. Ministeriet
bemærker dog, at disse vil kunne indgå i andre relevante sammenhænge.
Ministeriet bemærker endvidere, at det fremgår af
Aftale om styrkelse af
socialtilsynet og styrkelse af det økonomiske tilsyn med sociale tilbud
fra april
2021, at aftaleparterne er enige om ”en række tiltag til en generel styrkelse af
socialtilsynet og en styrkelse af det økonomiske tilsyn med offentlige og private
sociale tilbud, der er omfattet af socialtilsynet”. Størstedelen af de nye krav,
som er indeholdt i aftalens del om styrkelse af det økonomiske tilsyn, gælder
både for offentlige og private sociale tilbud. Dette er derfor også tydeliggjort og
præciseret generelt igennem lovforslagets bemærkninger. Den foreslåede
yderligere ligestilling, som derved falder uden for den aftalte ramme for
lovforslaget, er derfor ikke behandlet i høringsnotatet.
Social- og Ældreministeriet noterer sig desuden, at flere høringsparter foreslår,
at ændringerne i lovforslaget tidligst træder i kraft den 1. juli 2022 i stedet for det
foreslåede ikrafttrædelsestidspunkt den 1. januar 2022.
Ministeriet bemærker hertil, at det er væsentligt, at de foreslåede ændringer,
som gennemføres med lovforslaget på baggrund af
Aftale om styrkelse af
socialtilsynet og styrkelse af det økonomiske tilsyn med sociale tilbud
fra april
2021, får effekt hurtigst muligt, hvorfor ikrafttrædelsespunktet den 1. januar
2022, generelt fastholdes.
Ministeriet bemærker dog, at forslaget om krav til virksomhedsform, jf.
lovforslagets § 1, nr. 43, fortsat implementeres over en 3-årig periode, jf.
lovforslagets § 3, stk. 3 og 4. Derudover vil ændringerne fsva. budgetter og
regnskaber først få virkning for regnskabsåret 2022 og budgetåret 2023. Hertil
vil størstedelen af de nye krav ikke skulle være opfyldt den 1. januar 2022 men
implementeres løbende i socialtilsynets godkendelse af og tilsyn med
tilbuddene.
Ift. forslaget om oprettelse specialistfunktioner, som vil blive gennemført i
bekendtgørelse om socialtilsyn, bemærkes det, at ikrafttrædelsestidspunktet for
specialistfunktionerne vil være den 1. juli 2022. Dette er af hensyn til, at der vil
skulle ske en ændring i personalegruppen i de fem socialtilsyn, og dette vil
skulle indgå i socialtilsynenes og kommunernes budgetter m.v. Derudover vil
der også skulle ske en overdragelse af tilsynet med de omfattede tilbud.
5
 L 64 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og ældreministeren
2476843_0006.png
Samtidig er der foretaget en ændring i lovforslaget, sådan at forslaget om at
indføre en karensperiode på 1 år ved skift af tilbuddets eller plejefamiliens
adresse eller koncernen eller den koncernlignende konstruktions hovedadresse,
jf. lovforslaget § 1, nr. 4, også først træder i kraft den 1. juli 2022, jf.
lovforslagets § 3, stk. 2, da dette forslag rent teknisk ift. Tilbudsportalen hænger
tæt sammen med forslaget om specialistfunktioner.
Til ønsket om faglig opkvalificering og kompetenceudvikling skal ministeriet
bemærke, at det fremgår af
Aftale om styrkelse af socialtilsynet og styrkelse af
det økonomiske tilsyn med sociale tilbud
fra april 2021, at aftaleparterne er
enige om at afsætte midler til opkvalificering af medarbejderne i socialtilsynene.
4.2. Styrkelse af socialtilsynet
4.2.1. Oprettelse af specialistfunktioner
Danske Regioner, FADD, Selveje Danmark, KL, Socialtilsyn Øst, Dansk
Erhverv og Handicapbranchen Danmark
er positive overfor og imødeser, at
der indføres en bemyndigelsesbestemmelse til ministeren om at fastsætte
regler, der helt eller delvist fraviger den geografiske ansvarsplacering af
socialtilsynsopgaven.
Danske Regioner
bifalder dertil, at bemyndigelsen vil
blive anvendt til at fastsætte regler om opgaven med at godkende og føre
driftsorienteret tilsyn med bl.a. de sikrede døgninstitutioner og særligt sikrede
afdelinger, og
Handicapbranchen Danmark
støtter, at godkendelsen af og det
driftsorienterede tilsyn med virksomheder og foreninger, der varetager
arbejdsgiverfunktioner efter §§ 95 og 96 i serviceloven, samles i en
specialistfunktion under et tilsyn.
Socialtilsyn Nord
og
Socialtilsyn Øst
foreslår, at koncerner og
koncernlignende tilbud udgår som en specialistfunktion.
Socialtilsyn
Hovedstaden
ser flere potentielle udfordringer ved, at specialistfunktionen ift.
tilbud under koncerner og koncernlignende konstruktioner samles i ét
socialtilsyn, herunder at det drejer sig om overlevering af mange tilbud mellem
socialtilsynene, hvilket medfører øget transporttid og kan betyde, at viden går
tabt. Hvis koncerner fastholdes som en specialistfunktion foreslår
Socialtilsyn
Nord
at specialistfunktionen begrænses til de komplekse koncerner.
Socialtilsyn Øst
og
Socialtilsyn Hovedstaden
foreslår i stedet, at opgaven
placeres hos (minimum) to socialtilsyn for bl.a. at mindske transportafstande, og
Socialtilsyn Øst
vurderer, at denne løsning vil være i overensstemmelse med
lovforslagets § 1, nr. 4, om karensperiode ved flytning af adresse.
Socialtilsyn Nord
og
Socialtilsyn Øst
foreslår, at tilsyn med skibsprojekter
samles i en specialistfunktion.
KFUM’s Sociale Arbejde
opfordrer til, at man, i relation til forslaget om
oprettelse af specialistfunktioner, adskiller tilsynet med institutioner knyttet til
private virksomheder fra tilsynet med institutioner tilknyttet civilsamfundets non-
profit organisationer, så de får hver deres fokuserede tilsyn.
Blå Kors
og
Kirkens Korshær
foreslår, at non-profit NGO'er/civilsamfundsorganisationer
ikke omfattes af et specialisttilsyn.
Dansk Erhverv
og
SBH
ønsker det tydeliggjort, hvad specialistfunktionerne
præcist vil være rettet imod, herunder om tilbud i den forbindelse kan risikere, at
være omfattet af flere tilsyn.
Socialpædagogerne
opfordrer kraftigt til, at det skrives tydeligt frem i
bemærkningerne til bemyndigelsesbestemmelsen, at netop tilsynet med
faglighed, vikarforbrug og målgruppesammenblanding kan være forhold, som
ministeren kan fastsætte regler for i medfør af bemyndigelsesbestemmelsen.
6
 L 64 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og ældreministeren
2476843_0007.png
Socialtilsyn Syd
bemærker, at bemyndigelsesbestemmelsen er så bredt
formuleret, at ministeren kan beslutte helt andre kompetenceforhold end dem,
Folketinget har vedtaget med § 2 i socialtilsynsloven.
Dansk Industri
finder den foreslåede bemyndigelse til ministeren om, at kunne
fastsætte regler om ansvarsplaceringen meget vidtrækkende, og at det derfor
bør være aftaleparterne, der afgør hvordan ansvars- og opgaveplaceringen
mellem tilsynene fordeles.
Handicapbranchen Danmark
anbefaler, at ændringen evalueres efter et år
med henblik på at afgøre, om samlingen leverer den nødvendige og tilsigtede
ensartethed.
Social- og Ældreministeriets bemærkninger:
Ministeriet bemærker til høringssvarene fra socialtilsynene, KFUM’s sociale
arbejde, Blå Kors, Kirkens Korshær, SBH, Dansk Industri og Dansk Erhverv, at
lovforslaget på dette punkt udmønter
Aftale om styrkelse af socialtilsynet og
styrkelse af det økonomiske tilsyn med sociale tilbud
fra april 2021. Af bilag 1 til
aftalen fremgår det således, at opgaven med at godkende og føre tilsyn på
områder, som er små eller komplicerede, samles hos enkelte socialtilsyn,
herunder godkendelse af og tilsyn med hhv. 1) foreninger og private
virksomheder, der varetager arbejdsgiverfunktioner i ordninger, jf. lov om social
service §§ 95 og 96, 2) tilbud, der indgår i koncerner eller koncernlignende
konstruktioner, 3) sikrede døgninstitutioner og særligt sikrede afdelinger, jf. lov
om social service § 66, stk. 1, nr. 7 og 4) pladser på efterskoler, frie fagskoler
og frie grundskoler med kostafdeling, jf. lov om social service § 66, stk. 1, nr. 8,
når skolen har flere end otte pladser til anbringelse.
Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at social- og ældreministerens
beslutning om, hvilke konkrete socialtilsyn som vil skulle varetage
specialistfunktioner, vil blive truffet med inddragelse af Socialstyrelsen. Hertil er
det i bemærkningerne præciseret, at der bl.a. vil blive lagt vægt på
organisatoriske og faglige forhold. Beslutningen om placeringen af
specialistfunktionerne, herunder opdeling af en specialistfunktion på flere
socialtilsyn, samt hvilke godkendelses- og tilsynsopgaver samt eventuelle andre
opgaver, som skal medtages, vil blive udmøntet på bekendtgørelsesniveau med
inddragelse af Socialstyrelsen og vil træde i kraft den 1. juli 2022.
Bekendtgørelsen vil som vanligt blive sendt i ekstern høring med mulighed for
at indsende bemærkninger til ministeriet.
Derudover er det tilføjet i lovforslagets bemærkninger, at godkendelse af og
tilsyn med opholdssteder for børn og unge, jf. § 66, stk. 1, nr. 6, i lov om social
service, som har tilknyttet et eller flere skibsprojekter, også påtænkes at skulle
blive en specialistfunktion.
Ministeriet bemærker desuden, at tilsynet med faglighed, vikarforbrug og
målgruppesammenblanding allerede er forhold, som indgår i socialtilsynets
driftsorienterede tilsyn med tilbuddene, da disse forhold ift. alle tilbud er
essentielle at være opmærksomme på.
Fsva. evaluering af ændringerne, skal ministeriet bemærke, at det fremgår af
Aftale om styrkelse af socialtilsynet og styrkelse af det økonomiske tilsyn med
sociale tilbud
fra april 2021, aftalekredsen på statusmøderne vil få en status på,
hvordan tiltagene, der skal styrke ensartetheden på tværs af de fem
socialtilsyns virksomhed, har virket. Dette vil også omfatte en status vedr.
specialistfunktionerne.
4.2.2. Fokus på ensartethed i Socialstyrelsens rapport om socialtilsynenes
virksomhed og kommunalbestyrelsernes drøftelse heraf
7
 L 64 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og ældreministeren
2476843_0008.png
KL
undres over, at det bliver et krav i lovgivningen, at hver af de fem
socialtilsyns kommunalbestyrelser skal behandle Socialstyrelsens årlige rapport
om socialtilsynets virksomhed, senest tre måneder efter, at rapporten er
offentliggjort. Kommunalbestyrelsen vil ikke kunne overlade behandlingen til et
udvalg eller til den kommunale forvaltning (delegationsforbud).
Socialtilsyn Øst
ønsker bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 68, om
Socialstyrelsens årlige rapport og inddragelse af eksempler på uensartet
praksis, præciseret, så det fremgår, at der forud for anvendelsen af eksempler
på uensartet praksis, bør ske en inddragelse af socialtilsynene i form af, at
oplysningerne sendes i høring hos socialtilsynene.
Socialpædagogerne
opfordrer til, at det bliver en del af Socialstyrelsens
årsrapport at følge og beskrive udviklingen i de respektive tilsyns
kvalitetsvurderinger, anvendelse af sanktioner, m.v. fordelt på tilbuddenes
ejerforhold samt at de analyser, som aftaleparterne modtager, om udviklingen i
tilbudsbilledet, udbytteudlodning, formueophobning, m.v. deles og drøftes med
offentligheden.
Social- og Ældreministeriets bemærkninger:
Ministeriet bemærker til høringssvaret fra KL, at lovforslaget på dette punkt
udmønter
Aftale om styrkelse af socialtilsynet og styrkelse af det økonomiske
tilsyn med sociale tilbud
fra april 2021, hvoraf fremgår, at parterne bag aftalen
er enige om, at der er behov for at sikre større ensartethed i tilsynet med
sociale tilbud på tværs af landet og dermed en større ensartethed i de fem
socialtilsyns praksis. Et af tiltagene til at styrke ensartetheden er bl.a., at
Socialstyrelsens årsrapport frem over vi skulle løftes til det politiske niveau og
drøftes af den enkelte ansvarlige kommunalbestyrelse på et møde.
Ift. det anførte fra Socialtilsyn Øst bemærker ministeriet, at det er
Socialstyrelsens kompetenceområde at tilrettelægge, hvordan data valideres,
fortolkes og præsenteres på en metodisk forsvarlig måde. Der henvises
endvidere til de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 68, hvor det
fremgår, at der skal være tale om ”veldokumenterede” og ”efterprøvede”
eksempler, hvilket sætter en standard for kvalitetssikringen af eksemplerne,
herunder en dialog med tilsynene om eksemplerne. Hertil bemærkes, at
årsrapporten, som det er praksis, vil blive sendt i høring ift. de faktuelle forhold.
Socialstyrelsen vil også fremadrettet gå i dialog med tilsynene om
observationer/resultater, som bringes i årsrapporten.
Til Socialpædagogernes ønsker skal ministeriet bemærke, at det er tilføjet til de
specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 68, at kvalitetsdata om
tilbudsvurderinger samt udvalgte nøgletal (f.eks. om brugen af sanktioner og
anmeldte/uanmeldte tilsynsbesøg) på tværs af tilbudstyper og ejerforhold kan
indgå som en del af det datamæssige grundlag for analyserne. Ministeriet
bemærker endvidere, at de analyser, som aftaleparterne vil modtage, om
udviklingen i tilbudsbilledet, udbytteudlodning m.v. vil udgøre materiale af
forskellig karakter, hvorfor det konkret vil skulle vurderes, om det enkelte
materiale vil være egnet til udlevering.
4.2.3. Bemyndigelse til at fastsætte regler om socialtilsynenes udførelse af
godkendelses- og tilsynsopgaven
Socialtilsyn Hovedstaden
tager ændringen til efterretning.
KL
undres over, at der med lovforslaget indføres en styrket national styring af
de fem socialtilsyn.
KL
gør opmærksom på, at det i dag er fem
kommunalbestyrelser, der har ansvaret for at godkende og føre tilsyn med
sociale tilbud inden for den gældende lovgivning på området. Det mener KL
forsat er den rigtige placering. Det forudsætter dog, at der er en passende
balance mellem kommunernes kommunalpolitiske råderum og Socialstyrelsens
8
 L 64 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og ældreministeren
2476843_0009.png
ansvar og styring af udførelsen af godkendelses- og tilsynsopgaver.
KL
anbefaler, at det kommer til at fremgå af forslagets bemærkninger, hvilken
faglighed Socialstyrelsen skal have, for at kunne varetage sine opgaver i forhold
til de fem tilsynskommuner. Det bør således fremgå, at Socialstyrelsen akkurat
som de personer, der fører tilsyn med tilbuddene, skal have en stærk faglig
indsigt i blandt andet økonomi, jura, pædagogik og sociale metoder.
Ankestyrelsen
foreslår, at det kan fremgå af bemærkningerne, hvilken
kompetence det kommunale tilsyn skal have.
Social- og Ældreministeriets bemærkninger:
Ministeriet bemærker til høringssvaret fra KL, at lovforslaget på dette punkt
udmønter
Aftale om styrkelse af socialtilsynet og styrkelse af det økonomiske
tilsyn med sociale tilbud
fra april 2021, hvoraf fremgår, at aftaleparterne er
enige om, at der er behov for at sikre større ensartethed i tilsynet med sociale
tilbud på tværs af landet og dermed en større ensartethed i de fem socialtilsyns
praksis. Nogle af tiltagene til at styrke ensartetheden i aftalen er bl.a., at
Socialstyrelsens rolle styrkes, og at der gives mulighed for at udstede ”bindende
retningslinjer”, som i lovforslagets § 1, nr. 68, er udmøntet som en
bemyndigelse til social- og ældreministeren til, efter inddragelse af
Socialstyrelsen, at fastsætte nærmere regler for socialtilsynets godkendelses-
og tilsynsopgave. De bindende retningslinjer vil således blive fastsat på
bekendtgørelsesniveau. Ministeriet bemærker hertil, at det er præciseret i de
specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 68, at ansvarsfordelingen
mellem socialtilsynene og Socialstyrelsen videreføres uændret. Ansvaret for at
godkende og føre driftsorienteret tilsyn med tilbud og plejefamilier ligger således
fortsat i de kommunalt forankrede socialtilsyn, og Socialstyrelsen gives
udelukkende nye redskaber til at udføre deres opgave med løbende at
understøtte og følge socialtilsynenes godkendelses- og tilsynspraksis.
Ministeriet bemærker endvidere, at det siden socialtilsynets oprettelse i 2014
har været forudsat, at Socialstyrelsen besidder de samme kompetencer inden
for jura, økonomi og socialfaglige metoder for at kunne løfte opgaven med
understøtte socialtilsynene.
Til Ankestyrelsens forslag bemærker ministeriet, at det er præciseret i de
specielle bemærkninger til § 1, nr. 68, at det kommunale og regionale tilsyns
(Ankestyrelsens) kompetence videreføres uændret uagtet ændringerne af
socialtilsynslovens § 24.
4.2.4. Præciseringer og mindre justeringer af gældende regler
Dansk Industri, Socialpædagogerne
og
DH
foreslår, at socialtilsynslovens §
10, stk. 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 30, ændres, således at socialtilsynet får en
underretningspligt.
DH
finder, at det samtidig bør tydeliggøres, at pligten også
skal omfatte voksne og ikke kun børn og unge.
KL
bemærker, at det på nuværende tidspunkt ikke er et krav, at tilbuddets
ydelser skal fremgå af godkendelsen.
KL
foreslår derfor, at det fremgår af
bemærkningerne til lovforslaget, at godkendelsen ikke løbende skal justeres i
forbindelse med ændringer i tilbuddets ydelser.
Socialtilsyn Nord
foreslår i
samme forbindelse, at det ikke skal være et krav, at tilbuddets ydelser skal
fremgå af tilbuddets godkendelse.
Socialtilsyn Midt
ønsker det samtidig
præciseret, hvilke ydelser der menes – om det er samtlige ydelser, leveret i
tilbuddet, eller alene de ydelser, der er omfattet af socialtilsynets godkendelses-
og tilsynskompetence.
Socialtilsyn Hovedstaden
foreslår det tilføjet, at socialtilsynets begrundelse for
godkendelsen inden for de oplistede forhold i lovforslaget skal angives.
9
 L 64 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og ældreministeren
2476843_0010.png
KL
undrer sig over, at det er nødvendigt at præcisere, at socialtilsynet kan
træffe afgørelse om ændring af et tilbuds godkendelse, hvis der er tale om
væsentlige ændringer.
KL
finder det derfor uklart, hvad der med den
pågældende bestemmelse reelt gives hjemmel til.
FADD
og
Selveje Danmark
finder, at det bør præciseres (som minimum i
vejledningen til loven), hvad der forstås ved væsentlige ændringer, så det ikke
overlades til det enkelte tilsyn selv at afgøre, hvornår der er tale om væsentlige
ændringer.
Socialtilsyn Nord
og
Socialtilsyn Øst
foreslår, at praksis, hvor der er
mulighed for at udstede vilkår i forbindelse med behandling af ansøgning om
væsentlig ændring, fastholdes.
Socialtilsyn Nord
foreslår, at aktuel praksis fastholdes, hvor en forudgående
ansøgning og behandling af væsentlig ændring er en forudsætning for
afgørelse om dispensation. Hvis der gives hjemmel til at søge dispensation,
foreslår Socialtilsyn Nord, at der kan opkræves takst for ansøgninger om
dispensation og at det tydeliggøres, hvordan forlængelsen af en dispensation
håndteres.
Socialtilsyn Hovedstaden
finder det positivt og i overensstemmelse med
tidligere praksis, at en fravigelse af godkendelsen ikke forudsætter, at der
forinden har været ansøgt om en væsentlig ændring af tilbuddets eller
plejefamiliens godkendelse.
Socialtilsyn Nord
foreslår, at det tydeliggøres, hvad der gives hjemmel til i
forhold til, om socialtilsynene af egen drift kan udvide en godkendelse, om der
kan kræves takst, om ændringer i forhold i plejefamilier skal behandles som en
væsentlig ændring eller ny godkendelse. Derudover finder
Socialtilsyn Nord
det hensigtsmæssigt med eksempler på, hvad der menes med grundlæggende
og omfattende ændringer for plejefamilier i forhold til hvornår der skal laves en
ændring af en godkendelse, og hvornår der skal laves en ny godkendelse.
Socialtilsyn Hovedstaden
foreslår det præciseret, hvordan socialtilsynet skal
behandle en ændring af tilbuddets ejerforhold, eksempelvis ved
sammenlægning af tilbud.
KL
bakker op om præciseringen vedr., at socialtilsynet kan indhente
oplysninger om borgere, der modtager behandling for alkoholmisbrug i henhold
til sundhedsloven.
Socialtilsyn Nord
foreslår, at det specificeres, at en godkendelse fra
socialtilsynet ikke kan overdrages fra én juridisk person til en anden.
Socialtilsyn Nord
foreslår, det løses ved, at navn og CVR-nummer på
virksomhed tilføjes i den foreslåede § 5, stk. 2, i socialtilsynsloven, jf.
lovforslagets § 1, nr. 8.
Det angives i lovforslagets bemærkninger til § 1, nr. 14, at tilbud, i stedet for at
ophøre, kan ønske, at pladserne står ledige i en periode, uden godkendelsen
bringes til ophør.
Socialtilsyn Nord
foreslår, at det tydeliggøres, hvad
ændringen betyder. Socialtilsyn Nord foreslår, at det for plejefamilier bliver
muligt at angive på Tilbudsportalen, at man ikke ønsker henvendelser om nye
børn.
Socialtilsyn Syd
bemærker, at den foreslåede § 7, stk. 5 i socialtilsynsloven, jf.
lovforslagets § 1, nr. 24, vil medføre betydelig administration for tilbud og
socialtilsyn, da bemærkningernes definition af ”tilsyn” betyder, at alle
tilsynsaktiviteter, herunder f.eks. budgetgodkendelse, vil kræve en
tilsynsrapport, hvilket anslået vil være ikke under 5-10 årlige rapporter for
mange tilbud. Definitionen finder
Socialtilsyn Syd
heller ikke at være i
10
 L 64 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og ældreministeren
2476843_0011.png
overensstemmelse med Socialstyrelsens publikation fra april 2018 vedrørende
det risikobaserede tilsyn, som definerer ”tilsyn” som en fortløbende proces.
Socialtilsyn Midt
ønsker det hertil defineret, hvad der menes med et
”gennemført tilsyn” – om der skal udarbejdes en tilsynsrapport ved det årlige
tilsynsbesøg, eller også hvis der fx aflægges ekstra tilsynsbesøg med henblik
på at se nye fysiske rammer, eller økonomisk tilsyn i form af
budgetgodkendelse eller gennemgang af årsrapport med videre, hvor der i den
forbindelse ikke aflægges et fysisk besøg.
Socialtilsyn Hovedstaden
foreslår ift. den foreslåede § 7, stk. 5, i
socialtilsynsloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 24, om udarbejdelse af tilsynsrapport,
at der skabes mulighed for, at selve tilsynsrapporten alene indeholder en
afrapportering af de temaer, jfr. kvalitetsmodellen, der har været i fokus i det
aktuelle tilsyn, men at de øvrige vurderinger og bedømmelser vedlægges
rapporten som bilag.
Dansk Industri
bemærker til den foreslåede § 7, stk. 5, i socialtilsynsloven, jf.
lovforslagets § 1, nr. 24, om udarbejdelse af tilsynsrapport, at det vil være
endog meget positivt, hvis ”den faglige høring”, som nævnes i bemærkninger,
skal forstås sådan, at et tilbud i høringsfasen, som en del af den faktuelle
høring, kan komme med sine faglige vurderinger af de tilsynsvurderinger et
tilsyn har givet.
Med det foreslåede § 5 stk. 6, i socialtilsynsloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 9,
præciseres akutbestemmelsen, hvorefter kommunalbestyrelsen, ved akut
behov kan visitere en borger til et ikkegodkendt tilbud i op til 3 uger.
Socialtilsyn Hovedstaden
forslår, at det tillige præciseres, om det er
kommunalbestyrelsen eller tilbudslederen for et selvvisiterende tilbud efter
servicelovens §§ 109 og 110, som kan visitere borgere ind efter
akutbestemmelsen, jf. servicelovens § 4, stk. 4.
Dansk Industri
finder det meget vigtigt og centralt, at det præciseres, at der
skal være dialog.
Selveje Danmark
finder det ligeledes positivt, at det med forslaget
understreges, at tilsynet skal indgå i en dialog. Det er dog ikke helt tydeligt,
hvad der konstituerer en sådan dialog, og hvornår den skal finde
sted. Selveje Danmark foreslår derfor, at det tydeliggøres, hvad en sådan dialog
skal indeholde.
Socialtilsyn Midt
ønsker det ift. den foreslåede § 7, stk. 2, i socialtilsynsloven,
jf. lovforslagets § 1, nr. 20, præciseret, hvornår der er tale om dialog, og om der
med lovændringen bliver stillet krav om, hvordan dialogen skal foregå, f.eks. i
form af afholdelse af flere dialogmøder, da Ankestyrelsen tidligere har
præciseret, at agterskrivelsen betragtes som tilstrækkelig dialog. Efter
Socialtilsyn Midt’s
opfattelse vil det kunne skabe usikkerhed for tilbuddene,
der så skal deltage i et dialogmøde uden at have set en agterskrivelse eller
tilsynsrapport, og således ikke er vidende om, hvad socialtilsynet påtænker at
gøre.
Socialtilsyn Hovedstaden
foreslår, at der ift. den foreslåede § 7, stk. 2, i
socialtilsynsloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 20, om at socialtilsynet skal gå i
dialog med tilbuddene, skabes muligheder for, at dialogen undtagelsesvist
finder sted på et partshøringsmøde om en agterskrivelse, når forholdene i den
konkrete sag tilsiger det.
Ift. den foreslåede § 5, stk. 3, i socialtilsynsloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 8, om
minimumskrav til godkendelse af plejefamilier, anbefaler
Socialtilsyn Øst,
at
der også stilles krav om, at godkendelsen indeholder målgrupper, da det er
erfaringen, at dette er relevant for de anbringende kommuner i deres
matchningsarbejde.
11
 L 64 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og ældreministeren
2476843_0012.png
Socialtilsyn Midt
ønsker det ift. lovforslagets § 1, nr. 14, om bortfald af
godkendelse ved anmodning herom, præciseret, om dette betyder, at
socialtilsynet ikke må træffe afgørelse om at inddrage en godkendelse, såfremt
tilbuddet eller plejefamilien selv anmoder om at blive lukket ned.
Socialtilsyn
Midt
bemærker hertil, at i tilfælde af, at socialtilsynet afskæres fra at træffe
afgørelse om inddragelse af godkendelsen, når tilbuddet selv anmoder om
lukning, vil lovforslagets hensigt med at afskære ledelse og bestyrelse i at indgå
som ledelse og bestyrelse i et nyt tilbud kunne omgås ved, at tilbuddet selv
anmoder om nedlukning, i de tilfælde, hvor socialtilsynet har varslet inddragelse
af godkendelsen.
Dansk Industri
finder det nødvendigt at præcisere, hvad der i lovforslagets § 1,
nr. 36, menes med ”straksafgivelse af oplysninger”.
Dansk Industri
foreslår
samtidig, at bestemmelsen bør gælde for både offentlige og private tilbud.
Socialtilsyn Nord
foreslår til lovforslagets § 1, nr. 7, at det tydeliggøres, hvilke
tilladelser socialtilsynet skal påse.
Socialtilsyn Nord
foreslår, at det
tydeliggøres, om det både er i forbindelse med godkendelse og det
driftsorienteret tilsyn, det skal påses. Socialtilsyn Nord forslår, at
bekendtgørelsen om Tilbudsportalen ændres, så det fremgår af denne, at det er
et krav, at tilbuddene uploader tilladelserne der, som socialtilsynet skal påse.
Social- og Ældreministeriets bemærkninger:
Til Dansk Industris, Socialpædagogernes og DH’s bemærkninger til den
foreslåede § 10, stk. 4, i socialtilsynsloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 30,
bemærker Social- og Ældreministeriet, at der ikke foretages materielle
ændringer af bestemmelsen med lovforslaget men udelukkende sproglige
præciseringer. Hertil bemærkes det, at bestemmelsen fortsat omfatter alle
borgere, hvilket både omfatter udsatte børn, unge og voksne og mennesker
med handicap og særlige sociale problemer.
Til høringssvarene fra KL og socialtilsynene vedr. de foreslåede nye § 5, stk. 2
og stk. 3, i socialtilsynsloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 8, kan ministeriet henvise
til de specielle bemærkninger hertil, som bl.a. er præciseret og udfoldet ift.,
hvilke ydelser, den enkelte godkendelse vil skulle omfatte, og at afgørelsen om
godkendelse vil udgøre plejefamiliens eller tilbuddets godkendelse, og
socialtilsynet i den forbindelse vil skulle iagttage gældende forvaltningsretlige
regler og grundsætninger.
Til KL’s bemærkning til den foreslåede § 5, stk. 9, i socialtilsynsloven, jf.
lovforslagets § 1, nr. 12, kan ministeriet henvise til de specielle bemærkninger,
hvor det fremgår, at der er tale om en præcisering. Der er således ikke tale om
hjemmel til nye afgørelser.
Til FADD’s og Selveje Danmark’s ønske om definition af, hvad der udgør
væsentlige ændringer, kan ministeriet henvise til de specielle bemærkninger til
lovforslagets § 1, nr. 36, hvor dette er uddybet og eksemplificeret. Dette vil
endvidere blive udfoldet ved den kommende revision af Vejledning om
socialtilsyn.
Til høringssvarene fra Socialtilsyn Nord og Socialtilsyn Øs vedr. den foreslåede
§ 5, stk. 7, i socialtilsynsloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 10, skal ministeriet
bemærke, at bestemmelsen og bemærkningerne hertil er justeret, så det
fremgår, at vilkår vil kunne fastsættes i forbindelse med godkendelse af tilbud
og plejefamilier, godkendelse af væsentlig ændring (delvis nygodkendelse)
samt afgørelse om fravigelse af godkendelse. Vilkår vil derimod ikke kunne
fastsættes i forbindelse med afgørelser om sanktioner eller ophør af et tilbuds
godkendelse.
12
 L 64 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og ældreministeren
2476843_0013.png
Til Socialtilsyn Nord’s høringssvar til den foreslåede § 5, stk. 8, i
socialtilsynsloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 11, kan ministeriet henvise til de
specielle bemærkninger hertil samt punkt 2.1.1.3.5. i lovforslagets almindelige
bemærkninger, hvor der fremgår, at nyaffattelsen af bestemmelsen er et udtryk
for en kodificering af praksis. En afgørelse om at fravige en allerede meddelt
godkendelse vil således som hidtil ikke forudsætte, at der forinden har været
ansøgt om en væsentlig ændring af tilbuddets eller plejefamiliens godkendelse.
. Hertil er forholdet mellem en fravigelse af godkendelse (tidsbegrænset
ændring) og en væsentlig ændring, som f.eks. vil kunne resultere i en delvis
nygodkendelse (permanent ændring) præciseret og udfoldet.
Til Socialtilsyn Nord’s og Socialtilsyn Hovedstadens spørgsmål til den
foreslåede § 5, stk. 9, i socialtilsynsloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 12, kan
ministeriet henvise til de specielle bemærkninger, hvor socialtilsynets mulighed
for at træffe afgørelse om ændring af et tilbuds godkendelse er præciseret og
udfoldet. Derudover bemærker ministeriet, at det som i alle andre tilfælde vil
være op til socialtilsynet at foretage en konkret vurdering af, om ændring af
ejerforhold f.eks. har betydning for tilbuddet, herunder organiseringen og driften
heraf, eller om der f.eks. er tale om en væsentlig ændring, eller om der er behov
for en helt ny godkendelse, hvis der reelt er tale om en nyt tilbud. Ministeriet
bemærker desuden, at en godkendelse ikke kan overdrages fra et tilbud til et
andet, da afgørelsen om godkendelse er rettet mod enkelte sociale tilbud. Dog
kan et tilbuds ejerkreds godt ændre sig, uden at der nødvendigvis er tale om
overdragelse, men hvor der i stedet kan være tale om en væsentlig ændring. På
den baggrund er det præciseret i de specielle bemærkninger til § 1, nr. 12, at
”ændring i ejerforholdene” kan udgøre en væsentlig ændring.
Til Socialtilsyn Nord’s bemærkninger til formuleringen om, at ”pladserne står
ledige i en periode, uden godkendelsen bringes til ophør”, bemærker
ministeriet, at en plejefamilie f.eks. i en periode kan have et ønske om ikke at
modtage nogle børn eller unge på grund af personlige årsager, dog uden at
plejefamilien ønsker at miste sin godkendelse. Det bemærkes hertil, at
Tilbudsportalen ikke vil blive ændret på baggrund af forslaget.
Til socialtilsynenes og Dansk Industri’s bemærkninger til den foreslåede § 7,
stk. 5, i socialtilsynsloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 24, om udarbejdelse af
tilsynsrapport, kan ministeriet henvise til de specielle bemærkninger hertil, hvor
det bl.a. er præciseret, at et ”tilsyn” f.eks. også omfatter den situation, hvor
socialtilsynet aflægger flere på hinanden følgende og sammenhængende
tilsynsbesøg. Hertil er det præciseret, at tilsynsrapporten vil skulle indeholde
socialtilsynets vurdering af kvaliteten i det enkelte tilbud eller plejefamilie ift. de
temaer, der har været i fokus i det aktuelle tilsyn samt øvrige relevante forhold.
Derudover er det præciseret, at hvis tilbuddet eller plejefamilien i den faglige
høring gør opmærksom på faktuelle fejl i tilsynsrapporten, vil disse skulle
ændres.
Til Socialtilsyn Hovedstadens forslag til præcisering af den foreslåede ændring
af § 5 stk. 6, i socialtilsynsloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 9, kan ministeriet
henvise til de specielle bemærkninger hertil, hvor det er præciseret, at
akutbestemmelsen allerede efter gældende regler ikke kan anvendes i
forbindelse med optagelse i tilbud efter servicelovens §§ 109 og 110, da det
alene er kommunalstyrelsen, der kan træffe afgørelse om visitation til
ikkegodkendte tilbud efter bestemmelsen, og da kommunalbestyrelsen ikke kan
træffe afgørelse om optagelse i tilbud efter servicelovens §§ 109 og 110. Dette
ændres ikke med lovforslaget.
Til socialtilsynenes og Selveje Danmarks bemærkninger til den foreslåede § 7,
stk. 2, i socialtilsynsloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 20, bemærker ministeriet, at
bestemmelsen er præciseret, så det fremgår, at dialog skal føres som led i det
løbende driftsorienterede tilsyn og i forbindelse med, at der træffes afgørelser.
Hertil er punkt 2.1.1.3.5. i lovforslagets almindelige bemærkninger udfoldet, så
13
 L 64 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og ældreministeren
2476843_0014.png
det fremgår, at dialogen er et centralt element i socialtilsynets tilsyn med tilbud
og plejefamilier, da dialogen kan bidrage til at opbygge en gensidig, tillidsfuld og
professionel ramme, som giver mulighed for refleksion og kan medvirke til at
danne fundamentet for at fastholde og udvikle kvaliteten i tilbuddet eller
plejefamilien.
Til Socialtilsyn Øst’s anbefaling om, at der stilles krav om, at plejefamilies
godkendelse skal indeholde målgrupper, kan ministeriet henvise til de specielle
bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 8, hvor det bl.a. er præciseret og
udfoldet, at plejefamiliens godkendelse ikke vil skulle angive ”målgruppen”, som
plejefamilien er godkendt til, da dette vil følge indirekte af plejefamilietypen, som
omfatter typerne almene, forstærkede og specialiserede plejefamilier.
Til Socialtilsyn Midt’s høringssvar til den foreslåede ændring af § 5, stk. 11, i
socialtilsynsloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 14, bemærker ministeriet, at det
følger af bestemmelsen, og bemærkningerne hertil, at godkendelsen bortfalder,
hvis tilbuddet eller plejefamilien anmoder socialtilsynet herom. I disse tilfælde,
vil socialtilsynet således ikke skulle træffe afgørelse om ophør af godkendelsen.
Til Dansk Industris bemærkninger til den foreslåede ændring af
socialtilsynslovens § 12, stk. 2, nr. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 36, kan ministeriet
henvise til bemærkningerne hertil, hvor ”straksafgivelse” af oplysninger er
udfoldet. Ministeriet kan endvidere oplyse, at bestemmelsen om oplysningspligt
både finder anvendelse for private og offentlige tilbud.
Til Socialtilsyn Nords høringssvar til lovforslagets § 1, nr. 7, kan ministeriet
henvise tilde specielle bemærkninger hertil, hvor det bl.a. er præciseret, at det
enkelte tilbud selv er ansvarlig for at indhente eventuelle andre påkrævede
tilladelser fra andre relevante myndigheder. Socialtilsynet fører derfor heller ikke
tilsyn med, om et tilbud overholder regler, der følger af anden lovgivning,
herunder om nødvendige tilladelser fra andre myndigheder er eller skal
indhentes, men socialtilsynet vil i alle tilfælde kunne spørge ind til, om tilbuddet
har opnået eller er i gang med at opnå nødvendige tilladelser fra andre
myndigheder.
4.2.5. Styrkelse af socialtilsynets sanktionsmuligheder
Socialtilsyn Nord og Socialtilsyn Hovedstaden
finder forslaget om at føre
skærpet tilsyn uden udstedelse af påbud positivt.
KL
undrer sig over forslaget og mener, at det må være et krav, at der altid er
konkrete forhold, som et tilbud skal rette op på, når det sættes under skærpet
tilsyn, af hensyn til tilbuddets retssikkerhed.
Socialtilsyn Nord
foreslår, at anvendelsen af bestemmelsen i forlængelse af
en tidligere proces alene kræver, at den begrundes med, at socialtilsynet skal
have mulighed for at påse, at der sker en implementering.
Socialtilsyn Nord
foreslår, at hvis bestemmelsen også skal kunne bruges i en undersøgende
fase, så skal der være lempeligere krav for udstedelsen af det skærpede tilsyn,
hvis det skal kunne anvendes i praksis.
KL
finder, at det bør overvejes, om det er hensigtsmæssigt at bruge det samme
begreb ”skærpet tilsyn” om forskellige slags tilsyn. Hvis forslaget fastholdes,
finder KL det nødvendigt, at forskellen på de to slags skærpede tilsyn og
baggrunden for disse to tilsyn, tydeliggøres i lovforslaget.
Socialtilsyn Nord
foreslår i tillæg hertil, at ”skærpet tilsyn” i stedet benævnes ”intensiveret tilsyn”.
Socialtilsyn Hovedstaden
foreslår, at der bliver mulighed for, at et skærpet
tilsyn kan løbe i længere tid end de nuværende tre måneder, idet en stor del af
nødvendige udviklingstiltag ofte tager længere tid end 3 måneder.
14
 L 64 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og ældreministeren
2476843_0015.png
Danske Regioner
understreger vigtigheden af, at socialtilsynet forud for
udstedelse af skærpet tilsyn indgår i dialog med tilbuddet sammenholdt med et
intensiveret tilsynsforløb, samt at socialtilsynet tydeligt formulerer, hvad
tilbuddet skal efterleve for, at det skærpede tilsyn bortfalder.
Livsværk
opfordrer i samme forbindelse til, at det præciseres, hvordan dialogen forud for
et skærpet tilsyn dokumenteres og forstås, og at det fremgår tydeligt for
tilbuddene, hvad der kræves for at et skærpet tilsyn bortfalder.
Dansk Industri
finder, at forslaget vil udfordre retssikkerheden hvis tilsynet,
uden at give påbud, kan iværksætte et skærpet tilsyn, blot ud fra en samlet
tilsynsfaglig vurdering.
Dansk Industri
mener derfor, at det vil stille endnu
større krav til tilsynenes evne til at være skarpe og præcise i deres
begrundelser, for at iværksætte et skærpet tilsyn, så et tilbud tydeligt kan
orientere sig om, hvad der udløser et skærpet tilsyn.
Social- og Ældreministeriets bemærkninger:
Ministeriet skal til KL’s, Socialtilsyn Nords og Socialtilsyn Hovedstaden
høringssvar bemærke, at den foreslåede nyaffattelse af socialtilsynslovens § 8,
stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 25, er præciseret, så det nu fremgår, at skærpet
tilsyn iværksættes, hvis konkrete forhold i et tilbud skaber bekymring for
tilbuddets kvalitet, eller hvis socialtilsynet ud fra en samlet vurdering af
tilbuddet, jf. socialtilsynslovens § 6, finder, at tilbuddet ikke længere har den
fornødne kvalitet. Det fremgår endvidere af de specielle bemærkninger til
lovforslagets § 1, nr. 25, at det skærpede tilsyn skal tage afsæt i forhold, som
det enkelte tilbud har mulighed for at rette op på, og dette skal fremgå af
begrundelsen for afgørelsen, så det er tydeligt for tilbuddet, hvad der kræves,
for at det skærpede tilsyn kan bortfalde. Derudover er det præciseret i punkt
2.1.2.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger, at hensigten med forslaget er
at give socialtilsynet en yderligere mulighed for at sanktionere i de tilfælde, hvor
socialtilsynet er bekymret for kvaliteten i et socialt tilbud, som er omfattet af
socialtilsynets godkendelse og tilsyn, og hvor det ikke er muligt at give et
konkret eller meningsfyldt påbud, men hvor der stadig vurderes at være behov
for en øget opmærksomhed på tilbuddet med mulighed for at offentliggøre
bekymringen for kvaliteten på Tilbudsportalen. Hensigten med forslaget er
således ikke at sænke barren for, hvornår det skærpede tilsyn vil kunne
iværksættes. Socialtilsynets afgørelse om skærpet tilsyn vil fortsat kunne
indbringes for Ankestyrelsen.
Herudover bemærker ministeriet, at begrebet ”skærpet tilsyn” fastholdes, da der
ikke er tale om en ny form for ”skærpet tilsyn”. Der er blot tale om, at dette nu
også kan iværksættes, uden at det skal ske i sammenhæng med et eller flere
konkrete påbud.
Derudover bemærker ministeriet, at varigheden af det skærpede tilsyn på
maksimalt tre måneder ad gangen er fastholdt i lovforslaget. Der henvises i den
forbindelse til punkt 2.1.2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger, hvor
dette er uddybet.
Til Danske Regioners og Livværks høringssvar bemærker ministeriet, at det
fremgår af punkt 2.1.2.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger, at
socialtilsynet fortsat forud for en afgørelse om skærpet tilsyn vil skulle have
været i dialog med tilbuddet eller plejefamilien om de forhold, der ligger til grund
for afgørelsen, medmindre afgørelsen træffes på baggrund af pludselig opstået
viden eller begrundet mistanke om strafbare forhold eller akut risiko for
borgernes sikkerhed og sundhed, hvor socialtilsynet i stedet vil kunne træffe
afgørelse om påbud eller i sidste ende om ophør af godkendelsen. Der vil
således forud for en afgørelse om skærpet tilsyn kunne have været en længere
periode med dialog med tilbuddet og et intensiveret tilsynsforløb med adskillige
tilsynsbesøg.
15
 L 64 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og ældreministeren
2476843_0016.png
Til høringssvaret fra Dansk Industri bemærker ministeriet, at det fremgår af
bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 25, at det skærpede tilsyn vil skulle
tage afsæt i forhold, som det enkelte tilbud har mulighed for at rette op på, og
dette skal fremgå af begrundelsen for afgørelsen, så det er tydeligt for tilbuddet,
hvad der kræves, for at det skærpede tilsyn kan bortfalde.
4.2.6. Socialtilsynets videregivelse af oplysninger til visiterende eller
anbringende kommune
KL
er enig i, at det kan være hensigtsmæssigt, at socialtilsynene videregiver
relevante og nødvendige oplysninger til andre offentlige myndigheder til brug for
deres opgavevaretagelse.
Dansk Industri
finder det positivt, at socialtilsynenes indberetningspligt i den
foreslåede § 10, stk. 3, i socialtilsynsloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 29, skærpes.
Socialtilsyn Hovedstaden
ønsker det ift. bestemmelserne om socialtilsynets
underretningspligt/videregivelsespligt præciseret, hvornår i processen der er
underretningspligt/videregivelsespligt.
Socialpædagogerne
foreslår, at grænsen mellem socialtilsynets ansvar og
myndighed ift. de visiterende myndigheders ansvar og myndighed beskrives
tydeligt i bemærkningerne.
Social- og Ældreministeriets bemærkninger:
Til Socialtilsyn Hovedstadens ønske bemærker ministeret, at det i den
foreslåede § 10, stk. 3, i socialtilsynsloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 29, og
bemærkninger hertil er præciseret, at videregivelsen skal ske ”uden unødigt
ophold”, hvilket betyder, at det skal ske, så hurtigt, som det er praktisk muligt.
Til Socialpædagogernes forslag bemærker ministeriet, at det er præciseret i de
specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 30, at socialtilsynets orientering
til den ansvarlige visiterende eller anbringende kommune om
uhensigtsmæssige forhold vedrørende den ansvarlige kommunes opgaver i
forhold til den enkelte borger f.eks. kan vedrøre, at kommunen ikke har visiteret
en borger korrekt til tilbuddet eller har ”fejlanbragt” et barn i en plejefamilie.
Bestemmelsen ændrer således ikke på, at det fortsat er den
visiterende/anbringende kommune, som er ansvarlig for at føre personrettet
tilsyn, som bl.a. indebærer, at kommunen skal følge op på, om den hjælp, der
er iværksat, fortsat opfylder behovet hos barnet, den unge eller den voksne.
4.2.7. Socialtilsynets whistleblowerordning
FADD
finder forslaget om, at socialtilsynet får mulighed for at videregive
oplysninger om, at de har modtaget et whistleblow til en anden myndighed uden
whistleblowerens samtykke vigtigt for at forhindre omgåelse af regler.
Det fremgår af den forslåede § 11, stk. 1, i socialtilsynsloven, jf. lovforslagets §
1, nr. 31, at socialtilsynet skal oplyse beboere, ansatte m.fl. i de enkelte tilbud
om muligheden for at rette henvendelse via whistleblowerordningen.
Socialtilsyn Nord
foreslår, at det tydeliggøres, hvad ”m.fl.” dækker over og om
det har betydning for socialtilsynet nuværende praksis.
SAND
efterspørger konkrete måder, som tilbuddene skal oplyse borgerne om
whistleblowerordningen på, f.eks. ved fysisk opslag ved indgangen, så alle kan
se det.
Socialtilsyn Nord
foreslår, at lovforslagets § 1, nr. 31, tilpasses, så der er
mulighed for fortsat at anvende webformularen.
Socialtilsyn Hovedstaden
foreslår i tillæg hertil, at ”e-mail” erstattes med ’’webformular’’ eller ’’elektronisk
kontaktformular’’.
16
 L 64 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og ældreministeren
2476843_0017.png
Socialtilsyn Hovedstaden
finder det positivt, at socialtilsynet kan videregive
whistleblows uden samtykke, når oplysningerne er relevante for anden
myndighed.
Socialtilsyn Hovedstaden
foreslår det præciseret, om
videregivelsen også omfatter identiteten på henvender, såfremt identiteten
kendes, eller om det alene er indholdet af whistleblowet og oplysninger om
tilbuddet/plejefamilien, der må videregives.
LOS
er overordnet enig i intentionen bag en tydeliggørelse af reglerne vedr.
whistleblows på socialområdet og andre områder.
LOS
opfodrer til, at EU-
direktivet om beskyttelse af whistleblowere inddrages tydeligere, ligesom de af
Ankestyrelsens beskrevne procedure for skærpet underretningspligt bør
inddrages og tydeliggøres i lovforslaget.
Sundhed Danmark
ser positivt på whistleblowerordningen, da tilsynets
kendskab til eventuelle problematiske forhold i offentlige, samt private tilbud, er
vigtigt for både tillid og tryghed på socialområdet. Der savnes dog en vejledning
til, hvordan retssikkerheden for det enkelte tilbud sikres med mulighed for at
blive hørt som part og kommentere på den givne påstand.
Socialtilsyn Midt
ønsker en nærmere definition af ”personoplysninger”, da det
vil kompromittere anonymiteten, hvis socialtilsynet skal orientere de personer,
der omtales i en whistleblowerhenvendelse.
Socialtilsyn Midt
forudser også, at
socialtilsynet vil få langt færre henvendelser via whistleblowerordningen,
såfremt tilsynet skal orientere de personer, der omtales, eftersom folk derved
ikke vil føle sig trygge ved at rette henvendelse.
Selveje Danmark
bemærker, at den foreslåede § 11, stk. 5, i socialtilsynsloven,
jf. lovforslagets § 1, nr. 32, udgør et voldsomt
indgreb i forhold til behandling af oplysninger, og at der bør være en grænse
for, hvilke oplysninger der skal videregives.
Social- og Ældreministeriets bemærkninger:
Til høringssvarene fra socialtilsynene, Selveje Danmark og SAND bemærker
ministeriet, at det fremgår af de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr.
31, at det ikke kun er beboere og ansatte i tilbuddene, som socialtilsynet skal
oplyse om muligheden for at rette henvendelse til whistleblowerordningen.
Denne oplysningspligt omfatter også øvrige personer som f.eks. pårørende til
beboerne. Oplysning om muligheden for at rette henvendelse til
whistleblowerordningen kan f.eks. ske ved opslag på en fælles opslagstavle i de
enkelte tilbud, på socialtilsynets hjemmeside, i en informationspjece om
tilbuddet eller på anden måde, hvor såvel beboere, personale som pårørende
og andre har adgang til oplysningerne.
Ministeriet bemærker desuden, at det er præciseret i de specielle
bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 31, at hvert socialtilsyn fortsat skal have
både et telefonnummer og en e-mail eller en webformular/elektronisk
kontaktformular, hvor henvendelserne kan rettes anonymt til.
Derudover bemærker ministeriet, at det fremgår eksplicit af den foreslåede §
11, stk. 5, i socialtilsynsloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 32, og bemærkningerne
hertil, at det alene er indholdet i henvendelsen, som kan videregives til en
anden offentlig myndighed, uden whistleblowerens samtykke. Hertil fremgår
det, at muligheden for at videregive indholdet af whistleblowerens henvendelse
kun vil gælde for oplysninger, som er relevante og nødvendige for en anden
myndigheds opgavevaretagelse. Det kan f.eks. være oplysninger om
medicinhåndtering, mulige overtrædelser af arbejdsmiljøloven, strafferetlige
anliggender m.v.
Endelig skal ministeriet bemærke, at det er præciseret i punkt 3.2. i
lovforslagets almindelige bemærkninger, at det er ministeriets vurdering, at
17
 L 64 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og ældreministeren
2476843_0018.png
socialtilsynet som udgangspunkt ikke vil være forpligtet til at oplyse
tredjepersoner om socialtilsynets kendskab til disse i forbindelse med et
whistleblow. Socialtilsynet vil dog på baggrund af konkret vurdering kunne være
undtaget fra oplysningspligten, såfremt at hensynet til myndighedernes
mulighed for at udøve deres tilsyns- og kontrolmyndighed må findes at veje
tungere end den registreredes interesse i at få kendskab til oplysningerne, jf.
databeskyttelseslovens § 22, stk. 2, nr. 8.
Til LOS’ opfordring, bemærker ministeriet, at EU-direktivet om beskyttelse af
whistleblowere har været inddraget i arbejdet med lovforslaget, og at den
skærpede underretningspligt både er beskrevet i de specielle bemærkninger til
lovforslagets § 1, nr. 30 og i punkt 2.1.1.1. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til Sundhed Danmarks ønske bemærker ministeriet, at et whistleblow ikke
nødvendigvis får konsekvenser for et tilbud. Whistleblowet indgår som en del af
socialtilsynets samlede oplysnings- og beslutningsgrundlag, og socialtilsynet vil
derfor også skulle vurdere, om whistleblowet giver anledning til at foretage
tilsynsmæssige skridt. Hvis socialtilsynet vurderer, at det giver anledning til
tilsynsmæssige skridt, skal socialtilsynet følge gældende regler og principper –
både om at gå i dialog med tilbuddet og god forvaltningsskik, herunder ifm. med
afgørelser, som vil skulle begrundes, og som tilbuddet vil skulle høres over.
4.2.8. Tilbuddenes oplysningspligt
KL
mener, det er rigtigt, at de sociale tilbud har pligten til af egen drift at
orientere socialtilsynet om bekymrende forhold eller hændelser og om andre
tilsynsmyndigheders tilsynsmæssige skridt i forhold til tilbuddet. Det er også
godt, at det skal ske i umiddelbar forlængelse af hændelsen. Det vil være til
gavn for de børn, unge eller voksne, der er på tilbuddet.
Socialtilsyn Nord
foreslår, at det tydeliggøres, om tilbuddenes
orienteringspligt er ”straks” eller ”uden unødigt ophold” og hvad forskellen er.
Socialtilsyn Hovedstaden
foreslår ”plejefamilier” tilføjet til den foreslåede § 12,
stk. 2, nr. 5, i socialtilsynsloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 39, om tilbuddenes
oplysningspligt.
Socialtilsyn Hovedstaden
foreslår det præciseret i socialtilsynsvejledningen,
hvad der menes med ’’bekymrende forhold og hændelser’’ og andre
myndigheders ’’tilsynsmæssige skridt’’.
Dansk Industri
finder i samme
forbindelse, at der er behov for en præcisering af den foreslåede § 12, stk. 2, nr.
5, jf. lovforslagets § 1, nr. 39, ift. hvad der skal forstås ved ”bekymrende
forhold”, og hvem der har definitionsretten til dette - tilbuddet selv, eller i sidste
ende tilsynet, som så efterfølgende kan sanktioneres, hvis ikke tilsynet mener at
forhold er indberettet som ”bekymrende forhold” og inden en bestemt
tidshorisont.
Socialpædagogerne
kan ikke genfinde aftalens tiltag om tilbuddenes pligt til af
egen drift at orientere den anbringende kommune om bekymrende forhold i
tilbuddet, herunder tilsynsmæssige skridt fra andre tilsynsmyndigheder. Af
lovforslaget fremgår kun et pligt til at orientere socialtilsynet.
Social- og Ældreministeriets bemærkninger:
Til høringssvarene fra socialtilsynene og Dansk Industri kan ministeriet henvise
til den foreslåede § 12, stk. 2, nr. 5, i socialtilsynsloven, jf. lovforslagets § 1, nr.
39, og bemærkningerne hertil, hvor det bl.a. fremgår, at orienteringspligten
indtræder ”uden unødigt ophold”. Bestemmelsen omfatter både tilbud og
plejefamilier, da ordet ”tilbud” i bestemmelsen henviser til socialtilsynslovens §
5, som henviser til socialtilsynslovens § 4, stk. 1. Dette fremgår også af den
foreslåede ændring af socialtilsynslovens § 12, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr.
18
 L 64 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og ældreministeren
2476843_0019.png
35, og er ydermere præciseret i de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1,
nr. 39. Derudover er ”bekymrende forhold og hændelser” og ’’tilsynsmæssige
skridt’’ eksemplificeret i bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 39. Det vil
endvidere også blive udfoldet ved den kommende revision af Vejledning om
socialtilsyn.
Social- og Ældreministeriet noterer sig, at Socialpædagogerne ikke kan
genfinde aftalens tiltag om tilbuddenes pligt til af egen drift at orientere den
anbringende kommune om bekymrende forhold i tilbuddet, herunder
tilsynsmæssige skridt fra andre tilsynsmyndigheder. Ministeriet bemærker hertil,
at dette ved en beklagelig fejl ikke er kommet med i udkastet til lovforslag.
Ministeriet har på den baggrund tilføjet et forslag til § 12, stk. 2, nr. 6, i
socialtilsynsloven, jf. lovforslaget § 1, nr. 39 og justeret bemærkningerne i
overensstemmelse hermed, så det nu fremgår, at tilbud og plejefamilier af egen
drift og uden unødigt ophold give den kommune med ansvar for den enkelte
borger oplysninger om bekymrende forhold og hændelser i tilbuddet samt om,
hvorvidt andre tilsynsyndigheder har foretaget tilsynsmæssige skridt over for
tilbuddet eller plejefamilien.
4.2.9. Socialtilsynets samarbejde med andre myndigheder og tilsyn
KL
og
Socialtilsyn Hovedstaden
bakker op om forslaget.
KL
mener, at der bør gælde samme krav om samarbejde og koordinering for
alle offentlige myndigheder for at opnå den politiske intention med lovforslaget.
Socialtilsyn Syd
finder det uklart, om den foreslåede bestemmelse i
socialtilsynslovens § 21 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 62, om, at socialtilsynet i
relevant omfang skal samarbejde med andre myndigheder ændrer på allerede
eksisterende principper for god forvaltningskik om gensidige orienteringer og
almindelige sagsbehandlingsprincipper, hvorefter sager skal tilrettelægges, så
de oplyses bedst muligt.
Social- og Ældreministeriets bemærkninger:
Til høringssvaret fra KL bemærker ministeriet, at ministeriet i overensstemmelse
med
Aftale om styrkelse af socialtilsynet og styrkelse af det økonomiske tilsyn
med sociale tilbud
fra april 2021 afsøger mulighederne for at etablere en
tilsvarende forpligtelse hos tilgrænsende tilsyn som f.eks. Styrelsen for
Patientsikkerhed, Styrelsen for Uddannelse og Kvalitet samt Arbejdstilsynet.
Ministeret bemærker endvidere til Socialtilsyn Syds bemærkning, at det fremgår
af punkt 2.1.3.1.4 lovforslagets almindelige bemærkninger samt af
bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 62, at
en tilsynsmyndighed, i
overensstemmelse med principperne for god forvaltningsskik, bør gøre
en
anden tilsynsmyndighed opmærksom på bekymrende forhold, der hører under
en denne myndigheds område, og som er relevante for denne, således at
myndigheden har mulighed for at vurdere, om orienteringen om de bekymrende
forhold giver anledning til f.eks. tilsynsmæssige skridt.
4.2.10. Indførelse af karensperiode ved skift af adresse
FADD
og
KL
er enige i forslaget og bakker op herom.
KL
foreslår, at det tydeliggøres i lovforslagets bemærkninger, at karensperioden
også gælder for afdelinger i et tilbud, tilbud eller koncerner, som fusionerer med
et andet tilbud eller en (anden) koncern og derved skifter hovedadresse. Derved
vil man kunne tage højde for f.eks. den situation, hvor et botilbud undgår en
lukning fra et socialtilsyn ved at lade sig optage som en ny afdeling under et
selskab, som hører under et andet socialtilsyn.
Socialtilsyn Nord
foreslår i
tillæg hertil, at den foreslåede § 2, stk. 4, i socialtilsynsloven, jf. lovforslagets §
1, nr. 4, tager højde for de tilfælde, hvor tilbud fusionerer eller indgår i
19
 L 64 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og ældreministeren
2476843_0020.png
koncernlignende konstruktion på tværs af regionsgrænser uden, at tilbuddet
skifter adresse
Socialtilsyn Nord, Socialtilsyn Hovedstaden
og
Socialtilsyn Midt
foreslår, at
plejefamilier ikke omfattes af bestemmelsen om en karensperiode ved flytning.
Socialtilsyn Syd
finder ikke forslaget proportionalt og bemærker, at tilsynet
ikke er bekendt tilbud eller plejefamilier, der har flyttet fysiske rammer og
dermed borgere til andre regioner på baggrund af en forestående sanktion.
Dansk Erhverv
anbefaler, at den foreslåede bestemmelse justeres, så
karensperioden alene gælder for tilbud, der er under skærpet tilsyn eller
lignende.
Socialtilsyn Hovedstaden
foreslår teksten i den foreslåede § 2, stk. 4, i
socialtilsynsloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 4, ændret til
’’dette medfører, at
tilbuddet og plejefamilien, bliver underlagt driftsorienteret tilsyn af et andet
socialtilsyn, vil tilbuddet og plejefamilien, fortsat høre under det socialtilsyn, som
det hidtil har været underlagt’’.
Socialtilsyn Øst
finder den foreslåede ordning hensigtsmæssig og har ikke
nogen bemærkninger til selve forslaget herom. Socialtilsyn Øst bemærker dog
ift. sætningen ”Det
betyder bl.a. at tilbuddet, plejefamilien, koncernen eller den
koncernlignende konstruktion uagtet adresseflytningen bl.a. vil skulle have
minimum ét tilsynsbesøg af det oprindelige socialtilsyn”
i punkt 2.1.4.3. i
lovforslagets almindelige bemærkninger, at socialtilsynet ikke fører tilsyn med
koncernen eller den koncernlignende konstruktion, men med tilbuddene, som
indgår heri.
LOS
bemærker, at for koncerner og koncernlignende konstruktioner kan
ændring af hovedadressen også udgøre en væsentlig ændring, som
socialtilsynet skal orienteres om, hvorefter socialtilsynet vil kunne vurdere, om
ændringen af hovedadressen vil medføre en ændring af tilsynsmyndighed.
Socialtilsyn Hovedstaden
er i tvivl om, hvorvidt ”tilgængelig” skal forstås som
det tidspunkt, hvor tilbuddet i kraft af deres oplysningspligt, orienterer
socialtilsynet om adresseændring, eller fra det tidspunkt hvor ændringen
fremgår af CVR, da der kan være forskel på disse tidspunkter. Dette foreslås
præciseret til det tidspunkt socialtilsynet oplyses om adresseændringen.
Socialtilsyn Øst
ser en uoverensstemmelse mellem formuleringen i forslaget
og pkt. 218 i Vejledning om socialtilsyn, hvoraf fremgår, at tilbud og plejefamilier
skal have minimum et tilsynsbesøg pr. kalenderår efter det første tilsyn efter
godkendelse. Hvis et tilbud har haft tilsyn i februar 2022 og derefter i april 2022,
meddeler adresseflytning af moderselskabet og dermed den koncern, som
tilbuddet er den del af, vil der ikke nødvendigvis være grund til, at der skal
gennemføres et nyt tilsyn i karensperioden, idet der i henhold til pkt. 218 alene
er krav om at det efterfølgende driftsorienterede tilsyn skal afvikles inden
udgangen af kalenderåret 2023. Socialtilsyn Øst anbefaler på denne baggrund,
at formuleringen i forarbejderne enten udgår eller ændres jf. ovenstående.
Socialtilsyn Midt
foreslår, at karensperioden med fordel kan ændres til
løbende år + 1 år. Dette skal ses i lyset af, at der lægges op til, at det
oprindelige socialtilsyn skal udføre et tilsynsbesøg inden overgangen. Ifølge
lovens regler om hyppigheden af tilsynsbesøg, kan der principielt gå væsentlig
mere end 12 måneder fra adresseskiftet til næste tilsynsbesøg. Ligeledes vil
socialtilsynsskift midt i et kalenderår medføre, at der skal ske regulering af
tilsynstakster mellem socialtilsyn.
Social- og Ældreministeriets bemærkninger:
Ministeriet bemærker generelt til høringssvarene, at lovforslaget på dette punkt
udmønter
Aftale om styrkelse af socialtilsynet og styrkelse af det økonomiske
20
 L 64 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og ældreministeren
2476843_0021.png
tilsyn med sociale tilbud
fra april 2021, hvoraf fremgår, at forslaget skal sikre, at
et socialt tilbud (tilbud og plejefamilie) ikke flytter adresse, mens socialtilsynet er
i gang med at følge op på bekymrende forhold i tilbuddet eller for at undgå en
overhængende sanktion, hvorfor der skal indføres en karensperiode på et år,
som medfører, at et tilbud, herunder tilbud som indgår i en koncern eller
koncernlignende konstruktion, fortsat vil være underlagt det oprindelige
socialtilsyn i et år, selv om tilbuddet eller den koncernen/den koncernlignende
konstruktion flytter (hoved)adresse.
Ministeriet bemærker derudover, at det er tydeliggjort i de bemærkningerne til
den foreslåede § 2, stk. 4, i socialtilsynsloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 4, at
forslaget ikke vil omfatte de tilfælde, hvor afdelinger i et tilbud, tilbud, koncerner
eller koncernlignende konstruktioner fusionerer og derved skifter hovedadresse.
Hertil er det foreslåede § 2, stk. 4, i socialtilsynsloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 4,
samt bemærkningerne hertil præciseret, således at det nu tydeligt fremgår, at
det er det enkelte tilbud, som indgår i koncernen eller den koncernlignende
konstruktion, som socialtilsynet fører tilsyn med, og som omfattes af
karensperioden.
Derudover er betydningen af ”tilgængelig for socialtilsynet” nu udfoldet og
eksemplificeret i de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 4, således
at det nu bl.a. fremgår, at med ”tilgængelig” forstås det tidspunkt, hvor
socialtilsynet har mulighed for at gøre sig bekendt med indholdet af
meddelelsen.
Desuden er punkt 2.1.4.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger justeret,
således at det fremgår, at socialtilsynet uagtet adresseflytningen vil kunne
fortsætte tilsynet med tilbuddet, plejefamilien, eller tilbuddet, der indgår i
koncernen eller den koncernlignende konstruktion, og at socialtilsynet i
karensperioden vil have mulighed for at træffe afgørelse om f.eks. påbud,
skærpet tilsyn og ophør af godkendelse. Sætningen om aflæggelse af minimum
ét tilsynsbesøg er således taget ud, henset til at det årlige tilsynsbesøg kan
være aflagt lige inden karensperiodens begyndelse.
Endelig kan ministeriet generelt henvise til punkt 2.1.4.2. og 2.1.4.3 i
lovforslagets almindelige bemærkninger, hvor det bl.a. fremgår, at en ændring
af koncernens hhv. den koncernlignende konstruktions hovedadresse også
udgør en væsentlig oplysning, som socialtilsynet vil skulle orienteres om,
således at socialtilsynet vil kunne vurdere, om ændringen af hovedadressen vil
medføre en ændring af tilsynsmyndigheden.
4.3. Styrkelse af det økonomiske tilsyn
4.3.1. Afvisning af budget på grund af enkeltposter
KL
vurderer, at det udgør en væsentlig bureaukratisering af
godkendelsesprocessen, hvis en afvisning af et årsbudget fremover er en
afgørelse.
KL
mener, at det er centralt, at godkendelsesprocessen ikke bliver
uforholdsmæssigt omfattende. Hvis afvisningen af årsbudgettet er en afgørelse,
kan det udgøre en flaskehals i godkendelsesprocessen.
Socialtilsyn Nord
foreslår i tillæg hertil, at afvisning af et budget på Tilbudsportalen ikke udgør en
forvaltningsafgørelse, og at dette fremgår af loven.
Selveje Danmark
er bekymret over den foreslåede § 11 b, stk. 4, i
socialtilsynsloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 33, da forslaget indebærer en meget
høj grad af skøn, hvorved de sociale tilbuds retssikkerhed risikerer at blive
svækket tilsvarende.
Fonden Novavi
finder, at det bør fremstå mere tydeligt, hvad der ligger i, at
socialtilsynet skal godkende et årsbudget. Hvordan og hvornår skal
21
 L 64 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og ældreministeren
2476843_0022.png
godkendelsesprocessen foregå. Er det anderledes end i dag, hvad er
tidsrammen for godkendelsen mv. Ligeledes bør det være klart, hvad
konsekvenserne er af manglende godkendelse.
Social- og Ældreministeriets bemærkninger:
Ministeriet bemærker til høringssvarene fra KL og Socialtilsyn Nord, at der
allerede i dag er tale om en afgørelse, når det afvises at godkende et tilbuds
årsbudget. Der er således tale om gældende ret, og dette er præciseret i
lovforslagets almindelige bemærkninger punkt 2.2.1.1.
Ministeriet bemærker desuden til høringssvaret fra Selveje Danmark, at det
skøn, der efter forslaget skal lægges til grund for socialtilsynets vurdering af
enkeltposterne i et tilbuds budget, er det samme som det skøn, der allerede i
dag ligger til grund for socialtilsynets vurdering af tilbuddets samlede budget.
Om sikringen af det enkelte tilbuds retssikkerhed i forbindelse med
socialtilsynets afvisning af at godkende et tilbuds årsbudget henvises til, at det,
jf. ovenfor, er præciseret i lovforslagets bemærkninger, at der er tale om en
afgørelse, som kan indbringes for Ankestyrelsen.
Til Fonden Novavis høringssvar skal ministeriet bemærke, at der ud over
forslaget om, at godkendelse af et budget kan afvises på grund af enkeltposter,
ikke med lovforslaget ændres på rammerne for socialtilsynets godkendelse af
tilbuddenes årsbudgetter. Dette fremgår af de specielle bemærkninger til
lovforslagets § 1, nr. 33. Derudover er det præciseret i lovforslagets almindelige
bemærkninger punkt 2.2.1.1., at det allerede efter gældende ret er en
betingelse for tilbuddenes godkendelse, at tilbuddene indsender årsbudgetter,
og at disse godkendes af socialtilsynet. Det betyder, at manglende indsendelse
af årsbudget kan medføre sanktioner i form af skærpet tilsyn og påbud samt i
sidste ende ophør af godkendelsen. Det samme gælder, hvis socialtilsynet ikke
kan godkende årsbudgettet.
4.3.2 Socialtilsynets adgang til relevante oplysninger om tilbuddenes
økonomi
KL
bakker op om lovændringens indhold.
KL
gør dog opmærksom på, at
socialtilsynets mulighed for at iværksætte sanktioner ved manglende
efterlevelse ikke beskrives konkret for bestemmelsen.
KL
vurderer, at det er
ønskværdigt med lovgivers vurdering af proportionaliteten ift. sanktionerne på
denne nye bestemmelse.
KL
vurderer, at det er uklart, hvilken effekt ændringen
vil have ift. tilvejebringelsen af relevante oplysninger.
Dansk Erhverv
finder det problematisk, at det ikke er specificeret, hvad
socialtilsynets konkrete vurdering af, at revisors påtegning ikke kan lægges til
grund består af og baseres på. Det skal konkretiseres, hvad der skal til for, at
revisionspåtegningen ikke kan lægges til grund, ligesom der bør foreligge
dokumentation på, hvad socialtilsynet bruger som begrundelse. Der skal
etableres faste holdepunkter, som sociale tilbud kan navigere efter.
Ift. den påtænkte præcisering i § socialtilsynslovens 12, stk. 3, jf. lovforslagets §
1, nr. 40, af socialtilsynets ret til at indhente supplerende oplysninger omkring
tilbuddets økonomi, finder
Socialtilsyn Midt
det hensigtsmæssigt, at det også
præciseres, at der kan være tale om supplerende oplysninger i form af
afdelingsbudgetter og afdelingsopdelte regnskabstal for både kommunale,
regionale og private tilbud, såfremt der er tale om komplekse tilbud med flere
afdelinger eller målgrupper. Det foreslås således, at det som minimum bør
fremgå, at socialtilsynene efter en konkret vurdering kan indhente
afdelingsbudgetter udarbejdet i socialstyrelsens budgetskema og
afdelingsopdelte regnskabstal i tilfælde, hvor et tilbud er godkendt med flere
afdelinger, som leverer flere indsatser eller er godkendt til flere målgrupper.
22
 L 64 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og ældreministeren
2476843_0023.png
Dansk Industri
finder det uklart, om oplysningspligten i den foreslåede § 12,
stk. 3, gælder tilbuddet og/eller revisor, og at det bør præciseres, at det er
tilbuddet, der har oplysningspligten, og det alene er tilbuddet, som kan gøres
ansvarlige.
Dansk Industri
finder endvidere, at et tilbud ikke bør kunne
sanktioneres uden, at socialtilsynet objektivt og faktuelt kan godtgøre og
begrunde de manglende økonomiske oplysninger.
Social- og Ældreministeriets bemærkninger:
Ministeriet bemærker, at det på baggrund af høringssvarene fra KL og Dansk
Industri er præciseret i bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 40, at offentlige
og private tilbuds overholdelse af oplysningspligten i den foreslåede § 12, stk. 3,
er en betingelse for, at tilbuddet kan godkendes og forblive godkendt, jf.
henvisningen i socialtilsynslovens § 5, stk. 1, til lovens § 12.
Hvis oplysningspligten ikke overholdes, vil det på baggrund af en konkret
vurdering af de økonomiske forhold i det enkelte tilbud kunne medføre, at der
iværksættes sanktioner over for tilbuddet. Dette kan f.eks. være i tilfælde af, at
socialtilsynet vurderer, at der er en grundlæggende tvivl om de økonomiske
forhold i det enkelte tilbud. Det er ligeledes præciseret i lovforslagets
bemærkninger, at socialtilsynet i forbindelse med afgørelse om sanktioner på
baggrund af manglende overholdelse af oplysningspligten skal iagttage det
almindelige forvaltningsretlige proportionalitetsprincip.
Ministeriet bemærker desuden til høringssvaret fra Dansk Erhverv, at der ikke
med lovforslaget ændres på, hvornår socialtilsynet skal lægge
revisorpåtegningen til grund eller på, hvornår socialtilsynet har adgang til ikke at
gøre det. Ministeriet kan således henvise til punkt 2.2.2.1. i lovforslagets
almindelige bemærkninger, hvor det bl.a. fremgår, at det følger af gældende ret,
at hvis socialtilsynet bliver opmærksomt på konkrete forhold i
revisionspåtegningen eller ved tilbuddets økonomiske forhold, der gør, at
socialtilsynet ikke vurderer, at oplysningerne i revisionspåtegningen er
retvisende for tilbuddets aktuelle økonomiske kvalitet, er socialtilsynet berettiget
og efter omstændighederne forpligtet til ikke at lægge revisionspåtegningen til
grund ved gennemgangen af tilbuddets regnskab.
Derudover skal ministeriet bemærke til høringssvaret fra Socialtilsyn Midt, at det
er udtømmende reguleret i socialtilsynsloven, hvornår et tilbud skal aflægge
årsbudget og årsregnskab, og at tilbuddene alene kan forpligtes til at gøre dette
på tilbudsniveau. Der vil således ikke med henvisning til den foreslåede § 12,
stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 40, kunne afkræves private eller offentlige tilbud
budget eller regnskab på afdelingsniveau.
4.3.3. Yderligere regnskabsnøgletal
Socialtilsyn Hovedstaden
anbefaler, at det præciseres i
socialtilsynsbekendtgørelsen, at nøgletallene skal fremgå af årsregnskabet, for
at socialtilsynet kan holde oplysninger på Tilbudsportalen op i mod
oplysningerne i regnskabet.
Socialtilsyn Midt
finder det hensigtsmæssigt, at det eksisterende nøgletal
(”Lønomkostninger til øverste ledelse”) fastholdes med en mindre ændring, så
”øverste” udelades: Lønomkostninger til ledelse og tilføjer et særskilt nøgletal
med Tilbuddets samlede udgifter til øverste ledelses lønpakke.
Socialtilsyn
Midt
finder det samtidig hensigtsmæssigt, at nøgletallet også indarbejdes i
budgetskemaet, hvor der i forvejen er behov for tilretninger, så der er
sammenlignelighed mellem budgetnøgletal og regnskabsnøgletal.
Fonden Novavi
finder det positivt med årsrapporter for såvel private som
offentlige aktører, men at vilkårene bør være ens, således at begge parter skal
beskrive de samme nøgletal.
23
 L 64 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og ældreministeren
2476843_0024.png
Fonden Novavi
finder det ikke tilstrækkelig tydeligt, hvad der forstås ved
begreberne ”øverste ledelse” og ”samlet ledelse”. De organisatoriske
konstruktioner er meget forskellige, og det bør ikke være overladt til tolkning,
hvad der skal medtages.
Social- og Ældreministeriets bemærkninger:
Social- og Ældreministeriet bemærker generelt til høringssvarene, at
lovforslaget på dette punkt udmønter
Aftale om styrkelse af socialtilsynet og
styrkelse af det økonomiske tilsyn med sociale tilbud
fra april 2021.
Ministeriet bemærker til Socialtilsyn Hovedstadens høringssvar, at der ikke i
socialtilsynsbekendtgørelsen stilles krav til opstillingen af de private tilbuds
årsregnskaber. Krav til de private tilbuds årsregnskaber fremgår af
årsregnskabsloven. Det er desuden ikke hensigten, at socialtilsynet som
udgangspunkt skal verificere tilbuddenes nøgletal, men at socialtilsynet på dette
punkt skal kunne henholde sig til revisionspåtegningen.
Til høringssvarene fra Socialtilsyn Midt og Fonden Novavi bemærker
ministeriet, at det i den kommende socialtilsynsbekendtgørelse vil blive fastsat
regler om, at der fremover for både offentlige tilbud vil skulle oplyses to nøgletal
vedrørende omkostninger til løn til ledelse: ”samlet løn m.v. til øverste leder” og
”lønomkostninger til samlet ledelse”.
Ministeriet bemærker desuden, at det alene er oplysninger om tilbuddets
soliditetsgrad, som kun skal oplyses af private tilbud. Derudover vil nøgletallene
om anvendelse af et evt. overskud i tilbuddet være forskellige for hhv. offentlige
tilbud, kommercielle private tilbud og selvejende tilbud m.v., henset til, at der for
de forskellige virksomhedsformer er forskellige rammer for, hvad de kan
anvende et overskud til.
Herudover vil tilbuddene skulle oplyse de samme økonomiske nøgletal uanset
virksomhedsform.
Endelig bemærker ministeriet, at det vil blive uddybet i den kommende revision
af socialtilsynsvejledningen, hvad der forstås ved begreberne ”øverste ledelse”
og ”samlet ledelse”, så det bliver klart for tilbuddene, hvordan de skal registrere
nøgletallene uanset deres konstruktion.
4.3.4. Markering af uforholdsmæssigt dyre tilbud
FOA
finder, at ”bemærkning” i tilsynsrapporten, hvis tilbuddet er
”uforholdsmæssigt dyrt” ikke er en tilstrækkelig sanktion i den situation.
Socialtilsyn Hovedstaden, FADD
og
Dansk Industri
anbefaler, at
bestemmelserne i § 11 a, stk. 5, gælder både private og kommunale tilbud, og
at kriterier for sammenligning af samme type og samme målgruppe bliver
præciseret i socialtilsynsbekendtgørelsen.
Socialtilsynene
har hver i sær påpeget en række forhold, som overordnet
vedrører rammerne for vurderingen, herunder bl.a., at der efterspørges en
guideline eller anden indikation af, hvad der udgør et ”uforholdsmæssig dyrt”
tilbud, om bestemmelen omfatter alle tilbud eller alene private tilbud, og om det
skal anføres selvstændigt på Tilbudsportalen, at et tilbud er uforholdsmæssigt
dyrt, eller om det er nok at dette fremgår af rapporten, der uploades på
Tilbudsportalen. Derudover foreslås det præciseret, at § 11 a, stk. 5 er et
supplement til § 11 b, stk. 2.
KL
og
Dansk Industri
vurderer, at denne bestemmelse i sin nuværende
udformning ikke giver den tilstrækkelige ramme eller konkrete redskaber til, at
socialtilsynene kan vurdere tilbuddets takstniveau som værende
uforholdsmæssigt dyrt.
Selveje Danmark
stiller sig stærkt kritisk over for denne
24
 L 64 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og ældreministeren
2476843_0025.png
bestemmelse.
KL, Socialtilsyn Hovedstaden, Selveje Danmark
og
Dansk
Industri
opfordrer derfor til at det præciseres, hvad der forstås ved ’’
uforholdsmæssigt dyrt’’, samt understøtte vurderingerne med konkrete
beskrivelser og eksempler på, hvad der skal forstås som uforholdsmæssigt dyrt.
Selveje Danmark
finder det dog positivt, at det i bemærkningerne er noteret,
”at socialtilsynet i deres vurdering indrømmer det konkrete tilbud en vis margin
og tilstræber en så objektiv vurdering som muligt.
Dansk Erhverv
anbefaler, at der sikres sammenhæng mellem den politiske
aftale, lovtekst og bemærkninger, således at ethvert tilbud, der er
uforholdsmæssigt dyrt – eller billigt – ud fra klart definerede kriterier bliver
markeret som sådan.
Fonden Novavi
finder, at det bør præciseres, at der skal foretages en objektiv
vurdering, og at der bør fastsættes en frist for fjernelse af en anmærkning på
Tilbudsportalen, når den ikke længere er aktuel.
Dansk Industri, FADD
og
Selveje Danmark
foreslår, at en evt. markering på
Tilbudsportalen bør fjernes straks, en vurdering ikke kan gøres gældende
længere.
Social- og Ældreministeriets bemærkninger:
Social- og Ældreministeriet bemærker generelt til høringssvarene, at
lovforslaget på dette punkt udmønter
Aftale om styrkelse af socialtilsynet og
styrkelse af det økonomiske tilsyn med sociale tilbud
fra april 2021. Heraf
fremgår det bl.a., at aftaleparterne er enige om at, hvis socialtilsynet vurderer,
at et tilbud er uforholdsmæssigt dyrt til kvaliteten sammenlignet med andre
tilbud af samme type og til samme målgruppe, skal socialtilsynet bemærke
dette i tilsynsrapporten og på Tilbudsportalen.
Ministeriet bemærker til høringssvaret fra FOA, at der med en bemærkning i
tilsynsrapporten om, at et tilbud er uforholdsmæssigt dyrt, ikke er tale om en
sanktion, men om en oplysning om tilbuddet, så det er tydeligt for de
anbringende og visiterende kommuner i deres valg af tilbud til den enkelte
borger, at pris og kvalitet ikke står mål med hinanden i det konkrete tilbud.
Kommunerne vil derudover kunne søge yderligere oplysninger på
Tilbudsportalen om socialtilsynets vurdering af tilbuddets kvalitet og om
tilbuddets omkostningssammensætning via tilbuddets regnskabsnøgletal.
Ministeriet bemærker desuden, at det allerede følger af de specielle
bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 33, at bestemmelsen om markering af
uforholdsmæssigt dyre tilbud skal gælde for ”tilbud” og dermed for både
offentlige og private tilbud. På baggrund af høringssvarene fra Socialtilsyn
Hovedstaden, Socialtilsyn Syd, FADD og Dansk Industri er dette præciseret i
lovforslagets bemærkninger.
På baggrund af høringssvarene fra KL, socialtilsynene, Dansk Industri og
Selveje Danmark er det i øvrigt præciseret i de specielle bemærkninger til
lovforslagets § 1, nr. 33, at socialtilsynenes vurdering af om det enkelte tilbud er
uforholdsmæssigt dyrt foretages op i mod socialtilsynets viden om andre tilbud
af samme type og til samme målgruppe og sammenholdt med kvaliteten i
tilbuddene. Det betyder, at socialtilsynet i deres vurdering bl.a. kan tage
udgangspunkt i oplysninger og viden om det enkelte tilbuds
personaleomkostninger, overskud og udbytte, medarbejdersammensætning,
borgerrettet normering, kompetenceniveau, takstniveau, kvaliteten af den
pædagogiske praksis m.v.
Med den politiske aftale kommer desuden en række nye økonomiske nøgletal.
Sammen med de allerede eksisterende nøgletal vil Social- og Ældreministeriet
kunne trække data om de enkelte tilbuds økonomi og udarbejde nationale
25
 L 64 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og ældreministeren
2476843_0026.png
statistikker, der viser variationen i tilbuddenes omkostninger på tværs.
Tilbuddene vil kunne bruge de nationale statistikker til at sammenligne sig selv
med andre tilbud, og socialtilsynene vil kunne bruge dem i deres vurderinger af
det enkelte tilbuds omkostningsniveau sammenlignet med andre tilbud.
Socialtilsynene vil således kunne anvende disse statistikker i deres vurdering
af, om et tilbud er uforholdsmæssigt dyrt.
Det er desuden præciseret i punkt 2.2.1.3.4. i lovforslagets almindelige
bemærkninger, at socialtilsynenes anvendelse af bestemmelsen i praksis og
udviklingen heraf løbende vil blive understøttet og fulgt af Socialstyrelsens
auditfunktion for at sikre en ensartet tilgang til anvendelse af bestemmelsen på
tværs af de fem socialtilsyn.
Endelig kan ministeriet til høringssvarene fra Fonden Novavi, Dansk Industri,
FADD og Selveje Danmark henvise til punkt 2.2.1.3.4. i lovforslagets
almindelige bemærkninger, hvor det bl.a. fremgår, at det er centralt, at
socialtilsynet i deres vurdering indrømmer det konkrete tilbud en vis margin og
tilstræber en så objektiv vurdering som muligt, og at markeringen på
Tilbudsportalen fjernes så hurtigt som muligt, når det ikke længere er
socialtilsynets vurdering, at tilbuddet er uforholdsmæssigt dyrt.
4.3.5. Skærpede krav til revisor og skærpet tilsyn med tilbuddenes økonomi
Selveje Danmark
er positiv i forhold til forslaget om, at socialtilsynet kan
udpege en ny revisor, hvis revisor gentagne gange ikke har opfyldt gældende
regler og standarder.
KL
vurderer, at det er positivt, at kravene skærpes til revisors gennemgang
af private sociale tilbuds regnskaber.
KL
finder dog, at lovgiver med fordel kan
følge op på lovændringen med materiale eller aktiviteter, der kan understøtte
implementeringen og fortolkningen af bestemmelsen.
KL
opfordrer desuden til,
at revisorerklæringen udformes, så den står mål med indholdet og understøtter
en effektiv arbejdsgang for alle parter.
Selveje Danmark
mener, at det bør defineres nærmere, hvad der konstituerer
en væsentligt afvigelse mellem budget og regnskab, så de ikke-offentlige tilbuds
retssikkerhed respekteres, samt at lovforslagets § 1, nr. 56, er unødvendigt, da
revisor til hver en tid er forpligtet til at udføre sin revision i henhold til gældende
lovgivning, regler og standarder.
KL, Socialtilsyn Nord, Socialtilsyn Midt
og
Socialtilsyn Øst
ønsker det
præciseret, om skift af revisor betyder et skifte af revisor inden for samme firma,
et skifte af deling inden for samme firma eller et skifte til et helt andet
revisorfirma.
Dansk Industri
finder, at der, ift. forslaget om udpegning af ny revisor på
anmodning fra socialtilsynet, højst bør kunne blive tale om en henstilling.
Alternativt finder
Dansk Industri,
at socialtilsynet vil skulle anmelde revisor til
Revisornævnet, da en sanktion over for tilbuddet, hvis revisor ikke gør sit
arbejde godt nok, er en meget indgribende foranstaltning.
Danske Regioner
bemærker ift. bemærkningerne om, at socialtilsynet får
mulighed for at sætte et tilbud under skærpet tilsyn, hvis tilbuddets regnskab
afviger væsentligt fra budgettet, at
Danske Regioner
går ud fra, at det ikke
gælder, hvis forskellen har en relevant forklaring, fx at der i løbet af et år er sket
en udvidelse af pladsantallet eller at der i en periode har været lav belægning,
som følge af ombygning eller – som det aktuelt har været tilfældet – på grund af
Covid19.
Socialtilsyn Hovedstaden
tager ændringerne til efterretning og finder, at de
styrker socialtilsynets vurdering af tilbuddets økonomiske kvalitet.
26
 L 64 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og ældreministeren
2476843_0027.png
Socialtilsyn Øst
bemærker til længden af et skærpet tilsyn på maksimalt 3
måneder med mulighed for forlængelse, at socialtilsynet kun 1 gang årligt
modtager et revideret årsregnskab for tilbuddet, og hvis der har været
væsentlige afvigelser imellem budget og årsregnskab, vil der dermed gå 1 år før
socialtilsynet får tilsendt et nyt årsregnskab for tilbuddet, og dermed kan
bekræfte eller afkræfte, om forholdet stadigvæk er aktuelt. Dermed mener
Socialtilsyn Øst, at redskabet om 3 måneders skærpet tilsyn ikke vil være
brugbart i forhold til dette eksempel.
Socialtilsyn Nord
foreslår, at forslaget om udpegning af ny revisor bør
præciseres i forhold til, om socialtilsynet kan kræve en ny revisor udpeget både
ved gentagne fejl i et tilbud og når en revisor har begået enkeltstående fejl
overfor flere tilbud, og ønsker det præciseret, om der skal udstedes påbud eller
træffes en særskilt afgørelse om at udpege en anden revisor.
FADD er
enige i, at man skal stille skærpede krav til revisorer, men at man
være opmærksomme på, at disse krav vil være et fordyrende led for de private
aktører, og at disse udgifter kan pålægges taksten, men vil i den sammenhæng
være konkurrenceforvridende ift. til de kommunale tilbud.
Social- og Ældreministeriets bemærkninger:
Ministeriet bemærker generelt til høringssvarene, at lovforslaget på dette punkt
udmønter
Aftale om styrkelse af socialtilsynet og styrkelse af det økonomiske
tilsyn med sociale tilbud
fra april 2021. Heraf fremgår det bl.a., at aftaleparterne
er enige om, at der er behov for at skærpe kravene til revisors gennemgang af
private sociale tilbuds regnskaber ved at indføre en pligt for revisor til at påse, at
tilbuddets regnskab ikke afviger væsentligt fra tilbuddets budget. Derudover
styrkes socialtilsynets reaktionsmuligheder over for revisor bl.a. ved, at
socialtilsynet får mulighed for at kræve skift af revisor, f.eks. hvis revisionen
gentagne gange ikke har opfyldt de lovpligtige krav.
På baggrund af høringssvarene fra Kl og socialtilsynene er det i lovforslagets
punkt 2.2.2.3. i de almindelige bemærkninger samt i de specielle bemærkninger
til lovforslagets § 1, nr. 55, præciseret, at der med forslaget om, at socialtilsynet
skal kunne kræve, at et privat tilbud udpeger en anden revisor forstås, at
socialtilsynet skal kunne kræve skift af revisionsfirma og ikke alene en anden
revisor ansat i samme firma.
Ti høringssvaret fra Danske Regioner bemærker ministeriet, at det er
præciseret i punkt 2.2.2.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger, at hvis
socialtilsynet modtager orientering fra revisor om, at et tilbuds regnskab afviger
væsentligt fra det godkendte budget, og socialtilsynet vurderer, at den
væsentlige afvigelse f.eks. er begrundet i legitime forhold, herunder uforudsete
men velbegrundende omkostninger, vil socialtilsynet kunne tage orienteringen
fra revisoren til efterretning uden at tage tilsynsmæssige skridt.
Til høringssvaret fra Socialtilsyn Nord bemærkninger ministeriet, at det allerede
fremgår af punkt 2.2.2.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger og
bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 55, at afgørelse om skift af revisor bl.a.
vil være relevant i det tilfælde, hvor revisoren gentagne gange ikke på
tilfredsstillende måde opfylder kravene til revisionen i henhold til
revisionsbekendtgørelsen, eller hvis socialtilsynet af andre årsager vurderer, at
revisionspåtegningen og protokollen ikke kan lægges til grund for socialtilsynets
vurdering af tilbuddets økonomi. Derudover er det præciseret i forslaget til ny §
18, stk. 7, jf. lovforslagets § 1, nr. 55, og bemærkningerne hertil samt i punkt
2.2.2.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger, at socialtilsynets krav om
skift af revisor gennemføres ved, at socialtilsynet træffer afgørelse herom.
27
 L 64 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og ældreministeren
2476843_0028.png
Til Danske Industris høringssvar bemærker ministeriet, at socialtilsynet stadig
har mulighed for at indbringe en revisor for Revisornævnet som alternativ til at
kræve revisor udskiftet.
Til KL’s og Selveje Danmarks høringssvar bemærker ministeriet, at lovforslaget
vil blive fulgt op af en revision af Vejledning om socialtilsyn, hvor centrale
spørgsmål og begreber vil blive uddybet, samt at det revisionsskema, der skal
udarbejdes, vil blive søgt udarbejdet så enkelt og anvendeligt som muligt som
et understøttende redskab for både socialtilsyn og revisorer.
Til Socialtilsyn Øst’s høringssvar bemærker ministeriet, at skærpet tilsyn som
sanktion også kan anvendes efter en konkret vurdering, hvis revisor eller
socialtilsynet har konstateret, at tilbuddets årsregnskab og regnskabsnøgletal
afviger væsentligt fra tilbuddets godkendte budget, og der derfor er behov for
over en periode at sætte særligt fokus på udviklingen i tilbuddets økonomi.
Til FADDs høringssvar bemærker ministeriet, at ministeriet er opmærksom på,
at de skærpede krav til revisor, kan give tilbuddene øgede revisorudgifter. Dette
har dog været en nødvendig følge af behovet for ønsket om skærpede krav.
4.3.6. Større reparationer og vedligehold
Dansk Erhverv
anbefaler, som alternativ til det foreslåede, en ordning, hvor
tilbuddets dispositioner, også ift. reparationer og vedligehold af tilbuddets faste
ejendom, fremgår af det revisorpåtegnede regnskab. Her vil eventuelle
uhensigtsmæssigheder blive opdaget og kan sanktioneres. Hermed forsinkes
tilbud ikke i at bygge til borgerens behov i det daglige, og tilsynet får indsigt
og en kontrolmekanisme.
Dansk Industri
og
Selveje Danmark
finder bestemmelsen meget indgribende,
da det griber ind i de ikke-offentlige tilbuds selvbestemmelses-, og da
socialtilsynet allerede har denne dialog med tilbuddene inden for nuværende
rammer.
Dansk Industri
foreslår derfor, at bestemmelsen udgår af lovforslaget.
FADD
finder ikke forslaget om, at socialtilsynene skal godkende private tilbuds
istandsættelse/større vedligehold, inden disse iværksættes, er rimeligt, da man
må kunne sikre sig anstændighed og relevans på andre måder.
FADD
er enige
med Selveje Danmark, der har foreslået, at tilbuddene kan levere drifts- og
vedligeholdelsesplaner til godkendelse hos socialtilsynet og som gælder for
eksempel en 5-årig periode.
Socialtilsynene
har hver i sær påpeget en række forhold, som overordnet
vedrører rammerne for vurderingen af ”større reparationer og vedligehold”,
herunder efterspørges der retningslinjer for og præcisering af vurderingen.
Herudover spørges der ind til, om der er tale om en byggesagkyndig vurdering,
samt hvilken sanktion der kan benyttes, hvis tilbuddene ikke ansøger, samt om
de tilbud der søger om godkendelse, selv skal betale for det.
KL
forstår hensigten med forslaget og deler ambitionen om, at offentlige
midler først og fremmest skal komme beboerne og brugerne til gode.
KL
vurderer, at det er særdeles nødvendigt med en uddybende konkretisering af,
hvad der menes med større reparationer og vedligehold, herunder rammer for
karakteren, det økonomisk omfang og typen af reparationer og vedligehold
samt giver eksempler på samme.
Selveje Danmark
finder endvidere, at socialtilsynet må skulle udvides med
betydelige bygningsmæssige fagkompetencer for at kunne varetage denne nye
opgave.
28
 L 64 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og ældreministeren
2476843_0029.png
LOS
bemærker, at der i gældende lovgivninger er retningslinjer for godkendelse
af bygge og vedligehold af private udlejningsejendomme.
LOS
foreslår således,
at der søges en ensartethed jf. disse bestemmelser.
Selveje Danmark
er bekymret over den udprægede grad af skøn, som
forslaget indebærer i forhold til vurderingen af, hvad der er ”større reparation og
vedligehold”.
Selveje Danmark
og
Fonden Novavi
finder, at der er behov for at præcisere,
at kravet om socialtilsynets godkendelse af større reparations- og
vedligeholdelsesopgaver ikke gælder for 3. mands lejemål, hvor der ikke er
personsammenfald mellem tilbuddets bestyrelser og repræsentanter for udlejer.
Livsværk
opfordrer til, at forslaget sondrer mellem private tilbud og selvejende
foreninger og institutioner, at det tydeligt fremgår, hvad der må anses som
værende ”større udgifter” set i forhold til tilbuddets økonomi samt at
socialtilsynets proces bør fremstå klar, herunder hvor i selve
planlægningsfasen, at socialtilsynet træffer beslutning. Opfordrer til, at
socialtilsynets afgørelse også her kan påklages efter reglerne i
retssikkerhedslovens kap. 10.
Social- og Ældreministeriets bemærkninger:
Social- og Ældreministeriet bemærker generelt til høringssvarene, at
lovforslaget på dette punkt udmønter
Aftale om styrkelse af socialtilsynet og
styrkelse af det økonomiske tilsyn med sociale tilbud
fra april 2021. Heraf
fremgår det af bilag 1 til aftalen, at socialtilsynet skal godkende private tilbuds
istandsættelse/større vedligehold, inden disse iværksættes.
Til høringssvarene fra KL, LOS, Selveje Danmark og socialtilsynene skal
ministeriet bemærke, at den foreslåede nye § 16 b i socialtilsynsloven, jf.
lovforslagets § 1, nr. 51, er ændret, så det nu fremgår, at det er større
vedligeholdelsesarbejder og forbedringer af tilbuddets fysiske rammer, der skal
godkendes af socialtilsynet inden iværksættelse. Lovforslagets punkt 2.2.3.3.1. i
de almindelige bemærkninger og de specielle bemærkninger til nr. 51 er
tilsvarende præciseret og udfoldet. Forbedringer er relateret til at forøge et
eksisterende aktivs værdi og eller aktivets levetid (forbrugstid), og det samme
kan gøre sig gældende for større vedligeholdelsesarbejder, hvor imod
almindeligt vedligehold og reparationer alene opretholder aktivets værdi/levetid.
På baggrund af Selveje Danmarks høringssvar er det desuden præciseret i
punkt 2.2.3.3.1. de almindelige bemærkninger i lovforslaget, at der er ikke tale
om, at socialtilsynet skal foretage en byggesagkyndig vurdering af arbejdet.
Socialtilsynet vil på baggrund af forelæggelsen fra det private tilbud skulle
foretage en konkret vurdering af formålet med vedligeholdelses- eller
forbedringsopgaven, og om den reelt vil komme brugerne og borgerne i det
enkelte tilbud til gavn.
Til Selveje Danmarks bekymring over det udprægede skøn, som socialtilsynet
tillægges med forslaget bemærker ministeriet, at det er skrevet i punkt 2.2.3.3.1.
i lovforslagets almindelige bemærkninger, at socialtilsynenes anvendelse af
bestemmelsen i praksis og udviklingen heraf vil løbende blive understøttet og
fulgt af Socialstyrelsens auditfunktion for at sikre en ensartet tilgang til
anvendelse af bestemmelsen på tværs af de fem socialtilsyn.
Til KLs, Socialtilsyn Nord og Socialtilsyn Midts høringssvar bemærker
ministeriet, at det allerede fremgår af punkt 2.2.3.3.1. i lovforslagets almindelige
bemærkninger, at vurderingen af om opgaven må anses for ”større”, vil
indebære en konkret vurdering af opgavens omfang og omkostninger forbundet
hermed holdt op i mod tilbuddets økonomi. I vurderingen kan også indgå, om
opgaven medfører grundlæggende eller større ændringer af tilbuddets inden-
og udendørs indretning og faciliteter f.eks. i form af større ombygninger af
29
 L 64 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og ældreministeren
2476843_0030.png
eksisterende fysiske rammer, nye/større tekniske installationen i eksisterende
bade-, køkken- og opholdsrum m.v., etablering af særlige faciliteter for fritids-
og sportsaktiviteter m.v. Det fremgår desuden, at socialtilsynet også vil skulle se
på, om opgavens omfang og omkostning har en substantiel størrelse i forhold til
tilbuddets økonomi, eller om det f.eks. vil medføre, at tilbuddet ikke længere vil
være økonomisk bæredygtigt.
Til Livsværks høringssvar bemærker ministeriet, at det allerede fremgår af
bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 51, at socialtilsynets afgørelse om
iværksættelse af større vedligeholdelsesarbejder og forbedringer vil kunne
påklages efter reglerne i retssikkerhedslovens kapitel 10, ligesom socialtilsynet
forud for afgørelsen skal iagttage gældende forvaltningsretlige regler og
grundsætninger om f.eks. proportionalitet og partshøring.
Det er desuden skrevet ind i punkt 2.2.3.3.1. de almindelige bemærkninger i
lovforslaget, at socialtilsynenes anvendelse af bestemmelsen i praksis og
udviklingen heraf vil løbende blive understøttet og fulgt af Socialstyrelsens
auditfunktion for at sikre en ensartet tilgang til anvendelse af bestemmelsen på
tværs af de fem socialtilsyn.
Ministeriet kan desuden oplyse, at der som opfølgning på lovforslagets
vedtagelse vil blive udarbejdet vejledende materiale til dette punkt.
4.3.7. Løn til ledelse
FOA
finder det næppe som en tilstrækkelig ”sanktion”, at man skal
offentliggøre, hvordan tilsynet forholder sig til ledelsens samlede lønpakke.
KL
vurderer, at bestemmelsen i sin nuværende udformning ikke giver den
tilstrækkelige ramme eller konkrete redskaber til, at socialtilsynene kan vurdere
lønudgifterne.
KL
opfordrer derfor kraftigt til at uddybe og konkretisere
bestemmelsen samt understøtte vurderingerne med konkrete parametre for
lønpakker og lønstatistikker på tværs af sammenlignelige tilbud.
Det fremgår af bemærkningerne til § 11a stk. 3, at oplysningerne om løn til
stadighed skal være aktuel og retvisende på Tilbudsportalen.
KL
mener, at det
bør præciseres, hvad der ligger i formuleringen til stadighed. Desuden opfordrer
KL
til, at det fremgår klart, om det påhviler socialtilsynene eller tilbuddene at
opdatere Tilbudsportalen.
Socialtilsyn Nord
foreslår, at der på landsplan laves et vurderingsgrundlag for
løn til ledelse for at sikre ensartet behandling.
Dansk Erhverv
foreslår, at der opstilles klare rimelighedskriterier, og der bør
indskrives overvejelser om lønpakkens betydning for rekruttering af gode ledere
og dermed kvaliteten i indsatserne. Er dette ikke muligt, bør kravet bortfalde.
Socialtilsyn Hovedstaden
og
Socialtilsyn Midt
foreslår det præciseret, om
bestemmelsen også gælder for offentlige tilbud, herunder om socialtilsynet skal
foretage en vurdering af løn til ledelse i offentlige tilbud.
Socialtilsyn Hovedstaden
og
Socialtilsyn Midt
finder det nødvendigt, at det
præciseres, hvad der udgør ’’ledelse’’, og at Tilbudsportalen og/eller
Socialstyrelsen teknisk vil understøtte vurderingen i forhold til at kunne
sammenligne tilbud på tværs.
LOS
finder, at lovforslag på dette emne, står i diametral modsætning til den
politiske aftale.
LOS
bemærker, at lederens løn, som isoleret budgetpost, ikke kan afspejle det
reelle samspil mellem lederens ansvar, arbejdsopgaver og indsats. Det er LOS’
30
 L 64 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og ældreministeren
2476843_0031.png
opfattelse, at løndannelse i sociale tilbud skal være op til gensidig forhandling,
og emnet bør ikke indirekte dikteres af en tilsynsmyndighed.
LOS
er ligeledes af
den opfattelse, at offentliggørelse af lederlønninger på Tilbudsportalen ikke bør
være en afgørende faktor i en socialfaglig visitationsproces, hvorfor denne del
af lovforslaget efter LOS’ vurdering bør udgå af et endeligt lovforslag.
Jysk Børneforsorg/Fredehjem
finder det ikke meningsfuldt, at selvejende
institutioner omfattes af bestemmelsen, og at der skal skelnes mellem private
tilbud og selvejende institutioner.
Sundhed Danmark
mener principielt, at lønninger må være en sag mellem
bestyrelse og ledelse. Sundhed Danmark undrer sig over, hvad informationen
om løn på Tilbudsportalen skal bruges til i den faglige vurdering og proces, og
desuden, hvorfor samme krav ikke ligeledes stilles i forhold til lederlønninger i
det offentlige.
Selveje Danmark
finder lovforslagets § 11 a, stk. 3, helt urimeligt, i det der
konkret vil være tale om et ekstremt skøn.
Fonden Novavi
finder, at i forhold til offentliggørelse af løn til ledelse gælder
det allerede for erhvervsdrivende fonde, at dette oplyses i regnskabet, så det er
vigtigt at skelne mellem, hvad der allerede sker og hvad der er nyt, og som der
skal laves nye regler for.
Fonden Novavi
finder det uklart, hvad socialtilsynet skal lægge til grund, når
det skal vurderes, om der er tale om ”en usædvanlig høj gage”, herunder om
det skal holdes op imod i mod en virksomhedskonstruktion, risiko, ansvar,
årsværk, branche, kontraktvilkår eller andet.
Social- og Ældreministeriets bemærkninger:
Social- og Ældreministeriet bemærker generelt til høringssvarene, at
lovforslaget på dette punkt udmønter
Aftale om styrkelse af socialtilsynet og
styrkelse af det økonomiske tilsyn med sociale tilbud
fra april 2021. Heraf
fremgår det af bilag 1 til aftalen, at socialtilsynet får pligt til at vurdere private
tilbuds udgifter til løn til ledelsen og til at offentliggøre deres vurdering på
Tilbudsportalen.
Til høringssvaret fra FOA skal ministeriet bemærke, at der med socialtilsynets
vurdering af det private tilbuds udgifter til løn til ledelsen ikke er tale om en
sanktion, men om en oplysning som de anbringende og visiterende kommuner
kan anvende i deres beslutningsgrundlag, når de skal vælge tilbud til den
enkelte borger og således f.eks. i disse overvejelser kan inddrage og overveje
lønpakkers betydning og relevans set i forhold til tilbuddets ydelser i øvrigt,
herunder kompetencer hos personalet.
På baggrund af høringssvarene fra KL, socialtilsynene, Fonden Novavi og
Dansk Erhverv er det bl.a. præciseret i punkt 2.2.3.3.2. i lovforslagets
almindelige bemærkninger, at socialtilsynets vurdering vil indebære, at
socialtilsynet vil skulle se på, om det private tilbuds udgifter til løn til ledelsen
står i rimeligt forhold til tilbuddets økonomi. I denne vurdering vil socialtilsynet
bl.a. kunne sammenligne ledelsens løn med andre private tilbuds
lønomkostninger til deres ledelse.
Til Socialtilsyn Hovedstaden og Socialtilsyn Midts høringssvar bemærker
ministeriet, at det er tilføjet i punkt 2.2.3.3.2. i lovforslagets almindelige
bemærkninger, at der med den politiske aftale kommer en række nye
økonomiske nøgletal. Sammen med de allerede eksisterende nøgletal vil
Social- og Ældreministeriet kunne generere data om de enkelte tilbuds
økonomi, herunder løn til øverste leder og løn til samlet ledelse og udarbejde
nationale statistikker, der viser variationen i tilbuddenes omkostninger på tværs.
Tilbuddene vil kunne bruge de nationale statistikker til at sammenligne sig selv
31
 L 64 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og ældreministeren
2476843_0032.png
med andre tilbud, og socialtilsynene vil kunne bruge dem i deres vurderinger af
det enkelte tilbuds omkostningsniveau sammenlignet med andre tilbud.
Socialtilsynene vil således kunne anvende disse statistikker i deres vurdering af
private tilbuds udgifter til løn til ledelsen.
Ministeriet bemærkninger desuden til Socialtilsyn Hovedstaden og Socialtilsyn
Midt’s høringssvar, at ”ledelse” og andre centrale begreber vil blive uddybet ved
den kommende revision af Vejledning om socialtilsyn.
Endelig er det præciseret i punkt 2.2.3.3.2. i lovforslagets almindelige
bemærkninger, at socialtilsynenes anvendelse af bestemmelsen i praksis og
udviklingen heraf vil løbende blive understøttet og fulgt af Socialstyrelsens
auditfunktion for at sikre en ensartet tilgang til anvendelse af bestemmelsen på
tværs af de fem socialtilsyn.
4.3.8. Indhentelse af valuarvurderinger
KL
finder, at det bør fremgå klarere i hvilke tilfælde, at det vil være relevant at
indhente en valuarvurdering. Det er desuden uklart, om der med bestemmelsen
lægges op til, at tilbuddet selv eller socialtilsynet, som står for indhentelsen af
valuarvurderingen.
Socialtilsyn Nord
foreslår, at socialtilsynet får, og at det specifikt fremgår af
loven, at socialtilsynet har hjemmel til, uafhængigt af tilbuddet, at indhente en
valuarvurdering og fakturere tilbuddet for dette.
Socialtilsyn Øst
anbefaler, at det tilføjes, at adgangen også kan anvendes ved
indhentelse af valuarvurderinger ved køb og salg af ejendom, da der i praksis
ses tilfælde, hvor leder af et privat tilbud, som også ejer ejendommen hvori
tilbuddet drives, sælger ejendommen til tilbuddet til en meget høj pris samt
tilfælde, hvor tilbuddet sælger ejendommen til lederen til en meget lav pris.
Socialtilsyn Midt
foreslår, at det er tilbuddet, der bestiller en valuarvurdering
på socialtilsynets anmodning, så socialtilsynet derved kan anmode tilbuddet om
at fremskaffe en valuarvurdering, men socialtilsynet bestiller ikke en
valuarvurdering på vegne af tilbuddet. Dette vurderes at vil medføre en mere
smidig håndtering af betalingen for vurderingen for alle parter, da regningen så
sendes direkte fra valuaren til tilbuddet.
Selveje Danmark
mener, det bør præciseres i § 11 b, stk. 4, at socialtilsynets
mulighed for at indhente alternative valuarvurderinger i forbindelse med
vurdering af markedsleje, kun skal gælde i de situationer, hvor der er et person
sammenfald mellem lejer og udlejer, for i de situationer vil udlejer samtidig
kunne handle på konklusionen. Øvrige lejemål vil typisk være indgået med 3.
mand og være reguleret af reglerne omkring erhvervsleje, med de rettigheder
og pligter der følger heraf.
Fonden Novavi
anbefale, at reglen specificeres, så den rammer de forhold,
hvor der er nære relationer mellem tilbud og udlejer enten ved person- eller
selskabssammenfald og ikke 3. mandslejemål.
Social- og Ældreministeriets bemærkninger:
Social- og Ældreministeriet bemærker generelt til høringssvarene, at
lovforslaget på dette punkt udmønter
Aftale om styrkelse af socialtilsynet og
styrkelse af det økonomiske tilsyn med sociale tilbud
fra april 2021. Heraf
fremgår det af bilag 1 til aftalen, der er enighed om at præcisere socialtilsynets
adgang til at indhente uafhængige valuarvurderinger i forbindelse med
vurderingen af markedsleje.
Ministeriet kan desuden henvise til punkt 2.2.3.3.3. lovforslagets almindelige
bemærkninger samt de specielle bemærkninger til § 1, nr. 33, hvor det bl.a. er
32
 L 64 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og ældreministeren
2476843_0033.png
præciseret, at indhentelse af uafhængige valuarvurderinger kan ske i
forbindelse med vurderingen af både offentlige og private tilbuds udgifter til leje
af faste ejendom.
Høringssvarene har ikke derudover givet anledning til ændringer af lovforslaget.
4.3.9. Definition af koncernlignende konstruktioner
KL
er enig i, at det er vigtigt, at der tages stilling til, om et privat tilbud indgår i
en koncern eller en koncernlignende konstruktion.
KL
finder det afgørende, at
det private tilbud af egen drift skal orientere socialtilsynet om, at der skal tages
stilling til, om tilbuddet indgår i en koncern eller en koncernlignende
konstruktion. Ligesom det også bør fremgå af lovforslaget, at tilbuddene har
ansvaret for at tilvejebringe socialtilsynet de nødvendige oplysninger til brug for
socialtilsynets vurdering af, om et tilbud indgår i en koncern eller en
koncernlignende konstruktion. Endelig vurderer
KL,
at der med lovforslaget
lægges op til, at socialsynet har behov for yderligere juridiske kompetencer og
ressourcer for at kunne løse opgaven.
Selveje Danmark
mener, at det bør præciseres i lovforslagets § 2 a, stk. 1, nr.
3, at der først i tilfælde af et sammenfaldende flertal i bestyrelsen eller ledelsen
mellem de to tilbud, at der er tale om en koncernlignende konstruktion.
LOS
finder, at der lægges op til en for upræcis og subjektiv individuel vurdering
af personsammenfald, hvilket kan udfordre retssikkerheden for ejere af private
sociale tilbud.
Socialtilsyn Hovedstaden
finder det positivt, at begrebet ”hovedadresse”
specificeres og læner sig op ad selskabslovens regler og foreslår, at teksten
”Koncernlignende
konstruktioner har hovedadresse, der hvor det tilbud, jf. § 4,
stk. 1, nr. 2-4, der først har søgt om godkendelse, jf. § 5, har adresse.”
ændres
til det eksisterende tilbud, der først er godkendt, jf. § 5, da der kan være tvivl om
tidspunktet for ansøgning om godkendelse.
Socialtilsyn Nord
foreslår, at de adresser som tilbuddet kan vælge imellem
som hovedadresse, skal være tilbuddets administrationsadresse eller
adressen på et tilbud og at socialtilsynet skal kunne føre tilsyn på adressen.
Socialtilsyn Midt
ønsker defineret, hvordan en hovedadresse i en
koncernlignende konstruktion fastlægges, i de tilfælde, hvor der ikke er tale om
en nygodkendelse. Det ønskes nærmere bestemt afklaret, om det er
koncernen, der via registrering i CVR-register selv definerer sin hovedadresse,
eller om det er der, hvor den fysiske/juridiske person med bestemmende
indflydelse er bosat.
Selveje Danmark
foreslår, at lovforslagets § 2, stk. 3, nr. 6, og § 2 a, ændres
således, at koncernlignende konstruktioner skal høre under det tilsyn, hvor den
koncernlignende konstruktion har sin hovedadresse med undtagelse af de
tilfælde, hvor den koncernlignende konstruktions beliggenhedskommune også
er en af de fem kommuner, der huser socialtilsynet, således at den
koncernlignende konstruktion selv kan beslutte, hvor organisationens
hovedadresse skal ligge.
Socialtilsyn Hovedstaden
foreslår, at lovgiver tager stilling til, om det er
ønsket med ændringen af loven, at socialtilsynet fremover skal træffe afgørelse
om koncernforhold, der vil kunne påklages til Ankestyrelsen, da dette er en
ændring af praksis.
Socialtilsyn Hovedstaden
foreslår det præciseret, at konsekvensen af, at
tilbuddet nægter at give de nødvendige oplysninger eller der gives mangelfulde
oplysninger, kan være et mere intensiveret tilsyn eller at tilbuddet ikke
33
 L 64 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og ældreministeren
2476843_0034.png
kan godkendes, samt at det er det ansvarlige socialtilsyns vurdering at tage
stilling til om oplysningerne er fyldestgørende.
Social- og Ældreministeriets bemærkninger:
Social- og Ældreministeriet skal til høringssvarene fra LOS og Selveje Danmark
bemærke, at det fremgår af punkt 2.2.4.3.1. i lovforslagets almindelige
bemærkninger, at der med den definition af koncernlignende konstruktioner, der
fremgår af lovforslagets § 1, nr. 6, er tale om en kodificering af socialtilsynenes
praksis, som er i overensstemmelse med Ankestyrelsens praksis.
Ministeriet bemærker til KLs høringssvar, at socialtilsynene, da der er tale om
en kodificering af socialtilsynenes praksis, må antages allerede i dag at have
ressourcer og kompetencer til at foretage de nødvendige vurderinger ifm
konstateringen af, om der er tale om koncernlignende konstruktioner. Som det
fremgår af
Aftale om styrkelse af socialtilsynet og styrkelse af det økonomiske
tilsyn med sociale tilbud
vil tilsynet med private tilbud, der indgår i koncerner
eller koncernlignede konstruktioner blive én af specialistfunktionerne. Dermed
kan der opnås specialistviden på et kompliceret område, og det vil kunne
bidrage til at sikre et mere ensartet og systematisk tilsyn og derved øge
retssikkerheden for tilbuddene.
Til høringssvarene fra Socialtilsyn Hovedstaden, Socialtilsyn Nord, Socialtilsyn
Midt og Selveje Danmark om de koncernlignende konstruktioners
hovedadresse, skal ministeriet bemærke, at den valgte model, hvor den
koncernlignende konstruktion har hovedadresse der, hvor det tilbud, der først
har søgt om godkendelse har adresse, er valgt, fordi der er tale om et objektivt
kriterium, hvor oplysningen kan trækkes på Tilbudsportalen.
For koncerner afgøres hovedadressen af oplysningerne i CVR-registret.
Til høringssvarene fra KL og Socialtilsyn Hovedstaden bemærker ministeriet, at
det fremgår af punkt 2.2.4.3.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger, at
private tilbud skal give det ansvarlige socialtilsyn de nødvendige oplysninger til
brug for socialtilsynets vurdering af, hvorvidt et tilbud indgår i en koncern eller
koncernlignende konstruktion og for at kunne fastslå koncernen eller den
koncernlignende konstruktions hovedadresse. Lovforslagets bemærkninger er
på baggrund af høringssvarene præciseret, så de fremgår, at det private tilbud
af egen drift skal give socialtilsynet oplysninger, som, tilbuddet må være klar
over, kan have betydning for socialtilsynets vurdering. I det omfang tilbuddet
ikke selv har givet socialtilsynet relevante oplysninger, skal tilbuddet på
anmodning, udlevere disse oplysninger til socialtilsynet.
Til høringssvaret fra Socialtilsyn Hovedstaden bemærker ministeriet, at det
fremgår af forslaget til § 2 a i socialtilsynsloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 6, at
socialtilsynet fremover skal træffe afgørelse om, hvorvidt private tilbud indgår i
koncernlignede konstruktioner.
4.3.10. Samhandel mellem enheder i en koncern eller en koncernlignende
konstruktion
FADD
er enig i skærpelse af kravene til koncerner og koncernlignende
konstruktioner, da gennemsigtighed i såvel private som offentlige økonomier er
en forudsætning for, at man i et samfundsperspektiv kan gennemskue og evt.
træffe forholdsregler ift. uregelmæssigheder i driften.
Dansk Erhverv
foreslår, at det skal defineres, hvad der præcist menes med, at
der er tale om koncernlignende konstruktion, når ’der sker en ikke ubetydelig
samhandel mellem et eller flere private tilbud’. Der er behov for konkrete
eksempler på niveauer, så det er gennemskueligt for de sociale tilbud at
navigere i.
34
 L 64 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og ældreministeren
2476843_0035.png
Selveje Danmark
finder det helt uklart, hvad der ligger i ”ikke ubetydelig
samhandel”, både for så vidt angår omfanget i økonomi og omfanget i tid.
Socialtilsyn Hovedstaden
og
Socialtilsyn Øst
foreslår, at ordlyden i den
politiske aftale af april 2021 fastholdes, således at ’markedsvilkår’ ændres til
’kostpris og ikke over markedspris’ i forslagets § 11 b, stk. 3, nr. 4 m.fl.
Social- og Ældreministeriets bemærkninger:
Social- og Ældreministeriet bemærker til Dansk Erhvervs og Selveje Danmarks
høringssvar, at lovforslaget vil blive fulgt op af en revision af Vejledning om
socialtilsyn, hvor bl.a. centrale begreber vil blive uddybet.
Til Socialtilsyn Hovedstaden og Socialtilsyn Øst’s høringssvar bemærker
ministeriet, at forslaget er udmøntet pba. dialog med Skatteministeriet, således
at afregninger mellem enkelte enheder i en koncern eller en koncernlignende
konstruktion skal ske på markedsvilkår i overensstemmelse med, hvad der
kunne være opnået, hvis afregningerne var sket mellem uafhængige parter. I
den forbindelse kan ministeriet henvise til, at det er præciseret i punkt
2.2.4.3.2., at det skal forstås sådan, at der ikke mellem koncernen eller den
koncernlignende konstruktions enkelte enheder, tilbud eller andre
virksomheder, kan afregnes til lavere eller højere priser eller på bedre eller
ringere vilkår, end der kunne være opnået, hvis transaktionerne var sket mellem
uafhængige parter. Dette er i overensstemmelse med ligningslovens princip.
4.3.11. Udarbejdelse af koncernnote med udgangspunkt i årsregnskaber
KL
finder det naturligt, at der af årsregnskabet fremgår en koncernnote.
KL
påpeger dog, at det fortsat kan være særdeles omfattende og svært at afdække
og vurdere koncerner og koncernlignende konstruktioners samhandel og
interne forhold.
Socialtilsyn Hovedstaden
foreslår, at der gives eksempler på, hvad begrebet
”enkelte enheder” dækker over’’.
Social- og Ældreministeriets bemærkninger:
Social- og Ældreministeriet bemærker til KL’s høringssvar, at tilsynet med
tilbud, der indgår i koncerner og koncernlignende konstruktioner er en af de
specialistfunktioner, der vil blive oprettet, jf. oven for punkt. 4.2.1, netop fordi det
er en kompliceret opgave at afdække og vurdere samhandel og interne forhold
mellem tilbud og andre virksomheder, der indgår i koncerner og
koncernlignende konstruktioner.
Til Socialtilsyn Hovedstadens høringssar bemærker ministeriet, at det i punkt
2.2.4.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger under beskrivelsen af
gældende ret er præciseret, at enhederne i en koncernlignende konstruktion
kan være sociale tilbud omfattet af socialtilsynet, socialtilbud, som ikke er
omfattet af socialtilsynet, eller andre typer af virksomheder.
4.3.12. Krav til virksomhedsform
FADD
er enige i forslaget.
LOS
finder forslaget om udfasning er personlig ejede virksomheder stærkt
bekymrende, da det vil indskrænke mulighederne for iværksættere på
socialområdet.
LOS
finder ikke, at indgrebet og begrænsning af
virksomhedsformen proportionalt står mål med intentionerne om, at sikre større
ensartethed og økonomisk gennemsigtighed.
LOS
foreslår, at dette krav fjernes
fra et endeligt lovforslag, og at der i stedet stilles krav om aflæggelse af
revisorpåtegnet budgetter og regnskaber for alle velfærdsleverandører, som er
godkendt af socialtilsynet.
35
 L 64 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og ældreministeren
2476843_0036.png
Arbejde Adlers Hus og Landsforeningen Arbejde Adler
foreslår, at det
overvejes, om virksomhedsformen skal være så bred som anført.
Socialtilsyn Midt
ønsker præciseret, hvilke virksomhedsformer, sociale tilbud
må drives i. Socialtilsynet forstår lovforslaget således, at virksomhedsformer
med personlig hæftelse ikke må drive tilbud, men det er ønskværdigt med en
nærmere beskrivelse af, hvilke virksomhedstyper, tilbud må drives i.
Socialtilsyn Midt
og
Socialtilsyn Nord
har bemærkninger og spørgsmål til,
om der vil være tale om ny-godkendelse eller en væsentlig ændring, når et
tilbud skal hav godkendt ændring af virksomhedsform.
Social- og Ældreministeriets bemærkninger:
Social- og Ældreministeriet bemærker til høringssvarene fra LOS og Arbejde
Adlers Hus og Landsforeningen Arbejde Adler, at lovforslaget på dette punkt
udmønter
Aftale om styrkelse af socialtilsynet og styrkelse af det økonomiske
tilsyn med sociale tilbud fra april 2021.
Heraf fremgår det, at aftaleparterne var
enige om, at eksisterende tilbud, der drives som personligt drevne
virksomheder (f.eks. enkeltmandsejede virksomheder og interessentskaber),
skal omlægges til en virksomhedsform, hvor der er klar adskillelse mellem ejers
og tilbuddets økonomi, så der skabes gennemsigtighed, og det er muligt at føre
et effektivt tilsyn med tilbuddenes økonomi.
Ministeriet bemærker til Socialtilsyn Midt’s høringssvar, at det fremgår af den
foreslåede § 12 b, jf. lovforslagets § 1, nr. 43, hvilke virksomhedsformer tilbud
underlagt socialtilsynet fremover kan drives i.
Til Socialtilsyn Midt’ og Socialtilsyn Nord høringssvar bemærker ministeriet, at
det fremgår forudsætningsvist af punkt 2.2.5.3.1. i lovforslagets almindelige
bemærkninger, at et tilbuds overgang fra én virksomhedsform til en anden
virksomhedsform vil udgøre en væsentlig ændring i forhold til tilbuddets
godkendelse, som betyder, at tilbuddet vil skulle oplyse socialtilsynet herom, og
som bl.a. vil skulle vurdere, om ændringen vil medføre en ændring af tilbuddets
godkendelse.
Høringssvarene har således ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.
4.3.13. Krav til private tilbuds ledelse og bestyrelser
Krav til bestyrelsessammensætning
KL
bakker op om, at der stilles krav til sammensætningen af bestyrelsen
af hensyn til de børn, unge og voksne, der er på tilbuddet.
FADD
og
Selveje Danmark
finder, at forslaget om forbud mod at bestemte
personer med tilknytning til ejerne af den faste ejendom indgår i bestyrelsen for
private tilbud næppe er forenelig med den tradition, der er for foreningsdrift i af
sociale tilbud, og at den foreslåede ordning vil kræve væsentlige
vedtægtsændringer, som vil skulle godkendes af blandt andet Civilstyrelsen,
som tvivlsomt vil godkende vedtægtsændringerne, da de vil være i strid med
stifters intention.
FADD
finder, at løsninger f.eks. i stedet kan være, at personer,
som ejer den bygning eller større aktiver, som det sociale tilbud anvender, ikke
må udgøre et flertal i det sociale tilbuds bestyrelse.
Selveje Danmark
opfordrer på det kraftigste til, at lovforslaget revideres. Enten
således at forslaget om bestyrelsens sammensætning ikke omfatter selvejende
organisationer, og medlemmer udpeget af selvejende organisationer, eller
således at bestemmelsen alene omhandler personer, der har personlige
økonomiske interesser i forhold til den bygning eller andre større aktiver, som et
socialt tilbud benytter.
36
 L 64 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og ældreministeren
2476843_0037.png
Møltrup Optagelseshjem
foreslår, at forslaget om bestyrelsens
sammensætning, jf. lovforslagets § 1, nr. 45, nuanceres, således at ulønnede
bestyrelsesmedlemmer af non-profit institutioner undtages. Alternativt foreslår
Møltrup Optagelseshjem
at indsætte en dispensationsmulighed, således at
ministeren i særlige tilfælde vil kunne undtage non-profit institutioner fra
forbuddet, eller at der – f.eks. som et bilag til loven – udarbejdes en liste over
undtagende institutioner.
Jysk Børneforsorg/Fredehjem
finder det vigtigt at fastholde og værne om
muligheden for at have sammenfald i bestyrelsesmedlemmer
Civilsamfundets Brancheforening, KFUM’s Sociale Arbejde, KFUK’s
Sociale Arbejde, Arbejde Adlers Hus og Landsforeningen Arbejde Adler,
Blå Kors, Livsværk
og
Selveje Danmark
er bekymrede for de nye krav til
bestyrelsessammensætningen i private tilbud og finder det problematisk, at
civilsamfundsorganisationerne skal omfattes af nye krav på dette område.
Dansk Industri
og
Blå Kors
foreslår, at forslaget til ny § 14, stk. 3, i
socialtilsynsloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 45, ændres og formuleres således, at
de nævnte personer ikke må udgøre ”et flertal” i bestyrelsen.
KFUK’s Sociale Arbejde
kan støtte op om ønsket om at sikre en
uafhængighed mellem leder og bestyrelse.
KFUK’s Sociale Arbejde
kan dog
ikke støtte den foreslåede §14 stk. 3, og foreslår, at bestemmelsen enten
fjernes helt fra lovforslaget, eller at ”fonde” og ”foreninger” fjernes helt fra den
foreslåede §14, således at bestemmelsen ikke gælder almennyttige fonde og
foreninger med sociale formål, der ikke har til formål at tjene penge på at drive
sociale tilbud.
Dansk Erhverv
anbefaler, at kravene til bestyrelsessammensætning tages ud
af det endelige lovforslag da de vil modvirke ønsket om professionelle og
kompetente bestyrelser. Såfremt man ønsker at gøre sig betragtninger omkring
bestyrelsessammensætning og selskabsledelse som der lægges op til i den
politiske aftale, anbefaler
Danske Erhverv,
at man benytter sig af Komitéen for
god Selskabsledelses anbefalinger vedr. bestyrelsens sammensætning, samt
de tilsvarende anbefalinger for god fondsledelse.
LOS
bemærker, at denne del af lovforslaget vil få vidtgående konsekvenser for
en lang række, etablerede sociale tilbud og for sociale iværksættere og foreslår
i stedet, at denne del af lovforslaget ændres til at følge fondslovens § 16,
således at “udlejere” ikke kan have stemmeflertal i tilbuddets bestyrelse.
Sundhed Danmark
mener, at kravene til private tilbuds ledelser og bestyrelser
er unødvendige, da kravene tilstræber at løse udfordringer med manglende
gennemsigtighed, som allerede er imødekommet med de øgede krav til
økonomi og gennemsigtighed i private sociale tilbud.
Selveje Danmark
finder, at det bør defineres, hvad betegnelsen ledende stilling
i den foreslåede § 14, stk. 3, dækker over.
FOA
synes det uklart, hvilke relationer, der i praksis vil blive accepteret mellem
ejer og bestyrelse, herunder familiemæssige relationer samt, hvorvidt kravene
til gennemsigtighed er tilstrækkelige, herunder for placering af den reelle,
bestemmende indflydelse på tilbuddet.
Dansk Industri
foreslår, at det ikke bør være et lovkrav, at der skal være
medarbejderrepræsentation.
FADD
er enige i forslagene om krav om at et flertal af bestyrelsens medlemmer
skal være uafhængige af lederen af tilbuddet og krav om
medarbejderrepræsentation.
37
 L 64 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og ældreministeren
2476843_0038.png
Socialtilsyn Nord
foreslår, at der fastsættes tidsfrist for ansøgning om
vedtægtsændring i forhold til ændring i bestyrelsessammensætningen.
Socialtilsyn Hovedstaden
tager til efterretning, hvordan tilbuds bestyrelser
fremover skal sammensættes, men finder det unødvendigt, at bestyrelserne
skal have to år til at indrette sig på de nye krav og foreslår derfor, at de nye krav
til bestyrelsessammensætning skal gælde allerede fra 1. januar 2023.
Social- og Ældreministeriets bemærkninger:
Social- og Ældreministeriet noterer sig, at flere af høringsparterne rejser kritik af
de foreslåede krav til private tilbuds bestyrelsessammensætning.
Ministeriet bemærker hertil, at forslaget, i den form det har været i offentlig
høring, på dette punkt udmønter
Aftale om styrkelse af socialtilsynet og
styrkelse af det økonomiske tilsyn med sociale tilbud
fra april 2021.
På baggrund af høringssvarene er lovforslaget dog ændret på dette punkt med
tilslutning fra aftaleparterne, jf. lovforslagets § 1, nr. 46, og punkt 2.2.5.3.2. i
lovforslagets almindelige bemærkninger, så det i stedet for et forbud mod visse
personer i tilbuddenes bestyrelser foreslås, at disse personer ikke tilsammen
må udgøre flertallet i bestyrelsen.
Ministeriet bemærker til Dansk Industris høringssvar, at kravet om, at tilbuddets
medarbejdere skal være repræsenteret med mindst ét medlem i bestyrelsen,
som vælges af og blandt tilbuddets medarbejdere, fastholdes, og suppleres
med krav om, at dette bestyrelsesmedlem er beskyttet mod afskedigelse og
anden forringelse af forholdene på samme måde som tillidsrepræsentanter
inden for vedkommende eller tilsvarende område. Derudover er det skrevet ind i
bestemmelsen, at den ikke finder anvendelse, hvis tilbuddets medarbejdere har
valgt medarbejderrepræsentanter i henhold til selskabsloven og regler udstedt i
medfør heraf om medarbejderrepræsentation.
Høringssvarene har ikke derudover medført ændringer af lovforslaget.
Til FOA’s høringssvar bemærker ministeriet, at det fremgår af de specielle
bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 45, at vurderingen af
bestyrelsesmedlemmernes uafhængighed af lederen bl.a. vil indebære en
konkret vurdering af det pågældende bestyrelsesmedlems relation til lederen.
Vurderingen vil skulle hvile på en samlet vurdering af forholdet mellem lederen
og bestyrelsesmedlemmerne, og er ikke alene et formelt spørgsmål om
familierelationer. Dette vil blive uddybet ved den kommende revision af
Vejledning om socialtilsyn. Det samme gør sig gældende for definitionen af
”ledende stilling”, jf. Selveje Danmarks høringssvar, og andre centrale begreber.
Karensperiode for ledere af og medlemmer af bestyrer for tilbud, som
lukkes af socialtilsynet
SBH
er enig i at Socialtilsynet skal have muligheder for at sanktionere over for
en leder eller bestyrelse af et tilbud, hvor Socialtilsynet har truffet afgørelse om
ophør af et tilbuds godkendelse.
SBH
er dog bekymrede for den enkelte
leders/bestyrelses retssikkerhed ud fra proportionalprincippet, da en sanktion
på 5 år anses for væsentlig og indgribende.
KL
er enig i, at det er vigtigt at sikre en kvalificeret og ansvarsbevidst
ledelse og bestyrelse.
KL
forudsætter dog, at Justitsministeriet inddrages i
vurderingen af, om det kræver en dom før retten til bestyrelsesposter og
stillinger fortabes. Derudover finder
KL,
at der er behov for at se nærmere på,
hvordan bestemmelsen skal implementeres i praksis. Fx, at en kommende leder
og bestyrelsesmedlemmer underskriver en tro- og love-erklæring på, at de lever
38
 L 64 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og ældreministeren
2476843_0039.png
op til 5-årsreglen.
Socialtilsyn Hovedstaden
foreslår i tråd hermed, at tro- og
loveerklæringen skal fremsendes til socialtilsynet
Socialtilsyn Nord
mener, at forslaget om en 5-årig karensperiode for ledere og
bestyrelsesmedlemmer er positivt.
Socialtilsyn Nord
foreslår dog, at der på
Tilbudsportalen laves en mulighed for, at fonde kan indtaste, hvem der er i
bestyrelsen.
Socialtilsyn Nord
foreslår også, at Tilbudsportalen indrettes på en
måde, så de enkelte socialtilsyn automatisk får besked, hvis der indtastes en
person, som har siddet i bestyrelsen eller været leder for et tilbud, hvor
socialtilsynet inden for fem år har truffet afgørelse om ophør af godkendelsen.
Endelig foreslår
Socialtilsyn Nord,
at bestemmelsen udvides til at omfatte
personer, der har siddet i bestyrelsen eller været leder af et tilbud seks
måneder op til, socialtilsynet har truffet afgørelse om ophør af godkendelsen.
Civilsamfundets Brancheforening
forholder sig skeptisk til den foreslåede
karensperiode på 5 år, da den foreslåede ordning vil kunne have den negative
konsekvens, at talrige ledere og bestyrelsesmedlemmer vil have et incitament til
at forlade tilbud, der er i vanskeligheder og under tæt opsyn af socialtilsynet for
ikke at risikere at blive ramt af karensperioden, hvilket ikke er hensigtsmæssigt
for kvaliteten af indsatserne og kan potentielt skabe endnu flere udfordringer for
et tilbud, der på det pågældende tidspunkt i forvejen vil være udfordret.
FADD
finder kravet om 5-årig karensperiode for unuanceret og dermed for
hårdt. Der kan være grunde til en socialtilsynslukning af et tilbud, som ikke
miskrediterer leder og bestyrelsesmedlemmer. Miskreditering, ulovligheder,
snyd eller omgåelse af reglerne kan retfærdiggøre denne form for karantæne.
Dansk Erhverv, LOS
og
Sundhed Danmark
anbefaler, at dette forslag
bortfalder. Ved fastholdelse af disse vidtgående krav, anbefaler
Dansk Erhverv
for det første, at sanktionen ændres til at være ”op til fem år” i stedet for som i
dag at være fastlåst på 5 år, for det andet at ledere og bestyrelsesmedlemmer
får mulighed for at afprøve beslutning om udelukkelse ved karantæne ved en
domstol, således at der ikke kun lægges en administrativ afgørelse til grund.
Dansk Industri
anbefaler også, i tilfælde af at forslaget fastholdes, at
karantænekravet reduceres, og at det kun bør være i helt særlige og ganske
grove tilfælde.
Dansk Industri
bemærker også, at en afgørelse om ophør af et
tilbuds godkendelse samtidigt vil skulle indeholde en afgørelse om karantæne
(med begrundelse) for den eller de personer, der måtte blive omfattet, således
at der kan klages over denne afgørelse, ligesom en klage over sådan en
afgørelse bør have opsættende virkning, da Ankestyrelsens sagsbehandlingstid
er lang, med alvorlige private og økonomiske konsekvenser til følge for de
involverede.
Selveje Danmark
finder ikke forslaget om 5-årig karensperiode proportionalt og
stridende mod almene retsprincipper om sammenhæng mellem forseelse,
ansvar og straf.
Selveje Danmark
opfordrer til, at denne del af lovforslaget
revideres, herunder at det defineres, præciseres og indsnævres, hvilke
omstændigheder der skal være til stede i forbindelse med socialtilsynets
afgørelse om ophør af godkendelse. Såfremt lovforslaget fastholdes i sin
nuværende form, forslår
Selveje Danmark
og
Fonden Novavi
for at værne om
bestyrelsens og ledelsens retssikkerhed, at socialtilsynets afgørelse skal kunne
prøves ved en domstol.
Dansk Erhverv
og
Dansk Industri
er dybt bekymret for retssikkerheden i og
med, at det foreslås, at karantænen skal gælde med tilbagevirkende kraft ved
tilbud ophørt før lovens ikrafttræden.
Dansk Erhverv
og
Dansk Industri
anbefaler derfor også, at dette krav frafaldes, så loven må gælde fremadrettet,
som det er praksis i almindelighed. Der bør ved fastholdelse af kravetom fem
års karantæne gradueres og sanktioneres ud fra, hvad der ligger til grund for
lukningen, og der bør oprettes klagemuligheder.
39
 L 64 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og ældreministeren
2476843_0040.png
Socialtilsyn Midt
finder det uhensigtsmæssigt, at karensperioden på 5 år kun
gælder, når socialtilsynet har truffet afgørelse om ophør, og ikke når tilbuddet
selv vælger at lukke ned. Socialtilsyn Midt påpeger desuden, at fem års reglen
har store konsekvenser i forhold til at skaffe kompetente ledere og
bestyrelsesmedlemmer i tilbuddene, da lukningen ikke nødvendigvis skyldes
ledelsen eller bestyrelsen.
Socialtilsyn Midt
ønsker defineret, om fem års
reglen gælder fra det tidspunkt, hvor et tilbud ansøger om ny-godkendelse –
eller fra det tidspunkt, hvor socialtilsynet træffer afgørelse om at ny-godkende
tilbuddet. Dette er relevant i forhold til de tilbud, der søger om ny-godkendelse,
inden loven træder i kraft, men hvor der først træffes endelig afgørelse om
godkendelse efter, at loven er trådt i kraft.
Fonden Novavi
finder, at forslaget om en 5-årig karensperiode er en voldsom
sanktion, der alene bør iværksættes ud fra en konkret og individuel vurdering af
den enkelte leders rolle i forhold til tilbuddets udvikling.
Social- og Ældreministeriets bemærkninger:
Social- og Ældreministeriet noterer sig, at flere af høringsparterne er kritiske
over for den foreslåede karensperiode for ledere af og medlemmer af
bestyrelsen for tilbud, der lukkes af socialtilsynet.
Ministeriet bemærker hertil, at forslaget i den form, det har været i offentlig
høring på dette punkt udmønter
Aftale om styrkelse af socialtilsynet og styrkelse
af det økonomiske tilsyn med sociale tilbud
fra april 2021.
På baggrund af høringssvarene er lovforslaget dog på dette punkt med
tilslutning fra aftaleparterne ændret, jf. lovforslagets § 1, nr. 46, og punkt
2.2.5.3.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger. Det foreslås med denne
ændring, at socialtilsynet i forbindelse med en afgørelse om ophør af et tilbuds
godkendelse får mulighed for at træffe afgørelse om, at personer, der var ansat
som leder af tilbuddet på tidspunktet for afgørelsen om ophør, i en periode på 5
år fra socialtilsynets afgørelse om ophør, ikke må ansættes som leder af eller
indgå i bestyrelsen for tilbud, som er godkendt eller søger om godkendelse af
socialtilsynet. Det vil være en betingelse for, at der kan træffes en sådan
afgørelse, at de forhold, der har ført til afgørelsen om ophør af godkendelse kan
henføres til den pågældendes adfærd, direkte eller indirekte.
Bestemmelsen vil have virkning fremadrettet og vil således gælde for ledere i
offentlige og private tilbud, som er omfattet af socialtilsynslovens § 4, stk. 1, nr.
2-4, og som ansættes i ledelsen af et offentligt eller privat tilbud eller indtræder i
bestyrelsen for et privat tilbud fra og med lovens ikrafttræden.
Hensynet bag den foreslåede bestemmelse er fortsat at sikre, at ledelsen af
sociale tilbud, der sammen med bestyrelsen har det overordnede ansvar for at
drive sociale tilbud, udfører denne opgave på en forsvarlig og ansvarsbevist
måde med fokus rettet på at sikre en god kvalitet for borgerne i det enkelte
tilbud, hvilket bl.a. fordrer samarbejde med socialtilsynet og en vilje til at rette op
på forhold, som socialtilsynet påpeger, ikke lever op til kravene.
4.3.14. Oplysninger om ejerforhold
Dansk Erhverv
finder det ubegrundet, hvorfor der anvendes et selvstændigt
format til indberetning af virksomheders ejerforhold på socialområdet.
Dansk Erhverv
anbefaler, at den allerede eksisterende vejledning i
årsregnskabsloven bliver rettesnor for at indberette oplysninger om
virksomhedens ejerforhold på Tilbudsportalen.
Sundhed Danmark
mener, at der ved indberetning af oplysninger om
virksomhedens ejerforhold på Tilbudsportalen, bør anvendes den allerede
40
 L 64 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og ældreministeren
2476843_0041.png
eksisterende årsregnskabslovsvejledning, således at der skabes ensartede
vilkår og rammer for erhvervslivet.
Social- og Ældreministeriets bemærkninger:
Ministeriet bemærker til de anførte bemærkninger, at der arbejdes på en
løsning, hvor de oplysninger om private tilbuds ejerforhold, der skal indberettes
på Tilbudsportalen, vil være de oplysninger om ejerforhold, der allerede er
registreret og offentliggjort på CVR – Det Centrale Virksomhedsregister. Der vil
således ikke blive fastsat regler om nye definitioner af ejerforhold.
4.3.15. Indgåelse af driftsaftaler
Socialtilsyn Hovedstaden
foreslår det præciseret, om begrebet driftsaftaler
omfatter de tilfælde, hvor 1) kommunen stiller garanti om anvendelse af alle
pladser, som kommunen anvender og betaler for, 2) kommunen stiller garanti
om anvendelse af alle pladser, men kommunen videreformidler kontakt til andre
handlekommuner om køb af de pladser, som kommunen ikke selv
anvender, og 3) kommunen alene køber en andel af pladserne, hvorfor det
private tilbud selv visiterer borgere til de ledige pladser i tilbuddet.
Socialtilsyn Øst
og
Socialtilsyn Midt
ønsker, at der skabes den fornødne
klarhed over, hvilke forpligtelser private tilbud med driftsaftaler har i forhold til
regnskabsaflæggelse over for socialtilsynet, herunder en præcisering af
reglerne omkring regnskabsaflæggelse for private tilbud med driftsaftale efter
undtagelsesbestemmelsen i den gældende § 17, stk. 2, i socialtilsynsloven.
Social- og Ældreministeriets bemærkninger:
Social- og Ældreministeriet bemærker til høringssvaret fra Socialtilsyn
Hovedstaden, at det fremgår af punkt 2.2.5.3.4. i lovforslagets almindelige
bemærkninger, at der fortsat vil være valgfrihed i forhold til udformning og
indhold af aftalen, og at det er centralt, at der er tale om en generel aftale om
drift af tilbuddet. Det er desuden præciseret, at det fortsat vil gælde, at en
kommune alene kan indgå aftale om varetagelse af de opgaver, kommunerne
er tillagt efter loven. Yderigere vejledende uddybning af bestemmelsen ville
blive foretaget ved den kommende revision af Vejledning om socialtilsyn.
Til høringssvarene fra Socialtilsyn Midt bemærker ministeriet, at det er
præciseret i punkt 2.2.5.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger, at det
allerede er gældende ret, at udgifterne til tilbud med driftsaftale med en
kommune eller en region skal optages i den pågældende kommunes/regions
budget og regnskab, hvis driftsaftalen medfører, at kommunalbestyrelsen eller
regionsrådet har en betydelig indflydelse på institutionens drift.
På baggrund heraf vil det blive fastsat i bekendtgørelse om socialtilsyn, at de
private tilmed driftsaftale i disse situationer ikke skal aflægge årsregnskab efter
socialtilsynslovens § 17, stk. 1.
41