Det næste punkt på dagsordenen er:

12) 1. behandling af lovforslag nr. L 64:

Forslag til lov om ændring af lov om socialtilsyn og lov om social service. (Styrkelse af socialtilsynet og styrkelse af det økonomiske tilsyn med sociale tilbud).

Af social- og ældreministeren (Astrid Krag).

(Fremsættelse 10.11.2021).

Forhandlingen er åbnet. Fru Camilla Fabricius, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak, hr. formand. For Socialdemokratiet er det her hjerteblod, for at lave en særlig indsats for udsatte børn og unge er virkelig noget, der betyder noget. Det er det også for mennesker med handicap og dem i vores samfund, der har særlige udfordringer. Kort sagt er det ofte de mennesker, som ikke har en stærk nok stemme til at tale selv, så de kan råbe op over for et eventuelt problem, og det er de mennesker, vi sætter fokus på i dag.

Vi har set adskillige overskrifter med børnehjemsbaroner, og vi har set, hvordan man har haft institutioner, hvor kvaliteten ikke har været god nok. Og kan vi leve med det, når vi har en velfærdsstat i Danmark, som skal tage sig af de svageste i samfundet, og et samfund, som aktivt skal give dem, der er mest udfordret, en ærlig chance for at komme sig og for at blive den bedste udgave af sig selv og give dem mulighed for at forsørge sig selv og bidrage til samfundet?

For mange gange ser man desværre, at skattekronerne kan blive brugt til noget andet end det, og det er simpelt hen ikke i orden. Derfor er jeg også virkelig glad for, at vi står her i dag og skal førstebehandle L 64. Det lovforslag er et særsyn, for vi vil styrke dele af kontrollen med de sociale tilbud for at sikre, at borgerne får den service, som også er hensigten. Det er her, hvor kontrolarbejdere virker for at sikre, at samfundets kroner bliver brugt bedst muligt. Vi vil simpelt hen sikre kvaliteten i de sociale tilbud i Danmark.

Det skal gøres ved at styrke socialtilsynet, understøtte et mere ensartet, koordineret og effektivt tilsyn. Det kommer også til at gøre det lettere at føre tilsyn med både offentlige og private tilbuds økonomi og sikre en større gennemsigtighed, når det kommer til, hvad de offentlige kroner bliver brugt på.

Ligeledes får det også betydning at styrke den pædagogiske indsats for opholdsstederne, da midlerne i større grad vil gå til de retmæssige forhold. Jeg er rigtig glad for at kunne præsentere det her lovforslag, som jo også nyder stor ros og opbakning i flere høringssvar.

Det her viser, at ændringer, som har været efterspurgt, også kan gøre positiv og gavnlig nytte for samfundets borgere. Når vi styrker socialtilsynet, er det helt åbenlyst tydeligt, at det her giver en bedre kvalitet for slutbrugerne, altså de børn og unge, som er ude i den anden ende. Det har altså betydning, når vi styrker og sikrer, at der både bliver økonomisk mulighed for at føre tilsyn, men også at vi styrker den pædagogiske indsats. Så det her er et rigtig godt lovforslag, og vi støtter det selvfølgelig.

Tak for det. Der er korte bemærkninger. Først er det fru Karina Adsbøl, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Vi sad jo også med i de her forhandlinger længe, og vi havde et ønske om, at det samme, som skulle gælde for de offentlige tilbud, selvfølgelig skulle gælde for de private tilbud. Derfor kunne jeg godt tænke mig at høre ordføreren, om ordføreren ikke kan bekræfte, at det her lovforslag i hvert fald gør det dyrere og mere bureaukratisk at drive private tilbud. Kan ordføreren også bekræfte – fordi der jo er sket ændringer i forhold til det her med høringssvarene – at socialtilsyn nu skal godkende reparationer og vedligehold, inden de iværksættes, for ikkeoffentlige tilbuds vedkommende? Det vil sige: Bliver der ikke en kæmpe forskelsbehandling mellem offentlige tilbud og private tilbud?

Ordføreren.

Jeg er rigtig glad for spørgsmålet, også fordi noget af det, vi netop har kunnet se, og som er grunden til, at lovforslaget kommer, handler om, at vi sikrer, at de midler også går til de børn og unge, der har behovet. Derfor har det jo også været åbenlyst tydeligt, at der har været behov for, at man sikrer, at de penge, der så bliver afsat, også går til de børn og unge.

Med hensyn til den del, der omhandler selve det økonomiske tilsyn, er det korrekt, at lovforslaget hermed giver en mulighed for, at man kan lave det tilsyn, og det synes jeg er en rigtig god idé.

Karina Adsbøl.

Det er bare lige for at forstå det: Den socialdemokratiske ordfører bekræfter så, at der sker forskelsbehandling på det her område, i forhold til om man er et offentligt tilbud eller et privat tilbud.

Den anden ting i forhold til det er: Hvorfor er det, at socialtilsynet for private tilbuds vedkommende skal godkende, at man iværksætter reparationer eller vedligehold?

Ordføreren.

Med det her lovforslag er det jo tydeligt, at vi får dæmmet op for de mange sager, vi har set på private institutioner, og noget af det, vi har set, er jo, at man har flyttet midler fra en konto til en anden og så har kunnet trække profit hjem. Det her synes jeg faktisk er et godt forslag, men det er jo også fair nok, at man i Dansk Folkeparti er uenig i det.

Så er det hr. Jakob Sølvhøj, Enhedslisten.

Det er ingen hemmelighed, at vi i Enhedslisten havde håbet, at vi kunne nå frem til et lovforslag, som fuldstændig kunne sætte en stopper for, at penge fra den offentlige økonomi, der er afsat til velfærd – i det her tilfælde udsatte børn og unge mennesker med handicap – kunne trækkes ud som overskud af private virksomheder, så pengene ikke blev anvendt til de pågældende borgere.

Jeg har en bekymring for, at vi ikke når i mål med det lovforslag, der er fremsat, og at det bliver svært at dæmme op for, at store koncerner breder sig også på det specialiserede socialområde. Vil Socialdemokratiet være indstillet på at forfølge den her sag, hvis det viser sig, at lovforslaget ikke er tilstrækkeligt til at dæmme op for store private koncerner?

Ordføreren.

Altså, jeg mener, at ordføreren i den grad peger på et ømt punkt. Og det har jo været åbenlyst tydeligt, at vi gerne ville være gået længere. Vi kan se, at der i de andre nordiske lande, netop som ordføreren siger, er kommet store koncerner ind, hvorfor man kan sætte spørgsmålstegn ved, om man så også får den bedste kvalitet.

Det her er et demokratisk kompromis, og det er så langt, som vi kunne komme. Jeg synes, det er et rigtig godt skridt, men jeg vil i hvert fald gerne lægge mig i selen for, at hvis vi ser lignende situationer som dem, ordføreren beskriver her, så er vi jo nødt til at kigge på det igen. For det her handler om vores fælles offentlige velfærd, og det handler om, at børn skal have det bedst mulige udgangspunkt – også hvis man er et anbragt barn.

Hr. Jakob Sølvhøj. Nej, så er det fru Mette Thiesen. Værsgo.

Tak. Det er altid en fornøjelse og grænsende til morsomt at høre Enhedslisten tale om erhvervsøkonomi. Men jeg vil bare høre ordføreren om noget, for nu siger ordføreren det her med, at det er en rigtig god aftale og det er et rigtig godt lovforslag. Der bliver jo klart differentieret mellem kommunale og private tilbud i det her. Og jeg kan også høre på ordføreren, at ordføreren er meget optaget af – og det tror jeg vi alle sammen er – at de offentlige kroner bliver brugt bedst muligt.

Hvorfor har man så ikke valgt i det her lovforslag og i den her aftale også at kræve revisorpåtegnede regnskaber på enhedsniveau for de offentlige tilbud, for det er jo ikke et krav på nuværende tidspunkt? Og så kunne jeg egentlig også godt tænke mig at spørge ordføreren, om ordføreren kunne uddybe, hvad forskellen er på overskud og udbytte.

Ordføreren.

Jeg synes, at Nye Borgerliges spørger her selv starter sådan lidt kækt, hvis man skal sige det på jysk, men måske skal man nok bare sige polemisk. Spørgeren opridser en række antagelser, som i virkeligheden bunder et helt andet sted. Altså, spørgsmålet kunne jo også stilles den anden vej: Vil man være med til at skabe bedre tilbud, for så skal man jo stemme for det her lovforslag? Det er et godt lovforslag, som giver socialtilsynet en række beføjelser, som vi har savnet. Og man kunne jo også have lov til at tænke over, om man skulle spørge ordføreren: Jamen vil Nye Borgerlige støtte børnehjemsbaroner? Det kan jeg faktisk blive i tvivl om med det spørgsmål, der bliver stillet.

Fru Mette Thiesen.

Nu var det jo sådan set mig, der stillede et spørgsmål til ordføreren, og vi er alle sammen herinde optaget af at sikre et godt tilsyn. Og det er aktørerne derude også. Men jeg er simpelt hen bare nødt til igen at spørge ordføreren, for det virker, som om ordføreren simpelt hen ikke kan svare: Hvorfor har man ikke krævet revisorpåtegnede regnskaber på enhedsniveau for de offentlige tilbud? Hvorfor mener man ikke, det er vigtigt, at pengene bliver brugt rigtigt der, og hvad er forskellen på overskud og udbytte?

Ordføreren.

Jeg synes faktisk, at det er et vigtigt og centralt lovforslag, og jeg synes, at spørgeren her i den grad kaster grus i maskineriet i forhold til det, det i virkeligheden handler om, nemlig at skabe ordentlige tilbud for børn. Og det er jo helt rigtigt, at vi er uenige om, hvordan der her skal være tilsyn med økonomien. Og det vil man jo også kunne se, når lovforslaget her skal til afstemning og vi skal trykke på knappen.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, og vi går videre. Fru Marlene Ambo-Rasmussen, Venstre, værsgo.

Tak for ordet, formand. Det lovforslag, vi behandler i dag, er et eksempel på, at det lykkedes os at afværge en katastrofe, en katastrofe, som kunne have medført menneskelige konsekvenser på tragisk vis. I Venstre blev vi skræmte, da ministeren satte sig i spidsen for et ideologisk korstog, et korstog, hvis konsekvenser var fuldstændig uoverskuelige. Under overskriften forbud mod profit på velfærd blev der blæst til kamp mod alt, der ikke er offentligt, blot fordi det ikke er offentligt.

I efteråret 2020 blev der så indkaldt til forhandlinger. Venstre blev dog hurtigt kylet ud af forhandlingslokalet, og det var måske heller ikke så overraskende. For i Venstre gjorde vi det fra starten klart, at det modsat regeringen ikke er vigtigt for os, hvem der leverer de sociale ydelser. For os er det vigtigst, at der bliver leveret sociale ydelser, som borgerne er glade for, og som giver værdi for pengene. I Venstre mener vi endda, at folk selv og helt frit skal have lov at vælge det tilbud, som de og deres pårørende finder bedst for dem. Det er ikke foreneligt med regeringens ideologi, hvor systemet kommer før borgerne, hvor det er vigtigere, at det er det offentlige, der klarer alle velfærdsopgaverne, end at borgerne er glade og tilfredse med det tilbud, de nu har.

Heldigvis var der nogle fornuftige partier tilbage i forhandlingslokalet, og derfor vil jeg her fra talerstolen i dag også sende en tak til de fornuftige partier fra venstrefløjen, som har afværget den her katastrofe, og som fik bragt ministeren og regeringen til fornuft. Æres dem, der æres bør. Aftalen endte til sidst et sted, hvor vi i Venstre endda kunne se os i det, og derfor tiltrådte vi også aftalen i april i år.

Nu fik jeg sagt, at ministeren og regeringen var blevet bragt til fornuft, og det er måske alligevel en tilsnigelse. For da aftalen så skulle udmøntes til lov, lå den minsandten alligevel et stykke fra det, vi så havde aftalt. Heldigvis var der mange interessenter, som var opmærksomme på dette, og som er gået meget omhyggeligt til høringsprocessen. Derfor vil jeg også gerne her fra talerstolen sende en tak til de mange interessenter, som var med til at sikre, at der alligevel i sidste ende var en overensstemmelse mellem den aftale og det lovudkast. Og nu står vi så her med dette lovforslag, et lovforslag, som vi i Venstre umiddelbart godt kan se os i. For i Venstre synes vi, det er fornuftigt at styrke det sociale tilsyn, og i Venstre synes vi, det er fornuftigt at styrke det økonomiske tilsyn med de sociale tilbud. Vi mener, at det vil give langt mere gennemsigtighed på hele området, vi mener, at det vil skærme de mange fantastiske, gode private sociale tilbud fra udokumenterede spekulationer, og vi mener, at det vil skærme dem mod grundløse beskyldninger om motiver, som de ikke har.

Til slut vil jeg gerne benytte lejligheden til at minde ministeren og regeringen om en meget vigtig ting, nemlig hvem de mennesker, som driver de private sociale tilbud, rent faktisk er. Det er ildsjæle, som brænder for at gøre en positiv forskel for andre mennesker. Vi burde hylde de mennesker; de mennesker, der driver de her sociale tilbud. Vi burde takke dem hver eneste dag, for de leverer en uerstattelig indsats for de mest udsatte borgere i vores samfund. Vi skal ikke mistænkeliggøre dem. Men det er jo så nok bare her, hvor den ideologiske forskel mellem regeringen og de røde partier og Venstre så viser sig. Vi støtter som sagt umiddelbart dette lovforslag, men vi vil også følge lovforslaget tæt og få afklaret de sidste småting i udvalgsarbejdet, heriblandt hvem der fører kontrol med kommunernes nøgletal. Der skal være reel gennemsigtighed og ligestilling mellem de kommunale og private tilbud, også selv om der altid vil være nogle småting, hvor det selvfølgelig er umuligt at ligestille det hundrede ti procent. Men for Venstre er det bare afgørende at få slået fast, at der skal være gennemsigtighed, og at der skal være ligestilling mellem de to forskellige typer tilbud. Tak for ordet.

Der er en kort bemærkning. Fru Karina Adsbøl, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Jeg kunne godt tænke mig at høre Venstres ordfører, om Venstres ordfører ikke kan se, at der faktisk fortsat er forskelsbehandling i det her lovforslag. Altså, om man er offentlig eller privat, skal man sikre en god kvalitet, men det, der stadig ligger i det her lovforslag, er vel, at der bliver gjort forskel på, om man er privat eller offentlig, i forhold til om man kan renovere, også i forhold til ens lønindkomst – hvad der skal lægges ud. Så er Venstre tilfreds med det her lovforslag, som det ligger nu?

Ordføreren.

Som jeg sagde i talen, har vi stadig nogle ting, vi skal have besvaret. Vi har også stillet nogle spørgsmål, vi mangler at få svar på. Jeg tænker også, at vi i udvalgsbehandlingen kommer til at gennemgå det. Vi vil ikke ramme hundrede ti procent ligestilling på disse områder, for det er der ikke.

Jeg har også lyttet mig til, at organisationerne og interessenterne selv er blevet beroliget, efter at lovudkastet blev ændret. Det må man så sige at det blev, og der blev besvaret nogle spørgsmål, som har beroliget organisationerne og interessenterne og også til dels har beroliget mig. Men stadig væk, som jeg har sagt i min tale: Vi har nogle spørgsmål, som vi mangler at få svar på.

Karina Adsbøl.

Men så er der jo også hele bemyndigelsesbestemmelsen til ministeren, som måske giver ministeren bemyndigelse til andre ting i det her lovforslag. Er Venstre helt tryg ved den bemyndigelse, der også ligger i det her lovforslag?

Det bliver jo så spændende at se, om Venstre får nogle tilfredsstillende svar i udvalgsbehandlingen. Men jeg undrer mig alligevel lidt over, at Venstre er med i den her aftale, for vi så netop i de indkomne høringssvar, at der virkelig er bekymring.

Tak. Ordføreren, værsgo.

For at besvare den første del af spørgsmålet fra DF var det lige præcis derfor, jeg meget, meget kraftigt lagde vægt på i min tale, at Venstre kommer til at følge det her lovforslag tæt. For vi var oprigtig talt meget, meget bekymrede, da vi så det første lovudkast, for det var ikke i nærheden af den aftale eller lå for langt fra den aftalte, vi havde lavet. Og som jeg også sagde i mit første svar til ordføreren fra DF, var der jo netop mange kritiske høringssvar, og der var lagt et rigtig, rigtig godt stykke arbejde i det fra de her organisationer og interessenter for netop at få løftet den aftale over på det, der oprindelig var tiltænkt, hvilket også var det, der gjorde, at vi i sin tid tiltrådte aftalen.

Hr. Jakob Sølvhøj, Enhedslisten.

Ordføreren sagde i sin tale, at vi burde rette en varm tak til de private aktører på området. Tre af de meget store aktører, der driver private velfærdstilbud, havde ifølge en artikel i Altinget her for et halvt års tid siden en samlet omsætning fra regioner og kommuner på 1,2 mia. kr. De er alle tre en del af en international velfærdskoncern, og de har deres formue anbragt i skattely på de to kanaløer i Den Engelske Kanal. Jeg vil bare høre ordføreren: Gælder den tak, vi skal rette til de private aktører, også de pågældende firmaer?

Ordføreren. Værsgo.

Helt ærligt: Jeg bliver simpelt hen nødt til at sige, at når Enhedslisten i den grad lægger sig på den side, hvor Enhedslisten har lagt sig i den her sag, ender man – og jeg tror ikke, det er gjort bevidst – med at slå på nogle mennesker, på nogle ildsjæle, der har lagt sig i selen for at lave det bedste tilbud for de borgere. Jeg har besøgt flere af stederne. Jeg har besøgt et sted på Fyn, hvor jeg mødte en kvinde, der havde startet sit eget døgntilbud for anbragte børn og unge. Hun tjente ingen penge på det der. Det var ren interesse, og det er de mennesker, man – forhåbentlig utilsigtet – kommer til at ramme på værste vis, når man tordner mod det der.

Jakob Sølvhøj.

Det var ikke rigtig et svar på mit spørgsmål. Vi synes, der er utrolig mange private aktører, der laver et fantastisk arbejde på det her område. Det er der en årtier, nærmest århundrede lang tradition for. Det, jeg spurgte til, var, om vi også skylder en tak til dem, der først og fremmest driver det her område som privat virksomhed med henblik på at tjene penge og ovenikøbet driver det på en så spekulativ måde, at de placerer deres penge i skattely.

Ordføreren.

Det er mig ubegribeligt, når Enhedslisten indrømmer, at der er utrolig mange dygtige, gode aktører derude, som gør et rigtig godt stykke arbejde, at man så alligevel her i salen i dag kommer til at bruge sit krudt på de få brodne kar, der er.

Det er jo derfor, vi gerne vil være med i aftalen. Det er jo derfor, vi gerne vil lande en god aftale. Det er netop, fordi vi skal forsøge at ramme de meget, meget få brodne kar, der er. Men når man bruger sin taletid her i salen på at slå på det, kommer man utilsigtet til at ramme de mange dygtige aktører, vi har på markedet.

Tak for det. Den næste, jeg gerne vil give ordet, er fru Trine Torp fra SF. Værsgo.

Tak for det, og tak til Venstre for at være med i aftalen. Jeg tror faktisk, det er noget rigtig godt, vi får gjort her, og jeg er glad for, at Venstre også er med i det. Jeg vil egentlig ikke fordybe mig så meget i nogle enkelte organisationer, men mere i den tendens, og det er den her med, at det er udenlandske aktører, som køber det op. Det er jo ikke nødvendigvis ildsjæle, som er særlig interesserede i dansk velfærd og i at lave gode sociale tilbud i Danmark. De har primært én interesse, og det er at tjene penge. Når vi kigger til vores nordiske naboer, kan vi se, at der faktisk har været et kæmpestort opkøb af sociale institutioner i de lande fra internationale koncerner, og der vil jeg bare høre, om det er noget, der bekymrer Venstre.

Ordføreren, værsgo.

Selvfølgelig er det da det. Jeg går heller ikke ind for, at man kører i den konstruktion. Jeg går heller ikke ind for, at det her ender i skattely. Det tror jeg heller ikke jeg på nogen måde har lagt op til under min tale. Jeg bliver bare bekymret, hvis man ender med at lave en aftale, der kommer til at ramme rigtig mange andre mennesker, som gør et rigtig godt stykke arbejde, og næsten allerværst, vil jeg så sige, kommer til at ramme nogle børn, som er i et tilbud, som de er rigtig, rigtig glade for og for alt i verden ikke vil væk fra.

Trine Torp.

Men det hensyn deler jeg med Venstre, og også tak for svaret. Jeg er egentlig også rigtig glad for, at Venstres ordfører anerkender, at det er et potentielt problem, og derfor vil jeg også høre, om vi kan give hinanden håndslag på her i salen, at hvis det er en tendens, vi kan se bliver større – for det handler jo ikke om ildsjæle, det handler om noget helt andet – om så Venstre er villig til også at kigge på det.

Ordføreren, værsgo.

Der er jo en grund til, at vi er endt med at gå med i aftalen, og der er en grund til, at vi ser positivt på lovforslaget i dag. Nu skal vi bare have besvaret de sidste spørgsmål, og så kan vi forhåbentlig lande det her med et rigtig, rigtig godt lovforslag, som vi kan få færdigbehandlet og få op at køre. Vi vil rigtig gerne kigge på tingene. Det er bare en stopklods for Venstre, hvis det går på kompromis med de mange dygtige mennesker, vi har inden for det område, og som gør et kæmpekæmpeflot stykke arbejde hver eneste dag.

Tak til fru Marlene Ambo-Rasmussen. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører, vi skal sige velkommen til, er DF's ordfører. Værsgo til fru Karina Adsbøl.

Tak for det, og så skal jeg bare lige have talerstolen ned. Sådan er det, når man er så lav. I Dansk Folkeparti er vi enige i nogle af intentionerne i lovforslaget. Vi ønsker også et stærkt, opkvalificeret og kompetent socialtilsyn, som kan føre et tilsyn, som også er et lærerigt tilsyn og et tilsyn, der arbejder ud fra ordentlig faglighed og herunder tør og kan stille rimelige krav og tydeliggøre rammer og strukturer. I Dansk Folkeparti ønsker vi også at sikre, at personalet og ledelsen på institutionerne er ordentligt kvalificeret. Her mangler der uddannelse. Det har socialpædagogerne og pædagogerne også været ude at sige, og vi har også set det i forhold til socialrådgiverfaget, at der mangler mere praksis.

De indkomne høringssvar har jo ikke været lutter positive, bl.a. har Behandlingsskolerne beskrevet, at det her lovforslag peger i kraftig retning af en nationalisering af private virksomheder, og at lovforslaget ikke udmønter aftalen fra april 2021. Samtidig skriver de, at lovforslaget hverken sikrer større åbenhed, større ensartethed eller større sammenhæng på tværs af offentlige og private tilbud, da mange af de krav, der indføres, alene er gældende for private tilbud. Og de foreslår også samtidig i høringssvarene, at man skal definere kvalitet inden for de enkelte områder i lovforslagets § 4, således at der angives, hvilke objektive parametre til måling af kvaliteten der både kan og vil blive anvendt og offentliggjort for at skabe forbedring og gennemsigtighed.

I Dansk Folkeparti ønsker vi, uanset om tilbuddet er privat eller offentligt, at man skal kunne stille nogle enslydende krav. Det er jo ret og rimeligt. Vi er helt enige i, at tilbud skal levere en kvalificeret indsats, og det skal man gøre, uanset om man er privat eller offentlig. I høringssvarene står der også, at man har foreslået det her udskudt, så det ikke skal gælde fra den 1. januar 2022. Så er der i lovforslaget også en bemyndigelsesbestemmelse til ministeren, som er meget bredt formuleret, så man som folketingsmedlem bliver en anelse bekymret. Det kan jeg også se i høringssvarene at der er flere der er, også i forhold til at ministeren jo også får bemyndigelse til at fastsætte bindende retningslinjer i en bekendtgørelse.

Så står der også i § 16, at private ejere skal anmode om godkendelse, hvis de ønsker at iværksætte større renoveringsarbejder eller vedligeholdelsesarbejder for at forbedre tilbuddets fysiske rammer. Hvorfor skal man som privat virksomhed anmode om godkendelse, når man skal renovere? Så skal det samme vel gælde, hvis man er kommunal. Sammenslutningen af Boformer for Hjemløse i Danmark bemærker også, at lovforslaget har været meget vidtgående og bidrager til en urimelig forskelsbehandling af kontrollen i selvejende tilbud kontra de offentlige. Og så synes jeg, at det her lovforslag også spejler det, som regeringen jo egentlig var ude med, nemlig en stærk modvilje i forhold til private aktører, og selv om det ikke endte med et egentligt forbud mod profit, gør man det jo i hvert fald bureaukratisk tungt for mange.

Jeg må bare sige, at for Dansk Folkeparti handler det ikke om offentlig eller privat. Det handler om, at vi skal sikre en kvalitet. Det handler om at sikre, at sårbare og udsatte borgere får den hjælp og den støtte, de har brug for. Jeg kan så forstå, at efter de meget, meget kritiske høringssvar er der ændret en del i lovforslaget. Der vil så være en række spørgsmål, jeg vil stille i udvalgsbehandlingen, ligesom for at få et bedre overblik over, præcis hvad der er ændret og hvad der ikke er ændret i forhold til det her. Tak for ordet.

Tak til fru Karina Adsbøl fra DF. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så er det SF's ordfører, fru Trine Torp. Værsgo.

Tak for ordet. SF er med i den politiske aftale, der ligger bag det her lovforslag, og støtter det derfor. Vi er glade for, at man nu får mulighed for at styrke rammerne for socialtilsynets arbejde og understøtte et mere ensartet, koordineret og effektivt socialtilsyn. Der er brug for at sikre både kvaliteten og gennemsigtigheden i økonomien i de sociale tilbud.

Med lovforslaget får socialtilsynet pligt til at samarbejde med andre myndigheder og tilsyn, og det kan forhåbentlig være med til at sikre, at vi nu får en styrket tværgående anvendelse af specialviden og mere ensartede metoder i tilsynene, og det er positivt. Vi har i SF stor respekt for den mangfoldighed af tilbud, som der er på det sociale område. Det skal vi værne om. Det skaber en positiv udvikling og er med til at sikre, at vi har relevante tilbud til alle borgere. Det er samtidig vigtigt, at vi sikrer, at de penge, som går til at betale for pladserne på de tilbud, rent faktisk også går til noget, der er til gavn for de borgere, der bor der. Vi har desværre set flere gange, at der trækkes et stort udbytte ud; penge, som kunne være gået til enten at forbedre kvaliteten eller til at sænke taksten. Det må ikke ske, og vi havde da også gerne set, at der kom et loft over, hvor stort udbytte man kan trække ud af de her virksomheder, men det har der ikke kunnet skabes et politisk flertal for. Jeg deler derfor også bekymringen, som fremgår af nogle af høringssvarene, for de udenlandske koncerners opkøb og ekspansion på socialområdet, som nævnes.

Heldigvis kan vi imødekomme nogle af de her problemstillinger et stykke ad vejen med det her forslag. Ved nu at styrke det økonomiske tilsyn og bl.a. skærpe kravene til revisorer og sætte særligt fokus på høje lederlønninger giver vi socialtilsynet bedre muligheder for at sikre, at de offentlige midler, der er afsat til at hjælpe borgere, der er i udsatte positioner, også går til de borgere. Når det bliver mere gennemsigtigt og der kommer flere oplysninger omkring økonomi på tilbudsportalen, vil kommunerne også i langt højere grad have mulighed for at vide, hvad de rent faktisk vælger til deres borgere. Vi er også glade for, at der er kommet fokus på, at der kan være en sammenhæng mellem forbrug af ikkefastansat personale og kvaliteten. Men vi kunne måske godt have haft tænkt os, at tilsynet med faglighed og vikarforbrug fremgik lidt tydeligere i lovforslaget som en væsentlig del af kvalitetsvurderingen og det risikobaserede tilsyn, så vi ikke går på kompromis med fagligheden på de sociale tilbud.

SF er altså positive over for forslaget, der indeholder mange gode og vigtige ændringer, og vi ser frem til yderligere drøftelser i udvalget.

Tak for ordførertalen. Der er en kort bemærkning. Værsgo til fru Mette Thiesen fra Nye Borgerlige.

Tusind tak. Nu siger ordføreren det her med, at det skal registreres på den her tilbudsportal. Men vil man også kunne registrere ordentlige, altså ikke kunstigt lave priser på offentlige tilbud? Vil man også registrere de reelle priser, når man nu på de offentlige tilbud ikke har revisorpåtegnet regnskab på enhedsniveau?

Ordføreren.

Altså, der er jo mange af de samme krav på tilbudsportalen, uanset om det er private, selvejende eller offentlige tilbud, i forhold til bl.a. kvaliteten. Jeg har godt fulgt med i de spørgsmål, der er blevet stillet tidligere, og jeg synes lidt, det er at sammenligne pærer og bananer. For det er jo sådan med de kommunale tilbud, at der jo faktisk sidder en kommunalbestyrelse, som holder øje med, hvad det er, pengene bliver brugt til. Det er jo deres opgave på vegne af skatteyderne at holde øje med, at der ikke er for høje lederlønninger ude på en institution, og at de penge, der bliver bevilget til at drive en kommunal institution, faktisk også går til formålet. Så jeg er sådan set ret tryg ved, at vi der har en kontrol med den pris, der er på tilbuddene.

Er der en kort bemærkning? Det er der. Værsgo.

Ja, det er der – og det er jeg så overhovedet ikke! Det har vi jo også set eksempler på. Og jeg forstår bare ikke helt den her socialistiske tilgang til, at det ikke må være privat og godt, men det må godt være dyrt og offentligt. Og det er sådan en virkelig underlig præmis. Hvorfor er man så forhippet på, at det skal være opdelt på den måde?

Ordføreren.

Altså, det er godt nok noget af en stråmand, der bliver leveret af Nye Borgerliges ordfører. Jeg har på intet tidspunkt sagt, at det må være kommunalt og dyrt og dårligt, eller hvad der nu bliver sagt, og at det ikke må være privat. Det er simpelt hen en stråmand, så det har jeg ikke noget behov for at svare på.

Tak til SF's ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så spritter vi lige af – tak for det. Den næste, vi skal sige velkommen til, er De Radikales ordfører, og det er fru Christina Thorholm. Værsgo.

Tak for ordet. Radikale Venstre enige i, at det nye lovforslag styrker Socialtilsynets tilsyn med kvalitet på de sociale tilbud, og at der særlig sker en styrkelse af det økonomiske tilsyn. Tilsynet har fået flere muligheder for at vurdere, om offentlige midler anvendes efter hensigten og skaber kvalitet for de mennesker, der modtager støtten, og det ligger os meget på sinde.

Formålet med lovændringen er at skabe øget gennemsigtighed og mindre skøn i forhold til økonomien og i forhold til, hvornår et tilbud er særlig dyrt, og i forhold til sammenhæng mellem pris og kvalitet. Radikale er ligesom så mange af høringsparterne enige i, at vi kunne være kommet længere med at tydeliggøre sammenhængen mellem pris og kvalitet, så der var mindre skøn og mindre individuel fortolkning. Vi ved, at der er en forskel mellem de forskellige socialtilsyn, så det er derfor, det er ret vigtigt, at der sker en yderligere præcisering.

Vi anerkender, at der er kommet flere nøgletal til at belyse tilbuddets omkostninger og overskud. Vi har spurgt, om der kunne komme en timepris med i aftalen som et faktuelt vurderingsgrundlag, da vi mener, det ville være et element, der kunne tydeliggøre sammenhæng mellem pris og kvalitet, frem for at det er baseret på et skøn. Det er erfaringen, at der er et skøn, og at der er brug for at indramme det her med en præcisering af vejledningen fra Socialstyrelsen.

Vi bemærker, at markeringen af uforholdsmæssigt dyre tilbud, efter at det har været i høring, både kommer til at gælde private og offentlige tilbud, og det er vigtigt for os, fordi det handler om pris i forhold til kvalitet. Radikale Venstre havde gerne set, at der var stillet samme krav til offentligt drevne tilbud som til private, f.eks. i forhold til regnskabsaflæggelse. At der blev indført krav om regnskabsaflæggelse ville betyde, at der blev mere transparens, i forhold til om og hvordan offentlige tilbud bruger pengene, der er afsat i budgettet, til at skabe kvalitet med indsatsen for de mest udsatte mennesker. Men det ligger ikke inden for aftalen fra april. Vi vil følge op på ministerens svar om ligestilling mellem krav til private og offentlige leverandører, i forhold til hvordan de kan indgå i en relevant sammenhæng.

Ud over det lægger vi vægt på en større ensartethed med bl.a. specialfunktioner og styrkelse af Socialstyrelsens kompetencer i forhold til en ensartet praksis. Ved oprettelse af specialfunktionerne er Radikale Venstre enige i høringsparternes bemærkninger om, at myndighedsbestemmelserne er bredt formuleret, og at ministeren kan beslutte andet kompetenceindhold end det, der ligger i § 2, og vi vil stille os kritisk over for, om aftaleparterne ikke skal være med inde at afgøre, hvordan ansvar og opgaveplacering mellem tilsynene fordeles.

Yderligere er vi opmærksomme på, at det bliver fastholdt, at skærpet tilsyn varer 3 måneder. Det betyder, at skærpet tilsyn ofte forlænges, fordi tilbuddene ikke kan lave den organisatoriske ændring inden for de 3 måneder. Og vi mener, det ville være mindre bureaukratisk, hvis man gav mulighed for, at Socialtilsynet kunne sige, at et skærpet tilsyn f.eks. kunne vare op til 6 måneder. Og modsvaret kunne være: Handler vi så hurtigt nok? Men Socialtilsynet har jo stadig væk mulighed for at lave et strakspåbud, så virksomhederne handler med det samme. Vi mener, det er et vigtigt element for at styrke processerne og skabe mindre bureaukrati.

Vi vil følge evalueringen af, om styrkelsen af Socialtilsynet fungerer sådan, som det er mest hensigtsmæssigt i forhold til at skabe mest mulig kvalitet for vores svageste medborgere. For os er det ikke afgørende, om det er privat eller offentligt drevne tilbud, for det handler om kvalitet, og vi ser, at der er private tilbud, der også har en innovationskraft, som vi lægger vægt på.

Der har været sat spørgsmålstegn ved, at arbejdet med bekendtgørelsen er i høring, samtidig med at lovforslaget bliver fremsat. Hvis der er brug for at forlænge behandlingstiden, bakker vi gerne op om det.

Tak for ordførertalen. Der er et par korte bemærkninger. Den første, jeg gerne vil give ordet til, er hr. Jakob Sølvhøj fra Enhedslisten. Værsgo.

Nu er jeg opmærksom på, at ordføreren ikke har været med i forhandlingslokalet, så derfor vil jeg bare lidt mere elskværdigt spørge: Er det virkelig De Radikales opfattelse, at det er rimeligt, at der er store udenlandske koncerner, der opkøber sociale tilbud, og som helt åbenlyst har det hovedsigte at trække penge ud af systemet frem for at bruge dem i størst muligt omfang på borgerne?

Det er jo klart, at der er forskel på vores partier i vurderingen af mange ting, men det har i forhandlingsforløbet undret mig, at der ikke hos De Radikale har været en bekymring over den her meget omfattende indtrængen af store velfærdskoncerner, nu også på det danske socialområde. Er De Radikale slet ikke bekymret for det?

Ordføreren.

Det er jo socialtilsynets opgave at vurdere, om de større virksomheder stadig væk leverer en kvalitet, der svarer til prisen. Det skal de gøre i forhold til den faglige indsats, altså ansættelse af medarbejdere med fagligt relevant baggrund, kompetenceudvikling, og at pris og kvalitet hænger sammen. Det er afgørende vigtigt for os. Vi har set eksempler på, at store virksomheder opkøber mindre virksomheder, og at kvaliteten øges, men der er også set eksempler på, at kvaliteten er blevet dårligere, og det er der, hvor socialtilsynet har en opgave, og det er der, hvor de forbedrede muligheder for socialtilsynet skal fungere.

Jakob Sølvhøj, værsgo.

Men pris og kvalitet hænger jo i et eller andet omfang sammen – ikke en til en, det er jeg enig i – og vi havde under forhandlingerne jo en drøftelse af, om vi kunne inddæmme det, sådan at vi i det mindste satte et loft over fortjenesten. Vi stemmer jo for det her forslag og har været med til at aftale grundlaget for det, men hvorfor vil De Radikale end ikke være med til at inddæmme det overskud, der kunne trækkes ud?

Christina Thorholm.

Vi har lagt vægt på, at det bliver transparent, hvor stort overskuddet er, sådan at dem, der køber, kan tage stilling til, om det er den pris, de vil købe til, og at det skal oplyses, hvis socialtilsynet vurderer, at der er et stort overskud i forhold til den omsætning, der er.

Tak for det, og så vil jeg gerne give ordet til fru Karina Adsbøl fra DF. Værsgo.

Tak for det. Jeg kunne godt tænke mig at høre, om De Radikales ordfører er tilfreds med det, der er nu, og den aftale, der er indgået, eller om den radikale ordfører også mener, at der er en forskelsbehandling her i forhold til, om man er et privat eller offentligt tilbud.

Derudover kunne jeg godt tænke mig at høre De Radikales ordfører, om De Radikales ordfører ikke kan bekræfte – for nu snakkede ordføreren meget om dyre tilbud – at når vi snakker om dyre tilbud, er det sådan set kommunalbestyrelsen eller regionen, der beslutter, om de vil betale den pris i forhold til, hvad det er, de kræver. Der er altså ligesom en forhandling omkring de ting. Så hvis det er, man mener, at et tilbud er for dyrt, kan man så ikke bare lade være med at bruge det?

Ordføreren.

Vi er tilfredse med aftalen. Der blev indgået en aftale her i foråret, som så udmøntes. Den står vi på mål for, og så ser vi i lovforslaget nogle forhold, som vi gerne vil arbejde videre med i lovbehandlingen. Igen: Vi er en bred række af partier, som skal favnes i det her, hvor vi har nogle vægte, vi finder særlig vigtige.

Dyrt? Ja, jeg er optaget af, at pris og kvalitet hænger sammen, at der er ansat det antal faglige medarbejdere, som der skal være, både i private og offentlige virksomheder. Vi ser, at både private og offentlige virksomheder har svært ved at rekruttere, og vi så gerne, at de også rekrutterede med et fokus, som kunne være mere ønskeligt i forhold til os, som er, at man har en relevant faglig uddannelse, fordi vi mener, at det har en afgørende betydning for den kvalitet, der ydes.

Karina Adsbøl, værsgo.

Jeg glæder mig da til at se de vægte, som ordføreren snakker om.

Men det, jeg egentlig vil spørge om igen, er i forhold til det her med pris. Man snakker meget om dyre priser og kommunerne. Vi ved jo alle sammen, at der har været nogle svigt på det her område. Det har der været i såvel offentlige som private tilbud, men er det ikke sådan, at hvis man synes, at prisen er meget høj, så vil man kunne lade være med at anvende det? Altså, det er kommunalbestyrelserne og regionerne, der vel beslutter, hvilke tilbud de gerne vil anvende. Det er den ene ting. Og nu kan jeg se, at min tid er gået, så jeg når ikke den anden.

Præcis! Tak for det. Værsgo, ordføreren.

Vi har nogle mennesker med nogle meget særlige behov, som har brug for særlige ydelser, og på den måde er der nogle tilbud, der bliver meget dyre. Når det er dyrt, handler det jo meget om, hvilken kvalitet man får. Radikale har ikke noget problem med, at der er en høj pris, bare kvaliteten er i orden.

Tak til De Radikales ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så skal vi sige velkommen til Enhedslistens ordfører. Værsgo til hr. Jakob Sølvhøj.

Tak. Lovforslaget, som vi behandler her, ligger desværre meget langt fra de forhåbninger, som Enhedslisten havde, da vi for mere end et år siden gik i gang med at forhandle om reguleringen af organisationsformer på det sociale område og en styrkelse af socialtilsynet. Baggrunden for forhandlingerne var og er et voksende problem med private virksomheder, der overtager velfærdsopgaver på det sociale område, vel at mærke med det klare sigte at forvandle en del af de offentlige midler, der afsættes til omsorg og hjælp til udsatte borgere, anbragte børn og unge og mennesker med handicap, til privat fortjeneste. Det er en udvikling, som meget længe har været i gang i både Sverige og Norge, og det er en udvikling, som trænger sig voldsomt på her i landet.

Jeg vil godt for at undgå enhver misforståelse understrege, at jeg ikke taler om tilstedeværelsen af private aktører på det sociale område i al almindelighed. Vi har en meget lang tradition for at have selvejende institutioner, sociale foreninger og socialøkonomiske virksomheder, der driver tilbud på det sociale område. Det gør det store flertal af dem formentlig godt og kompetent til gavn for borgerne, ligesom det er tilfældet med de frie skoler, og ligesom det er tilfældet med de selvejende daginstitutioner på børneområdet. Det har vi i Enhedslisten naturligvis ingen indvendinger imod.

Vi er til gengæld modstandere af privatisering af sociale tilbud, der betyder, at de midler, som skatteborgerne betaler til omsorg og hjælp til nogle af vores allervanskeligst stillede borgere, kan ende som overskud i private virksomheder, og vi synes ikke mindst, som jeg også omtalte i mit spørgsmål til en af mine ordførerkolleger, at det er problematisk, når der er tale om store internationale private koncerner, som ovenikøbet anbringer deres penge i skattely. Kort sagt kan vi simpelt hen ikke forstå – i forhold til nogle af partierne har vi ikke været overraskede – at vi gennem de meget langstrakte forhandlinger, vi havde om forslaget her, ikke har kunnet skabe et flertal i Folketinget, så vi kunne gribe ind over for den måde at forvalte offentlige midler på. Men sådan er det jo åbenbart.

Heldigvis lykkedes det trods alt at få lavet en aftale, der giver socialtilsynet en forpligtelse til at forholde sig til tilbuddenes økonomi. Det skal markeres i tilsynsrapporten, hvis der ikke er sammenhæng mellem pris og kvalitet; der skal ske en vurdering af lønomkostningerne i forbindelse med tilbuddenes ledelser; der skal ske godkendelse af større vedligeholdelsesarbejder, så det vurderes, om de reelt kommer borgerne til gode i det enkelte botilbud; og det skal påses, om samhandlen mellem forskellige dele af koncerner skal foregå på markedsvilkår, så der ikke trækkes penge ud af tilbuddene ved afregning til alt for høje priser.

Det er alt sammen initiativer, som vi har været med til at aftale, og som vi i sagens natur synes er fornuftige. Det vil skabe en større gennemsigtighed i tilbuddenes økonomi, og vi håber i Enhedslisten, at den gennemsigtighed, der skabes, vil føre til, at der i forhold til mange kommuner, når de skal vurdere, hvilke tilbud der skal visiteres til, så vil være en stor opmærksomhed på, om en stor del af de midler, der betales til et givent tilbud, anvendes til andre formål end dem, der kommer borgerne til gavn.

Det er en stor skam, at et flertal i Folketinget ikke ville støtte regeringens, ministerens, glimrende forslag om at sætte en stopper for muligheden for at høste privat fortjeneste på vores allermest udsatte borgere. Jeg håber, at vi med forslaget her trods alt kan sikre, at flere af de bevilgede offentlige midler også kommer borgerne til gavn.

Enhedslisten kan støtte forslaget.

Tak til hr. Jakob Sølvhøj. Der er en kort bemærkning fra fru Mette Thiesen. Værsgo.

Tak. Nu ordføreren tilsyneladende vil forbyde overskud, skal jeg bare høre, om ordføreren så også vil forbyde underskud?

Ordføreren, værsgo.

Når man i en kommunalbestyrelse afsætter penge til børn, der har det så vanskeligt, at man er nødt til at anbringe dem; når man afsætter penge til borgere, som er udviklingshæmmede og har brug for et botilbud, så vil vi godt have afskaffet muligheden for, at en del af de penge, man har bevilget til børn, som man er nødt til at anbringe, og til udviklingshæmmede, som har brug for særlig støtte og hjælp, bruges til andre formål end det, de er bevilget til.

Fru Mette Thiesen.

Jeg tror, at ordføreren taler om det, der hedder udbytte. Jeg tror ikke, at ordføreren taler om overskud. Overskud er jo bare en positiv balance på årsregnskabet. Så det kunne jeg egentlig godt tænke mig at ordføreren uddybede lidt, og så kunne jeg egentlig også godt tænke mig, at ordføreren uddybede, hvad udbytte egentlig er, for det virker ikke helt, som om ordføreren forstår, hvad udbytte faktisk er.

Værsgo, hr. Jakob Sølvhøj.

Jeg bemærkede allerede forleden dag i salen, at ordføreren for Nye Borgerlige sådan prøvede at jonglere med begreberne for at forvirre, hvad det egentlig er, vi taler om. Det, vi er modstandere af, er, at når man afsætter penge til borgere, som er særlig udsatte, så bruges de ikke til borgerne. Det er et problem, hvis man trækker overskud ud og bruger det til alt muligt andet i regnskabet. Det er også et problem, hvis man f.eks. giver lederen tredobbelt løn og på den måde indirekte trækker penge ud.

Tak til hr. Jakob Sølvhøj. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så er det Det Konservative Folkepartis ordfører, vi skal sige velkommen til. Det er fru Brigitte Klintskov Jerkel. Værsgo.

Tak. Det her lovforslag drejer sig om styrkelse af socialtilsynet og styrkelse af det økonomiske tilsyn. Lovforslagets første del handler om at styrke rammerne for socialtilsynets arbejde og understøtte et mere ensartet og effektivt tilsyn, som skal medvirke til at sikre kvaliteten i de sociale tilbud. Lovforslagets anden del handler om at styrke det økonomiske tilsyn og derved skabe større gennemsigtighed i tilbuddenes økonomi. Så langt, så godt.

Begge dele har der været brug for at styrke. Men i Det Konservative Folkeparti har vi læst høringssvarene, som jeg står med her, og som er meget kritiske. Vi deler den bekymring, som rejses i høringssvarene, og man kunne faktisk godt få tanken, at da ministeren ikke kunne få forbud mod profit og nedlukning af de private tilbud igennem, så overimplementerer ministeren i stedet for aftalen her. Jeg vil ikke stå her på talerstolen og gennemgå de her 40 siders kritiske høringssvar, men vi vil fra Konservatives side stille spørgsmål under udvalgsbehandlingen, da vi har brug for at få undersøgt, om det forholder sig sådan, at ministeren er i gang med at overimplementere aftalen.

Jeg vil derfor på nuværende tidspunkt ikke tage stilling til, om vi vil stemme grønt til lovforslaget, da vi har brug for at få klarhed over, hvorvidt det her lovforslag overimplementerer aftalen fra tidligere i år, derudover om det som konsekvens heraf bliver decideret umuligt med private initiativer på det sociale område. En ting er sikker: Vi har brug for det private initiativ og de ildsjæle, der følger med, også på det sociale område.

Tak for ordet.

Tak til fru Brigitte Klintskov Jerkel. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så er det Nye Borgerliges ordfører. Værsgo til fru Mette Thiesen.

Jeg tror, de fleste af os kan huske sagen om Havregården og det årelange svigt af de udsatte børn, der fandt sted på kostskolen. Jeg var selv i chok over sagen, og jeg var medindkalder til et samråd om netop den, for her kunne vi konstatere, at der var sket mange svigt, både på skolen, men også i det ministerium, som også skulle sørge for opsyn. Jeg efterlyste allerede dengang et godt og effektivt tilsyn med både offentlige og private botilbud. At behovet er der, er vist ganske klart. Det viser også de mange sager fra TV 2's dokumentar »Nødråb fra børnehjemmet«.

Men jeg skal være fuldstændig ærlig og sige, at da jeg læste den aftale om et nyt tilsyn, som socialministeren har aftalt med venstrefløjen og ville have Nye Borgerliges mandater til, vidste jeg med det samme, at det blev uden os. Aftalen emmer af venstrefløjens sygelige mistillid til alt, hvad der er privat. Og ministeren indrømmer jo sådan set selv, at regeringens hedeste drøm med aftalen var at forhindre privates mulighed for at drive sociale botilbud med fortjeneste, og beklagede, at det ikke var lykkedes. Men aftalen er stadig væk voldsomt præget af socialistisk statsideologi. I øvrigt fortsætter den drøftelse nu i Børne- og Undervisningsministeriet. Man vil altså fra regeringens side lige se, om man ikke kan få lukket de private tilbud ned endnu en gang. Jeg håber, at der er flertal for at sige nej også der.

Kontrollen er indrettet for at stække private tilbud og umuliggøre deres økonomi. Det nye kontrolregime giver indtryk af, at det skulle være de private aktører, der er problemet, bare fordi de er private. Men fakta er, at private tilbud som oftest er bedre end de offentlige tilbud. Undersøgelser viser nemlig gang på gang, at både forældre og ansattes tilfredshed er højere i private pasningstilbud, og ifølge Dansk Industri scorer private selvejende og kommunale tilbud på socialområdet omtrent lige højt i kvalitetsrapporter. Dansk Industri har også spurgt landets kommunaldirektører, hvorfor de gør brug af private tilbud, og her svarer et overvældende flertal, at de private leverer mere specialiserede tilbud. De private udkonkurrerer med andre ord også det offentlige på fagligheden.

Så venstrefløjens had til det private kan ikke stamme fra et hensyn til de mest udsatte eller til børnene. Skoen trykker et helt andet sted. Giver man danskerne et frit valg, foretrækker de så langt det private frem for kommunernes tvivlsomme velfærdstilbud. De private alternativer udstiller altså den støvede gammelsocialisme, som den tidligere folkesocialist og nu socialminister, Astrid Krag, har lagt for dagen.

I Nye Borgerlige er vi vores borgerlighed bekendt. Vi lader os ikke presse ind i en aftale, der er ren socialisme. Vi kæmper netop for flere frie valg, som er en del af en borgerlig velfærdspolitik. Frihed og konkurrence skaber de bedste tilbud, og fri konkurrence er den mest gennemsigtige og effektive kontrolmekanisme. Vi stemmer selvfølgelig nej til det her lovforslag.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Vi skal lige have sprittet af. Og så ser jeg ikke umiddelbart nogen ordfører fra Liberal Alliance og heller ikke nogen fra Frie Grønne, så derfor vil jeg sige velkommen til Kristendemokraternes ordfører. Værsgo til hr. Jens Rohde. Der er 5 minutter.

Tak. Nu kom jeg lige sådan flyvende ind i salen lidt sent, men man er jo ikke i tvivl om, at ideologierne folder sig ud i fuldt flor, når man hører sådan en diskussion, og når vi diskuterer ting som det her. Og det er altid politisk og politologisk meget interessant at diskutere ideologier, og man kan mærke, hvor folk kommer fra, hvad de er rundet af, og hvilken overbevisning de er af. Men problemet er jo, når vi skal agere ude i virkeligheden, at ideologien godt kan blive en lille smule noget bras, som Poul Schlüter i sin tid sagde det. Og han var nu ikke helt dum til at lede landet.

Vi er ikke en del af aftalen her, men i mine øjne er det jo fuldstændig humanitært imperativt, at vi får styrket tilsynet med de tilbud her. Og derfor er vi mest til sinds at stemme for. Helt klart. For som fru Mette Thiesen også så rigtigt siger: Der er behov for det. Men vi vil også forbeholde os ret til lige at kigge høringssvarene igennem og se, om man egentlig ikke kommer til rent faktisk at gøre det, som vi jo på lige fod med andre borgerlige partier mener er kontraproduktivt, nemlig i virkeligheden at svække udbuddet af tilbud ved at svække den private sektor og de private tilbud. For vi ved jo godt, at det for nogle har været tilsigtet, at sådan skulle det være. Og derfor forbeholder vi os vores stemmeafgivning, til vi har været igennem andenbehandlingen og har fået lov til at gå lidt mere i dybden med de her høringssvar og måske har fået nogle svar fra ministeren på nogle af de spørgsmål, der er blevet stillet allerede her i dag.

Men der skal ikke herske tvivl om, at ud over at vi ønsker en ligestilling mellem offentlige og private tilbud, så skal der under alle omstændigheder være et stærkt tilsyn. Hvis vi så bare i den sammenhæng også kunne diskutere – og nu nævner jeg det for 140. gang fra Folketingets talerstol – kommunernes rammer for at drive de tilbud, som borgerne bør have krav på, herunder den systemfejl, der er lavet med vores budgetlov, altså den systemfejl, der er indført med et serviceloft i kommunerne og et skattestop i kommunerne. Vi kan lave nok så mange tilsyn og nok så meget symptombehandling, hvis ikke der bliver en reel frihed i kommunerne til at træffe de beslutninger, som er nødvendige for, at de kan få tingene til at fungere.

For ellers bliver det, ligesom det faktisk blev under den tidligere regering – og da sad jeg selv i byrådet i Viborg – hvor der pludselig kommer en ældremilliard fra finanslovsforhandlingerne, fordi man jo lige skal gøre noget ved det, og det skal se godt ud herindefra. Men når man har et serviceloft, er det jo sådan en gave, man ikke vil have. For så er man nødt til at gå ind og skære på andre områder, for at man ikke ryger op over serviceloftet og derefter får en økonomisk straf. Det system er jo uholdbart, hvis kommunerne skal leve op til de krav, vi stiller til dem.

Derfor beder jeg om, hver gang vi diskuterer det her, at vi ikke bare symptombehandler, men at vi faktisk har modet til at diskutere de strukturelle finansieringsudfordringer, som gælder i forhold til dem, der forvalter to tredjedele af vores offentlige service, nemlig vores lokalt valgte politikere. Giv dem friheden – så er jeg helt sikker på, at de nok skal løfte ansvaret langt bedre, end de har mulighed for i dag. For det er ikke ond vilje, når det går galt. Det nægter jeg simpelt hen at tro på. Tak for ordet.

Tak for ordførertalen. Der er en kort bemærkning til fru Mette Thiesen fra Nye Borgerlige. Værsgo.

Jeg skulle egentlig bare høre ordføreren om noget helt kort. Jeg kan faktisk ikke huske, om ordføreren sad med, da vi forhandlede i forhold til den her aftale. Men en af de ting, som i forhold til den her aftale er ret vilde, synes jeg, er, at man ikke stiller samme krav til de offentlige aktører, som man gør til de private, for man kræver nemlig ikke et revisorpåtegnet regnskab. Man kigger kun på budgetter. Man kræver ikke også et regnskab, hvor man ligesom kan se, om man overholder budgettet. Det kræver man ikke af de offentlige aktører på enhedsniveau.

Så kan ordføreren ikke være enig med Nye Borgerlige i, at selvfølgelig skal alle offentlige tilbud på enhedsniveau også levere et revisorpåtegnet regnskab, så der er fuld gennemsigtighed i økonomien?

Hr. Jens Rohde.

Jo, det ligger i, at jeg netop siger, at vi ønsker, at man sidestiller offentlige og private tilbud, for ellers hæmmer man jo konkurrencen, og man hæmmer dermed også udviklingen af de tilbud, som der rent faktisk er. Så på alle parametre synes jeg, at man bør stille de samme krav. Men det ændrer jo ikke ved, at jeg synes, det svært at sige nej, når man står i den her situation. For hvis ikke jeg får alt, hvis ikke jeg får min vilje om den totale sidestillelse mellem de to, skal jeg så sige nej til et stærkere tilsyn?

Man skal passe på med at lade det bedste blive det godes værste fjende. Det er derfor, jeg forbeholder mig retten til lige at bage tingene lidt mere færdige i mit hoved, end de er for nuværende, og så tager vi stilling i løbet af behandlingen, også alt efter hvilke svar vi får fra ministeren på de her spørgsmål.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så skal vi sige velkommen til social- og ældreministeren. Værsgo, minister.

Tak for det. Det er utroligt, hvad vi hører hinanden spørge om i de her tider: Sprittede du? Ja, det gjorde jeg. Godt, så er vi alle trygge!

Tusind tak for debatten og modtagelsen af lovforslaget her i salen i dag, både for den konstruktive debat og – må man vel også sige – et par ideologiske stråmænd her og der, men sådan er det jo åbenbart, når vi skal diskutere de her ting.

Der skal i hvert fald ikke herske nogen som helst tvivl om, at det er en hjertesag for regeringen, at udsatte børn, udsatte unge, udsatte voksne og mennesker med handicap eller særlige sociale problemer skal sikres den hjælp og støtte, som de har krav på. For at det kan ske, skal de sociale tilbud i vores velfærdssamfund have den fornødne kvalitet, og for regeringen er det helt centralt, at de mange offentlige velfærdskroner, vi bruger på det her område hvert eneste år, anvendes forsvarligt og i øvrigt også anvendes efter hensigten til gavn for de udsatte borgere.

Samtidig vil jeg gerne understrege, inden nogen gentager den stråmand, at regeringen ikke har noget imod private leverandører. Vi støtter, at der skal være en bred vifte af tilbud, men det skal ikke ske på en måde, der forgylder private. Det skal ikke ske på en måde, hvor der trækkes store summer væk fra de borgere, midlerne er tiltænkt. Der skal være fokus på kvalitet for borgerne og ikke på, hvordan man kan generere overskud, der kan trækkes ud som udbytte.

Med lovforslaget her tager vi nogle vigtige skridt, hvor vi dels styrker rammerne for socialtilsynets arbejde, understøtter et mere ensartet, koordineret og mere effektivt socialtilsyn, som skal medvirke til at sikre kvaliteten i de sociale tilbud. Og vi styrker socialtilsynets tilsyn med offentlige og private tilbuds økonomi, samtidig med at vi sikrer større transparens i, hvad de offentlige kroner anvendes til, og sætter nogle hegnspæle, i forhold til hvad de i øvrigt ikke skal og skal kunne anvendes til.

Et socialtilsyn med flere muskler og bedre muligheder i det hele taget har længe været efterspurgt af mange aktører. Modtagelsen af den del af lovforslaget har også været positiv. Som vi har set i høringssvarene og også har kunnet høre på debatten i dag, så er det særlig lovforslagets del om styrkelse af det økonomiske tilsyn, som er blevet debatteret i høringsfasen. Vi har i samråd med partierne bag aftalen på den baggrund foretaget nogle vigtige justeringer, og vi er på den måde kommet væsentlige kritikpunkter i møde, vil jeg også bare sige til de ordførere, som har orienteret sig i høringssvarene, og som måske ikke har fået fulgt op på de ændringer, der er blevet lavet i forlængelse af høringssvarene – det kan man lidt blive i tvivl om, når man hører debatten i dag. Og det er vel at mærke sket uden at give køb på de vigtige intentioner i aftalen.

Det vil sige, at det er præciseret igennem hele lovforslaget, hvilke bestemmelser der både gælder for offentlige og private tilbud. Det var en grundlæggende misforståelse i en del af høringssvarene, at der skulle være meget stor forskel på, hvilke nye krav der ville gælde offentlige og private. Langt de fleste af de opstramninger, vi laver, gælder både offentlige og private, og vi har gennemskrevet lovforslaget, så det fremgår tydeligt, og i iøvrigt opklaret de misforståelser, der har været.

Kravet om bestyrelsessammensætning er lempet, så der ikke er et forbud mod, at bestemte personer, der f.eks. udlejer ejendommen til tilbuddet, sidder i tilbuddets bestyrelse, men at disse ikke må udgøre et flertal i bestyrelsen. Bestemmelsen om 5 års karensperiode for ledelse og bestyrelse ved socialtilsynets lukning af tilbuddet er ændret, så karensperioden kun gælder fremadrettet og ikke indtræder automatisk og derudover kun omfatter ledelsen af tilbuddet, hvis den har været medvirkende til eller forårsaget lukningen. De skønsprægede bestemmelser er hegnet mest muligt ind, og derudover vil ministeriet understøtte socialtilsynet med statistikker på baggrund af de nye data, som vi får.

Det er ikke nogen hemmelighed, og det har også været fremme i debatten her i dag, at regeringen gerne ville være gået længere i forhold til tilbud, som trækker midler ud og helt væk fra borgerne. Det kommer vi til at følge meget tæt. Nu får vi også nye tal, som både gør, at vi politisk herindefra kan følge det tæt, men også at man jo ude kommunalt kan følge det tæt og vurdere, om man synes, det er rigtigt at anmelde tilbud, som både genererer store overskud ud af de takster, de tager fra kommunerne, og trækker overskud ud i udbytte. Det bliver en diskussion, vi kommer til at forfølge, men med aftalen her giver vi nu mulighed for, at man rimelig konkret kan forholde sig til det kommunalt.

Derfor vil jeg også bare til sidst fremhæve en vigtig pointe, som ligger ud over lovforslaget: Med den politiske aftale om styrkelse af socialtilsynet kommer vi til at få en væsentlig større viden om tilbudsbilledet på det sociale område og om de økonomiske forhold i tilbuddene. Og sammen med aftaleparterne vil jeg følge det meget tæt.

Jeg står naturligvis til rådighed for besvarelse af de spørgsmål, som udvalget måtte ønske at få nærmere belyst under udvalgsbehandlingen, og jeg har særlig taget ned, at der er noget, der tyder på, at vi kunne have brug i hvert fald at få uddybet de justeringer, der er lavet af lovforslaget i forlængelse af høringssvarene.

Tak til social- og ældreministeren. Der er et par korte bemærkninger. Den første, jeg gerne vil give ordet til, er fru Mette Thiesen fra Nye Borgerlige. Værsgo.

Tusind tak. Jeg kunne bare godt tænke mig at høre ministeren uddybe helt enkelt, hvad udbytte egentlig er, og hvad forskellen på overskud og udbytte er.

Ministeren.

Jeg synes jo, det er væsentligt at have fokus på begge ting, når man vurderer et tilbuds økonomi og et tilbuds priser eller takster. For det er sådan set problematisk, hvis man som tilbud kører med nogle takster, der er så høje, at man løbende genererer et stort overskud, for så er taksterne jo sat for højt, og kommunerne betaler mere, end de burde. Og det er selvfølgelig også problematisk, hvis man ud af det overskud, man så genererer, vælger ikke at geninvestere det overskud til gavn for borgerne. Det kan jo være i videre- og efteruddannelse af medarbejderne. Det kan f.eks. være istandsættelse af bygninger, hvor anbragte børn bor eller andet. Eller man kan vælge at sige, at ud af det overskud udbetaler man en væsentlig del som udbytte til ejerkredsen. Det er jo penge, der ryger helt væk fra de borgere, de er tiltænkt.

Jeg forestiller mig ikke, at der sidder mange kommunalpolitikere rundtomkring, der ønsker det, når de skal have budgetterne til at gå op på det her specialiserede socialområde, hvor tilbuddene er så dyre. Det er jo ikke et perfekt marked, hvor man kan vælge og vrage. Der er ikke en overkapacitet, så man kan vælge og vrage, fordi de specialiserede tilbud er så dyre. De sidder ikke og tænker: De her penge, vi har så svært ved at finde, vil vi gerne have bliver trukket ud af de tilbud, som vi betaler for.

Jeg vil bare lige minde fru Mette Thiesen om, at hvis man har en anden bemærkning, så husker man lige at indtegne sig. Værsgo.

Tak, formand. Okay, så det vil sige, at man ikke må gøre det godt. Det er det, der mere eller mindre står tilbage, for overskud er jo bare en positiv balance. Det er så en ting. Så kunne jeg godt tænke mig at fortælle ministeren lidt om udbytte, for udbytte er jo hverken løn eller renter eller afdrag på lån. Det er en forrentning af den kapital, som er indskudt og opbygget i selskabet. Og hvis man ikke må udbetale udbytte, eller hvis der opstilles udbyttebegrænsninger ud over de begrænsninger, som der jo er i selskabsloven, så vil den reelle værdi af selskaberne være nul kroner. Så er det jo sådan set lige meget, hvad man må eller ikke må.

Hvordan forholder ministeren sig til det, for så hænger det jo ikke rigtig sammen med det, ministeren står og siger?

Værsgo til ministeren.

Jeg ved ikke, om ordføreren ikke også godt selv kan høre, at det her bliver en lidt flad diskussion, hvis konklusionen skal være, at hvis man gør det godt, så genererer man et overskud. Vil det så sige, at det for alle dem, der ikke genererer et overskud, er lig med, at det er lav kvalitet? Det mener jeg ikke. Det tror jeg faktisk heller ikke ordføreren mener, hvis vi lige skal tage den her diskussion lidt mere seriøst end sådan meget onelineragtigt. Og hvis man kan drive et tilbud på en måde, hvor man år efter år genererer et overskud, er det rimelige så ikke, at man skal sænke sine takster, og så kan kommunerne bruge deres penge bedre til gavn for borgerne? Det undrer mig, hvis Nye Borgerlige ikke ser sådan på det.

Tak. Så er det DF's ordfører, fru Karina Adsbøl. Værsgo.

Tak for det. I Dansk Folkeparti sad vi også med ved det her bord, og vi havde et stort ønske om, at uanset om man var privat eller offentlig, skulle der stilles enslydende krav. Anerkender ministeren ikke, at der bliver forskelsbehandlet i det her lovforslag, ved at man stiller højere krav til de private? Det er den ene ting.

Den anden ting, vi jo desværre har været vidne til, er, at der er sket et kolossalt svigt på det her område. Det har vi set, og det er sket i både offentligt regi og privat regi, og det er fuldstændig uacceptabelt, når det sker. Men et er, kan man sige, tilbuddene, noget andet er kommunernes ansvar i forhold til også det personrettede tilsyn. Så der er flere elementer i det her, og man kan sige, at et styrket tilsyn så langtfra kan stå alene. Derfor kunne jeg godt tænke mig at høre ministeren, om ministeren mener, at der bliver begået urimelig forskelsbehandling her.

Ministeren.

Tak for det. Det mener jeg ikke. Jeg synes også, at den her diskussion om de kommunale enheder er lidt misforstået. Jeg blev så glad, da hr. Jens Rohde fra Kristendemokraterne sagde, at vi skal lade være med at detailstyre vores kommunalpolitikere på den måde. Prøv at høre her: De kommunale enheder er omfattet af den samlede kommunale revision, og de administreres under kommunalbestyrelsens ansvar, og de er dækket ind. Det er en detailstyring fra Christiansborgs side, og det er i øvrigt fordyrende, hvis vi skal gå ind og stille anderledes krav. Det er jo ikke noget, der bliver ændret med den her aftale; det er sådan, det gælder nu, og det er sådan, det gælder efter aftalen.

Så det er bare for at sige, at spørgsmålet er, om man vil ændre helt grundlæggende på det og gøre op med det. Jeg mener helt grundlæggende, at det er op til kommunalbestyrelsen at forvalte offentlige midler forsvarligt, men hvis man vil gå væk fra det og have, at vi skal detailstyre yderligere herindefra, skal man så også være villig til i øvrigt at finde midler til det. Jeg ville ikke bruge pengene på det, jeg synes, det er bedre, vi bruger de midler, der måtte være, på at løfte kvaliteten for de udsatte, anbragte børn, for mennesker med handicap, for hjemløse, for de mennesker, som er på de her tilbud og er afhængige af en ordentlig kvalitet.

Tak for det. Fru Karina Adsbøl, værsgo.

Kvalitet er da vigtig, også i forhold til hvordan man bedst muligt hjælper borgerne. Men det her handler sådan set om, at man stiller lavere krav til det offentlige og højere krav til de private i forhold til tilbud, og der må man jo have den samme vægtning.

Så er det rigtigt, at kommunalbestyrelsen har et ansvar. De har også et ansvar, i forhold til hvad det er for nogle tilbud, de gerne vil have i deres tilbud, og hvad de vil betale for. Kommunalbestyrelsen har også et ansvar for, om de betaler i dyre domme. Men det afhænger selvfølgelig også af, hvad det er for en kvalitet, man så gerne vil have. Kvalitet og pris hænger jo somme tider sammen, men andre gange kan man godt få kvalitet for en lavere pris.

Ministeren, værsgo.

Jeg ved ikke helt, om jeg hørte noget spørgsmål i det, men bare for lige at slå det fast vil jeg sige, at lovforslaget er blevet skrevet igennem, så det er blevet tydeliggjort, at langt, langt de fleste af de her skærpede krav gælder de offentlige såvel som de private. De steder, det ikke gælder, har kommunalbestyrelsen en pligt, og dér er der i øvrigt også tale om en samlet kommunal revision. Så kan man godt mene, at vi skal betale kommunerne en gang til for at få det her ned på et detaljeringsplan, som vi vil bestemme over og blande os i, fordi vi ikke har nogen tillid til, at man kommunalt forvalter skatteborgernes penge, men de midler vil jeg hellere bruge andre steder i systemet, hvor de kunne komme borgerne til gavn.

Men jeg tror, det ville være godt, at vi får præciseret i udvalgsarbejdet, at der altså er noget af den her bekymring i høringssvarene, som er misforstået, og hvor vi efterfølgende har præciseret det i bemærkningerne til lovgivningen.

Tak. Så er det hr. Jens Rohde fra Kristendemokraterne. Værsgo.

Det der med overskud er jo sådan en lidt underlig diskussion, minister. For der kommer jo et udbud, og så lægger man sit tilbud på bordet, og så skriver man en kontrakt. Og hvis man har et overskud efterfølgende, nej, så skal man da ikke sænke sine takster. Man har en kontrakt, og hvis man overhovedet ikke må generere et overskud, så er der jo ingen grund til at drive privat virksomhed. Et af de helt store problemer i den offentlige sektor er den budgetjagt, som der er hvert eneste år. For hvis man har et overskud på kontoen, skal man skynde sig at bruge nogle penge, så man ikke bliver skåret i budgettet bagefter, og det er der ikke nogen der har glæde af. Så det burde man jo så også forholde sig til.

Minister, værsgo.

Det er jo rigtigt, at kommunerne i sin forstand er forbrugere her, fordi vi har valgt at indrette det specialiserede socialområde i Danmark på den måde, vi har – det er der nok i øvrigt også en historisk forklaring på at vi har – hvor der er en væsentlig del af den kapacitet, der skal være i forhold til de borgere, der har et behov, som ligger i privat regi. Historisk har det været i selvejende regi, og i de senere år har vi så i stigende grad set de her kommercielle aktører, hvor der er flere af ordførerne, der særlig kredser omkring en bekymring i forhold til udenlandske ejerkæder og den sårbarhed, det kan give i forhold til at have den rigtige kapacitet.

Jeg mener, at det er vigtigt, at kommunerne er kritiske forbrugere og forholder sig til, om de begrænsede skatteborgermidler, de har, som er tiltænkt de mest udsatte borgere, så også går til det – det er jo nogle meget høje takster, som der skal betales for de her borgere – og om man faktisk også får kvalitet til de borgere for de takster. Hvis de takster går til at finansiere et stort overskud, som så bliver udbetalt som udbytte, så er det jo midler, der ryger væk fra de borgere. Og så mener jeg da, at det eneste ansvarlige for de kommuner da er at forholde sig til, om de ikke har betalt for høj en takst. Og du har jo ret i, at så skal man genbesøge den aftale, og det bliver kommunerne bedre i stand til med det her lovforslag, fordi vi får flere tilgængelige regnskabstal og nøgletal.

Jens Rohde, værsgo.

Jeg slet ikke uenig med ministeren, men det er jo kvaliteten, der er afgørende. Det må altid være kvaliteten, der er afgørende, og så definerer man jo – hvis man ellers kan finde ud af at lave et ordentligt udbudsmateriale – den kvalitet, man gerne vil have, og så skal der selvfølgelig være et stærkt tilsyn med det. Men hvis nogen kan levere det til en bedre pris og rent faktisk kan levere et overskud i virksomheden, så har jeg ikke noget problem med det. Så er det da rigtigt, at når der skal laves en ny kontrakt og et nyt udbud, så kan man altid tage den dér. Man kan jo ikke bare sige til en virksomhed, at den skal skrue taksterne ned, fordi den har overskud. Det er jo ikke seriøst; så er der ingen, der vil drive virksomhed.

Minister, værsgo.

Jeg tror, at vi i udvalgsbehandlingen skal prøve at få belyst, hvordan det her fungerer. For det er jo konkrete borgere og konkrete aftaler med konkrete tilbud, som der er tale om her. Vi har gang i et større takstarbejde i ministeriet for at få skabt en større klarhed omkring taksterne. Man kan jo kun være en kritisk forbruger, hvis man overhovedet har indblik i, hvad pengene går til, og hvad det er, borgerne får af indsatser. Det er et problem i dag, og det kan vi bl.a. gøre noget ved ved at kigge på den måde, taksterne udregnes på. Men vi kan også kigge på det gennem de opstramninger, vi laver her, som jeg også hørte Kristendemokraternes ordfører langt hen ad vejen bakke op om og give udtryk for er nødvendige og gode. Med lad os endelig få det udboret yderligere under udvalgsbehandlingen.

Den sidste indtegnede, jeg har i den her omgang, er fru Trine Torp fra SF. Værsgo.

Tak for det. Jeg er sådan set meget enig med ministeren i, at det, vi med det her lovforslag understreger, er, at kommunerne har et kæmpe ansvar, når de skal købe de her pladser, og vi giver dem egentlig også nogle større muligheder for at påtage sig det ansvar, ved at der bliver flere oplysninger, der bliver synlige på tilbudsportalen. Men jeg tror også, det på en eller anden måde er vigtigt at understrege, hvad det her med, at de er kritiske forbrugere, betyder.

Så mit spørgsmål vil egentlig gå på, hvordan ministeren så at sige vil hjælpe de kritiske forbrugere med at være det. For nu har vi med det her lovforslag ligesom givet dem en mulighed for det, men der er jo også en praksis ude i kommunerne, som det her skal implementeres i, sådan at vi er sikre på, at de faktisk også bruger de værktøjer. For vi sætter jo hele vores lid til, at kommunerne gør det. Når vi ikke sætter nogen begrænsninger, sætter vi hele vores lid til, at det er kommunerne, der gør det.

Værsgo til ministeren.

Når jeg havde ønsket, at vi kunne gå længere, end vi gør med lovforslaget her i dag, så er det jo altså, fordi al den her snak om det specialiserede socialområde som et marked og med nogle forbrugere, som man bare kan ligestille med alle mulige andre markeder og forbrugere, er en sandhed med meget store modifikationer, må vi sige. Det her er ikke et perfekt marked med fri konkurrence, men vi har jo at gøre med nogle ekstremt specialiserede og meget dyre ydelser, hvor man ikke ligger og kører med en eller anden overkapacitet, der gør, at man bare kan shoppe rundt. Vi har i øvrigt – vigtigst af alt – at gøre med mennesker, og mennesker flytter man altså ikke rundt på, som om det var kondisko eller mobiltelefoner.

Så det er jo klart, at der er nogle meget store begrænsninger i det her, og derfor havde jeg også ønsket, at vi skulle gå tættere på en styring af, at midlerne på det her område kommer borgerne til gavn, og ikke ender i nogle af de der voldsomme sager, vi har set i pressen, hvor der er millioner af kroner, der er blevet trukket ud og væk fra anbragte børn og brugt til at investere i store private skovarealer i Sverige eller lysthuse. Jeg kan snart ikke huske de historier, der har været fremme, men jeg synes jo, det viser, hvorfor det her med at sætte sin lid til, at det her kan fungere som et rent marked, altså kommer til kort.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så vil jeg gerne sige tak til social- og ældreministeren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Social- og Ældreudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.