Det næste punkt på dagsordenen er:

11) 1. behandling af lovforslag nr. L 63:

Forslag til lov om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og sundhedsloven. (Udveksling af visse oplysninger mellem kommuner og sundhedssektoren for at sikre bedre sammenhængende behandling og omsorg for borgerne).

Af social- og ældreministeren (Astrid Krag).

(Fremsættelse 10.11.2021).

Der bliver altså stadig væk talt for meget i salen. Jeg beder om, at man går uden for, hvis man skal tale, også hr. Bent Bøgsted.

Vi starter forhandlingerne. Først er det fru Birgitte Vind, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. For præcis en uge siden stod jeg også på denne talerstol, og der talte vi om, at vi i Socialdemokratiet ønsker at afbureaukratisere og regelforenkle den offentlige sektor og gøre livet nemmere for medarbejderne ude i kommunerne, men også, at borgerne skal opleve en nærværende og meningsfuld offentlig sektor, og at vi her i salen har et stort medansvar, for at virkeligheden kan komme til at se netop sådan ud.

I sidste uge handlede det om forlængelse af frikommuneforsøget – i dag handler det om, at det skal være nemmere at udveksle oplysninger visse steder i det offentlige. Det skal det både for borgernes skyld, så de oplever en bedre koordineret og mindre silotænkende offentlig sektor, men også for, at medarbejderne ikke skal bruge den tid, de har for lidt af, til indtastning, registrering og opslag i databaser.

Lovforslaget i dag indeholder flere forslag. Første del er jo ikke ligefrem et nybrud, men en rettelse, der skal rette op på en uhensigtsmæssig konsekvens af, at kommunerne registrerer anderledes. For tidligere var det jo sådan, at der var mulighed for, at kommuner kunne udveksle oplysninger om indlæggelse og udskrivning fra sygehuse, hvis borgeren modtog støtte efter kapitel 16 i serviceloven, f.eks. hvis de fik hjemmehjælp. Men i dag registrerer kommunerne ikke længere, at man får støtte efter kapitel 16, hvis man også samtidig bor i et botilbud efter § 107 eller § 108. Og siden det kun er lovligt at udveksle oplysninger, hvis borgerne får støtte efter kapitel 16, så kan vi jo godt se, at der er noget helt galt. Det problem får vi så rettet op på i dag, så borgerne i botilbud også kan få udvekslet deres oplysninger og opleve en koordineret offentlig sektor, som det tidligere har været tilfældet.

Derudover har virkeligheden også indhentet lovgivningen, når det kommer til, hvad det vil sige at modtage behandling i sygehusvæsenet. I dag skal man være indlagt, før der udveksles informationer mellem kommune og sundhedsvæsen. Men samtidig er det jo også sådan, at man kan være i ambulant behandling i op til 72 timer, uden at man sådan set er indlagt, og hvis man f.eks. i citationstegn kun har været i ambulant behandling i op til 3 dage, er der ingen udveksling af informationer mellem sygehus og kommune. Det er uhensigtsmæssigt, når der er tale om så potentielt langvarige forhold. Med lovforslaget vil der fremadrettet ikke blive skelnet imellem, om borgernes sygehusophold er en del af akut ambulant behandling eller en indlæggelse.

Det sidste, vi skal konfirmere med det her lovforslag, er forslaget om, at ældre, deres pårørende og deres behandlere kan få et bedre overblik over både aftaler i sundhedssektoren, og f.eks. hvornår borgeren modtager hjemmehjælp. Det vil fremgå i sundhedssektorens system, Aftaleoversigten, og så kan sundhedspersoner, hvis det er nødvendigt i forbindelse med borgerens aktuelle behandling, se borgerens aftaler på tværs af sektorer, bl.a. for at undgå dobbeltbookninger. Det er også en bedre hjælp til borgerne.

Det her lovforslag kan få en stor betydning for den enkelte, men ikke mindst vil ældre også kunne opleve en offentlig sektor, der snakker sammen på tværs af siloer og organisatoriske skel – siloer og skel, som jeg egentlig ikke tror at borgerne bekymrer sig så meget om, men som betyder rigtig meget for deres oplevelse af mødet med den offentlige sektor.

Med vedtagelsen af lovforslaget tager vi et lille, men også vigtigt skridt til at leve op til det medansvar for, at den offentlige sektor, som jeg startede med at slå fast, opleves nærværende og meningsfuldt af borgerne, men samtidig også drives effektivt og sikkert. Derfor kan Socialdemokratiet støtte lovforslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Det betyder, at vi kan gå videre i ordførerrækken og sige velkommen til fru Marlene Ambo-Rasmussen, Venstre. Værsgo.

Tak for ordet, formand. Da Stén Knuth, som er ordfører på forslaget, desværre ikke kan være til stede i salen i dag, taler jeg på Venstres vegne. Kort opsummeret gør forslaget fra regeringen det lettere at udveksle personoplysninger på tværs af offentlige myndigheder. Forslaget går konkret på to væsentlige ændringer. Den ene er, at det bliver lettere at udveksle oplysninger, med et såkaldt sygehusadvis, mellem sygehus og kommune for visse borgere, der har været tilknyttet et botilbud eller modtaget støtte under bestemte dele af den socialretlige lovgivning.

Herudover handler det om at inkludere flere, særlig ældre borgere, i aftaleoversigten i det nye it-system udviklet af Sundhedsdatastyrelsen. Det giver mulighed for, at sundhedspersonalet lettere kan få overblik over aftaler på tværs af myndigheder.

Venstre mener kun, at det er positivt, at det bliver lettere at koordinere og dele oplysninger på tværs af offentlige myndigheder. Med automatisk udveksling af personoplysninger og øget digitalisering frigiver vi ressourcer til, at sundhedspersonalet kan koncentrere sig om deres kerneopgaver frem for dobbeltarbejde. Det er både til gavn for borgerne, for personalet og for samfundskassen.

Vi noterer os, at der udtrykkes bekymringer i høringssvarene om beskyttelsen af personlige oplysninger. Det handler om retten til at trække samtykket til deling af personoplysninger tilbage og hertil også, hvor nemt det er at tilbagetrække samtykket, hvem der kan gøre det, hvis ikke borgeren selv kan, og hvor det kan gøres, altså om det er online, på telefonen eller andet. Vi mener dog, at regeringen har imødekommet de bekymringer på en tilfredsstillende måde i det endelige lovforslag, og tilbage står altså et lovforslag, som er til gavn for både borgere, sundhedspersonale og velfærden. Det kan vi i Venstre kun støtte, og jeg kan i hvert fald meddele, at vi bakker op om forslaget.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Vi går videre i ordførerrækken til fru Karina Adsbøl, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Formålet med det her lovforslag er at understøtte et bedre tværsektorielt samarbejde mellem sundhedssektoren og kommunerne, som særlig skulle være til gavn for vores ældre. Der foreslås en forbedring af mulighederne for at udveksle beskeder, en såkaldt sygehusadvis, mellem sygehus og kommune, når en borger, der modtager hjælp og støtte efter visse dele af den socialretlige lovgivning, bliver indlagt på eller udskrevet fra et sygehus. Det kan godt være rigtig fornuftigt at sikre borgeren den bedste behandling. Det er derfor også vigtigt for Dansk Folkeparti, at borgeren selvfølgelig bliver gjort opmærksom på dette og samtykker til det.

Med lovforslaget vil også borgere, der har ophold i et midlertidigt botilbud efter servicelovens § 107 eller i et længerevarende botilbud efter servicelovens § 108, blive omfattet. Størstedelen af borgerne har været omfattet af ordningen tidligere, men er det i praksis ikke længere grundet ændringer i kommunernes registreringspraksis, og det tænker jeg at ministeren måske kan svare på hvorfor de ikke er længere – hvorfor man har lavet de ændringer.

Men derudover foreslås det også, at der fremadrettet sendes sygehusadvis, uanset om borgerens sygehusophold er en del af akut ambulant behandling eller en indlæggelse, modsat i dag, hvor det alene sendes i forbindelse med indlæggelser. Forslaget er begrundet i, at en borger i dag kan modtage ambulant behandling på et sygehus i op til 72 timer uden at være indlagt.

Som noget andet foreslås det, at en række ydelser efter serviceloven, der særlig gives til ældre, herunder hjemmehjælp, omfattes af sundhedssektorens system, altså i aftaleoversigten. Det vil give mulighed for, at borgeren selv eller borgerens pårørende med fuldmagt kan få et overblik over borgerens aftaler, ikke kun i sundhedssektoren, men også hvornår borgeren f.eks. modtager hjemmehjælp. Lovforslaget vil også give mulighed for, at sundhedspersoner, hvis det er nødvendigt i forbindelse med borgerens aktuelle behandling, vil kunne se borgerens aftaler på tværs af sektorer, bl.a. for at kunne undgå dobbeltbookning og bedre kunne hjælpe borgeren.

Jeg kan se, at regeringen efter de indkomne høringssvar har givet borgerne ret til at frabede sig indhentning af oplysninger, en såkaldt spærrebestemmelse, samt at borgeren skal informeres om retten til at frabede sig indhentning af oplysninger, og at det kan ske på sundhed.dk. Men jeg kunne godt tænke mig, at ministeren ville svare på, hvad der sker, såfremt borgerens ønske ikke bliver efterlevet. Hvilke konsekvenser har det, hvis borgeren har frabedt sig indhentning af oplysninger og det alligevel sker? Og så er der jo så hele problemstillingen i forhold til ikkedigitale ældre. Der vil vi i Dansk Folkeparti gerne hejse et flag for, at det er vigtigt med kommunikationen, herunder deres rettigheder og muligheder. Derudover kunne det også være interessant at høre ministeren om, hvorfor det ikke er udgangspunktet, at man som modtager af sundhedsydelser og hjemmehjælp starter med ikke at samtykke, frem for at man skal ind at frabede sig det, hvis man ikke ønsker det.

Efter hegnspælene er kommet ind og man har været lydhør over for høringsparterne, er vi også indstillet på at kunne tilslutte os forslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. (Karina Adsbøl (DF): Spritter vi stadig væk af?). Nej, der er ikke noget krav om det, men det er venligt at gøre det.

Så er det fru Kirsten Normann Andersen, SF. Værsgo.

Tak for ordet. I SF er vi også overordnet positive over for forslaget, som vi skal behandle i dag, og som der allerede tidligere er blevet gjort rigtig godt rede for af mine kolleger her fra talerstolen.

Koordinationen mellem kommune og sygehuse, når en borger kommer på sygehuset enten akut eller planlagt, er vigtig. Vi støtter forslaget om et samlet overblik, som kan understøtte et bedre digitalt samarbejde til gavn for patienter, for pårørende og for sundhedspersonale. Faktisk mener vi, at det er hele forudsætningen for det nære og det sammenhængende sundhedsvæsen, som vi jo taler om hele tiden, og som vi stadig væk mangler at komme i mål med på en række punkter.

Det skaber et bedre samspil i behandlingen af borgerne, som både er omfattet af serviceloven og sundhedsloven, når borgere og pårørende kan få et samlet overblik over aftaler, og når kommunen modtager oplysninger om borgerens indlæggelse og udskrivning, ligesom sygehuset får kontaktoplysninger på kommunen. Men vi har også brug for et serviceeftersyn, i forhold til om sundhedsydelser har sneget sig ind i serviceloven, og det vil vi også vende tilbage til på et senere tidspunkt.

Det er samtidig positivt, at det er sikret, at patienter har mulighed for ikke at give samtykke til overlevering af oplysninger. Det er en vigtig del i forslaget, synes jeg. Borgeren skal altid inddrages i samtykke om deling af oplysninger, og det skal til enhver tid være muligt at trække et samtykke tilbage. Samtidig skal vi sikre os, at borgeren og/eller de nærmeste pårørende er bevidste om, hvad der fremgår af aftaleoversigten, og dermed om, hvad kommunen og sundhedspersonalet har adgang til.

SF stemmer for lovforslaget, men samtidig håber vi også, at Folketingets partier vil tage rigtig positivt imod B 50, som netop er fremsat i dag. Det er et beslutningsforslag fra SF, som skal sikre borgerne større åbenhed og gennemsigtighed i forhold til deres journaler i den kommunale ældrepleje, så spørgsmålet om digital gennemsigtighed ikke kun bliver et spørgsmål om forholdet mellem de forskellige myndigheder, men faktisk også om forholdet mellem borgere og system. Det håber jeg at vi kan få lejlighed til at drøfte senere.

Men indtil videre støtter vi det lovforslag, som er fremsat her.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Vi går videre i ordførerrækken til fru Christina Thorholm, Radikale Venstre.

Tak for ordet. Radikale Venstre bakker også op om lovforslaget, som vil betyde en lovændring, der i højere grad sikrer en koordination mellem kommune og sygehus, når borgere har ophold på midlertidige og længerevarende botilbud. Vi stiller spørgsmål til, hvorfor botilbudslignende tilbud oprettet efter almenboliglovens § 105 og friplejeloven ikke sikres og er skrevet ind i lovforslaget, da det også vedrører borgere, der i lige så høj grad er afhængige af koordineringen mellem kommune og sygehus. Vi mener også, at lovforslagets fokus på at sikre, at oplysninger deles, vil være en hjælp for og støtte til ældre borgere med funktionsnedsættelser, når oplysningerne integreres i den digitale kalender i aftaleoversigten. Med aftaleoversigten kan borgeren selv eller en pårørende med fuldmagt få overblik over borgerens aftaler med sundhedsvæsenet. Vi mener, at vi i udvalgsarbejdet skal drøfte, hvornår borgeren er omfattet af dette tilbud, og hvorfor det ikke sker automatisk. Vi er enige i, at aftale om misbrugsbehandling ikke skal indgå i aftaleoversigten af hensyn til borgerens privatliv.

Spørgsmålet er, hvilke ydelser der er omfattet af lovgivningen. I første omgang skal det være sundhedsydelser, fordi det er der, koordineringen er allervigtigst. Vi lægger vægt på, at borgeren giver samtykke, og at der er mulighed for at spærre for adgangen til oplysninger . Endelig er vi meget opmærksomme på, at der i forhold til borgere, der er digitalt udsatte, tages de nødvendige hensyn, og at pårørende gives mulighed for at få indsigt i aftaleoversigten.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning fra fru Marlene Ambo-Rasmussen. Det er måske en fejl, men der er blevet trykket på knappen. Skal vi betragte det som en fejl? (Marlene Ambo-Rasmussen (V): Ja.) Det gør vi så.

Vi går videre i ordførerrækken til fru Pernille Skipper, Enhedslisten.

Enhedslisten kan også støtte det her lovforslag. Som flere ordførere har sagt, letter det nogle kommunikationsveje, det sikrer, at vi får lukket nogle huller, og det gør det også nemmere for borgere at få et overblik over de kontakter, de har i sundhedsvæsenet og i kommunen. Så der er ikke nogen tvivl om, at det er et lovforslag, vi også vil støtte. Jeg tror, jeg vil undlade at gennemgå det en gang til – det har de andre ordførere gjort – men bare sige, at Enhedslisten bakker op om lovforslaget, som det ligger.

Det takker vi for. Tak til fru Pernille Skipper. Så er det fru Mette Abildgaard, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Jeg kan indledningsvis starte med at tage dramaet ud af min tale ved at afsløre, at vi også i Det Konservative Folkeparti stemmer for det her lovforslag. Jeg skal også ligesom fru Pernille Skipper undlade at gennemgå det slavisk; det er der andre af mine gode kollegaer der har gjort glimrende startende med Birgitte Vind. Der er senere hen blevet tilføjet gode pointer, i første omgang det her i forhold til de ikkedigitale ældre, som Dansk Folkepartis ordfører fru Karina Adsbøl var inde på, som vi også i Det Konservative Folkeparti er optaget af. Men vi bakker op om lovforslaget her.

Tak til ordføreren. Ingen korte bemærkninger. Og det betyder, at vi er kommet til næste ordfører, som er fru Mette Thiesen, Nye Borgerlige.

Ligesom nogle af de tidligere ordførere vil jeg også sige, at jeg heller ikke vil stå og gennemgå hele lovforslaget. Jeg kan tilslutte mig de pointer, som blev fremlagt af Dansk Folkepartis ordfører fru Karina Adsbøl. Nye Borgerlige støtter også lovforslaget.

Tak for det, og heller ikke det gav anledning til korte bemærkninger. Der er ikke flere ordførere, som har bedt om ordet, hvorfor det nu er ministeren, der får lejlighed til at sige noget. Værsgo til social- og ældreministeren.

Tak for det, formand. Jeg vil gerne kvittere for modtagelsen af lovforslaget her i salen og den gode debat, vi har haft her i dag. Det er jo et lovforslag, der har til formål at sikre bedre koordination mellem kommuner og sundhedssektor til gavn for borgerne. Jeg er med på, at det ikke er en revolution, men det er dog et lille skridt mod at fremme sammenhænge på tværs og dermed gøre en forskel – ikke mindst for de ældre, der i dag kan have vanskeligt ved at have overblik over aftaler og hjælp fra kommune og sundhedssektor.

Med lovforslaget skaber vi klarhed og overblik for den enkelte ældre og den ældres pårørende, så udvalgte aftaler i kommunen – om f.eks. hjemmehjælp – kommer i en samlet oversigt sammen med aftalerne i sundhedssektoren. Det gør en forskel, hvis man bliver indlagt og kan være rigtig dårlig, eller hvis det er svært at holde styr på, hvornår det nu er, man har aftaler på sygehuset eller får sin hjemmehjælp. Det kan også være et rigtig godt værktøj for pårørende, som får adgang til det.

Samtidig giver vi også et værdifuldt redskab til sundhedspersonerne, som får mulighed for at planlægge og bl.a. undgå dobbeltbooking. Det er en lille ting, men det betyder noget i det store billede for medarbejderne i sundhedssektoren, at oplysningerne deles automatisk, for så bliver koordinationen ikke en ekstra opgave, hvor man skal bruge tid på at ringe rundt for at få de nødvendige oplysninger og få tingene til at hænge sammen. Det mindsker presset som følge af udeblivelser og dobbeltbookinger, der skal ændres. Det synes jeg er rigtig godt vi gør; og vi gør det selvfølgelig med respekt for og sikring af beskyttelsen af den enkelte borgers personoplysninger.

Jeg vil til sidst lige gøre opmærksom på, at jeg forventer at stille et ændringsforslag, så ikrafttrædelsesdatoen for den del af lovforslaget, der vedrører aftaleoversigten, udskydes fra den 1. januar til den 1. marts næste år. Det skyldes, at Sundhedsministeriet har givet besked om, at it-systemet ikke når at blive færdig til den 1. januar, så der er sådan en ganske lavpraktisk årsag til det.

Jeg står selvfølgelig til rådighed for spørgsmål i udvalgsbehandlingen, og jeg kan sige som svar på det, Dansk Folkepartis ordfører spurgte om her i forhold til diskussionen om sygehuset, at kommunerne registrerer på en anden måde nu end tidligere. Tidligere registrerede man både det, at man var borger på § 107- og § 108-tilbud, og så hvad man fik af ydelser efter § 16 i serviceloven. Det er man gået bort fra i kommunen. Nu registrerer man kun opholdet efter § 107 og § 108, også selv om borgeren måtte få f.eks. hjemmehjælp. Så det er kommunerne, der har ændret deres registreringspraksis, som gør, at vi har brug for at ændre i det her, men lad os bare få det uddybet eller udfoldet og belyst yderligere i udvalgsbehandlingen.

Også til det andet spørgsmål, som ordføreren for Dansk Folkeparti stillede, nemlig hvad der så sker, hvis der er nogen, der kigger, kan jeg sige, at hvis man har anvendt sin spærrebestemmelse, så fremgår de oplysninger ikke. Det er simpelt hen det tekniske setup, at hvis man anvender spærrebestemmelsen, så fremgår oplysningerne ikke. Skulle der være nogen, der på en eller anden måde går uden om det i systemet og alligevel kigger, så er det strafbart på lige fod med de regler, der gælder på det område. Og lad os endelig også bare få det uddybet i udvalgsbehandlingen.

Så med det vil jeg sige tak for behandlingen; jeg ser frem til udvalgsbehandlingen.

Der er en kort bemærkning fra fru Kirsten Normann Andersen.

Tak for ordet, og tak for forslaget. Jeg synes, det er et vigtigt forslag. Som jeg også sagde i min ordførertale, kunne jeg godt have tænkt mig, at det havde været lidt mere omfattende, og jeg kan høre, at der, når det nu bliver udsat et par måneder, så måske også kunne være plads til at kigge på nogle af de andre overvejelser, f.eks. muligheden for som borger i kommunen at få adgang til, hvad det så er for nogle optegnelser, det kommunale sundhedspersonale laver om den videre behandling, som jo i dag ofte foregår i kommunerne i regi af sundhedsvæsenet. Når jeg er indlagt på sygehuset, kan jeg gå ind i patientjournalen og se, hvad forskellige sundhedspersoner har noteret om mit ophold på sygehuset eller hos den praktiserende læge, men når jeg kommer tilbage til kommunen, er den adgang til at se, hvordan kommunen følger op, der ikke. Hvad tænker ministeren om, at man måske i virkeligheden også skulle udvide det her forslag, så det blev en mulighed, at man netop også fik adgang til de her oplysninger, når man kom tilbage til kommunen?

Ministeren, værsgo.

Man kan sige, at der jo er nogle forskellige hensyn, der skal tages, når vi taler om deling af den enkelte borgers oplysninger og borgerens ret til også at beskytte sine personoplysninger. Det her lovforslag handler jo så helt konkret om at rette op på en uhensigtsmæssighed, der opstod, i forlængelse af at kommunerne ændrede deres registreringspraksis.

Det spørgsmål, jeg hører ordføreren stille, er i virkeligheden lidt bredere, og det er en diskussion, jeg gerne tager. Jeg mener også at have set ud af øjenkrogen, at der er blevet fremsat et beslutningsforslag af ordførerens parti, som vedrører præcis det her med indsigt i oplysningerne. Jeg synes, det er en relevant og interessant diskussion, og jeg er jo også selv derude stødt på de udfordringer, det giver, at der er systemer, hvor man ikke har adgang til oplysningerne på tværs. Både for medarbejderne, men – som jeg hører ordføreren – også set ud fra et borgerperspektiv synes jeg bestemt det er en relevant diskussion, bare ikke lige i regi af det her konkrete lovforslag. Men jeg tager meget gerne de drøftelser med Folketingets partier.

Kirsten Normann Andersen.

Jeg har det også fint med at tage tingene i etaper. Sådan arbejder vi jo tit herinde. Men så kommer jeg til det dyre forslag. For en af udfordringerne er jo også, når vi kigger på den digitale del i sundhedsvæsenet, at det er et meget bureaukratisk system, fordi man ofte skal konvertere informationer fra f.eks. Fælles Medicinkort til Cura, som kommunerne bruger, og omvendt til noget andet i regionerne, som også har hver deres system. Hvilke overvejelser gør regeringen sig om at få et fælles system, så man slipper for alle de her konverteringer af data, og så man faktisk også kan minimere antallet af risici?

Ministeren.

Jeg tror, at jeg skal lade være med at gå alt for dybt ind i den bredere diskussion om patientjournaler og Fælles Medicinkort osv., for det ligger jo lige, må man sige, i kanten af eller faktisk rettere helt uden for mit ressort. Men den problemstilling, som man jo også møder kommunalt, nemlig at medarbejderne bruger forskellige systemer – nogle bruger Fælles Medicinkort, nogle bruger den del af dokumentationssystemet, der handler om sundhedsloven, og andre bruger kun servicelovdelen – giver fuldstændig ubetinget nogle ulemper og noget bureaukrati derude, så det er jeg meget optaget af at vi ser hvad vi kan gøre ved. Om det så er ved at sørge for at få systemer, der kan integreres bedre og tale bedre sammen, eller hvad der er løsningen, tror jeg også det kommer for vidt at have en diskussion om her i regi af det her lovforslag.

Så er det fru Christina Thorholm. Værsgo.

Jeg sætter spørgsmålstegn ved, at man taler om de midlertidige og de længerevarende botilbud, men at man ikke taler om de botilbudslignende tilbud ligesom friplejehjemmene, hvor jeg tænker, at det er nøjagtig den samme målgruppe, der kan bo i de botilbud. Så hvad er forskellen, når man nu fremsætter det her lovforslag?

Ministeren.

Tak for det. Jeg skal nok også komme med et skriftligt svar på spørgsmålet. Men jeg er næsten sikker på, at svaret er, at det er, fordi kommunerne her faktisk stadig registrerer ydelser efter kapitel 16, så her er der ikke en ændret registreringspraksis. Jeg kigger lige ned på mine embedsfolk – det er korrekt! Jeg vil også gerne svare på det skriftligt. Men det er simpelt hen, fordi kommunernes registreringspraksis her ikke har flyttet sig, så der er det stadig muligt.

Et spørgsmål mere? Nej – og lydløs kommunikation fungerer også i Folketingssalen. Vi siger tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Social- og Ældreudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.