Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
7. december 2021
2021-3527
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 29. november 2021 stillet mig føl-
gende spørgsmål vedrørende L 62 – Forslag til lov om ændring af
lov om godskørsel, lov om buskørsel og lov om udstationering af
lønmodtagere m.v. (Tilladelsesordning for international kørsel i
varebiler, ændrede betingelser for udøvelse af national godskørsel i
varebiler, udstationering af førere i vejtransporten m.v.)., som jeg
hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Udval-
get.
Spørgsmål nr. 9:
Lovforslaget indeholder ikke meget information om, hvordan reg-
lerne vil fungere og blive håndhævet i praksis. Vil ministeren sikre,
at Folketinget bliver inddraget i det efterfølgende arbejde med ud-
arbejdelse af bekendtgørelser og vejledninger til reglerne i Vejpak-
ken?
Svar:
Det er korrekt, at lovforslaget ikke belyser, hvordan reglerne vil
blive udmøntet eller håndhævet i praksis. Dette vil ske på bekendt-
gørelsesniveau eller i vejledninger, som Færdselsstyrelsen udste-
der.
Efter normal procedure vil bekendtgørelserne blive sendt i offentlig
høring, hvorved alle interesserede parter har mulighed for at afgive
høringsvar. Herudover vil Færdselsstyrelsen løbende opdatere sine
vejledninger i takt med, at EU-Kommissionen udstikker nye for-
tolkningsbidrag. Jeg vil sikre mig, at Transportudvalget modtager
en orientering i forbindelse med, at vejledninger opdateres og re-
geludkast sendes i høring.
Jeg kan herudover henvise til besvarelsen af L 62 spørgsmål nr. 10.