Ændringsforslag til lov om ændring af lov om godskørsel, lov om buskørsel og lov om
udstationering af lønmodtagere m.v.
(Tilladelsesordning for international godskørsel i varebiler, ændrede betingelser for udøvelse af
national godskørsel i varebiler, udstationering af førere i vejtransporten m.v.)
Ændringsforslag
Til § 1
1)
I den under
nr. 18
foreslåede
§ 6 e, stk. 1,
indsættes som
nr. 3:
»3) Ikke-bilateral international transport, hvor motorkøretøjets eller vogntogets samlede tilladte
totalvægt overstiger 3.500 kg.«
Til § 2
2)
Den under
nr. 26
foreslåede
§ 21 a, stk. 1,
affattes således:
Ȥ 21 a.
En udenlandsk virksomhed skal betale lønmodtageren en timeløn, der som minimum svarer
til en timesats, som fastsættes i medfør af stk. 2, når lønmodtageren udfører følgende arbejde for
virksomheden i Danmark:
1) Cabotagekørsel som defineret i forordning nr. 1073/2009.
2) Ikke-bilateral international personbefordring.«
Bemærkninger
Til nr. 1 og 2
Det foreslås, at der i den foreslåede godskørselslovens § 6 e, stk. 1, indsættes et nr. 3, og at den
foreslåede buskørselslovens § 21 a, stk. 1, affattes på ny. De foreslåede ændringer af lovforslaget vil
indebære, at aflønningskravet i godskørselslovens § 6 e, stk. 1, og buskørselslovens § 21 a, stk. 1,
ligeledes vil gælde for ikke-bilateral international transport, hvor motorkøretøjets eller vogntogets
samlede tilladte totalvægt overstiger 3.500 kg (godskørsel i lastbiler), og for ikke-bilateral
international personbefordring (buskørsel).
Ikke-bilateral international transport og personbefordring defineres som transport
personbefordring mellem to lande, hvor ingen af landene er virksomhedens etableringsland.
og
Aflønningskravet vil indebære, at lønmodtageren, der udfører den ikke-bilaterale internationale
transport eller personbefordring, skal oppebære løn for de timer, som den pågældende har arbejdet i
Danmark i forbindelse med kørslen, der som minimum svarer til den timesats, som er fastsat ved
bekendtgørelse i medfør af de foreslåede godskørselslovens § 6 e, stk. 2, og buskørselslovens § 21 a,
stk. 2. Der er ikke tale om et krav, som den enkelte lønmodtager vil kunne støtte ret på, men et
offentligretligt vilkår forbundet med udenlandske virksomheders udførelse af nationale kørsler i
Danmark, hvor de er i direkte konkurrence med danske virksomheder.