Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
[Dato]
2021 - 3999
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 3. juni 2021 stillet mig følgende
spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Kristian Pihl Lorentzen (V).
Spørgsmål nr. 588:
Idet ministeren på Facebook den 25. april 2021 skriver: ”Hvis en
chauffør kører med pakker der vejer over 11 kg skal der foreligge en
myndighedsgodkendelse, men vejer pakkerne mindre har det hidtil
ikke krævet godkendelse. Det har både vognmandsorganisationer
og fagbevægelse peget på gives plads til et gråt marked.” vil mini-
steren da oversende den præcise definition på ”det grå marked”, og
myndighedernes konkrete observationer?
Svar:
Med 11 kg-reglen er det i dag muligt at være undtaget krav om va-
rebilstilladelse ved godskørsel for fremmed regning i varebiler mel-
lem 2.000 kg – 3.500 kg, såfremt pakken vejer under 11 kg. Det er
dog muligt at omgå reglen ved at pakke stykgods, der som ud-
gangspunkt vejer mere end 11 kg i mindre pakker, således de vejer
under 11 kg pr. styk. Dette er i dag ikke ulovligt, men er samtidigt
ikke formålet med reglen. Af den grund mener jeg, der er tale om et
”gråt marked”.
Med
venlig
hilsen
Benny Engelbrecht