Transportudvalget 2021-22, Transportudvalget 2021-22, Transportudvalget 2021-22
L 62 , L 62 A , L 62 B
Offentligt
2495978_0001.png
Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
8. december 2021
2021-3527
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 1. december 2021 stillet mig føl-
gende spørgsmål vedrørende L 62– Forslag til lov om ændring af
lov om godskørsel, lov om buskørsel og lov om udstationering af
lønmodtagere m.v. (Tilladelsesordning for international kørsel i
varebiler, ændrede betingelser for udøvelse af national godskørsel i
varebiler, udstationering af førere i vejtransporten m.v.), som jeg
hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kristian
Phil Lorentzen (V).
Spørgsmål nr. 15:
Er ministeren enig i, at eventuel ophævelse af 11 kg-reglen i den
gældende lovs § 1, stk. 2, jf. lovforslagets punkt 2, hverken er en
følge eller er dikteret af gennemførelse af EUs vejpakke, så det ikke
er nødvendigt at tage stilling til 11 kg-reglen i forbindelse med gen-
nemførelse af EUs vejpakke?
Svar:
EU’s vejpakken regulerer ikke national godskørsel for fremmed
regning i varebil, hvorfor forslaget om ophævelse af 11 kg-reglen
ikke følger af et EU-retsligt krav.
Jeg mener dog, at de nationale varebilsregler, herunder 11 kg-reg-
len, er oplagt at se på i forbindelse med implementering af EU’s
vejpakke, idet der med EU’s vejpakke sker en regulering af varebi-
ler, der udfører international transport. Af den grund har jeg valgt
at fremsætte et lovforslag, der både implementerer EU’s vejpakke
og ændrer de nationale varebilsregler.
Med
venlig
hilsen
Benny Engelbrecht