Transportudvalget 2021-22, Transportudvalget 2021-22, Transportudvalget 2021-22
L 62 , L 62 A , L 62 B
Offentligt
Ændringsforslag til lov om ændring af lov om godskørsel, lov om buskørsel og lov om
udstationering af lønmodtagere m.v.
(Tilladelsesordning for international godskørsel i varebiler, ændrede betingelser for udøvelse af
national godskørsel i varebiler, udstationering af førere i vejtransporten m.v.)
Ændringsforslag
Til § 1
1)
Nr. 2
affattes således:
»2.
I
§ 1, stk. 2,
indsættes efter »udfører«: »national«, og »2.000 kg« ændres til: »2.500 kg«.«
[Ophævelsen af 11-kg-kravet for tilladelsesordningen for national godskørsel i varebiler udgår]
Bemærkninger
Til nr. 1
Ved ændringsforslaget foreslås, at lovforslagets foreslåede ophævelse af 11-kg-kravet for
tilladelsesordningen for national godskørsel i varebiler udgår. Det foreslåede vil indebære, at 11-kg-
kravet fortsat vil gælde for tilladelsesordningen. Dette vil indebære, at der fortsat vil gælde en nedre
vægtgrænse for, hvornår transport af gods er omfattet af godskørselslovens krav om national
tilladelse. Det enkelte stykgods (kolli) skal således veje mere end 11 kg før, at transporten er omfattet
af tilladelseskravet i godskørselslovens § 1, stk. 2. Et stykgods kan bestå af flere enkelte varer, der er
pakket som en enhed. Det er den samlede vægt af denne enhed, der er afgørende for, om transporten
falder under anvendelsesområdet for tilladelsesordningen i § 1, stk. 2. Vægtgrænsen sikrer bl.a., at
omdeling af aviser, reklamer og mindre forsendelser m.v. – der falder under vægtgrænsen – kan ske
uden tilladelse.