Transportudvalget 2021-22, Transportudvalget 2021-22, Transportudvalget 2021-22
L 62 Bilag 17, L 62 A Bilag 17, L 62 B Bilag 17
Offentligt
2505789_0001.png
Transportudvalget 2020-21
TRU Alm.del - Bilag 247
Offentligt
REDEGØRELSE
Varebilsordningen
L 62a - 2021-22 - Bilag 17: Henvendelse af 20/12-21 vedrørende 11 kg's reglen, fra Leif Tullberg
2505789_0002.png
Færdselsstyrelsen
Sorsigvej 35
6760 Ribe
Telefon: 7221 8899
E-mail:
[email protected]
Web:
www.fstyr.dk
29-03-2021
Redegørelse for varebilsordningen
1.
Indledning
Færdselsstyrelsen har i overensstemmelse med godskørselslovens § 2, stk. 4, jf. § 1, stk. 2,
udarbejdet en redegørelse om varebilsordningen til Folketinget.
Redegørelsen omfatter udviklingen i antallet af tilladelser og administrationen heraf, herunder
udviklingen i tilbagekaldelse af tilladelser. Derudover indeholder redegørelsen en beskrivelse af
og status for tilsyn og kontrol med tilladelsesordningen.
Folketinget vedtog den 8. juni 2018 en ændring af godskørselsloven, som indebar nye regler for
godskørsel med varebiler. Fra den 1. juli 2019 blev varebiler med en tilladt totalvægt på over
2.000 kg til og med 3.500 kg, som fragter gods for fremmed regning med en samlet vægt på over
11 kg pr. stykgods, således omfattet af et nationalt tilladelseskrav i medfør af godskørselsloven.
Da administrationen og håndhævelsen af tilladelsesordningen vedrører flere ressortområder, her-
under Justitsministeriet og Skatteministeriet, vil disse ministeriers evaluering af ordningen også
fremgå af denne redegørelse.
2. Anvendelsesområde og betingelser for at opnå varebilstilladelse
2.1.
Anvendelsesområde
Den nationale tilladelsesordning for varebiler trådte i kraft den 1. juli 2019. Ordningen betyder, at
vognmænd, som udfører godskørsel for fremmed regning i køretøjer med en tilladt totalvægt, der
overstiger 2.000 kg og som fragter gods med en samlet vægt på mere end 11 kg pr. stykgods,
skal have en varebilstilladelse. Kravet om varebilstilladelse gælder således for levering af pakker,
hvis den enkelte pakke eller det enkelte kolli vejer mere end 11 kg pr. stykgods. Et stykgods kan
bestå af flere enkelte varer, der er pakket som en enhed. Vægtgrænsen på 11 kg er blandt andet
baseret på Arbejdstilsynets At-vejledning af september 2005, hvoraf det fremgår, at et løft tæt ved
kroppen af genstande på op til 11 kg normalt ikke anses for sundhedsskadelige løft på grundaf
vægt og rækkeafstand.
Side 1 (21)
L 62a - 2021-22 - Bilag 17: Henvendelse af 20/12-21 vedrørende 11 kg's reglen, fra Leif Tullberg
2505789_0003.png
Med den anførte vægtgrænse kan der uden tilladelse transporteres gods for fremmed regning på
op til 11 kg pr. stykgods (kolli). Hensigten bag denne afgrænsning er, at omdeling af aviser, re-
klamer og mindre pakker kan ske uden krav om tilladelse. Kørsel uden tilladelse er dog ikke
afgrænset til alene at gælde levering af aviser og reklamer,
idet den anførte kørsel uden tilladelse
gælder for fragt af alle typer af gods.
2.2.
Betingelser for at opnå en varebilstilladelse
Kravene for at få udstedt en national varebilstilladelse følger i det store hele kravene for at få
udstedt en tilladelse til godskørsel i et køretøj, der vejer mere end 3.500 kg. Fællesskabstilladelse
vil i det følgende benyttes som betegnelse for en tilladelse til godskørsel i et køretøj, der vejer
mere end 3.500 kg (lastbil).
En virksomhed, som ønsker at udføre godskørsel for fremmed regning i en varebil, skal have
godkendt en transportleder, som faktisk og vedvarende skal forestå virksomhedens transportar-
bejde. Både virksomheden og transportlederen skal opfylde en række krav. Virksomheden skal
således opfylde krav vedrørende egenkapital, restancer til det offentlige samt vandel og god skik.
Den ansatte transportleder skal opfylde de samme krav vedrørende restancer og god skik som
virksomheden og herudover opfylde visse krav til faglige kvalifikationer. Der henvises til oversig-
ten i bilag 1.
På nogle punkter adskiller kravene for at opnå varebilstilladelse sig fra kravene for at opnå tilla-
delse til godskørsel i et køretøj, der vejer mere end 3.500 kg (fællesskabstilladelse). Det drejer
sig om kravene til virksomhedens egenkapital og transportlederens faglige kvalifikationer.
En transportleder ansat i en varebilsvirksomhed skal således bestå en mindre omfattende vare-
bilsvognmandsuddannelse i forhold til en transportleder ansat i en transportvirksomhed, som har
tilladelse til godskørsel i et køretøj, der vejer mere end 3.500 kg for at opfylde kravet om faglige
kvalifikationer. Herudover skal en varebilsvirksomhed opfylde et lavere kapitalkrav end en virk-
somhed med fællesskabstilladelser. Kravet til egenkapital i en varebilsvirksomhed er på 13.500
kr. for den første tilladelse og 6.750 kr. for hver yderligere tilladelse, hvorimod en virksomhed med
fællesskabstilladelser skal dokumentere en egenkapital på 150.000 kr. for de to første tilladelser
og herefter 40.000 kr. for hver ekstra tilladelse.
Der anlægges den samme vurdering af kravene vedrørende restancer til det offentlige, vandel og
god skik i ansøgninger om varebilstilladelser og fællesskabstilladelser.
Det er endvidere et krav, at varebilsvirksomhederne skal registrere sine varebiler til enten firma-
kørsel eller godskørsel.
Varebilschaufførerne, der udfører godskørsel for fremmed regning med en samlet vægt på mere
end 11 kg pr. stykgods i en varebil eller et vogntog på over 2.000 kg til og med 3.500 kg, skal
endvidere have et varebilschaufføruddannelsesbevis (VUB).
Side 2 (21)
L 62a - 2021-22 - Bilag 17: Henvendelse af 20/12-21 vedrørende 11 kg's reglen, fra Leif Tullberg
2505789_0004.png
3.
Nye regler vedrørende international varebilskørsel i medfør af Vejpakken
Varebilsområdet har indtil nu ikke været EU-reguleret og forordning (EF) nr. 1071/2009
1
samt
forordning (EF) nr. 1072/2009
2
har således ikke fundet anvendelse på virksomheder, som udfører
godskørselserhvervet i motorkøretøjer, der vejer 3.500 kg eller mindre. De nye regler som følger
af Vejpakken, der blev vedtaget 9. juli 2020, medfører, at forordning (EF) nr. 1071/2009 og for-
ordning (EF) nr. 1072/2009 fra maj 2022 finder anvendelse på virksomheder, som udøver gods-
kørselserhvervet i motorkøretøjer, der vejer mere end 2.500 kg og som udfører international kør-
sel.
Det betyder, at en virksomhed fra 2022 skal have en fysisk fællesskabstilladelse til at udføre
international godskørsel for fremmed regning i en varebil, der vejer mellem 2.500 kg og 3.500 kg.
Herudover skal de opfylde de samme krav som virksomheder, der udfører godskørsel for frem-
med i et køretøj, der vejer mere end 3.500 kg. Dette er dog med undtagelse af egenkapitalkravet,
som er lavere for virksomheder, der alene udfører godskørsel for fremmed regning i køretøjer,
der vejer 3.500 kg eller mindre. De nye krav til varebiler mellem 2.500 kg.
3.500 kg. i medfør af
Vejpakken har ikke som den danske varebilsordning en minimumsgrænse for vægten af det
transporterede
gods (”11-kg
reglen).
Styrelsen kan oplyse, at der er indregistreret 4.022 varebiler til vognmandskørsel, hvoraf 685 af
varebilerne vejer mellem 2.000 kg og 2.500 kg, hvilket svarer til ca. 17 pct.
3
. Styrelsen estimerer
derfor, at ca. 83 pct. af de nationale varebilstilladelser er udstedt til varebiler, der vejer mellem
2.500 kg og 3.500 kg, og som derfor potentielt kan blive omfattet af de nye regler i medfør af
vejpakken.
4
Hvor stor en andel af de danske varebilsvirksomheder, som udfører godskørsel for
fremmed regning i Danmark, tillige udfører international godskørsel inden for EU er uvist. Styrel-
sen har derfor adspurgt vejgodsbranchen om omfanget af internationale kørsel i varebil. DTL-
Danske Vognmænd har som de eneste besvaret styrelsens forespørgsel, og oplyser, at data for
varebiler ikke er veludbygget. Det er dog DTL-Danske Vognmænds vurdering, at danske virk-
somheder ikke udfører international godskørsel i varebiler i et væsentligt omfang. Andelen af
virksomheder, som alene udfører international godskørsel i varebiler vurderes på nuværende
tidspunkt meget lav.
Bilag 1 til redegørelsen indeholder en oversigt over kravene i den gældende danske varebilsord-
ning og de nye regler for international kørsel med varebiler, der følger af Vejpakken.
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 1071/2009 af 21. oktober
2009 om fælles regler om betingelser for udøvelse af vejtransporterhvervet og om ophævelse af
Rådets direktiv 96/26/EF.
2
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 1072/2009 af 21.oktober
2009 om fælles regler for adgang til markedet for international godskørsel.
3
Tallene er opgjort december 2020.
4
Foruden de indregistrerede varebiler med vognmandstilladelse kan en række tilladelsesinde-
havere også benytte sig at lejde biler, hvor den eksakte procentandel af varebiler, der kan blive
omfattet af de nye krav er behæftet med en vis usikkerhed.
1
Side 3 (21)
L 62a - 2021-22 - Bilag 17: Henvendelse af 20/12-21 vedrørende 11 kg's reglen, fra Leif Tullberg
2505789_0005.png
4.
Myndighedernes administration af den danske varebilsordning
Færdselsstyrelsen administrerer området for vognmandskørsel, hvilket foruden varebilsområdet
også indebærer bus- og lastbilsområdet. Dette indebærer, at styrelsen foretager de juridiske vur-
deringer i forhold til, om virksomhederne opfylder kravene til at kunne få udstedt tilladelse til at
køre godskørsel for fremmed regning. Styrelsen udsteder tilladelserne og fører tilsyn med de
transportvirksomheder, der er i besiddelse af tilladelse til godskørsel i lastbiler og varebiler samt
buskørsel.
Som det fremgår indledningsvist i redegørelsen, berører tilladelsesordningen for varebiler imid-
lertid flere ressortområder udover Transportministeriet, navnlig Skatteministeriet og Justitsmini-
steriet.
I forhold til Skatteministeriets ressort medvirker Skatteforvaltningen i forbindelse med opgørelse
af eventuelle restancer til det offentlige. Færdselsstyrelsen indhenter således i forbindelse med
behandlingen af nyansøgningssager en opgørelse over forfaldne restancer til det offentlige på
50.000 kr. og derover på både ansøgende virksomhed og ansøgende transportleder fra Skatte-
forvaltningen. Herudover indhenter Færdselsstyrelsen restanceopgørelser fra Skatteforvaltnin-
gen i tilsynssager, idet en igangværende virksomhed med varebilstilladelser samt den ansatte
transportleder ikke må have forfalden gæld til det offentlige på 100.000 kr. og derover. Endelig
henhører reglerne om registrering af køretøjer under Skatteministeriets ressort.
Under Justitsministeriets ressort hører håndhævelsen, idet politiet fører kontrol med, hvorvidt va-
rebilsvirksomheder overholder gældende regler.
De øvrige myndigheders erfaringer med administrationen af varebilsordningen er ligeledes ind-
draget i beskrivelsen nedenfor.
4.1.
Ansøgning om varebilstilladelser
5
Varebilsvirksomhederne havde mulighed for at ansøge om de nye varebilstilladelser allerede fra
den 1. januar 2019, således de kunne være i besiddelse af en tilladelse, når kravet trådte i kraft
den 1. juli 2019.
En virksomhed kan ansøge om et ubegrænset antal af tilladelser i hver ansøgning og styrelsen
har i alt udstedt
12.300 gyldige varebilstilladelser
i perioden fra 1. januar 2019 til 31. december
2020.
Antallet af ansøgninger om varebilstilladelser modtaget i Færdselsstyrelsen fremgår af tabel 1.
Udviklingen i ansøgning om tilladelser i perioden 1. januar 2019 til 31. december 2020 fremgår af
figur 1.
5
Tallene, som fremgår af afsnit 4.1., er opgjort den 22. februar 2021.
Side 4 (21)
L 62a - 2021-22 - Bilag 17: Henvendelse af 20/12-21 vedrørende 11 kg's reglen, fra Leif Tullberg
2505789_0006.png
Tabel 1:
Ansøgninger om varebilstilladelse
Periode
1/1-19 til 30/6-19
1/7-19 til 31/12-19
1/1-20 til 30/06-20
1/7-20 til 31/12-20
1/1-19 til 31/12-20
Periode
1/1-19 til 31/12-20
Modtagne ansøgninger
2.340
1.082
424
399
4.245
Afslag på ansøgninger
1.106
Periode
1/1-19 til 31/12-20
Udstedte gyldige tilladelser
12.300
Figur 1:
Udvikling i antal modtagne ansøgninger
2500
2000
1500
1000
500
0
1/1-19 til 30/6-19
1/7-19 til 31/12-19
1/1-20 til 30/6-20
1/7-20 til 31/12-20
Som det fremgår af tabel 1, modtog Færdselsstyrelsen i perioden 1. januar 2019
1. juli 2019
2.340 ansøgninger om tilladelse til godskørsel for fremmed regning i en varebil. Antallet af an-
søgninger om varebilstilladelser dalede efterfølgende og styrelsen modtog i perioden 1. juli 2019
til 31. december 2019 1.082 ansøgninger om varebilstilladelser.
Fra den 1. januar 2020 til den 30. juni 2020 modtog styrelsen 424 ansøgninger og i den efterføl-
gende periode fra den 1. juli 2020 til den 31. december 2020 modtog styrelsen 399 ansøgninger
om varebilstilladelser. I samme periode modtog styrelsen henholdsvis 306 og 310 ansøgninger
om fællesskabstilladelser til godskørsel for fremmed regning i køretøjer, der vejer mere end 3.500
kg (lastbiler). Antallet af ansøgninger om varebilstilladelser har således været dalende siden
ikrafttrædelsestidspunktet, hvilket var forventeligt og nærmer sig nu niveauet for ansøgninger om
fælleskabstilladelser til lastbiler.
Side 5 (21)
L 62a - 2021-22 - Bilag 17: Henvendelse af 20/12-21 vedrørende 11 kg's reglen, fra Leif Tullberg
2505789_0007.png
Færdselsstyrelsen har i perioden fra den 1. januar 2019 til den 31. december 2020 meddelt afslag
1.106 ansøgninger
ud af 4.245 ansøgninger om varebilstilladelser. Afslagene er bl.a. begrun-
det i manglende opfyldelse af krav til egenkapital, god skik og manglende indsendelse af nød-
vendige oplysninger etc.
Skattestyrelsen
har oplyst, at styrelsen modtog omkring 3.500 restanceundersøgelser, hvor både
virksomheden og transportleder blev undersøgt i perioden fra april 2019 til august 2019, hvor
ordningen var ny. Der blev foretaget mange genforespørgsler på de ansøgende virksomheders
og transportleders restancer, idet mange havde gæld til det offentlige på over 50.000 kr. Denne
udfordring blev håndteret med en ændring af servicemål på aftale mellem Skattestyrelsen og
Færdselsstyrelsen, hvor svarfristen på maksimum 14 dage blev ændret til 5 uger i perioden april
2019 til august 2019.
Skattestyrelsen har endvidere oplyst, at varebilsordningen på nuværende tidspunkt hverken giver
anledning til systemmæssige eller administrative udfordringer for Skattestyrelsen.
Motorstyrelsen
har oplyst, at varebilsordningens indførelse medførte en række tekniske udfor-
dringer for Motorstyrelsen, som nu er blevet løst, hvorfor ordningen i dag ikke giver anledning til
hverken systemmæssige eller administrative udfordringer. Det oplyses endvidere, at Motorstyrel-
sen fik en del henvendelser vedrørende nedvejning af varebiler, samt spørgsmål omkring regi-
strering af varebiler til henholdsvis firmakørsel og godskørsel for fremmed regning. Dette med-
førte en administrativ opgave for Motorstyrelsen tilbage i begyndelsen af ordningens indførelse.
Motorstyrelsen er af den opfattelse, at virksomhederne i dag henvender sig til Færdselsstyrelsen,
hvorfor dette i dag ikke udgør en administrativ konsekvens for Motorstyrelsen.
4.2.
Antallet af henvendelser til Færdselsstyrelsen vedrørende den nye varebilsordning
Færdselsstyrelsen har modtaget mange telefoniske og skriftlige henvendelser vedrørende vare-
bilsreglerne, hvilket styrelsen formoder skyldes, at der er tale om et område, som ikke har været
reguleret før.
Fra den 1. januar 2019 til den 31. december 2020 har styrelsen således oprettet ca. 1.300 spørgs-
målssager
vedrørende de nye varebilstilladelser, som især omhandler spørgsmål til ”11 kg-reg-
len” og
reglerne vedrørende leje af varebiler. Til sammenligning med de 1.300 spørgsmålssager
til varebilstilladelser har styrelsen i samme periode registreret ca. 300 henvendelser vedrørende
fællesskabstilladelser til godskørsel i lastbiler.
Det er styrelsens
vurdering, at især ”11 kg-reglen” ikke har været forståelig for branchen
og kon-
trolmyndighederne, hvilket har medført de mange henvendelser til styrelsen. Styrelsen oplever,
at der fortsat er et betydeligt behov for at vejlede både politi og branche om de nye regler.
4.3.
Tilsyn med varebilsordningen
Færdselsstyrelsen er tilsynsmyndighed på varebilsområdet og skal således kontrollere, hvorvidt
de nuværende varebilsvirksomheder til stadighed lever op til godslovgivningens krav om opret-
holdelse af tilladelserne.
Da der fortsat er tale om et Ny reguleret område, og varebilsvirksomhederne alene har haft tilla-
delser i halvandet år, er der kun færdigbehandlet et fåtal af tilsynssager på varebilsområdet.
Side 6 (21)
L 62a - 2021-22 - Bilag 17: Henvendelse af 20/12-21 vedrørende 11 kg's reglen, fra Leif Tullberg
2505789_0008.png
Tilsynssagerne på varebilsområdet omfatter primært de tilfælde, hvor varebilsvirksomhederne på
tidspunktet for lovens ikrafttrædelse udførte godskørsel for fremmed regning i varebil, men som
ikke fuldt ud opfyldte beløbsgrænsen for forfalden gæld. I de tilfælde fik virksomhederne mulighed
for at indgå en frivillig betalingsaftale med Skatteforvaltningen for at nedbringe den forfaldne gæld
til det offentlige inden for en rimelig periode. Hovedparten af disse tilsynssager afventer sagsbe-
handling, idet styrelsen først vil udføre tilsyn og kontrol med varebilsvirksomhederne, når virk-
somhederne har haft mulighed for bl.a. at nedbringe deres gæld.
Der er på nuværende tidspunkt ikke tilbagekaldt nogen varebilstilladelser som følge af manglende
opfyldelse af kravene til opretholdelse af tilladelserne.
4.4.
Håndhævelse af varebilsordningen
Rigspolitiet har oplyst, at politiet fra den 1. juli 2019 til den 30. september 2020 har foretaget 1.459
kontroller med varebilsgodskørsel
6
. Der er på baggrund af kontrollerne skrevet 523 rapporter med i alt
620 forseelser.
Det er politiets opfattelse, at kontrollen med godskørsel i varebiler adskiller sig fra kontroller af
godskørsel i lastbiler. Der er langt færre lovovertrædelser i forbindelse med kontrol af tunge kø-
retøjer med hensyn til fællesskabstilladelser og registrering af køretøjet til godskørsel for fremmed
regning/firmakørsel.
Det er Rigspolitiets opfattelse, at der særligt er problemer med kørsel uden tilladelse og varebils-
chaufføruddannelsesbevis (VUB), manglende betaling for VUB, overtrædelse af reglerne om leje
af motorkøretøjer uden fører og overlæs på varebilerne.
Rigspolitiet har i den forbindelse oplistet en række af de overtrædelser, som konstateres i forbin-
delse med varebilskontroller:
Kørsel uden at have erhvervet tilladelse
Kørsel uden at have tilknyttet varebil til tilladelse
Registreringsattest ikke medbragt ved firmakørsel
Varebil ikke forsynet med navn eller CVR-nummer
Varebil forsynet med forkert navn og CVR-nummer
Lejekontrakt ej udfærdiget
Lejekontrakt med mangler
Lejekontrakt ej medbragt
Varebil udlejet selv om den ikke var godkendt til udlejning
Varebil forkert anmeldt
vognmandskørsel
firmakørsel
udlejning uden fører
VUB ej erhvervet
VUB erhvervet, men ikke betalt (halv bøde)
VUB ej medbragt
VUB-fritagelse ej erhvervet
VUB-fritagelse ej medbragt
Fører ej ansat hos vognmand
6
Tallene er trukket den 2. oktober 2020 fra Rigspolitiets færdselsdatabase.
Side 7 (21)
L 62a - 2021-22 - Bilag 17: Henvendelse af 20/12-21 vedrørende 11 kg's reglen, fra Leif Tullberg
2505789_0009.png
Rigspolitiet oplister endvidere følgende overtrædelser af færdselsloven:
Ej erhvervet kørekort
Frakendt førerretten
Kørsel med alkohol/narko/medicin i blodet
Fejl og mangler på køretøjet
Fører/passager i besiddelse af narko
Overlæs
5.
Evaluering af de nuværende varebilsregler
Det er Færdselsstyrelsens vurdering, at varebilsordningen på nuværende tidspunkt har fundet et
stabilt leje, og at antallet af ansøgninger på længere sigt vil følge samme niveau som antallet af
ansøgningssager på området for de tungere køretøjer (lastbiler).
Som tidligere nævnt har varebilsområdet ikke før været reguleret, hvilket følgeligt har medført en
række spørgsmål fra virksomheder, branchen og øvrige offentlige myndigheder. Styrelsen arbej-
der løbende på at forbedre vejledningen og ansøgningsprocessen på området, således at de
ansøgende virksomheder kender til regelsættet og ikke skal vente mere end højst nødvendig på
behandling af ansøgninger.
I forbindelse med evalueringen af den gældende ordning har myndighederne dog konstateret
flere opmærksomhedspunkter, hvoraf flere efter styrelsens opfattelse bør indgå i overvejelserne
om en fremtidig varebilsordning.
5.1.
”11
kg-reglen”
På baggrund af de løbende henvendelser som styrelsen har modtaget samt politiets høringssvar
er det styrelsens opfattelse, at både transportvirksomheder, branchen og politiet har haft betyde-
lige fortolkningsproblemer med, hvad der forstås ved
stykgods,
idet fortolkningen afhænger af,
hvordan godset transporteres.
Rigspolitiet oplyser i deres evaluering af varebilsordningen, at de oplever, at transportvirksomhe-
der omgår ”11 kg
-
reglen” ved f.eks. at pakke godset i kasser, der vejer under 11 kg, men når
føreren bærer kasserne til og fra bilen stables kasserne, så de vejer over 11 kg. Rigspolitiet op-
lyser endvidere, at varebilsvognmænd, som ønsker at overholde reglerne, bliver forvirrede og
frustrerede over varebilsreglernes kompleksitet.
Rigspolitiet konkluderer på den baggrund, at det er vanskeligt for politiet at håndhæve varebils-
reglerne, når det er uklart, hvornår reglerne finder anvendelse, og det er endvidere svært for
virksomhederne at vide, hvornår de er omfattet af varebilsreglerne eller ej, hvorfor det er Rigspo-
litiets klare anbefaling, at man afskaffer denne regel.
Styrelsen har som nævnt selv modtaget mange henvendelser fra aktørerne på området vedrø-
rende fortolkningen af
”11
kg.
– reglen”
og kan tilslutte sig Rigspolitiets vurdering af vanskelighe-
derne ved at anvende reglen i praksis.
Side 8 (21)
L 62a - 2021-22 - Bilag 17: Henvendelse af 20/12-21 vedrørende 11 kg's reglen, fra Leif Tullberg
2505789_0010.png
5.2.
Anvendelsesområdet
for krav om tilladelse til varebilskørsel
Som nævnt ovenfor medfører de nye regler i Vejpakken, at virksomheder, som udfører internati-
onal godskørsel for fremmed regning i køretøjer, der vejer mere end 2.500 kg, fra 2022 skal værei
besiddelse af en fælleskabstilladelse og leve op til kravene i forordning (EF) nr. 1071/2009.
Rigspolitiet har i forbindelse med evalueringen af den gældende nationale varebilsordning anbe-
falet, at der på den baggrund ændres på anvendelsesområdet, så de nationale varebilsregler
følger Vejpakkens regler om varebiler. Dette skal ske ved at forhøje den nuværende nationale
vægtgrænse for varebiler på 2.000 kg til 2.500 kg samt ved
at ophæve”11
kg.
– reglen”.
Styrelsen er enig i, at det bør overvejes, om der kan være grundlag for at ændre anvendelses-
området for den gældende varebilsordning grundet de nye regler i Vejpakken. I den forbindelse
henleder styrelsen opmærksomheden på, at såfremt de nationale varebilsregler skal være i over-
ensstemmelse med de nye internationale varebilsregler, vil dette medføre en række ændringer til
de for så vidt angår de nationale krav til egenkapital og faglige kvalifikationer. Det vil dog være
muligt at foretage en delvis tilpasning af de nationale varebilsregler, således vægtgrænsen på
de to regelsæt vil være ensartet.
5.3. Myndighedernes øvrige erfaringer
Politiet har gjort erfaringer med hele regelsættet i forbindelse med politiets kontroller på varebils-
området, og Rigspolitiet er på den baggrund kommet med en række bemærkninger, som fremgår
af bilag 2.
Styrelsen vil tage initiativ til en drøftelse af de rejste problemstillinger med Rigspolitiet og Skatte-
forvaltningen.
5.4.
Færdselsstyrelsens erfaringer
Det er Færdselsstyrelsens opfattelse, at en regulering af området for godskørsel med varebiler
har været og fortsat er nødvendig for at understøtte lige konkurrencevilkår i transportbranchen og
kan medvirke til at skabe mere ordnede forhold på området. Endvidere tilsiger resultatet af politi-
ets kontroller på området, at der fortsat bør opretholdes et særligt fokus på håndhævelsen af de
nye regler med henblik på at opnå en større efterlevelse i branchen.
På baggrund af ovenstående evaluering er det imidlertid Færdselsstyrelsens vurdering, at der bør
overvejes visse ændringer af de nuværende varebilsregler, herunder som følge af vedtagel-sen
af Vejpakken. Styrelsen vil i de følgende afsnit komme med sine anbefalinger hertil.
5.5. "11 kg-reglen”
Det er Færdselsstyrelsens vurdering, at
”11
kg
– reglen”
med fordel kan afskaffes af hensyn til en
mere effektiv håndhævelse og dermed bedre efterlevelse af reglerne. Styrelsen henviser i den
forbindelse til politiets og styrelsens erfaringer med anvendelsen af reglerne i praksis. Dertil kom-
mer, at Vejpakkens regler ikke omfatter en sondring vedrørende godsets vægt, hvilket også efter
styrelsens opfattelse taler for at afskaffe den nationale regel.
Afskaffelsen af
”11
kg-reglen” vil kræve en ændring af godskørselslovens § 1, stk. 2.
Side 9 (21)
L 62a - 2021-22 - Bilag 17: Henvendelse af 20/12-21 vedrørende 11 kg's reglen, fra Leif Tullberg
2505789_0011.png
5.6. Sammenspil mellem de nationale og internationale varebilsregler
Af hensyn til en ensartet regulering bør det endvidere overvejes, hvorvidt de nationale varebils-
regler skal tilpasses de nye regler for international varebilskørsel i medfør af Vejpakken.
Efter styrelsens opfattelse kan der tænkes flere
”modeller”
for anvendelsesområdet for en fremti-
dig varebilsordning, således at ordningerne helt eller delvist er harmoniseret.
Styrelsen bemærker, at konsekvenserne af en fuldstændig ensretning af de nationale og interna-
tionale varebilsregler vil være, at virksomheder, som på nuværende tidspunkt benytter sig af va-
rebiler, der vejer mellem 2.000 kg og 2.500 kg, har haft unødige omkostninger ved at opnå en
tilladelse, som ikke længere ville være påkrævet, og at alle de nationale varebilstilladelser, som
er elektroniske, vil skulle udstedes på ny i fysisk form.
Det vil endvidere betyde, at alle transportledere i rene nationale varebilsvirksomheder skal op-
kvalificeres, idet den nationale varebilsvognmandsuddannelse er væsentligt kortere end den in-
ternationale vognmandsuddannelse og egenkapitalkravene for at opnå en national varebilstilla-
delse skal revideres.
En ensretning af kravene ved national og international varebilskørsel vil dog antageligt lette hånd-
hævelsen, idet politiet alene vil skulle håndhæve ét regelsæt.
De ikke ubetydelige administrative og økonomiske byrder, som vil blive pålagt varebilsvirksom-
heder i tilfælde af en ensretning af international og national lovgivning på varebilsområdet, taler
dog efter styrelsens opfattelse for ikke at ensrette kravene.
Det vurderes fortsat forsvarligt at opretholde den nationale varebilsvognmandsuddannelse, der
er væsentligt kortere end internationale vognmandsuddannelse. Tilsvarende gælder med hensyn
til de gældende krav til egenkapital.
Færdselsstyrelsen henviser i den forbindelse til, at det formodede begrænsede omfang af inter-
national varebilskørsel i danske virksomheder efter styrelsens opfattelse taler imod at skærpe
kravene til national varebilskørsel generelt.
Side 10 (21)
L 62a - 2021-22 - Bilag 17: Henvendelse af 20/12-21 vedrørende 11 kg's reglen, fra Leif Tullberg
2505789_0012.png
Færdselsstyrelsen
Sorsigvej 35
6760 Ribe
Telefon: 7221 8899
E-mail:
[email protected]
Web:
www.fstyr.dk
Notat
Sagsnr.: TS2140299-01125
26-02-2021
Bilag til varebilsredegørelsen
Bilag 1
Nationale varebilsregler
Internationale varebilsregler
(Vejpakken)
Anvendelsesområde
Godskørselslovens § 1, stk. 2.
Den, der er etableret på dansk område
og udfører godskørsel for fremmed reg-
ning med dansk indregistreret varebil el-
ler vogntog med en samlet tilladt total-
vægt, der overstiger 2.000 kg, og som
fragter gods med en samlet vægt på
mere end 11 kg pr. stykgods, skal have
tilladelse hertil.
Forordning 1071/2009 - Art. 1, stk. 4, a.
Varebiler (køretøjer) mellem 2.500 kg -
3,500 kg i international transport omfattes
af forordningen.
Krav til varebilsvirksomheder
Godskørselsbekendtgørelsens § 8, stk.
1.
En virksomhed skal have ansat en
transportleder, der skal opfylde kravet til
faglige kvalifikationer.
Transportleder (Fag-
Ansøgende transportleder skal inden for
lige kvalifikationer)
de seneste 10 år have gennemført en
varebilsvognmandsuddannelse, der er
godkendt af Færdselsstyrelsen.
Varebilsvognmandskurset er mindre
omfangsrigt, end vognmandskurset.
Forordning 1071/2009 - Art. 8.
En virksomhed skal have ansat en trans-
portleder, der skal opfylde kravet til faglige
kvalifikationer.
Da ændringsforordningen medfører, at
bestemmelserne i forordning 1071/2009
også skal finde anvendelse på
virksomheder, der udfører international
transport i varebiler, der vejer over 2.500
kg, vil transportledere i disse virksomhe-
Side 11 (21)
L 62a - 2021-22 - Bilag 17: Henvendelse af 20/12-21 vedrørende 11 kg's reglen, fra Leif Tullberg
2505789_0013.png
Økonomi (egenkapi-
tal)
Forfalden gæld til det
offentlige
Vandel og god skik
der skulle leve op til samme kvalifikations-
krav
1
, som transportledere ansat i virk-
somheder med køretøjer, der vejer mere
end 3.500 kg.
Godskørselsbekendtgørelsens § 6, stk. Forordning 1071/2009 - Art. 7, stk. 1, litra
2.
a.
Virksomheden skal have en egenkapital Egenkapitalkravet differentierer alt efter,
på mindst 13.500 kr. for den første tilla- hvilke køretøjer, der benyttes i virksomhe-
delse og 6.750 kr. for hver yderligere til- den. Ifølge Vejpakkens nye regler skal
ladelse.
rene varebilsvirksomheder, som udfører
international godskørsel, kunne dokumen-
tere en egenkapital på 1.800 EUR (~
13.397 kr.) for det først benyttede køretøj
og 900 EUR (~ 6.698 kr.) for hvert efterføl-
gende køretøj.
Tilladelseskravet er højere, hvis der tale
om
”blandede”
virksomheder, hvorefter en
virksomhed skal kunne godtgøre, at den
har en egenkapital på mindst 9.000 EUR
(~66.988 kr.) for det første køretøj, 5.000
EUR (~37.215 kr.) for hvert efterfølgende
køretøj, som vejer mere end 3.500 kg og
900 EUR (~ 6.698 kr.) for hvert køretøj,
som vejer over 2.500 kg, men ikke over
3.500 kg.
Godskørselslovens § 3, stk. 1, nr. 2 og § Forordning 1071/2009
Art. 7, stk. 1, litra
4, stk. 1, nr. 3.
b.
Virksomheden og transportlederen må Medlemsstaterne kan kræve, at
ikke have forfalden gæld til det offentlige virksomheden eller transportlederen ikke
på 50.000 kr. og derover.
har udestående i form af gæld til offentlige
organer.
Godskørselslovens § 3, stk. 1, nr. 3 og § Forordning 1071/2009
Art. 6.
4, stk. 1, nr. 4 og 5.
Virksomheden og transportlederen skal Virksomheden og transportlederen skal
sandsynliggøre at den vil kunne udøve sandsynliggøre at den vil kunne udøve
virksomheden på forsvarlig måde og i virksomheden på forsvarlig måde og i
overensstemmelse med god skik inden overensstemmelse med god skik inden for for
branchen.
branchen.
Færdselsstyrelsen foretager en konkret Færdselsstyrelsen foretager en konkret
vurdering ud fra hvert tilfælde
vurdering ud fra hvert tilfælde.
1
En
transportleder skal have kendskab til de emner, som er fast i bilag I, del I til forordning (EF) nr. 1071/2009 og disse
skal dokumenteres ved en obligatorisk skriftlig prøve. Det er tale om emner såsom borgerlig ret (transportkontrakter
etc.), handelsret, arbejdsmarkeds- og sociallovgivning, skattelovgivning, forretningsmæssig og økonomisk virksomheds-
ledelse, adgang til markedet, tekniske standarder og tekniske aspekter af driften, vejtrafiksikkerhed.
Side 12 (21)
L 62a - 2021-22 - Bilag 17: Henvendelse af 20/12-21 vedrørende 11 kg's reglen, fra Leif Tullberg
2505789_0014.png
Overenskomstforhold
Godskørselslovens § 6, stk. 3.
Som indehaver af en varebilstilladelse
skal vognmandsvirksomheden
overholde de gældende løn- og ar-
bejdsvilkår, som findes i de kollektive
overenskomster for chauffører, der ud-
fører godskørsel. Ved ansøgning om en
varebilstilladelse skal virksomheden
derfor oplyse, om virksomheden er
medlem af en arbejdsgiverforening eller
har en tiltrædelsesoverenskomst.
Krav til varebilschauf-
fører
Bek. nr. 322 af 30/03/2020 om kvalifika-
tionskrav til visse førere af køretøjer i
vejtransport § 59.
Chaufføren skal have gennemført en
kvalifikationsuddannelse som
varebilschauffør.
Bek. nr. 322 af 30/03/2020 om kvalifika-
tionskrav til visse førere af køretøjer i
vejtransport § 61.
Chaufføren skal hvert femte år
gennemføre en efteruddannelse hos en
uddannelsesudbyder, der er godkendt
af Færdselsstyrelsen.
Gennemført uddan-
nelse
Der er ingen krav vedrørende kvalifikati-
onsuddannelse for chauffører, der udfø-
rer international godskørsel i varebiler.
Gennemført efterud-
dannelse
Der er ingen krav vedrørende kvalifikati-
onsuddannelse for chauffører, der udfø-
rer international godskørsel i varebiler.
Udformning af tilladel-
ser
Bek. nr. 1763 af 1. december 2020 om
Færdselsstyrelsens gebyrer og afgifter
på vejtransportområdet.
De nationale varebilstilladelser er
elektroniske og der skal betales et gebyr
på 1.450 kr. pr. tilladelse til
Færdselsstyrelsen.
Forordning 1072/2009 - Art. 4, stk. 4.
Der kommer ikke særskilte
varebilstilladelser. Fællesskabstilladel-
sen der benyttes til
køretøjer, der vejer mere end 3.500 kg
vil også skulle benyttes til international
varebilskørsel.
Fællesskabstilladelserne er på nuvæ-
rende tidspunkt ikke pålagt et gebyr.
Forordning 1071/2009 - Art. 23.
Bestemmelserne vedrørende internatio-
nal transport med køretøjer, hvis total-
vægt ikke overstiger 3.500 kg, er frita-
get fra bestemmelserne indtil den 21.
maj 2022, medmindre medlemslandene
har fastsat andet.
De nationale varebilsregler trådte i kraft
den 1. juli 2019.
Anvendelsestidspunkt
Side 13 (21)
L 62a - 2021-22 - Bilag 17: Henvendelse af 20/12-21 vedrørende 11 kg's reglen, fra Leif Tullberg
2505789_0015.png
Færdselsstyrelsen
Sendt til:
[email protected]
26. oktober 2020
J.nr.: 2020-051039
Sagsbehandler: HGR/SNI/SDY
POLITIOMRÅDET
Nationalt Færdselscenter
Polititorvet 14
1780 København V
Telefon: 3314 8888
Bilag 2
E-mail: [email protected]
Web: www.politi.dk
Færdselsstyrelsens evaluering af varebilsordningen
Justitsministeriet har på vegne af Transport- og Boligministeriet ved e-mail af 5.
oktober 2020 anmodet om Rigspolitiets eventuelle bemærkninger i forbindelse med
Færdselsstyrelsens evaluering af varebilsordningen jf. lov om godskørsel § 2, stk.
4.
Færdselsstyrelsen har i den forbindelse anmodet om Rigspolitiets generelle evalu-
ering af håndhævelsen med tilladelsesordningen herunder kontrollen med bestem-
melsen om en samlet vægt på mere end 11 kg pr. stykgods. Styrelsen har endvidere
anmodet om en beskrivelse af de typiske lovovertrædelser for varebiler og en
sammenligning med overtrædelserne for godskørsel i lastbiler.og hyppigheden
heraf
Kontrollen med godskørsel i varebiler
Antallet af varebilskontroller fra 1. juli 2019
Tal fra Rigspolitiets Færdselsdatabase viser, at politiet fra den 1. juli 2019 til den
30. september 2020 begge dage inklusiv har foretaget 1.459 kontroller med vare-
bilsgodskørsel
1
. Der er skrevet 523 rapporter med i alt 620 forseelser.
Tallene i Færdselsdatabasen bliver ikke opgjort på enkelte forseelser, hvorfor en
opgørelse af dette vil kræve en manuel gennemgang af alle rapporterne. Rigspolitiet
har ikke fundet anledning til at iværksætte en sådan gennemgang.
Herunder følger en liste over de overtrædelser, som konstateres i forbindelse med
varebilskontroller:
1
Det bemærkes, at tallene er trukket den 2. oktober 2020 fra Rigspolitiets færdselsdatabase. Færdselsdatabasen
beror på manuelle indberetninger fra politikredsene og tungvognscentrene. Der er ikke tale om låste tal, hvorfor
det registrerede antal standsede køretøjer i et år kan ændre sig i forbindelse med efterfølgende indberetninger,
opdateringer eller korrektioner.
Side 14 (21)
L 62a - 2021-22 - Bilag 17: Henvendelse af 20/12-21 vedrørende 11 kg's reglen, fra Leif Tullberg
2505789_0016.png
Side 2
Kørsel uden at have erhvervet tilladelse
Kørsel uden at have tilknyttet varebil til tilladelse
Registreringsattest ikke medbragt ved firmakørsel
Varebil ikke forsynet med navn eller CVR-nummer
Varebil forsynet med forkert navn og CVR-nummer
Lejekontrakt ej udfærdiget
Lejekontrakt med mangler
Lejekontrakt ej medbragt
Varebil udlejet selv om den ikke var godkendt til udlejning
Varebil forkert anmeldt
vognmandskørsel
firmakørsel
udlejning uden
fører
VUB ej erhvervet
VUB erhvervet, men ikke betalt (halv bøde)
VUB ej medbragt
VUB-fritagelse ej erhvervet
VUB-fritagelse ej medbragt
Fører ej ansat hos vognmand
Desuden overtrædelser af færdselsloven m.v.:
Ej erhvervet kørekort
Frakendt førerretten
Kørsel med alkohol/narko/medicin i blodet
Fejl og mangler på køretøjet
Fører/passager i besiddelse af narko
Overlæs
Kontrollen med godskørsel i varebiler adskiller sig fra kontrollen med godskørsel i
lastbiler. Det er politiets erfaring, at der er langt færre overtrædelser i forbindelse
med kontrol af tunge køretøjer med hensyn til fællesskabstilladelser og registrering
af køretøjet til godskørsel for fremmed regning/firmakørsel, ligesom ansættelses-
forhold og chaufføruddannelsesbeviser normalt heller ikke giver de store problemer
ved politiets kontroller af tunge køretøjer.
I modsætning hertil er det politiets erfaring, at der konstateres langt flere overtræ-
delser ved kontroller med varebiler. Det er Rigspolitiets opfattelse, at der for så vidt
Side 15 (21)
L 62a - 2021-22 - Bilag 17: Henvendelse af 20/12-21 vedrørende 11 kg's reglen, fra Leif Tullberg
2505789_0017.png
angår godskørsel i varebiler, særligt er problemer med kørsel uden tilladelse og va-
rebilschaufføruddannelsesbevis (VUB), manglende betaling for VUB, overtrædel-
ser af reglerne om leje af motorkøretøj uden fører og overlæs på varebilerne.
Varebilsordningen
Stykgods over 11 kg
Rigspolitiet har erfaret, at definitionen af stykgods på 11 kg skaber problemer for
både branchen og for politiets håndhævelse af reglerne. Der opleves således store
vanskeligheder i forhold til fortolkningen og vurderingen af, hvornår godset er om-
fattet af reglerne om godskørsel i varebiler.
Det vurderes, at definitionen af stykgods på 11 kg er uhensigtsmæssig, særligt i
forhold til afgrænsningen ved åben eller lukket kasse/bur. Som et konkret eksempel
kan nævnes en kasse med reservedele, hvor kassen er åben, idet en del af reserve-
delene er for store til, at kassen kan lukkes. De enkelte dele vejer under 11 kg, men
hele kassen vejer over 11 kg og skal leveres til samme modtager. Godset er ikke
omfattet af reglerne, selvom chaufføren løfter mere end 11 kg, hvilket er i strid med
reglens formål.
Det er endvidere Rigspolitiets vurdering, at reglerne om godskørsel i varebiler be-
vidst omgås, idet de alene finder anvendelse, når der fragtes gods på over 11 kg. i
varebilen, hvorimod vægtgrænsen er uden betydning for godset, der bæres til og fra
varebilen.
Det er således politiets erfaring, at vognmænd pakker i kasser, der vejer under 11
kg, men når føreren bærer kasserne til og fra bilen stables kasserne, så de vejer over
11 kg. Endvidere oplever politiet vognmænd, som ønsker at overholde reglerne,
men som er forvirret og frustreret over kompleksiteten i lovgivningen.
Reglernes anvendelsesområde
Rigspolitiet skal anbefale, at man ændrer anvendelsesområdet for reglerne om gods-
kørsel i varebiler jf. godskørselslovens § 1, stk. 2, så de følger anvendelsesområdet
i forordning 1072/2009 (2020/1055), hvorefter køretøjer med en tilladt totalvægt på
over 2.500 kg fra den 21. maj 2022 er omfattet af reglerne om godskørsel ved in-
ternational kørsel. I den forbindelse skal Rigspolitiet endvidere anbefale, at man
Side 3
Side 16 (21)
L 62a - 2021-22 - Bilag 17: Henvendelse af 20/12-21 vedrørende 11 kg's reglen, fra Leif Tullberg
2505789_0018.png
afskaffer 11 kg-reglen. Herved sikres, at der er overensstemmelse mellem regelsæt-
tene. Det er Rigspolitiets vurdering, at en sådan tilpasning af anvendelsesområdet
vil gøre det lettere for politiet at håndhæve reglerne, ligesom det skaber klarhed i
branchen.
Rigspolitiets øvrige bemærkninger
I forbindelse med politiets kontroller på varebilsområdet, har politiet gjort erfarin-
ger med hele regelsættet. Rigspolitiet vil på baggrund af disse erfaringer komme
med nedenstående generelle bemærkninger.
Indfasningsordning vedrørende krav om varebilschaufføruddannelsesbevis
Der er indført en indfasningsordningen for varebilschaufføruddannelsesbevis
(VUB), således at alle chauffører inden 31. december 2023 skal have gennemført
efteruddannelsen. Rigspolitiet skal anbefale, at førere, der er fyldt 70 år og har kørt
varebil i mindst 2 år, fritages fra kravet om VUB, ligesom det var tilfældet ved
indfasningen af chaufføruddannelsesbeviset (CUB). Det er Rigspolitiets opfattelse,
at der er tale om førere, der har stor erfaring med varebilskørsel og kun har få år
tilbage på arbejdsmarkedet, og reglerne derfor er uhensigtsmæssige i disse tilfælde.
Registrering af køretøjet til godskørsel for fremmed regning
Det følger af godskørselslovens § 11, stk. 1, at et køretøj, der anvendes til firma-
kørsel, skal anmeldes til SKAT, med mindre brugeren har en tilladelse til godskør-
sel for fremmed regning jf. § 1, stk. 1, eller 2. Det er Rigspolitiets vurdering, at der
ikke af bestemmelsen følger en forpligtelse til at registrere køretøjet hos SKAT med
en vognmandstilladelse. Der synes således at mangle en hjemmel til at sanktionere
for manglende registrering af køretøjet med en tilladelse til at køre godskørsel for
fremmed regning.
Udlejning af varebiler
Med de nye regler er det blevet muligt, at leje en varebil uden fører, og det er i
forbindelse hermed Rigspolitiets vurdering, at der er store vanskeligheder med for-
ståelse og håndhævelse af lejereglerne.
Side 4
Side 17 (21)
L 62a - 2021-22 - Bilag 17: Henvendelse af 20/12-21 vedrørende 11 kg's reglen, fra Leif Tullberg
2505789_0019.png
Det er almindeligt for transportvirksomhederne at langtidsleje varebilerne. Nogle
gør det åbenlyst ved at skrive den faktiske lejeperiode i lejekontrakten eller lade
feltet
”aflevering”
stå åbent, mens andre fornyer lejekontrakten hver 30. dag.
Som reglerne er udformet nu, fremgår det ikke tydeligt, om bilen skal afleveres hver
30. dag, eller om det er tilladt at køre videre i den, hvis man blot får en ny lejekon-
trakt hver 30. dag. Hertil kommer, at en lejer er forpligtet til at lade sig registrere
som bruger, såfremt han har rådighed over køretøjet i 30 dage eller mere, og det er
således usikkert, om lejeren skal registrere sig som bruger i de tilfælde, hvor lejeren
afleverer bilen hver 30. dag, men reelt har rådighed over den i flere perioder på 30
dage.
Det er således Rigspolitiets vurdering, at der er behov for et mere klart regelsæt for
brugen af lejede køretøjer uden fører.
Det vil endvidere hjælpe politiet i efterforskningsøjemed, at der stilles krav om, at
antal kørte kilometer anføres på lejekontrakten ved ud- og aflevering. På denne
måde kan politiet kontrollere, at køretøjet rent faktisk afleveres mellem lejeperio-
derne, og at forholdet ikke er forsøg på omgåelse af registreringsbekendtgørelsens
regler om registrering af bruger på køretøjet.
Politiet har endvidere erfaret, at overtrædelse af reglerne om lejede køretøjer i nogle
tilfælde medfører uens sanktionering. Såfremt der anvendes et lejet køretøj til gods-
kørsel for fremmed regning, og chaufføren ikke har medbragt lejekontrakten, sank-
tioneres denne efter godskørselsbekendtgørelsens § 12, stk. 2 med en bøde på 5.000
kr. Såfremt der ikke foreligger en tilladelse til godskørsel for fremmed regning, er
forholdet ikke omfattet af godskørselsbekendtgørelsen, hvorfor sanktionering for
ikke at have medbragt lejekontrakten skal ske efter bekendtgørelse om udlejning af
motorkøretøjer uden fører § 10, stk. 2. Denne sanktioneres dog kun med en bøde på
1.000 kr.
Udlejning af vognmandstilladelser
En vognmandstilladelse til godskørsel i lastbiler er personlig og kan ikke overdra-
ges jf. bilag II i forordning 1072/2009. Det fremgår ikke af godskørselsloven eller
bekendtgørelse om godskørsel, at en tilladelse til godskørsel for fremmed regning i
varebiler ikke kan overdrages til tredjemand. Det fremgår blot i godskørselslovens
§ 1, stk. 2, at den der udfører godskørsel for fremmed regning i varebil skal have en
tilladelse hertil.
Side 5
Side 18 (21)
L 62a - 2021-22 - Bilag 17: Henvendelse af 20/12-21 vedrørende 11 kg's reglen, fra Leif Tullberg
2505789_0020.png
Side 6
Det manglende forbud mod at overdrage en godskørselstilladelse til varebil medfø-
rer, at ham, der låner/lejer en tilladelse til varebil, sanktioneres for godskørsel for
fremmed regning uden tilladelse hertil, idet det ikke er hans tilladelser, han benytter.
Ham, der udlåner/udlejer en tilladelse, kan ikke sanktioneres, da der mangler hjem-
mel hertil.
Aktuelt har Rigspolitiet kendskab til en vognmand, der har 85 tilladelser og for-
mentlig udlejer ca. halvdelen.
Angivelse af køretøj med CVR og firmanavn
Både godskørselsbekendtgørelsen og registreringsbekendtgørelsen foreskriver, at
varebiler skal være forsynet med navn (og CVR-nummer) på den, der er registreret
bruger af køretøjet.
Godskørselsbekendtgørelsens § 13, stk. 1 foreskriver, at en varebil, der indgår i et
vogntog på mere end 3.500 kg skal afmærkes med 10 cm høje bogstaver ét sted på
bilens karosseri.
Registreringsbekendtgørelsens § 85 foreskriver, at en varebil (vogntog eller ej) op
til 4.000 kg skal afmærkes med 3 cm høje bogstaver på (begge) bilens sider.
En varebil, som er registreret til erhvervsmæssig brug med en tilladt totalvægt på
mellem 3.500 kg og 4.000 kg., er således omfattet af begge regelsæt.
Politiet oplever, at nogle varebilsvognmænd ud over at forsyne begge sider af bilen
med 3 cm høje bogstaber ligeledes er nødt til at mærke deres varebil med 10 cm
høje bogstaver på karroseriet, fordi de en gang i mellem kører med et vogntog med
tilladt totalvægt på over 3.500 kg.
Det er således Rigspolitiets vurdering, at der bør ske en ensretning af kravet om at
forsyne varebiler med navn (og CVR-nummer). Det bemærkes i den forbindelse, at
registreringsbekendtgørelsens krav om 3 cm høje bogstaver og tal er mest hensigts-
mæssig og tilstrækkelig i forhold til politiets kontrol på området.
Side 19 (21)
L 62a - 2021-22 - Bilag 17: Henvendelse af 20/12-21 vedrørende 11 kg's reglen, fra Leif Tullberg
2505789_0021.png
Varebilskørsel i varebil med papegøjeplader
I dag er det muligt at køre godskørsel i en varebil med papegøjeplader, hvor køre-
tøjet både er registeret til erhvervskørsel og privat brug. Det er Rigspolitiets vurde-
ring, at dette er uhensigtsmæssigt, blandt andet idet køretøjet ikke behøver at være
mærket med navn og CVR-nummer. Ved standsning af en sådan varebil, der kan
være fyldt med pakker, kan føreren blot påstå, at pakkerne fragtes privat for ham
selv, idet han dog kan køre erhvervsmæssigt. Det er således muligt at udføre gods-
kørsel for fremmed regning i en sådan varebil uden at have en vognmandstilladelse.
Registrering af bruger ved sekundær bruger med varebilstilladelse
Godskørselsbekendtgørelsens § 12, stk. 1 foreskriver, at tilladelsesindehaveren skal
være registreret bruger og § 13, stk. 1, at køretøjet skal være forsynet med navnet
på den registrerede bruger. Politiet har erfaret, at nogle køretøjer er registreret med
en sekundær bruger, som også har godskørselstilladelse.
Det synes ikke at fremgå tydeligt, hvorvidt køretøjet skal være forsynet med navnet
på den primære eller sekundære bruger i tilfælde, hvor den sekundære bruger be-
nytter køretøjet til vognmandskørsel. Det er endvidere uklart, hvorvidt det er lovligt
for to forskellige vognmænd med to forskellige tilladelser at benytte samme køretøj
til vognmandskørsel.
Firmakørsel
Firmakørsel er ikke omfattet af reglerne om varebilstilladelse, ligesom der heller
ikke kræves VUB. Det kan synes forkert, at firmakørsel falder helt uden for regel-
sættet (føreren behøver end ikke at være ansat), når man i praksis udfører samme
opgave, som den der kører godskørsel for fremmed regning.
Her ville der være rimeligt, at man i lighed med reglerne for godskørsel i lastbiler
kræver chaufføruddannelsesbevis, når der udføreres transportopgaver, der falder
uden for undtagelserne i kvalifikationsbekendtgørelsens
2
§ 4, nr. 9.
Side 7
2
BKG nr. 322 af 30. marts 2020 om kvalifikationskrav til visse førere af køretøjer i vejtransport
Side 20 (21)
L 62a - 2021-22 - Bilag 17: Henvendelse af 20/12-21 vedrørende 11 kg's reglen, fra Leif Tullberg
2505789_0022.png
Tjenesten
”Findtilladelser”
Det er politiets generelle erfaring, at der er udfordringer ved anvendelse af Trafik-,
Bygge-
og Boligstyrelsens register ”Find tilladelser”. Politiet oplever således pro-
blemer med klart at identificere, hvilken bil en given tilladelse er knyttet til på kon-
troltidspunktet. Politiet har således erfaret, at der nogle gange er anført flere biler
med samme tilladelse, hvilket er egnet til at vanskeliggøre politiets kontrol, ligesom
der som følge heraf er risiko for, at der sker fejl i forbindelse med varebilskontrol-
lerne.
Det er endvidere politiets erfaring, at det i registeret er vanskeligt at få oplyst, hvem
der er transportleder i firmaet. Herudover opleves det, at det ikke altid er den kor-
rekte transportleder, der fremgår af systemet, idet virksomhederne i flere tilfælde
har fået ny transportleder på kontroltidspunktet.
Side 8
Med venlig hilsen
Arne Martinsen
vicepolitiinspektør
Side 21 (21)