Jeg har lovet at gøre rede for vores indstilling til det samlede lovforslag. Jeg er vist kommet en postgang for tidligt – vi skal først stemme om ændringsforslagene – men pyt med det, siger formanden også. Vi gør som sådan.
Jeg vil lige kort redegøre for, hvorfor vi ender med at stemme for det samlede lovforslag, L 62 A, på trods af at vi faktisk mener, at det er en ufuldkommen implementering af vejpakken i dansk lovgivning. Det, der er ufuldkomment, er, at det, vi kalder tredjelandskørsel, bilateral international transport, med det her lovforslag ikke omfatter aflønningskravet, og det mener vi selvfølgelig er en kæmpe, kæmpe skavank. Lad mig minde om, at de filippinske chauffører, som det i sin tid blev afsløret boede under horrible indkvarteringsforhold i Padborg, faktisk kørte tredjelandskørsel. Det var et dansk firma, Kurt Beier Transport, der på en polsk tilladelse havde filippinske chauffører til at køre international transport. Det betyder, at firmaer fra hvor som helst i Europa kan bruge filippinske, thailandske eller hvilke chauffører, det nu skal være, til at køre international transport, f.eks. mellem Sverige og Danmark og Tyskland eller hvor som helst i Europa.
Det var så, hvad det var, hvis de så blev aflønnet efter danske overenskomster, som man jo gør – og det sørger det her forslag for – ved cabotagekørsel og det, der i øvrigt hedder kombitransport. Men det var tredjelandskørsel, som netop de her filippinere stod for, og som titusindvis af chauffører over hele Europa ligger og kører. De er ikke omfattet af det her, og det er efter vores mening en ufuldkommen implementering af vejpakken – og det synes vi er rigtig, rigtig ærgerligt.
Når vi alligevel vælger at stemme for det samlede lovforslag, er det selvfølgelig med henvisning til, at cabotagekørsel og kombikørsel er omfattet af lovforslaget, men det er selvfølgelig også, fordi vi har fået ministeren til at give en tilkendegivelse i betænkningen, hvor han klart siger, at det her skal vi have en juridisk undersøgelse af, og at den kommer til at foregå her i foråret. Derefter skal vi have en politisk drøftelse, som inkluderer arbejdsmarkedets parter, fordi man vil have, at arbejdsmarkedets parter ligesom skal stå bag, at det her også skal udvides til tredjelandskørsel. Det mener vi vil være helt overflødigt, men det er så langt, vi kunne komme i den her situation, og derfor stemmer vi for forslaget.
Vi synes, at Dansk Arbejdsgiverforening her er blevet udstyret med alt for kraftigt veto. De kan sætte sig tilbage i stolen, holde armene over kors og sige til 3F, som vil være den anden part: I kan rende os!
Det håber vi selvfølgelig ikke sker. Vi håber, at de er ansvarlige ovre i Dansk Arbejdsgiverforening, men det er det, der er en mulighed for. Vi ender alligevel med – på grund af den tilkendegivelse, ministeren er kommet med – at stemme for det samlede lovforslag.