Det sidste punkt på dagsordenen er:

4) 1. behandling af lovforslag nr. L 62:

Forslag til lov om ændring af lov om godskørsel, lov om buskørsel og lov om udstationering af lønmodtagere m.v. (Tilladelsesordning for international kørsel i varebiler, ændrede betingelser for udøvelse af national godskørsel i varebiler, udstationering af førere i vejtransporten m.v.).

Af transportministeren (Benny Engelbrecht).

(Fremsættelse 10.11.2021).

Forhandlingen er åbnet, og den første taler er hr. Henrik Møller fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak, formand. Det er sådan, at vi i dag skal behandle L 62, som det også er blevet nævnt, altså forslag til lov om ændring af lov om godskørsel, lov om buskørsel og lov om udstationering af lønmodtagere m.v. Lovforslaget har to overordnede formål. Dels vil forslaget implementere EU's vejpakke, dels vil forslaget ændre den nationale tilladelsesordning for virksomheder, der transporterer gods for fremmed regning i varebil.

Forslaget om en ændring af den nationale tilladelsesordning for varebiler sker i det her tilfælde med henblik på at sikre lige vilkår for godskørsel for fremmed regning med varebil, og det er så uanset vægten på stykgodset, der transporteres. I dag er det sådan, at virksomheder kan spekulere i at dele gods op i mindre pakker for at omgå det her tilladelseskrav, og man kan bare sige, at det ikke er det, der har været hensigten med reglen. Herudover oplever vores myndigheder også, at reglen er ekstremt svær at håndhæve i praksis.

Nogle af de væsentlige ting, som er i det her, er jo, at man, hvad angår den andel af lovforslaget, der implementerer vejpakken, kan sige, at det indeholder en række ændringer og præciseringer af godskørselsloven og buskørselsloven, for så vidt angår de krav til udøvelse af vejgodserhvervet, der stilles til vognmandsvirksomheder. Ændringerne er nødvendige som følge af nye krav i vejpakken, og herudover indfører vejpakken et krav om fællesskabstilladelse til vognmandsvirksomheder, der udfører international godskørsel i varebiler på over 2.500 kg. På den baggrund foreslås godskørselslovens anvendelsesområde udvidet til også at omfatte international godskørsel i varebiler, der vejer mere end 2.500 kg og højst 3.500 kg. Det her vil indebære, at der fra den 21. maj 2022 vil gælde et krav om fællesskabstilladelse ved udførelse af international godskørsel med varebiler.

Foruden implementeringen af vejpakken indeholder lovforslaget også forslag til ændring af den nationale tilladelsesordning for varebiler. Helt specifikt ophæves den eksisterende undtagelse, der giver varebilsvirksomheder mulighed for at udføre tilladelsesfri godskørsel med varebil, såfremt den samlede vægt af det gods, der transporteres, er mindre end 11 kg. Grænsen for, hvornår en varebilsvirksomhed skal have tilladelse, ændres for os at se ligeledes fra 2.000 kg til 2.500 kg. Det vil indebære, at der fra den 1. januar 2023 vil gælde et krav om tilladelse til national godskørsel med varebil, der overstiger 2.500 kg, uanset vægten af det transporterede stykgods.

Med lovforslaget synes vi, at vi er med til at sikre både fair og lige vilkår, når der transporteres gods i EU's vejtransportsektor, ligesom vi også sikrer fair og lige vilkår ved national godskørsel i varebil, og de her tiltag kan Socialdemokratiet selvfølgelig støtte.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Karsten Hønge. Værsgo.

Tak. Det er jo helt åbenlyst, at det her lovforslag vil indebære nogle forbedringer, men hvordan stiller hr. Henrik Møller sig til den klare afstand, som både FH og 3F har lagt i forhold til det ben, der handler om tredjelandskørsel, som jo indtil nu i høj grad har været det, der har fyldt i forhold til den fuldstændig ublu konkurrence fra billige chauffører fra Filippinerne, Kasakhstan, Hviderusland og andre steder?

Værsgo, ordføreren.

Jeg vil sige, at jeg henholder mig til det, som er oplægget, kan man sige, fra ministeren og fra ministeriets side i forhold til at implementere det her, og den del i forhold til den nationale lovgivning omkring det her med, hvilken vægt bilen skal have, og et spørgsmål om, hvad vægten skal være i forhold til, hvad der er i, føler vi os sådan set meget godt dækket ind med.

Tak. En supplerende kort bemærkning, værsgo.

Det var da et lidt forunderligt svar. Jeg spørger specifikt til de høringssvar, der ligger fra 3F og FH og faktisk også fra DTL, som vi vel kan kalde en progressiv arbejdsgiverorganisation, der fuldstændig nøjagtig sætter fingeren ned på det allermest ømme punkt, nemlig hvis det her skulle være en lov, der gjorde op med social dumping på landevejene, hvordan kan regeringen så finde på at fremlægge et så amputeret forslag som det her?

Værsgo.

Det ved jeg jo heller ikke om det er alene. Altså, det her er jo implementeringen af en vejlov, som har været diskuteret igennem et stykke tid. Så størstedelen af det er jo at implementere det, der er kommet fra EU's side. Det er sådan set det, vi lægger op til her med den tilføjelse i forhold til den nationale lovgivning. Så er det jo ikke sådan, at alt er løst omkring social dumping. Der vil jo stadig væk være nogle ting, som der også bliver peget på i de her høringssvar, som vi fremadrettet bliver nødt til at forholde os til.

Tak til den socialdemokratiske ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører er hr. Kristian Pihl Lorentzen fra Venstre. Værsgo.

Tak for det, formand. Som min socialdemokratiske kollega allerede har redegjort for, handler lovforslaget her om ændring af godskørselsloven, buskørselsloven samt lov om udstationering af lønmodtagere. Der er to hovedelementer. Det ene handler om at implementere EU's vejpakke, det andet handler om at ændre nationale regler.

Jeg tager vejpakken først. EU's vejpakke er jo noget, en bred kreds af partier inklusive Venstre har støttet undervejs, og det har været en hård fødsel nede i EU. Der er gået adskillige år, fra vi startede det arbejde, og hele målet med den er jo at få ordnede forhold på tværs af landegrænser omkring transporten. Målet er at få lige konkurrencevilkår for transporten på tværs af Europas grænser. Så EU's vejpakke hilser vi meget velkommen, og derfor er vi selvfølgelig helt med på at implementere den i den danske lovgivning. Det, der er centralt i vejpakken, er som alt andet, der kommer fra EU, at vi gerne skulle have, at det bliver håndhævet ens i de enkelte lande, således at vi har en fair konkurrence, og således at vi får reglerne til at gælde over hele Europa.

Konkret betyder den her implementering, at udenlandske virksomheder, der udstationerer chauffører i Danmark, skal anmelde deres kørsel via informationssystemet for det indre marked. Derudover foreslås det, at godskørselslovens anvendelsesområde fremover også omfatter international godskørsel i varebiler, der vejer fra 2.500 kg op til 3.500 kg. Det synes vi er en god idé, og det kan Venstre støtte.

Så kommer vi til den anden del af lovforslaget, nemlig det, som ikke er reguleret af EU. Det er jo den såkaldte 11-kilosregel, som regeringen lægger op til at afskaffe. Der er det jo således, at da man ændrede godskørselsloven tilbage i 2019, blev der indgået en aftale, hvor der på foranledning af Dansk Folkeparti blev lavet en såkaldt 11-kilosregel, som skulle inddæmme den udvidelse af hele området, der her var tale om. Vi andre blå partier – de fleste blå partier – var stærkt imod den udvidelse af hele reguleringsregimet, fordi det medførte en helt ny og meget omfattende regulering. 11-kilosreglen er et værn imod dette, og når det lige blev 11 kg, havde det i øvrigt også noget med arbejdsmiljøreglerne at gøre, med hensyn til hvor tunge pakker man må løfte.

Hvis man afskaffer 11-kilosreglen, er det jo noget, der bl.a. rammer aviser, reklameordninger, pizzaudbringning, pakker m.v., altså det, man kan kalde småtingskørsel, og det synes vi fra Venstres side er en rigtig dårlig idé. Der er ingen tvivl om, at det vil komme til at koste branchen store summer. Vi kan jo også se på de beregnede omkostninger i lovforslaget, at det faktisk er temmelig dyrt at administrere det, hvis man følger dette lovforslag. Og der er jo ingen tvivl om, hvor regningen for det her havner, nemlig ude i distributionsbranchen og ude i erhvervet. Derudover er der alt det administrative bøvl, der kommer, når alle de chauffører, der indgår i den kategori, skal certificeres. Så det er bøvlet og besværligt.

Så hører jeg nogle tale om, at de nuværende regler omgås. Det hørte jeg bl.a., i forbindelse med at politiet gav en redegørelse for, hvilke udfordringer de har med at kontrollere overholdelsen af den nuværende ordning med 11-kilosreglen. Det er vi uforstående over for i Venstre, for det må være forholdsvis simpelt at kontrollere, om en pakke vejer over 11 kg eller under 11 kg. Så kan man tale om, at man omgår reglerne ved at have flere pakker. Jamen enten er det ulovligt, eller også er det ikke ulovligt, så den snak er vi lidt uforstående over for i Venstre, og vi synes ikke, at det er noget argument. Desuden er det vores opfattelse, at hvis man afskaffer 11-kilosreglen, kan det være med til at forstærke den akutte mangel på chauffører. Så Venstre kan ikke støtte den del af lovforslaget, der handler om de nationale regler og en afskaffelse af 11-kilosreglen.

Så er det sådan, at de blå partier sammen med Radikale Venstre har skrevet et indlæg i Børsen den 21. september i år, så ministeren ved derfor også godt, hvad vores holdning til denne del af lovforslaget er. Venstre har også allerede bebudet et ændringsforslag, der gør, at vi bevarer 11-kilosreglen, og vi mener også, at der kan blive behov for at dele lovforslaget i to, således at vi får mulighed for at stemme for de fornuftige ting, nemlig det med EU's vejpakke, men kan stemme imod, hvis regeringen fastholder afskaffelsen af 11-kilosreglen.

Derfor er Venstres holdning til lovforslaget delt. Vi støtter den fornuftige del med vejpakken, men vi kan ikke støtte en afskaffelse af 11-kilosreglen. Jeg skal i øvrigt hilse fra min gode radikale kollega hr. Rasmus Helveg Petersen og sige, at De Radikale bakker op om Venstres linje i den her sag, og jeg skal også hilse fra min kollega fra Nye Borgerlige Mette Thiesen og sige, at de også støtter en opdeling af lovforslaget, så de kan stemme imod afskaffelsen af 11-kilosreglen. Tak.

Tak til ordføreren. Der er et par korte bemærkninger, først fra hr. Karsten Hønge, Socialistisk Folkeparti.

Der er noget her, vi skal have opklaret. Når hr. Kristian Pihl Lorentzen siger, at Venstre støtter det her, fordi man ønsker at implementere vejpakken, hvordan kan det så hænge sammen med, at man har valgt ikke at implementere hele vejpakken, men kun dele af den? Helt åbenlyst kan man jo læse i høringssvarene, ikke kun fra arbejdstagerorganisationerne 3F og FH, men også fra arbejdsgiverorganisationen DTL, at hvis man ikke får tredjelandskørslen med, er der fortsat en åben port ind i EU fra lavtlønslande. Hvorfor ikke implementere vejpakken, som den er tænkt?

Værsgo.

Jamen det er vores opfattelse, at regeringen jo har taget vejpakken, som den er, og som den er vedtaget i EU, og så har man simpelt hen lavet lovforslaget ud fra det. Jeg kan ikke se, at regeringen med det her er gået imod vejpakken eller imod ånden i vejpakken. Men hvis SF er i tvivl om det, må man jo spørge ind til det i udvalgsbehandlingen.

Værsgo, hr. Karsten Hønge.

Det handler egentlig ikke om noget så vidtløftigt som ånden i noget. Det her handler faktisk om, at hr. Kristian Pihl Lorentzen selv i sin tale siger, at det her skal vi gøre for at skabe fair vilkår. Hvordan kan man gøre det, når man stadig væk har en kæmpe port åben for social dumping, fordi man ikke sikrer tredjelandstransport, som det udtrykkeligt præciseres af både lønmodtagerorganisationer og arbejdsgiverorganisationer? Det her er en amputeret implementering.

Værsgo.

Nu er det jo sådan set regeringen, der har fremsat et lovforslag her til implementering af vejpakken, så jeg vil behændigt lede det spørgsmål videre til ministeren, der kommer på senere. Det må være der, det skal adresseres til. Men som sagt bakker vi op om den implementering af vejpakken, som ligger her.

Tak. Den næste korte bemærkning er til hr. Henning Hyllested fra Enhedslisten.

Arh, det er lidt nemt at slippe om ved det på den måde, vil jeg sige til hr. Kristian Pihl Lorentzen. For det her handler netop om, at vejpakken ikke bliver implementeret fuldt ud, og det hele handler dels om det, som var udgangspunktet for hele ændringen af godskørselsloven, dels om det, som også langt hen ad vejen har været genstand for diskussionerne i vejpakken, nemlig tredjelandskørsel, hvor et firma kan holde til i Bulgarien eller Rumænien eller for den sags skyld i Polen, som det var tilfældet med Kurt Beiers filippinske chauffører, som kørte på en polsk overenskomst med et polsk datterselskab, og som så lå og kørte transporter rundtomkring i Europa med udgangspunkt i Danmark, altså tredjelandskørsel, hvor det ikke kommer i nærheden af det såkaldte etableringsland. Det bliver efter vores mening ikke implementeret med det her lovforslag, og derfor kan jeg ikke forstå, hvordan hr. Kristian Pihl Lorentzen kan sige: Det er rigtig positivt, det går vi ind for, og det implementerer vejpakken. For det gør det faktisk ikke.

Værsgo, ordføreren.

Jamen vi har faktisk en regering, som jeg mener har en ret tæt dialog med fagbevægelsen, og jeg går ud fra, at der også har været en dialog inden det her lovforslag, og derfor må man jo spørge regeringen, hvorfor man ikke har taget det her med. Jeg går ud fra, at det her er en implementering af både ordlyden og ånden i EU's vejpakke, og derfor må ministeren jo svare på, om der er mulighed for at gå videre i forhold til vejpakken. Det, der er centralt for Venstre, er, at vi får ens rammevilkår på tværs af grænserne i Europa, og vi er også meget optaget af at få ordnede forhold, og derfor er det også, at de her regler skal håndhæves ens i landene, for der er ikke noget værre end regler, der ikke bliver håndhævet. Så er det næsten bedre ikke at have regler.

Tak. Hr. Henning Hyllested, værsgo.

Jo, men hvis man nu havde sat sig ned og læst høringssvarene og ikke mindst dem fra 3F og DTL f.eks., så ville man også have kunnet se, at der er ugler i mosen. Og derfor kan jeg ikke forstå, hvorfor man sådan meget kækt står og siger: Det her, det støtter vi, og det implementer vejpakken. Altså, man kan jo ikke bare sådan give den videre til regeringen. Jo, det er selvfølgelig transportministeren, der har initiativretten her, men man har jo lov til selv at forholde sig kritisk til det, man ser og læser. Og når der er nogen, der gør opmærksom på, at det her er en ufuldstændig implementering af vejpakken, så må man vel på en eller anden måde gøre anskrig.

Værsgo.

Jamen det er Enhedslisten i sin gode ret til, men hvis man læser høringsnotatet, kan man se, at regeringen jo svarer på de kritikpunkter, der er rejst, og så vidt jeg husker, svarer regeringen, at det her er implementeret, som det skal. Men det kan ministeren eventuelt bekræfte.

Tak til hr. Kristian Pihl Lorentzen. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører er hr. Jens Henrik Thulesen Dahl fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak. Jeg vikarierer for vores normale ordfører, Hans Kristian Skibby, her i dag. Forslaget udspringer af EU's vejpakke, der indeholder ændrede betingelser for udøvelse af vejtransporterhvervet, adgang til godskørselsmarkedet, krav om de grundlæggende arbejdsforhold for udenlandske chauffører og nye regler om kontrol med virksomheder. Forslaget foretager nødvendige ændringer i vejtransportlovgivningen med henblik på implementeringen af dele af vejpakken, som finder anvendelse fra februar og maj 2022.

I Dansk Folkeparti kerer vi os grundlæggende om chaufførernes trivsel og arbejdsbetingelser, og det gælder såvel danske som udenlandske chauffører. Vi har et stort fokus på, at arbejdsmiljøregler og arbejdstagerrettigheder efterleves. Vi ser vejpakken som et godt skridt i den rigtige retning. Vi er ikke i mål med vedtagelsen af L 62, men vi kommer et skridt nærmere. Derfor er vi i Dansk Folkeparti positivt indstillede over for lovforslaget og vil følge forslaget frem til tredjebehandlingen.

Der er en kort bemærkning fra hr. Karsten Hønge. Værsgo.

Jeg er helt opmærksom på, at hr. Jens Henrik Thulesen Dahl ikke er ordfører på området, og derfor vil jeg selvfølgelig ikke sådan jagte ordføreren rundt i hjørnerne og i detaljerne af det her forslag. Men jeg vil alligevel lige spørge ind til, hvor meget man i Dansk Folkeparti er optaget af, at en situation som den Padborglejr, vi var vidne til, ikke sker igen i Danmark. Er det noget, der har stor betydning for Dansk Folkeparti at forhindre den slags åbenlys udnyttelse, kynisk udnyttelse af fattige tredjelandsborgere til at køre lastbiler i Europa?

Værsgo, ordføreren.

Som hr. Karsten Hønge også siger, er jeg ikke ordfører på området, og det er ikke det, som jeg normalt beskæftiger mig mest med, men vi er meget optagede af, at den slags problemer ikke kan være der, og at vi får det løst. Derfor vil jeg egentlig bare bringe det videre til vores normale ordfører og bede ham om at tage det op i det videre forløb i lovbehandlingen af det her forslag.

Tak. Ønsker ordføreren en supplerende kort bemærkning?

Jeg kan først og fremmest udtrykke glæde over, at man faktisk har en normal ordfører i Dansk Folkeparti – det er altid rart at have. Men det her med, at man ikke undgår fremtidige Padborglejre, hvis man ikke sørger for, at kørsel fra tredjelande bliver omfattet af den her lov, er så et budskab, Jens Henrik Thulesen Dahl kan tage med.

Tak. Værsgo.

Jamen jeg takker hr. Karsten Hønge for det budskab, som jeg vil bringe videre til vores normale ordfører på området. Tak for det.

Selv tak til ordføreren for Dansk Folkeparti. Den næste ordfører er hr. Karsten Hønge fra Socialistisk Folkeparti.

Den her annonce er fra et dagblad i Filippinerne, og den viser, at danske arbejdsgivere hyrer chauffører til at køre gods internt i Europa. Den 2. marts 2017 havde jeg indkaldt den daværende transportminister i samråd for at få taget initiativer imod danske vognmænds udnyttelse af en kattelem, de havde skåret i døren ind til EU. Det er nemlig den lidt for snedige manøvre, som nogle danske arbejdsgivere – typisk med et postkasseselskab i et østligt EU-land – benytter for at trække underbetalte, underkuede, disciplinerede chauffører fra Filippinerne, Ukraine, Kasakhstan, Usbekistan og Belarus ind på de europæiske landeveje.

Vi har fri bevægelighed i EU, men vi har dog ikke fri bevægelighed ind i EU, hvor vi i situationen så, at chauffører fra Filippinerne til 10, 15, 20 kr. i timen gør lønkonkurrencen fuldstændig umulig over for danske eller andre vesteuropæiske chauffører. Vi kender situationen fra den berygtede lejr i Padborg, der viser, at der ikke er nogen nedre bund for, hvor elendigt nogle arbejdsgivere er villige til at behandle deres ansatte, når der lige er en hurtig profit inden for rækkevidde. SF slås mod social dumping på landevejene, og vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at sikre danske løn- og arbejdsvilkår her i landet, og længe før det blev offentligt kendt, havde vi et fokus på de fuldstændig uacceptable vilkår hos vognmandsfirmaet Kurt Beier og den omgåelse, der skete gennem polske datterselskaber. En stor tak til fagforbundet 3F, Fagbladet 3F og godstransportklubben under 3F. En hasteforespørgsel om Padborgsagen og de filippinske chauffører førte til forslag til vedtagelse nr. V 5 om udenlandske chauffører i Europa, der blev vedtaget af et enigt Folketing den 18. november 2018. Vedtagelsen lød bl.a.

»I EU-forhandlinger skal regeringen lægge afgørende vægt på danske løn- og arbejdsforhold i forbindelse med tredjelandskørsel til, samt cabotage- og kombitransporter i Danmark. Målet er styret, ikke fri bevægelighed!«.

Det var vedtagelsen, og da vejtransportpakken senere blev vedtaget, så vi det som en sejr i kampen mod social dumping, og vi havde glædet os til implementeringen, som skal ske med det her lovforslag, men desværre, og sammen med 3F, FH og DTL undrer vi os meget over, hvordan lovforslaget i forhold til omkostningsniveau og udstationering alene lægger op til at omfatte chauffører, der udfører cabotagekørsel og kombineret transport, og ikke bilaterale internationale transporter, såkaldt tredjelandskørsel, som vejtransportpakken faktisk lægger op til. Vi troede, at den her pakke ville give baghjul til social dumping, men i går snakkede jeg med næstformanden i Godschaufførernes Landsklub under 3F, Robert Grandt Jakobsen, som siger: Det her er langtfra godt nok; det er tværtimod garantien for nye Padborglejre.

Padborgsagen handlede jo netop om tredjelandskørsel, og det er de smuthuller i denne praksis, som vi har kæmpet for at gøre op med, og hvilket vi faktisk fejrede sammen med vejtransportpakken. Vi mener derfor heller ikke, at der er tale om en korrekt eller tilstrækkelig implementering af vejtransportpakken. Det er jo klart, at SF støtter de andre elementer i lovforslaget, men lovforslaget er mangelfuldt, og vi vil derfor tage initiativ til et ændringsforslag, således at de gældende regler i udstationeringsloven for krav til mindsteaflønning af udstationerede chauffører, som blev vedtaget i Folketinget i 2020, med de samme begrundelser som ved udførelsen af cabotage og kombinerede transporter skal gælde for ikkebilaterale internationale transporter.

Danske chauffører skal ikke smides ud af lastbilerne på grund af skæv og unfair konkurrence fra lavtlønslande. Vi skal ikke finde os i social dumping. Arbejdsgiverne skraldgriner hele vejen til banken, mens billige chauffører udnyttes og arbejdsforholdene presses i nedadgående retning i hele Vesteuropa. Spiralen mod bunden drejes endnu en omgang, og rastepladser overalt i Europa er vinduer ind til fattige parallelsamfund. De er et spejl af den øgede ulighed, hvor chauffører arbejder, lever og bor i førerhusene i ugevis, ja, i månedsvis, og maden bliver tilberedt over primitive gasblus og de ensomme timer slås ihjel med tv fra hjemlandet gennem en parabolantenne på lastbilen. Vi skal ikke finde os i uligheden, hvor arbejdsgiverne er vinderne og lønarbejderne er taberne. En arbejdende underklasse fra lavtlønslande sidder splittet i hver deres lastbil, og vi skal have bedre fælles regler, og de skal håndhæves. Arbejdsgiverne skal rammes på pengepungen, hvis reglerne brydes, og så er der brug for ikke bare en lovgivning som den, vi gennemfører i dag – forhåbentlig med forbedringerne i – men for en samlet vejpakke på EU-plan.

Jeg vil bare sige til sidst: Postkasseselskaber og kattelemme skal sømmes til, EU er hammeren og sømmene er rettigheder til lønarbejderne. Der er brug for en fair transport, som de siger i 3F. Det her er for sølle, regering.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning fra hr. Kristian Pihl Lorentzen. Værsgo.

Tak til hr. Karsten Hønge for en engageret og farverig tale, endda inklusive logo til at krydre med. Det er, som det skal være.

Nu taler SF om, at danske chauffører ikke skal smides ud af førerhusene. Det er jeg sådan set enig i, og derfor vil jeg bare spørge helt konkret: Hvor mange arbejdsløse danske chauffører er der egentlig i øjeblikket?

Tak, og værsgo.

Der er heldigvis brug for rigtig mange chauffører i Europa, og det er der, så længe vi kan forsvare de løn- og arbejdsforhold, som vi har i henholdsvis Danmark og Vesteuropa. Men det er stensikkert, at hvis vi fortsat accepterer postkasseselskaber i Østeuropa og man gennem de postkasseselskaber trækker underbetalte chauffører ind fra f.eks. Filippinerne eller Ukraine, så er det et vrid mod bunden af arbejdsmarkedet i Vesteuropa.

Tak. Spørgeren, værsgo.

Vi er som bekendt helt enige om målet med ordnede forhold og fair konkurrencevilkår. Det er jo sådan set det, vi har arbejdet hårdt for med vejpakken. Men situationen er jo den, at vi mangler i tusindvis af chauffører i øjeblikket, herunder også i Danmark.

Så vil jeg spørge, om hr. Karsten Hønge har læst høringsnotatet, hvor ministeren jo svarer på det her med tredjelandskørsel, og hvor han siger, at Transportministeriet vurderer, at såfremt tredjelandskørsel skal omfattes af omkostningsniveauet, kræver det en fælles indstilling fra arbejdsmarkedets parter.

Tak, og værsgo.

Ja, det har jeg da i høj grad læst, og jeg har da også tænkt mig at konfrontere transportministeren med det senere hen. Som jeg sagde: Det her lovforslag er simpelt hen for sølle, socialdemokrater! Og det der med at pantsætte sin politik hos arbejdsgiverne er da totalt sølle.

Tak til ordføreren. Jeg skal henstille til, at man ikke bruger direkte tiltale, som det netop har været tilfældet.

Den næste ordfører er hr. Henning Hyllested fra Enhedslisten. Værsgo.

Jeg vil slå ned på to ting i det her lovforslag. Det er først lidt om 11-kilosreglen. Det har vist sig, at det er en regel, der ikke lader sig kontrollere, hvis man skal tro dem, der skal kontrollere det, nemlig politiet. Det lader sig ikke kontrollere, og der er rigtig mange omgåelsesmuligheder. Det fremgik meget tydeligt af den oversigt, vi fik vist i Transportministeriet her i sidste uge, tror jeg det var. Vi synes jo, at man her skulle tage og lade fornuften råde. Det duer jo ikke at have regler, der ikke lader sig kontrollere. De er jo lige så gode som ingenting.

Reglen kom i sin tid ind som et ønske fra ikke mindst Dansk Avis Omdeling, DAO, men vi synes jo, at man måske i stedet for skulle lyttet til f.eks. de varebilstransportører, som forsøger at skabe ordentlige forhold. De holder meget til i DTL, og de har orden i tingene og kan jo næsten dagligt berette om, hvordan reglerne omgås, og om, hvordan de er udsat for unfair konkurrence. Og det er det, det handler om. Det handler om at have fair konkurrence, og det handler om social dumping, som er et udbredt fænomen inden for varebilstransport.

Jeg synes også, der er noget andet, man skal være opmærksom på. Det er DTL også i deres høringssvar, hvor de faktisk skriver, at forøgelsen af vægtgrænsen, som også er en del af det her lovforslag, på varebiler fra 2.000 kg til 2.500 kg er en del af et kompromis i forhold til netop 11-kilosreglen. Det synes jeg måske nok at man skal mærke sig og derfor også, synes jeg, komme til fornuft omkring 11-kilosreglen.

Så er der den anden ting, som er implementeringen af vejpakken. Jeg kan til fulde tilslutte mig hr. Karsten Hønges bemærkninger om den. Det er klart, at det er høringssvaret fra 3F, der påkalder sig opmærksomhed. Man kan sige, at lovforslaget her, som skulle implementere vejpakken, jo alene omfatter cabotagekørsel og kombineret transport. Det indeholder ikke tredjelandskørsel, på trods af at man kan sige, at det var det, der var hele udgangspunktet, som skabte hele situationen, der gjorde, at vi har ændret godskørselsloven med henblik på lønniveauet og arbejdsforholdene for udenlandske chauffører, og der er også forslag til vedtagelse nr. V 5, som også hr. Karsten Hønge har citeret fra.

Vi synes egentlig, at EU-reglerne her er ret klare, når man kigger på udstationeringsdirektivet. Det er kun regulære bilaterale transporter og transittransporter, der er undtaget fra udstationeringsdirektivet. Reglerne gælder altså for både cabotagekørsel og kombineret transport, og det er med i lovforslaget, men det gælder også for det, som man i EU-sproget kalder for ikkebilaterale transporter – det er det, vi andre kalder tredjelandskørsel. Og hvis man er i tvivl, kan man jo kigge i udstationeringsdirektivet og kigge i præamblens nr. 13 og 14 omkring løn- og arbejdsforhold og i nr. 22, som omtaler kontrol af udstationeringsreglerne.

I høringsnotatet er det også, som om man i Transportministeriet erkender, at det måske ikke er så smart. Man kommer ind på det, og man afviser ikke at medtage tredjelandskørsel engang i fremtiden, men det kræver, som også ordvekslingen mellem hr. Kristian Pihl Lorentzen og hr. Karsten Hønge viste, en henvendelse fra arbejdsmarkedets parter. Jeg synes selv, at det er lidt søgt, når DA og for den sags skyld også DI på transportområdet, selv om de er lidt mere uldne, vil jeg sige, i deres høringssvar bruger det som begrundelse, for hele øvelsen her går jo ud på at forsøge at dæmme op for løndumping og social dumping i det hele taget. Det handler om at regulere lønforholdene, også ved tredjelandskørsel. Det har der egentlig aldrig været tvivl om.

Så vi synes, at der er en mangelfuld implementering af vejpakken, og vi er ret sikre på, at det her fører til en eller anden form for åbningsskrivelse. Derfor synes vi også, og det vil vi i hvert fald satse meget på i udvalgsarbejdet, at der skal sættes fokus på det her med tredjelandskørsel. Vi vil have en gennemgang af, om det her virkelig er den implementering af vejpakken, der skal finde sted i bl.a. godskørselsloven.

Mange tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste ordfører er hr. Niels Flemming Hansen fra Det Konservative Folkeparti.

Tusind tak for det. Jeg skal gøre det kort, for meget af det er jo allerede blevet sagt i denne debat, og jeg tror, at mange af jer husker mine holdninger til godskørselsloven sådan i generelle termer. Vi glæder os til at følge udvalgsbehandlingen og stiller os i første omgang positivt i forhold til den første del, altså implementeringen af EU's vejpakke. Og jeg vil sige, at vi også vil følge det her med crosstrade, som der ligger i det her, og som DTL jo har været meget fremme med.

Med hensyn til den anden del omkring 11-kilosreglen tror jeg heller ikke, at nogen er i tvivl om, at som det ligger i øjeblikket, kan vi ikke støtte den del. Derfor vil vi også anmode om at få lovforslaget splittet op i to dele. Tak.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning fra hr. Karsten Hønge. Værsgo.

Jeg kan næsten ikke forestille mig andet, end at hr. Niels Flemming Hansen går ind for en fair konkurrence mellem virksomhederne. Det er utrolig svært for et erhvervsliv i et land som Danmark, som er et højtlønsland, at begå sig i konkurrencen med andre lande og mellem hinanden, hvis ikke man sørger for ligesom at have en form for fair vilkår at konkurrere på. Hvordan mener De Konservative så egentlig man skal stille sig, når en arbejdsgiverorganisation her netop siger, at tredjelandskørsel skal følge niveauet for de lande, hvori transporten udføres, altså at det simpelt hen er en krumtap i den her argumentation om at få fair og lige konkurrence med virksomheder? Så er der ikke nogen, der skal føle sig fristet til det, som vi så i Kurt Beier-sagen og i Padborglejren.

Værsgo.

Nu var Kurt Beier-sagen jo ikke en dansk sag. Det var en tysk kørsel, som lå i det der. Men det ændrer jo ikke ved, at det hører til under EU's vejpakke. Jeg vil sige det sådan, at vi går ind for fair og rimelige arbejds- og lønvilkår – det tror jeg heller ikke nogen er i tvivl om – og vi ser jo også netop den her mulighed for behandlingen, som jeg sagde, altså at få uddybet spørgsmålet omkring cross trade, nemlig tredjelandskørsel.

Værsgo. Spørgeren.

Jamen jeg synes, det var rigtig interessant, at hr. Niels Flemming Hansen præcis siger, at Padborgsagen jo netop var i forhold til Tyskland – præcis! Det er derfor, at den her lov vil være en fuldstændig mangelfuld implementering, fordi man netop ikke tager hånd om tredjelandskørsel. Så ved at vedtage det her lovforslag uden ændringer, så er det bare med garanti at sige ja til fremtidige Padborglejre og dermed unfair konkurrence mellem virksomhederne.

Værsgo.

Så er jeg jo glad for, at hr. Karsten Hønge i sin røde T-shirt med logoer på stiller sig op og siger, at han sådan set ikke har lyttet til, hvad jeg sagde. For det, jeg sagde, var, at vi som udgangspunkt stiller os positivt, men glæder os til at følge udvalgsbehandlingen netop i spørgsmålet omkring cross trade. Tak.

Tak for det. Den næste spørger er hr. Henning Hyllested fra Enhedslisten.

Jeg vil så spørge ind til den der 11-kilosregel. Og jeg spørger, fordi jeg tænker på, om hr. Niels Flemming Hansen er fuldstændig argumentresistent, når vi snakker om den der 11-kilosregel. Så vidt jeg ved, har folk fra Det Konservative Folkeparti normalt meget stor respekt for politiet og i det her tilfælde også Rigspolitiet. Og de argumenterer med, at de ikke kan kontrollere det her, og at der er så mange omgåelsesmuligheder. Vi har i sidste uge set eksemplerne på det på et møde ovre i Transportministeriet, hvor hr. Niels Flemming Hansen desværre ikke var til stede, men jeg vil da opfordre ham til, hvis der gives lejlighed, at indfinde sig og være med til at se, hvordan det faktisk kan omgås, og hvor umuligt det er at kontrollere og hermed i det her tilfælde lytte til den sagkundskab eller fornuft, i stedet for sådan krampagtigt at holde fast i det eller være i lommen på – for at sige det rent ud – AVISOMDELINGEN.

Værsgo. Ordføreren.

Jeg er nu glad for at blive beskyldt for at være i lommen på AVISOMDELINGEN. Jeg er nødt til at sige, at jeg ikke er i lommen på nogen, og slet ikke AVISOMDELINGEN. Men hr. Henning Hyllested har fuldstændig ret i, at der var et møde i sidste uge. Som ordfører med relativt mange ordførerskaber havde jeg desværre ikke mulighed for at deltage, men jeg ved, at der kommer en mulighed i forholdsvis nær fremtid til at diskutere det her med politiet og måske se det ved selvsyn, og det vil jeg glæde mig til at deltage i, hvis der på nogen måde er mulighed for det, når vi har fået datoerne.

Tak for det. Hr. Henning Hyllested.

Jamen selvfølgelig kan det virke som en lidt grov beskyldning, når jeg siger, at man er i lommen på nogen, men det er jo, fordi vi her har at gøre med, at politiet – som er dem, der står med fingrene i dejen, om jeg så må sige – meget, meget tydeligt fortæller os, at det her ikke lader sig kontrollere. Synes hr. Niels Flemming Hansen virkelig, at det er fornuftigt at have regler og lovgivning for den sags skyld, som ikke lader sig kontrollere, og hvor der er rigtig, rigtig mange omgåelsesmuligheder? Det er jo altså ekspertisen, der siger, at det forholder sig sådan.

Tak. Værsgo.

Nu er jeg nødt til at sige, at nej, det ved hr. Henning Hyllested også godt jeg ikke gør. Og når vi så taler om at være i lommen på folk, så er jeg nødt til at sige, at der findes fagbevægelser her i landet, som har nydt rigtig, rigtig godt af godskørselsloven og dens ikrafttrædelse – alt for godt. Der er jo tale om et monopol til en bestemt fagforening. 11-kilosreglen har været et bolværk mod, at lovgivningen fik endnu mere vidtgående konsekvenser, og 11-kilosreglen giver i dag varebiler mellem 2.000 kg og 3.500 kg, der leverer mindre pakker eller gods på maksimalt 11 kg stykgods, muligheden for være undtaget tilladelseskravet fra godskørselsloven. Så tal ikke til mig, hr. Henning Hyllested, om at være i lommen på nogen. Jeg bliver fornærmet!

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste på talerstolen er transportministeren. Værsgo.

Ja, jeg har taget det store kompendie med. Det er nemlig et omfattende lovforslag, som vi arbejder med her. Jeg vil gerne indledningsvis takke ordførerne for bemærkningerne til lovforslaget, som jeg anser for at være kronen på værket, når det kommer til den langvarige kamp, som vi i fællesskab har kæmpet, for at sikre gode rammevilkår i EU's vejtransportsektor.

I juni 2020 blev EU's vejpakke vedtaget efter 3 års intensive forhandlinger. Vedtagelsen var og er et stort og vigtigt skridt i den rigtige retning for EU's vejtransportsektor, der med sin grænseoverskridende karakter i mange år har oplevet unfair konkurrence og ringe arbejdsvilkår. Af den grund er jeg glad for, at vi langt om længe står over for implementeringen af den vel nok mest gennemgribende ændring af rammevilkårene for EU's vejtransporter, som vi har set i mange år, og jeg vil her minde om, at den brede opbakning, der har været i Folketinget til det, har været afgørende vigtig for at kunne sikre, at dette arbejde kom igennem i EU. Vejpakken har nemlig været noget, som skiftende regeringer har kæmpet for, og det har været med til at sikre fair og lige konkurrencevilkår i EU's vejtransportsektor og samtidig styrket arbejdsvilkår for chaufførerne, der transporterer gods på EU's landeveje.

Helt konkret vil vejpakken eksempelvis styrke etableringskravene med henblik på at begrænse postkasseselskaberne og deres virke. Det vil begrænse adgangen til at udføre cabotage og ikke mindst sikre, at chaufførers lange hvil – det, der er mere end 45 timer – skal holdes i egnet indkvartering og på virksomhedens regning. Herudover vil det med vejpakken blive klart defineret, hvornår chauffører anses for at være udstationeret.

Nu har der jo været et par bemærkninger om netop spørgsmålet om bl.a. tredjelandskørsel i forbindelse med debatten her, og jeg vil kort forsøge at ridse lidt af det op, som også er tilkendegivet i høringsnotatet, men også helt indledningsvis gribe hr. Henning Hyllesteds opfordring til en teknisk gennemgang, for hvis man skal det spadestik dybere, som jeg tror der kan være et behov for for at forstå de nærmere juridiske afvejninger, så tror jeg faktisk, det ville være nyttigt, at der ikke blot er repræsentanter for mit ministerium til stede, men eventuelt også repræsentanter for Beskæftigelsesministeriet med en nærmere vurdering af disse ting.

Men helt grundlæggende ud fra en helt overordnet indflyvning må man sige, som det også fremgår af lovforslaget i øvrigt, at udstationeringsreglerne omfatter alle typer af kørsel. Det, som hr. Karsten Hønge og hr. Henning Hyllested har påpeget, er spørgsmålet omkring omkostningsniveau. Som det også er blevet nævnt, bl.a. først med henvisning til godskørselsloven, så er det nationalt fastsatte krav. Det vil sige, at den del, der handler om udstationering, handler om de øvrige krav. Det, der handler om omkostningsniveau m.v., er nationale krav, der er sat igennem godskørselsloven.

Som mange nok vil kunne huske – hr. Kristian Pihl Lorentzen var også inde på det – så kom der i sin tid en fælles opfordring fra arbejdsmarkedets parter om at sikre rammevilkårene på det område. På baggrund af det sikrede et bredt flertal i Folketinget en ændring af godskørselsloven, som netop skulle tilsigte at få styr på og kontrol med lønforhold. Det står De Konservative så uden for af de årsager, som hr. Niels Flemming Hansen nævnte, men ikke desto mindre var det et meget bredt flertal i Folketinget, som endte med at gennemføre det, som arbejdsmarkedets parter gav udtryk for.

Derfor er tilgangen her jo, som det også fremgår, den samme, altså at hvis man vil have et tilsyn med aflønningskravet, som i det her tilfælde er et nationalt regelsæt, så ville det kunne komme i stand på baggrund af en fælles opfordring fra arbejdsmarkedets parter. Med andre ord er det ikke noget, som har direkte med vejpakken at gøre. Betyder det, at det ikke kan lade sig gøre? Nej, det kan det godt. Men det forudsætter, at man, i lighed med hvad der lå til grund for det arbejde, der lå forud for godskørselsloven, har et tilsvarende arbejde blandt arbejdsmarkedets parter, og det kan man jo altså vælge at gøre.

Hensynet her handler jo så som sagt om den danske model, hvor man tager udgangspunkt i, at skal man udvide disse nationale regler, vil det ske, hvis der er en fælles indstilling om det fra arbejdsmarkedets parter, og man kan jo ikke afvise, at en sådan vil komme. Hvis det skulle komme, har jeg en forventet formodning om, at de partier, som var med til at lave ændringer i godskørselsloven, også vil være indstillet på at tage en drøftelse af et sådant emne. Det mener jeg i hvert fald ikke vi på nogen som helst måde ville kunne sidde overhørig, det ville ingen regering kunne sidde overhørig, og det ville heller ikke et ansvarligt flertal i Folketinget kunne sidde overhørig. Ikke desto mindre tror jeg, at det vil være meget nyttigt, at vi også grundigt gennemgår, i forbindelse med den lovbehandling, hvorfor det er, at det er sådan, og hvad årsagerne er til, at vi konkluderer, som vi gør, i høringsnotatet, og at jeg svarer her indledningsvis, som jeg gør. Det vil jeg i hvert fald meget gerne at vi klæder hinanden grundigt på i forhold til, for hele pointen med dette lovforslag er jo netop at implementere de regler, som vi er blevet enige om fælleseuropæisk.

Så vil jeg måske også bare sige, at meget væsentligt er det jo selvfølgelig også, at vi med vores arbejde i Danmark også sikrer, at andre lande også gør tilsvarende, og dermed jo altså sikrer, at det er i hele Europa, de her regler kommer til at gælde. Derfor er vi selvfølgelig også ekstraordinært opmærksomme på, at vi implementerer denne pakke, denne EU-pakke, så præcist og nøjagtigt som muligt, og derfor kan jeg også med sindsro give garanti for, at hvis der er det mindste – hr. Henning Hyllested nævnte nogle emner – som man gerne vil have vurderet, vil vi naturligvis sikre det, for vi har kun den ene interesse at sikre, at vi er duksene i klassen, bogstavelig talt, fordi vi med vores eksempel også ville kunne påvirke andre lande til at gennemføre EU's vejpakke på en så præcis måde som muligt. Det er trods alt også Danmark, som i høj grad har været primus motor for, at vejpakken i første omgang kom i stand.

Nå, det var lidt om det. Som følge af vejpakkens nye krav om tilladelse til international godskørsel i varebil har jeg fundet det hensigtsmæssigt også at fremsætte forslag til ændringer i de nationale varebilsregler i samme ombæring. Formålet med lovforslaget er derfor dels at implementere vejpakkens bestemmelser i dansk ret, dels at ændre de nationale varebilsregler, således at de i højere grad stemmer overens med de EU-krav, som vejpakken indfører. Herudover vil ændringen af de nationale varebilsregler være med til at sikre lige konkurrence for alle, der transporterer gods for fremmed regning i varebiler over 2.500 kg, uanset vægten på den pakke, der transporteres.

Her havde jeg jo nok håbet på, at en større del af Folketingets partier havde udtrykt opbakning til forslaget om at ændre de nationale varebilsregler. Særlig fra den borgerlige del af Folketinget savner jeg opbakning til at sikre lige konkurrencemuligheder og lige konkurrencevilkår – noget, som er eksplicit ønsket, også fra en del af transporterhvervets organisationer. Jeg troede faktisk, at lige konkurrencevilkår var en mærkesag for de borgerlige partier.

Jeg mener selvsagt, at det er uholdbart, at vi har regler, som vores myndigheder åbenlyst tilkendegiver er svære at håndhæve i praksis, og at det er vægten af det stykke gods, der transporteres, der afgør, om man er omfattet af en tilladelsesordning eller ej. Man kan selvfølgelig godt have den holdning, at det ikke burde være en barriere at køre gods for fremmed regning, at man har en massiv gæld til det offentlige, eller om man i øvrigt har nogle basale færdigheder, som man har demonstreret i form af kurser, og som er en forudsætning for at få tilladelse til at køre gods. Jeg må bare ærligt indrømme, at jeg har svært ved at forestille mig, at det er den oprigtige holdning, også fra de borgerlige partier, at det skulle være sådan. Jeg har faktisk sådan det udgangspunkt, at jeg altid har antaget, at også borgerlige partier ville foretrække, at man ikke skyldte væsentlige penge til det offentlige, og at man levede op til en sådan almindelig god handel og vandel-praksis osv.

Ikke desto mindre, som flere har nævnt, bl.a. hr. Henning Hyllested og hr. Niels Flemming Hansen, har jeg forud for denne lovbehandling også tilkendegivet over for ordførerne, at der vil være mulighed for på et endnu ikke nærmere defineret tidspunkt at kunne følge politiets indsats i forhold til dette ved selvsyn. Den slags ting kommer jo uforberedt, og det er jo sådan set en del af formålet med kontrollen, at man ikke skal vide, hvornår den er der, men jeg er overbevist om, at vi skal finde en mulighed, hvorved man også ved selvsyn, ved feltstudier, har mulighed for at kunne sætte sig ind i de konkrete komplikationer, der gør, at 11-kilosreglen i praksis ingen effekt har og ikke kan kontrolleres. Og jeg kan så også allerede nu, for ikke at ødelægge nogens forventninger, sige, at jeg endnu har til gode at se pizzaleverancer foretaget med varebiler over 2.500 kg. Det er også sådan, at det stadig væk er en gåde for mig, hvor man i landet skulle lave avisdistribution med biler, der vejer over 2.500 kg.

Jeg har stor respekt for, at man gerne vil tilgodese pizzakørsel, avisdistribution og forskelligt andet. Jeg er af den klare overbevisning, at ved at sætte vægtgrænsen ved 2.500 kg har vi fundet lige præcis den balance, der gør, at man tilgodeser de hensyn, som rigtig mange af de borgerlige ordførere har været bekymret for, og omvendt også sikrer, at man ikke snyder på vægten, når det handler om kørsel med gods for fremmed regning. Det betyder ikke, at vi ikke godt kan tage en drøftelse af de her ting mere konkret. Det kan vi jo så gøre i det følgende, for det kan jo godt være, at der er andre forslag fra borgerlig side til, hvordan man i givet fald ville kunne indhegne det her. Det er ikke sådan, at jeg som minister er argumentresistent. Jeg vil dog mene, at det ville være en fordel, hvis man så også argumenterer med nogle bekymringer, som der faktisk er, om jeg så må sige – og undskyld ordspillet – lidt gods i, altså at der faktisk er en bekymring, og her skal vi nok finde noget andet end pizzaerne, medmindre man spiser nogle helt utrolig store familiepizzaer velsagtens.

Ikke desto mindre har det været en rigtig god debat. Den har ridset nogle af problemstillingerne op, og det viser, at der er et behov for, at der er noget af det her, vi borer yderligere ud, og at vi meget, meget grundigt kigger på disse spørgsmål, der handler om, hvor det er, der er noget, der handler om vejpakken, og hvor der er noget, der er afgrænset i forhold til den danske arbejdsmarkedsmodel. Det sørger jeg for så hurtigt som overhovedet muligt at få foranstaltet at vi kan få uddybet, for det skal vi naturligvis have uddybet, og derfor vil jeg på nuværende tidspunkt sige tak for bemærkningerne, og jeg ser naturligvis frem til den videre behandling her i Folketinget.

Tak til ministeren. Det gav anledning til foreløbig tre korte bemærkninger. Den første er fra hr. Karsten Hønge.

Regeringen må beslutte sig for, hvilken side man vil stå på. Og jeg synes ikke, det må være særlig svært, når man nu er socialdemokrat. Jeg har været inde på Socialdemokraternes hjemmeside, hvor man også skriver: »Lastbilchauffører lever kummerlige liv på danske og europæiske rastepladser, fordi de bliver udnyttet af vognmænd, der går helt til kanten af, hvad de kan tillade sig.«

Jeg synes også, man må beslutte sig som regering: Vil man overholde det forslag til vedtagelse, som vi vedtog her i Folketinget i 2018, V 5, hvor der står:

»I EU-forhandlinger skal regeringen lægge afgørende vægt på danske løn- og arbejdsforhold i forbindelse med« – og det er det første, der bliver nævnt – »tredjelandskørsel til, samt cabotage- og kombitransporter i Danmark«.

Dertil kan vi så lægge høringssvarene fra 3F, og det er de mennesker, der faktisk sidder i førerhusene, fra FH, der organiserer lønmodtagerne i Danmark, og også fra arbejdsgiverorganisationen DTL – Danske Vognmænd. Hvilken side står regeringen på? Er det virkelig ovre hos den ene organisation, der mener at kunne sætte en stopklods for det her, nemlig Dansk Arbejdsgiverforening, der allerede i høringssvarene har sagt, at de ikke har tænkt sig at bidrage til en løsning?

Tak. Ministeren.

Vi står på linje med den danske model, naturligvis, og jeg står naturligvis på mål for den. Det er så også derfor, det er denne regering, som heldigvis med et meget bredt flertal i Folketinget har vedtaget godskørselsloven, som lige præcis sikrer og indfører det tilsyn med aflønningskrav, der skal være. Det er et nationalt regelsæt, og det nationale regelsæt, ja, kan godt udvides, men da det ikke handler om EU-vejpakken, men derimod om et nationalt regelsæt, som er blevet indført på baggrund af en opfordring fra arbejdsmarkedets parter, så er det jo klart, at regeringens dør står fuldstændig åben for, at arbejdsmarkedets parter måtte blive enige om noget sådant i forbindelse med en forhandling eller andet, kunne det f.eks. være.

Der skal ikke være nogen tvivl om, at jeg så selvfølgelig også har en forventning om, at det flertal, det meget brede flertal i Folketinget, som i sin tid var klar til at lægge stemmer til, at vi kunne gennemføre at vedtage godskørselsloven – og det var et noget kompliceret forhandlingsforløb, men det lykkedes dog til sidst – også vil være klar til at følge en tilsvarende opfordring, skulle den komme.

Værsgo til spørgeren.

Jeg giver ikke meget for den der henvisning til den danske model i den her sammenhæng, for hvis det virkelig skulle være så vigtigt for ministeren, hvordan kan Socialdemokratiet så stemme for V 5 i 2018, der udtrykkeligt skriver, at vi skal have tredjelandskørsel omfattet af regler om danske løn- og arbejdsforhold? Det viser, at det er et skinargument.

Sagen er her, at hvis man ikke sætter sig ud over, at Dansk Arbejdsgiverforening har tænkt sig at være stopklods, så sker der ikke noget i det her. Derfor må man da som regering sige: Vi står ved det forslag til vedtagelse, V 5, fra 2018, og i øvrigt de bekymringer, som de her organisationer kommer med.

Og en sidste ting, jeg vil sige, er bare: Hvad med lige at forholde sig til det, som næstformanden i Godschaufførernes Landsklub under 3F, Robert Grandt Jakobsen, siger, nemlig at det eneste, den her lov sikrer, er flere Padborglejre?

Værsgo til ministeren.

Vi kan jo ikke handle på mavefornemmelse. Det kan godt være, at hr. Karsten Hønge foretrækker det, men vi er nødt til at tage udgangspunkt i den danske model og de klare juridiske afgrænsninger, der er i forhold til det. Så lad os derfor få det her afklaret, så også hr. Karsten Hønge føler sig tryg i det her. Og så må vi jo klart opfordre arbejdsmarkedets parter til at blive enige om, at hvis det her er så vigtigt, må vi jo få forhandlet om det. Men det er jo derfor, vi har den afgrænsning, vi har. Det er også derfor, vi har vedtaget en godskørselslov på opfordring af arbejdsmarkedets parter.

Tak. Den næste korte bemærkning er fra hr. Henning Hyllested.

Der findes jo faktisk en vejledning, nemlig EU's vejledning vedrørende national implementering af og information om udstationeringsregler, lønvilkår og fair konkurrencevilkår, som det hedder så knudret i det sprog dernede. Men det dokument viser jo rigtig klart, hvordan EU's kontroldirektiv og EU's udstationeringsdirektiv faktisk skal udmøntes, og herunder altså hvordan man håndhæver, at medlemsstaterne efterlever kravet om betaling af den såkaldte sektorspecifikke lønsats for udstationerede arbejdstagere. Der mener jeg altså ikke, at det er helt i overensstemmelse med den argumentation, ministeren bruger om, at det her er rent nationalt. Det er det efter vores mening ikke, det er i høj grad også et EU-anliggende, som EU selvfølgelig blander sig i og skal kontrollere efterlevelsen af. Og tredjelandskørsel er jo altså omfattet af den udstationering, som den her vejledning også gælder for.

Ministeren.

Som sagt synes jeg, det giver rigtig god mening, at vi også ved en teknisk gennemgang lader ordførerne få fuldt indblik i, hvorfor den vurdering, der er blevet foretaget i det her spørgsmål, når frem til den konklusion, at håndhævelsesdirektivet ikke er gældende for de danske nationale regler om omkostningsniveau, og at der derfor heller ikke ses at være en national forpligtelse til at omfatte tredjelandskørsel på omkostningsniveauet.

Men det ændrer ikke på det, som jeg også tror jeg har sagt adskillige gange nu, nemlig at hvis man inden for det danske arbejdsmarkedssystem bliver enige om at komme med en tilsvarende opfordring på det her område, som man tidligere har gjort, og som førte til den ændring, som vi lavede af godskørselsloven, og som jeg synes er en rigtig god ændring af godskørselsloven, så ser jeg heller ikke noget til hinder for, at man gør det. Men i respekt for den danske arbejdsmarkedsmodel må vi også anerkende, at det her er et nationalt anliggende, som tager udgangspunkt i arbejdsmarkedets parter.

Tak. Spørgeren.

Igen vil jeg sige til ministeren, at det ikke kun er et nationalt anliggende, i hvert fald ikke efter vores mening. Netop udstationeringsdirektivet henviser jo til de nationale lønforhold, og derefter har man hele det der system med vejledning om, hvordan det her så skal håndhæves, og der henvises netop til den her sektorspecifikke lønsats. Så jeg synes helt klart, at der er et EU-aspekt i det her, og der er selvfølgelig også et nationalt lønaspekt i det. Men vi har jo fastsat de nationale lønninger, og når man henviser til dem, er det selvfølgelig, fordi de aftaler skal håndhæves med direktiverne i hånden.

Tak. Ministeren, værsgo.

Som sagt vil jeg meget gerne sikre, at både hr. Henning Hyllested og alle andre får fuldt indblik i, hvorfor vi er nået frem til de konklusioner, og hvad det er for nogle henvisninger, det drejer sig om, herunder hvorfor der er nogle særlige ting, der gør sig gældende inden for den danske arbejdsmarkedsmodel, som jo i nogle tilfælde, må man sige, stiller os i en lidt anden situation, end andre lande nødvendigvis står i. Men det ændrer jo ikke på, at jeg har den dybeste respekt for det, herunder selvfølgelig også hvis man fra arbejdsgiver- og arbejdstagerside kan blive enige om at komme med en opfordring. Så vil det selvfølgelig altid være noget, som regeringen er lydhør over for.

Tak. Den næste korte bemærkning er til hr. Niels Flemming Hansen, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Mange tak for det. Jeg ved jo, at ministeren er en belæst herre og naturligvis også har set de artikler, der er blevet skrevet fælles, fra den blå blok, og dermed også kan have set, at også andre partier er blevet klogere i forhold til godskørselsloven, i og med at der står, at loven fra 2019 var en skidt sag, men 11-kilosreglen sikrede, at den kunne håndteres.

I forhold til 11-kilosreglen kunne jeg godt tænke mig at høre, hvorvidt ministeren har gjort sig nogen tanker om og har en holdning til det her med, at simple distributionsopgaver som omdeling af familiepizzaen eller den almindelige pizza og avisomdeling, der jo vil kræve en godskørselstilladelse, vil påvirke arbejdsudbuddet negativt og øge chaufførmanglen i Danmark.

Værsgo, ministeren.

Ja, altså, al den stund at jeg endnu ikke – hvis man lægger vægtgrænsen på 2.500 kg sådan, at det, der er omfattet, er køretøjer mellem 2.500 og 3.500 kg – har set nogen føre noget, der bare minder om et sandhedsbevis for, at der skulle være en eneste pizza eller andet tilsvarende, som ikke kunne blive fragtet ud til noget dansk hjem, må jeg sige, at så kan jeg ikke se, at det skulle være en udfordring. Og det er jo nok også derfor, at jeg – nej, det er ikke nok derfor. Det er jo derfor, at vi med dette har foreslået det kompromis, som man jo skal huske det er, at vi hæver vægtgrænsen fra 2.000 til 2.500 kg. Det er netop for at sikre, at disse små leverancer dermed er fritstillede, og det havde jeg selvfølgelig også haft en forhåbning om at man kunne se fornuften i.

Værsgo, spørgeren.

Jeg vil også gerne anerkende, at ministeren har løftet vægtkravet til bilerne, og det er bestemt et skridt i den rigtige retning. Så herfra vil jeg sige, at jeg håber, at vi, de forskellige partier i Folketinget, kan sætte os sammen under udvalgsbehandlingen og finde den rigtige løsning på det her problem. Tak.

Ministeren.

Jamen det var jo meget opbyggeligt. Og som sagt, er jeg jo ikke argumentresistent, så hvis det er sådan, at man på anden vis også kan se, at vi kan sikre, at det, som måtte være et bekymringspunkt, også kan adresseres, ville det være rigtig godt.

Lad mig så afslutningsvis for en god ordens skyld bare sige, at jeg da også har konstateret, at der er mange, der har anvendt elementet omkring arbejdsmiljø som et lille budskab omkring det der med 11-kilosreglen, og jeg har godt nok set mange chauffører, som har adskillige pakker med sig, som vejede lige deromkring 10,9 kg, og så er man jo ligesom lige vidt, hvis man slæber rundt på den samme mængde gods, men bare med flere pakker. Så jeg tror, at det også er et lidt dårligt argument.

Mange tak til transportministeren; der er ikke flere, der har bedt om korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Transportudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.