Det næste punkt på dagsordenen er:

10) 1. behandling af lovforslag nr. L 61:

Forslag til lov om ændring af lov om midlertidige foranstaltninger på børne- og undervisningsområdet og folkehøjskoleområdet og for den frie folkeoplysende virksomhed til forebyggelse og afhjælpning i forbindelse med covid-19. (Forlængelse af lovens gyldighed).

Af børne- og undervisningsministeren (Pernille Rosenkrantz-Theil).

(Fremsættelse 10.11.2021).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Jens Joel, Socialdemokratiet.

Tak for det, formand. Med det her lovforslag skal vi sikre, at det fortsat er muligt at iværksætte nødundervisning, hvis skoler eller uddannelsesinstitutioner helt eller delvis lukkes ned efter et konkret påbud fra Styrelsen for Patientsikkerhed. Og det er jo ikke indholdsmæssigt en ny situation – det er faktisk den situation, vi har været i efterhånden rigtig længe omkring corona. Derfor er det her forslag i virkeligheden også bare det, der muliggør, at skulle det blive nødvendigt at lukke ned, skulle man blive påbudt det af Styrelsen for Patientsikkerhed, så skal det selvfølgelig være muligt for skoler og uddannelsesinstitutioner at give den nødundervisning, som er afgørende for, at vores børn og unge kommer bedst muligt igennem.

Derfor er det også klart, at vi har holdt møder med interessenterne, som er meget interesserede i, at det her bliver vedtaget hurtigt, så vi ligesom sikrer, at der er muligheden for at tilbyde undervisningen. De har også sagt, at de ikke har brug for en høring, da de jo godt kender indholdet, fordi det er den lovgivning, der allerede gælder lige nu.

Men det er klart, at det selvfølgelig ikke er ønskeligt eller hensigtsmæssigt, at vi skal hastebehandle, og derfor har det her lovforslag så kort en varighed som muligt, og efter drøftelse med Folketingets partier vil vi også indstille, at gyldigheden kun er frem til umiddelbart før jul, og at undervisningsministeren så i næste uge fremsætter et lovforslag, som kan behandles helt efter standardproceduren, og som kan håndtere, hvordan vi sikrer nødundervisningen på den anden side af den 23. december.

Vi støtter naturligvis forslaget.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, og derfor går vi videre i ordførerrækken til hr. Kenneth Mikkelsen, Venstre.

Tak for det, formand. Undervisningsministeren har anmodet om den her hastebehandling for at forlænge nødloven på børne- og undervisningsområdet, som giver mulighed for at afbøde nogle af de bivirkninger – som vi kunne kalde dem – som der jo er ved covid-19-håndteringen. På børne- og undervisningsområdet gælder det især effekterne af nedlukning og hjemsendelse i forbindelse med smitteudbrud.

I Venstre har vi lyttet til interessenternes ønske om en forlængelse af nødloven, så det fortsat er muligt at tilbyde bl.a. fjernundervisning, afvikling af prøver under tilpassede former m.m. Jeg synes dog også, at der er grund til at kritisere regeringen for, at forlængelsen her i dag skal gennemføres som en hastebehandling. Dem har vi haft for mange af; de er uhensigtsmæssige, de giver større risiko for lovsjusk, og høring af interessenter bliver mangelfuld og utilstrækkelig.

Jeg tænker, at ingen vel troede, at corona ville forsvinde, og alle havde vel en formodning om, at smitten ville stige hen over efteråret og vinteren. Derfor kunne det her lovforslag uden problemer have været fremsat tidligere og også behandlet med normale tidsfrister.

For Venstre har det været afgørende, at nødloven kører i en mere begrænset periode. I tilfælde af yderligere forlængelse efter den 23. december stiller vi som betingelse, at der kommer en ordinær lovbehandling. Vi befinder os ikke i en decideret undtagelsestilstand, og det synes jeg selvfølgelig også arbejdsgangene i Folketinget skal afspejle. Det noterer jeg mig at regeringen også er indforstået med.

Det har samtidig været vigtigt at sikre, at lovforslaget ikke anvendes til de samme massenedlukninger af skoler, klasser og institutioner, som vi tidligere har set under covid-19. Og vi noterer os her, at ministeren har stillet garanti for, at det ikke er intentionen.

Lad mig så afslutningsvis komme med en opfordring. Jeg hører flere og flere eksperter, som udtaler, at corona er en sygdom, som vi som samfund skal lære at leve med, og at vi kan forvente flere lignende epidemier i fremtiden. Så lad os nu i Folketinget komme i gang med en dialog om, hvordan vi så håndterer det i fremtiden – hvad det er for rammer, hvad det er for værktøjer, som vores institutioner mere varigt har brug for – så vi også i fremtiden har brug for færre af den her slags hastebehandlinger og nødlove.

Men Venstre bakker op om lovforslaget i dag. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, og derfor går vi videre til Mette Hjermind Dencker, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Vi har vidst siden foråret, at nødloven ville udløbe her i december, og vi har de seneste par måneder forhandlet overgangen til normalen efter nødloven, bl.a. i forhold til hvordan eksamener skulle afvikles, både i vinterterminen og i sommerterminen 2022.

Hvorfor har vi så ikke drøftet problematikken med hjemmeundervisning ordentligt i ro og mag? Principielt er vi enige i, at hvis skoleklasser skal sendes hjem på grund af corona, bør der være mulighed for fjernundervisning. Derfor har vi også accepteret at hastebehandle en forlængelse. Men vi finder det kritisabelt, at ministeren ikke har taget problemet op i bedre tid. Derfor er det vigtigt, at der parallelt hermed fremsættes et lovforslag til afløsning af nødloven, som kan få en mere normal sagsbehandling her i salen.

Vi noterer os også, at ministeren klart har tilkendegivet, både over for vores udvalg og over for Epidemiudvalget, at det ikke er regeringens intention med forlængelsen af nødloven at udvide mulighederne for, at skolerne kan lukkes ned. Det er helt afgørende for Dansk Folkeparti, at der ikke hjemsendes flere børn end absolut nødvendigt.

Hermed kan vi støtte vedtagelsen af nødloven.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, og derfor går vi videre til fru Ina Strøjer-Schmidt, SF.

Tak. Vores ordfører havde ikke selv mulighed for at være her i dag, så derfor vil jeg gøre rede for SF's holdning. Vi oplever i disse dage en stigning i antallet af smittede med corona. Flere skoler har allerede været nødt til at sende børnene hjem til hjemmeundervisning på grund af smitteudbrud. Derfor er det vigtigt, at vi nu sikrer, at nødloven fortsætter. Alle interessenter på børne- og undervisningsområdet har opfordret os til at udskyde ophævelsen af nødloven.

Hvis nødloven var udløbet den 16. november og der dermed ikke længere var hjemmel til nødundervisning, var det gået ud over børn, unge, forældre, lærere, pædagoger og ledere på skolerne. Hvis en skole havde måttet lukke ned på grund af smitte, ville skolen ikke have kunnet tilbyde børnene og de unge en ordentlig undervisning hjemme. Undervisningen ville dermed være overladt til forældrene eller i nogle familier være overladt til børnene eller de unge selv. Det havde ikke været en holdbar situation, så i SF bakker vi derfor op om lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, og dermed er det fru Lotte Rod, Radikale Venstre.

Tak for det, formand. Jeg er simpelt hen så ked af det på vegne af de mange børn og unge, som har været alt for længe hjemme under corona, og alle de familier, som syntes, det var virkelig svært at få det til at hænge sammen, og derfor har jeg det bare sådan, at jeg næsten ikke kan holde ud, at vi står her og skal behandle det her forslag, som jo er en forlængelse af nødundervisningen. Man behøver ikke snakke særlig meget med elever for at vide, hvor vigtigt fællesskabet i skolen er, altså hvor meget det betyder for dem at være sammen med deres venner og deres lærere, og man behøver heller ikke at snakke særlig meget med ledere eller lærere for at få indtryk af, hvor trætte de er af de mange retningslinjer og de ændringer, der har været igen og igen, og det er næsten ikke til at holde ud at tænke på, hvis vi skal ind i sådan en vinter igen. Derfor tænker jeg, at vi som politikere skal tage et særligt ansvar for at lave en langsigtet plan, sådan at man ved, hvad det er, man kan forholde sig til.

Når vi nu står her i dag og forlænger den her bestemmelse om, at man kan modtage undervisning, når man er sendt hjem, synes jeg jo, det er træls, at vi er nødt til at gøre det med sådan en hastebehandling her. Jeg har også lidt svært ved at se, at man skulle kunne have gjort det helt almindeligt, for det ville jo have forudsat, at vi, allerede da Folketinget åbnede, havde fremsat det her lovforslag. Og hvis jeg sådan lige skal spole tilbage og tænke på, hvad jeg og vi i Radikale Venstre ville have sagt, hvis ministeren var kommet med forslaget, havde jeg nok bare sagt: Vi ønsker virkelig ikke at lave den her bestemmelse, medmindre vi er helt sikre på, at det er nødvendigt. Derfor ville vi alligevel være kommet ind i et eller andet forløb, hvor vi måske godt kunne have ønsket os, at vi havde haft den her diskussion for 1 uge eller for 2 uger, siden, men jeg synes, det virker rimelig urealistisk at tro, at vi havde truffet beslutningen, allerede da Folketinget åbnede.

I Radikale Venstre har vi det meget stramt med hastelovgivning, og derfor har det også været meget vigtigt for os, at vi nu gør det den her gang, som vi jo har sagt til regeringen de tidligere gange, hvor de har lavet hastebehandling, at hvis man skal hastebehandle noget, må man sørge for, at man så sætter en meget snarlig udløbsdato på og så samtidig sætter den almindelige behandling i gang, sådan at man kan få lovforslaget vedtaget på en ordentlig måde, hvor der er tid til en ordentlig høring. Det har ministeren lyttet til, og det betyder meget for, at jeg også kan være med i forslaget i dag.

Så er der en ting til, og det er det her med, hvad det er for en vinter, man som barn og som familie ser ind i, og det er vigtigt for os i Radikale Venstre, at vi, samtidig med at vi nu forlænger muligheden for, at man kan lave fjernundervisning til de elever, der er sendt hjem, får princippet om åbne skoler – altså at vi, i modsætning til hvordan det var sidste vinter, her i Folketinget har et princip med hinanden om, at vi kun lukker skoler og klasser, når det er absolut vigtigt, og at det ikke er noget, vi gør som noget af det første. De to ting er simpelt hen nødt til at følges ad, fordi vi skal have det her princip om åbne skoler for at være sikre på, at vi kun lukker skoler og kun sender elever hjem, når det er allermest nødvendigt, for ellers skal børn have lov til at være i fællesskabet med deres kammerater og deres lærere. Dermed kan Radikale Venstre støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, og derfor går vi videre til hr. Jakob Sølvhøj, Enhedslisten. Værsgo.

Tak. Jeg tænker ikke, at der er nogen, der synes, at det er særlig godt med nødlovgivning. Man kan sige, at det vel ligger lidt i navnet, der antyder, at det ikke er noget, vi ønsker, men noget, vi har fundet nødvendigt. Vi synes i Enhedslisten, at den nødlovgivning, der har fungeret her i en lang periode, har været en fornuftig ramme, både i forhold til at sikre undervisning under nedlukningen, men også for at håndtere de udfordringer, der er fulgt af nedlukningen, når der er blevet åbnet igen.

Med den stigende smitte, der er i samfundet, især blandt de 5-14-årige, er vi helt indstillet på i Enhedslisten, at vi skal forlænge lovgivningen. I forbindelse med de bemærkninger, der allerede er faldet, om det ønskværdige i at have tre behandlinger i dag, vil jeg sige, at jeg vil blive meget overrasket, hvis nogen går op og siger, at det er rigtig godt med tre behandlinger samme dag. Det er rigtig skidt, og vi har selvfølgelig også lige vendt det i vores gruppe. Men jeg vil også sige, at hvis regeringen havde fremsat det her umiddelbart ved Folketingets åbning, er jeg ret overbevist om, at det ikke havde været muligt at skabe bred tilslutning her i kredsen om, at man skulle forlænge lovgivningen. Så derfor tror jeg, vi skal lade være med alt for meget indbyrdes drilleri i den her sammenhæng, men erkende, at vi i fællesskab er nødt til at påtage os et ansvar for, at der kan undervises videre under smidige forhold, hvis smitten bliver ved med at stige, og der er i hvert fald ikke noget, der tyder på, at vi er ude over det problem på tirsdag, hvor nødloven udløber.

Det er rigtig fornuftigt, at regeringen nu imødekommer et ønske om at lade den udløbe allerede før jul, men for os havde det ikke gjort noget, om den først var udløbet den 3. januar, men det er udmærket, og jeg håber, at vi så i fællesskab kan gå ind og forhandle sammen med regeringen om en løsning, som rækker ud over nytår, for jeg tror desværre, at jeg i den her sammenhæng er så pessimistisk at tro på, at vi får behov for at sikre en fleksibilitet også i perioden efter nytår.

Med de bemærkninger støtter Enhedslisten naturligvis, at vi forlænger nødloven, og stemmer for regeringens forslag.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, og derfor er det nu fru Mette Abildgaard, Det Konservative Folkeparti.

Vores ordfører, Mai Mercado, har desværre heller ikke mulighed for at være til stede i salen i dag, og derfor har jeg også lovet at dække ind for hende. I Det Konservative Folkeparti støtter vi forlængelse af nødloven, så det også bliver muligt at give nødundervisning, hvis vi kommer igennem yderligere nedlukninger, herunder også at skabe mulighed for at gennemføre fjernundervisning og afvikle prøver og eksamener.

Men vores støtte til lovforslaget er ikke uden betænkeligheder, som flere andre også har været inde på tidligere i behandlingen at de har, og det er der flere årsager til. Først og fremmest ønsker vi at gå meget, meget langt for at undgå nedlukningen af skoler, og som også fru Lotte Rod var inde på, er det noget, som kommer med store konsekvenser, måske også større konsekvenser, end vi havde forestillet os. Jeg tror, vi alle sammen er blevet klogere i det forløb, vi har været igennem, i forhold til hvor meget smerte det også kan medføre for unge mennesker. Så det her skal ikke ses som et udtryk for et carte blanche i forhold til nedlukninger i stor stil. For det andet er vi også betænkelige ved, at den her lovgivning bliver hastet igennem, også fordi vi synes, det er unødvendigt. At fremsende brev i fredags med ønske om hastelov med planlagt første behandling tirsdag, endelig vedtagelse af lovforslaget i dag torsdag mener vi ikke er udtryk for ordentlighed. Ministeren kunne have sikret en reel lovbehandling med høring af interessenterne. Vi synes, det er blevet for meget hverdag med de her hastebehandlinger, og det sætter nogle demokratiske spilleregler ud af kraft. Derfor er vi også glade for, at vi med lovforslaget pålægger regeringen at fremsætte et nyt lovforslag rettidigt og uden hastebehandling allerede til december, således at regeringen ikke får mulighed for at anvende den her nødlov ind i 2022. Med de ord bakker vi op om forslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, og så går vi videre til den næste ordfører, og det er fru Mette Thiesen, Nye Borgerlige.

Det er paradoksalt at stå heroppe på talerstolen og høre en masse beklage, at der nu er hastelovgivning på det her område igen, for vi havde faktisk et flertal for, at det ikke skulle hastebehandles, men desværre faldt man til patten, så at sige, og desværre blev det borgerlige flertal, der var, for netop ikke at lade det her hastebehandle, droppet. Nu står vi her så i dag og hastebehandler en nødlov på skoleområdet. Da vi så ind i skolelukninger sidste år, da regeringen sendte børnene hjem, var der en hel masse dygtige mennesker, fagfolk, som fortalte om, hvad det var for nogle kæmpestore konsekvenser, det havde at sende alle børnene hjem. Nu er der så blevet drøftet det her med, at man ikke vil massenedlukke skoler osv., men hvorfor i alverden laver man så den her nødlov? Hvis der er syge børn, der er hjemme, kan man som skolelærer – det ved jeg, for det er jeg selv – sagtens sende noget materiale hjem. Så hvorfor i alverden skulle man lave en nødlov med fjernundervisning, hvis det handler om, at man skal lukke skoler kun i korte, korte perioder eller lukke klasser ned i korte perioder? Det giver ikke nogen mening. Hvis du f.eks. skal sende en klasse hjem 1 uge, kan de sagtens få nogle opgaver med hjem at arbejde med. Så det her giver altså ikke nogen mening; det er jeg bare nødt til at sige.

Vi stemte også nej sidste gang, og vi går ikke ind for at give statsministeren og regeringen den magt, som der ligger i, at man kan lukke samfundet ned. Det er der desværre et flertal i Folketinget der har gjort. De stoler åbenbart på, at statsministeren kan forvalte den magt, men det gør vi ikke i Nye Borgerlige. Sidste gang, da skolerne var lukkede, gjorde eksempelvis børnelæge og formand for Dansk Pædiatrisk Selskab Klaus Birkelund Johansen det klart, at på det tidspunkt var det altså ikke i institutionerne eller på skolerne, at børnene blev smittet, for det var altså hjemme hos forældrene, og han mente altså heller ikke, at der var sundhedsfaglig evidens for at holde skolerne lukkede for at bremse smitten. Christian Kanstrup Holm, der er forsker, sagde, at han mente, at der var bevis for, at det ikke nytter noget at lukke skolerne ned. Den samme melding kom fra professor og virulog Søren Riis Paludan, for når man ser på omkostningerne i forhold til gevinsterne, må man sige, at der ikke er belæg for at lukke skoler og daginstitutioner. Det sagde han på det tidspunkt.

Alligevel står vi nu her i dag og hastebehandler en forlængelse af en nødlov på skoleområdet, der skal gøre det muligt at fjernundervise, hvis børnene bliver sendt hjem. Helt ærligt! I Nye Borgerlige går vi ikke ind for, at børnene skal sendes hjem. Corona er en del af samfundet, og det skal det også være, som det også er blevet nævnt fra talerstolen tidligere. Jeg tror, det var en socialdemokratisk statsminister, der i anden henseende sagde: Lev med det! Men vi skal faktisk lære at leve med corona, og det nytter simpelt hen ikke noget, at man bliver ved med bredt at acceptere, at børn og unge udsættes for det at blive sendt hjem og miste. Vi har så stort et efterslæb allerede på nuværende tidspunkt, og børn og unge mistrives og har det rigtig dårligt, fordi de er blevet sendt hjem i rigtig stor stil. Samtidig har vi et meget stort efterslæb i forhold til både det faglige, men også det sociale, og jeg ved, at lærerne kæmper derude for at rette op på de store skader, der også er sket i forhold til coronanedlukningen.

Jeg skal ikke tage mere tid, men jeg kan bare konstatere, at i Nye Borgerlige står vi fast; der siger vi, hvad vi mener, og vi gør også, hvad vi siger, og derfor stemmer vi selvfølgelig nej til den her nødlov. Tak.

Der er en kort bemærkning til fru Lotte Rod, Radikale Venstre.

Jeg får bare lyst til at spørge Nye Borgerlige: Hvad er Nye Borgerliges holdning til, at alle interessenter på det her område – eleverne, lærerne, skolelederne, kommunerne, forvaltningerne – har bedt om at få den her lov?

Det har jeg en meget kort kommentar til. Det er selvfølgelig klart, og jeg kan godt forstå det, at man, når der bliver varslet, at der er et flertal for at opgradere corona til igen at være en samfundskritisk sygdom og derved gøre det muligt at give magten tilbage, sådan at man faktisk kan lukke skoler ned, så sidder derude og tænker: Hvis der sker det, skal vi kunne gøre det her. Men vi ønsker det ikke. Vi ønsker ikke at opgradere corona til en samfundskritisk sygdom. Det er der desværre et stort flertal der ønsker. For vi ønsker ikke at give nogen den magt, så man kan lukke skoler ned.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Derfor siger vi nu velkommen til hr. Henrik Dahl, Liberal Alliance.

Tak for det. De bemærkninger, jeg har, fremkommer jeg selvfølgelig med, fordi jeg er undervisningsordfører, men jeg har også igennem hele coronaforløbet været sundhedsordfører. Det spiller selvfølgelig også ind. Vi skal som samfund lære at leve med corona, og vi skal lære at leve med det i en virkelighed, hvor næsten 90 pct. af de mennesker, som har fået tilbudt vaccine, faktisk er vaccineret. Men vi skal også lære at leve med corona som parlament, og det at leve med corona som parlament består i, at vi skal undgå hastelovgivning, fordi det ødelægger den høringsproces, som er så nyttig – synes jeg – for os alle sammen. Der har vi tid til at tænke os om og skynde os langsomt.

Det er jo ikke muligt endnu at vaccinere børn mellem 6 og 12 år. Vaccinen til at gøre det er blevet frigivet i USA, og mon ikke de europæiske myndigheder følger efter på et tidspunkt. Men indtil videre er problemet faktisk det, at børn ikke bliver særlig syge, men de smitter ret alvorligt, og derfor accepterer vi selvfølgelig, at der i nogle ganske særlige tilfælde kan være behov for at lukke skoler ned. Men vi skal ikke føre en coronapolitik nu, hvor langt de fleste voksne er blevet vaccineret, som ligner den coronapolitik, der blev ført, før vi havde vaccinerne til rådighed.

Med de bemærkninger, som er kommet fra ikke mindst ordførerne fra Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti og også fra fru Lotte Rod, og med de forbehold, der er over for hastelovgivning, kan vi godt støtte lovforslaget. Men det er med alvorlige betænkeligheder, for både som parlament og som samfund skal vi altså leve med corona, og vi skal gøre det på en anden måde, end vi har gjort indtil videre. Tak for ordet.

Tak for det. Der ikke flere ordførere, som har bedt om ordet, og derfor er det nu børne- og undervisningsministeren.

Tak for det, og tak for støtten til det her forslag. Og ja, jeg er også betænkelig ved hastelovgivning – bare for nu at sige det ligeud – det synes jeg ikke er noget, man skal tage på med let hånd. Jeg vil sige, at under hele coronatiden har det været sådan, at vi på Børne- og Undervisningsministeriets område har holdt høringer af mundtlig karakter, selv når vi har haft få timer til det. Altså, vi valgte simpelt hen at gå over til en mundtlig høringsproces, og det gjorde vi helt indledningsvis, da der blev lukket ned – og det har fungeret rigtig godt. Det har det gjort af alle mulige årsager. Det har fungeret godt, fordi det har betydet, at vi har fået enormt meget og utrolig værdifuld og hurtig input i forhold til de ting, vi skulle arbejde med under corona, og som vi direkte har kunnet implementere med det samme.

Jeg var en enormt bekymret, da vi gik ind i coronatiden. Altså, jeg har jo siddet i parlamentet stort set hele mit voksne liv og bruger høringer til rigtig meget i forbindelse med lovgivning, og derfor var en af de ting, jeg var allermest bekymret for, faktisk præcis den manglende høringsperiode. Derfor har de her mundtlige høringer givet os rigtig meget undervejs, og vi har også i forbindelse med det, vi behandler i dag, haft en lignende mundtlig høring, og den her gang var både den politiske følgegruppe og alle interessenter til stede samtidigt. Normalt har det været delt op i to forskellige fora.

Jeg vil sige det sådan: Hvorfor er det så vi hastebehandler nu i dag? Og mit svar vil også være svar på de spørgsmål og de ting, der er blevet rejst heroppe. Det er jo simpelt hen sådan, at hvis man ikke har en permanent nødlov – og det har jeg ikke hørt, at der var nogen der bakkede op om, ingen synes, at der skal være en permanent nødlov – så betyder det, at man i sagens natur får brug for en nødlov for at kunne etablere fjernundervisning, når det er sådan, at pandemien går i stigning igen. Og eftersom pandemien ikke har 3 måneder eller halvanden måned at løbe på, så vi kan nå de 30 dages høring og de 30 dages mellemrum mellem første- og andenbehandlingen, så vil man nødvendigvis komme ind i en situation, hvor man får behov for, at der bliver hastebehandlet, medmindre man laver en permanent nødlov – det vil sige, medmindre vi på undervisningsområdet beslutter os for i fællesskab med hinanden, at vi synes, det er en god idé at have en permanent nødlov.

Det skulle være et nybrud, i forhold til hvordan vi har grebet det an, og det skulle i hvert fald betyde, at hegnspælene har flyttet sig til temmelig gevaldigt politisk. Og så vil det være sådan, at de gange, hvor pandemien udvikler sig, vil vi være nødsaget til at komme tilbage og bede om at få hastebehandlet en lovgivning, for at vi kan reagere på den situation, der er. Og javel, lige nu er det meget få skoler, der er lukket – og heldigvis for det – og derfor er det ganske få skoler, der har brug for den fjernundervisning. Men for dem, hvor skolen er lukket i 14 dage, har forældrene til de børn og i øvrigt børnene selv jo samme behov. For dem er det jo underordnet, om resten at skolerne er lukket. De har et behov for fjernundervisning. Så for at undgå skolehuller, er det vigtigt med den her fjernundervisning. Det er sådan bare for at forklare, hvad der er rationalet bag, at vi går ind og hastebehandler.

Så har vi fået det forslag fra forskellig side, at vi skulle lave en længere behandling; det vil sige lave et lovspor, der har den lange variant, og det har vi valgt at sige ja til. Så i stedet for at sætte slutdatoen for det her forslag, vi behandler i dag, i april, som det egentlig var vores oprindelige intention, så laver vi en længere behandling af det, så den periode, det her gælder for, bliver så kort som muligt, og det har vi i den her sammenhæng talt os frem til er den 23. december. Derfor stiller vi et ændringsforslag i forbindelse med udvalgsbehandlingen, hvor vi rykker det fra den 3. januar næste år til den 23. december i år. Og det er simpelt hen for at sige, at nu hastebehandler vi, men så skal det til gengæld gælde i så kort tid som muligt. Tak til de partier, der er kommet med det input og har stillet det som forslag.

Så er der blevet spurgt rigtig mange gange undervejs, og nu vil jeg bare have sagt det fra Folketingets talerstol også: Den lovgivning, som vi behandler her, gør ingen forskel i forhold til antallet af skoler, der er åbne eller lukkede. Det behandles et helt andet sted, nemlig i forbindelse med epidemiloven. Så det, den her lov gør, er at sige, at hvis der er skoler, der lukker – i øjeblikket er det få skoler, der er lukkede, fordi de har udbrud på de pågældende skoler – er det muligt for de pågældende skoler at gennemføre fjernundervisning. Det må man som udgangspunkt ikke i den almindelige folkeskolelov.

Der er det sådan, at kun hvis man er syg, kan man modtage fjernundervisning. Men en del af dem, der er hjemsendt, har jo ikke en positiv coronatest og er dermed ikke syge og kan dermed ikke modtage fjernundervisning under den almindelige folkeskolelovgivning. Så teknik frem og tilbage. Situationen ville være, at de skoler, der bliver lukket ned, ikke kunne gennemføre en fjernundervisning. Selvfølgelig vil børnene hellere være i skole – det giver sig selv. Men jeg tror, at både børnene og forældrene – det har i hvert fald været tilbagemeldingerne i den tid, vi har haft under corona – langt hellere vil have fjernundervisning end ingenting, og derfor selvfølgelig det her behov.

Men I skal have tak for behandlingen, og tak for den input, der er kommet undervejs. Jeg håber, at vi får en god udvalgsbehandling også, og så selvfølgelig, at vi får en god behandling i forbindelse med det parallelle lovforslag, som vi fremsætter for Folketinget den 17. november, dvs. i den kommende uge, hvor der så er givet tid til, at vi kan foretage en næsten almindelig lovbehandling; høringsfasen bliver lidt kortere, men ellers er den almindelig. Tak for det.

Der er en kort bemærkning til fru Lotte Rod, Radikale Venstre.

Først vil jeg starte med at sige tak for imødekommelsen af, at vi kan gøre det på den her måde, hvor vi sørger for, at det hastebehandlede lovforslag her udløber ret hurtigt, og at vi så laver en almindelig proces. Men jeg tog egentlig ordet for lige at bede ministeren om at skære det helt ud i pap, for ministeren sagde en lille smule om det. Nye Borgerlige siger jo det her med, at læreren bare kan give nogle opgaver med hjem. Hvis det var sådan, var der jo ikke nogen grund til, at vi lavede den her lov, så vil ministeren ikke godt skære det ud i pap, så alle forældre derude kan høre det? Hvordan vil situationen være for eleverne på de skoler, hvis ikke nødloven her fortsatte?

Ministeren.

Så vil forholdene være sådan, at der stadig væk vil være mulighed for nødpasning, for det er hjemlet i epidemilovgivningen, og det vil sige, at for de få grupper, det drejer sig om, vil der være nødpasning. Det var under hele coronanedlukningen under 10 pct., det gjaldt for.

De resterende 90 pct. kan man i sagens natur give opgaver med hjem, men de vil jo være helt overladt til sig selv, forstået på den måde, at børnene alt andet lige selv ville skulle finde på en struktur i hverdagen, og hvis der var noget, vi lærte af det med fjernundervisning, så var det, at det gjorde en kæmpe forskel, at man gennemførte fjernundervisning, at der var noget at stå op til om morgenen, at der f.eks. var et fællesskab omkring noget. Altså, der var jo nogle, der lavede de mest fantasifulde undervisningsforløb, selv om børnene sad derhjemme og blev fjernundervist. Så gik alle en tur rundt om blokken eller rundt om søen, alt efter hvor de boede henne, mens de hørte den samme podcast, og mødtes så tilbage ved skærmen med læreren en halv time senere. Så havde alle hørt podcasten og diskuterede den så igennem. Alle de ting ville ikke kunne lade sig gøre. Så ville børnene simpelt hen være hjemsendt, som om der var ferie, bare på nær den lille detalje, at mor og far ikke havde ferie.

Tak for det, og tak til ministeren.

Da der er ikke flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Børne- og Undervisningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.