Tak for det, og tak for støtten til det her forslag. Og ja, jeg er også betænkelig ved hastelovgivning – bare for nu at sige det ligeud – det synes jeg ikke er noget, man skal tage på med let hånd. Jeg vil sige, at under hele coronatiden har det været sådan, at vi på Børne- og Undervisningsministeriets område har holdt høringer af mundtlig karakter, selv når vi har haft få timer til det. Altså, vi valgte simpelt hen at gå over til en mundtlig høringsproces, og det gjorde vi helt indledningsvis, da der blev lukket ned – og det har fungeret rigtig godt. Det har det gjort af alle mulige årsager. Det har fungeret godt, fordi det har betydet, at vi har fået enormt meget og utrolig værdifuld og hurtig input i forhold til de ting, vi skulle arbejde med under corona, og som vi direkte har kunnet implementere med det samme.
Jeg var en enormt bekymret, da vi gik ind i coronatiden. Altså, jeg har jo siddet i parlamentet stort set hele mit voksne liv og bruger høringer til rigtig meget i forbindelse med lovgivning, og derfor var en af de ting, jeg var allermest bekymret for, faktisk præcis den manglende høringsperiode. Derfor har de her mundtlige høringer givet os rigtig meget undervejs, og vi har også i forbindelse med det, vi behandler i dag, haft en lignende mundtlig høring, og den her gang var både den politiske følgegruppe og alle interessenter til stede samtidigt. Normalt har det været delt op i to forskellige fora.
Jeg vil sige det sådan: Hvorfor er det så vi hastebehandler nu i dag? Og mit svar vil også være svar på de spørgsmål og de ting, der er blevet rejst heroppe. Det er jo simpelt hen sådan, at hvis man ikke har en permanent nødlov – og det har jeg ikke hørt, at der var nogen der bakkede op om, ingen synes, at der skal være en permanent nødlov – så betyder det, at man i sagens natur får brug for en nødlov for at kunne etablere fjernundervisning, når det er sådan, at pandemien går i stigning igen. Og eftersom pandemien ikke har 3 måneder eller halvanden måned at løbe på, så vi kan nå de 30 dages høring og de 30 dages mellemrum mellem første- og andenbehandlingen, så vil man nødvendigvis komme ind i en situation, hvor man får behov for, at der bliver hastebehandlet, medmindre man laver en permanent nødlov – det vil sige, medmindre vi på undervisningsområdet beslutter os for i fællesskab med hinanden, at vi synes, det er en god idé at have en permanent nødlov.
Det skulle være et nybrud, i forhold til hvordan vi har grebet det an, og det skulle i hvert fald betyde, at hegnspælene har flyttet sig til temmelig gevaldigt politisk. Og så vil det være sådan, at de gange, hvor pandemien udvikler sig, vil vi være nødsaget til at komme tilbage og bede om at få hastebehandlet en lovgivning, for at vi kan reagere på den situation, der er. Og javel, lige nu er det meget få skoler, der er lukket – og heldigvis for det – og derfor er det ganske få skoler, der har brug for den fjernundervisning. Men for dem, hvor skolen er lukket i 14 dage, har forældrene til de børn og i øvrigt børnene selv jo samme behov. For dem er det jo underordnet, om resten at skolerne er lukket. De har et behov for fjernundervisning. Så for at undgå skolehuller, er det vigtigt med den her fjernundervisning. Det er sådan bare for at forklare, hvad der er rationalet bag, at vi går ind og hastebehandler.
Så har vi fået det forslag fra forskellig side, at vi skulle lave en længere behandling; det vil sige lave et lovspor, der har den lange variant, og det har vi valgt at sige ja til. Så i stedet for at sætte slutdatoen for det her forslag, vi behandler i dag, i april, som det egentlig var vores oprindelige intention, så laver vi en længere behandling af det, så den periode, det her gælder for, bliver så kort som muligt, og det har vi i den her sammenhæng talt os frem til er den 23. december. Derfor stiller vi et ændringsforslag i forbindelse med udvalgsbehandlingen, hvor vi rykker det fra den 3. januar næste år til den 23. december i år. Og det er simpelt hen for at sige, at nu hastebehandler vi, men så skal det til gengæld gælde i så kort tid som muligt. Tak til de partier, der er kommet med det input og har stillet det som forslag.
Så er der blevet spurgt rigtig mange gange undervejs, og nu vil jeg bare have sagt det fra Folketingets talerstol også: Den lovgivning, som vi behandler her, gør ingen forskel i forhold til antallet af skoler, der er åbne eller lukkede. Det behandles et helt andet sted, nemlig i forbindelse med epidemiloven. Så det, den her lov gør, er at sige, at hvis der er skoler, der lukker – i øjeblikket er det få skoler, der er lukkede, fordi de har udbrud på de pågældende skoler – er det muligt for de pågældende skoler at gennemføre fjernundervisning. Det må man som udgangspunkt ikke i den almindelige folkeskolelov.
Der er det sådan, at kun hvis man er syg, kan man modtage fjernundervisning. Men en del af dem, der er hjemsendt, har jo ikke en positiv coronatest og er dermed ikke syge og kan dermed ikke modtage fjernundervisning under den almindelige folkeskolelovgivning. Så teknik frem og tilbage. Situationen ville være, at de skoler, der bliver lukket ned, ikke kunne gennemføre en fjernundervisning. Selvfølgelig vil børnene hellere være i skole – det giver sig selv. Men jeg tror, at både børnene og forældrene – det har i hvert fald været tilbagemeldingerne i den tid, vi har haft under corona – langt hellere vil have fjernundervisning end ingenting, og derfor selvfølgelig det her behov.
Men I skal have tak for behandlingen, og tak for den input, der er kommet undervejs. Jeg håber, at vi får en god udvalgsbehandling også, og så selvfølgelig, at vi får en god behandling i forbindelse med det parallelle lovforslag, som vi fremsætter for Folketinget den 17. november, dvs. i den kommende uge, hvor der så er givet tid til, at vi kan foretage en næsten almindelig lovbehandling; høringsfasen bliver lidt kortere, men ellers er den almindelig. Tak for det.