L 60 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22
L 60 Bilag 1
Offentligt

Brevdato

Afsender

Modtagere

Akttitel

Identifikationsnummer

Versionsnummer

Ansvarlig

Vedlagte dokumenter

Akt uden titel

1284115

Jacob Ryholt Schmidt

Aktdokument

overskudsvarme - ekstern høring

KL's høringssvar til forslag til ændring af lov om varmeforsyning

2021-10-06 J nr 2019-89505 Aalborg Portland Høringssvar t Energistyrelsen

211006-Ørsteds_høringssvar-Lov_om_ændring_af_varmeforsyningsloven-Jnr_2019-89505

20211006 LF høringssvar over forslag til lov om ændring af lov om varmeforsyning mm

Brintbranchens høringssvar vdr. ændring af lov om varmeforsyning mm 06 10 2021

CTR_DM-#105426-v1-

CTR_høringssvar_til_Energistyrelsen_Ekstern_høring_om_ændring_af_lov_om_varmeforsyning_mm__

Dansk Energi høringssvar_ Overskudsvarmeregulering 7.0

DI høringssvar

H285-21_Forslag til lov om ændring af lov om varmeforsyning mm_041021

Høring ændring af lov om varmeforsyning ENS oktober 2021-214399.3.0

Høringssvar DFj Overskudsvarme 6 oktober 2021

Høringssvar fra Procesindustrien vedr. overskudsvarme

Høringssvar om ændring af lov om varmeforsyning mm 1.0

Høringssvar til lovforslag ov.varme j.nr. 2019-89505_CPKELCO

Høringssvar vedrørende J nr. 2019-89505

Høringssvar

Journalnummer 2019-89505 - Høring af ændring varmeforsyningsloven

RGOs Høringssvar til udkast til ændring af lov om varmeforsyning mm 05.10.2021

SLF-MP-2-NY21093008480

SYNERGIs Høringssvar til ændring af lov om varmeforsyning

EON Danmark Høringssvar til lov om ændring af lov om varmeforsyning m.m_2019-89505

Høringssvar fra Dansk Erhverv - overskudsvarmeregulering

Høring over forslag til lov om ændring af lov om varmeforsyning mm

Høringssvar vedr lov for fremme af overskudsvarme HOFOR 6 okt 2021

Jacob Ryholt Schmidt (Sagsbehandler, Varme)

Dokumenter uden PDF-version

(ikke vedlagt)

Udskrevet

07. okt 2021

L 60 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

-- AKT 1284115 -- BILAG 1 -- [ Aktdokument ] --

L 60 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

-- AKT 1284115 -- BILAG 2 -- [ overskudsvarme - ekstern høring ] --

6. oktober 2021

FSTS j.nr. 21/10165

ENS j.nr. 2019-89505

HØRINGSSVAR OVER FORSLAG TIL LOV OM

ÆNDRING AF LOV OM VARMEFORSYNING MM.

(OVERSKUDSVARME)

INDLEDNING

Forsyningstilsynet fremsender hermed bemærkninger til høring over

Forslag til lov om

ændring af lov om varmeforsyning, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om af-

gift af stenkul, brunkul og koks m.v. og lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.

(Prisregulering af og energieffektiviseringsordning med afgiftsfritagelse for overskuds-

varme),

som er sendt i høring den 8. september 2021.

Forsyningstilsynet står naturligvis til rådighed for uddybning af bemærkningerne i nær-

værende høringssvar.

Generelt er Forsyningstilsynet enig i, at der bør gennemføres en ændring af varmefor-

syningsloven, som indeholder en bagatelgrænse på overskudsvarmeleverancer på un-

der 0,25 MW, da varmemængderne her er så små, at de administrative omkostninger

for både overskudsvarmeleverandørerne (herefter OV-leverandørerne) og Forsynings-

tilsynet ikke står mål med gevinsterne ved regulering/tilsyn.

Forsyningstilsynet vurderer ligeledes, at der for større overskudsvarmemængder fort-

sat bør eksistere en økonomisk regulering, som på den ene side sikrer et rimeligt øko-

nomisk incitament til at udnytte overskudsvarmen for overskudsleverandørerne, og på

den anden side sikrer forbrugerne billigst mulig varme.

FASTSÆTTELSE AF PRISLOFT

For så vidt angår fastsættelsen af et prisloft bemærkes, at det følger af lovforslaget, at

VE-prisloftet tænkes fastsat som et landsdækkende prisloft baseret på de gennemsnit-

lige omkostninger til de billigste, alternative eksisterende varmeproduktionsanlæg ba-

seret på vedvarende energi. Dette følger også af politiske aftale af 7. september 2021.

Efter Forsyningstilsynets opfattelse, er det dog uklart, hvorvidt denne metode er den

bedst egnede til at beregne et VE-prisloft.

Forsyningstilsynet gør opmærksom på følgende udfordringer, hvis datametode og da-

tagrundlag til beregning af prisloft begrænses:

FORSYNINGSTILSYNET

Torvegade 10

3300 Frederiksværk

Tlf. 4171 5400

[email protected]

www.forsyningstilsynet.dk

L 60 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Side 2/6



Metodisk synes det ikke at være en hensigtsmæssig opgørelsesmetode kun

at beregne overskudsvarmeprisloftet ud fra et gennemsnit af de billigste eksi-

sterende VE-anlæg. Disse anlæg kan være f.eks. 1, 5, 10 og/eller 20 år gamle

(eller endnu ældre), og der er en betydelig risiko for, at de billigste af disse an-

læg ikke i tilstrækkelig grad afspejler varmekøbers muligheder for alternative

investeringer i de billigste varmeproduktionsanlæg, der anvender vedvarende

energi. De billigste anlæg kan meget vel være VE-anlæg, som er fuldt afskre-

vet, enten fordi de er gamle eller fordi varmeproducenten har afskrevet over

meget kort tid (varmeforsyningsloven giver mulighed for at afskrive et helt an-

læg på bare 5 år).

Det er metodisk uklart, hvad der menes med ”gennemsnit af de billigste”, da

beregningen herefter kan være gennemsnittet af de 2, 5, 10 eller 20 billigste

VE-anlæg. Det kan dog have endog meget stor betydning, om gennemsnittet

beregnes ud fra de 2, 10 eller 20 billigste anlæg.

Der lægges i lovforslaget op til, at datagrundlaget skal være priseftervisninger

fra eksisterende anlæg baseret på vedvarende energi. Forsyningstilsynet gør

opmærksom på, at mange varmeforsyningsanlæg har flere typer anlæg, som

de under ét anmelder til Forsyningstilsynet. Der priseftervises ikke særskilt for

kun VE-anlæg. Det er derfor vanskeligt og byrdefuldt at pålægge alle varme-

forsyningsvirksomheder at skulle udskille disse VE-anlæg (med omkostnings-

fordelingsproblemer mv.).



Forsyningstilsynet foreslår derfor, at der gives en bred hjemmel til Forsyningstilsynet,

således Forsyningstilsynet kan fastsætte prisloft på baggrund af det bedst mulige data-

grundlag, herunder (men ikke begrænset til) Forsyningstilsynets egne data om prisef-

tervisninger. Forsyningstilsynet foreslår i den forbindelse, at det bliver indskrevet i lov-

bemærkningerne, at Forsyningstilsynet også vil kunne inddrage data fra Energistyrel-

sens Teknologikatalog. Forsyningstilsynet bemærker i øvrigt, at det er vigtigt, at det

fremgår klart af loven, at det er de samlede omkostninger, der kan indregnes i prislof-

tet.

I øvrigt bør Energistyrelsen undersøge, om der er behov for at indsætte specifikke be-

myndigelsesbestemmelser til at udstede regler om de særlige overgangsordninger for

eksisterende leveringsforhold af overskudsvarme, herunder OV-leverandørens mulig-

hed for indregning af overskud i overgangsperioden, jf. varmeforsyningslovens § 20 b.

BEMYNDIGELSE TIL AT FASTSÆTTE PRISLOFT

Forsyningstilsynet noterer sig, at der i lovforslaget lægges op til, at prisloftet skal fast-

sættes af Forsyningstilsynet, men at Klima-, energi- og forsyningsministeren/Energisty-

relsen kan fastsætte prisloftet, indtil rammerne for Forsyningstilsynet er fastlagt, og/el-

ler hvis datagrundlaget er utilstrækkeligt.

Efter Forsyningstilsynets opfattelse bør det dog fremgå endnu mere klart (eventuelt af

selve lovteksten), at det er udgangspunktet, at prisloftet fastsættes af Forsyningstilsy-

net. Forsyningstilsynet foreslår yderligere, at det skrives ind i lovforslaget, at Forsy-

ningstilsynet vil kunne fastsætte prisloftet på baggrund af et skøn.

L 60 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Side 3/6

Da det er hensigten, at prisloftet kan fastsættes af Forsyningstilsynet, er det endvidere

vigtigt, at bemyndigelsesbestemmelserne generelt indeholder de fornødne hjemler så-

ledes, at Forsyningstilsynet kan varetage den opgave, som Forsyningstilsynet er til-

tænkt i den bekendtgørelse, der vil blive udarbejdet i medfør af forslaget til ny § 20,

stk. 18 i varmeforsyningsloven.

Såfremt Energistyrelsen fastsætter første prisloft, er det efter Forsyningstilsynets opfat-

telse vigtigt, at dette arbejde sker i en tæt dialog med Forsyningstilsynet. Forsyningstil-

synet ønsker i den sammenhæng dialog om metode og datagrundlag med henblik på

at sikre sammenhæng i forhold til de prislofter, der efterfølgende skal fastsættes af til-

synet. Forsyningstilsynet ønsker også afklaret, om prisloftet under en midlertidige ord-

ning (administreret af Energistyrelsen) vil kunne fastlåses.

ADMINISTRATIVE KONSEKVENSER FOR FORSYNINGSTILSYNET OG VAR-

MEFORSYNINGSVIRKSOMHEDERNE MV.

Forsyningstilsynet vurderer, at lovforslaget potentielt kan medføre en betydelig for-

øgelse af tilsynets administrative omkostninger, herunder i særdelshed i forbindelse

med Forsyningstilsynets nye opgaver med fastsættelse af VE-prisloft, behandlingen af

sager om individuelt prisloft samt midlertidige forhøjelser af prisloftet. Det er dog van-

skeligt at opgøre disse omkostninger, da den nærmere udmøntning af forslaget i be-

kendtgørelsesform endnu ikke foreligger.

Forsyningstilsynet gør i den forbindelse opmærksom på, at selv hvis Energistyrelsen

skulle fastsætte prisloftet for 2022, så vil Forsyningstilsynet allerede i 2022 skulle

bruge betydelige ressourcer på at udregne et generelt VE-prisloft for 2023. Derfor må

det forventes, at der allerede fra 2022 vil være en væsentlig stigning i Forsyningstilsy-

nets administrative omkostninger.

I lovforslaget og de tilhørende bemærkninger lægges op til, at der kan undtagelser fra

det generelle prisloft og fastsættes individuelle prislofter. Efter Forsyningstilsynets op-

fattelse er det væsentligt, at det samtidig fremgår, at dette kun kan ske i helt særlige

tilfælde.

Forsyningstilsynet vurderer således, at udmelding af individuelle prislofter kan være

ressourcekrævende, da det forudsætter en konkret vurdering af dokumentation for, at

prisloftet skal forhøjes. Forsyningstilsynet understreger, at der vil være et betydeligt in-

citament for varmeforsyningsvirksomhederne til at søge om individuelt prisloft, så snart

det generelle prisloft faktisk har en effekt på prisen. Antallet af sager om individuelle

prislofter må forventes bl.a. at afhænge af niveauet for det generelle VE-prisloft. Der

må som udgangspunkt forventes flere sager jo lavere det generelle VE-prisloft er.

Forsyningstilsynet ønsker derudover, at det afklares i lovbemærkningerne, om OV-le-

verandøren selv vil kunne ansøge Forsyningstilsynet om et forhøjet individuelt prisloft.

Forsyningstilsynet gør her opmærksom på, at OV-leverandøren vil have en stor inte-

resse i et forhøjet individuelt prisloft, da et forhøjet prisloft som udgangspunkt kun vil

indebære forhøjede omkostninger for det kollektive varmeforsyningsanlæg, mens OV-

leverandøren derimod vil kunne kræve en højere pris for overskudsvarmen.

L 60 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Side 4/6

Forsyningstilsynet skal yderligere bemærke, at Forsyningstilsynets tilsyn med den del

af lovforslaget, som omhandler kollektive varmeforsyningsvirksomheds (videre)salg af

overskudsvarme, kan være yderst vanskelig eller ineffektiv, da der med foreslåede re-

gulering vil være en betydelig asymmetrisk information mellem varmeforsyningsvirk-

somheden og Forsyningstilsynet, eftersom det alene er varmekøber, som kan opgøre

substitutionsprisen. Det skal bemærkes, at i andre substitutionsprissager, som Forsy-

ningstilsynet igennem årene har ført, har varmekøber haft et betydeligt incitament til at

opgøre substitutionsprisen korrekt over for Forsyningstilsynet, da varmekøber i disse

sager bruger substitutionsprisen til at få varmesælger til at reducere sin salgspris. Det-

te vil ikke som udgangspunkt være muligt i sager om overskudsvarme, da OV-leveran-

døren ikke selv rammes (direkte) af substitutionsprisprincippet.

Det fremgår yderligere af lovforslaget, at Forsyningstilsynet samtidig forventes at få

færre sager forbundet med behandling af anmeldelser fra OV-leverandører, da OV-le-

verandører med dette lovforslag ikke vil være omfattet af varmeforsyningslovens an-

meldelsesregler, herunder kravet i Forsyningstilsynets anmeldelsesbekendtgørelse om

anmeldelse af budget og priseftervisninger. Forsyningstilsynet gør dog opmærksom

på, at disse sager i dag udgør en uvæsentlig del af tilsynets sager og i øvrigt ikke an-

ses for ressourcekrævende at behandle.

Forsyningstilsynet fremhæver i sammenhæng med ovenstående, at lovforslaget på

den anden side medfører, at de varmeforsyningsvirksomheder, der køber overskuds-

varme, særskilt vil skulle opgøre og indrapportere deres egne omkostninger til udnyt-

telsen af overskudsvarme samt opgøre de omkostninger (herunder anlæg, drift, vedli-

gehold, finansiering mv.), der er forbundet at transportere varmen fra OV-leverandø-

ren. Denne indrapportering er nødvendig for, at varmeforsyningsvirksomheden kan op-

fylde sin anmeldelsespligt over for Forsyningstilsynet, jf. varmeforsyningslovens § 21,

stk. 1. Forsyningstilsynet forventer, at tilsynet vil skulle bruge ressourcer på at vurdere

korrektheden af disse særskilte opgørelser.

I relation til energieffektiviseringsordningen, har Forsyningstilsynet noteret, at ordnin-

gen forventes administreret i Energistyrelsen. Såfremt ministeren ønsker at overføre

hele eller dele af opgaven vedr. tilsynet med ordningen til Forsyningstilsynet, vil der

være tale om en ny opgave, der kræver tilførsel af ressourcer til Forsyningstilsynet.

ØVRIGE BEMÆRKNINGER

Forsyningstilsynet skal indledningsvis henvise til de mere tekstnære/tekniske bemærk-

ninger til lovforslaget, som er fremsendt til Energistyrelsen den 1. september 2021 og

den 28. september 2021. Udover, hvad der følger af de allerede fremsendte bemærk-

ninger, skal især følgende fremhæves:

DEFINITION AF VIRKSOMHEDER MV.

I § 20, stk. 1 og stk. 18, samt bemærkningerne hertil, anvendes der 4 begreber:

”Industrivirksomheder”.

”Levering af overskudsvarme fra virksomheder…… varmekapacitet

over

0,25

MW”.

L 60 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Side 5/6

”Levering af overskudsvarme fra virksomheder…… varmekapacitet

under

0,25 MW”.

”Overskudsvarmeleverandører”.

Forsyningstilsynet vurderer, at det vil øge forståelsen af lovforslaget, hvis der i be-

mærkningerne bliver redegjort for de omhandlede typer af virksomheder samt for de-

res retsstilling. Forsyningstilsynet har således forstået, at det er hensigten, at der skal

gælde følgende:

Ad 1) Ingen ændring i forhold til gældende ret. Dvs. ”industrivirksomheder” omfattes af

prisreguleringen i kap. 4. Dog bemærker Forsyningstilsynet, at en væsentlig del af

disse ”industrivirksomheder” i praksis vil blive omfattet af ny stk. 18.

Ad 2) Omfattes alene af prisreguleringen, jf. den nye § 20, stk. 18 (som må formodes

at bygge videre på den ordning, der fremgår af § 20, stk. 1, hvor ”industrivirksomheder”

som sådan omfattes) (jf. lovforslagets § 1, nr. 2). Omfattes dog ikke af § 21, stk. 1 (an-

meldelse), samt § 21, stk. 4 (indgrebsbeføjelsen). Se dog nedenfor om indgrebsbefø-

jelsen.

Ad 3) Omfattes ikke længere af § 20 (dermed heller ikke § 21, stk. 1 (anmeldelse)

samt § 21, stk. 4 (indgrebsbeføjelsen) - dvs. undtages reelt hele prisreguleringen i kap.

Ad 4) Som det er lagt op svarer dette reelt til nr. 2.

Hvis denne forståelse er korrekt, kan det med fordel præciseres i bemærkningerne til

lovforslaget med henblik på at skabe klarhed over, hvilke af de her – ret forskellige ord-

ninger – en konkret virksomhed bliver omfattet af.

INDGREBSBEFØJELSE OVER FOR OVERSKUDSVARMELEVERANDØR

Som det fremgår ovenfor, reguleres der i ny § 20, stk. 1, 3. pkt. og ny stk. 18, en ”akti-

vitet”: levering af overskudsvarme.

I ny § 21, stk. 4, 2. pkt., er det imidlertid en juridisk person, der reguleres. Energistyrel-

sen bør overveje, om denne konstruktion er tilsigtet og/eller hensigtsmæssig.

Det følger konkret af lovforslagets § 1, nr. 6, at der indsættes en bestemmelse som ny

§ 21, stk. 4. 2. pkt., hvorefter Forsyningstilsynets indgrebsbeføjelser efter § 21, stk. 4,

kun kan gøres gældende over for det kollektive varmeforsyningsanlæg, som over-

skudsvarmen leveres til.

Efter de nugældende regler omfattes overskudsvarmeleverandører og deres over-

skudsvarmeleverance af indgrebsbeføjelsen i § 21, stk. 4. Ovenstående giver derfor

anledning til 2 spørgsmål:

- vil Forsyningstilsynets indgrebsbeføjelse efter § 21, stk. 4, ikke længere være (di-

rekte) gældende over for overskudsvarmeleverandører over 0,25 MW?

- eller gælder begrænsningen kun for ”overskudvarmeleverancen”?

Potentielt kan ovenstående indebære en

de facto

udskrivning af overskudsvarmeleve-

randører over 0,25 MW fra indgrebsmuligheden i § 21, stk. 4, da mange af de involve-

rede virksomheder (som ikke er kollektive varmeforsyningsvirksomheder) stort set kun

L 60 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Side 6/6

leverer overskudsvarme i relation til varmeforsyningsloven. Man kan sige, at aktiviteten

de facto

udelukker subjektet fra lovgivningen.

Som Forsyningstilsynet forstår ordningen, er det således tanken, at overskudsvarme-

leverandøren/leverancen alene omfattes af prisreguleringen, jf. den nye § 20, stk. 18

(jf. lovforslagets §, nr. 2)

Ved at undtage overskudsvarmeleverandører/-leverancer over 0,25 MW fra anvendel-

sesområdet for § 21, stk. 4, sker der således en indskrænkning i Forsyningstilsynets

indgrebsbeføjelser.

Det følger bl.a. af § 21, stk. 4, at Forsyningstilsynet kan gribe ind, hvis priser, betingel-

ser mv. er ”urimelige”. Indholdet af urimelighedsbegrebet har især været udfyldt af ad-

ministrativ praksis, og omfatter eksempelvis emner som: ”fordeling på faste og variable

omkostninger”, sager om ”omkostningsfordelinger” samt sager om ”varsling”.

Som Forsyningstilsynet forstår den foreslåede ordning, så kan der således ikke læn-

gere træffes afgørelser vedrørende urimelighedsbegrebet i forhold overskudsvarmele-

verandører (og leverancer) over 0,25 MW.

Det bør i det lys overvejes, om det er hensigtsmæssigt (direkte/indirekte) at undtage

overskudsvarmeleverandører/leverancer over 0,25 MW fra området for § 21, stk. 4.

Da Forsyningstilsynets beføjelser efter den nye § 21, stk. 4, kun kan gøres gældende

over for det kollektive varmeforsyningsanlæg, vil det kollektive varmeforsyningsanlæg i

konkrete sager kunne stå som adressat for pålæg i medfør af § 21, stk. 4, som faktisk

kun vedrører forhold relevant for overskudsvarmeleverandører/-leverancer (over 0,25

MW).

I eksemplet med ”varsling” vil det kollektive varmeforsyningsanlæg i princippet kunne

blive pålagt at sikre, at overskudsvarmeleverandører over 0,25 MW varsler korrekt. Det

vil formentlig være svært for det kollektive varmeforsyningsanlæg, at agere ud fra på-

lægget, da pålægget reelt vedrører forhold hos en anden virksomhed, som ikke omfat-

tes af ordningen.

Forsyningstilsynet vurderer af disse grunde, at det bør overvejes, om denne konstruk-

tion er hensigtsmæssig og praktisk gennemførlig i konkrete sager.

Hvis lovforslaget ændres, således at Forsyningstilsynet i stedet beholder sin indgrebs-

mulighed over for overskudsvarmeleverandøren, så kan det i øvrigt overvejes, om For-

syningstilsynet også bør have indgrebsmuligheder over for overskudsvarmeleverandø-

ren, såfremt leverandøren afregner en pris over VE-prisloftet.

Begrundelsen er, at det er mere samfundsmæssigt effektivt, hvis Forsyningstilsynet

pålægger overskudsvarmeleverandøren at nedsætte prisen, frem for en civilretligt tvist

mellem overskudsvarmeleverandøren og den kollektive varmeforsyning. Problematik-

ken opstår eksempelvis, hvis overskudsvarmeleverandøren ikke vil nedsætte prisen

(selvom prisen er højere end prisloftet), og den kollektive varmeforsyningsvirksomhed

kontraktligt er forpligtet til at aftage varmen fra overskudsvarmeleverandøren. Den kol-

lektive varmeforsyningsvirksomheden kan i dette tilfælde kommer i økonomiske pro-

blemer og i værste fald gå konkurs.

Såfremt ovenstående problemstilling ikke er en tilsigtet konsekvens af et VE-prisloft for

overskudsvarme, opfordrer Forsyningstilsynet Energistyrelsen til at overveje forholdet.

L 60 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

-- AKT 1284115 -- BILAG 3 -- [ KL's høringssvar til forslag til ændring af lov om varmeforsyning ] --

NOTAT

Energistyrelsen

KL's høringssvar til forslag til ændring af lov om

varmeforsyning

Hermed fremsendes KL’s høringssvar til forslag til ændring af lov om

varmeforsyning.

Det har ikke været muligt for KL at foretage en politisk behandling af

høringssvaret inden for høringsfristen. Derfor tages der forbehold for den

efterfølgende politiske behandling af høringssvaret.

Generelle bemærkninger

KL bifalder, at der er kommet en politisk aftale og et lovforslag der skal

fremme udnyttelsen af overskudsvarme ved produktion bl.a. ved at give

virksomhederne et økonomisk incitament hertil, samtidig med at sikre

forbrugerne billigst mulig varme.

I mange kommuner ligger der virksomheder der kunne bidrage med

overskudsvarme til de kommunale forsyninger, men der har manglet

incitament hertil. Flere kommuner er i gang med at revidere deres

varmeplaner og det er KL’s håb, at denne lov kan være med til at give et

bedre grundlag for at udnytte overskudsvarmen og derved også bidrage til

en mere klimavenlig kommunale varmeplan.

Prisregulering af overskudsvarme

KL mener, at det er positivt, at der indføres en model for prisregulering af

overskudsvarme, som skal sikre bedre udnyttelse af overskudsvarme og

lette den administrative byrde i forbindelse med overskudsvarmeleverancen.

I forhold til det nye VE-prisloft er der dog flere faktorer man skal være

opmærksom på, så den nye regel ikke får den modsatte effekt.

Det fremgår af lovforslaget, at VE-prisloftet foreslås fastsat årligt af

Forsyningstilsynet som et landsdækkende prisloft baseret på de

gennemsnitlige omkostninger til de billigste, alternative eksisterende

varmeproduktionsanlæg, der bruger vedvarende energi. KL vil gerne

påpege, at det er meget vigtigt, at det bliver en gennemsnitlig pris, da

varmeprisen er variabel afhængig af bl.a. årstid og elpriserne på varme der

også bliver geografisk differentiere fremadrettet mv. Hvis prisloftet sættes for

højt, vil det ikke understøtte øget anvendelse af overskudsvarme.

Et prisloft vil også gøre det svært for fjernvarmeselskaberne at forhandle

prisen ned, da det må formodes at prisen vil lægge sig meget tæt på

prisloftet fremadrettet.

Bagatelgrænse

KL mener, at det er positivt at der er indført en bagatelgrænse således, at

mindre overskudsvarmeleverandører ikke omfattes af prisreguleringen. En

Dato: 5. oktober 2021

Sags ID: SAG-2021-04822

Dok. ID: 3135859

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3846

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 1 af 2

L 60 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

NOTAT

bagatelgrænse på 0,25 MW er dog nok for lav. KL foreslår at denne skal

sættes højere f.eks.1 MW så vi sikre de mindre overskudsvarmekilder

udnyttes og ikke strander pga. at udgifterne overstiger fortjenesten.

Energieffektiviseringsordning

Indførelsen af en energieffektiviseringsordning, der forpligter

overskudsvarmeleverandører at udføre bl.a. energigennemgange og

gennemføre energieffektiviseringstiltag af processer og anlæg relateret til

overskudsvarme, så de fritages fra overskudsvarmeafgiften, giver god

mening i forhold til de større overskudsvarmeleverandører. KL vil gøre

opmærksom på, at det kan være en uforholdsmæssig stor arbejdsprocedure

ift. effekten hos dem der levere mindre end 1MW.

Muligheder for energieffektivisering i forbindelse med overskudsleveran-

cerne bør undersøges og udføres inden der indgås aftale om levering af

overskudsvarme, idet energieffektiviseringstiltag kan reducere leverancerne

af overskudsvarme. Dette vil kunne medføre at omkostningerne til

etableringen af en ledning mellem overskudsvarmeleverandøren og

fjernvarmeselskabet vil overstige fortjenesten.

Med venlig hilsen

Maja Clemmensen

Specialkonsulent

Center for Klima og Erhverv

Dato: 5. oktober 2021

Sags ID: SAG-2021-04822

Dok. ID: 3135859

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3846

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 2 af 2

L 60 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

-- AKT 1284115 -- BILAG 4 -- [ 2021-10-06 J nr 2019-89505 Aalborg Portland Høringssvar t Energistyrelsen ] --

Energistyrelsen

Center for forsyning

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V.

Sendt på e-mail:

[email protected]

Aalborg, den 6. oktober 2021

Kopi sendt på e-mail:

[email protected]

J.nr. 2019-89505 - Høring over forslag til lov om ændring af lov om varmeforsyning mm.

Aalborg Portland A/S sender hermed bemærkninger til udkast til lov om ændring af lov om varmeforsyning mm. Bemærk-

ningerne vedrører primært lovforslagets hovedelement angående prisregulering af overskudsvarme.

Aalborg Portland bemærker i den anledning, at det er væsentligt, at fastlæggelsen af det landsdækkende VE-prisloft

bliver baseret på faktiske, realistiske og samlede omkostninger ekskl. eventuel støtte og inkl. CO2-omkostning. I den

henseende forudsættes det, at der skal ses bort fra atypiske eller urealiserbare anlæg.

VE-prisloftet bør udgøres af en positivliste, så der ikke kun peges på én løsning. Derudover bør der være en

løbende/årlig genberegning af VE-prisloftet, hvor både løsningerne og prisniveau (re-)vurderes.

Hvad angår undtagelser fra det landsdækkende VE-prisloft er der brug for en stor grad af fleksibilitet i bekendtgørelsen,

så det sikres, at konkrete lokale forhold tages i betragtning.

Derudover er der brug for, at det individuelle prisloft ikke risikerer at blive udfaset jfr. bemærkninger til lovforslaget: ”Det

ligger inden for bemyndigelsen at fastsætte regler om et generelt, individuelt, regionalt eller lokalt prisloft, herunder regler

om at prisloftet kan gælde for en periode.”

Det individuelle prisloft skal være et permanent alternativ til det landsdækkende VE-prisloft.

Det er Aalborg Portland’s anbefaling, at i perioden frem til fjernvarmeselskaberne har etableret konkrete lokale VE-

alternativer til den nuværende fossilt baserede varmeforsyning, skal det individuelle prisloft for overskudsvarme fortsat

udgøres af substitutionsprisen ift. den eksisterende varmeproduktion.

Der er stor usikkerhed om hvad der vil være af overgangsregler for indgåede, eksisterende aftaler, for længden af

overgangsordningen, og for aftaler, som indgås før lovens virkning, men hvor der endnu ikke påbegyndt leverance. Det

er væsentligt med en hurtig afklaring om dette, så der ikke skal ventes for længe med at indgå aftaler pga. usikre

rammevilkår.

Med venlig hilsen

AALBORG PORTLAND A/S

Michael Lundgaard Thomsen

Managing Director

Aalborg Portland A/S

CVR-nr. 36428112

T: +45 9816 7777

F: +45 9810 1186

E: [email protected]

www.aalborgportland.dk

Aalborg

Postboks 165 · 9100 Aalborg

Rørdalsvej 44 · 9220 Aalborg Øst

København

Islands Brygge 43

2300 København S

L 60 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

-- AKT 1284115 -- BILAG 5 -- [ 211006-Ørsteds_høringssvar-Lov_om_ændring_af_varmeforsyningsloven-Jnr_2019-… --

INTERNAL

Energistyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

Niels Bohrs Vej 8

6700 Esbjerg

Att.: Toke Liengaard

[email protected];

til

[email protected]

6. oktober 2021

Vores ref.: Peter Lemming

Jacobsen

Dok. Id: Deca00001563-

65906408-7312

Dok. ansvarlig: PETLJ

Høringssvar til forslag til lov om

ændring af lov om varmeforsyning mm.

Ørsted skal hermed kvittere for høringsbrev af 8. september 2021 og fremsender Ørsteds

kommentarer og bemærkninger til det fremsatte lovforslag vedrørende overskudsvarme.

(journalnummer: 2019-89505)

Som udgangspunkt hilser Ørsted lovforslaget velkomment, idet Ørsted anerkender

ønsket om, at man gerne vil skabe økonomisk incitament til anvendelse af overskuds-

varme samt sikre, at denne overskudsvarme bliver billigst mulig, og at der ikke må være

risiko for etablering af falsk overskudsvarme.

Ørsted er således positive overfor, at der etableres et prisloft for et afgrænset område

som industriel overskudsvarme under forudsætning af, at prisloftet fastlægges og

administreres på en hensigtsmæssig måde.

Ørsted skal i den forbindelse bemærke, at det er af central betydning, at et nyt prisloft for

overskudsvarme ikke bliver en forhindring for, at overskudsvarmen fra PtX projekter kan

afsættes til varmeselskaberne, hvis varmen fra PtX er i øvrigt billigere end varmeselska-

bernes reelle alternativ, idet overskudsvarme fra PtX forventes, at kunne give et

væsentligt bidrage til den grønne omstilling og samfundets mål om at blive CO

-neutrale.

Endvidere anbefaler Ørsted, at et kommende prisloft tilvejebringes med den fleksibilitet

og med de muligheder for råderum, som er beskrevet i nærværende høringssvar, og som

også fremgår af den politiske aftaletekst.

Ørsted ser således frem til, at den konkrete udmøntning af prisloftet tilvejebringes, idet

Ørsted forventer, at Ørsteds bemærkninger i den retning kan rummes og sikres i de lov-

bemærkninger, som er sendt i høring.

I det følgende har Ørsted en række kommentarer og bemærkninger, som Ørsted anbe-

faler, at Energistyrelsen medinddrager i den videre lovproces og i forhold til den

kommende endelige udformning af loven samt de efterfølgende bekendtgørelser, som

forventes udstedt i forlængelse af hjemmelsgrundlaget i det fremsatte lovforslag.

Ørsted Bioenergy & Thermal Power A/S

Svanemølleværket Lautrupgade 1 2100 København Ø

orsted.com

Hovedkontor: Kraftværksvej 53, 7000 Fredericia Danmark CVR-nr. 27 44 64 69

Danmark

Tlf. +45 99 55 03 00

1/8

L 60 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

INTERNAL

1. Tekstmæssige bemærkninger til ny § 20, stk. 18

Ørsted skal foreslå en justering til selve formuleringen i stk. 18, således at følgende sæt-

ning udelades:

”Prisloftet baseres på de gennemsnitlige omkostninger til de billigste, eksisterende, alter-

native varmeproduktionsanlæg, som anvender vedvarende energi.”

Årsagen til denne justering er, at både forarbejder og den politiske aftale bag lovforslaget

lægger op til en mere nuanceret tilrettelæggelse af prisloftet herunder, at der skal ses

bort fra atypisk billige anlæg, samt at prisloftet skal være robust overfor eksempelvis år-

lige udsving i elprisen.

Det er for Ørsted afgørende, at prisloftet tilvejebringes på det nuancerede grundlag, som

er anført i lovbemærkninger og den politiske aftale, hvorfor dette bør afspejles fuldt ud i

selve bestemmelsen eller være overladt udelukkende til lovbemærkningerne, således at

der ikke efterlades tvivl om dette rum for etableringen af prisloftet.

Som en mindre detalje skal Ørsted bemærke, at det fremgår af lovbemærkningerne til nr.

2 og 4, at § 2, stk. 18, at bestemmelsen alene omfatter industriel overskudsvarme og

eldrevne varmepumper, der udnytter industriel overskudsvarme.

Ørsted skal derfor for læsevenlighedens skyld anbefale, at det fremstår mere præcis

eventuel kunne man henvise til definitionerne, således at denne klarhed fremgår eksplicit.

Ørsted noterer sig endvidere, at bestemmelsen alene er begrænset til ”rene

industrianlæg for overskudsvarme”, og at der skal være tale om overskudsvarme leveret

til kollektive forsyningsanlæg.

Dermed forstår Ørsted det således, at der på nuværende tidspunkt ikke er taget stilling

til, hvorledes man skal håndtere eventuelle fremtidige projekter, hvor PtX eventuelt sam-

menbygges i større omfang med eksisterende kraftvarmeværker. Her kan det blive

vanskeligt entydigt at adskille varme produceret på kraftvarmeanlægget, som er

underlagt VFL. § 20. stk. 1, fra overskudsvarmen, som vil blive underlagt VFL. § 20 stk.

18. Det må derfor i fremtiden vurderes, hvorvidt en sådan eventuel samlet

varmeleverance fra kraftvarmeværker med PtX projekter vil kunne adskilles og rummes

i eksisterende regulering. Ørsted har dog forståelse for, at dette må afvente den

fremtidige udvikling på området og vil her blot anmode Energistyrelsen om at notere sig,

at der eventuelt kan opstå behov for at håndtere dette.

Vores ref.: Peter Lemming

Jacobsen

Dok. Id: Deca00001563-

65906408-7312

2. Tekstmæssig bemærkninger til § 21, stk. 4, 2. punkt

Ørsted skal foreslå følgende tekstmæssige justering:

”For leverandører af overskudsvarme, der er omfattet af regler fastsat i medfør af § 20,

stk. 18, anvendes Forsyningstilsynets beføjelser

alene

over for det kollektive varme-

forsyningsanlæg, som overskudsvarme leveres til.”

Dermed er bestemmelsen mere klar i forhold til bemærkningerne, hvor det entydigt frem-

går, at Forsyningstilsynet i forhold til overskudsvarme i henhold til prisloft udelukkende

2/8

L 60 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

INTERNAL

har beføjelser overfor det kollektive varmeforsyningsselskab, og at overskudsvarme-

leverandøren er fritaget for priseftervisning.

Ørsted kan dog være bekymret for, at en konstruktion, hvor forpligtelsen og ansvaret for

at varmeprisen overholder prisloftet og substitutionsprisen lovmæssigt påhviler det

kollektive varmeforsyningsselskab, vil medføre, at denne risiko overvæltes på

overskudsvarmeleverandøren

civilretligt

forhandlinger.

Dermed

vil

overskudsvarmeleverandøren i praksis være underlagt et dobbelt prisloft bestående af

det laveste af VE-prisloftet og den til enhver tid gældende substitutionspris, og stilles

således dårligere end i dag, hvor alene substitutionsprisen danner loftet. Dette vil også

betyde, at det gældende prisloft reelt ikke kan fastlåses for hele projektperioden, hvormed

overskudsvarmeleverandøren også under den foreslåede regulering vil bære en væsent-

lig risiko.

Den sikkerhed for prisloft og varmepris for overskudsvarmeprojekter, som den politiske

aftale lægger hovedvægt på, kan næppe opnås, hvis man samtidig ønsker at videreføre

substitutionsprisprincippet i den kommende lovgivning. Ørsted skal derfor opfordre til at

substitutionsprisprincippet fraviges for overskudsvarmeaftag, således at den politiske

aftales ambitioner kan indfries.

Vores ref.: Peter Lemming

Jacobsen

Dok. Id: Deca00001563-

65906408-7312

3. Generelle bemærkninger til metode for beregning af prisloft

Indledningsvis skal Ørsted bemærke, at de specielle bemærkninger til lovforslaget er

formuleret en anelse ”smallere” end de generelle bemærkninger og den politiske aftale.

Ørsted vurderer, at det er vigtigt, at man ved tilrettelæggelse af det videre lov- og

bekendtgørelsesarbejde ikke begrænses af de specielle bemærkninger, men at man

udnytter det fulde råderum, som der er lagt op til i de generelle bemærkninger og den

politiske aftale.

I forhold til selve beregningen af prisloftet har Ørsted følgende problemstillinger, som der

skal være rum i lovbemærkningerne til at kunne håndtere i efterfølgende bekendtgørelser

mv.:

•

Valg af hvilke vedvarende energianlæg, som skal indgå i prisloftet

Tidsforskydning af data til brug for beregning af prisloftet og anvendelse af

prisloftet

Forskelle i udnyttelsesgraden af de anlæg, som indgår i prisloftet, i forhold til

udnyttelsesgraden af de overskudsvarmeanlæg, som prisloftet skal regulere.

Forskelle i varmeproduktionstemperaturen på de anlæg som indgår i prisloftet i

forhold til varmeproduktionstemperaturen på de overskudsvarmeanlæg, som

prisloftet skal regulere.

Ad Vedvarende energianlæg som skal indgå i prisloftet

Det er af central betydning, at prisloftet tilrettelægges således, at det giver mulighed for

anvendelsen af den overskudsvarme, som på en omkostningseffektiv måde kan bidrage

positivt til de kollektive varmeforsyningsvirksomheders forsyning, herunder overskuds-

varme fra fremtidige, store elanlæg som fx PtX.

3/8

L 60 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

INTERNAL

I bemærkningerne anføres,

at prisloftet skal baseres på de gennemsnitlige omkostninger

til de billigste, alternative eksisterende varmeproduktionsanlæg, der er baseret på ved-

varende energi.

Det fremgår imidlertid ikke, hvorledes man vil afgrænse hvilke anlæg, som skal indgå i

beregningsgrundlaget for prisloftet. Ørsted skal i den forbindelse bemærke, at de fleste

vedvarende energianlæg i dag anvender en mindre mængde fossil brændstof til opstart

eller i et begrænset omfang producerer el og varme på fossile brændsler.

Fra myndighedernes side skal man derfor forholde sig til, om eksisterende data fra pris-

eftervisningerne for anlæg, som anvender mindre mængder fossil brændsel, kan indgå i

prisberegningen af loftet, eller om man vil kræve ændring i datagrundlaget for prisefter-

visning, således at der fremover skal ske en opdeling i priseftervisningen af den

biomasse baserede varmeproduktion og den fossil baserede varmeproduktion, hvilket vil

kæve nogle mindre administrative ændringer og tid til at få sådanne data på plads.

Det fremgår heller ikke, hvordan de enkelte anlæg indgår i beregningen af VE-prisloftet.

Det anbefales her, at der bruges en varmepris vægtet med gennemsnittet af de enkelte

anlægs varmeproduktion.

Det er Ørsteds opfattelse, at de vedvarende energianlæg, som skal indgå i beregning af

prisloftet, bør være varmeselskabernes reelle alternativer. Dvs. de varmeproducerende

anlæg, som overskudsvarme kan erstatte.

Af den årsag bør det derfor præciseres eventuelt i lovbemærkningerne, at overskudsvar-

meanlæg omfattet af prisloftet ikke kan indgå i beregningen af prisloftet, idet

overskudsvarmeanlæg ikke til enhver tid er et reelt alternativ for varmeselskaberne.

Desuden bør overskudsvarmeanlæg omfattet af prisloftet ikke blive en del af beregnings-

grundlaget for prisloftet, eftersom det over tid vil medføre en iterativ proces, hvor prisloftet

går mod et kontinuerligt lavere prisloft.

Ørsted noterer sig, at man i de specielle lovbemærkninger anfører, at det er hensigten

rent bekendtgørelsesmæssigt, at der fastlægges regler om, hvilke anlæg, der vil kunne

blive betegnet som atypiske billige anlæg. Ørsted skal i den forbindelse blot bemærke,

at Ørsted ser det som særdeles vigtigt, at atypiske billige anlæg ikke indgår i beregningen

af prisloftet, og at dette derfor bør fastlægges rent bekendtgørelsesmæssigt præcis hvilke

anlæg, der tænkes ikke at indgå i prisloftets beregning.

Vores ref.: Peter Lemming

Jacobsen

Dok. Id: Deca00001563-

65906408-7312

Ad Tidsmæssig forskydninger af data til brug for beregning af prisloftet

I lovbemærkninger er det anført, at prisloftet vil blive indrettet, så det er robust over for

eksempelvis årlige udsving i elprisen, hvilket Ørsted anser for afgørende.

Ørsted skal i den forbindelse bemærke, at man ved beregningen af prisloftet er nødt til

at sikre en metode til at håndtere, at Forsyningstilsynets data for elpriser og øvrige

brændselspriser har en tidsmæssig forskydning på to år, ligesom der også er forskelle i

elpriser i forhold til DK1 og DK2, som bør håndteres i beregningerne af prisloftet. Eksem-

pelvis er den gennemsnitlige elpris i DK2 for de første 9 måneder af 2021 knap 200%

4/8

L 60 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

INTERNAL

højere end samme periode sidste år

. Sådanne udsving har endog meget stor betydning

for omkostningerne til at hæve overskudsvarmetemperaturen, og prisloftet bør korrigeres

herefter.

Vores ref.: Peter Lemming

Jacobsen

Dok. Id: Deca00001563-

65906408-7312

Ad Udnyttelsesgrad

Ørsted skal endvidere bemærke, at det ved tilrettelæggelsen af et prisloft også er

nødvendigt at tage hensyn til forskellige udnyttelsesgrader af anlæg for vedvarende

energi.

Den gennemsnitlige årlige overskudsvarmepris skal dække både faste og variable

omkostninger på overskudsvarmeanlægget. Overskudsvarmeanlæg er generelt kende-

tegnet ved relative høje faste omkostninger og relative lave variable omkostninger.

Dermed får udnyttelsesgraden stor betydning for anlæggets samlede varmepris. Jo

lavere en udnyttelsesgrad et anlæg har, des højere vil anlæggets varmepris være.

Prisloftet bør kunne håndtere forskelle i udnyttelsesgrad, for eksempel som følge af

sæsonafhængig produktion eller andet, således at anlæggets faste omkostninger kan

dækkes under prisloftet. Eksempelvis kan en lav udnyttelsesgrad på overskudsvarme-

anlæg, der alene producerer i varmesæsonen (hvor værdien af anlæggets produktion er

høj), medføre, at varmeprisen overstiger et årligt gennemsnitligt prisloft, på trods af at

varmeleverancen er fuldt konkurrencedygtig med både varmeselskabernes reelle alter-

nativer og de anlæg, som er grundlaget for beregning af prisloftet.

Prisloftet bør således differentieres for forskellige udnyttelsesgrader eller korrigeres efter

hvilken udnyttelsesgrad prisloftet er dannet ud fra. Dette er forsøgt illustreret i nedenstå-

ende graf.

Ca 68 EUR/MWh 01-09 21 vs. 24 EUR/MWh 01-09 20

https://www.nordpoolgroup.com/Market-data1/Dayahead/Area-

Prices/DK/Monthly/?view=table

5/8

L 60 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

INTERNAL

Vores ref.: Peter Lemming

Jacobsen

Dok. Id: Deca00001563-

65906408-7312

I ovenstående eksempel anvendes priseftervisningen for anlæg som udnyttes 90 % af

tiden, som grundlag for udarbejdelse af prisloftet. Hvis overskudsvarmen derimod kun

kan udnyttes 30 % af tiden, vil de anlæg, som bliver brugt til udarbejdelsen af prisloftet i

den konkrete situation, også kun kunne anvendes i 30 % af tiden, hvilket i så fald ville

have medført et højere prisloft.

Ad Varmeproduktionstemperaturer

Et andet forhold vedrørende prisloftets robusthed er i forhold til varmeproduktionstempe-

raturer. Varmeproduktionstemperaturen er væsentlig højere på et transmissionsnet end

på et distributionsnet. Et prisloft bør således skelne imellem, at der er betydelige forskelle

i omkostningerne til, hvorvidt anlæg kobles til distributions- eller transmissionsnettet.

Et prisloft bør derfor tage højde for at både anlægs- og driftsomkostninger er betydelig

højere for varmeproduktionsanlæg, der skal kobles på transmissionsnettet, end anlægs-

og driftsomkostninger for varmeproduktionsanlæg, der kobles til distributionssystemet.

Enten må et prisloft kunne korrigeres i forhold til disse forskelligheder, eller også må der

kunne opnås dispensation for prisloftet med henvisning til, at varmeproduktionen lokalt

vil omfatte andre omkostninger, end dem som er lagt til grund for prisloftet.

Korrektionen af prisloftet kunne f.eks. opnås ved, at det årlige prisloft årstidsopdeles,

således at prisloftet er differentieret efter tidspunkter på året, ud fra en betragtning om at

når overskudsvarmen fortrænger dyr varme så forhøjes prisloftet, mens prisloftet

sænkes, når overskudsvarme fortrænger billig varme.

6/8

L 60 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

INTERNAL

Vores ref.: Peter Lemming

4. Anvendelse af prisloft i praksis

Ørsted bemærker, at det alene er anført i lovbemærkningerne, at der fastlægges et årligt

prisloft, mens der ikke i de specielle bemærkninger er anført noget om, hvordan det årlige

loft skal administreres i praksis.

Ørsted skal i den forbindelse bemærke, at det er af central betydning, at man som

overskudsvarmeleverandør alene er bundet af det årlige prisloft, som gælder på

aftaleindgåelsestidspunktet, og at det prisloft er gældende for hele aftalens løbetid.

Usikkerhed om prisloftets niveau eller mulighed for ændringer i aftaleperioden vil

overvælte risikoen på overskudsvarmeleverandøren og virke hæmmende for investe-

ringer i overskudsvarmeprojekter.

Ørsted skal endvidere bemærke, at mange større overskudsvarmeprojekter typisk også

er faseopdelte over en længere årrække, dvs. hvor der skal ske udvidelser eller omlæg-

ninger mv. Her er det vigtigt, at det klarlægges, hvad der i givet fald skal gælde i forhold

til prisloftet.

Hvis man her ikke kan tage udgangspunkt i det årlige prisloft, som gjaldt på den ind-

ledende fases tidspunkt, er det afgørende, at man kan vægte prisloftet i forhold til de

forskellige faser, således at prisloftet for fase 1 vægtes med prisloftet ved aftaleindgåelse

for fase 2, og at eksempelvis prisloftet for fase 4 vægtes med de foregående fasers pris-

lofter. Dermed sikres en administrativt simpel fastsættelse af den samlede varmepris fra

et faseopdelt overskudsvarmeprojekt.

I den forbindelse er det vigtigt, at der kommer en afklaring eller præcisering af, hvornår

en ændring af et projekt medfører, at der skal tages hensyn til et nyt prisloft, herunder

om genforhandlinger kan udløse et nyt prisloft, eller hvorvidt det hidtidige kan fastholdes.

I forlængelse af dette har Ørsted jf. lovbemærkningerne noteret sig, at det overvejes, at

der udmeldes et midlertidigt prisloft, indtil Forsyningstilsynet er klar til at fastlægge et

prisloft. Ørsted skal i den forbindelse blot bemærke, at et sådant midlertidigt prisloft også

skal være bindende i hele aftalen for de projekter, som indgås under et midlertidigt prisloft

jf. ovenfor, idet det ellers vil skabe usikkerhed for de projekter, som påtænkes gennemført

indenfor det næste år.

Endelig skal Ørsted bemærke, at det er vigtigt, at der ikke etableres for snævre kriterier

til at få adgang til dispensationer for anvendelse af andet prisloft mv., idet Ørsted

vurderer, at der kan være særlige forhold, som kan nødvendiggøre justeringer i et prisloft,

eksempelvis når det ikke teknisk eller lovligt er muligt at etablere et varmeproducerende

anlæg, som er svarende til grundlaget for prisloftet i et område.

I den forbindelse skal Ørsted anbefale, at det fastlægges hvilke krav der gælder, i forhold

til den dokumentation som kræves for at kunne opnå en dispensation.

Jacobsen

Dok. Id: Deca00001563-

65906408-7312

Konklusion

Som anført er Ørsted som udgangspunkt positiv overfor et afgrænset prisloft for

overskudsvarme. Imidlertid er det helt afgørende, at et kommende prisloft tilvejebringes

7/8

L 60 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

INTERNAL

med den fleksibilitet og med de muligheder for råderum, som er beskrevet i nærværende

høringssvar, og som også fremgår af den politiske aftaletekst.

Ørsted ser således frem til, hvorledes den konkrete udmøntning af prisloftet

tilvejebringes, idet Ørsted forventer, at Ørsteds bemærkninger i den retning kan rummes

i de lovbemærkninger, som er sendt i høring

Vores ref.: Peter Lemming

Jacobsen

Dok. Id: Deca00001563-

65906408-7312

Afsluttende bemærkninger

Såfremt Energistyrelsen i øvrigt måtte have spørgsmål til Ørsted vedrørende Ørsteds

bemærkninger, stiller Ørsted sig naturligvis til rådighed for yderligere uddybning mv.,

ligesom Ørsted ser frem til at blive inddraget i den videre proces omkring

bemyndigelserne i relevante bekendtgørelser.

Med venlig hilsen

Ørsted

Peter Lemming Jacobsen

Lead Business Analyst

[email protected]

Tlf. +4599557764

8/8

L 60 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

-- AKT 1284115 -- BILAG 6 -- [ 20211006 LF høringssvar over forslag til lov om ændring af lov om varmeforsyning m… --

Dato

Side

6. oktober 2021

1 af 2

Energistyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43

København

Høringssvaret sendt elektronisk til

[email protected]

med kopi til

[email protected]

Høring over forslag til lov om ændring af lov om varmeforsyning mm.

Generelle bemærkninger

Landbrug & Fødevarer er glade for, at der med den seneste politiske aftale nu forventes at komme

endelig klarhed over den fremtidige regulering for udnyttelse af overskudsvarme. Den store

usikkerhed om udformning af certificering og prisregulering, har været en udfordring for nye

overskudsvarmeprojekter, og vi håber derfor, at der hurtigst kommer klarhed over de sidste

kravspecifikationer til den forslåede energieffektiviseringsordning, så formålet om en øget

udnyttelse overskudsvarme kan realiseres i praksis til gavn for grøn omstilling, erhvervsliv og

varmekunder. I den henseende er det også Landbrug & Fødevarers klare holdning, at en

afgiftsfritagelse på baggrund af en energieffektiviseringsordning bør gælde for intern udnyttelse af

overskudsvarmen, da det vil have et væsentligt potentiale ift. at fremme udnyttelsen af

overskudsvarme og ifm. grønne omstillingsprojekter i erhvervet.

Prisregulering

Landbrug & Fødevarer er grundlæggende tilfredse med forslaget om at indføre en prisregulering

der er administrativ simpel for leverandøren af overskudsvarme med et prisloft baseret på de

gennemsnitlige omkostninger til det billigste, eksisterende, alternative varmeproduktionsanlæg,

som anvender vedvarende energi. Vi håber prisloftet også kommer til at være let administrerbar for

fjernvarmeselskaberne, så interessen for at indgå aftaler med virksomheder der leverer

overskudsvarme øges.

Energieffektiviseringsordning

Landbrug & Fødevarer er først og fremmest tilfredse med, at energieffektiviseringsordningen er

afgrænset til at omfatte de overskudsvarmeproducerende processer i virksomhederne. Øget

udnyttelse af overskudsvarme forudsætter en simpel, omkostningseffektiv ordning, hvilket Landbrug

& Fødevarer håber afspejlet i den kommende bekendtgørelse hvori kravspecifikationerne for

ordningen fastsættes.

Landbrug & Fødevarer ser gerne at energieffektiviseringsordningen ikke gøres unødig

bureaukratisk i sine krav for energigennemgange og til gennemførelse af energieffektiviseringer.

Virksomheder der leverer overskudsvarme er i forvejen underlagt strenge miljø- og energimæssige

krav, herunder lovpligtige energisyn hvert fjerde år, og det vil derfor være oplagt at koble

energieffektiviseringsordningen med øvrig regulering.

Det er i den forbindelse væsentligt at der ikke stilles unødvendigt strenge certificeringskrav for

mindre projekter, hvor de administrative omkostninger til at gennemføre årlige energigennemgange,

kan vise sig disproportionale med forretningen i et overskudsvarmeprojekt.

Der bør ligeledes findes en passende kadence for energigennemgangene, da krav til årlige

gennemgange virker uforholdsmæssigt ift. udviklingen i virksomhedernes energisystem. Jf.

ovenstående kunne det sammentænkes med virksomhedernes kadence for lovpligtigt energisyn.

L 60 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Side 2 af 2

Endelig vil Landbrug & Fødevarer opfordre til, at certificerede energiledelsessystemer godtages

som dokumentation for virksomhedernes energieffektivitet.

Vi står selvfølgelig til rådighed for yderligere uddybning af ovenstående, og vil gerne forbeholde os

retten til at vende tilbage med yderligere information, hvis vi finder behov herfor.

Simon Horsholt

Klima & Energi

D +45 3339 4291

M +45 2785 2384

E [email protected]

L 60 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

-- AKT 1284115 -- BILAG 7 -- [ Brintbranchens høringssvar vdr. ændring af lov om varmeforsyning mm 06 10 2021 ] --

JR-nr.: 2019-89505

06.10.2021

Brintbranchens høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om

varmeforsyning.

Brintbranchen takker for anledningen til at afgive bemærkninger vedr. ovenstående.

Brint har en afgørende rolle i til opnåelse af 70%-målet, især i de sværeste sektorer at

dekarbonisere, og har samtidig en vigtig rolle i udviklingen og integration af det

samlede energisystem.

Vi byder meget velkommen til den samlede forslag. I nedenstående paragrafer

uddyber vi i, især hvilke dele af forslaget er særlig betydende for elektrolyse (og

hvorfor).

Til nr. 2: Omkostningseffektivitet er ekstrem vigtigt, men garanterer ikke

nødvendigvis energieffektivitet.

Forslaget om at prisloftet baseres på den gennemsnitlige omkostninger til de

billigste, eksisterende, alternative varmeproduktionsanlæg, som anvender

vedvarende energi, giver mening fra et omkostningsperspektiv, idet det sikrer den

billigste grønne varme til forbrugerne. Brintbranchen bakker generelt forslaget op.

Til gengæld, er vi usikre på, i hvilken omfang det også vil garantere en energieffektiv

omstilling af fjernvarmesystemet. Vi forventer en vise indlæringskurve i fremtidige

omkostninger af at udnytte overskudsvarme fra elektrolyse. Dvs., at det med tid vil

blive billiger at udnytte overskudsvarmen (inkl. ved projekts risikoreduktion), men vi

er nødt til at komme i gang med de første projekter, for at demonstrere konceptet og

bringe omkostninger på det rigtige niveau.

Derfor kunne det være gavnligt at introducere

incitamenter for de første ”x” MW af

udnyttet overskudsvarme fra elektrolyse. Dette kunne tilvejebringes enten ved et

særligt prisloft i en overgangsperiode, eller ved tiltag andre steder i regulering (f.eks.

incitamenter i støttemekanismer til brintproduktion).

Brintbranchen

Vesterbrogade 1C, 2.sal

1620 København

www.brintbranchen.dk

Adriana Guerenabarrena

Chef for regulering og analyse

[email protected]

+45 31 15 57 24

L 60 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Til nr. 5: Meget positiv at forslaget fjerner administrative byrder.

Forslaget til at anmeldelse af priser for køb af overskudsvarme foretages af

varmeforsyningsanlægget, fjerner en væsentlig administrativ byrde fra

overskudsvarmeleverandører. I vores optik, ville byrden være meget større for

overskudsvarmeleverandørerne, end det er for -købere. Derfor mener Brintbranchen

at dette er den helt rigtige tilgang, og vi støtter forslaget på det kraftigste.

Brintbranchen står naturligvis gerne til rådighed for videre dialog om ovennævnte,

skulle det give anledning til spørgsmål.

Brintbranchen

Vesterbrogade 1C, 2.sal

1620 København

www.brintbranchen.dk

Adriana Guerenabarrena

Chef for regulering og analyse

[email protected]

+45 31 15 57 24

L 60 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

-- AKT 1284115 -- BILAG 8 -- [ CTR_DM-#105426-v1-CTR_høringssvar_til_Energistyrelsen_Ekstern_høring_om_æ… --

Centralkommunernes

Transmissionsselskab

Energistyrelsen

[email protected]

05-10-2021

J.nr.: 260400/105426

KEH/MA

CTR høringssvar – Ekstern høring om ændring af lov om

varmeforsyning mm.

Til Energistyrelsen

CTR har modtaget forslag til

lov om ændring af lov om varmeforsy-

ning mm

i høring.

Først og fremmest bakker vi op om, og vil henvise til, Dansk Fjern-

varmes høringssvar.

Dernæst ønsker vi fremhæve følgende:

Vi bemærker, at formålet med loven er at øge andelen af overskuds-

varme i fjernvarmesystemet, hvilket vi bakker fuldt op om. Punkterne

nedenfor henviser til punktnumrene i lovforslaget, hvor vores betragt-

ninger er vist med blåt:

Anlæg under 0,25 MW undtages prisregulering

Denne undtagelse vurderer vi som fornuftig, da det administrative

arbejde med at prisregulere for anlæg af denne størrelse næppe

står mål med det, der kan opnås.

Der indsættes et nyt stk. 18, hvorefter ministeren bemyndiges

til at fastsætte et prisloft.

Formulering af stk. 18: Det er med den foreslåede formulering

uklart, om al overskudsvarme, der sælges til et prisloft, dermed

bliver taget ud af varmeforsyningslovens § 20, stk. 1 ’s formule-

ring om ”nødvendige omkostninger”:

I den foreslåede § 20, stk. 18 står der, at prisloftet regulerer den

maksimale

pris. Med den beskrivelse – og når der ikke direkte

står, om al overskudsvarme til prisloft er omfattet af § 20 stk. 1 el-

ler ej - kunne man læse det på den måde, at hvis de nødvendige

omkostninger kan føre til en højere pris end prisloftet, da kan virk-

somheden kun opkræve prisloftet, men er omkostningerne under,

da vil § 20, stk. 1 fange dem og udgøre den maksimale pris.

Centralkommunernes

Transmissionsselskab I/S

Stæhr Johansens Vej 38

2000 Frederiksberg

Tlf. 3818 5777

E-mail: [email protected]

www.ctr.dk

L 60 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

En sådan forståelse bliver bestyrket af, at der samtidig sker en

ændring, hvor anlæg under 0,25 MW skrives ud af 20, stk. 1 –

hvis overskudsvarme til prisloft skulle helt ud af § 20 stk. 1, så

kunne man derfor blot have skrevet det helt ud.

Den præcise forståelse af dette har betydning for, hvilken risiko vi

påtager os for fremtidige afgørelser, herunder dokumentations-

krav mv. Vores fortolkning af høringsudkastet bestyrkes yderlige-

re ved, at det affaldsprisloft, som ministeren kan fastsætte efter §

20, stk. 4, alene supplerer den omkostningsbestemte pris jf. stk. 1

samt det på baggrund af praksis fastlagte substitutionsprincip.

Som vi læser bemærkningerne, er hensigten, at overskudsvarme

ikke skal være omfattet af kravet om nødvendige omkostninger –

men uanset hvad, så bør det præciseres i lovteksten, så der ikke

kan være tvivl om det.

Beregningsmetode: Det kan virke mod hensigten at lave et pris-

loft, hvor overskudsvarmeprojekterne skal konkurrere med de bil-

ligste VE-projekter i hele landet. Hvis man politisk ønsker over-

skudsvarme forud for f.eks. biomasse, bør prisloftet tage ud-

gangspunkt i biomasse. Substitutionsprincippet består fortsat, så

vi vil ikke købe varme, hvis vi lokalt kan få det billigere, men hvis

vi gerne vil have overskudsvarmeprojekter ind, er vi også nødt til

at give dem en fornuftig økonomi.

I virkeligheden burde prisloftet deles i to – ét prisloft for kortvarige

aftaler, der kan ligge på et ret lavt prisloft, og ét prisloft på langva-

rige aftaler, der kan ligge på et højere niveau, da vi med sådanne

aftaler kan spare investeringer i reservelast.

Under punkt 2 om prisloftet står der også, at

”I den samlede pris

på overskudsvarme indgår det kollektive varmeforsyningsanlægs

egne omkostninger til udnyttelsen af overskudsvarme”.

Dvs. fx en

varmepumpe til at booste varmen til den rette temperatur. Hvis

denne omkostning indgår, så må det dermed betyde, at den pris,

som varmeaftager kan give for varmen hos overskudsvarmepro-

ducenten, er prisloftet

minus

de pågældende egne omkostninger

til udnyttelse af overskudsvarme. Det kan evt. gøre prisloftet lidt

uigennemskueligt ift. overskudsvarmeleverandør: Kun hvis over-

skudsvarmeleverandør selv har ejerskab/investeringer til tilkoblin-

gen, kan der opkræves hele prisloftet. Hvis det er varmeaftager,

der ejer tilkoblingen, kan overskudsvarmeleverandør kun opkræ-

ve prisloftet minus en omkostning, som varmeaftageren så skal

oplyse og dokumentere. Det bør gøres helt tydeligt i lovteksten,

hvis det er det, der menes.

Alternativt kunne et prisloft opstilles og beregnes eksklusiv denne

omkostning til tilkobling. I så fald skulle det så være muligt for

L 60 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

overskudsvarmeleverandør at opkræve betaling for tilkobling

oveni prisloft, for at prisen bliver sammenlignelig i de to situationer

hvor varmeaftager hhv. overskudsvarmeleverandør ejer tilkoblin-

gen.

I § 20b, stk. 1, 2. pkt. ændres til, at eldrevne varmepumper

vil kunne indregne et overskud – også selvom de også er om-

fattet af § 20, stk. 18’s prisloft.

Som vi læser forslaget, vil overskudsvarme fremover være omfat-

tet af ”nødvendige omkostninger” – dog maksimalt et prisloft, som

ministeren vil udstede. For så vidt angår overskudsvarme via en

eldreven varmepumpe, kan disse indregne et overskud i ”nød-

vendige omkostninger” – men dog maksimalt op til prisloftet. Le-

veres overskudsvarmen direkte eller med en anden pumpe end

en eldrevet, falder muligheden for indregning af overskud bort.

Hvis denne læsning/forståelse af forslaget ikke er korrekt, så bør

det præciseres, hvad der menes.

Ændring, hvorefter varmekøber skal anmelde købet til For-

syningstilsynet jf. § 20, stk. 1 og dette suppleres med en æn-

dring af § 21, stk. 4, hvorefter Forsyningstilsynet vil give even-

tuelle påbud om priser mv. til varmekøber.

For så vidt angår selve anmeldelsen, vurderer vi dette som en

klar administrativ lettelse for varmeleverandørerne af overskuds-

varme – og for så vidt helt reelt. De virksomheder behøver ikke

være energivirksomheder, og er derfor ikke nødvendigvis bekendt

med anmeldelser mv. i forhold til Forsyningstilsynet. Det er efter

vores vurdering ok at lægge det på varmekøberen.

Derimod er det mere problematisk med forskydningen af risikoen

for korrekt pris i 21, stk. 4. Ændringen betyder, at det er varmekø-

ber, der bærer risikoen, hvis den pris, der er aftalt med over-

skudsvarmeleverandøren, bliver underkendt af Forsyningstilsynet.

I det tilfælde, vil varmekøber kun kunne indregne Forsyningstilsy-

nets afgørelse i vores pris. I denne sammenhæng er det afgøren-

de, at prisen ikke kun reguleres af et prisloft, men også fortsat af

kravet om nødvendige omkostninger til varmeproduktion, da det i

givet fald vil være varmekøber, der skal kunne redegøre for forde-

lingsnøgler i overskudsvarmevirksomhedens produktionsomkost-

ninger. Hvis overskudsvarmen kun var reguleret af et prisloft, ville

dokumentationen være ret enkel, men risikoen den samme. Det

vil derfor være afgørende for os at få skrevet ind i aftaler, at hvis

forsyningstilsynet kommer frem til en anden vurdering, skal afta-

len genforhandles. En sådan formulering i aftaler vil være afgø-

rende for ikke som varmekøber at løbe en unødig risiko, og derfor

vil bestemmelsen ikke reelt få betydning i praksis, da vi er nødt til

at tage højde for risikoen i aftalerne.

L 60 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

-- AKT 1284115 -- BILAG 9 -- [ Dansk Energi høringssvar_ Overskudsvarmeregulering 7.0 ] --

Energistyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

Att.: Toke Liengaard

[email protected];

til

[email protected]

Dok. ansvarlig:

Sekretær:

Sagsnr: s2021-1262

Doknr: d2021-29636-7.0

4. oktober 2021

Dansk Energi høringssvar: Overskudsvarmeregulering

Dansk Energi vil gerne takke for muligheden for at afgive høringssvar til det fremsatte lovforslag ved-

rørende overskudsvarme.

Overordnede bemærkninger

Det økonomisk rentable potentiale for overskudsvarme skal udnyttes fuldt ud for at komme billigst og

bedst i mål med den grønne omstilling af fjernvarmen – og det skal reguleringen understøtte. Den

tilskyndelse opnår man imidlertid ikke, hvis man tager en konkurrenceudsat leverance, der foregår på

kommercielle vilkår og pålægger den en monopolregulering, der ikke efterlader de kommercielle aktø-

rer med en tilskyndelse til at udnytte potentialerne. I dag pålægger man de kommercielle og konkur-

renceudsatte aktører en bureaukratisk indberetningsbyrde, der kun er berettiget, der hvor der reelt er

tale om monopolaktivitet. Derudover har den manglende afklaring af den kommende prisregulering for

overskudsvarme og øvrig kommerciel varmeproduktion medført en unødvendig regulatorisk risiko for

potentielle projekter. Under sådanne rammevilkår afholder man de gode projekter fra at blive realise-

ret, og konsekvensen bliver, at fjernvarmekunderne skal betale for dyrere alternativer, og at det bliver

sværere og dyrere at nå i mål med den grønne omstilling af fjernvarmen.

På den baggrund hilser Dansk Energi aftalen og den hurtige implementering med dette høringsudkast

velkomment. Dansk Energi finder det i særdeleshed positivt, at der nu fra politisk side har været bred

forståelse for, at potentialet bedst udnyttes, hvis parterne selv får mulighed for at forhandle sig frem til

vilkår, hvor begge parter har en tilskyndelse til at realisere rentable overskudsvarmeprojekter. Det er

ligeledes positivt, at den konkurrenceudsatte part fritages for monopolreguleringens priseftervisninger.

Dansk Energi håber, at aftalen snart følges op af en tilsvarende afklaring for øvrig konkurrenceudsat

produktion af grøn varme, fra f.eks. store varmepumper og elkedler, så andre kommercielle aktører

også kan få en afklaring på, under hvilke vilkår de kan få lov til at konkurrere om at levere grøn var-

meproduktion til de laveste priser. Den aktuelle aftale om overskudsvarme kan passende danne

grundlag for kommende regulering af øvrig kommerciel varmeproduktion, da det er de samme meka-

nismer, der her er tale om.

Selvom Dansk Energi er glade for den politiske afklaring angående overskudsvarme, så er vi er dog

på nogle punkter kritisk overfor måden, hvorpå aftalen foreslås implementeret i varmeforsyningsloven.

På et enkelt punkt mener vi ligefrem, at implementeringen strider mod intentionen bag den politiske

aftale. Kritikpunkterne gennemgås i de følgende afsnit.

L 60 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Der indføres et nyt prisloft uden, at det gamle loft afskaffes

Under den gældende regulering kan overskudsvarmeleverandører selv fastsætte prisen på deres pro-

dukt, så længe:

1. prisen er så lav, at varmekøber finder den mere attraktiv end alternativerne

2. prisen er under den såkaldte substitutionspris

Nu indføres der som noget nyt et VE-prisloft, men uden at høringsudgaven af lovforslaget lægger op til

at ophæve substitutionsprisen for overskudsvarme. Hvis det gennemføres, kan overskudsvarmeleve-

randører fremover kun realisere projektet, hvis:

1. prisen er så lav, at varmekøber finder den mere attraktiv end alternativerne

2. prisen er under den såkaldte substitutionspris

3. prisen er under VE-prisloftet

Dansk Energi mener, at det første krav er det væsentlige, og at øvrige krav er en unødig og uberetti-

get umyndiggørelse af fjernvarmeselskaberne. Danske fjernvarmeselskaber er selv bedst i stand til at

afgøre, hvilken værdi varmeproduktionen har for dem på den givne lokalitet, den givne sæson, ved

den givne temperatur osv. Derfor er fjernvarmeselskaberne også de bedste til at forhandle priser og

leveringsvilkår for ekstern varmeproduktion, på samme måde som de i øvrigt er i stand til at forhandle

kontrakter, priser og leveringsvilkår på rør, pumper, entreprenørydelser osv.

Dansk Energi havde derfor foretrukket helt at overlade det til parterne at forhandle sig frem til den

bedste gensidigt attraktive kontrakt. Men selvom VE-prisloftet ikke gavner, så skader det heller ikke,

hvis det fastsættes korrekt (se mere herom i næste afsnit). Men det gør substitutionsprisen. Det særli-

ge ved substitutionsprisen er nemlig, at den kan ændre sig over tid, og selvom parterne i dag aftaler

en pris, så er der ingen sikkerhed for, at den pris kan opkræves i kontraktperioden, idet substitutions-

prisen til enhver tid kan underkende den aftalte pris. Der kan med andre ord ikke støttes ret på den

indgåede kontrakt. Selvom man nu regulatorisk flytter denne risiko over på varmekøber, som med de

foreslåede ændringer fremadrettet vil være den eneste aktør, der skal priseftervise, så er det naivt at

forestille sig, at varmekøber vil forpligtige sig til en pris, de ikke er sikre på at kunne betale lovligt. Der-

for må man forvente, at varmekøber ikke vil indgå kontrakten, medmindre varmeproducenten forpligti-

ger sig til at tage hele denne regulatoriske risiko. Og dermed er man tilbage ved udgangspunktet,

nemlig at substitutionsprisen medfører en regulatorisk risiko, der afholder gode projekter fra at blive

realiseret.

Konsekvensen kan illustreres ved følgende numeriske eksempel:

Overskudsvarmepris

Varmekøbers billigste alternativ i dag

Fremtidig substitutionspris

En overskudsvarmeleverandør og varmekøber har mulighed for at indgå kontrakt om køb af over-

skudsvarme til en pris, der er markant billigere end alternativet. Men fordi det i princippet ikke kan

udelukkes, at substitutionsprisen på et tidspunkt i kontraktperioden bliver lavere end 7, så ender var-

mekunderne med at betale 10, fordi man ikke kan give sikkerhed for, at overskudsvarmeleverandøren

kan få den aftalte pris på 7.

Derfor var det positivt, at aftalekredsen specifikt forholdt sig til at denne uhensigtsmæssige konse-

kvens skulle undgås i implementeringen af VE-prisloftet:

L 60 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

”Tidsperioden for VE-prisloftet, som indgår i en aftale mellem overskudsvarmeleverandøren og fjern-

varmevirksomheden, reguleres ikke. Hvis det er aftalt, at prisen er fastlåst i en periode under et givent

fastlåst loft, vil eventuelle ændringer i prisloftet ikke have betydning for den aftalte pris.”

Her sikrer aftalens formulering nemlig, at de to parter i kontrakten netop kan aftale at låse VE-prisloftet

i den nødvendige periode. Men desværre nytter det ikke noget, at VE-prisloftet tager højde for dette,

hvis man opretholder substitutionspriskravet, idet man så fastholder den regulatoriske usikkerhed om,

hvorvidt parterne kan støtte ret på kontrakterne. Dansk Energi mener således, at fastholdelsen af sub-

stitutionsprisen for overskudsvarme er i modstrid med den intention, som aftaleteksten her så klart

udtrykker.

Fastsættelse af VE-prisloft

Som beskrevet ovenfor er der mange forhold, der påvirker værdien af en varmeleverance. Eksempel-

vis har varme leveret ved 60 grader i juli måned en meget lavere værdi end varme leveret ved 90 gra-

der i februar. Derudover er der mange mere detaljerede forhold, eksempelvis i forhold til samspil med

den eksisterende produktionsportefølje, som har betydning for værdien. Disse forhold kendes bedst af

de lokale fjernvarmeselskaber, og det derfor formodes, at de er bedst i stand til at fastsætte den kor-

rekte værdi. Det er kun, hvis det ikke forholder sig sådan, at prisloftet har sin berettigelse. Ellers er VE-

prisloftet i værste fald fordyrende for varmekunderne og i bedste fald uden effekt. Denne pointe kan

anskueliggøres ved følgende eksempel. Hvis overskudsvarmeleverandøren som minimum skal have 7

for varmen, og varmekøbers billigste reelle alternativ koster 10, så vil et VE-prisloft på 6 betyde, at der

ikke kan indgås en aftale, og varmekunderne ender med i stedet at betale 10 for alternativet. Hvis VE-

prisloftet derimod er 11, vil parterne kunne forhandle sig frem til en gensidigt attraktiv aftale med en

pris et sted i mellem 7 og 10.

Overskudsvarmeleverandørens Varmekøbers billigste VE-prisloft

minimumspris

alternativ

Lavt VE-prisloft

Højt VE-prisloft

Derfor er det afgørende, at VE-prisloftet rummer den variation og de lokale forskelle, der findes i den

virkelige verden, da det ellers vil afskære gode rentable projekter fra at blive implementeret. Lov-

forslaget forholder sig ikke tilstrækkeligt til, hvordan ministeriet forestiller sig at løse denne udfordring.

Da det er centralt for, hvorvidt den politiske aftales intentioner efterleves, bør det præciseres indenfor

hvilke rammer, ministeren bemyndiges til at løse udfordringen. Dansk Energi vil derfor opfordre til, at

man som minimum i lovforslagets bemærkninger forholder sig til, hvordan VE-prisloft korrigeres for

sæson, temperatur, udnyttelsesgrad o.l.

Dansk Energi medgiver, at det er vanskeligt at fastsætte et generelt og samtidig retvisende prisloft.

Derfor er det positivt, at aftalen klart forholder sig til muligheden for fastsættelse af individuelle prislof-

ter, der forholder sig til den konkrete kontekst for det givne projekt. Derfor skal muligheden for at få

godkendt et individuelt prisloft være en reel og tilgængelige mulighed, der ikke må blive begrænset af

eksempelvis lang sagsbehandlingstid og uproportionale dokumentationskrav. Men også på dette

punkt gives der desværre en meget vid bemyndigelse, der ikke tilstrækkeligt opsætter rammer for den

endelige udformning af regler i bekendtgørelser.

Dansk Energi mener, at bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om beregning af prisloft, efterla-

der for stort et fortolkningsrum udenfor efterfølgende parlamentarisk kontrol. Dansk Energi vil derfor

gerne opfordre til, at lovforslaget i meget højere grad angiver:

L 60 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

•

hvordan prisloftet skal fastsættes, så det undgås, at loftet spænder ben for ellers gode projek-

ter

hvordan muligheden for fastsættelse af individuelt loft udmøntes, på en måde, hvor det er en

reel og tilgængelig option

Samtidig vil Dansk Energi gerne opfordre til, at de(n) bekendtgørelse(r), der fastsætter de nærmere

regler for prisloftet, sendes i høring forud for Folketingets behandling af lovforslaget, så det er muligt at

se, hvordan ministeriet ønsker at anvende den meget vide bemyndigelse, der følger af lovforslaget.

Med venlig hilsen

Dansk Energi

Christian van Maarschalkerweerd

L 60 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

-- AKT 1284115 -- BILAG 10 -- [ DI høringssvar ] --

6. oktober 2021

LOBA

DI-2021-46909

Energistyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

Sendt pr. mail til:

[email protected]

(cc)

DI’s høringssvar vedr. forslag om ændring af varmeforsyningsloven mm.

DI takker for muligheden for at kommentere på udkast til forslag om ændring af lov om

varmeforsyning og forskellige afgiftslove til implementering af den politiske aftale om

prisregulering og afgiftslempelser af overskudsvarme.

DI hilser aftalen om prisregulering af overskudsvarme velkommen, og er glade for, at

vilkårene for afgiftsfritagelse for overskudsvarme endelig er på plads, så der bliver bedre

forudsætninger for at udnytte det store potentiale af industriel overskudsvarme.

DI noterer sig, at Forsyningstilsynet bemyndiges til at udarbejde metode til fastsættelse af

prisloftet, og at kriterierne herfor vil fremgå af en endnu ikke udarbejdet bekendtgørelse,

samt at dette ikke forventes at ske inden lovens ikrafttræden d. 1. januar 2022. DI noterer

sig endvidere, at Energistyrelsen vil fastsætte prisloftet indtil Forsyningstilsynets metode

er på plads.

DI bemærker, at det landsdækkende prisloft bør være baseret på et gennemsnit af faktisk

efterviste (og realistiske) omkostninger uden indregning af eventuel støtte og inkl. CO2-

omkostninger: DI finder det herudover vigtigt at atypisk billige anlæg ikke medregnes i

VE-loftet, og støtter således op om aftalens tekst herom. Det er dog også i relation til

prisloftet vigtigt, at lokale forhold kan tages i betragtning, hvilket kræver fleksibilitet i

bekendtgørelsen, der skal udmønte VE-prisloftet. Endelig finder DI, at bør beregnes på

basis af en positivliste af løsninger. DI stiller sig til rådighed i forbindelse med

udarbejdelsen af bekendtgørelsen.

DI noterer sig afslutningsvist, at fjernvarmeselskaberne fortsat er underlagt

substitutionsprisprincippet, og at dette vil være styrende for prisen på overskudsvarme,

når substitutionsprisen falder under VE-prisloftet. DI noterer sig endvidere, at dette ikke

kan ændres, så længe fjernvarmesektoren er underlagt hvile-i-sig-selv-reguleringen.

DI har ikke yderligere bemærkninger.

Med venlig hilsen

Louise Bank,

Seniorchefkonsulent

*SAG*

L 60 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

-- AKT 1284115 -- BILAG 11 -- [ H285-21_Forslag til lov om ændring af lov om varmeforsyning mm_041021 ] --

Energistyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

Att.: Fuldmægtig Toke Liengaard

Pr. e-mail:

[email protected];

cc:

[email protected]

4. oktober 2021

Høring over forslag til lov om ændring af lov om varmeforsyning mm.

–

j.nr.: 2019-89505

Tak for muligheden for at kommentere udkastet.

Vi har ingen kommentarer af regnskabs- eller revisionsmæssig karakter.

I stedet for at skrive statsautoriseret eller registreret revisor anbefaler vi, at man bruger

termen

”godkendt

revisor”, som er en samlebetegnelse for både en statsautoriseret og

en registreret revisor.

FSR

–

danske revisorer

Kronprinsessegade 8

DK - 1306 København K

Telefon +45 3393 9191

[email protected]

www.fsr.dk

CVR. 55 09 72 16

Danske Bank

Reg. 9541

Konto nr. 2500102295

Med venlig hilsen

Thomas Krath Jørgensen

fagchef, statsaut. revisor

L 60 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

-- AKT 1284115 -- BILAG 12 -- [ Høring ændring af lov om varmeforsyning ENS oktober 2021-214399.3.0 ] --

Fiolstræde 17 B, Postboks 2188, 1017 København K

taenk.dk · [email protected] · +45 7741 7741

CVR: 6387 0528

Energistyrelsen

att: [email protected]

[email protected]

Klik her for at angive tekst.

06. oktober 2021

Dok. 214399

Høring over udkast til ændring af lov om varmeforsyning mv.

Forbrugerrådet Tænk har modtaget udkast til lovforslag i høring og kan støtte lovforslaget

med følgende bemærkninger.

Prisregulering er en central del af den nye ordning, der skal sikre en effektiv udnyttelse af

overskudsvarme til gavn for både klima og forbrugere. Udover at prisreguleringen skal være

administrativt enkel, give et rimeligt økonomisk incitament til at udnytte overskudsvarmen

og værne mod egentlig produktion af varme, skal prisreguleringen understøtte, at

forbrugerne opnår billigst mulig varme.

Den foreslåede anvendelse af et prisloft baseret på vedvarende energi må forventes at

understøtte dette sidste mål for en stor del af forbrugerne. Der kan dog forekomme

situationer – hvis omfang ikke er klart ud fra det foreliggende materiale – hvor forbrugere

kommer til at opleve prisstigninger som følge af, at de nuværende priser ligger under loftet.

Forbrugerrådet Tænk skal på denne baggrund foreslå, at Forsyningstilsynets forpligtes til at

føre tilsyn med omfanget og udbredelsen af sådanne prisstigninger og samtidig gives

mulighed for at gribe ind – f.eks. gennem justering af det lokale niveau for prisloftet -

således at forbrugernes tab begrænses mest muligt.

Vi skal øvrigt henvise til høringssvar af 5. oktober 2021 fra Rådet for Grøn Omstilling.

Vi står til rådighed for uddybning af ovenstående.

Med venlig hilsen

Helle Agerdal Olsen

Politisk chef, Bæredygtigt forbrug

Martin Salamon

Cheføkonom

L 60 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

-- AKT 1284115 -- BILAG 13 -- [ Høringssvar DFj Overskudsvarme 6 oktober 2021 ] --

Klima-, Energi- og forsyningsministeriet

Energistyrelsen

Carsten Niebuhrs gade 43

1577 København V

Mail:

[email protected],

[email protected]

Fjernvarmens Hus

Merkurvej 7

DK-6000 Kolding

Tlf. +45 7630 8000

[email protected]

www.danskfjernvarme.dk

cvr dk 55 83 10 17

Dansk Fjernvarmes høringssvar vedrørende ændring af lov

om varmeforsyning mm. J.nr. 2019-89505

6. oktober 2021

Side 1/6

Dansk Fjernvarme har udarbejdet høringssvar om ændring af lov om varmeforsyning

samt forskellige skattelove som har til formål at implementere flere politiske aftaler om

overskudsvarme samt øge udnyttelsen af overskudsvarme.

Hovedproblemstilling

Der er foreslået nye prisbestemmelser for overskudsvarme, som indfører et prisloft, op-

hæver kravet om bestemmelse af den omkostningsbestemte varmepris samt bibeholder

substitutionsprincippet for overskudsvarme. Prisbestemmelserne er forsøgt gjort fleksible

i forhold til de problemstilling parterne har omkring risici og krav til tilbagebetalingstid, hvil-

ket er godt. Dansk Fjernvarme er dog bekymret over selve fastlæggelsen af et VE-varme-

prisloft, som på den ene side kan begrænse udbuddet af overskudsvarme og på den an-

den side vanskeliggøre indgåelse af aftaler. Der er endvidere elementer af prisbestem-

melserne og overgangsordninger som i lovforslaget fremstår uklart.

Der foreeslås en energieffektiviseringsordning som middel til at få nedsat overskudsvar-

meafgiften fra ca. 25 kr/GJ til 0 kr./GJ for overskudsvarme med fossil oprindelse. Dansk

Fjernvarme bifalder forslaget, men finder at bagatelgrænsen på 0,25 MW-anlæg er for lav

og at den foreslåede energieffektiviseringsordning kan medføre overinvesteringer, hvis

energibesparelserne først klarlægges efter etablering af anlæg som leverer overskuds-

varme.

Konklusion

Dansk Fjernvarme finder at varmeforsyningslovens prisbestemmelser er vigtige i forhold

til forbrugerbeskyttelsen og derfor er det væsentligt at substitutionsprisbestemmelsen op-

retholdes uanset der indføres et prisloft. Dansk Fjernvarme tror det bliver vanskeligt at

fastlægge et holdbart prisloft og foreslår derfor at prisloftet relateres til den energi og/eller

de brændsler som danner basis for den overskudsvarme som udnyttes. Der er i forslaget

dog indbygget fleksibilitet omkring individuelle prislofter, som Dansk Fjernvarme bifalder.

L 60 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Kravene til energigennemgang, energieffektivisering samt certificering kan forekomme

overvældende for mindre overskudsvarmeleverandører, som ikke i forvejen har energi-

og/eller miljøledelsessystemer implementeret i virksomheden. Derfor ser Dansk Fjern-

varme helst, at bagatelgrænsen også omfatter energieffektiviseringsordningen og sættes

højere end 0,25 MW for både certificeringsordningen og prisbestemmelserne.

Dansk Fjernvarme vurderer endvidere, at energisparepotientialet bør klarlægges inden

etablering af anlæg som udnytter overskudsvarmen, idet tiltag af denne karakter gennem-

ført efter en aftale, ofte reducerer leveringen af overskudsvarme og dermed ændrer betin-

gelserne for den aftale der er mellem parterne.

Dansk Fjernvarme foreslår at virksomheder som leverer overskudsvarme gratis til fjern-

varmeselskabver fritages for energieffektiviseringsordningen og afgiftsbetalingen, da var-

meprisen ikke giver incitament til energieffektivisering og deltagelse i ordningen.

Dansk Fjernvarme er tilfreds med at overgangsordning fra Lov 138 for kul og oliebaseret

overskudsvarme opretholdes, således at nuværende kontrakter og afgiftsbetalinger kan

opretholdes til senest 2034.

Generelt

Dansk Fjernvarme er tilfredse med at der indføres en bagatelgrænse, således at mindre

overskudsvarmeleverandører ikke omfattes af prisreguleringen. Dansk fjernvarme ser

dog gerne, at denne bagatelgrænse sættes højere, f.eks. ved 1 MW, da de administrative

og reguleringsmæssige byrder, som pålægges overskudsvarmeleverandørerne, kan fore-

komme som en barriere for udnyttelse af små overskudsvarmekilder. Levering af f.eks.

250 kW i 8000 timer ved en pris på f.eks. 50 kr./GJ giver blot en omsætning på 360.000

kr./år. En omsætning i denne størrelse giver begrænsede muligheder for at opnå en for-

tjeneste, når investeringer og driftsomkostninger er fratrukket og derfor vil de færreste po-

tentielle overskudsvarmeleverandører bruge tid herpå hvis administration og krav er for

omfattende. Det medfører at mange mindre projekter ikke bliver undersøgt og gennem-

ført.

Dansk Fjernvarme er tilfredse med, at afgiften for overskudsvarme, som stammer fra pro-

cesser baseret på fossile kilder, kan nedsættes fra 25 kr./GJ til 0 kr./GJ, såfremt der ind-

gås aftale om energieffektiviseringsordning. Det er Dansk Fjernvarmes erfaring, at mulig-

heder for energieffektivisering i forbindelse med overskudsleverancerne bør undersøges

inden der indgås aftale om levering af overskudsvarme, idet efterfølgende energieffektivi-

seringstiltag ofte vil reducere leverancerne af overskudsvarme. Det betyder at den forbin-

delse som etableres mellem overskudsvarmeleverandøren og fjernvarmeselskabet kan

blive for stor og for dyr, hvis den etableres uden hensyntagen til kommende effektiviserin-

ger. Det samme kan være tilfældet for de investeringer som virksomheden gennemfører.

Det er derfor altid Dansk Fjernvarmes anbefaling, at muligheder for energieffektivisering

skal være undersøgt og indregnet når der projekteres en forbindelse til et fjernvarmesel-

skab. Dansk Fjernvarme foreslår derfor, at den energieffektiviseringsordning som etable-

res, inkluderer de muligheder som er undersøgt inden overskudsvarmeaftalen indgås.

Side 2/6

L 60 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Prisregulering af overskudsvarme

Dansk Fjernvarme er tilfredse med den foreslåede prisregulering, idet de vigtige håndtag

som skal til for at få en overskudsvarmeaftale på plads som f.eks. fastlåsning af pris i åre-

række samt en mekanisme der sikre virksomhedernes krav til tilbagebetalingstid er søgt

håndteret i forslaget. At substitutionsprisen bibeholdes er tillige vigtigt.

Dansk Fjernvarme bifalder, at pligten til prisanmeldelse overgår til forsyningsselskaberne,

herunder at varmekøber er pligtig til at holde prisen under prisloftet. Det er dog uklart

hvad der menes med, at varmekøber ikke kan efterregulere prisen såfremt den overstiger

substitutionsprisen og kun kan få dækket omkostningerne på anden vis. I Dansk Fjern-

varmes fortolkning betyder ændringen, at det er varmekøber, der bærer risikoen, hvis den

pris, der er aftalt med overskudsvarmeleverandøren underkendes af Forsyningstilsynet.

Det vil derfor være afgørende for fjernvarmeselskaberne, at få skrevet ind i aftaler, at hvis

forsyningstilsynet kommer frem til en anden vurdering af varmeprisen, at så skal den gen-

forhandles ellers nedsættes så differencen udlignes fremadrettet.

Dansk Fjernvarme har en række bekymringer omkring det at anvende et prisloft generelt

som reguleringsværktøj, idet erfaringerne fra affaldsprisloftet ikke udelukkende har været

gode.

Et prisloft får altid leverandørerne til at forsøge at opnå prisloftet og derfor er der en risiko

for, at den fine forhandlingsform der er i dag, hvor fordelene søges delt mellem parterne,

forsvinder.

Et prisloft sætter altid en grænse, som kan gøre det besværligt at få lavet aftaler for pro-

jekter med omkostninger som giver priser tæt på og måske lige over grænsen. Grænsen

forekommer ofte at være mere eller mindre tilfældig.

Fjernvarmeselskaber trækker generelt i retning af mere omkostningsbestemte og diffe-

rentierede varmepriser hen over året, dvs. med generelt billigere variable varmepriser om

sommeren, når de billigste varmekilder dækker behovet og højere priser om vinteren. Et

enkelt fastlagt prisloft passer dårligt til denne prissætning, idet udsving i temperaturer og

varmebehov gør det vanskeligt at forudsige hvor prisen lander gennemsnitligt. Et prisloft

vil derfor medføre større risici for fjernvarmeselskaber og måske som følge deraf ikke un-

derstøtte øget anvendelse af overskudsvarme.

Det set-up som laves når prisloftet skal beregnes passer typisk til det tidspunkt hvor pris-

loftet etableres. Da rammevilkår, afgifter, brændselspriser, elpriser, kvotepriser, afgifter

mm. ændrer sig over tid ender prislofter ofte med at stikke af i den ene eller anden ret-

ning. Det betyder at prislofter ofte må justeres undervejs og dermed forekommer et pris-

loft at være en politisk metode til positionering af overskudsvarmeprisen mere end en reel

prisregulering.

Det bliver vanskeligt at finde kriterier for et VE-anlæg, samt finde tilstrækkeligt med data

for et ordentligt sammenligningsgrundlag. Er en varmepumpe et VE-anlæg? Næppe –

Side 3/6

L 60 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

det er et procesanlæg som udnytter VE-varmekilder. Kraftvarme og samproduktion med

køling er dårlige anlæg til sammenlæigning, idet der altid vil være tvivl om hvorvidt om-

kostninger fordeles rimeligt mellem de to formål. De eneste rene VE-varmeproduktions-

anlæg er biomassekedler, solvarmeanlæg og geotermiske anlæg. Da mange VE anlæg

er placeret i selskaber med flere produktionsanlæg, som måske ikke alle er VE-anlæg,

men en stor del af omkostningerne er fællesomkostninger, forudser Dansk Fjernvarme

det bliver vanskeligt, at fastlægge prisloftet. Der forudses megen diskussion og mange

stridigheder herom.

Dansk Fjernvarme ser hellere, at prisloftet sættes i forhold til virksomhedens omkostnin-

ger til deres energikilde f.eks. deres omkostninger til brændsler og/eller elektricitet som

overskudsvarmen stammer herfra. Dansk Fjernvarme tvivler på der kan laves en simpel

regulering som anført i bemærkningerne.

Det er Dansk Fjernvarmes fortolkning af bemærkningerne at substitutionsprincippet op-

retholdes sammen med prisloftet. Det fremgår ikke klart af hverken lovtekst eller bemærk-

ningerne om den omkostningsbestemte varmepris bortfalder i forbindelse med prisanmel-

delse.

Prisbestemmelserne i varmeforsyningsloven tillader at omkostninger til brændsler indgår i

varmeprisen. Det anføres at prisreguleringen af overskudsvarmen skal fungere som et

værn mod egentlig produktion af varme, tidligere også benævnt falsk overskudsvarme

[baseret på brændsler

]. Lovens hensigt bliver dermed at der ikke må benyttes brændsler

til produktion af overskudsvarme. Dermed opstår der forskel mellem varmeforsyningslo-

vens bestemmelser som tillader indregning af brændsler samt dette lovforslag som forby-

der indregning af brændsler.

Bagatelgrænse

Som nævnt under afsnittet Genrelt mener Dansk Fjernvarme at bagatelgrænsen kunne

sættes højere, f.eks. til 1 MW-varmekapacitet.

Det er glædeligt, at de anlæg som undtages, ikke omfattes af prisreguleringen og de på-

lagte administrative bestemmelser, herunder at anlæggene fortsat ikke kan opnå priser

højere end substitutionsprisen. Den praksis der er omkring substitutionsprisen er et væ-

sentligt element i forbrugerbeskyttelsen og fjernvarmeselskaber kan godt håndtere over-

skudsvarmekontrakter på en måde, som ikke øger overskudsvarmeleverandørernes risici.

Bagatelgrænsen er tillige vigtig i forhold til energieffektiviseringsordningen, idet ordningen

kan blive en administrativ belastning for små virksomheder og derfor foreslår Dansk

Fjernvarme at bagatelgrænsen tillige kommer til at gælde for energieffektiviseringsordnin-

gen.

Side 4/6

Forfatters bemærkning

L 60 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Energieffektiviseringsordning

Det er sympatisk at afgiftsfritagelsen er betinget af en aftale om energieffektivisering af

de procesanlæg som vedrører overskudsvarmen. Der kan givetvis findes mindre forbed-

ringer hen af vejen.

Det er Dansk Fjernvarmes erfaring, at medlemmerne bør undgå overskudsvarme fra an-

læg som er ineffektive, idet der er stor risiko for, at en stor del af overskudsvarmen herfra

vil forsvinde med tiden pga. energieffektiviseringer, da virksomheder normalt opnår større

gevinst ved energibesparelser sammenlignet med indtjening ved levering af overskuds-

varme. Der findes eksempler på, at fjernvarmeselskaber har investeret i fjernvarmelednin-

ger, som pga. energieffektiviseringer sidenhen har vist sig for store og i et enkelt eksem-

pel helt har måttet opgives. Dette er en af de væsentligste risici set fra et fjernvarmesyns-

punkt. Derfor er det essentielt, at den energieffektiviseringsordning som etableres, omfat-

ter den effektivisering som undersøges inden etablering af forbindelsen til fjernvarmesel-

skabet.

Hvis virksomheder ønsker at øge deres produktivitet kan der ofte opnås energieffektivise-

ringer i virksomhedernes processer ved at energiforbruget per styk som fremstilles falder.

Denne type energieffektiviseringer medfører ofte uændret overskudsvarmelevering og er

ikke problematisk på samme måde som effektiviseringer, som reducerer forekomsten af

overskudsvarme.

Det fremgår at fjernvarmeselskaber kan overtage afgiftsbetalingen, såfremt varmeprisen

er 0 kr. Dette er for så vidt udmærket, men det er et problem at virksomheder som for-

ærer varmen væk skal omfattes af energieffektiviseringsordningen såfremt afgiften øn-

skes sænket til 0 kr/GJ. Da en gratis varme som foræres bort vil virksomheden helt sik-

kert ikke tilføre varmen ekstra energi (falsk overskudsvarme) og dermed bliver energief-

fektiviseringsordningen unødvendig. En varmepris på 0 kr/GJ giver endvidere ikke virk-

somheden økonomisk incitament til at deltage i energieffektiviseringsordningen. Dansk

Fjernvarme foreslår derfor, at virksomheder som leverer overskudsvarme gratis fritages

for energieffektiviseringsordningen.

Afgiftsfritagelse af energieffektiv overskudsvarme

Dansk Fjernvarme bifalder at energieffektiv overskudsvarme af fossil oprindelse fritages

for betaling af overskudsvarmeafgift og ser frem til at se den bekendtgørelse som kom-

mer til at fastlægge de nærmere regler herfor.

Reglen om, at Fjernvarmeselskabet kan betale afgiften, såfremt varmen foræres veder-

lagsfrit tages til efterretning. Det er Dansk Fjernvarmes vurdering, at denne regel ikke vil

komme i brug i nævneværdigt omfang, da vederlagsfri varmelevering hidtil kun er set i

forbindelse med udnyttelse af overskudsvarme fra elektricitet, som med tidligere lovæn-

dringer allerede nu ikke udløser en overskudsvarmeafgift.

I bemærkningerne anføres at intern udnyttelse af overskudsvarme ikke kan medføre en

afgiftsfritagelse. Dette kan ikke genfindes i den fremsatte lovgivning.

Side 5/6

L 60 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Side 6/6

Overgangsordning eksisterende ordning

Det fremgår at der er etableres en begrænset overgangsordning for prisreguleringen,

som antages handle om, at Fjernvarmeselskaber behøver tid til at få etableret prisanmel-

delser og at prisloft formentligt ikke er på plads 1. januar 2022.

Dansk Fjernvarme har endvidere hæftet sig ved, at afgiftlovgivningen ikke har en ikræft-

trædelsesdato og formoder at dette skyldes at ikræfttrædelse først kan ske når energief-

fektiviseringsordningen er på plads og overskudsvarmeleverandørerne har haft mulighed

for at søge om deltagelse i ordningen med en rimelig frist, hvilket er fint.

Enedlig har Dansk Fjernvarme bemærket at § 3 punkt 2 samt § 4 punkt 4 i Lov 138 ikke

ophæves, dvs. at den overgangsordning frem til 2034 som blev vedtaget for overskuds-

varme fra kul og olieanlæg opretholdes. Det er dermed vigtigt at resterende dele af Lov

138 sættes i kraft inden eller samtidigt med denne lovgivning sættes i kraft. Hvis det er

tanken at Lov 138 ikke skal sættes i kraft er det vigtigt at energieffektiviseringssystemet

kommer i drift inden afgiftslovgivningen sættes i kraft, for ellers kan det få store negative

økonomiske konsekvenser for virksomheder og fjernvarmeselskaber.

Dansk Fjernvarme takker for muligheden for at kommentere på forslaget.

Med venlig hilsen

John Tang

Chefkonsulent

Dansk Fjernvarme

[email protected]

Tlf: +45 24 42 88 84

L 60 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

-- AKT 1284115 -- BILAG 14 -- [ Høringssvar fra Procesindustrien vedr. overskudsvarme ] --

6. oktober 2021

SOJE

DI-2021-01764

Deres sagsnr.: 2019-89505

Energistyrelsen

[email protected]

Høringssvar vedr. forslag til Lov om ændring af lov om varmeforsyning, lov

om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks

m.v. og lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. (Prisregulering af og

energieffektiviseringsordning med afgiftsfritagelse for overskudsvarme)

Procesindustrien takker for muligheden for at kommentere på ovennævnte lovforslag.

Procesindustrien finder det særdeles positivt, at mulighederne for udnyttelse af industriel

overskudsvarme styrkes, da dette vil være et af de billigste og mest effektive tiltag i forhold

til at realisere målsætningen om at reducere de danske CO2-udledninger med 70% i 2030.

Det er dog samtidig helt centralt, at fastlæggelsen af det landsdækkende VE-prisloft bliver

baseret på faktiske, dokumenterede, realistiske og samlede omkostninger ekskl. eventuel

støtte og inkl. CO2-omkostning., så projekter om udnyttelse af overskudsvarme ikke bliver

bremset på et usagligt grundlag, eller på data fra fra atypiske eller urealiserbare anlæg.

Det anbefales i den forbindelse, at VE-prisloftet bør udgøres af en positivliste, så der ikke

kun peges på én løsning. Derudover bør der være en løbende/årlig genberegning af VE-

prisloftet, hvor både løsningerne og prisniveau (re-)vurderes.

Der bør endvidere sikres en stor grad af fleksibilitet omkring det landsdækkende VE-

prisloft i bekendtgørelsen, så det sikres, at konkrete lokale forhold tages i betragtning.

Det er også centralt at sikre, at det individuelle prisloft ikke risikerer at blive udfaset jfr.

bemærkninger til lovforslaget: ”Det

ligger inden for bemyndigelsen at fastsætte regler om

et generelt, individuelt, regionalt eller lokalt prisloft, herunder regler om at prisloftet kan

gælde for en periode.”

Det individuelle prisloft skal således være et permanent alternativ

til det landsdækkende VE-prisloft.

Hvad angår perioden frem til fjernvarmeselskaberne har etableret konkrete lokale VE-

alternativer til den nuværende fossilt baserede varmeforsyning, er det Procesindustriens

anbefaling, at det individuelle prisloft for overskudsvarme fortsat udgøres af

substitutionsprisen ift. den eksisterende varmeproduktion.

Det er samtidig vigtigt at få en hurtig afklaring omkring, hvad der vil være af

overgangsregler for indgåede, eksisterende aftaler, for længden af overgangsordningen, og

Procesindustrien

H. C. Andersens Boulevard 18

1553 København V

Danmark

*SAGDI-2021-01764*

(+45) 3377 3339

│[email protected]

/ di.dk

L 60 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

for aftaler, som indgås før lovens virkning, men hvor der endnu ikke påbegyndt leverance.

Såfremt dette ikke kommer hurtigt på plads, er der en væsentlig risiko for, at indgåelse af

aftaler kommer til at trække ud pga. usikre rammevilkår.

Med venlig hilsen

Søren Jensen

L 60 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

-- AKT 1284115 -- BILAG 15 -- [ Høringssvar om ændring af lov om varmeforsyning mm 1.0 ] --

Energistyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

J.nr. 2019-89505

Sendt til [email protected] med kopi til [email protected]

Vesterbrogade 32

1620 København V

Den 6. oktober 2021

Telefon 33 43 70 00

[email protected]

www.danskeadvokater.dk

Høringssvar over forslag til lov om ændring af lov om

varmeforsyning mm

Dok.nr. D-2021-030847

Energistyrelsen har den 8. september 2021 sendt et udkast til ændring af

varmeforsyningsloven

afgiftslovene

(Prisregulering

energieffektiviseringsordning med afgiftsfritagelse for overskudsvarme) i høring. De

forslåede ændringer omhandler primært indførelse af et prisloft baseret på

vedvarende energikilder (VE-prisloft) for køb af overskudsvarme og en ensartet

overskudsvarmeafgift, som virksomheder kan blive fritaget af, hvis de indgår i en

energieffektiviseringsordning.

Formålet med lovforslaget er, at virksomheders overskudsvarme skal anvendes, når

det er til gavn for klimaet, forbrugerne og virksomhederne. Hensigten er at give

virksomhederne et økonomisk incitament til at udnytte overskudsvarmen og

samtidig sikre forbrugerne billigst mulig varme.

Danske Advokater stiller advokaters viden til rådighed for lovgivningsarbejdet og den

retspolitiske debat. Ændringen af bekendtgørelsen, som har været behandlet i

Danske Advokaters fagudvalg for Energi og Forsyning, giver Danske Advokater

anledning til følgende bemærkninger:

1. Prisregulering af overskudsvarme

Den foreslåede prisregulering af overskudsvarme indeholder følgende:

•

Små overskudsvarmeleverandører er undtaget fra prisreguleringen og kan de

facto levere til en pris op til substitutionsprisen.

Kollektive varmeforsyningsanlæg kan i varmepriserne indregne udgifter til

køb af overskudsvarme fra leverandører, der fortsat er omfattet af

prisreguleringen, op til den laveste pris af enten et VE-prisloft udmeldt af

Forsyningstilsynet eller substitutionsprisen.

•

L 60 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

•

Overskudsvarmeleverandører, der er omfattet af prisreguleringen, er

undtaget fra anmeldelsespligten. Anmeldelse af priser for køb af

overskudsvarme foretages af det kollektive varmeforsyningsanlæg, der køber

overskudsvarme.

Forsyningstilsynet

kan

ikke

udøve

sine

beføjelser

overfor

overskudsvarmeleverandøren,

men

kun

overfor

det

kollektive

varmeforsyningsanlæg,

der

køber

overskudsvarme.

Overskudsvarmeleverandører kan således frit levere til den med det

kollektive varmeforsyningsanlæg aftalte pris.

Prisloftet vil skulle fastsættes årligt af Forsyningstilsynet efter regler fastsat

af Klima, energi- og forsyningsministeren. Ministeren vil kunne fastsætte

prisloftet, indtil de lovgivningsmæssige rammer for Forsyningstilsynet er

fastsat.

•

For det første bemærker Dansk Advokater, at al overskudsvarme, der købes med

henblik på levering omfattet af varmeforsyningslovens § 20, stk. 1, bør være omfattet

af VE-prisloftet. Det foreslåede stk. 18 bør derfor gælde for alle virksomheder

omfattet af stk. 1 og ikke være begrænset til kollektive varmeforsyningsanlæg.

For det andet vil reguleringen kunne forenkles betydeligt ved at undtage alle

overskudsvarmeleverandører fra varmeforsyningslovens § 20, stk. 1, og ikke kun de

små

leverandører.

Det

medfører,

som

det

hensigten,

overskudsvarmeleverandører hverken vil være underlagt anmeldelsespligt eller

tilsyn. § 20, stk. 18, kan herefter udformes som en begrænsning af princippet om

nødvendige omkostninger i § 20, stk. 1, således, at udgifter til energi kun kan

indregnes i VE-prisloftet, hvis der er tale om køb af overskudsvarme.

Overskudsvarme ligestilles dermed med andre kommercielle ydelser, som

varmeforsyningsvirksomheder kan købe på markedet til markedspris, men i

modsætning til køb af andre ydelser, som fx el, kan varmeforsyningsvirksomheden

ved overskudsvarme ikke indregne den fulde pris, hvis den overstiger VE-prisloftet.

Merprisen vil ikke være indregningsberettiget, hvis overskudsvarmen sælges videre

som en ydelse omfattet af § 20, stk. 1.

For det tredje vurderes det vidtgående, at klima-, energi- og forsyningsministeren

efter lovbemærkningerne vil kunne fastsætte VE-prisloftet inden bemyndigelse i den

foreslåede § 20, stk. 18, er udnyttet. Det bør i givet fald fastsættes i selve loven med

angivelse af hovedprincipperne for fastsættelse af loftet.

2. Energieffektiviseringsordning

Overskudsvarmeleverandører skal betale en ensartet afgift, men kan blive fritaget,

hvis

indgår

energieffektiviseringsordning.

Indgåelse

energieffektiviseringsordningen indebærer, at virksomheden skal leve op til en række

forpligtelser med henblik på at sikre, at overskudsvarmen produceres energieffektivt,

bl.a.:

2/3

L 60 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

•

Pligt til løbende at skulle gennemgå virksomhedens processer og anlæg med

henblik på at identificere muligheder for yderligere energieffektiviseringer af

overskudsvarmeproduktionen.

Pligt til inden for en passende tidshorisont at gennemføre eventuelle

energieffektiviseringstiltag.

Overholdelse af reglerne kontrolleres af klima-, energi- og

forsyningsministeren, som bl.a. skal have mulighed for at udføre

kontrolbesøg.

•

Ministeren får i forhold til lovforslagets generelle formål (at fremme udnyttelse af

overskudsvarme) og specifikke formål med energieffektiviseringsordningen (at sikre

effektiv udnyttelse) en ret vidtgående hjemmel, både med hensyn til at pålægge tiltag

og til at få adgang til virksomheden. Ministerens beføjelser bør begrænses til tiltag og

tilsyn med selve overskudsvarmeanlægget. Der ses ikke belæg for, at hjemlen kan

omfatte virksomhedens øvrige processer, dvs. hovedvirksomheden, som ikke

vedrører udnyttelse af overskudsvarme.

Danske Advokater værner om retssikkerheden, og vi står altid til rådighed for

uddybende spørgsmål eller dialog. Vi takker for muligheden for at afgive høringssvar.

Med venlig hilsen

Nikoline Sneholt

Juridisk konsulent

[email protected]

3/3

L 60 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

-- AKT 1284115 -- BILAG 16 -- [ Høringssvar til lovforslag ov.varme j.nr. 2019-89505_CPKELCO ] --

L 60 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

L 60 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

-- AKT 1284115 -- BILAG 17 -- [ Høringssvar vedrørende J nr. 2019-89505 ] --

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

Sendt:

[email protected]

Hanne Reiff ([email protected])

Høringssvar vedrørende J nr. 2019-89505

01-10-2021 10:32

Til Energistyrelsen

Journalnummer: 2019-89505

DANAK Den Danske Akkrediteringsfond har modtaget nedenstående høring ved mail af 8. september 2021.

DANAK har følgende bemærkninger til udkast til lov om ændring af lov om varmeforsyning mm.:

•

§ 1 nr. 7 om § 23 o. stk. 3 nr. 5) - DANAK vurderer, det er uhensigtsmæssigt, at der er to spor i forhold

til verifikation af energigennemgange og energieffektiviseringstiltag, dels en uvildig ekstern ekspert, dels et

certificeringsorgan, der er akkreditereret af DANAK eller tilsvarende anerkendt akkrediteringsorgan. Det virker som

en omkostningstung løsning, idet der til begge løsninger skal stilles præcise krav til verifikationen,

verifikationsprocessen, kompetencer, og opbygges kontrolsystemer, der sikrer korrekte verifikationer. Det skal

ligeledes sikres, at de to kontrolsystemer giver den samme sikkerhed for korrekte verifikationer og dermed for

korrekte energigennemgange og energieffektiviseringstiltag, således at alle aktører stilles lige.

•

§ 1 nr. 7 om § 23 o. stk. 3 nr. 5) - Teksten om certificeringsorgan, der er akkrediteret af DANAK… bør

præciseres, så det fremgår, at verifikationsydelsen skal foretages som en akkrediteret ydelse. Akkrediteringsorganer

bedømmer kun korrektheden af ydelser, der gennemføres og rapporteres som akkrediterede ydelser.

Derudover bør teksten om tilsvarende anerkendt akkrediteringsorgan enten præciseres, så det fremgår tydeligt,

hvilken anerkendelse det drejer sig om eller forkortes og så sættes reglerne for hvilke akkreditering, der anerkendes,

i en underliggende bekendtgørelse.

Forslag til forkortet tekst, hvor reglerne for hvilke akkrediteringer der anerkendes sættes i den underliggende

bekendtgørelse: ”Verifikation af energigennemgange og energieffektiviseringstiltag udført af en uvildig ekstern

ekspert eller som akkrediteret verifikation”.

Forslag præciseret tekst: ”Verifikation af energigennemgange og energieffektiviseringstiltag udført af en uvildig

ekstern ekspert eller som akkrediteret verifikation af et certificeringsorgan som er akkrediteret af DANAK Den

Danske Akkrediteringsfond eller et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskriver af EA´s (European co-

operation for Accreditation) multilaterale aftale om gensidig anerkendelse mht. certificering af ledelsessystemer eller

for certificeringsorganer udenfor EA’s område af et akkrediteringsorgan, der er medunderskriver af den relevante

multilaterale aftale om gensidig anerkendelse under IAF’s (International Accreditation Forum). ” Teksten gælder, hvis

verifikationen skal ske ved certificering af ledelsessystemer.

•

Bemærkninger til lovforslaget, afsnit 2.2.2 Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og

den foreslåede ordning, side 20, afsnit nr. 6 – teksten er lidt uklar i forhold til akkrediteringsorganer og

certificeringsorganer. Det omtalte certificeringsorgan skal være akkrediteret af DANAK eller et tilsvarende

akkrediteringsorgan til verificering af energigennemgangen og energieffektiviseringstiltag for at sikre, at

effektiviseringen af overskudsvarmeproduktionen er af en tilstrækkelig kvalitet.

DANAK har ikke yderligere bemærkninger.

Med venlig hilsen

Hanne Reiff

Ledende assessor

DANAK

Dyregårdsvej 5B

L 60 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

2740 Skovlunde

Tlf. dir.: 77 33 95 41

E-mail:

[email protected]

L 60 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

-- AKT 1284115 -- BILAG 18 -- [ Høringssvar ] --

Energistyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

Sendt til:

[email protected]

Cc til:

[email protected]

5. oktober 2021

J.nr. 2021-11-0708

Dok.nr. 394552

Sagsbehandler

Anahita Khatam-

Lashgari

Vedrørende høring om ændring af lov om varmeforsyning mm.

Ved e-mail af 8. september 2021 har Energistyrelsen anmodet om Datatilsynets eventuelle

bemærkninger til udkast til lovforslag om ændring af lov om varmeforsyning mm.

Datatilsynet har følgende bemærkninger til udkastet:

Under pkt. 2.2.2. (side 19) i de almindelige bemærkninger til lovforslaget fremgår det:

”Sam-

køring af data med andre registre kræver ikke lovhjemmel, men idet samkøring i kontroløje-

med vil være en indgribende foranstaltning, vil de almindelige principper og regler om behand-

ling af personoplysninger skulle iagttages, herunder proportionalitetsprincippet.”

Datatilsynet er ikke klar over, om ovenstående betyder, at der allerede er lovhjemmel til sam-

køring, hvorfor en selvstændig lovhjemmel ikke er påkrævet.

Datatilsynet bemærker i den forbindelse, at samkøring af personoplysninger udgør en behand-

ling af personoplysninger, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 4, nr. 2. En eventuel sam-

køring af personoplysninger fra registre skal derfor have et behandlingsgrundlag i databeskyt-

telsesforordningen, jf. forordningens artikel 6.

Hvis der ikke findes en selvstændig lovhjemmel, skal Energistyrelsen tage stilling til, hvilke be-

stemmelser i databeskyttelsesforordningen, der kan danne grundlag for samkørsel af oplys-

ningerne.

I bemærkningerne til § 1, nr. 7 (side 51) fremgår det:

”Offentliggørelse af oplysninger ved-

rørende tekniske eksperter vil udgøre behandling af personoplysningerne og skal derfor ske i

overensstemmelse med Europa Parlamentets og Rådets forordning nr. 679 af 27. april 2016

om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om

fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (databeskyttel-

sesforordningen), EU-Tidende 2016, nr. L 119, side 1, og lov nr. 502 af 23. maj 2018 om sup-

plerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med be-

handling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelses-

loven) og eventuelle særregler, som ligger inden for databeskyttelsesforordningens rammer

for særregler om behandling af personoplysninger.”

Datatilsynet skal i den forbindelse henstille, at Energistyrelsen tager stilling til, hvilke bestem-

melser i databeskyttelsesforordningen, der vil danne grundlag for udstedelse af regler om of-

Datatilsynet

Carl Jacobsens Vej 35

2500 Valby

T 3319 3200

[email protected]

datatilsynet.dk

CVR 11883729

L 60 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

fentliggørelse af personoplysninger vedrørende tekniske eksperter, og at dette kommer til at

fremgå af bemærkningerne til lovforslaget.

Udkastet giver ikke i øvrigt Datatilsynet anledning til yderligere bemærkninger.

Kopi af dette brev sendes til Justitsministeriets Lovafdeling til orientering.

Side 2 af 2

Med venlig hilsen

Anahita Khatam – Lashgari

L 60 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

-- AKT 1284115 -- BILAG 19 -- [ Journalnummer 2019-89505 - Høring af ændring varmeforsyningsloven ] --

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

Sendt:

Bilag:

[email protected]

Michael Mücke Jensen ([email protected])

Journalnummer 2019-89505 - Høring af ændring varmeforsyningsloven

05-10-2021 16:43

image001.png; image002.png;

Til Energistyrelsen

Kopi til Toke Liengaard

Vi skal indledningsvis takke for muligheden for at kommentere på de foreslåede ændringer af lov om

varmeforsyning.

Vi støtter overordnet de foreslåede ændringer af varmeforsyningsloven. Det vil åbne op for at udnytte en stor

andel af overskudsvarme fra raffinaderierne (og andre virksomheder), der i dag går til spilde.

Vi er enige i, at der skal ske en form certificering/verificering af de enkelte projekter ved opstart, så det sikres, at

der er tale om reel overskudsvarme.

Rammerne for den kommende energieffektiviseringsordning er ikke beskrevet i detaljer og vil først blive

udmøntet i kommende revisioner af bekendtgørelserne. Virksomhederne har allerede etableret certificerede

energiledelsessystemer, som bør inddrages, når reglerne skal udmøntes i praksis, for derved at reducere

virksomhedernes administration til ordningen mest muligt,

En helt ny certificeringsordning vil alene være en ekstra byrde på virksomhederne og ikke i sig selv føre til øget

udnyttelse af overskudsvarme.

Vi bidrager i den forbindelse gerne med nærmere forslag til udformning af de konkrete regler i bekendtgørelsen.

Afslutningsvis kan vi se, at A/S Dansk Shell korrekt er udeladt af høringslisten - logisk da A/S Dansk Shell ikke

længere har aktiviteter i Danmark. Men raffinaderiet i Fredericia er overtaget af Crossbrigde Energy A/S, vi skal

derfor venligst bede om, at dette selskab fremover kommer på Energistyrelsens høringsliste. Adviseringer om

høringer skal i så fald sendes til:

[email protected]

Med venlig hilsen

Michael Mücke Jensen

Teknik- og miljøchef

T: +45 3345 6514

M: +45 2042 2636

www.drivkraftdanmark.dk

Følg os på:

Twitter

Fra:

Toke Liengaard <[email protected]>

Sendt:

8. september 2021 20:50

Til:

Toke Liengaard <[email protected]>

Cc:

Marie Louise Dahl <[email protected]>; Hannus Petersen <[email protected]>;

[email protected];

Trine Sannem Mønsted

<[email protected]>

Emne:

Ekstern høring om ændring af lov om varmeforsyning mm. (ENS Id nr.: 2516702)

Kære høringspart

L 60 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Hermed udsendes i høring udkast til lov om ændring af lov om varmeforsyning mm.

Høringssvar kan sendes pr. e-mail til

[email protected]

med kopi til

[email protected]

senest onsdag den 6. oktober

2021.

Høringssvar bedes venligst angive følgende journalnummer: 2019-89505

Se venligst vedhæftede dokumenter for yderligere oplysninger. Høringen vil kunne findes på

høringsportalen snarest.

Venlig hilsen / Best regards

Toke Liengaard

Fuldmægtig

-- Center for forsyning / Centre for Ulilities and Supply --

Mobil / cell

E-mail

+45 33 92 75 74

[email protected]

Danish Energy Agency:

www.ens.dk

- part of The Ministry of Climate, Energy and Utilities

Energistyrelsen er ansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, vi modtager om dig. Du kan læse mere om, hvordan vi

behandler dine personoplysninger på vores hjemmeside:

https://ens.dk/om-os/energistyrelsens-behandling-af-personoplysninger

L 60 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

-- AKT 1284115 -- BILAG 20 -- [ RGOs Høringssvar til udkast til ændring af lov om varmeforsyning mm 05.10.2021 ] --

Energistyrelsen

Center for Forsyning

Att.: [email protected]

med kopi til:

[email protected]

05.10.2021

Høringssvar til udkast til ændring af lov om varmeforsyning mm. (ENS Id nr.:

2516702)

Rådet for Grøn Omstilling takker for at have fået lejlighed til at kommentere ovennævnte

lovudkast.

Lovforslagets (og de øvrige lovændringers) overordnede formål er at fremme udnyttelsen

af overskudsvarme. Lovforslaget følger op på flere politiske aftaler, herunder Energiaftale

af 29. juni 2018, aftale om øget udnyttelse af overskudsvarme 2019, Klimaaftale for energi

og industri mv. af 22. juni 2020 og opfølgende aftale om overskudsvarme 2021 mellem

regeringen og en række partier i Folketinget.

De nævnte ændringer vil efter vores opfattelse medføre, at der nu vil kunne udnyttes

langt mere overskudsvarme fra industri og mindre erhverv end tidligere, hvor denne varme

gik til spilde. Det er tilfredsstillende, at der nu er fundet en løsning på et spørgsmål, som er

til fordel for både virksomheder og forbrugere.

Vi finder det også positivt, at det er en betingelse for, at en virksomhed kan fritages fra

overskudsvarmeafgiften, at der gennemføres energieffektiviseringer.

I Opfølgende aftale om fremme af udnyttelse af overskudsvarme af 7. september 2021,

blev aftalepartierne enige om en energieffektiviseringsordning, hvor virksomhederne er

forpligtet til at gennemføre energigennemgange af processer og anlæg relateret til

overskudsvarme, som verificeres af uvildige eksterne eksperter. På baggrund af

energigennemgangene blev der i den politiske aftale forudsat, at virksomhederne skal

gennemføre energieffektiviseringstiltag af deres processer og anlæg relateret til

overskudsvarme, såfremt dette kunne gøres med en tilbagebetalingstid på op til 5 år.

Vi har noteret os, at der i lovbemærkningerne nævnes, at virksomheder, der i forvejen har

implementeret energiledelse efter ISO 50001-standarden eller har gennemført energisyn,

forventes at opfylde kravene til energigennemgange i energieffektiviseringsordningen.

Det forventes derfor, at materiale herfra kan genbruges i forbindelse med kravene i

energieffektiviseringsordningen. Der vurderes imidlertid, at der kun er 20 virksomheder, der

RÅDET FOR GRØN OMSTILLING I Kompagnistræde 23, 3. sal I 1208 København K - DK I tlf. +45 3315 0977 I www.rgo.dk I CVR 15428376

L 60 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

allerede har implementeret energiledelse efter ISO 50001-standarden, eller som har

gennemført energisyn.

I forbindelse med den nævnte energieffektiviseringsordning har vi følgende kommentarer:

•

En energieffektiviseringsordning bør administreres, så man rent faktisk får

gennemført reelle energieffektiviseringer i virksomhederne, og som har en

tilbagebetalingstid op til 5 år. I denne forbindelse bør der gennemføres en effektiv

kontrol med, at virksomhederne efterlever kravene i ordningen.

Vi mener endvidere, at virksomhederne bør gennemføre energieffektiviseringer i

forhold til virksomhedernes samlede energiforbrug og ikke kun for den del, der er

relateret til processer og anlæg, der producerer overskudsvarme.

Dette kunne fx ske ved, at der stilles krav til, at virksomhederne (evt. med en

minimumsgrænse) gennemfører systematisk energiledelse - for større virksomheder i

henhold til ISO 50001 og for mindre virksomheder den nye ISO 50005. Ved at stille

krav til energiledelse frem for energisyn sikres, at virksomhederne løbende har fokus

på deres energiforbrug og løbende gennemfører effektiviseringer.

•

Skulle der være spørgsmål til vores høringssvar, står vi naturligvis til rådighed for en

drøftelse.

Med venlig hilsen

Chr. Jarby

Seniorrådgiver

Rådet for Grøn Omstilling

RÅDET FOR GRØN OMSTILLING I Kompagnistræde 23, 3. sal I 1208 København K - DK I tlf. +45 3315 0977 I www.rgo.dk I CVR 15428376

L 60 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

-- AKT 1284115 -- BILAG 21 -- [ SLF-MP-2-NY21093008480 ] --

L 60 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

L 60 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

-- AKT 1284115 -- BILAG 22 -- [ SYNERGIs Høringssvar til ændring af lov om varmeforsyning ] --

Høringssvar til Energistyrelsen vedr. lovforslag J.nr. 2019-89505

København d. 6. oktober 2021

SYNERGIs høringssvar: Høring over forslag til lov om ændring af

lov om varmeforsyning mm.

Att.

[email protected]

med kopi til

[email protected]

Opsummering:

SYNERGI anser lovændringen som et godt initiativ, der giver virksomhederne et større incitament til at

udnytte deres overskudsvarme, hvilket kan bidrage positivt til den grønne omstilling. Dog virker det unødvendigt med prisloftet.

SYNERGI vil gerne takke Energistyrelsen for muligheden for at afgive et høringssvar til ændring af lov om

varmeforsyning mm. SYNERGI bakker op om formålet med lovændringen og den overordnede ramme, som

forventes at give et større incitament for bedre udnyttelse af overskudsvarmen fra industrien.

Baggrund

Tidligere undersøgelser har vurderet, at der er uudnyttet potentiale for opvarmning med overskudsvarme fra

industrien, der svarer til opvarmningen af 128.000 parcelhuse

. Aftalen vil derfor have potentialet til at nedbringe

energispildet og hjælpe med at konvertere olie- og naturgasfyr til klimavenlige energikilder, som er en vigtig

klimapolitisk målsætning.

SYNERGIs position

SYNERGI ser positivt på beslutningen om afgiftsfritagelse ved indtrædelse i energieffektivitetsordningen. Dette

vil kunne skabe langt større incitament for at foretage rentable energieffektiviseringer, fordi det vil lette nogle af

de tunge administrative byrder, der før har været forbundet med ordningen.

Det er positivt, at overskudsvarmeleverandører og fjernvarmevirksomheder i fremtiden selv kan forhandle en pris

for overskudsvarmen, samt en mulig besparelse på 2,1-2,5 mio. i administrative omkostninger ved prisloftet. Dog

mener SYNERGI, at prisfastsættelsen bør foregå helt uden statslig indblanding for at sikre, at incitamentet til at

anvende overskudsvarme ikke bliver modvirket. Desuden bør det bemærkes, at man i dag anvender

substitutionsprincippet, der betyder, at overskudsvarmen altid skal kunne konkurrere i pris med andre løsninger.

SYNERGI står gerne til rådighed, hvis der skulle være spørgsmål til høringssvaret.

https://www.danskindustri.dk/arkiv/analyser/2018/3/overskudsvarme-kan-skabe-markant-fald-i-co2-udledning/

Side 1 af 2

L 60 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Høringssvar til Energistyrelsen vedr. lovforslag J.nr. 2019-89505

København d. 6. oktober 2021

Med venlig hilsen

____________________________

Bendt Bendtsen

Bestyrelsesformand

SYNERGI

E-mail:

[email protected]

Vesterbrogade 1C, 5. Sal, København V (Industriens hus)

Side 2 af 2

L 60 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

-- AKT 1284115 -- BILAG 23 -- [ EON Danmark Høringssvar til lov om ændring af lov om varmeforsyning m.m_2019-… --

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Energistyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

Mail: [email protected], [email protected]

E.ON Danmark A/S

Dirch Passers Allé 76

DK-2000 Frederiksberg

CVR-nr. 25 21 56 80

eon.dk

70 27 05 77

[email protected]

6. oktober 2021

Side 1/1

E.ONs høringssvar til udkast til ændring af lov om

varmeforsyning m.m. (ENS Id nr. 2516702)

E.ON takker for at have fået mulighed for at kommentere ovennævnte lovudkast.

Lovforslagets overordnede formål er at fremme udnyttelsen af overskudsvarme.

E.ON har i dag en eksisterende – og meget velfungerende – aftale om aftag af

overskudsvarme fra en større dansk industrivirksomhed til nyttiggørelse i varme-

forsyningen af virksomhedens lokalområde. Vi er bekymrede for, at lovforslaget

fører til, at dette aftageforhold ikke kan fortsætte i fremtiden.

Problemet er, at det er uklart, om den såkaldte vederlagsregel, som er nævnt i ga-

safgiftslovens § 10, stk. 9, 2. pkt., fortsat skal være gældende. Vederlagsreglen

muliggør undtagelse for afgift af virksomheders eksterne leverancer af overskuds-

varme, og omfatter dem af en særlig øvre grænse for afgiftens størrelse. Det vil

være meget uhensigtsmæssigt for de forbrugere, der betaler for varmen, hvis und-

tagelsen bortfalder. Se nedenstående regneeksempel:

Eksempel på overskudsvarmeafgift beregnet for 2020-aftag.

40,8 GWh aftaget industriel overskudsvarme

Max. effekt cirka 9 MW.

Nuværende afgift afregnet (33% afgift):

1.799.852 DKK

Ny afgift ville have være afregnet (fast afgift):

3.672.000 DKK

(25 dkk/GJ * 3,6 GJ/MWh * 40.800 MWh)

Dvs. en belastning af varmeprisen med ny afgift på 1.872.148 DKK

Det bør gøres mere rentabelt for virksomheder at aftage overskudsvarme –

ikke mindre rentabelt

Den nye lovforslagsændring vil derfor gøre overskudsvarme mindre rentabelt for

E.ON Danmark at aftage og gå direkte imod ønsket om at fremme overskuds-

varme yderligere.

Det er uhensigtsmæssigt, at lovforslaget vil tvinge en eksisterende og meget vel-

fungerende aftale om aftag af overskudsvarme ud i genforhandling med de risici,

det indebærer for begge parter, herunder, at aftalerne ikke kan forudsætte, og at

overskudsvarmen erstattes med fossilt produceret varme. Vi er bekymret for, at

dette forhold vil være gældende for mange eksisterende aftageaftaler for

L 60 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

naturgasbaseret overskudsvarme. Tvungen genforhandling er næppe hensigten

med lovforslaget. Vi foreslår derfor, at den nuværende undtagelse beholdes, også

for naturgasbaseret overskudsvarme.

Med venlig hilsen

Vibeke Agerdal Kristiansen

Head of PR & Public Affairs

E.ON Danmark

M. +45 30 38 61 64

[email protected]

L 60 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

-- AKT 1284115 -- BILAG 24 -- [ Høringssvar fra Dansk Erhverv - overskudsvarmeregulering ] --

DANSK ERHVERV

Børsen

1217 København K

www.danskerhverv.dk

[email protected]

T. + 45 3374 6000

Energistyrelsen

Att.: Toke Liengaard

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København N

Den 6. oktober 2021

Dansk Erhvervs høringssvar: Overskudsvarmeregulering

Først og fremmest mange tak for muligheden for at afgive høringssvar til det fremsatte lovforslag

om overskudsvarme.

Generelle bemærkninger

I Danmark et yderst veludbygget fjernvarmesystem, som leverer varme til 64 pct. af de danske

husholdninger, og flere tilkobles løbende. Dansk Erhverv mener derfor at det er vigtigt, at fjern-

varmeforsyningen er effektiv og lever op til en række krav, bl.a. om at følge den generelle produk-

tivitetsudvikling i konkurrenceintensive sektorer.

Effektiviseringer i fjernvarmesektoren er ikke på nuværende tidspunkt været reguleret på en

måde, som giver fjernvarmeselskaberne incitament til at foretage effektiviseringer svarende til ef-

fektiviseringerne i andre, konkurrenceudsatte virksomheder. Det skyldes, at dele af fjernvarme-

selskabernes aktiviteter (transport af varmt vand) er et naturligt monopol inden for deres respek-

tive netområder, og at de derfor ikke møder konkurrence fra andre udbydere. Samtidig har regu-

leringen af sektoren ikke sikret konkurrence i de dele af fjernvarmesektoren, hvor der er et mar-

ked og mulighed for konkurrence.

Dertil kommer en udfordring med prisen på fjernvarme. I dag afhænger prisen på fjernvarme for

forbrugerne af de omkostninger, som fjernvarmevirksomheden afholder. Med andre ord kan

manglende effektivisering i en fjernvarmevirksomhed, som f.eks. medfører et forøget varmetab og

dermed højere omkostninger, efterfølgende overvæltes på fjernvarmekunderne. Det giver ikke in-

citament for fjernvarmevirksomheden til at holde omkostningerne nede, hvilket naturligvis er en

stor ulempe for kunderne, som betaler en højere pris for deres fjernvarme end nødvendigt.

Det nye VE-prisloft

I det lys ser Dansk Erhverv positivt på det nye lovforslag om overskudsvarmeregulering. Forslaget

vil give bedre mulighed for at en overskudsvarmeleverandør og fjernvarmevirksomhed selv kan

aftale vilkår og fast pris for overskudsvarmen, og medfører dermed, at der oftere og nemmere

gennemføres overskudsvarmeprojekter, og at begge parter finder projekterne rentable. Dansk Er-

hverv finder det yderligere meget positivt, hvis der med lovforslaget må forstås, at der er en sti-

gende og bred politisk forståelse for, at der er et generelt behov for tilsvarende afklaringer for

[email protected]

vbh/Vbh

Side 1/2

L 60 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

DANSK ERHVERV

også resten af den konkurrenceudsat produktion af grøn varme. En sådan afklaring vil sikre, at

andre kommercielle aktører også kan få afklaret hvilke konkurrencevilkår der gælder for dem, når

de ønsker at levere grøn varme til laveste pris. Dansk Erhverv foreslår derfor, at arbejdet med at

sikre mekanismer, der tillader leverandør og fjernvarmevirksomhed at forhandle aftaler selv

(også selvom kravet om, at dette bliver inden for et fastsat VE-prisloft fastholdes), fortsættes for

anden kommerciel varmeproduktion.

Implementering, overflødighed af gamle loft (substitutionsloftet) samt lejet for nyt loft

I forhold til implementering, foreslår Dansk Erhverv dog, at kravet om, at den aftalte pris også er

under substitutionsprisen, afskaffes, nu da VE-prisloftet indføres. Sker dette ikke, er det Dansk

Erhvervs opfattelse, at lovforslaget vil få meget begrænset betydning i praksis.

Derudover foreslår Dansk Erhverv at behovet for overhovedet at fastlægge et prisloft (via VE-pris-

loftet) genbesøges. I stedet for et loft bør fuldstændig klare incitamenter for fjernvarmeselska-

berne, om altid at forhandle sig til bedst mulige pris på varmeleverancer fra eksterne leverandø-

rer, gøre sig gældende. Såfremt en fuld afskaffelse af et VE-prisloft ikke er realistisk, appellerer

Dansk Erhverv til, at VE-prisloftet fastlægges med tilpas stor margin til, at flest mulige gode pro-

jekter kan gennemføres. Det vil sige, at der i fastsættelsen af VE-prisloftet skal tages højde for den

variation, der naturligt er i leverandørens omkostning for at levere varme under forskellige om-

stændigheder, og dermed sikres et bredt prisspænd, hvori overskudsvarmeleverandør og fjernvar-

mevirksomhed kan forhandle en aftale på plads.

Med venlig hilsen

Dansk Erhverv

Vibeke Borch Henning

Politisk konsulent - Klima, Energi og Miljø

Side 2/2

L 60 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

-- AKT 1284115 -- BILAG 25 -- [ Høring over forslag til lov om ændring af lov om varmeforsyning mm ] --

Klima-, Energi- og forsyningsministeriet

Energistyrelsen

Carsten Niebuhrs gade 43

1577 København V

Mail:

[email protected], [email protected]

Journalnummer: 2019-89505

06-10-2021

Side 1 af 3

Høring over forslag til lov om ændring af lov om varmeforsyning

mm.

Hermed Dansk Affaldsforenings høringssvar vedr. Energistyrelsens høring over

forslag til lov om ændring om varmeforsyning mm.

Grundlæggende er Dansk Affaldsforening tilhænger af at udnytte overskuds-

varme, men synes dog, at nærværende forslag rummer nogle uklarheder, som vi

herunder har tilladt os at påpege.

Af høringsmaterialet fremgår det, at

VE-prisloftet foreslås baseret på de

gennemsnitlige omkostninger til de billigste, alternative eksisterende varmepro-

duktionsanlæg, der bruger vedvarende energi.

Dansk Affaldsforening vil gerne høre nærmere om hvilke varmeproduktionsan-

læg, der indgår i prisloftberegninger, herunder hvilken form for vedvarende

energi (VE) der er tale om, når der henvises til ”varmeproduktionsanlæg

baseret

på vedvarende energi”?

Dansk Affaldsforening mener, at ”varmeproduktionsanlæg baseret på vedva-

rende energi” bør handle om de VE-anlæg, som er reelle forsyningsalternativer,

der kan dække i grundlasten, og ikke spidslastanlæg som blot leverer varme i de

marginale timer.

Af høringsmaterialet fremgår det ydermere, at Forsyningstilsynet vil benytte sig af

priseftervisninger fra varmeproduktionsanlæg baseret på vedvarende energi til

fastsættelse af VE-prisloftet, og at det vil være på basis fra de ”billigste” anlæg.

Dansk Affaldsforening vil således også gerne høre nærmere om hvad der menes

med de ”billigste” anlæg. Kan Forsyningstilsynet fx nøjes med at beregne prislof-

tet efter de vægtede gennemsnitlige omkostninger alene for et få antal alternative

VE-anlæg (fx gennemsnittet fra 3 anlæg efter eget valg)?

Tilmed vurderer Dansk Affaldsforening ikke, at priseftervisninger umiddelbart kan

bruges, da disse ofte kun indeholder data (priser) opgjort pr. selskab og ikke pr.

Dansk Affaldsforening har 56 medlemmer blandt kommuner og kommunale selskaber i Danmark og på Færøerne.

Medlemmerne indsamler og håndterer husholdningsaffald og erhvervsaffald fra 98 kommuner for 5,6 mio. borgere.

J.nr. 11.1.35

Dansk Affaldsforening

Vester Farimagsgade 1, 5.

1606 København V

Tlf.: 72 31 20 70

danskaffaldsforening.dk

L 60 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Side 2 af 3

J.nr. 11.1.35

anlæg, hvilket er et problem da nogle virksomheder kan have flere anlæg til for-

skellige dele af varmelasten.

Dansk Affaldsforening vil derfor gerne bede om en nærmere forklaring på hvor-

dan data fra priseftervisninger skulle kunne forventes at være anvendelige til for-

målet. Dansk Affaldsforening mener i stedet man bør se på reelle varmeprodukti-

onsomkostninger efter samme beregningsprincipper, som bruges for nuværende

prisloft for affaldsvarmen.

Med hensyn til et fremtidigt perspektiv for etablering af CC-anlæg (CO2-fangst)

på affaldsenergianlæg, vil Dansk Affaldsforening gerne bede Energistyrelsen vur-

dere om varmen fra disse CC-anlæg vil blive betragtet som overskudsvarme, og

derved også skal afregnes til det foreslåede VE-prisloft?

Hvis CC-anlæg på affaldsenergianlæg skulle blive et lovkrav efter miljølovgivnin-

gen, mener Dansk Affaldsforening, at varmen herfra må betragtes som affalds-

varme.

Mange af de affaldsenergianlæg, der planlægger at installere CC-anlæg, vil for-

mentlig komme til at skulle bruge næsten al deres elproduktion til eget forbrug til

deres CC-anlæg. Anlæggene mister således både et elsalg og får en lavere af-

regning efter et maksimalt VE-prisloft på 60-80 kr. Det kan i værste fald være en

showstopper, og derved komme til at bremse den grønne omstilling. Energistyrel-

sen opfordres derfor til at se nærmere på varmeafregningen fra affaldsenergian-

læggene.

Endelig vil Dansk Affaldsforening gerne henlede Energistyrelsens opmærksom-

hed på, at hvis den kommende konkurrenceudsættelse af affaldsenergien, skulle

resultere i at al affaldsvarme måtte blive betragtet som overskudsvarme, og der-

ved skulle afregnes til det foreslåede VE-prisloft, vil det efter vores vurdering føre

til stigningerne i affaldstaksterne. I sidste ende kan dette foranledige en lækage,

hvor dansk restaffald behandles under en ringere miljø- og klimamæssigt løsning

i udlandet. Omkostningerne ved nyttiggørelsen af affaldsvarmen kan ikke dæk-

kes under et VE-prisloft, og affaldsenergianlæggene kan tilmed blive nød til at

skulle slukke for røggaskondensering, oplagre affald, og/eller bortkøle varme,

med en unødig stor samfundsøkonomisk omkostning.

Dansk Affaldsforening indgår gerne i en dialog om ovennævnte problematikker,

hvis Klima-, energi- og forsyningsministeriet ønsker høringssvaret nærmere ud-

dybet.

L 60 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Side 3 af 3

J.nr. 11.1.35

Med venlig hilsen

Torben Frandsen

Specialkonsulent

L 60 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

-- AKT 1284115 -- BILAG 26 -- [ Høringssvar vedr lov for fremme af overskudsvarme HOFOR 6 okt 2021 ] --

Energistyrelsen, [email protected]

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

Kopi til Toke Liengaard, [email protected]

Journalnummer 2019-89505

Vedrørende Lov om ændring af lov om varmeforsyning mm.

HOFOR har med interesse læst lovforslaget om overskudsvarme og ser positivt på

hensigten om de foreslåede forenklinger. HOFOR har et par bemærkninger til

lovforslaget, både af generel karakter og i relation til henholdsvis fjernkøling samt som

fjernvarmeselskab. Den vigtigste pointe for HOFOR er, at det ville være

hensigtsmæssigt, hvis det blev gjort klart i lovgivningen at man også må nyttiggøre den

overskudsvarme, som opstår i forbindelse med produktion af fjernkøling.

Generelle bemærkninger

HOFOR finder det sympatisk, at man med et VE-loft giver overskudsvarmeleverandører

en fornemmelse af, hvad de kan få deres overskudsvarme før de bruger energi på at

undersøge, om det giver mening at levere overskudsvarme. Det opfattes dog også

således, at VE-loftet skal forstås som en stramning af prisreguleringen, hvor man sikrer,

at overskudsvarme ikke bliver så lukrativ, at det kan betale sig at producere såkaldt falsk

overskudsvarme.

HOFOR ser ikke behovet for denne stramning, da det vil blive svært at producere falsk

overskudsvarme hvis man enten deltager i energieffektiviseringsordningen eller betaler

den relativt høje afgiftssats.

HOFOR forstår, at man først senere vil specificere, hvordan VE-loftet bliver beregnet.

HOFOR opfordrer til, at man tager hensyn til, at den pris et fjernvarmeselskab vil

(kunne) betale til en overskudsvarmeleverandør, vil variere hen over året, da varme ikke

har samme værdi om sommeren, som om vinteren.

Derudover bemærker HOFOR, at der gives et billede af, at det er kompliceret at deltage

i energieffektiviseringsordningen, hvilket udgør en barriere for mindre leverandører.

HOFOR opfordrer derfor til, at man sikrer sig, at det også bliver tilgængeligt og

meningsfuldt for de mindre leverandører at blive en del af ordningen.

HOFOR A/S

Ørestads Boulevard 35

2300 København S

Telefon 33 95 33 95

CVR-NR. 1007 3022

www.hofor.dk

L 60 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Bemærkninger relateret til udnyttelse af overskudsvarme fra fjernkøl

Uanset om der er tale om overskudsvarme eller uundgåeligt produceret varme fra en

kølekompressor, opfatter HOFOR hensigten med lovforslaget, er, at man ønsker at

fremme nyttiggørelse af begge dele. Det foreslås derfor af hensyn til kommercielt

baserede kommunalt ejede fjernkølingsselskaber at tilføje denne præcisering, så det er

klart, at tilgængelig varme kan afsættes fra såvel industrielle processer som drift af

køleanlæg. (Herefter udelukkende omtalt som overskudsvarme).

HOFOR Fjernkøling sender årligt 20.000 MWh overskudsvarme ud til omgivelserne.

HOFOR ville foretrække at kunne nyttiggøre denne energimængde som fjernvarme til

glæde for både fjernkølings- og fjernvarmekunderne. Dette er i dag ikke muligt, bl.a.

pga. en utilsigtethed i Lov om fjernkøling (jf. uddybning nedenfor).

For at undgå spild af energi fra fjernkøling anfører HOFOR, at:

1. Al tilgængelig varme bør kunne afsættes, hvis en aftager kan anvende det.

2. At man i lovforslaget sikrer, at også kommunalt ejede fjernkølingsselskaber

kan sælge overskudsvarme.

3. At kommunalt ejede fjernkølingsselskaber under lov om fjernkøling fritages

fra vilkår om certificering og energieffektivisering.

Arbejde med vilkår for overskudsvarme såvel som projektgodkendelse (anden aktuel

reguleringsmæssig aktivitet) vil ikke være mulige at udnytte for HOFOR Fjernkøling

medmindre der sikres lovmæssig mulighed for at afsætte varmen. Uden denne ændring

vil man forhindre udnyttelse af det fulde potentiale for nyttiggørelse af overskudsvarme.

Vedrørende pkt. 2

Efter lovbekendtgørelse nr. 804 af 12. august 2019 om fjernkøling skal kommunalt ejet

fjernkølingsvirksomhed holdes adskilt fra kommunalt ejet virksomhed for kollektiv

varmeforsyning ved at være placeret i selvstændige selskaber med begrænset ansvar,

hvori der ikke må udøves andre aktiviteter end fjernkøling. Herudover blev

varmepumper med kombineret produktion af varme og køling ved lov nr. 345 af 8. april

2014 om ændring af blandt andet lov om kommunal fjernkøling og lov om

varmeforsyning indsat under definitionen af kollektive varmeforsyningsanlæg omfattet af

reguleringen efter lov om varmeforsyning.

De nuværende rammevilkår har dermed umiddelbart som konsekvens for kommunalt

ejet fjernkølingsvirksomhed:

•

Overskudsvarme fra fjernkølingsanlæg ejet af kommunal fjernkølingsvirksomhed

kan ikke udnyttes ved at blive afsat til anvendelse i kollektive varmeforsyninger,

virksomheder eller bebyggelse i øvrigt, da der i så fald vil være anden aktivitet i

det selvstændige selskab for afgrænsning af den kommunale aktivitet for

fjernkøling

HOFOR A/S

Ørestads Boulevard 35

2300 København S

Telefon 33 95 33 95

CVR-NR. 1007 3022

www.hofor.dk

Side

2 af 5

L 60 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

•

Maskiner

med kombineret produktion kan ikke være ejet af kommunalt ejet

fjernkølingsvirksomhed, da der i så fald ikke vil være selskabsmæssig

adskillelse mellem kommunalt ejet virksomhed for fjernkøling henholdsvis for

fjernvarme

HOFOR Fjernkøling A/S har senest i høringssvar af 2. juli 2021 vedr. Lov om ændring af

Lov om fjernkøling gjort opmærksom på, at kommunalt ejede fjernkølingsselskaber

under Lov om fjernkøling aktuelt ikke har mulighed for at nyttiggøre den varme som

køleproduktion uundgåeligt medfører. Hensigten var at undgå at kommercielt baserede

fjernkølingsselskaber, dvs. fjernkølingsselskaber med en meget enkel regulering, i

fremtiden ikke ville være konkurrencedygtige selvom netop disse nødvendigvis må

drives selskabsmæssigt optimalt.

HOFOR Fjernkøling A/S gjorde tilsvarende opmærksom på problemstillingen med

høringssvar af 9. december 2013 til ovenfornævnte lovændring i 2014. Fra HOFORs

side skal det derfor her gentages at en lempelse (i Lov om fjernkøling) vil sikre lige vilkår

og således være i tråd med det kommercielle princip som ligger bag loven fra 2008.

Netop markedet sikrer de kommunalt ejede fjernkølingsselskaber den optimale

udbredelse af fjernkøling idet udbygningen baseres på objektive forhold. Det være sig

den tekniske udvikling, kundernes ønsker og behov, skalafordele, adgangen til havvand

og kølebehovets geografiske tæthed mm.

Bestemmelsen under indførelse om at godkendelse baseres på sammenligning med det

alternative mest relevante scenarie, gør imidlertid at kommercielt baserede

fjernkølingsselskaber ikke vil kunne godkendes, hvis de ikke som alternativet må

nyttiggøre varme. Det hensigtsmæssige i at sikre en passende godkendelsesordning

kommer dermed til at hindre udgangspunkt i loven fra 2008, hvor man havde taget

hensyn til at køleydelser er et kommercielt forhold som vedrører erhverv. Dette i

modsætning til fx fjernvarme hvor privatkunder, oprindeligt mod at være pligttilsluttede,

til gengæld ikke skal betale mere end den omkostningsbestemte pris.

Så længe de kommercielt baserede fjernkølingsselskaber er stækket, hvad angår

energiudnyttelse er der risiko for at udbredelse af fjernkøling kun kan foregå gennem

kombineret produktion ved anlæg ejet af kollektive varmeforsyningsvirksomheder. Her

er der mulighed for at udnytte den samlede energi.

De maskiner, der i dag anvendes til køleproduktion, er næsten udelukkende eldrevne

kompressorer, som i forsyningsmæssig sammenhæng

varmepumper. Generelt har en

varmepumpe den egenskab, at den kan overføre energi fra et medie til et andet, denne

funktion kan opnås med både absorptionsmaskiner og kompressorer

HOFOR A/S

Ørestads Boulevard 35

2300 København S

Telefon 33 95 33 95

CVR-NR. 1007 3022

www.hofor.dk

Side

3 af 5

L 60 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

HOFOR finder det således mest hensigtsmæssigt, at afsætning af varme bliver muligt,

også for kommercielt baserede kommunalt ejede fjernkølingsvirksomheder.

I forlængelse heraf bemærker HOFOR at køleforsyning under Lov om fjernkøling har

den fordel, at der er fuld gennemsigtighed, blandet andet baseret på krav om

selskabsmæssig adskillelse. Dette var oprindeligt en præmis for, at kommuner kunne

bevæge sig ind på et privat marked.

HOFOR henstiller igen til, at man tager hensyn til den fornuftige ordning, hvor køling

ikke risikerer at kompromittere kommunalfuldmagten og dermed ikke udbredes mere

end, hvad konkurrencen fra lokale anlæg og ovenfor nævnte eksempler på objektive

forhold afbalancerer. Dermed bliver der heller ikke i fremtiden, i modsætning til

omkostningsbestemte forsyningers berettigelse, behov for samfundsøkonomiske

beregninger med de vanskeligheder disse kan medføre. Opretholdelse at et

administrativt enkelt system med selskabsmæssig adskillelse understøtter transparens

og sikring af at erhvervsmæssig risiko rammer kreditor og ikke varmeforbrugerne.

Samtidig opnås at regulering og indgriben gøres med det mindst omstændelige tiltag.

Det bemærkes, at HOFOR Fjernkøling konstant mærker konkurrence fra lokale anlæg

som alternativ til fjernkøling. For stadig at kunne deltage i denne i øvrigt sunde

konkurrence håber HOFOR Fjernkøling, at der kan sikres mulighed for at afsætte varme

på lige vilkår.

Vilkår for afgiftsfritagelse når der er tale om uundgåeligt produceret varme

I bemærkningerne til lovforslaget fremgår i indledningen side 8, at

overskudsvarmeafgiften fjernes såfremt, der foretages certificering eller leverandøren

underlægges en ordning, der sikrer effektiv produktion. HOFOR bemærker, at

vedrørende varme afledt af kompressordrift til køling må det antages at produktionen

effektiv. Det skyldes for HOFORs vedkommende (og evt. også andre kommercielt

baserede kommunalt ejede og selskabsmæssigt udskilte kølevirksomheder), at såfremt

køleproduktionen ikke er effektiv, så har selskabet vanskeligt ved at konkurrere og

tilbagebetale investeringerne til fjernkøling. Konkurrencevilkårene medfører, at kunden

har en fast pris i deres køleaftale, medens evt. indtægt fra salg af varme ikke

nødvendigvis er fast. Det er således som tidligere nævnt varmeleverandørens sagn om

vedkommende vurderer at hans anlæg er rentabelt at køre med under de givne vilkår

(prisloftet). Dette understøtter at der bliver flest driftstimer på det anlæg som er mest

effektivt.

Idet varmeafgivelsen fra en kompressor afspejler køleproduktionen, foreslås det at

undtage kommercielle kølevirksomheder fra den omtalte forudsatte administration.

HOFOR A/S

Ørestads Boulevard 35

2300 København S

Telefon 33 95 33 95

CVR-NR. 1007 3022

www.hofor.dk

Side

4 af 5

L 60 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Bemærkninger relateret til køb af overskudsvarme for et fjernvarmeselskab

Vedrørende Forsyningstilsynets håndhævelse af lovlig prissætning i henhold til

varmeforsyningsloven er HOFOR opmærksom på, at det fremgår af forslagets særlige

bemærkninger til § 1, nr. 6, at:

”Den

foreslåede ændring vil medføre, at leverandører af overskudsvarme ikke i medfør af tilsynets

indgrebsbeføjelse i § 21, stk. 4, i varmeforsyningsloven vil kunne blive pålagt at skulle efterregulere

via prisen for de fremadrettede for leverancer af overskudsvarme, når overskudsvarmen er leveret til

en pris prisloftet efter § 20, stk. 18, i varmeforsyningsloven, eller derunder. […] Indregner

varmekøber mere end den laveste pris af prisloftet og substitutionsprisen vil differencen udgøre et

underskud for det kollektive varmeforsyningsanlæg, som anlægget ikke vil kunne fremføre som en

underdækning til senere indregning i varmeprisen. […] Det kollektive varmeforsyningsanlæg vil

således skulle finansiere et opstået underskud på anden vis.”,

se hertil side 44, andet og tredje

afsnit.

HOFOR konstaterer, at det fremgår af de særlige bemærkninger til § 1, nr. 2, at:

”Overskudsvarmeleverandøren og det kollektive varmeforsyningsanlæg kan som hidtil aftale priser,

der er lavere end prisen fastsat i medfør af varmeforsyningsloven. Parterne kan således aftale priser,

der ligger under prisloftet.”

HOFOR antager på denne baggrund, at en regulering i overensstemmelse med

forslaget vil give mulighed for, at der mellem leverandøren af overskudsvarme og den

kollektive varmeforsyning indgås privatretlig aftale om, at varmekøbsprisen uanset et

fastsat prisloft ikke kan overstige substitutionsprisen.

Med venlig hilsen

HOFOR

HOFOR A/S

Ørestads Boulevard 35

2300 København S

Telefon 33 95 33 95

CVR-NR. 1007 3022

www.hofor.dk

Side

5 af 5