Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22
L 60 Bilag 1
Offentligt
2476357_0001.png
HØRINGSNOTAT
Center i departementet
CGO
Team
Varme
Dato
10. november 2021
Høringsnotat vedrørende udkast til lovforslag om
ændring af lov om varmeforsyning, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov
om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og lov om energiafgift af
mineralolieprodukter m.v. (Prisregulering af og energieffektiviseringsordning
med afgiftsfritagelse for overskudsvarme)
Udkast til ændringslov har været i offentlig høring fra den 8. september til den 6.
oktober 2021.
Ved fristens udløb var der indkommet 42 høringssvar, heraf har 25 haft
selvstændige bemærkninger til udkastet. De høringsparter, der har haft
selvstændige bemærkninger, er: Rådet for Grøn Omstilling, Forbrugerrådet TÆNK,
CP Kelco, SYNERGI, Aalborg Portland, Danske Revisorer FSR, DANAK, Drivkraft
Danmark, Dansk Erhverv, Procesindustrien, Danske Advokater, Dansk Gartneri,
E.ON Danmark A/S, Datatilsynet, Landbrug og Fødevarer, Dansk Industri,
Brintbranchen Hydrogen Danmark, Dansk Affaldsforening, Centralkommunernes
Transmissionsselskab (CTR), HOFOR, Dansk Energi, Ørsted, Dansk Fjernvarme,
Forsyningstilsynet og KL.
Svarene har berørt følgende punkter:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
11.
12.
13.
Bagatelgrænse og kollektive varmeforsyningsanlæg
Indførelsen af et prisloft
Anmeldelsespligt
Forsyningstilsynets tilsyn
Øvrige bemærkninger til prisreguleringen
Udvidelse af afgiftsfritagelsen
Administration af energieffektiviseringsordningen
Certificering
Tilsyn med energieffektiviseringsordningen
Krav til virksomhederne i energieffektiviseringsordningen
GDPR
Overgangsregler
Konsekvenser ved ændrede afgifter
J nr.
2021-3711
/ jarys
Nedenfor gengives de væsentligste punkter i de indkomne høringsvar efterfulgt af
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger for hvert emne (i kursiv).
Side 1/29
 L 60 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
Det skal bemærkes, at høringssvarene kun er gengivet i hovedtræk. Såfremt
høringssvar giver anledning til ændringer i ændringslovforslaget, vil det fremgå af
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger. For detaljerede
oplysninger om svarenes indhold henvises der til de fremsendte høringssvar, som
kan ses på Høringsportalen.
Ud over de ændringer, som høringssvarene har givet anledning til, er der foretaget
en række mindre ændringer, herunder redaktionelle og lovtekniske ændringer i
ændringslovforslagets bemærkninger.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet takker for de modtagne høringssvar,
herunder de generelle bemærkninger til ændringslovforslaget, der kan ses i de
samlede høringssvar på høringsportalen. Nedenfor gennemgås de specifikke
bemærkninger, hvor høringsparterne har gjort opmærksom på ønsker til
ændringer eller i øvrigt er fremkommet med mere indholdsmæssige
bemærkninger.
1. Bagatelgrænse og kollektive varmeforsyningsanlæg
Danske Advokater
bemærker, at reguleringen vil kunne forenkles betydeligt ved
at undtage alle overskudsvarmeleverandører fra varmeforsyningslovens § 20, stk.
1, og ikke kun de små leverandører. Det medfører, som det er hensigten, at
overskudsvarmeleverandører hverken vil være underlagt anmeldelsespligt eller
tilsyn. § 20, stk. 18, kan herefter udformes som en begrænsning af princippet om
nødvendige omkostninger i § 20, stk. 1, således, at udgifter til energi kun kan
indregnes i prisloftet, hvis der er tale om køb af overskudsvarme.
Danske Advokater bemærker, at den foreslåede § 20, stk. 18, bør gælde for alle
virksomheder omfattet af § 20, stk. 1, og ikke være begrænset til kollektive
varmeforsyningsanlæg.
CTR
vurderer bagatelgrænsen som fornuftig, da det administrative arbejde med at
prisregulere for anlæg af denne størrelse næppe står mål med det, der kan opnås.
Dansk Fjernvarme
finder det glædeligt, at de anlæg, som undtages, ikke omfattes
af prisreguleringen og de pålagte administrative bestemmelser, herunder at
anlæggene fortsat ikke kan opnå priser højere end substitutionsprisen. Den
praksis, der er omkring substitutionsprisen, er et væsentligt element i
forbrugerbeskyttelsen, og fjernvarmeselskaber kan godt håndtere
overskudsvarmekontrakter på en måde, som ikke øger
overskudsvarmeleverandørernes risici. Dansk Fjernvarme ser gerne, at
bagatelgrænsen sættes højere, f.eks. ved 1 MW- varmekapacitet, da de
administrative og reguleringsmæssige byrder, som pålægges
Side 2/29
 L 60 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
overskudsvarmeleverandørerne, kan forekomme som en barriere for udnyttelse af
små overskudsvarmekilder.
KL
mener, at det er positivt, at der er indført en bagatelgrænse således, at mindre
overskudsvarmeleverandører ikke omfattes af prisreguleringen. En bagatelgrænse
på 0,25 MW er dog nok for lav. KL foreslår, at denne sættes højere, f.eks. til 1 MW,
så det sikres, at de mindre overskudsvarmekilder udnyttes og ikke strander pga.,
at udgifterne overstiger fortjenesten.
Forsyningstilsynet
er generelt enig i, at der bør gennemføres en ændring af
varmeforsyningsloven, som indeholder en bagatelgrænse på
overskudsvarmeleverancer på under 0,25 MW, da varmemængderne her er så
små, at de administrative omkostninger for både overskudsvarmeleverandørerne
og Forsyningstilsynet ikke står mål med gevinsterne ved regulering/tilsyn.
Forsyningstilsynet bemærker, at kapacitetsbegrebet 0,25 MW udspringer af
varmeforsyningslovens § 2, stk. 2. På et varmeproduktionsanlæg vil effekten
(f.eks. i MW) typisk fremgå af mærkepladen. Overskudsvarme produceres ikke
som et selvstændigt produkt, jf. definitionen. Forsyningstilsynet finder derfor, at
det kan overvejes at ændre grænsen til en årlig leverance på mindre end 2.350
MWh (svarende til en kapacitetsgrænse på 0,25 MW) eller supplere begrebet med
at angive mængden på 2.350 MWh.
Med de foreslåede regler kan en overskudsvarmeleverandør potentielt være
undtaget i år 1, men omfattet i år 2 (grundet ekstraordinær stor leverance +2.350
MWh ift. år 1 og 3) og undtaget igen i år 3. Det kan derfor overvejes at fastsætte
regler, der indebærer, at overskudsvarmeleverandøren først bliver omfattet, når
leverancen overstiger 2.350 MWh i to på hinanden følgende år, eller efter andre
nærmere betingelser, der gør, at overskudsvarmeleverandøren ikke "switcher"
mellem at være omfattet og undtaget fra prisreguleringen.
Forsyningstilsynet vurderer, at der for større overskudsvarmemængder fortsat bør
eksistere en økonomisk regulering, som på den ene side sikrer et rimeligt
økonomisk incitament til at udnytte overskudsvarmen for
overskudsvarmeleverandørerne, og på den anden side sikrer forbrugerne billigst
mulig varme.
Forsyningstilsynet bemærker, at det med lovforslaget i øvrigt alene er
overskudsvarmeleverandører, der leverer overskudsvarme til kollektive
varmeforsyningsanlæg, som fremadrettet bliver undtaget fra prisreguleringen. Det
kan imidlertid ikke udelukkes, at der er overskudsvarmeleverandører, som ikke
leverer overskudsvarme til et kollektivt varmeforsyningsanlæg, men som også er
omfattet af prisreguleringen i dag. De vil i så fald ikke blive undtaget fra
prisreguleringen fremadrettet. Dette bør overvejes og eventuelt
adresseres/begrundes i bemærkningerne til lovforslaget.
Side 3/29
 L 60 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
Ministeriet
bemærker, at det følger af de politiske aftaler, at
overskudsvarmeleverancer med en kapacitet under 0,25 MW skal fritages fra
prisreguleringen. Lovforslaget er udformet i overensstemmelse hermed, således at
anlæg, der udnytter og leverer overskudsvarme under 0,25 MW, er fritaget for
prisreguleringen og den deraf følgende anmeldelsespligt og Forsyningstilsynets
tilsyn. Ministeriet vil således ikke kunne indføre en bagatelgrænse svarende til 1
MW.
Ministeriet bemærker, at ved at indføre en bagatelgrænse på 0,25 MW på det eller
de anlæg, der udnytter og leverer overskudsvarme, opnås, at virksomhederne ikke
risikerer at være henholdsvis omfattet eller ikke omfattet af reguleringen
afhængigt af den årligt leverede mængde overskudsvarme. Dette ville kunne være
tilfældet, såfremt grænsen blev ændret til en årlig leverance på mindre end 2.350
MWh. Med den foreslåede kapacitetsgrænse vil det således ikke fra år til år være
nødvendigt at vurdere, om prisbestemmelserne finder anvendelse, da det er
anlæggets kapacitet, der er afgørende. Dette er præciseret i de specielle
lovbemærkninger til den foreslåede § 1, nr. 1.
Ministeriet bemærker, at der for større overskudsvarmemængder i
overensstemmelse med de politiske aftaler foreslås indsat en bemyndigelse for
ministeren til at kunne fastsætte nærmere regler om et prisloft på
overskudsvarme, som vil lægge et loft over den samlede pris, som
varmeforsyningsvirksomheden, som modtager af overskudsvarme, vil kunne
indregne i sine priser, inklusive egne omkostninger til udnyttelse af
overskudsvarme. Der er herved tale om en prisregulering af overskudsvarme
samtidig med en beskyttelse af varmeforbrugerne.
Ministeriet er enig i, at det ikke kan udelukkes, at der er virksomheder, som leverer
overskudsvarme til andre virksomheder, der ikke kan anses for at være et kollektivt
varmeforsyningsanlæg. Det har med lovforslaget ikke været hensigten at
begrænse reglernes anvendelse til kun at angå levering til kollektive
varmeforsyningsanlæg. På den baggrund er der overalt i lovforslaget foretaget de
nødvendige ændringer fra kollektive varmeforsyningsanlæg til
varmeforsyningsvirksomheder - dog ikke ved gengivelse af den for visse
producenter eksisterende overskudsmulighed i § 20 b, idet denne bestemmelse
alene giver ret til overskud ved levering til kollektive varmeforsyningsanlæg.
2. Indførelsen af prisloft
Generelt om prisloft
CTR
bemærker, at det kan virke mod hensigten at lave et prisloft, hvor
overskudsvarmeprojekterne skal konkurrere med de billigste VE-projekter i hele
Side 4/29
 L 60 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
landet. Hvis man politisk ønsker overskudsvarme frem for f.eks. biomasse, bør
prisloftet tage udgangspunkt i biomasse.
CTR bemærker, at det med den foreslåede formulering er uklart, om al
overskudsvarme, der sælges til et prisloft, dermed bliver taget ud af
varmeforsyningslovens § 20, stk. 1 ’s formulering om ”nødvendige omkostninger”.
Som CTR læser bemærkningerne, er hensigten, at overskudsvarme ikke skal være
omfattet af kravet om nødvendige omkostninger, men finder, at det uanset hvad
bør præciseres i lovteksten, så der ikke kan være tvivl.
Dansk Erhverv
fremfører, at behovet for overhovedet at fastlægge et prisloft bør
genbesøges. Dansk Erhverv bemærker, at der i stedet for et loft bør skabes klare
incitamenter for, at fjernvarmeselskaberne altid forhandler sig til den bedst mulige
pris.
Dansk Fjernvarme
udtrykker bekymring ved anvendelsen af et prisloft generelt
som reguleringsværktøj, idet erfaringerne fra affaldsprisloftet ikke udelukkende
har været gode. Dansk Fjernvarme bemærker bl.a., at prislofter risikerer at skade
forhandlingsformen, og at prislofter kan forekomme at være fastsat mere eller
mindre tilfældigt. Dansk Fjernvarme bemærker ligeledes, at udsving i fx
temperaturer og varmebehov kan gøre det svært at vide, om en pris vil lande
under prisloftet. Dertil kommer, at et prisloft typisk afspejler det tidspunkt, hvor
prisloftet fastsættes og efterfølgende skal justeres, hvorfor det kan forekomme at
være en politisk metode til positionering.
Dansk Fjernvarme bemærker derudover, at det lader til, at
substitutionsprisprincippet opretholdes sammen med prisloftet. Dermed opstår
der forskel mellem varmeforsyningslovens bestemmelser, som tillader indregning
af brændsler, og dette lovforslag, som forbyder indregning af brændsler.
SYNERGI
finder, at det virker unødvendigt med prisloftet. SYNERGI bemærker, at
prisfastsættelsen bør foregå helt uden statslig indblanding for at sikre, at
incitamentet til at anvende overskudsvarme ikke bliver modvirket. Desuden bør
det bemærkes, at man i dag anvender substitutionsprisprincippet, der betyder, at
overskudsvarmen altid skal kunne konkurrere i pris med andre løsninger.
HOFOR
bemærker, at prisloftet opfattes som en stramning af prisreguleringen
med henblik på at begrænse falsk overskudsvarme. HOFOR ser ikke behovet for
denne stramning og mener, at det vil være svært at producere falsk
overskudsvarme, hvis man enten deltager i energieffektiviseringsordningen eller
betaler den relativt høje afgiftssats.
Ørsted
bemærker, at det fremgår af lovbemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 2
og 4, at § 20, stk. 18, alene omfatter industriel overskudsvarme og eldrevne
varmepumper, der udnytter industriel overskudsvarme. Ørsted anbefaler for
Side 5/29
 L 60 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
læsevenlighedens skyld, at det fremstår mere præcist. Eventuelt kunne man
henvise til definitionerne, således at denne klarhed fremgår eksplicit. Ørsted
noterer sig endvidere, at bestemmelsen alene er begrænset til ”rene
industrianlæg for overskudsvarme”, og at der skal være tale om overskudsvarme
leveret til kollektive forsyningsanlæg.
Ministeriet
bemærker, at det fremgår af den politiske aftale, at der skal indføres et
prisloft på overskudsvarme. Hensigten med prisloftet er ikke at begrænse
investeringer i biomasse eller andre teknologier men at sikre, at
varmeforsyningsvirksomheder ikke blot skal sammenligne med sine eksisterende
anlæg, når virksomheden overvejer at modtage overskudsvarme, men også skal
forholde sig til sin alternative investering. Prisloftet skal derfor afspejle
varmeforsyningsvirksomhedens alternative investering og på den måde supplere
substitutionsprisen i forhandlingen mellem varmeforsyningsvirksomhed og
overskudsvarmevirksomhed.
Muligheden for at opnå et individuelt prisloft bidrager til, at prisloftet kan tage
lokale hensyn.
Der indføres en bagatelgrænse, hvorefter anlæg under 0,25 MW, der udnytter og
leverer overskudsvarme, helt undtages fra prisreguleringen. For øvrig
overskudsvarmeleverance fastsættes et prisloft. Modsat affaldsvarmeprisloftet er
der ikke tale om, at prisloftet supplerer prisfastsættelsen efter § 20, stk. 1. Der er
heller ikke tale om, at virksomheder, der leverer overskudsvarme, på samme måde
som et affaldsforbrændingsanlæg, der leverer opvarmet vand eller damp, til
dækning af sine produktionsomkostninger, maksimalt kan kræve den laveste af
varmeafregningspris af prisen fastsat i medfør af § 20, stk. 1, i lov om
varmeforsyning, eller prisloftet efter prisloftbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr.
817 af 21. juni 2017 om et prisloft for opvarmet vand eller damp fra
affaldsforbrændingsanlæg). Et prisloft på overskudsvarme vil skulle overholdes af
den varmeforsyningsvirksomhed, som overskudsvarmen leveres til. Virksomheden,
der leverer overskudsvarme, hvor overskudsvarmen er omfattet af regler udstedt i
medfør af § 20, stk. 18, er således ikke omfattet af princippet om nødvendige
omkostninger, jf. § 20, stk. 1, i varmeforsyningsloven. Dette er præciseret i
lovbemærkningerne til bestemmelsen. Der er imidlertid indsat en
overgangsordning, hvorefter virksomheder, der leverer overskudsvarme, som har
indgået leveringsaftaler forud for lovens ikrafttræden, i 2 år kan forblive på den
gældende prisregulering.
Ministeriet bemærker, at overskudsvarme, som det er præciseret i
lovbemærkningerne, skal forstås i overensstemmelse med den gældende definition
i varmeforsyningslovens § 1 a, nr. 2. Det følger heraf, at der ved overskudsvarme
forstås uundgåelig varme, der er produceret som biprodukt fra industri- eller
elproduktionsanlæg eller i tertiærsektoren, der ville blive bortledt uudnyttet i luft
Side 6/29
 L 60 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
eller vand uden adgang til et fjernvarmesystem. Med overskudsvarme menes
blandt andet overskudsvarme fra datacentre, industrielle processer,
transformerstationer, supermarkeder, m.v. Varme fra kraftvarmeproduktion anses
ikke som overskudsvarme.
Det har som nævnt med lovforslaget ikke været hensigten at begrænse reglernes
anvendelse til kun at angå levering til kollektive varmeforsyningsanlæg. På den
baggrund er der overalt i lovforslaget foretaget de nødvendige ændringer fra
kollektive varmeforsyningsanlæg til varmeforsyningsvirksomheder - dog ikke ved
gengivelse af den for visse producenter eksisterende overskudsmulighed i § 20 b,
idet denne bestemmelse alene giver ret til overskud for ved levering til kollektive
varmeforsyningsanlæg. Der henvises til bemærkninger ovenfor om bagatelgrænse
og kollektive varmeforsyningsanlæg.
Alternativ indretning af prisloftet
CTR
fremfører, at prisloftet burde deles i to – ét prisloft for kortvarige aftaler, der
kan ligge på et lavt prisloft, og ét prisloft på langvarige aftaler, der kan ligge på et
højere niveau, da der med sådanne aftaler kan spares investeringer i reservelast.
Dansk Fjernvarme
fremfører, at det bliver vanskeligt at finde kriterier for de VE-
anlæg, der skal danne basis for prisloftet, samt finde tilstrækkeligt med data for et
ordentligt sammenligningsgrundlag. Dertil forudser Dansk Fjernvarme, at det
bliver vanskeligt at fastlægge prisloftet. Dansk Fjernvarme ser hellere, at prisloftet
sættes i forhold til virksomhedens omkostninger til deres energikilde. Dansk
Fjernvarme tvivler på, at der kan laves en simpel regulering som anført i
bemærkningerne.
Dansk Affaldsforening
bemærker, at man frem for at anvende priseftervisninger
bør anvende reelle varmeproduktionsomkostninger efter samme
beregningsprincipper, som bruges for nuværende prisloft for affaldsvarmen.
Forsyningstilsynet
bemærker, at det bør fremgå endnu mere klart - eventuelt af
selve lovteksten-, at det er udgangspunktet, at prisloftet fastsættes af
Forsyningstilsynet. Det forventes at blive en udfordring at fastsætte et prisloft
udelukkende på baggrund af priseftervisninger. Forsyningstilsynet foreslår, at der
gives en bred hjemmel til, at Forsyningstilsynet kan fastsætte prisloft på baggrund
af det bedst mulige datagrundlag.
Procesindustrien og Aalborg Portland
fremfører, at hvad angår perioden frem til,
at fjernvarmeselskaberne har etableret konkrete lokale VE-alternativer til den
nuværende fossilt baserede varmeforsyning, er det Procesindustriens anbefaling,
at det individuelle prisloft for overskudsvarme fortsat udgøres af
substitutionsprisen ift. den eksisterende varmeproduktion.
Side 7/29
 L 60 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
Ministeriet
bemærker, at det fremgår af den politiske aftale, at der skal indføres et
prisloft for overskudsvarme. Prisloftet udgør den maksimale pris for omkostninger
til udnyttelse af overskudsvarme. Prisloftet vil blive udmeldt årligt og indeholde
forskellige fleksibilitetsmuligheder. Det vil bl.a. kunne være muligt at opnå et
forhøjet prisloft mod en efterfølgende sænkning.
Prisloftet regulerer ikke selve aftaleindgåelsen. Virksomhederne vil derfor som
udgangspunkt kunne aftale såvel korte som langvarige prisaftaler.
Virksomhederne, herunder navnlig de varmeforsyningsvirksomheder, som
modtager overskudsvarmen, skal imidlertid være opmærksomme på, at der uagtet
civilretlige prisaftaler ikke kan indregnes mere for overskudsvarmen end
varmekøbers substitutionspris.
Det fremgår også af den politiske aftale, at prisloftet skal fastsættes på baggrund
af faktiske priseftervisninger for omkostninger til de billigste, alternative
eksisterende varmeproduktionsanlæg baseret på vedvarende energi, idet der dog
ses bort fra atypisk billige anlæg.
Ministeriet har noteret, at det kan blive en udfordring for Forsyningstilsynet at
udmelde et prisloft på baggrund af faktiske priseftervisninger alene. Lovforslaget
er på den baggrund ændret med henblik på at give Forsyningstilsynet en øget
mulighed for at anvende beregninger og estimater i deres fastsættelse i det
omfang, at det bidrager til at afspejle de faktiske omkostninger fra idriftsatte
vedvarende energianlæg eller bidrager til at gøre prisloftet mere robust over for fx
variationer i elprisen.
Det bemærkes, at det er hensigten, at ministeren udmelder et beregnet prisloft,
indtil rammerne for Forsyningstilsynets fastsættelse af et prisloft er klar.
Fastsættelse af prisloftet
Danske Advokater
vurderer, at det er vidtgående, at klima-, energi- og
forsyningsministeren efter lovbemærkningerne vil kunne fastsætte VE-prisloftet
inden bemyndigelse i den foreslåede § 20, stk. 18, er udnyttet. Danske Advokater
fremfører, at hovedprincipperne for fastsættelse af loftet bør fastsættes i selve
loven.
Ørsted
bemærker, at de specielle bemærkninger til lovforslaget er formuleret en
anelse ”smallere” end de generelle bemærkninger og den politiske aftale. Ørsted
vurderer, at det er vigtigt, at man ved tilrettelæggelse af det videre lov- og
bekendtgørelsesarbejde ikke begrænses af de specielle bemærkninger, men at
man udnytter det fulde råderum, som der er lagt op til i de generelle
bemærkninger og den politiske aftale.
Side 8/29
 L 60 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
Procesindustrien, Aalborg Portland og DI
bemærker, at det er centralt, at
prisloftet baseres på et gennemsnit af faktisk efterviste og realistiske
omkostninger eksklusiv eventuel støtte og inklusiv CO2-omkostninger. Der bør
dertil ses bort fra atypisk billige anlæg, og det bør sikres, at prisloftet er fleksibelt
overfor lokale forhold. Det fremføres ligeledes, at prisloftet bør fastsættes på
baggrund af en positivliste, så der ikke kun peges på en løsning.
Dansk Affaldsforening
ønsker afklaret, hvilke varmeproduktionsanlæg, der indgår
i fastsættelsen af prisloftet, herunder hvilken form for vedvarende energi, der
henvises til i lovforslaget. Dertil fremfører Dansk Affaldsforening, at det kun bør
være grundlastanlæg, der inkluderes i fastsættelsen af prisloftet. Dansk
Affaldsforening ønsker ligeledes afklaret, hvad der menes med de ”billigste”
anlæg. Derudover bemærker Dansk Affaldsforening, at priseftervisninger
umiddelbart ikke kan anvendes til at fastsætte prisloftet.
Ørsted
foreslår en justering til selve formuleringen i stk. 18, således at følgende
sætning udelades:
”Prisloftet baseres på de gennemsnitlige omkostninger til de
billigste, eksisterende, alternative varmeproduktionsanlæg, som anvender
vedvarende energi.”.
Årsagen til denne justering er, at både forarbejder og den
politiske aftale bag lovforslaget lægger op til en mere nuanceret tilrettelæggelse af
prisloftet herunder, at der skal ses bort fra atypisk billige anlæg, samt at prisloftet
skal være robust overfor eksempelvis årlige udsving i elprisen. Ørsted mener, at
det er afgørende, at prisloftet tilvejebringes på det nuancerede grundlag, som er
anført i lovbemærkninger og den politiske aftale, hvorfor dette bør afspejles fuldt
ud i selve bestemmelsen eller være overladt udelukkende til lovbemærkningerne,
således at der ikke efterlades tvivl om dette rum for etableringen af prisloftet.
Ørsted mener, at der bør sikres rum i lovbemærkningerne til at håndtere følgende
i den kommende bekendtgørelse for prisloftet: Hvilke anlæg, der indgår i
fastsættelsen af prisloftet, tidsforskydning af data for beregning og anvendelse af
prisloftet, forskelle i udnyttelsesgrad og temperatur imellem anlæg, som indgår i
prisloftet og reguleres af prisloftet.
Ørsted ønsker afklaring om, hvilke anlæg, der skal indgå i fastsættelsen af
prisloftet, herunder hvorvidt anlæg, der anvender mindre mængder fossile
brændsler, kan indgå i prisberegningen af loftet, eller om man vil kræve ændring i
datagrundlaget for priseftervisninger. Ørsted anbefaler derudover, at der bruges
en varmepris vægtet med gennemsnittet af de enkelte anlægs varmeproduktion.
Ørsted fremfører derudover, at de anlæg, som skal indgå i beregning af prisloftet,
bør være varmeselskabernes reelle alternativer, og at det evt. bør præciseres i
lovbemærkningerne, at overskudsvarmeanlæg omfattet af prisloftet ikke kan
indgå i fastsættelsen af prisloftet. Ørsted bemærker, at det er særdeles vigtigt, at
atypisk billige anlæg ikke indgår i beregningen af prisloftet.
Side 9/29
 L 60 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
Ørsted bemærker tillige, at man ved beregningen af prisloftet er nødt til at sikre
en metode til at håndtere, at Forsyningstilsynets data for elpriser og øvrige
brændselspriser har en tidsmæssig forskydning på to år, ligesom der også er
forskelle i elpriser i forhold til DK1 og DK2, som bør håndteres i beregningerne af
prisloftet. Ørsted fremfører, at udsving i el og brændselspriser kan have stor
betydning for omkostningerne for udnyttelse af overskudsvarme, og at prisloftet
bør korrigeres herefter.
Ministeriet
bemærker, at det fremgår af både den politiske aftale og lovforslaget,
at prisloftet skal baseres på ”de gennemsnitlige omkostninger til de billigste,
alternative eksisterende varmeproduktionsanlæg baseret på vedvarende energi,
idet der dog ses bort fra atypisk billige anlæg”. Ministeriet bemærker, at de
nærmere regler for fastsættelse af prisloftet vil blive fastlagt i forbindelse med
udarbejdelsen af den kommende bekendtgørelse, herunder hvilke anlæg, der
indgår i fastsættelsen samt i hvilket omfang, der kan tages højde for forskelle i fx
udnyttelsesgrad og temperatur. Ministeriet bemærker hertil, at det fremgår af
aftalen, at prisloftet vil blive indrettet, så det fx er robust over for årlige udsving i
elprisen. Ministeriet bemærker ydermere, at afklaring af præcist, hvordan
priseftervisninger vil blive anvendt til fastsættelse af prisloftet, vil blive fastlagt i
forbindelse med udarbejdelsen af den kommende bekendtgørelse. Ministeriet
bemærker, at vedvarende energi henviser til definitionen i Bekendtgørelse af lov
om varmeforsyning § 1 a stk. 1. nr. 3. Ministeriet bemærker tillige, at det er blevet
præciseret i lovbemærkningerne, at anlæg, der anvender mindre mængder fossile
brændsler, vil kunne indgå i fastsættelsen. Ministeriet bemærker ydermere, at
overskudsvarmeanlæg ikke vil kunne indgå i fastsættelsen af prisloftet, eftersom at
overskudsvarme ikke er omfattet af den anvendte definition af vedvarende energi.
Ministeriet henviser til, at muligheden for opnåelse af et individuelt prisloft skaber
fleksibilitet i prisreguleringen.
Ministeriet bemærker, at de nærmere regler for fastsættelse af prisloftet derfor vil
blive fastlagt i forbindelse med udarbejdelsen af den kommende bekendtgørelse.
Ministeriet noterer derudover bemærkningen om, at de specielle bemærkninger er
smallere end de generelle bemærkninger og den politiske aftale. Det bemærkes
hertil, at de specielle bemærkninger er blevet genbesøgt på baggrund af høringen.
Omkostninger omfattet af prisloftet
Dansk Energi
fremfører, at det er afgørende, at prisloftet kan rumme den
variation og de lokale forskelle, der forekommer i den virkelige verden. Ellers
risikeres det, at gode projekter afskæres fra at blive realiseret. Dansk Energi
fremfører derfor, at rammerne for prisloftet bør præciseres i lovforslaget. Dansk
Energi opfordrer til, at man som minimum i lovforslagets bemærkninger forholder
sig til, hvordan VE-prisloftet korrigeres for sæson, temperatur, udnyttelsesgrad o.l.
Side 10/29
 L 60 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
Dansk Erhverv
fremfører, at såfremt en fuld afskaffelse af et prisloft ikke er
realistisk, bør prisloftet fastlægges med tilpas stor margin til, at flest mulige gode
projekter kan gennemføres. Det vil sige, at der i fastsættelsen af VE-prisloftet skal
tages højde for den variation, der naturligt er i leverandørens omkostning til at
levere varme under forskellige omstændigheder, og dermed sikres et bredt
prisspænd, hvori overskudsvarmeleverandør og fjernvarmevirksomhed kan
forhandle en aftale på plads.
HOFOR
forstår, at man først senere vil specificere, hvordan VE-loftet bliver
beregnet. HOFOR opfordrer til, at man tager hensyn til, at den pris et
fjernvarmeselskab vil kunne betale til en overskudsvarmeleverandør, vil variere
hen over året.
KL
påpeger, at det er meget vigtigt, prisloftet fastsættes som gennemsnitlig pris,
der kan rumme forskelle i bl.a. årstid, elpriser, geografisk differentiering, m.m.
Ørsted
bemærker, at forskelle i udnyttelsesgraden i anlæg, der leverer
overskudsvarme, kan have stor betydning for, om omkostningerne for udnyttelse
kan holdes under et prisloft. Ørsted bemærker, at dette også gør sig gældende for
forskelle mellem overskudsvarmens temperatur og temperaturen i det
modtagende fjernvarmenet. Dette gør sig bl.a. gældende i forskellen på
omkostningerne, hvis overskudsvarmen skal kobles til et transmissionsnet frem for
et distributionsnet. Ørsted bemærker på baggrund af dette, at prisloftet bør kunne
korrigeres for ovenstående o.l. Alternativt bemærker Ørsted, at der bør kunne
gives dispensation med henvisning til andre omkostninger end dem, der er
anvendt til at fastsætte prisloftet.
Ministeriet
bemærker, at det fremgår af aftalen, at de samlede omkostninger til
udnyttelse af overskudsvarme skal holdes under prisloftet. Dette inkluderer også
omkostninger, som forekommer på baggrund af variationer i fx sæson, temperatur
og udnyttelsesgrad, o.l. Det bemærkes også, at alle omkostninger vil skulle holdes
under prisloftet, ikke blot omkostninger, der er anvendt til at fastsætte prisloftet.
De nærmere regler for fastsættelse af prisloftet vil blive fastlagt i forbindelse med
udarbejdelsen af den kommende bekendtgørelse. Ministeriet bemærker hertil, at
det fremgår af aftalen, at prisloftet vil blive indrettet, så det fx er robust over for
årlige udsving i elprisen. Ministeriet bemærker tillige, at det vil være muligt at
opnå et individuelt prisloft.
Side 11/29
 L 60 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
Fleksibilitet
Fastlåsning af prisloft
Ørsted
bemærker, at der ikke i de specielle bemærkninger er anført, hvordan det
årlige loft skal administreres i praksis. Ørsted efterspørger derfor en afklaring af,
hvornår et års prisloft vil gælde for et givent anlæg, herunder
overskudsvarmeprojekter som er faseopdelt. Dertil bemærker Ørsted, at det årlige
prisloft kan vægtes i forhold til et projekts forskellige faser. Ørsted bemærker
også, at det bør afklares, om genforhandlinger kan udløse et nyt prisloft. Ørsted
bemærker ligeledes, at et midlertidigt prisloft også skal være bindende i hele
aftalen for de projekter, som indgås under et midlertidigt prisloft.
Ministeriet
bemærker, at det vil være muligt at fastlåse det årlige prisloft. De
nærmere regler for fastlåsning af prisloftet vil blive fastlagt i forbindelse med
udarbejdelsen af den kommende bekendtgørelse. Det bemærkes hertil, at det
fremgår af den politiske aftale, at: ”Tidsperioden for VE-prisloftet, som indgår i en
aftale mellem overskudsvarmeleverandøren og fjernvarmevirksomheden,
reguleres ikke. Hvis det er aftalt, at prisen er fastlåst i en periode under et givent
fastlåst loft, vil eventuelle ændringer i prisloftet ikke have betydning for den aftalte
pris.”
Individuelle prislofter
Procesindustrien og Aalborg Portland
fremfører under henvisning til lovforslagets
bemærkninger, at det er centralt at sikre, at det individuelle prisloft ikke risikerer
at blive udfaset. Det individuelle prisloft skal således være et permanent alternativ
til det landsdækkende VE-prisloft.
Ørsted
bemærker, at det er vigtigt, at der ikke etableres for snævre kriterier til at
få adgang til dispensationer for anvendelse af andet prisloft mv. I den forbindelse
skal Ørsted anbefale, at det fastlægges hvilke krav, der gælder, i forhold til den
dokumentation, som kræves for at kunne opnå en dispensation.
Dansk Energi
fremfører, at muligheden for at opnå et individuelt prisloft skal være
en reel og tilgængelig mulighed, der ikke må blive begrænset af eksempelvis lang
sagsbehandlingstid og uproportionale dokumentationskrav. Dansk Energi
bemærker hertil, at der gives en meget vid bemyndigelse, der ikke tilstrækkeligt
opsætter rammer for den endelige udformning af regler i bekendtgørelser, og som
efterlader et for stort fortolkningsrum uden for efterfølgende parlamentarisk
kontrol. Dansk Energi vil derfor gerne opfordre til, at lovforslaget i meget højere
grad angiver, hvordan muligheden for fastsættelse af et individuelt loft udmøntes.
Side 12/29
 L 60 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
Ministeriet
bemærker, at de nærmere regler for fastsættelse af prisloftet vil blive
fastlagt i forbindelse med udarbejdelsen af den kommende bekendtgørelse. Det
bemærkes, at det ikke er hensigten at udfase muligheden for det individuelle
prisloft. Dette er blevet præciseret i lovforslaget. Ministeriet bemærker ligeledes,
at det er hensigten, at det individuelle prisloft vil kunne fastlåses. Ministeriet har
noteret bemærkningen omkring dispensation, som vil indgå i det videre arbejde.
Ministeriet bemærker, at forvaltningsmyndigheder er underlagt forvaltningsretlige
principper, herunder at sagsbehandlingstider ikke må være urimeligt lange.
Afskaffelse af substitutionsprisprincippet
Dansk Erhverv
foreslår, at kravet om, at den aftalte pris for overskudsvarme også
skal holdes under substitutionsprisen, afskaffes, samtidig med at VE-prisloftet
indføres. Uden dette er det Dansk Erhvervs opfattelse, at lovforslaget vil få meget
begrænset betydning i praksis.
Dansk Energi
bemærker, at de foretrækker at overlade prisforhandlingen til fri
forhandling. Dansk Energi bemærker, at prisloftet i sig selv ikke skader, men at det
skader, at prisen forsat skal holdes under substitutionsprisen. Dansk Energi
fremfører, at det er uhensigtsmæssigt, at varmekøber kan forpligte sig til at købe
varme til en pris, som de ikke vil være sikre på at kunne betale, hvis
substitutionsprisen falder. Dansk Energi fremfører, at dette kan medføre, at
fjernvarmeselskaber undlader at indgå i overskudsvarmeprojekter. Dansk Energi
fremhæver, at det er positivt, at det vil være muligt at fastlåse prisloftet, men
mener ikke, at det vil have effekt, så længe substitutionsprisprincippet fastholdes.
Dansk Energi mener således, at fastholdelsen af substitutionsprisen for
overskudsvarme er i modstrid med den intention, som aftaleteksten så klart
udtrykker.
Ministeriet
bemærker, at med lovforslaget er overskudsvarmeleverandører ikke
længere omfattet af princippet om nødvendige omkostninger, og kan dermed
heller ikke blive ramt af substitutionsprisprincippet, når overskudsvarmen omfattes
af et prisloft efter den foreslåede § 20, stk. 18. Det har ikke været hensigten med
de politiske aftaler at ophæve princippet om nødvendige omkostninger for den
varmeforsyningsvirksomhed, der modtager overskudsvarmen. Det ligger således
ikke indenfor for den politiske aftale, som lovforslaget skal implementere, at
ophæve substitutionsprisprincippet.
Affaldsvarme, overskudsvarme fra CCS- og ptx-anlæg
Dansk Affaldsforening
beder Energistyrelsen vurdere, om varmen fra CCS anlæg
vil blive betragtet som overskudsvarme, og derved også skal afregnes til det
foreslåede VE-prisloft. Dertil påpeger Dansk Affaldsforening, at hvis CC-anlæg på
affaldsenergianlæg skulle blive et lovkrav efter miljølovgivningen, mener Dansk
Affaldsforening, at varmen herfra må betragtes som affaldsvarme. Energistyrelsen
Side 13/29
 L 60 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
opfordres derfor til at se nærmere på varmeafregningen fra
affaldsenergianlæggene. Dansk Affaldsforening henleder derudover
Energistyrelsens opmærksomhed på, at hvis den kommende
konkurrenceudsættelse af affaldsenergien skulle resultere i, at al affaldsvarme
måtte blive betragtet som overskudsvarme, og derved skulle afregnes til det
foreslåede VE-prisloft, vil det efter Dansk Affaldsforenings vurdering føre til
stigninger i affaldstaksterne. Dette kan foranledige en lækage, hvor dansk
restaffald behandles under en ringere miljø- og klimamæssig løsning i udlandet.
Dansk Affaldsforening vurderer ikke, at omkostningerne ved nyttiggørelsen af
affaldsvarmen kan dækkes under et VE-prisloft, og affaldsenergianlæggene kan
tilmed blive nødt til at skulle slukke for røggaskondensering, oplagre affald,
og/eller bortkøle varme, med en unødig stor samfundsøkonomisk omkostning.
Brintbranchen
fremfører, at elektrolyseprojekter de første år kan have relativt
høje omkostninger til udnyttelse af overskudsvarme, som dog vil falde over tid.
Derfor foreslås det at introducere incitamenter for de første ”x” MW af udnyttet
overskudsvarme fra elektrolyse. Dette kunne tilvejebringes enten ved et særligt
prisloft i en overgangsperiode, eller ved tiltag andre steder i regulering (f.eks.
incitamenter i støttemekanismer til brintproduktion).
Ørsted
finder, at prisloftet bør tilrettelægges således, at det giver mulighed for
anvendelsen af den overskudsvarme, som på en omkostningseffektiv måde kan
bidrage positivt til de kollektive varmeforsyningsvirksomheders forsyning,
herunder overskudsvarme fra fremtidige, store elanlæg som fx PtX. Ørsted forstår
det således, at der på nuværende tidspunkt ikke er taget stilling til, hvorledes man
skal håndtere eventuelle fremtidige projekter, hvor PtX eventuelt sammenbygges i
større omfang med eksisterende kraftvarmeværker. Her kan det blive vanskeligt
entydigt at adskille varme produceret på kraftvarmeanlægget, som er underlagt
VFL § 20 stk. 1, fra overskudsvarmen, som vil blive underlagt VFL. § 20 stk. 18. Det
må derfor i fremtiden vurderes, hvorvidt en sådan eventuel samlet
varmeleverance fra kraftvarmeværker med PtX projekter vil kunne adskilles og
rummes i eksisterende regulering. Ørsted har dog forståelse for, at dette må
afvente den fremtidige udvikling på området og vil her blot anmode
Energistyrelsen om at notere sig, at der eventuelt kan opstå behov for at håndtere
dette.
Ministeriet
bemærker, at lovforslaget alene omhandler overskudsvarme. Det
bemærkes derudover, at lovforslaget ikke ændrer ved varmeforsyningslovens
definition af overskudsvarme. Det ligger uden lovforslaget og de politiske rammer,
og hermed også uden for dette høringsnotat, at vurdere, hvorvidt enkelte anlæg vil
skulle betragtes som overskudsvarme. Ministeriet vil inddrage de modtagne
bemærkninger i det videre arbejde med regulering af CCUS, affaldsvarme og ptx
anlæg.
Side 14/29
 L 60 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
3. Anmeldelsespligt
Brintbranchen Hydrogen Danmark
bemærker, at forslaget om, at anmeldelse af
priser for køb af overskudsvarme foretages af varmeforsyningsanlægget, fjerner
en væsentlig administrativ byrde fra overskudsvarmeleverandører. Brintbranchen
vurderer, at byrden ville være meget større for overskudsvarmeleverandørerne,
end det er for overskudsvarmekøberne. Brintbranchen finder derfor, at det er den
helt rigtige tilgang.
CTR
vurderer forslaget som en klar administrativ lettelse for varmeleverandørerne
af overskudsvarme – og for så vidt helt reelt. Det er efter CTRs vurdering ok at
lægge det på varmekøberen.
Dansk Fjernvarme
bifalder, at pligten til at prisanmelde overgår til
forsyningsselskaberne. Dansk Fjernvarme bemærker, at det ikke fremgår klart af
hverken lovtekst eller bemærkningerne, om den omkostningsbestemte varmepris
bortfalder i forbindelse med prisanmeldelse.
Forsyningstilsynet
bemærker, at den foreslåede bestemmelse med fordel kan
præciseres, så det fremgår, at det er hele anmeldelsespligten vedrørende
overskudsvarmen, der overgår til det kollektive varmeforsyningsanlæg.
Ministeriet
bemærker, at det følger af de politiske aftaler, at de administrative
byrder skal lettes for de virksomheder, der leverer overskudsvarme. En lettelse af
de administrative byrder opnås bl.a. ved at fjerne de eksisterende anmeldelseskrav
af priser m.m. for de virksomheder, der leverer overskudsvarme. Lovforslaget er
ændret således, at det fremgår, jf. § 1, nr. 5, at anmeldelse af priser, betingelser
m.m. for overskudsvarme, der er omfattet af regler udstedt i medfør af § 20, stk.
18 (prisloftet), skal foretages af den varmeforsyningsvirksomhed, som
overskudsvarmen leveres til.
Ministeriet vurderer, at det fremgår tydeligt i bestemmelsen og de tilhørende
lovbemærkninger, at det er hele anmeldelsespligten, der overgår til
varmeforsyningsvirksomheden.
Ministeriet bemærker, at et prisloft på overskudsvarme har til hensigt at regulere
den samlede maksimale pris, som varmeforsyningsvirksomheden kan indregne
som omkostning til køb af overskudsvarme i sine priser. Heri skal indgå de
omkostninger, som varmeforsyningsvirksomheden har til udnyttelsen af
overskudsvarme. Dette fremgår af såvel lovbemærkninger til den foreslåede § 1,
nr. 2, og 5. Forsyningstilsynet kan i medfør af § 21, stk. 1, i varmeforsyningsloven
fastsætte nærmere regler for virksomhedernes anmeldelse til Forsyningstilsynet.
Dette gælder fortsat efter indførelsen af et prisloft på overskudsvarme.
Side 15/29
 L 60 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
4. Forsyningstilsynets tilsyn
Forsyningstilsynet
bemærker, at Forsyningstilsynets tilsyn med den del af
lovforslaget, som omhandler varmeforsyningsvirksomheders (videre)salg af
overskudsvarme, kan være yderst vanskelig eller ineffektiv, da der med foreslåede
regulering vil være en betydelig asymmetrisk information mellem
varmeforsyningsvirksomheden og Forsyningstilsynet, eftersom det alene er
varmekøber, som kan opgøre substitutionsprisen. Forsyningstilsynet bemærker, at
i andre substitutionsprissager, som Forsyningstilsynet igennem årene har ført, har
varmekøber haft et betydeligt incitament til at opgøre substitutionsprisen korrekt
over for Forsyningstilsynet, da varmekøber i disse sager bruger substitutionsprisen
til at få varmesælger til at reducere sin salgspris. Dette vil ikke som udgangspunkt
være muligt i sager om overskudsvarme, da OV-leverandøren ikke selv rammes
(direkte) af substitutionsprisprincippet.
Forsyningstilsynet bemærker, at der ved at undtage
overskudsvarmeleverandører/-leverancer over 0,25 MW fra anvendelsesområdet
for § 21, stk. 4, sker en indskrænkning i Forsyningstilsynets indgrebsbeføjelser.
Som Forsyningstilsynet forstår den foreslåede ordning, kan der således ikke
længere træffes afgørelser vedrørende urimelighedsbegrebet i forhold
overskudsvarmeleverandører (og leverancer) over 0,25 MW.
Da Forsyningstilsynets beføjelser efter den nye § 21, stk. 4, kun kan gøres
gældende over for det kollektive varmeforsyningsanlæg, vil det kollektive
varmeforsyningsanlæg i konkrete sager kunne stå som adressat for pålæg i medfør
af § 21, stk. 4, som faktisk kun vedrører forhold relevant for
overskudsvarmeleverandører/-leverancer (over 0,25 MW).
Forsyningstilsynet bemærker, at det bør overvejes, om denne konstruktion er
hensigtsmæssig og praktisk gennemførlig i konkrete sager, når
overskudsvarmeleverandører/leverancer over 0,25 MW (direkte/indirekte)
undtages fra området for § 21, stk. 4.
Hvis lovforslaget ændres, således at Forsyningstilsynet i stedet beholder sin
indgrebsmulighed over for overskudsvarmevirksomheden, kan det i øvrigt
overvejes, om Forsyningstilsynet også bør have indgrebsmuligheder over for
overskudsvarmevirksomheden, såfremt denne afregner til en pris over prisloftet.
Forsyningstilsynet finder, at det er mere samfundsmæssigt effektivt, hvis
Forsyningstilsynet pålægger overskudsvarmevirksomheden at nedsætte prisen,
frem for en civilretlig tvist mellem overskudsvarmevirksomheden og
varmeforsyningsvirksomheden.
Forbrugerrådet TÆNK
bemærker, at den foreslåede anvendelse af et prisloft
baseret på vedvarende energi må forventes at understøtte målet om, at
Side 16/29
 L 60 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
forbrugerne opnår billigst mulig varme for en stor del af forbrugerne. Der kan dog
forekomme situationer – hvis omfang ikke er klart ud fra det foreliggende
materiale – hvor forbrugere kommer til at opleve prisstigninger som følge af, at de
nuværende priser ligger under loftet. Forbrugerrådet Tænk foreslår på denne
baggrund, at Forsyningstilsynets forpligtes til at føre tilsyn med omfanget og
udbredelsen af sådanne prisstigninger og samtidig gives mulighed for at gribe ind
– f.eks. gennem justering af det lokale niveau for prisloftet - således at
forbrugernes tab begrænses mest muligt.
CTR
bemærker, at det er problematisk med forskydningen af risikoen for korrekt
pris. Ændringen betyder, at det er køber af overskudsvarme, der bærer risikoen,
hvis den pris, der er aftalt med overskudsvarmevirksomheden, bliver underkendt
af Forsyningstilsynet. I det tilfælde vil varmekøber kun kunne indregne
Forsyningstilsynets afgørelse i sin pris. CTR finder det i denne sammenhæng
afgørende, at prisen ikke kun reguleres af et prisloft, men også fortsat af kravet
om nødvendige omkostninger til varmeproduktion, da det i givet fald vil være
varmekøber, der skal kunne redegøre for fordelingsnøgler i
overskudsvarmevirksomhedens produktionsomkostninger. Hvis overskudsvarmen
kun var reguleret af et prisloft, ville dokumentationen være ret enkel, men
risikoen den samme. CTR finder, at det er derfor er afgørende for
varmeforsyningsvirksomhederne at få skrevet ind i aftaler, at hvis
Forsyningstilsynet kommer frem til en anden vurdering, skal aftalen
genforhandles. En sådan formulering i aftaler vil være afgørende for ikke som
varmekøber at løbe en unødig risiko, og derfor vil bestemmelsen ikke reelt få
betydning i praksis, da virksomhederne er nødt til at tage højde for risikoen i
aftalerne.
Ørsted
foreslår en tekstmæssig justering ved indsættelse af ”alene”, således at
lovbestemmelsen er mere klar i forhold til bemærkningerne, hvor det entydigt
fremgår, at Forsyningstilsynet i forhold til overskudsvarme i henhold til prisloft
udelukkende har beføjelser over for varmeforsyningsvirksomheden.
Ørsted er imidlertid bekymret for, at en konstruktion, hvor forpligtelsen og
ansvaret for, at varmeprisen overholder prisloftet og substitutionsprisen,
lovmæssigt påhviler varmeforsyningsvirksomheden, vil medføre, at denne risiko
overvæltes på overskudsvarmevirksomheden i de civilretlige forhandlinger.
Dermed vil overskudsvarmevirksomheden i praksis være underlagt et dobbelt
prisloft bestående af det laveste af prisloftet og den til enhver tid gældende
substitutionspris, og stilles således dårligere end i dag, hvor alene
substitutionsprisen danner loftet. Dette vil også betyde, at det gældende prisloft
reelt ikke kan fastlåses for hele projektperioden, hvormed
overskudsvarmevirksomheden også under den foreslåede regulering vil bære en
væsentlig risiko.
Side 17/29
 L 60 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
Ørsted opfordrer til, at substitutionsprisprincippet fraviges for
overskudsvarmeaftag, således at den politiske aftales ambitioner kan indfries.
Dansk Fjernvarme
finder det uklart, hvad der menes med, at varmekøber ikke kan
efterregulere prisen, såfremt den overstiger substitutionsprisen og kun kan få
dækket omkostningerne på anden vis. I Dansk Fjernvarmes fortolkning betyder
ændringen, at det er varmekøber, der bærer risikoen, hvis den pris, der er aftalt
med overskudsvarmevirksomheden underkendes af Forsyningstilsynet. Det vil
derfor være afgørende for varmeforsyningsvirksomhederne at få skrevet ind i
aftaler, at hvis Forsyningstilsynet kommer frem til en anden vurdering af
varmeprisen, skal den genforhandles, ellers nedsættes, så differencen udlignes
fremadrettet.
Ministeriet
noterer, at enkelte høringssvar beskæftiger sig med, at det er ikke
hensigtsmæssigt, at risikoen for overholdelsen af prisreguleringen, og dermed
risikoen for et økonomisk tab, alene påhviler den varmeforsyningsvirksomhed, som
overskudsvarmen leveres til – og ikke som i dag, hvor Forsyningstilsynets tilsyn
vedrører både overskudsvarmevirksomheden og varmeforsyningsvirksomheden.
Det påpeges endvidere, at det stiller krav til aftaleindgåelsen mellem
overskudsvarmevirksomheden og varmeforsyningsvirksomheden.
Ministeriet bemærker indledningsvist, at varmeforsyningsloven ikke regulerer
privatretlige aftaler, herunder hvordan hhv. overskudsvarmevirksomhed og
varmeforsyningsvirksomhed skal indskrive evt. genforhandlingsklausuler m.m. i
forbindelse med aftaleindgåelsen, således at parterne i aftaler får håndteret den
risiko, der evt. måtte opstå ved, at varmeforsyningsvirksomheden måtte have
indregnet mere i varmeprisen end prisen fastsat i henhold til
varmeforsyningsloven. Virksomhederne skal kunne aftale en pris under prisloftet.
Civilretlige tvister vil som hidtil skulle behandles ved de almindelige domstole.
Ministeriet bemærker, at det følger af de indgåede politiske aftaler, at
virksomheder, der leverer overskudsvarme, skal lettes for administrative byrder
uden som i dag at skulle opgøre de efter varmeforsyningsloven nødvendige
omkostninger, der relaterer sig til leverancen af overskudsvarme.
Ministeriet vurderer, at det således er i tråd med de politiske aftaler, at
Forsyningstilsynets beføjelser efter den foreslåede indsættelse i § 21, stk. 4, 2. pkt.,
jf. lovforslagets § 1. nr. 6, alene kan gøres gældende over for den
varmeforsyningsvirksomhed, der køber overskudsvarme, og at
varmeforsyningsvirksomheden dermed i konkrete sager vil kunne komme til at stå
som adressat for pålæg i medfør af § 21, stk. 4. Dette gælder både for vurderingen
af ”ulovlighed” og ”urimelighed”. Dette gælder for så vidt også både for leverancer
af overskudsvarme fra virksomheder, hvor anlægget er hhv. over eller under 0,25
MW.
Side 18/29
 L 60 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
Det har ikke været hensigten med den foreslåede regulering, at det i administrativ
praksis udviklede substitutionsprisprincip ikke skulle finde anvendelse i forbindelse
med overskudsvarme. Produktionsvirksomheder, der leverer til eksempelvis et
kollektivt varmeforsyningsanlæg, og som er omfattet af princippet om nødvendige
omkostninger, vil heller ikke i dag i praksis kunne sælge varme til mere end den
laveste af den omkostningsbestemte varmepris og varmemodtagers
substitutionspris.
I forhold til substitutionsprissager, og korrekt opgørelse af denne pris, bemærker
Ministeriet, at det i første omgang er den pågældende
varmeforsyningsvirksomhed, der har kendskab til og kan opgøre sin
substitutionspris. Det er endvidere den pågældende varmeforsyningsvirksomhed,
der kender de omkostninger, den har til udnyttelse af overskudsvarme. Afgiver en
varmeforsyningsvirksomhed urigtige eller vildledende oplysninger, eller efter
anmodning undlader at afgive eller tilvejebringe oplysninger, til Forsyningstilsynet,
vil virksomheden kunne straffes med bøde efter § 34, stk. 1, nr. 7.
Der er på nuværende tidspunkt ikke lagt op til, at Forsyningstilsynet forpligtes til at
føre tilsyn med omfanget og udbredelsen af eventuelle prisstigninger som følge af
indførelsen af et prisloft på overskudsvarme.
5. Øvrige bemærkninger til prisreguleringen
FSR
har ingen kommentarer af regnskabsmæssig eller revisionsmæssig karakter
men anbefaler, at der i stedet for statsautoriseret eller registreret revisor bruges
termen ”godkendt revisor”, som er en samlebetegnelse for både en
statsautoriseret og en registreret revisor.
HOFOR
bemærker, at den vigtigste pointe for HOFOR er, at det ville være
hensigtsmæssigt, hvis det blev gjort klart i lovgivningen, at man også må
nyttiggøre den overskudsvarme, som opstår i forbindelse med produktion af
fjernkøling.
Ministeriet
noterer anbefalingen fra FSR om at anvende termen godkendt revisor,
som er en samlebetegnelse for både en statsautoriseret og en registreret revisor.
FSRs bemærkning vil indgå i arbejdet med kommende ændringer af
varmeforsyningsloven.
Til bemærkning fra HOFOR skal Ministeriet henvise til lov om fjernkøling, som
indeholder nærmere omkring nyttiggørelse af overskudsvarme, som opstår i
forbindelse med produktion af fjernkøling.
Side 19/29
 L 60 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
6. Udvidelse af afgiftsfritagelsen
Landbrug og Fødevarer
efterspørger, at en afgiftsfritagelse på baggrund af en
energieffektiviseringsordning bør gælde for intern udnyttelse af overskudsvarme,
da det vil have et væsentligt potentiale i forhold til at fremme udnyttelsen af
overskudsvarme såvel som i forhold til grønne omstillingsprojekter i erhvervet.
Dansk
Fjernvarme
efterspørger
en
bagatelgrænse
for
mindre
overskudsvarmeleverandører, der ville kunne blive fritaget for betaling af
overskudsvarmeafgiften, selvom de ikke ville være en del af
energieffektiviseringsordningen. Der foreslås, at bagatelgrænsen sættes højere end
0,25 MW, som er bagatelgrænsen vedrørende prisregulering. Dansk Fjernvarme
bemærker tillige, at intern udnyttelse af overskudsvarme ikke kan medføre en
afgiftsfritagelse.
Ministeriet
bemærker, at intern overskudsvarme ikke har en prisregulering, der ville
kunne fungere som et værn mod falsk overskudsvarme. Derfor har intern
overskudsvarme heller ikke været en del af den politiske aftale vedrørende
ordningen. Ministeriet bemærker, at en generel afgiftsfritagelse for mindre
overskudsvarmeleverandører ikke er en del af den politiske aftale vedrørende dette
lovforslag. Ministeriet bemærker tillige, at det med lovforslaget bliver det afgiftsfrit
at sælge eksternt overskudsvarme, hvis den pågældende virksomhed indgår i en
energieffektiviseringsordning. Hvis internt overskudsvarme ligeledes var afgiftsfrit,
hvis det indgik i en energieffektiviseringsordning, ville det indebære et større
mindreprovenu. Derudover bemærkes det at overskudsvarmeafgiften ved lov nr.
138 af 25. februar 2021 blev reduceret for intern overskudsvarme fra i gennemsnit
ca. 35 kr. pr. GJ til 25 kr. pr. GJ (2018-priser) hen over året.
7. Administration af energieffektiviseringsordningen
Landbrug & Fødevarer
ser gerne, at energieffektiviseringsordningen ikke gøres
unødig bureaukratisk i sine krav til gennemførelse af energigennemgange og til
gennemførelse af energieffektiviseringer. Virksomheder der leverer
overskudsvarme er i forvejen underlagt strenge miljø- og energimæssige krav,
herunder lovpligtige energisyn hvert fjerde år, og det vil derfor være oplagt at
koble energieffektiviseringsordningen med øvrig regulering.
Dansk Gartneri
fremhæver betydningen af, at der ikke lægges for mange
administrative byrder på virksomheder, der ønsker at indgå i
energieffektiviseringsordningen for overskudsvarme og forbeholder sig ret til at
komme med yderligere bemærkninger i forbindelse med udmøntningen af
ordningen.
Ministeriet
bemærker, at energieffektiviseringsordningen tager mest muligt
hensyn til virksomhedernes administrative byrder. De nærmere krav vil fremgå af
Side 20/29
 L 60 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
bekendtgørelsen, som udmønter ordningen og som vil blive sendt i offentlig høring
særskilt. Der vil blive forsøgt i videst muligt omfang at opnå sammenspil med
eventuelle ISO 50001 certificeringer eller energisyn, såfremt dele af disse kan
genbruges i energieffektiviseringsordningen.
Side 21/29
 L 60 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
8. Certificering
Landbrug & Fødevarer
opfordrer til, at certificerede energiledelsessystemer
godtages som dokumentation for virksomhedernes energieffektivitet
Ministeriet
bemærker, at en certificering efter ISO 50001 vil medføre, at
virksomheden i forvejen vil have udført nogle af kravene i ordningen, og ligeledes
kan man forvente, at visse af energieffektiviseringstiltagene allerede er blevet
opdaget eller gennemført. Certificeringen kan dog ikke alene opfylde alle kravene
til at kunne deltage i ordningen.
DANAK
vurderer, at det er uhensigtsmæssigt med to spor i forhold til verifikation
af energigennemgange og energieffektiviseringstiltag, dels en uvildig ekstern
ekspert, dels et certificeringsorgan, der er akkreditereret af DANAK eller
tilsvarende anerkendt akkrediteringsorgan. Det virker som en omkostningstung
løsning, idet der til begge løsninger skal stilles præcise krav til verifikationen,
verifikationsprocessen, kompetencer, og opbygges kontrolsystemer, der sikrer
korrekte verifikationer. Det skal ligeledes sikres, at de to kontrolsystemer giver
den samme sikkerhed for korrekte verifikationer og dermed for korrekte
energigennemgange og energieffektiviseringstiltag, således at alle aktører stilles
lige.
Ministeriet
bemærker, at hensigten med den forenklede ordning er, at
anvendelsen af eksterne uvildige eksperter skal være en mindre omkostningstung
løsning for virksomhederne, idet den eksterne verifikation vil kunne afgrænses til
de overskudsvarmeproducerende anlæg. Der er afsat midler til administration af
ordningen i tilstrækkeligt grad til at modellen med to spor ift. verifikation kan
opretholdes.
DANAK
angiver, at teksten i lovforslagets § 1 nr. 7 om § 23 o. stk. 3 nr. 5 om
certificeringsorgan, der er akkrediteret af DANAK… bør præciseres, så det fremgår,
at verifikationsydelsen skal foretages som en akkrediteret ydelse.
Akkrediteringsorganer bedømmer kun korrektheden af ydelser, der gennemføres
og rapporteres som akkrediterede ydelser.
Derudover bør teksten om tilsvarende anerkendt akkrediteringsorgan enten
præciseres, så det fremgår tydeligt, hvilken anerkendelse det drejer sig om eller
forkortes og så sættes reglerne for hvilke akkreditering, der anerkendes, i en
underliggende bekendtgørelse.
Ministeriet
vurderer, at den anvendte formulering er tilstrækkelig klar og
afgrænset. Ministeren er bemyndiget til ved udmøntningen af ordningen at
fastsætte nærmere regler om udførelsen af den eksterne verifikation, hvor DANAK
tillige vil blive hørt om den nærmere udmøntning af ordningen.
DANAK
bemærker, at i lovforslaget, afsnit 2.2.2 Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning, side 20, afsnit nr. 6
Side 22/29
 L 60 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
er lidt uklar i forhold til akkrediteringsorganer og certificeringsorganer. Det
omtalte certificeringsorgan skal være akkrediteret af DANAK eller et tilsvarende
akkrediteringsorgan til verificering af energigennemgangen og
energieffektiviseringstiltag for at sikre, at effektiviseringen af
overskudsvarmeproduktionen er af en tilstrækkelig kvalitet.
Ministeriet
tager bemærkningen til efterretning, og bemærkningerne til afsnittet
om akkreditering vil blive tydeliggjort i forslagets bemærkninger.
Side 23/29
 L 60 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
9. Tilsyn med energieffektiviseringsordningen
Danske Advokater
bemærker, at ministeren får i forhold til lovforslagets generelle
formål (at fremme udnyttelse af overskudsvarme) og specifikke formål med
energieffektiviseringsordningen (at sikre effektiv udnyttelse) en ret vidtgående
hjemmel, både med hensyn til at pålægge tiltag og til at få adgang til
virksomheden. Ministerens beføjelser bør begrænses til tiltag og tilsyn med selve
overskudsvarmeanlægget. Der ses ikke belæg for, at hjemlen kan omfatte
virksomhedens øvrige processer, dvs. hovedvirksomheden, som ikke vedrører
udnyttelse af overskudsvarme.
Ministeriet
tager Danske Advokaters bemærkning til efterretning. En præcisering
vil blive indsat i forslagets specielle bemærkninger, således at det fremgår, at
adgangen for ministeren vil omfatte adgang til de dele af virksomhedernes lokaler
og anlæg, der vil være relevante for energieffektiviseringsordningen og vil således
ikke omfatte virksomhedens øvrige processer og områder, herunder områder, der
måtte anvendes som privatbolig.
10. Krav til virksomhederne i energieffektiviseringsordningen
Dansk Fjernvarme
bemærker, at den energieffektiviseringsordning som etableres,
omfatter den effektivisering som undersøges inden etablering af forbindelsen til
fjernvarmeselskabet. Hvis virksomheder ønsker at øge deres produktivitet, kan der
ofte opnås energieffektiviseringer i virksomhedernes processer, ved at
energiforbruget per fremstillet enhed falder. Denne type energieffektiviseringer
medfører ofte uændret overskudsvarmelevering og er ikke problematisk på
samme måde som effektiviseringer, som reducerer forekomsten af
overskudsvarme.
Ministeriet
bemærker, at denne ordning har til hensigt at sikre, at virksomheders
overskudsvarmeproduktion gøres så effektiv som muligt, for at fremme den
grønne omstilling. Eventuelle økonomiske risici er noget som
fjernvarmevirksomheden og den overskudsvarmeproducerende virksomhed må
tage med i deres beregninger, når de indgår en aftale om levering af
overskudsvarme.
Dansk Fjernvarme
foreslår, at virksomheder som leverer overskudsvarme gratis
fritages for energieffektiviseringsordningen.
Ministeriet
bemærker, at energieffektiviseringsordningen er en frivillig ordning, så
det er op til virksomhederne selv at vurdere, om denne ordning er attraktiv for dem
eller ej. Virksomheder, der forærer overskudsvarme væk gratis, har ikke været
tiltænkt som målgruppe for ordningen.
Rådet for Grøn Omstilling
bemærker, at en energieffektiviseringsordning bør
administreres, så man rent faktisk får gennemført reelle energieffektiviseringer i
Side 24/29
 L 60 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
virksomhederne, og som har en tilbagebetalingstid op til 5 år. I denne forbindelse
bør der gennemføres en effektiv kontrol med, at virksomhederne efterlever
kravene i ordningen.
Ministeriet
bemærker, at gennemførelsen af energieffektiviseringstiltagene sikres
gennem krav om ekstern verifikation. Den nærmere udmøntning af kontrolkravene
vedrørende energieffektiviseringstiltagene vil fremgå af bekendtgørelsen, som
udstedes til udmøntning af den endelige ordning.
Rådet for Grøn Omstilling
bemærker, at virksomhederne bør gennemføre
energieffektiviseringer i forhold til virksomhedernes samlede energiforbrug og
ikke kun for den del, der er relateret til processer og anlæg, der producerer
overskudsvarme.
Ministeriet
bemærker, at der er tale om en forenklet ordning, som indebærer
målrettede energieffektiviseringer på overskudsvarmeproduktionen. Dette er i tråd
med den politiske aftale, som vedrører overskudsvarme.
Rådet for Grøn Omstilling
foreslår, at der stilles krav til, at virksomhederne (evt.
med en minimumsgrænse) gennemfører systematisk energiledelse - for større
virksomheder i henhold til ISO 50001 og for mindre virksomheder den nye ISO
50005. Ved at stille krav til energiledelse frem for energisyn sikres, at
virksomhederne løbende har fokus på deres energiforbrug og løbende
gennemfører effektiviseringer.
Ministeriet
bemærker, at det er i tråd med den politiske aftale, som vedrører
energieffektiviseringsordningen, at der ikke stilles krav om ISO 50001, idet dette
vurderedes at være for omkostningstungt for nogle af virksomhederne. De
virksomheder der vælger eller som allerede har valgt at implementere ISO 50001,
vil dog med fordel kunne genanvende dele af deres certificering i
energieffektiviseringsordningen for overskudsvarme.
CP Kelco
foreslår en overgangsordning på 5 år, hvor virksomheder selv må
bestemme, om de vil drive deres overskudsvarmeprojekter efter
overgangsordning eller den nye ordning.
Ministeriet
bemærker, at en sådan overgangsordning ikke er mulig at indføre i
lovforslaget, idet det giver risiko for at levere falsk overskudsvarme, som
energieffektiviseringsordningen er et værn imod og som erstatter det værn som lå i
overskudsvarmeafgiften. Det forudsættes i statsstøttevurderingen, at det ene værn
erstatter det andet. Der henvises i øvrigt til høringsnotatens afsnit 13. om
konsekvenser ved ændrede afgifter.
Side 25/29
 L 60 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
Drivkraft Danmark
bemærker, at rammerne for den kommende
energieffektiviseringsordning er ikke beskrevet i detaljer og vil først blive
udmøntet i kommende revisioner af bekendtgørelserne. Virksomhederne har
allerede etableret certificerede energiledelsessystemer, som bør inddrages, når
reglerne skal udmøntes i praksis, for derved at reducere virksomhedernes
administration til ordningen mest muligt. En helt ny certificeringsordning vil alene
være en ekstra byrde på virksomhederne og ikke i sig selv føre til øget udnyttelse
af overskudsvarme.
Ministeriet
bemærker, at energieffektiviseringsordningen udgør et værn imod, at
ineffektiv overskudsvarme leveres til forsyningsnettet. Virksomheder som har
implementeret certificerede energiledelsessystemer, vil kunne drage fordel af det
allerede implementerede system, idet der på mange punkter vil være sammenfald
mellem kravene.
11. GDPR
Datatilsynet
bemærker, at samkøring af personoplysninger udgør en behandling
af personoplysninger, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 4, nr. 2, og at en
eventuel samkøring af personoplysninger fra registre derfor skal have et
behandlingsgrundlag i databeskyttelsesforordningen, jf. forordningens artikel 6.
Ministeriet
skal til det af Datatilsynet anførte bemærke, at det ikke er hensigten at
sammenkøre registre, men at der med forslaget tilvejebringes et
hjemmelsgrundlag for udveksling af oplysninger om, hvilke virksomheder er med i
ordningen, hvilket kan indebære behandling af personoplysninger. Behandlingen er
nødvendig for at sikre tilstrækkelig kontrol med afgiftsbetalingen på
afgiftsområdet, og vurderes som led i den offentlige myndighedsudøvelse at være
omfattet af databeskyttelsesforordningens art. 6, litra e. Ministeriet tager
bemærkningerne til efterretning og præciserer hjemmelsgrundlaget i forslagets
bemærkninger.
Datatilsynet
henstiller vedrørende offentliggørelse af oplysninger vedrørende
tekniske eksperter, at Energistyrelsen tager stilling til, hvilke bestemmelser i
databeskyttelsesforordningen, der vil danne grundlag for udstedelse af regler om
offentliggørelse af personoplysninger vedrørende tekniske eksperter, og at dette
kommer til at fremgå af bemærkningerne til lovforslaget.
Ministeriet
skal til det af Datatilsynet anførte bemærke, at der i forbindelse med
udmøntningen af ordningen vil blive pålagt Energistyrelsen at offentliggøre
godkendte eksperter, hvorfor det vurderes, at behandling er nødvendig af hensyn
til offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt, hvorfor
den vurderes at være omfattet af databeskyttelsesforordningens art. 6, litra e.
Side 26/29
 L 60 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
Ministeriet tager bemærkningerne til efterretning og præciserer
hjemmelsgrundlaget i forslagets bemærkninger.
12. Overgangsregler
Aalborg Portland
bemærker, at der er stor usikkerhed om, hvad der vil være af
overgangsregler for indgåede, eksisterende aftaler, for længden af
overgangsordningen, og for aftaler, som indgås før lovens virkning, men hvor der
endnu ikke påbegyndt leverance. Aalborg Portland finder, at det er væsentligt
med en hurtig afklaring om dette, så der ikke skal ventes for længe med at indgå
aftaler pga. usikre rammevilkår.
Procesindustrien
bemærker, at det er vigtigt at få en hurtig afklaring omkring,
hvad der vil være af overgangsregler for indgåede, eksisterende aftaler, for
længden af overgangsordningen, og for aftaler, som indgås før lovens virkning,
men hvor der endnu ikke påbegyndt leverance. Såfremt dette ikke kommer hurtigt
på plads, er der en væsentlig risiko for, at indgåelse af aftaler kommer til at trække
ud pga. usikre rammevilkår.
Dansk Fjernvarme
bemærker, at det fremgår, at der er etableres en begrænset
overgangsordning for prisreguleringen, som antages handle om, at
Fjernvarmeselskaber behøver tid til at få etableret prisanmeldelser, og at prisloft
formentligt ikke er på plads 1. januar 2022.
Forsyningstilsynet
bemærker, at Energistyrelsen bør undersøge, om der er behov
for at indsætte specifikke bemyndigelsesbestemmelser til at udstede regler om de
særlige overgangsordninger for eksisterende leveringsforhold af overskudsvarme,
herunder OV-leverandørens mulighed for indregning af overskud i
overgangsperioden, jf. varmeforsyningslovens § 20 b.
Ministeriet
bemærker, at overgangsreglerne på baggrund af de indkomne
høringssvar er præciseret i ikrafttrædelsesbestemmelse i den foreslåede § 7. Det er
således præciseret, at de hidtil gældende regler finder anvendelse for aftaler om
levering af overskudsvarme, der er indgået inden lovforlagets ikrafttræden den 1.
januar 2022, dog kun indtil den 1. januar 2024. Det betyder, at al overskudsvarme
over bagatelgrænsen vil være overgået til et prisloft, jf. den foreslåede § 20, stk.
18, senest den 1. januar 2024. Det afgørende for, hvilke regler, der vil være
gældende for aftalen, vil være tidspunktet for indgåelse af aftalen. Det præciseres
således også, at ændres der på en aftale, som virksomhederne har indgået før den
1. januar 2022, eller indgås en ny aftale efter 1. januar 2022, vil de nye regler med
prisloft, anmeldelse og Forsyningstilsynets tilsyn finde anvendelse.
For overskudsvarme omfattet af bagatelgrænsen er det præciseret, at
overskudvarmen er undtaget fra varmeforsyningslovens prisregulering fra
tidspunktet for lovforlagets ikrafttræden den 1. januar 2022. Dette gælder uanset,
at der måtte være indgået eksisterende leveringsaftaler før den 1. januar 2022.
Side 27/29
 L 60 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
I forhold til Dansk Fjernvarmes bemærkning om, at fjernvarmeselskaberne behøver
tid til at få etableret prisanmeldelser, kan ministeriet oplyse, at det ikke er
baggrunden for overgangsordningen. Forsyningstilsynet har kompetencen til at
fastsætte nærmere regler for anmeldelse.
13. Konsekvenser ved ændrede afgifter
Vedr. afskaffelse af vederlagsreglen:
E.ON
tilkendegiver i sit høringssvar en bekymring for, at lovforslaget fører til, at
E.ON ikke kan opretholde sin aftale om aftag af overskudsvarme fra en større
dansk industrivirksomhed til nyttiggørelse i varmeforsyningen af virksomhedens
lokalområde. Bekymringen skyldes, at E.ON finder det uklart, om den såkaldte
vederlagsregel i gasafgiftslovens § 10, stk. 9, 2. pkt., fortsat skal være gældende.
Vederlagsreglen muliggør undtagelse for afgift af virksomheders eksterne
leverancer af overskudsvarme og omfatter dem af en særlig øvre grænse for
afgiftens størrelse.
Ministeriet
bemærker, at ved Aftale om udnyttelse af overskudsvarme af 28. marts
2019 blev aftalepartierne (Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Socialistisk
Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet, Venstre, Liberal Alliance, Det Konservative
Folkeparti samt Dansk Folkeparti) enige om at ændre overskudsvarmeafgiften fra
en vederlagsbeskatning til en fast afgift for at undgå de tvivlsspørgsmål, der
opstod som følge af vederlagsreglen.
Vedr. overgangsordninger:
CP Kelco ApS
foreslår i sit høringssvar, at der i lovforslagets §§ 2, 3 og 4 indsættes
en overgangsordning, der skal give virksomheder, der har indgået en aftale om
levering af overskudsvarme inden en given dato mulighed for i en periode på 5 år
efter lovens ikrafttræden at vælge, om virksomheden ønsker at anvende den nye
regel eller den regel, der var gældende på det tidspunkt, hvor virksomheden indgik
aftale om levering af overskudsvarme. CP Kelco ApS henviser bl.a. til de
overgangsordninger, der blev vedtaget med lov nr. 138 af 25. februar 2020 om
ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov
om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og lov om energiafgift af
mineralolieprodukter m.v. (lov nr. 138 af 25. februar 2020)
Dansk Fjernvarme
bemærker, det ikke er hele lov nr. 138 af 25. februar 2021, der
foreslås ophævet. Det påpeges, at det er vigtigt, at den resterende del af lov nr. 138
sættes i kraft inden eller samtidig med denne lov.
Side 28/29
 L 60 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
Ministeriet
bemærker, at det følger af lov nr. 138 af 25. februar 2020, at visse
virksomheder har mulighed for at beregne overskudsvarmeafgift ud fra, hvad
virksomheden gennemsnitligt har betalt i afgift pr. GJ varme af leverancer af
overskudsvarme i perioden fra den 1. januar 2019 til den 31. december 2019. Hvis
der ikke er foretaget leverancer af overskudsvarme i den periode, kan
virksomheden anvende et senere tidsrum i perioden fra 1. januar 2020 til den 31.
december 2020. Loven giver mulighed for at fastlåse overskudsvarmeafgiften i en
periode på 15 år til og med den 31. december 2034. Dette gælder dog kun for
leverancer af overskudsvarme, der er indgået endelig kontrakt om før den 1.
januar 2020.
Der er tale om en overgangsordning, der endnu ikke er sat i kraft. Bemyndigelsen til
at sætte denne del af lov nr. 138 i kraft er tillagt skatteministeren. Bemyndigelsen
blev givet med henblik på dialog med Kommissionen vedrørende
overgangsordningens forenelighed med statsstøttereglerne.
Det har ikke i dialogen med Kommissionen været muligt at opnå tilstrækkelig retlig
sikkerhed for, at denne del af loven ikke indebærer statsstøtte, der er uforenelig med
det indre marked. Derfor indgår indførelse af den beskrevne overgangsordning ikke
i lovforslaget.
Side 29/29