Det næste punkt på dagsordenen er:

3) 1. behandling af lovforslag nr. L 60:

Forslag til lov om ændring af lov om varmeforsyning, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. (Prisregulering af og energieffektiviseringsordning med afgiftsfritagelse for overskudsvarme).

Af klima-, energi- og forsyningsministeren (Dan Jørgensen).

(Fremsættelse 10.11.2021).

Forhandlingen er åbnet. Velkommen til fru Anne Paulin, Socialdemokratiet.

Tak for det. Det er helt afgørende i den grønne omstilling, at vi har de bedste og de mest effektive løsninger, og det er hverken en god løsning eller en effektiv løsning, når uudnyttet energi bare sendes direkte ud i luften uden nogen gavn i stedet for at blive genanvendt. Så derfor er L 60 et rigtig godt forslag, hvor vi giver en markant bedre mulighed for at udnytte overskudsvarme. Med lovforslaget implementerer vi initiativerne fra de aftaler, vi har indgået, og vi fremmer udnyttelsen af overskudsvarme ved at fjerne de regler og administrative byrder, som har stået i vejen. Det gør vi med følgende hovedpunkter:

Først foreslås der en administrativ og simpel prisregulering af overskudsvarme, hvor der indføres et loft over prisen på den overskudsvarme, modtagerne af overskudsvarmen kan indregne i deres priser. Det skal sikre, at de samlede omkostninger ved udnyttelsen af overskudsvarmen ikke bliver for dyr. Derudover indføres der en bagatelgrænse for prisreguleringen, så de små leverandører fritages og ikke bliver unødigt bebyrdet. Dernæst foreslås der en afgiftsfritagelse for overskudsvarme, som er energieffektiv overskudsvarme, det vil sige for de virksomheder, som indgår i en energieffektiviseringsordning, som også foreslås med det her lovforslag. Med denne energieffektiviseringsordning for overskudsvarme kan virksomhederne ansøge om at komme med i ordningen og dermed forpligte sig til at gennemføre energigennemgange af processer og anlæg relateret til overskudsvarme og forpligte sig på at gennemføre energieffektiviseringstiltag, hvor det er nødvendigt.

Så det er alt i alt et rigtig godt forslag, hvor vi slår flere fluer med ét smæk, altså både sikrer energieffektiviseringsgange i mange virksomheder og en effektiv udnyttelse af deres overskudsvarme. Jeg er glad for, at vi bredt i Folketinget er blevet enige om at fremme overskudsvarme. Det er rigtig klog ressourcebrug, og det er godt for vores klima. Så Socialdemokratiet bakker selvfølgelig op om forslaget.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til Socialdemokratiets ordfører, og så er det Venstres ordfører hr. Carsten Kissmeyer. Værsgo.

Tak for ordet. Så kommer der et lovforslag, L 60, og der er jo en lang introduktion til, hvad det handler om. Men det handler i den her sammenhæng primært om overskudsvarme. Her i Folketinget har vi jo sat os et mål om en bæredygtig grøn fremtid for Danmark, og vi har givet et løfte til den danske befolkning, som vi må og skal overholde. Det er derfor afgørende, at vi får sat gang i den grønne omstilling. Med dette lovforslag fremmer vi brugen af overskudsvarme på både energieffektiv og erhvervsvenlig måde. Dermed tager vi et vigtigt skridt på vejen mod den grønne omstilling.

Venstres ambition er en markedsdrevet grøn omstilling. Vi tror på markedet, og der tror vi, at det med den grønne omstilling går hånd i hånd med en ansvarlig økonomi. Virksomhederne skal have gode vilkår til at udvikle sig og skabe nye grønne teknologier. Hvis vi skal i mål med den grønne omstilling og samtidig ønsker at have en sund økonomi i fremtiden, skal vi ikke se erhvervslivet som en modspiller, men som en medspiller. Derfor støtter vi op om forslaget, da det flugter med Venstres ambition om en markedsdrevet grøn omstilling.

Lovforslaget gavner både erhvervsliv og forbrugere. Vi skal give virksomhederne incitament til at omstille sig og gøre mere brug af grønne løsninger. Det gør vi med afgiftsfritagelsen for virksomheder, der deltager i ordningen om energieffektivisering. Derudover fjerner vi administrative byrder for virksomhederne, så det bliver lettere og mere attraktivt at levere deres overskudsvarme til f.eks. det lokale varmeværk. Det kan vi kun bakke op om i Venstre.

Lovforslaget forbedrer ikke blot vilkårene for erhvervslivet, men også forbrugerne får gavn af lovforslaget, da prisloftet for overskudsvarmen sikrer, at de får den billigst mulige varme. Læg dertil, at en del af afgiftsfritagelsen forventes at komme varmekunderne til gode. Prisloftet begrænser også mængden af falsk overskudsvarme. Og så kan man sige: Hvad er det, altså falsk overskudsvarme? Det er det, at man laver en ineffektiv produktion, som leverer varme, som så er en del af finansieringen af produktionsomkostningen. Det ønsker vi ikke.

Vi noterer os, at der kan være lokale forhold, der prisfastsætter et individuelt loft. Det er lidt vigtigt. Der kan godt være lokale forhold, som gør, at man kan få en lidt højere aftalt pris end det, den optimale pris kunne være, hvis der er særlige forhold, så man f.eks. ikke kan installere varmepumper af den ene eller den anden årsag.

Venstre stemmer for lovforslaget, der både tilgodeser erhvervslivet, forbrugerne og klimaet. Det er god, grøn og effektiv energipolitik, som Venstre støtter. Lovforslaget anviser vejen mod en bæredygtig fremtid og fremmer brugen af overskudsvarme på en energieffektiv måde. Derfor stemmer Venstre for forslaget som fremsat. Tak for ordet.

Tak til Venstres ordfører. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så er det Dansk Folkepartis ordfører. Hr. Morten Messerschmidt, værsgo.

Tak, formand. Overskudsvarme har i ganske mange år været noget, folk har set på, hørt om og så taget sig til hovedet over, når vi har kunnet konstatere, hvordan det som en aktiv ressource alt, alt for ofte er gået til spilde. Hvad enten det har at gøre med datacentre, der lukker store mængder varmt vand, som er brugt til at køle servere ned, direkte ud i naturen, eller det handler om opvarmet luft, der bruges til at køle ned i forskellige andre sammenhænge, så giver det ganske enkelt ingen mening, at den slags værdifulde ressourcer ikke også bliver brugt på den ene eller på den anden måde.

Derfor har det for os i Dansk Folkeparti været afgørende i de aftaler, vi har lavet på energiområdet de seneste år, at få en håndtering af, hvordan vi bedst muligt får brugt overskudsvarme og for så vidt også overskudskulde. Der kan også være tale om fjernnedkøling og andre teknologier. Altså, hvordan får vi maksimal udnyttelse af de ressourcer, der er i samfundet, så vi ikke spilder dem?

Der har der jo været, og det tror jeg ikke man røber nogen statshemmelighed ved at sige, en giganternes kamp imellem Skatteministeriet og Klima- og Energiministeriet om, hvordan man sådan rent teknisk kunne gøre det her. Når David står over for Goliat, er det jo spændende, hvem der vinder. Og jeg skal ikke sige, om klimaministeren er den ene eller anden, men vi er i hvert fald på samme hold som dem, der vandt, i den forstand at vi er glade for, at en række af de barrierer, der har været, bliver fjernet, for at kunne bruge overskudsenergien.

Der er stadig væk udfordringer. Det er klart, at som den utaknemlige dreng i klassen, vi i Dansk Folkeparti jo er, vil vi blive ved med at bide ministeren i haserne for at høre nærmere, f.eks. i relation til the substitutionsprincippet, om, hvordan vi kommer uden om de barrierer, det skaber? Altså, det princip, der siger, at man som varmekøber – det vil i det her tilfælde sige et fjernvarmeværk – er forpligtet til inden for aftaleperioden altid at sikre, at den varme, man køber, er den billigste, der er til rådighed på markedet.

Selvfølgelig er det godt for aftageren af varme på fjernvarmeanlægget, at prisen er så lav som overhovedet muligt, men mange steder forhindrer det her krav jo altså, at man kan indgå de langsigtede aftaler, som gør, at man f.eks. kan få store mængder af overskudsvarmt vand ind i fjernvarmeanlægget, ganske enkelt fordi man ikke er i stand til at garantere, at der måske om 2, 3 eller 4 år ikke er et eller andet produkt, som måtte være billigere. Det duer selvfølgelig ikke, for det betyder, at teknik gør, at en værdifuld ressource bliver ledt ud i havet eller søer, eller hvad det måtte være, rundtomkring.

Så vi er kommet et rigtig godt skridt videre, i forhold til hvordan vi får udnyttet overskudsvarmen. Vi er ikke helt i mål. Men vi føler som sagt, at vi er på den rigtige side i giganternes kamp, og det vil vi også være fremadrettet. Tak, formand.

Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til hr. Morten Messerschmidt. Så er det ordføreren for Socialistisk Folkeparti. Hr. Karsten Filsø, værsgo.

Tak for det. SF ser venligt på dette lovforslag. Vi synes, det er fornuftigt, at vi skaber bedre mulighed for, at vi kan bruge den overskudsvarme, som ikke bliver udnyttet, som det er nu. Nu skal det være muligt for virksomheder at sælge deres overskudsvarme til fjernvarme. Samtidig sikrer vi forbrugerne mod høje priser ved at indføre et prisloft på overskudsvarmen. Det er hensigten at skabe en balance mellem fleksible omstændigheder for salg af overskudsvarmen og beskyttelse at forbrugerne.

Vi konstaterer, at høringssvarene langt hen ad vejen vedrører et prisloft. Vi finder, at lovforslaget delvis imødekommer indvendingerne, og derfor er vi indstillet på at prøve den model, der er foreslået i lovforslaget.

Afgiftsstrukturen har medført mange absurde eksempler på fyring for gråspurvene. I min kommune har vi et eksempel på, at varmt procesvand fra en stor industrivirksomhed afkøles i grundvandet, alene fordi en tilkobling til fjernvarmen ikke var attraktiv. Lige i det tilfælde var det så ikke gråspurvene, der blev fyret for. Men det er da skørt. Og et eksempel som dette vil lovforslaget formentlig rydde af vejen.

Samtidig er vi tilfredse med kravet om energieffektivisering hos virksomheder, således at leveringen af overskudsvarme ikke bliver en sovepude for virksomhederne i forhold til den grønne omstilling

Men som sagt støtter SF forslaget.

Tak til hr. Karsten Filsø. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi fortsætter med ordføreren for Radikale Venstre, og det er hr. Rasmus Helveg Petersen.

Mange tak. Det her lovforslag er et udtryk for sund fornuft, og for at fornuften sejrer til sidst. Jeg synes også, det er et eksempel på, at bare man kæmper længe nok, så skal man til sidst nok vinde sine kampe. Den her kamp har i hvert fald været i gang i det politiske system, så lang tid jeg har været involveret i politik, og jeg har også ofte være flov over, at det ikke lykkedes os at løse den her udfordring og få brugt den her overskudsvarme, som vi nu med det her lovforslag forhåbentlig kan få nyttiggjort. Jeg har også på et tidspunkt som klima- og energiminister, kan jeg huske, været i et land, hvor de ikke havde fjernvarme, og jeg bebrejdede dem, at de smed al den der overskudsvarme væk i stedet for at føre den i rør ud i folk hjem og nyttiggøre den, vel vidende at vi ikke selv havde gjort vores arbejde færdig herhjemme.

Jeg synes, det her er fremragende, altså at vi er kommet så langt. Det er unødvendigt, at det har taget så lang tid, men det er dejligt, at det dog sker. Så Radikale Venstre støtter varmt forslaget.

Tak til hr. Rasmus Helveg Petersen. Så har vi hr. Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten.

Jeg kan huske adskillige nærmest umulige møder, hvor man under den tidligere regering cyklede ud til Skatteministeriet og deltog i nogle forhandlinger om overskudsvarme. Nogle gange var der både en borgerlig skatteminister og en klima-, energi- og forsyningsminister til stede, og der var alle de her embedsmænd. Dem vil jeg ikke hænge ud, for de er jo bare ansatte, men der var ligesom den tilgang til det, at intet kunne lade sig gøre, og at resten var umuligt. Det var sådan tilgangen til det, og alle de her virksomheder var kun interesseret i at lave falsk overskudsvarme og snyde os mest muligt.

Der må man altså sige, at der er sket et vist skifte med den nye regering, der har et andet parlamentarisk grundlag. Og det er lykkedes at komme i mål med, at vi med det lovforslag kommer frem til, at der forhåbentlig kommer mere overskudsvarme ud til fjernvarmeforbrugerne.

Jeg synes, det er glædeligt, hvis det er det, der sker, og hvis det medfører, at vi nogle steder lokalt får en billigere fjernvarme, men det er selvfølgelig også væsentligt, at man fortsat holder øje med, om der er virksomheder, som burde satse mere på en elektrificering, satse mere på energibesparelserne på deres virksomhed. Så vi skal jo også have den der balance med, at det skal kunne betale sig at deltage i den fulde omstilling – og ikke komme til at ligge på en sovepude, der går ud på, at vi sælger lidt overskudsvarme.

Så jeg håber, at vi har ramt det rigtige snit. Jeg synes i hvert fald, at vi er kommet langt videre end det, jeg har oplevet af umuligheder i Skatteministeriet under den tidligere regering. Så jeg synes, det er glædeligt, at vi er kommet så langt med at få udnyttet den spildvarme, som reelt er derude. Vi må holde lidt øje med virksomhederne, altså om der skulle være en enkelt, som kører videre med noget, som burde omstilles, men jeg synes, det er glædeligt, at vi med den nye regering og med det nye parlamentariske grundlag er kommet langt videre, end da det var en Venstrepræget regering.

Tak for det. Der er en kort bemærkning til Enhedslistens ordfører, og den er fra hr. Carsten Kissmeyer, Venstre.

Tak. Jeg noterer mig, at ordføreren er af den opfattelse, at den nye regering, som jo ikke er helt så ny længere, med det parlamentariske grundlag i højere grad end den tidligere regering støtter sig til, at markedet virkelig kan virke effektivt. Er det rigtigt forstået?

Ordføreren.

Nej, det er slet ikke rigtigt forstået. Tidligere havde vi jo en regering, der overhovedet ikke havde tillid til det private erhvervsliv og troede, at de udelukkende var ude på at sælge mest mulig falsk fjernvarme og simpelt hen snyde samtlige fjernvarmekunder i Danmark. Nu er vi så kommet i en situation, hvor det er lidt mere tillidsbaseret, og hvor regeringen med sit parlamentariske grundlag vægter klima og vægter den grønne omstilling. Og det her lovforslag skal jo ses som en del af en række andre gode ting, som er sket under den nye regering, som har et langt bedre parlamentarisk grundlag, end den tidligere regering havde.

Hr. Carsten Kissmeyer.

Jamen det lyder jo altså, som om hr. Søren Egge Rasmussen i meget høj grad støtter sig til, at markedet kan klare det her. De priser vi os da lykkelige for i det, der nu er oppositionen.

Ordføreren.

Nej, jeg tror ikke, at det her er markedsdrevet. Jeg tror sådan set også, at der er nogle virksomheder derude, som ikke kun tænker på at snyde fjernvarmeforbrugerne med falsk fjernvarme, men sådan set gerne vil indgå i bæredygtige løsninger og synes, at det er helt tosset, at der er noget varme, der ikke bliver udnyttet. Så jeg tror ikke, at det her er markedsdrevet. Jeg tror sådan set, at der kan være virksomheder, som gerne vil gøre gode klimahandlinger.

Tak for det. Tak til Enhedslistens ordfører, og så er det ordføreren for Det Konservative Folkeparti, fru Katarina Ammitzbøll.

Tak. Den bedste energi er den, som allerede er produceret, og som vi kan spare eller bruge i stedet for at sende den ud i den blå luft, og derfor er overskudsvarmen så utrolig vigtig. Vi har en stor energiforsyningssikkerhed og et køligere klima end andre steder her på jorden, og derfor har mange techgiganter også lagt deres datacentre i Danmark, og de producerer en masse overskudsvarme. Og til Enhedslisten: Så vidt jeg husker, var det hos en konservativ borgmester i Viborg, at det første techdatacenter blev lagt, og der var også en kamp om at få løst den her udfordring med at kunne bruge overskudsvarmen. Så det er noget, vi Konservative går meget ind for.

Vi er også glade for det her lovforslag, og det er jo som bekendt en udløber af en allerede indgået aftale, hvor det blev besluttet at indføre bedre rammevilkår for udnyttelsen af overskudsvarme fra datacentre eller køleanlæg, og her er det jo også vores danske supermarkeder, som, så vidt jeg ved, kan levere omkring 5-6 pct. af hele vores energiforbrug. Formålet er, at overskudsvarmen skal anvendes til gavn for klimaet, forbrugerne og virksomhederne. Så hensigten er jo nu her, at vi skal have et økonomisk incitament til at udnytte overskudsvarmen og samtidig sikre forbrugerne den billigst mulige varme. Det er jo win-win, hvis man må sige det her i Folketinget på engelsk, altså til gensidig glæde for begge parter, og det gør vi gennem to konkrete greb: en prisregulering af det kollektive varmeforsyningskøb af overskudsvarmen og en afgift, som virksomhederne skal betale, når de sælger overskudsvarmen.

Det er helt fint, og det lyder jo alt sammen rigtig godt, men der er måske lige to ting, hvor djævelen kan være i detaljen, og vi vil bare lige være helt sikre på, at de gode intentioner ikke svækkes i implementeringen af lovforslaget, hvis det vedtages i sin nuværende form, og være sikre på, at der her ikke er noget, vi har overset. De to ting er substitutionsprisen og VE-prisloftet, og der er her et spørgsmål, nemlig om vi skal have et både-og. Det er jo i hvert fald vigtigt, at substitutionsprisen ikke kan ændres, det vil sige, at den pris, man nu har forhandlet sig frem til i dag, ikke bliver annulleret i morgen. For samtidig angiver aftaleteksten jo meget tydeligt, at parterne kan låse det nye VE-prisloft fast ved kontraktindgåelsen for netop at sikre, at parterne kan have tiltro til de kontraktuelt fastsatte prisbestemmelser, og dermed skabe den fornødne sikkerhed for, at parterne kan føre de gode projekter ud i livet. Så vi vil gerne lige være sikre på, at substitutionsprisen ikke underkender VE-prisloftet, og spørgsmålet er, om det er helt vigtigt at have et både-og. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til den konservative ordfører. Så er der ikke flere ordførere i salen, som har bedt om ordet, og derfor er vi nået til klima-, energi- og forsyningsministeren.

Det bliver jo med det her forslag, må vi bare indrømme, lidt koldere at være gråspurv i Danmark, og det er selvfølgelig en streg i regningen, når man er glad for fugle, som jeg selv er. Men spøg til side.

Det har været længe undervejs, skiftende regeringer har forsøgt at løse det her problem, og jeg kunne forstå, at der var lidt af en konkurrence om, hvem der bar det største ansvar for, at det ikke var sket tidligere. Jeg tror, man må sige i sandhedens tjeneste, at alle har kæmpet med det her, men at ingen rigtig er lykkedes med at komme i mål. Derfor vil jeg også gerne takke ordførerne for den kompromisvillighed, der har været, for ellers kunne vi jo ikke stå her i dag.

Lovforslaget, som er til behandling i dag, er også et udtryk for en række bredere aftaler, hvor det her altså er integreret, og det er både energiaftalen fra 2018, aftalen om en øget udnyttelse af overskudsvarmen fra 2019, klimaaftalen for energi og industri fra 2020 og altså den opfølgende aftale om fremme af overskudsvarme fra 2021. Lovforslaget har til formål at øge udnyttelsen af overskudsvarme. Udnyttelsen af overskudsvarmen til fjernvarmeformål er en effektiv måde til at udnytte energi, som ellers ville gå til spilde. Samtidig udgør overskudsvarmen en CO2-neutral kilde til varmeproduktion, der kan bidrage til den grønne omstilling af det danske energisystem.

Danmark får i dag dækket ca. 3 pct. af fjernvarmeforbruget med overskudsvarme. Overskudsvarmen kommer traditionelt fra industrivirksomheder, men også fra datacentre, som i stigende grad leverer overskudsvarmen. I fremtiden tyder alt på, at også power-to-x-anlæg, altså elektrolyseanlæg, der omdanner grøn strøm til brint eller grønne brændstoffer, vil kunne levere betydelige mængder overskudsvarme.

Med lovforslaget forbedrer vi rammerne for udnyttelsen af overskudsvarmen ved en afgiftsfritagelse og ved at fjerne administrative byrder. Først og fremmest indføres en nulafgift for levering af overskudsvarme, hvis virksomheden indgår i en ordning, der sikrer, at virksomheden udnytter sin energi effektivt. Hermed sænkes omkostningerne for virksomheder, der ønsker at udnytte overskudsvarmen. Derudover indføres en prisregulering, der fjerner administrative byrder svarende til 25.000-30.000 kr. årligt pr. virksomhed, der leverer overskudsvarme. Under den nye prisregulering forhandler fjernvarmeselskabet og virksomhederne prisen på overskudsvarmen under et prisloft, der afspejler en alternativ varmekilde baseret på vedvarende energi. Det skal på den ene side understøtte, at det kan betale sig at levere overskudsvarme, og på den anden side, at fjernvarmekunderne beskyttes mod for høje priser. Lovforslaget indeholder en overgangsordning for prisreguleringen, og jeg vil gøre opmærksom på, at det som opfølgning på høringen af lovforslaget er blevet præciseret, at overgangsordningen vil vare 2 år for eksisterende kontrakter. Endelig indføres en bagatelgrænse for prisreguleringen. Det vil gøre det mere enkelt at udnytte overskudsvarmen fra f.eks. mindre leverandører som supermarkeder og andet.

Samlet set bliver det nu mere attraktivt for mange flere virksomheder, både store og små, at levere overskudsvarme. Hermed bringer vi flere grønne varmekilder i spil, og det bidrager til en mere energieffektiv og robust varmesektor. Jeg vil afslutningsvis gerne takke for interessen for lovforslaget og ser frem til udvalgsbehandlingen af forslaget. Tak.

Tak til ministeren, og jeg kan ikke se, at der er nogen, der har bedt om ordet.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

Så spejder jeg lige lidt efter kulturministeren, som nok er på trapperne.

Mødet er lige hævet i et par minutter, til vi har kulturministeren på sin plads.

Mødet er udsat. (Kl. 14:53).