Skatteudvalget 2021-22
L 6
Offentligt
2472934_0001.png
Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del - Bilag 302
Offentligt
Notat
25. august 2021
J.nr. 2021 - 3339
Kontor:
Miljø, energi og motor [MEM]
Initialer:
SLM
Leasingevaluering
Med
Omlægning af bilafgifterne
i september 2017 blev der gennemført en række stramninger
på leasingområdet. Dette notat evaluerer på leasingstramningerne og afdækker udviklin-
gen i hovedtal på området.
Hovedkonklusioner
Leasingevalueringen er foretaget på baggrund af diverse dataudtræk i DMR for perioden
2018-2020, som danner grundlaget for evalueringen. De væsentligste resultater i leasing-
evalueringen er følgende:
Ved indregning af alle effekter skønnes merprovenuet sfa. leasingstramningerne i 2017
at være stabilt på ca. 0,7 mia. kr. årligt.
Antallet af leasingkontrakter på nye køretøjer steg relativt meget fra ca. 80.000 stk. i
2018 til ca. 97.000 stk. 2019, men faldt igen til ca. 86.000 stk. i 2020.
Der er ikke tegn på et opstået marked for korte leasingkontrakter, hvor muligheden
for at køre afgiftsfrit i op til fire måneder, udnyttes.
Det skønnes, at ca. 30 pct. af køretøjer på forholdsmæssig afgift eksporteres til udlan-
det. Det er på niveau med tidligere skøn før leasingstramningerne.
Stramninger på leasingområdet
Hovedelementet i stramningerne på leasingområdet i 2017 var et krav om, at leasingkøre-
tøjers afgiftspligtige værdi (og dermed registreringsafgift) skal genberegnes seneste efter
fire måneder efter første registrering. Genberegningskravet fungerer derved som en
”stopklods” for, hvor længe leasingselskaber kan udnytte ofte lave rabatterede indkøbs-
priser til at opnå gunstige afgifter.
Ved genberegningen foretages både en bagudrettet værditabsberegning for de første fire
måneder og en fremadrettet efterregulering af den forholdsmæssige registreringsafgift for
de resterende måneder af leasingkontrakten. Den afgiftspligtige værdi ifm. genberegnin-
gen fastsættes efter handelsværdien af sammenlignelige brugte biler ved salg til bruger her
i landet.
Ofte vil genberegningen medføre en højere afgiftspligtig værdi end den, der blev fastsat
ved første registrering. Således medfører den bagudrettede værditabsberegning tilbagebe-
taling af forholdsmæssig registreringsafgift for de første fire måneder, idet leasingkøretø-
L 6 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om kommentar til henvendelse af 20/10-21 fra Dansk Bilbrancheråd og Dansk Bilforhandler Union, jf. L 6 - bilag 5.
2472934_0002.png
jet
ikke har ”forbrugt” registreringsafgift i denne periode
1
. Samtidig reguleres den for-
holdsmæssige registreringsafgift for den resterende del af leasingperioden, hvilket medfø-
rer et merprovenu for staten.
Udover genberegningskravet indebar leasingstramningerne også bortfald af muligheden
for at den lave registreringsafgift gøres permanent. Før stramningerne var det muligt ved
afbrydelse eller udløb af leasingkontrakt at betale restafgift pba. lave indkøbspriser for
derefter at sælge køretøjet videre til en højere markedspris, hvoraf der ikke blev betalt re-
gistreringsafgift
– såkaldt ”bilvask”. Det har stramningerne sat en stopper for, idet restaf-
giften ved afbrydelse eller udløb nu baseres på markedsværdien fremfor de ofte lave ind-
købspriser,
jf. figur 1.
Figur 1.
Proces for ”bilvask” før stramningerne og proces efter stramningerne
Kilde: Skatteministeriet.
Provenumæssige effekter
Der er gået tre hele kalenderår (2018-2020) siden leasingstramningerne blev gennemført.
Baseret på udsøgninger i DMR, der omfatter de faktiske resultater af genberegningerne i
2018-2020, er der foretaget effektberegninger af stramningerne.
Stramningerne på leasingområdet skønnes samlet set at indebære et merprovenu på ca.
0,6 mia. kr. i 2018, ca. 0,7 mia. kr. i 2019 og ca. 0,7 mia. kr. i 2020,
jf. tabel 1.
1
Reglerne om forholdsmæssig registreringsafgift følger af EU-retten, idet afgiftsbeløbet skal være proportionalt med varig-
heden af den midlertidige anvendelse af køretøjet her i landet.
Side 2 af 4
L 6 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om kommentar til henvendelse af 20/10-21 fra Dansk Bilbrancheråd og Dansk Bilforhandler Union, jf. L 6 - bilag 5.
2472934_0003.png
Tabel 1. Skønnet provenuvirkning som følge af leasingstramningerne
Genberegningsår
Mia. kr.
Samlet provenuvirkning
Heraf efterregulering for udlejningsbiler, demobiler mv.
2018
0,6
0,1
2019
0,7
0,1
2020
0,7
0,1
Anm.: Opgørelsen omfatter kun de tilfælde, hvor genberegningen har medført en regulering (enten positiv eller negativ).
Beløb er afrundet til nærmeste decimal.
Kilde: Egne beregninger, DMR og Motorstyrelsen.
Merprovenuet skyldes efterreguleringen for den del af leasingkontrakten, der ligger efter
genberegningstidspunktet, og den forventede betaling af restafgift ved endt leasingperi-
ode. Desuden indgår et merprovenu som følge af generelt højere værdifastsættelser ved
første indregistrering, som vurderes at være en konsekvens af stramningerne.
I det samlede merprovenu indgår også et merprovenu fra efterreguleringen af udlejnings-
biler, demobiler mv. Disse biler betaler fuld registreringsafgift ved første registrering, og
genberegningen kan dermed kun medføre en efterregulering eller ingen regulering af regi-
streringsafgiften.
Udvikling i oprettede leasingkontrakter og korte leasingkontrakter
I 2018 blev der i alt oprettet ca. 80.000 leasingaftaler på nye køretøjer. Det steg til ca.
97.000 stk. i 2019, hvorefter det faldt til ca. 86.000 stk. i 2020,
jf. tabel 2.
Antallet af korte
leasingkontrakter (længde 1-4 måneder) udgjorde ca. 4.800 stk. i 2018 (svarende til 6 pct.),
ca. 6.000 stk. i 2019 (svarende til 6 pct.) og ca. 2.600 stk. i 2020 (svarende til 3 pct.).
Der er således ikke noget der tyder på, at der er opstået et marked for korte leasingkon-
trakter, hvor muligheden for at køre afgiftsfrit i op til fire måneder, udnyttes.
Tabel 2. Udvikling i oprettede leasingkontrakter
Antal i stk.
Oprettede leasingkontrakter i alt
1)
2018
80.000
4.800
6
2019
97.000
6.000
6
2020
86.000
2.600
3
Leasingkontrakter med længde 1-4 måneder
Andel korte leasingkontrakter, pct.
Anm.: Dækker over leasingkontrakter for alle nye køretøjer. Kolonner er delt op efter året for leasingstart. 1) Oprettede lea-
singaftaler på nye køretøjer.
Kilde: DMR og Motorstyrelsen.
Eksporterede køretøjer og køretøjer aktive i Danmark
Når leasingkontrakten udløber, kan leasingselskabet vælge at eksportere køretøjet til ud-
landet eller videresælge det i Danmark. Videresælges køretøjet i Danmark, skal der betales
restafgift, som efter stramningerne opgøres efter markedsprisen fremfor de rabatterede
indkøbspriser,
jf. figur 1.
Side 3 af 4
L 6 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om kommentar til henvendelse af 20/10-21 fra Dansk Bilbrancheråd og Dansk Bilforhandler Union, jf. L 6 - bilag 5.
2472934_0004.png
Tabel 3 beskriver udviklingen i afsluttede køretøjer, der fortsat er registreret som aktive i
DMR. Heraf fremgår det, at for de køretøjer, hvor leasingaftalerne er afsluttet i 2018-
2020, er andelen, der fortsat er aktiv i Danmark, ca. 70 pct.
Tabel 3. Udvikling i afsluttede leasingkøretøjer fortsat registreret i DMR
2018
Afsluttede leasingkontrakter i alt (stk.)
Heraf antal fortsat registreret i DMR (stk.)
Andel stadig registreret i DMR (pct.)
Anm.: Kolonner er delt op efter året for leasingaftalernes afslutning.
Kilde: DMR, Motorstyrelsen og egne beregninger.
2019
112.700
79.800
71
2020
112.600
81.800
73
92.800
64.000
69
På den baggrund skønnes det, at ca. 30 pct. af køretøjer, der registreres på forholdsmæs-
sig afgift, bliver eksporteret til udlandet. Det er på niveau med tidligere skøn for ekspor-
ten før leasingstramningerne, og der er således ikke noget, der tyder på, at der er sket en
betydelig ændring i andelen af køretøjer, der eksporteres
2
.
Det bemærkes, at fristen for genberegning af leasingkøretøjer reduceres fra fire til tre må-
neder pr. 1. januar 2022, hvilket skønnes at medføre et merprovenu efter tilbageløb og
adfærd på 40 mio. kr. årligt. Forslaget om fremrykning af fristen for genberegning ud-
mønter dele af
Aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-2023
(15. december
2020) mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, En-
hedslisten, Det Konservative Folkeparti og Nye borgerlige.
2
Se svar på SAU alm. del spørgsmål 272 (2016-17).
Side 4 af 4