Skatteudvalget 2021-22
L 6
Offentligt
2472932_0001.png
3. november 2021
J.nr. 2021 - 2006
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 6 - Forslag til Lov om ændring af afskrivningsloven, lov om registrering af
køretøjer, ligningsloven, registreringsafgiftsloven, skatteforvaltningsloven og virksom-
hedsskatteloven. (Ændring af den skatte- og afgiftsmæssige behandling af ladestandere til
køretøjer, stramning af leasingregler for køretøjer, indførelse af særlig procedure for
partshøring ved værdi-fastsættelse af nye og brugte køretøjer m.v. og indførelse af solida-
risk hæftelse for selvanmeldere m.v.).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 4 af 20. oktober 2021.
Morten Bødskov
/ Kathrine Waage
L 6 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om kommentar til henvendelse af 20/10-21 fra Dansk Bilbrancheråd og Dansk Bilforhandler Union, jf. L 6 - bilag 5.
2472932_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes kommentere henvendelse af 20. oktober 2021 fra Dansk Bilbrancheråd
og Dansk Bilforhandler Union, jf. L 6 - bilag 5.
Svar
1.
I henvendelse af 20. oktober 2021 udtrykker Dansk Bilbrancheråd og Dansk Bilfor-
handler Union (DBFU) forundring over, at indførelse af genberegningsfristen undergår
evaluering for anden gang, uden at høringsparter inddrages heri mv. Dansk Bilbrancheråd
og DBFU bemærker desuden, at de er uenige i analysen bag leasingevalueringen.
Kommentar
Jeg vil indledningsvist gerne takke Dansk Bilbrancheråd og DBFU for de anførte input.
Det er vigtigt at afdække muligheder for mere fyldige evalueringer.
Leasingevalueringen har til formål at evaluere på leasingstramningerne som vedtaget ved
lov nr. 1195 af 14. november 2017 og afdække den udvikling, herunder i provenu, som
har været som følge heraf,
jf. SAU alm. del 2018-19 - bilag 170 og SAU alm. del 2021-22 - bi-
lag 302.
I leasingevalueringen fra 2018 konkluderes det, at stramningerne på det foreløbige grund-
lag ser ud til at have haft den ønskede effekt. I leasingevalueringen fra 2021, der omhand-
ler udviklingen i hovedtal på leasingområdet fra 2018-2020, konkluderes det overordnet,
at merprovenuet som følge af leasingstramningerne i 2017 er stabilt i perioden 2018-2020.
Det er således vurderingen, at der er etableret et generelt loft over den afgiftsmæssige for-
del, der opnås som følge af flåderabatter mv.
2.
Dansk Bilbrancheråd og DBFU udtrykker endvidere kritik af, at leasingevalueringen
konkluderer, at der ikke er opstået et marked for korttidskontrakter. Dansk Bilbrancheråd
og DBFU begrunder bl.a. dette med, at Skatteministeriet ikke har anvendt tal fra før 2018
i leasingevalueringen. Endvidere bemærker Dansk Bilbrancheråd og DBFU, at evaluerin-
gen ikke berører samme problematik for fortsættende leasingkontrakter.
Kommentar
Ved leasingevalueringen af 2018 indgår tal for 2016 og 2017. Altså også inden indførelse
af leasingstramningerne. Det fremgår heraf, at antallet af korte kontrakter udgjorde ca.
8.200 stk. i 2016, svarende til ca. 13 pct. af alle kontrakter, og ca. 9.100 stk. i 2017, sva-
rende til ca. 14 pct. Skatteministeriet kan således ikke genkende billedet af, at antallet af
korte kontrakter kan have været meget lavere forud for indgrebet.
I 2018 faldt andelen af korte kontrakter til ca. 6 pct. Den mindre stigning i antallet af
korttidskontrakter, der kan ses fra 2018 til 2019, skal bl.a. ses i lyset af en generel stigning
i antallet af leasingkontrakter fra 2018 til 2019. Andelen er således nogenlunde uændret.
Det fremgår endvidere af leasingevalueringen fra 2021, at antallet af korte
leasingkontrakter er faldet yderligere til ca. 2.600 stk. i 2020, svarende til ca. 3 pct.,
Side 2 af 3
L 6 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om kommentar til henvendelse af 20/10-21 fra Dansk Bilbrancheråd og Dansk Bilforhandler Union, jf. L 6 - bilag 5.
2472932_0003.png
Faldet i andelen af korte kontrakter i forhold til den forholdsvis høje andel af kontrakter,
der i 2016 og 2017 blev afbrudt inden for fire måneder, kan muligvis afspejle, at der tidli-
gere har foregået ”bilvask”. Før leasingstramningerne
var det ved afbrydelse af leasing-
kontrakt efter en kort periode muligt at betale restafgift på baggrund af en lav indkøbspris
og efterfølgende sælge bilen videre på det danske marked til en højere markedspris uden
at betale registreringsafgift af den højere pris.
For så vidt angår de fortsættende kontrakter kan Skatteministeriet bekræfte, at der foreta-
ges genberegning af køretøjets værdi til markedsprisen efter 4 måneder.
Det foreslås i lovforslaget at forkorte denne periode til 3 måneder. Forslaget vil reducere
andelen af den fulde registreringsafgift, som kan tilbagebetales ved genberegningen, fra 7
pct. til 6 pct.
3.
Dansk Bilbrancheråd og DBFU udtrykker kritik af, at det ikke belyses hvilke biltyper,
der omfattes af korttidskontrakter, og har en formodning om, at biltyperne i høj grad ud-
gøres af ”Premium”-segmentet.
Kommentar
Skatteministeriet har på nuværende tidspunkt ikke set indikationer på, at nye leasingbiler i
væsentlig højere grad udgøres af biler i ”Premium”-segmentet.
I årene 2017-2020 har an-
delen af nye leasingbiler i dette segment ligget nogenlunde stabilt på ca. 5,5-6,5 pct. af alle
nyregistrerede leasingbiler.
I perioden før genberegning er det muligt for leasingvirksomheder mv. at anvende even-
tuelle rabatterede indkøbspriser på køretøjer ved værdifastsættelse og dermed opnå en af-
giftsmæssig fordel. Med reglerne om genberegning sættes et loft for den periode, hvor de
rabatterede indkøbspriser kan anvendes.
Side 3 af 3