Skatteudvalget 2021-22
L 6
Offentligt
2470543_0001.png
1. november 2021
J.nr. 2021 - 7812
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 6 - Forslag til Lov om om ændring af afskrivningsloven, lov om registre-
ring af køretøjer, ligningsloven, registreringsafgiftsloven, skatteforvaltningsloven og virk-
somhedsskatteloven. (Ændring af den skatte- og afgiftsmæssige behandling af ladestan-
dere til køretøjer, stramning af leasingregler for køretøjer, indførelse af særlig procedure
for partshøring ved værdifastsættelse af nye og brugte køretøjer m.v. og indførelse af soli-
darisk hæftelse for selvanmeldere m.v.).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 3 af 18. oktober 2021. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Dennis Flydtkjær (DF).
Morten Bødskov
/ Christian Vig Houe
L 6 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om behovet for at indføre en særlig procedure for partshøring i sager om værdiansættelse af køretøjer, til skatteministeren
2470543_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre nærmere for behovet for at indføre en særlig procedure for parts-
høring i sager om værdiansættelse af køretøjer, herunder for hvilke hensyn der vægter
tungere end den almindelige forvaltningsretlige partshøring efter forvaltningslovens § 19,
der skal sikre retssikkerhed for borgere og virksomheder?
Svar
Skatteforvaltningens værdifastsættelse af køretøjer er en forvaltningsretlig afgørelse. Og
jeg vil gerne slå fast, at med lovforslaget om en særlig procedure for partshøring overhol-
der Skatteforvaltningen de almindelige forvaltningsretlige principper om partshøring af
borgere og virksomheder med væsentlig, individuel interesse i en sag. Forslaget sikrer
netop borgere og virksomheders retssikkerhed.
Samtidig skal forslaget ses i lyset af det meget store antal værdifastsættelser, der foreta-
ges årligt (ca. 50.000), og som har karakter af masseadministration. Der er derfor be-
hov for at tænke i smidige løsninger, der understøtter hensynet til, at borgere og virk-
somheder ikke bør opleve unødig ventetid, før de kan få deres køretøjer indregistreret
og taget i brug, samtidig med at de forvaltningsretlige principper overholdes.
Forslaget om en særlig procedure for partshøring giver borgere og virksomheder mu-
lighed for en hurtig afgørelse, hvorefter et køretøj hurtigere kan tages i brug, samtidig
med at der fastholdes mulighed for at afgive supplerende oplysninger til sagens belys-
ning i tråd med forvaltningslovens partshøringsregler.
Med forslaget gør Skatteforvaltningen på afgørelsestidspunktet borgeren eller virksom-
heden bekendt med, at borgeren eller virksomheden kan fremkomme med bemærknin-
ger inden for en frist på mindst 15 dage fra afgørelsens datering. Herefter vil Skattefor-
valtningen, hvis der fremkommer bemærkninger, træffe en ny afgørelse, når fristen er
udløbet.
Helt konkret har borgere og virksomheder med forslaget således tre muligheder. Enten
kan borgeren eller virksomheden 1) acceptere Skatteforvaltningens afgørelse, hvorefter
køretøjet vil kunne tages i anvendelse, når registreringsafgiften er indbetalt, 2) indsende
bemærkninger til Skatteforvaltningen med henblik på, at Skatteforvaltningen træffer en
ny afgørelse, der vil kunne påklages til klagemyndigheden eller indbringes for domsto-
lene, eller 3) påklage afgørelsen direkte til klagemyndigheden eller indbringe sagen for
domstolene uden at afvente den særlige procedure for partshøring.
Forslaget giver således borgere og virksomheder mulighed for selv at vurdere, om de
ønsker at undgå sagsbehandlingstid ved ikke at afvente, at den særlige partshøringspro-
cedure er gennemført.
Side 2 af 2