Skatteudvalget 2021-22
L 6 Bilag 4
Offentligt
2464866_0001.png
Sekretariatet
Postadresse:
Nærum Hovedgade 3
DK-2850 Nærum
Tlf:
+45 23 47 41 63
Email: [email protected]
Skatteudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
www.motorhistorisk.dk
Dato: 18. oktober 2021
Side: 1/1
Totalskade og veterankøretøjer
L6 2021-2022
Motorhistorisk Samråd ønsker med denne henvendelse at kommentere det af
Skatteministeriet udarbejde høringsskema til Lovforslag L6 af 6. oktober 2021.
Med vedtagelsen af Bilpakken 2021 blev veterankøretøjer sidestillet med
almindelige køretøjer for så vidt angår tab af afgiftsmæssig identitet.
Veterankøretøjer havde indtil da været undtaget fra den generelle
værdigrænse for totalskade af køretøjer. Med lovændringen blev denne særlige
undtagelse ophævet uden nærmere begrundelse herfor.
Som følge af lovændringen skal skader på et veterankøretøj nu opgøres ud fra
udgiften til nye reservedele
dele som reelt kan være umulige at fremskaffe
eller uforholdsmæssigt bekostelige i forhold til køretøjets markedsværdi. Selv
en mindre skade kan således medføre, at et bevaringsværdigt historisk køretøj
må erklæres totalskadet. Problematikken forstærkes af den omstændighed, at
det som udgangspunkt ikke er muligt for privatpersoner at frikøbe et
totalskadet køretøj med henblik på genopbygning eller genanvendelse af dets
brugbare dele. Den praktiske konsekvens af de gældende regler er altså, at
bevaringsværdig kulturarv og eftertragtede reservedele ender i skrotpressen.
I forbindelse med høringen over nærværende lovforslag opfordrede
Motorhistorisk Samråd nok en gang til at genindføre den hidtidige undtagelse
for veterankøretøjer. Opfordringen blev dog affejet under henvisning til, at en
ændring af reglerne for totalskadede køretøjer falder udenfor lovforslagets
formål. Motorhistorisk Samråd tillader sig i den forbindelse at bemærke, at
lovforslagets § 4, nr. 1 netop omhandler afgiftsfri genopbygning af visse
totalskadede køretøjer, hvorfor den fornødne indholdsmæssige sammenhæng
klart synes at være til stede.
Motorhistorisk samråd skal på denne baggrund atter opfordre til, at der
fremsættes et ændringsforslag, som undtager veterankøretøjer fra
værdigrænsen for genopbygning efter skade - præcis som de var før
Bilpakken.
Med venlig hilsen
Steen Rode-Møller
Formand
Motorhistorisk Samråd
Motorhistorisk Samråd har til
formål at fremme bevarelsen
og anvendelsen af motor-
køretøjer af motorhistorisk
interesse i Danmark.
Samrådet varetager de til-
sluttede foreningers fælles
interesser, dvs. overordnede
og generelle opgaver overfor
myndigheder, inden- og
udenlandske organisationer,
herunder medlemskabet af
den internationale veteran-
køretøjsorganisation:
Féderation Internationale Des
Vehicules Anciens (FIVA).