Det her lovforslag omhandler jo flere forskellige ting på motorområdet. Der er udmøntning af to forskellige aftaler: aftale om grøn omstilling af vejtransporten, som er en aftale, som Dansk Folkeparti ikke er med i, og aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi, som er en aftale, vi er med i. Og så er der en række andre elementer, som ikke er en del af nogen aftale.
Nu så man jo statsministeren, som sagde, at det var vigtigt, at vi fik færre lovforslag og vi fik bedre tid til at gennemgå det og andre ting. Der må man jo erkende, at det er en god, kreativ måde at få færre lovforslag på, at man bare pakker forskellige aftaler ind i det samme lovforslag, og så kan folk jo efterfølgende bede om at få dem delt, og så har vi jo lige så mange lovforslag, som vi plejer. Det her er så et af de her samlelovforslag, som vi jo så har fået glæden af ved at få færre lovforslag.
Det første element, jeg vil nævne, er aftalen om grøn omstilling af vejtransporten, som jo også har været nævnt. Det handler om ladestandere, som fremadrettet ikke skal være en del af beregningen, når man får firmabil, og hvis man bare køber en bil, skal ladestanderen ikke være en del af det beregningsgrundlag, som vi betaler en ret høj afgift af. Det var egentlig noget, som Dansk Folkeparti også havde med til forhandlingerne, og jeg kan ikke tage æren for det, for jeg var jo ikke med i aftalen, men vil egentlig bare sige, at vi støtter den del, for vi synes, det giver god mening, at man ikke skal betale en rigtig høj afgift af en ladestander, som jo ikke er en integreret del af bilen.
Så er der den anden del. Det er aftalen om politiets og anklagemyndighedens økonomi, som jo er udmøntningen af en aftale, som vi er en del af, og derfor støtter vi selvfølgelig den del. Det handler om, at man rykker det her genberegningstidspunkt fra 4 til 3 måneder. Altså, når man indregistrerer en bil, går der i dag 4 måneder, før man skal kigge på, hvad markedsprisen reelt er, for at sikre, at vi faktisk betaler den rigtige afgift. Det bliver nu fremrykker med 1 måned, og det synes vi da er ganske fornuftigt.
Så er der en tredje ting, jeg vil fremhæve, som jeg er lidt mere kritisk over for. Det er, at man vil indføre en særlig procedure for partshøring ved fastsættelse af den afgiftspligtige værdi på køretøjer. Baggrunden, som skal nævnes, er, at Ombudsmanden har kigget på det her område og bl.a. har konkluderet, at man i mange tilfælde har værdiansat forkert, men endnu værre er det sådan retssikkerhedsmæssigt, at Motorstyrelsen ikke har lavet partshøring. Det er jo sådan i dag, at hvis man har en ting, man skal betale skat af, og skattemyndighederne måske laver en kraftig forøgelse af beskatningen, så skal man faktisk høre borgeren, om man nu er enig i det her, og vise, hvilken dokumentation de har lagt til grund for det, og det er sådan set et godt forvaltningsretligt princip. Det har de ikke gjort i Motorstyrelsen.
Måden, man så foreslår man løser det på, er såmænd bare at afskaffe det her retssikkerhedsmæssigt gode princip, og det må jeg sige at jeg ikke er specielt tilhænger af. Jeg synes faktisk, det er ganske fornuftigt, at vi har den paragraf, vi bruger i dansk lov, om, at man selvfølgelig har partshøring, ikke bare på bilområdet, men også på socialområdet og alle mulige andre områder. Så jeg synes også, det er værd at bemærke, at vi lige nu har en Motorstyrelse, der fortsætter med at administrere imod loven.
Der er altså også noget principielt i det. Når man finder ud af, at man administrerer forkert, så retter man vel ind, indtil Folketinget måske vælger at stemme det her igennem, men lige nu har man bare fortsat med at køre den fejlagtige måde at gøre det på, og så håber man på, at Folketinget så fjerner det her forvaltningsmæssige princip om, at man skal lave partshøring. Jeg synes, det bare er meget principielt, men måske også meget sigende for den regering, vi har, at den ser lidt mere stort på, hvad lovgivningen er, fordi man da selvfølgelig skal lave partshøring, om ikke andet så i hvert fald, indtil Folketinget vælger at sige, at man ikke skal gøre det.
Jeg har i øvrigt svært ved at se, hvad behovet er for helt at fjerne det. Er det egentlig ikke ganske rimeligt, hvis man laver en kraftig forøgelse af en bils værdi? Jeg kan se, at der nogle gange klaget over Motorstyrelsens vurdering af det. I fem tilfælde har det været over 50 pct., man simpelt hen har ramt ved siden af. Det drejer sig altså ikke om 500 kr.; det kan være mange tusind kroner, der er tale om, og det har derfor også store konsekvenser.
En opsummering og en konklusion på lovforslaget: Vi støtter de to ting, som er udmøntningen af aftaler, selv om vi ikke er en del af den ene af dem, men den sidste del omkring partshøring må jeg jo sige, som det forhåbentlig også er fremgået af talen, er vi altså kritiske over for, og vi vil under udvalgsbehandlingen prøve at dykke ned i, hvad behovet egentlig er for, at man bare går væk fra det forvaltningsretlige princip, som der er i forvejen, om, at man naturligvis laver en partshøring. Jeg synes egentlig, det er et godt princip, og vil stræbe efter, at vi fastholder det.