Til lovforslag nr.
L 59
Folketinget 2021-22
Betænkning afgivet af Uddannelses- og Forskningsudvalget den 14. december 2021
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser og
professionsbacheloruddannelser
(Regulering af udbuds- og undervisningssprog på erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser)
[af uddannelses- og forskningsministeren (Jesper Petersen)]
1. Ændrinsgforslag
Enhedslistens medlemmer af udvalget har stillet 3 æn-
dringsforslag til lovforslaget.
2. Indstillinger
Et
flertal
i udvalget (S, V, DF, SF, KF, NB og LA) indstil-
ler lovforslaget til
vedtagelse uændret.
Et
mindretal
i udvalget (RV og FG) indstiller lovforslaget
til
forkastelse
ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for
de stillede ændringsforslag.
Et
andet mindretal
i udvalget (EL) vil ved 3. behandling
stemme hverken for eller imod lovforslaget. Mindretallet vil
stemme for de stillede ændringsforslag.
Alternativet, Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Si-
umut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved
betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og der-
med ikke adgang til at komme med indstillinger eller politi-
ske bemærkninger i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
3. Politiske bemærkninger
Dansk Folkeparti
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget bemærker, at
lovforslaget er en udløber af EU�½s regler om rettigheder
for borgere i EU, som er defineret som vandrende arbejds-
tagere. Regler, som betyder, at hvis man som EU-borger
kommer til Danmark og tager et arbejde bare nogle få timer
om ugen, får man en række rettigheder, herunder retten til
at søge ind på en uddannelse betalt af de danske skatteydere
og retten til at få SU betalt af danske skatteydere. Nogle vil
sige, at den ret også gælder den anden vej. Hvis danske unge
rejste til Rumænien, ville de også have ret til at søge ind
på uddannelser dér. Der er bare ikke de samme muligheder
for at modtage SU i Rumænien, som der er i Danmark, og
derfor bliver det selvfølgelig meget mere attraktivt for unge
i Rumænien og øvrige EU-lande at rejse til Danmark og få
en uddannelse, end det er for danske unge at rejse den anden
vej.
På baggrund af en dom ved EU-Domstolen i 2012 kræve-
de og fik vi fra Dansk Folkepartis side et punkt herom med
i den aftale om SU, som den daværende radikale uddannel-
sesminister indgik i 2013. I aftalen står der følgende:
»Partierne konstaterer, at dommen medfører merudgifter
til SU, og tager til efterretning, at regeringen vil indarbejde
det nuværende skøn på 200 mio. kr. efter skat og tilbageløb
på de kommende finanslove. Partierne er enige om at følge
udviklingen, og Ministeriet for Forskning, Innovation og
Videregående Uddannelser vil fremlægge en årlig status for
udviklingen i antallet af EU- og EØS-borgere, der modta-
ger SU i kraft af status som arbejdstagere, og udgifterne
hertil, og ministeren vil på den baggrund mødes med for-
ligskredsen. Såfremt udviklingen afviger væsentligt fra det
forudsatte, forpligter partierne sig til i forligskredsen at sikre
finansiering inden for SU-området og iværksætte relevante
værnsinitiativer. I den forbindelse vil Danmark arbejde ak-
tivt i enhver relevant europæisk sammenhæng for at fremme
forudsætningerne for at opretholde det nuværende danske
SU-system. I sidste ende forpligter partierne sig om nødven-
digt til at omlægge SU-systemet.«
I Dansk Folkeparti så vi allerhelst, at EU-reglerne blev
ændret, så Danmark selv kan bestemme, hvem Danmark vil
invitere hertil for at studere, som vi gjorde før 2012. Men
skiftende regeringer har ikke haft det store held med at på-
virke EU-reglerne. Man kan være usikker på, hvor ihærdigt
de skiftende ministre på området reelt har arbejdet for at
opfylde punktet i aftalen. I Dansk Folkeparti ønsker vi ikke
at omlægge SU-systemet, og vi ønsker heller ikke at sætte
AX027129