Uddannelses- og Forskningsudvalget 2021-22
L 59 Bilag 1
Offentligt
2476067_0001.png
 L 59 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
2476067_0002.png
 L 59 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
2476067_0003.png
 L 59 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
2476067_0004.png
Uddannelses- og Forskningsministeriet
Jura
Børsgade 4
1015 København K
Den 20. august 2021
Vedrørende sagsnr.: 2021 - 3047
Høringssvar over udkast til forslag til lov om ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser og
professionsbacheloruddannelser (Regulering af udbuds- og undervisningssprog på erhvervsakademi-
og professionsbacheloruddannelser)
Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier har ingen bemærkninger til ovenstående høring.
På vegne af Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier
Lotte Mollerup
Specialkonsulent
–
rådgivning
 L 59 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
2476067_0005.png
 L 59 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
2476067_0006.png
31.08.2021
SFUC’S
Høringssvar Vedr. Lov om ændring af lov om erhvervs-
akademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser
Ledelsen hos StudenterforumUC (SFUC) er demokratisk sammensat på tværs af diverse professions-
højskolers studenterråd. SFUC taler derfor på vegne af både internationale og nationale professi-
onshøjskole studerende; yderligere i kontekst af understående høringssvar. Vores respons er herved
også repræsenteret partiløst.
For at gøre rede, er SFUC negative overfor forslaget om ændringerne ved lovforslaget jf. lovbekendt-
gørelse nr. 1343 af 10. december 2019. Såfremt lovforslaget bliver gennemført, under samme vilkår
som præsenteret; ser vi ikke uddannelser udflyttes for egen regning. I sidste ende er det de studerende
der skal betale prisen for institutionernes internationale udbud bliver fjernet. Vi har ingen interessere
i vores uddannelser bliver fattigere i den forstand, at de internationale studerende ikke længere beriger
vores studieliv.
Der er et klart argument placeret i; hvorfor skal den danske stat finansiere internationale studerende,
hvis de ikke bliver og arbejdet i landet. Det er ydermere værd at pointere jf. ved punkt. 3.1.2 Uddan-
nelses- og forskningsministeriet ikke har tænkt danske studerende i en international kontekst, kun
hvad de mister på de 79 pct, der forlader landet. Det er såvel præsenteret at en reducering af tilgæ n-
gelighed vil mindske frafaldet, dog bliver der ikke præsenteret nogle konkrete forslag til hvordan man
bedre sikrer kontinuitet her i stedet.
Vi forslår i stedet lovforslaget tages til revidering, da uddannelserne ikke er finansielt støttet i udflyt-
ningen. Vi mener institutionerne er rigere med det internationale samarbejde. Såfremt internatio na le
studerende har mulighed for at læse erhvervs & professionsuddannelser i Danmark fremadrettet, kan
vi snakke yderligere. Dette udspil præsenterer kun institutionerne ringere midler, samt institutione r ne
vanskeligere internationalt samarbejde.
Vi går en tid i møde hvor liberale erhverv mangler arbejdskraft, ligeså ved vi at vi går behovet i mødet
for flere pædagoger, sygeplejersker m.m.
1
 L 59 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
2476067_0007.png
31.08.2021
SFUC ser frem til yderligere høringssvar, specielt de- som er uddannelserne relevant.
På vegne af StudenterforumUC,
Christoffer Snoghøj Østermark
Næstformand
Mail:
[email protected]
Tlf.: +45 42 42 59 01
2
 L 59 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
2476067_0008.png
 L 59 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
2476067_0009.png
Uddannelses- og Forskningsministeriet
[email protected]
1. september 2021
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser
og professionsbacheloruddannelser (Regulering af udbuds- og undervisningssprog på
erhvervsakademier- og professionsuddannelser)
DM
–
din akademiske fagforening - har fra Uddannelses- og Forskningsministeriet modtaget
udkast til forslag til lov om ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser og
professionsbacheloruddannelser (Regulering af udbuds- og undervisningssprog på
erhvervsakademier- og professionsuddannelser), til høring
Hovedformålet med udkastet til lovændring er at tilpasse denne til den politiske aftale af 25. juni
2021 om reduktion af engelsksprogede videregående uddannelser, som betyder, at
erhvervsakademi- og professionsuddannelser fremover kun udbydes på dansk.
DM anerkender lovforslagets intention om at begrænse det stigende optag af EU/EØS-borgere,
der er berettiget til at modtage SU, og derved begrænse det pres der er komet på det danske
SU-system.
DM er også bevidst om, at der har været eksempler på, at der er foregået en systematisk
rekruttering af studerende fra EU/EØS-lande gennem agenter, stik mod hensigten med de
engelsksprogede uddannelser på erhvervsakademi- og professionsuddannelserne.
Det skal naturligvis stoppes, og det burde ske gennem en dialog med de berørte
uddannelsesinstitutioner.
Tilsvarende bør der ske en dialog om behov for arbejdskraft mellem uddannelsesinstitutionerne
og det omkringliggende arbejdsmarked for derved at tilpasse optaget af studerende fra
EU/EØS-landene, så der kommer til at ske en væsentlig højere grad af fastholdelse af
dimittender fra EU/EØS-landene efter endt uddannelse.
Udkastet til lovforslaget virker meget ’håndholdt’ i sit udvalg af uddannelser, der fremover ikke
må udbyde uddannelsen på engelsk, bilag 1.
Der bør i stedet opstilles klare og objektive kriterier for, hvilke uddannelser, der fremover kun
skal udbydes på dansk og hvilke, der også kan udbydes på engelsk. Det vigtigste kriterie bør
være behovet for arbejdskraft nationalt såvel som regionalt.
 L 59 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
2476067_0010.png
Ved en gennemgang af listen over de uddannelser, der ikke længere må udbydes på engelsk,
bilag 1, er der påfaldende mange, som udbyder kompetencer inden for it og ingeniørarbejde.
Kompetencer som danske erhvervsorganisationer peger på, at der allerede nu er stor
efterspørgsel efter. En efterspørgsel der vil forvente at stige i årene frem.
Og i den forbindelse er det vigtigt at huske på, at der også er danske studerende, der med stor
fordel kan tage deres uddannelse på engelsk, da der også er flere virksomheder i Danmark, der
har engelsk som arbejdssprog.
Samtidig skal det understreges, at videregående uddannelser hviler på et internationalt udsyn,
hvor viden og erfaringer brydes på tværs af grænserne. DM finder derfor, at det er vigtigt, at
erhvervsakademierne og professionshøjskolerne styrkes til at agere internationalt, herunder
særligt for at kunne deltage i internationale uddannelsesprogrammer, som f.eks. Erasmus.
Deltagelse i internationale programmer er afgørende for at sikre, at både studerende og
undervisere kan tilegne højeste viden på fagområdet samt opnå erfaringer til at agere på tværs
af nationer og kulturer.
Endelig er det uklart, hvordan nærværende lovændring vil påvirke intentionerne i aftalen ’Flere
og bedre uddannelsesmuligheder i hele Danmark’
fra 25. juni 2021. En væsentlig del af de
engelsksprogede uddannelser udbydes for nærværende netop på mindre udbudssteder, og en
så markant opbremsning af disse uddannelser vil kunne vanskeliggøre ønsket om bæredygtige
lokale uddannelsesudbud.
 L 59 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
2476067_0011.png
Høringssvar
Den 1. september 2021
Ref.: JCH
J.NR.: 2015-0073/211399
Danske Professionshøjskoler
Vester Voldgade 107
1552 København V
Tel. 3338 2200
[email protected]
danskeprofessionshøjskoler.dk
Uddannelses- og Forskningsministeriet
Jura
Børsgade 4
1015 København K
Att. Thomas Voigt Lund
Høringssvar: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af
lov om erhvervsakademiuddannelser og
professionsbacheloruddannelser (Regulering af udbuds- og
undervisningssprog på erhvervsakademi- og
professionsbacheloruddannelser)
Danske Professionshøjskoler takker for indkaldelsen til høring over udkast til
forslag til lov om ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser og
professionsbacheloruddannelser.
Danske Professionshøjskoler har følgende bemærkninger til lovforslaget:
Overordnede bemærkninger
Danske Professionshøjskoler anerkender det politiske ønske om at begrænse
udgifterne til SU til EU-studerende, men ser med bekymring på nogle af de
konsekvenser, som lukningen af størstedelen af professionshøjskolernes
engelsksprogede udbud vil føre med sig både i de store byer og uden for de store
byer.
Beslutningen om at lukke størstedelen af de engelsksprogede uddannelser på
professionshøjskolerne kan vanskeliggøre arbejdet med at sikre dimittendernes
brede arbejdsmarkedskompetencer, fx i forhold til at indgå i internationale
samarbejdsrelationer og partnerskaber. Derudover indebærer lukningen af de
engelsksprogede udbud en risiko for yderligere mangel på arbejdskraft for de
små og mellemstore virksomheder.
Danske Professionshøjskoler bemærker, at de danske studerende på de
engelsksprogede udbud vil få mindre berøring med og forståelse for det
internationale arbejdsmarked, som de vil blive en del af i fremtiden.
Reduktionen af de engelske udbud kan også få betydning for
professionshøjskolernes faglige miljøer, da færre uddannelsespladser på, eller
lukning af, engelsksprogede uddannelser får betydning for de dansksprogede
uddannelsesudbuds faglige miljøer og disses bæredygtighed.
Ingeniøruddannelserne
For ingeniøruddannelserne er der en særlig problematik, idet engelsksprogede
uddannelser, som udbydes under samme bekendtgørelse på både universiteter
og professionshøjskoler, lukkes på professionshøjskolerne. Det giver en
skævvridning i mulighederne for at opretholde et stærkt fagligt miljø på
professionshøjskolernes ingeniøruddannelser, eksempelvis ift. softwareingeniører,
hvor tre universiteter også udbyder uddannelsen.
Samtidig videreuddanner mange af professionshøjskolernes diplomingeniører sig
på universitetet, og en del af fødekæden til universiteternes
side 1/3
 L 59 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
civilingeniøruddannelser forsvinder således med lukningen eller reduktionen af
ingeniøruddannelserne på professionshøjskolerne.
Undervisningssprog og adgang for uddannelsessøgende med EUD-baggrund
I forslaget lægges der op til, at uddannelses- og forskningsministeren fremover
kan fastsætte regler om uddannelseselementer med et undervisningssprog, der
afviger fra uddannelsens udbudssprog. I forlængelse heraf rejser sig et dilemma
mellem to hensyn, der, som en konsekvens af beslutningen om at nedlægge
engelsksprogede udbud, kan komme i konflikt med hinanden.
Det drejer sig om hensynet til at fastholde mulighederne for international
uddannelse, sådan som de formuleres i § 8 i Lov om erhvervsakademiuddannelser
og professionsbacheloruddannelse og hensynet til fortsat at sikre, at studerende
med adgangsgrundlag i form af en EUD har adgang til erhvervsakademi- og
professionsbacheloruddannelserne, således som det fremgår af § 4 stk. 2 i
Bekendtgørelse om adgang til erhvervsakademi- og
professionsbacheloruddannelser.
I forlængelse heraf foreslår Danske Professionshøjskoler , at ministeren ved
fastlæggelse af de nærmere regler for uddannelseselementer med et andet
undervisningssprog end uddannelsens udbudssprog forholder sig til, hvordan
institutionerne fremover kan sikre opfyldelsen af § 8 i Lov om erhvervsakademi-
og Høring over forslag til Lov om ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser
og professionsbacheloruddannelser og samtidig undgå, at skabe systemiske
barrierer for uddannelsessøgende med en EUD-baggrund.
Overgangsordningen
Danske Professionshøjskoler foreslår, at der etableres en mulighed for, at
studerende, der senest d. 1. september 2021 er indskrevet på en
erhvervsakademiuddannelse, kan optages på en engelsksproget top up-
uddannelse senest 1. september 2023. Derved vil studerende, der er gået i gang
med en engelsksproget erhvervsakademiuddannelse med forventning om at
kunne færdiggøre en uddannelse på niveau 6 i den europæiske
kvalifikationsramme, ikke afskæres denne mulighed.
Det fremgår af lovforslagets § 2 stk. 3, at studerende, der den 1. januar 2022 er
optaget på en erhvervsakademiuddannelse eller professionsbacheloruddannelse,
der er udbudt på et andet sprog end dansk, og som ikke fremgår af bilag 1, jf. § 7 c,
stk. 2, har ret til at færdiggøre uddannelsen i henhold til reglerne for uddannelsen
og på det sprog, som uddannelsen blev udbudt på, da den studerende blev
optaget på uddannelsen.
Dermed har de studerende, der er optaget på uddannelser, omfattet af
lovforslaget adgang til at søge begrundet orlov i medfør af § 18 stk. 2 i
Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og
professionsbacheloruddannelser på lige fod med øvrige studerende, og orlov skal
i henhold til bestemmelserne her meddeles, hvis den er begrundet i barsel,
adoption eller indkaldelse til værnepligtstjeneste, som defineret i § 1 i lov om
værnepligts-orlov m.v.
At de pågældende studerende skal kunne færdiggøre uddannelsen på ud-
budssproget i henhold til reglerne for uddannelsen vil indebære, at de som
udgangspunkt har frem til seneste afslutningstidspunkt til at færdiggøre
uddannelsen og, at en periode med begrundet orlov forlænger dette tidspunkt.
side 2/3
 L 59 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
2476067_0013.png
Professionshøjskolerne kan således komme i en situation, hvor enkelte
studerende bliver væsentligt forsinket og hvor der, på grund af lukningen af de
engelsksprogede udbud, ikke er nye hold på et lavere semester, som de
pågældende studerende kan flyttes til.
Danske Professionshøjskoler foreslår derfor, at der fastsættes regler som
regulerer, hvornår uddannelser omfattet af lovforslaget senest skal være afsluttet.
Med venlig hilsen
Inge Friis Svendsen
Direktør
Danske Professionshøjskoler
side 3/3
 L 59 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
2476067_0014.png
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
1015 København K
Ingeniørforeningen, IDA
Kalvebod Brygge 31-33
DK-1780 København V
Tlf. +45 33 18 48 48
ida.dk
Høring over udkast til forslag til lov om ændring
af lov om erhvervsakademiuddannelser og
professionsbacheloruddannelser (Regulering af
udbuds- og undervisningssprog på erhvervsakademi-
og professionsbacheloruddannelser)
Ingeniørforeningen, IDA har modtaget udkast til forslag til
lov om ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser og
professionsbacheloruddannelser (Regulering af udbuds- og
undervisningssprog på erhvervsakademi- og
professionsbacheloruddannelser) til høring.
IDA finder det beklageligt, at ikke alle de nuværende
diplomingeniøruddannelser på engelsk fortsat kan udbydes på
engelsk. På en række af de uddannelser, der ikke er
indeholdt i bilag 1, er der overvægt af dansktalende
studerende, som har fundet stor værdi i at tage en
engelsksproget uddannelse.
Konkret undrer IDA sig over, at følgende uddannelser ikke
fremgår af listen i bilag 1:
·
·
·
·
Diplomingeniør i Global Management and Manufactoring
på SDU i Odense
Diplomingeniør i Civil Engenieering på VIA i Horsens
Diplomingeniør i Mechanical Engenieering på VIA i
Horsens
Diplomingeniør i Global Business Engineering på VIA i
Aarhus og i Horsens
24. august 2021
Vi mangler ingeniører i Danmark, og internationale
studerende kan være med til at afhjælpe manglen. Derfor
burde fokus være på fastholdelse frem for begrænsning. Det
er langt lettere at fastholde nyuddannede internationale
studerende end at tiltrække færdiguddannede fra andre lande,
der har etableret sig i et andet land. IDA finder på den
baggrund, at diplomingeniøruddannelserne generelt fortsat
IDA er teknologiens stemme nr. 1
–
en forening for viden, netværk og interessevaretagelse.
Vores 132.000 medlemmer med tekniske, naturvidenskabelige og it-uddannelser arbejder for at skabe
vækst og job samtidig med, at vi får løst store samfundsudfordringer.
 L 59 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
bør kunne udbydes på engelsk. Hertil kommer, at ingeniører
generelt har et internationalt arbejdsmarked, hvorfor det er
en stor fordel for alle studerende, danske såvel som
internationale, at befinde sig i et internationalt
studiemiljø og modtage undervisning på engelsk, hvilket
giver de studerende et stærkt fagengelsk, der er vigtigt i
deres arbejdsliv.
Med venlig hilsen
Lotte Ellegaard
Politisk chef
Ingeniørforeningen, IDA
Side 2 af 2
 L 59 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
2476067_0016.png
Uddannelses- og Forskningsministeriet
Jura
Børsgade 4
1015 København K
København den 2. september 2021
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov
om erhvervsakademiuddannelser og professionsbachelor-
uddannelser (regulering af udbuds- og undervisningssprog
på erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser)
Danske SOSU-skoler og Danske SOSU-skoler - Bestyrelserne kvitterer hermed for muligheden for at afgive
høringssvar i høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser og
professionsbacheloruddannelser (regulering af udbuds- og undervisningssprog på erhvervsakademi- og
professionsbacheloruddannelser).
Foreningerne noterer sig, at de uddannelser, der er anført i lovforslagets bilag 1 fortsat vil kunne udbydes
og gennemføres på engelsk og især at der efter lovforslagets §1, punkt 3 fortsat vil være adgang til, efter
nærmere fastsatte regler, at gennemføre engelsksprogede elementer i uddannelser, der er godkendt med
dansk som udbudssprog.
Dermed finder foreningerne, at et højt prioriteret hensyn til opretholdelsen af et fortsat internationalt
samarbejde baseret på gensidigt forpligtende udvekslingsaftaler er imødekommet og foreningerne kan på
den baggrund tilslutte sig de i lovforslaget foreslåede reguleringer af udbuds- og undervisningssprog på
erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelserne.
Herudover har foreningerne ingen bemærkninger til udkastet til lovforslag.
Med venlig hilsen
På foreningernes vegne
e.b.
Michael Kümmel
chefkonsulent
Danske SOSU-skoler & Danske SOSU-skoler
–
Bestyrelserne
Ny Vestergade 17, 2. sal, 1471 København K
tlf. 42 41 35 01, e-mail:
[email protected]
&
[email protected]
1
 L 59 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
2476067_0017.png
 L 59 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
2476067_0018.png
2. september 2021
Niaz/melp
Deres sagsnr.: 2021-3047
Uddannelses- og Forskningsministeriet
Att.: Thomas Voigt Lund
Børsgade 4
1015 København K
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om
erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser
DI takker for muligheden for at komme med bemærkninger til ovenstående lovændringer.
DI ønsker, at der uddannes til arbejdsmarkedets behov såvel for danske som for udenlandske
studerende. Det er vigtigt, at det politiske ønske om at reducere i udgifterne til udenlandske
studerende tager udgangspunkt i arbejdsmarkedets behov snarere end et økonomisk behov.
DI finder det drastisk at lukke muligheden for at udbyde engelsksprogede erhvervsakademi- og
professionsbacheloruddannelser i et samfund, der i stadig stigende grad bliver internationalt. Dog
finder DI det positivt, at lovforslaget undtager enkelte uddannelser grundet gode
beskæftigelsesmuligheder
og
en
lokal
efterspørgsel.
DI
vurderer,
at
det
er
beskæftigelsesmulighederne, der er afgørende for evt. at omlægge eller lukke uddannelser, uagtet
om disse udbydes på dansk eller engelsk. Samtidigt er det positivt, at der er mulighed for at undtage
yderligere uddannelser, såfremt der skulle opstå regionale rekrutteringsbehov i virksomhederne.
Endvidere er det positivt, at der fortsat vil være muligheder for tilvalgsfag i engelsk, så der
fremadrettet er mulighed for udveksling. DI mener, at udveksling er en central del af
internationaliseringen af danske studerende, så de bedre kan begå sig på danske såvel som
internationale virksomheder.
DI har ikke yderligere bemærkninger.
Med venlig hilsen
Mette Fjord Sørensen
Underdirektør
Kompetencer og Viden
Mette Louise Pedersen
Chefkonsulent
Erhvervs- og Arbejdsmarkedsuddannelser
 L 59 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
2476067_0019.png
Uddannelses- og Forskningsministeriet
F I OLS T RÆ D E 4 4, 1. TH
11 71 KØ B ENHA VN K
T L F. +4 5 33 36 98 00
W WW. D KU NI .D K
2. SEPTEMBER 2021
J.NR. 21/1034224
AY
SIDE 1/1
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om
erhvervsakademiuddannelser og professionsbachelorud-
dannelser (Regulering af udbuds- og undervisningssprog på
erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser)
Danske Universiteter takker for ovennævnte udkast, som er modtaget i høring fra
Uddannelses- og Forskningsministeriet den 5. august 2021.
Udkastet har været sendt i høring hos universiteterne.
Danske Universiteter har modtaget svar fra Aarhus Universitet, Aalborg Universitet,
Copenhagen Business School og Danmarks Tekniske Universitet.
Aarhus Universitet og Copenhagen Business School har ingen bemærkninger til ud-
kastet.
Danske Universiteter bifalder, at det fortsat er muligt i særlige tilfælde at udbyde
engelsksprogede erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser og også god-
kende nye udbud på et andet sprog end dansk bl.a. af hensyn til arbejdsmarkedets
behov inden for STEM-området.
Danske Universiteter har ikke i øvrigt bemærkninger til udkastet. Se de individuelle
høringssvar, som er vedlagt, for yderligere kommentarer.
Med venlig hilsen
Jesper Langergaard
Direktør
Danske Universiteter
1
 L 59 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
2476067_0020.png
Danske Universiteter
Fiolstræde 44, 1.th.
1171 København K
Via e-mail:
[email protected]
Høring over forslag til lov om ændring af lov om erhvervsakade-
miuddannelser og professionsbacheloruddannelser
Danmarks Tekniske Universitet (DTU) har den 6. august 2021 via Danske Univer-
siteter modtaget Uddannelses- og Forskningsministeriets høring af 5. august 2021
vedrørende forslag til lov om ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser og
professionsbacheloruddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets om-
råde.
DTU anerkender baggrunden for udkastet til lovændring om regulering af udbuds-
og undervisningssprog på erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser
og bifalder muligheden for, at uddannelses- og forskningsministeren i særlige til-
fælde kan godkende nye udbud på et andet sprog end dansk. Særligt inden for det
tekniske område kan det blive afgørende for Danmarks konkurrenceevne at ud-
danne diplomingeniører med udenlandsk baggrund og fastholde dem på det dan-
ske arbejdsmarked, hvor efterspørgslen på ingeniører er stor.
DTU bifalder, at der fastsættes regler, som muliggør, at der fortsat kan indgå en-
gelsksprogede elementer på erhvervsakademi- og diplomingeniøruddannelserne.
DTU uddanner diplomingeniører, der skal kunne opnå ansættelse i virksomheder,
som opererer både nationalt og internationalt. Derfor er det vigtigt at uddanne inge-
niører med ’teknisk tosprogethed’ og evne til at indgå i teams og virksomheder, der
har engelsk som arbejdssprog og agerer på tværs af flere kulturer. Endvidere er
det en forudsætning for uddannelse af ingeniører med det rette internationale
mindset, at det – som det også fremgår af bemærkningerne til lovudkastet – fortsat
er muligt for at indgå udvekslingsaftaler med uddannelsesinstitutioner i udlandet.
Det er dog DTU’s holdning, at det inden for nogle helt overordnede rammer, fx at
uddannelsens centrale fag foregår på dansk, bør være institutionerne, der har
30. august 2021
Journal nr. 21/1035037
marpet
CVR-nr. DK 30 06 09 46
DTU Engineering Technology
Institut for Ingeniørteknologi
og -didaktik
Lautrupvang 15
2750 Ballerup
Tlf. 93 51 10 58
Dir. 22 56 84 12
[email protected]
www.engtech.dtu.dk
 L 59 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
2476067_0021.png
kompetencen til at fastsætte regler om omfang (ECTS) og anvendelse af fremmed-
sproglige elementer. Dette bør som minimum gælde for de uddannelser, der – lige-
som diplomingeniøruddannelsen på DTU – ved optagelse forudsætter engelsk på
B-niveau.
Der henvises til Danske Universiteters j. nr. 21/1034224.
Venlig hilsen
Lars D. Christoffersen
Dekan
Side 2 af 2
 L 59 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
2476067_0022.png
Til Uddannelses- og Forskningsministeriet
via Danske Universiteter
Studieservice
Fibigerstræde 10
Postboks 159
9100 Aalborg
Sagsbehandlere:
Christina Buhl
Telefon: 9940 7545
Email:[email protected]
Dato: 27-08-2021
Sagsnr.: 2021-402-00164
Aalborg Universitets svar på høring over forslag til lov om ændring af lov om erhvervsakade-
miuddannelser og professionsbacheloruddannelser
Aalborg Universitet (herefter AAU) har modtaget høring over Forslag til lov om ændring af lov om erhvervsaka-
demiuddannelser og professionsbacheloruddannelser. Lovforslaget har været sendt i høring ved relevante par-
ter i organisationen, og AAU har på den baggrund følgende bemærkninger:
AAU finder det vigtigt, at der fortsat må udbydes engelsksprogede professionsbacheloruddannelser inden for
områderne naturvidenskab, teknologi, ingeniørvidenskab og matematik (STEM-området) af hensyn til både ar-
bejdsmarkedets behov og rekruttering af kvalificerede ansøgere til de engelsksprogede kandidatuddannelser,
der udbydes af universiteterne, inden for STEM-området.
Med venlig hilsen
Lone Vestergaard
Studiechef
 L 59 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
2476067_0023.png
Uddannelses- og Forskningsministeriet
Jura
Børsgade 4
1015 København K
[email protected]
Høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af lov om er-
hvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser (Re-
gulering af udbuds- og undervisningssprog på erhvervs-
akademi- og professionsbacheloruddannelser)
Akademikerne har fra Uddannelses- og Forskningsministeriet modtaget
udkast til forslag til lov om ændring af lov om erhvervsakademiuddan-
nelser og professionsbacheloruddannelser til høring. Akademikerne har
udsendt udkastet til høring i medlemsorganisationerne og skal på den
baggrund fremkomme med bemærkninger.
Lovforslaget betyder, at erhvervsakademi- og professionsbachelorud-
dannelser fremover kun udbydes på dansk, dog med enkelte undtagel-
ser. Forslaget til lovændringen har baggrund i den stigende udgift til
studerende fra andre EU-lande, som har ret til SU, når de studerer i
Danmark og som kun i ringe grad finder beskæftigelse i Danmark efter
afsluttet uddannelse.
Akademikerne finder det afgørende, at erhvervsakademierne og profes-
sionshøjskolerne fremover sikres andre og bedre muligheder for at ska-
be et internationalt perspektiv i uddannelserne, herunder hvordan det
tværnationale aspekt sikres i uddannelserne.
I det lys skal Akademikerne opfordre til, at der ses på uddannelsesinsti-
tutionernes muligheder for udveksling, idet Akademikerne skal foreslå,
at man fjerner kravet om balance mellem, hvor mange studerende ud-
dannelsesinstitutionen sender på udveksling, og hvor mange de modta-
ger. Man kunne ligeledes øge muligheden for udveksling til 30 ECTS så-
ledes, at uddannelsesinstitutionen på den måde kan få en større volu-
men af internationale studerende, som bidrager til et mere internationalt
perspektiv i uddannelserne.
Bæredygtighed og den grønne omstilling er centralt i disse år, og det
kan ikke løses i Danmark af danskere alene. I eksempelvis byggeriet er
det internationale samarbejde afgørende, fordi opgaver/projekter, mate-
rialer, løsninger, teknikker og arbejdskraft i højere grad udvikles og an-
vendes på tværs af landegrænser.
Den 1. september 2021
Sagsnr. S-2021-1012
Dok.nr. D-2021-41605
bba/yk
AKADEMIKERNE
THE DANISH CONFEDERATION
OF PROFESSIONAL ASSOCIATIONS
Nørre Voldgade 29, 2. sal
DK
–
1358
København K.
T
E
W
+45 3369 4040
[email protected]
www.ac.dk
 L 59 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
Side 2 af 2
Ved at lukke de engelsksprogede udbud af bygningskonstruktøruddan-
nelsen bliver vi derfor helt konkret dårligere til at tale byggeri internati-
onalt, og vi bliver dårligere til at lave gode internationale løsninger. Bå-
de når udenlandske firmaer løser opgaver i Danmark, og når danske
virksomheder byder på og løser opgaver ude i verden.
Ved ikke at have den internationale linje af uddannelsen bliver udsynet
og samarbejdet stækket. De internationale studerende er i årerne rejst
hjem med uddannelsens øje for danske standarder og løsninger, og er
derfor blevet fremtidige kunder og stærke samarbejdspartnere. Ikke
mindst ift. de løsninger som handler om netop bæredygtighed og den
grønne omstilling. Det er nødvendigt, hvis man gerne vil have et ek-
sporteventyr ud af netop den grønne omstilling.
Akademikerne skal derfor opfordre til, at listen over uddannelser der
undtages, tages op til fornyet overvejelse.
Med venlig hilsen
Birgit Bangskjær
D: 22495855
E: [email protected]
 L 59 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
2476067_0025.png
Høringssvar om Lov om ændring af lov om erhvervs-
akademiuddannelser og professionsbacheloruddan-
nelser (Regulering af udbuds- og undervisningssprog
på erhvervsakademi- og professionsbacheloruddan-
nelser)
Danske Erhvervsakademier takker for muligheden for at kommentere lovforslaget om
regulering af udbud- og undervisningssprog på erhvervsakademi- og professionsbache-
loruddannelserne.
Den politiske aftale om nedlæggelse af engelsksprogede uddannelser på erhvervsaka-
demierne og professionshøjskolerne og heraf følgende lovændring ændrer disse insti-
tutioners vilkår for at tilbyde udveksling betragteligt. Med lovforslaget kan uddannel-
serne med få undtagelser kun udbydes på dansk, dog vil ministeren kunne godkende
engelsksprogede fagelementer, så det fortsat skal være muligt at modtage udvekslings-
studerende.
Lovforslaget vil medføre, at de internationale miljøer, partnerskaber og samarbejder,
erhvervsakademierne har opbygget gennem årene, i stor stil ikke længere vil kunne
fastholdes, og der er stor risiko for at det vil blive tæt på umuligt at tilbyde udveksling
på erhvervsakademierne. Hvis erhvervsakademierne skal udbyde udvekslingspakker på
engelsk parallelt med undervisningen på dansk, vil det blive meget omkostningstungt,
og vil kun være bæredygtigt på ganske få, store uddannelser. Danske Erhvervsakade-
mier forventer derfor en kraftig reduktion i internationale aktiviteter fremover, og det
vil stille de studerende på uddannelserne ringere end på andre uddannelser, da de ikke
længere vil få mulighed for at opnå internationale kompetencer. Det vil særligt ramme
små udbudssteder uden for København og Aarhus, men også små udbud i de store
byer. Hvis der fortsat skal være udveksling på erhvervsakademierne, skal der findes fi-
nansiering, og en række barrierer skal ryddes af vejen, herunder kravet om balance
mellem ind- og udgående studerende.
Erhvervsakademiernes internationale miljø
Erhvervsakademierne har gennem mange år opbygget et internationalt miljø, hvor en-
gelsksprogede udbud har givet mulighed for at indgå internationale partnerskaber og
1. september 2021
Danske
Erhvervsakademier
Nansensgade 19
1366 København K
www.dkea.dk
Sagsbehandler
Jo Kjærsgaard
Chefkonsulent
Telefon: 51859560
E-post: [email protected]
Side 1 af 4
 L 59 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
udvekslingsaftaler. De internationale studerende har desuden bidraget positivt i forhold til de danske stu-
derende, hvor et internationale studiemiljø aktivt har bidraget til
Internationalisation At Home
og har moti-
veret en stigende interesse for udvekslingsophold fra danske studerende. De engelsksprogede udbud og
deraf følgende samarbejdsaftaler har også været grobund for samarbejdsaftaler om forsknings- og udvik-
lingsprojekter samt udveksling af undervisere (staff mobility). Det bidrager til undervisernes og dermed ud-
dannelsernes videngrundlag og dermed kvalitet. Jf. bekendtgørelsen om stillingsstrukturen på erhvervsaka-
demierne er det også et krav til lektorforløb at
For at styrke uddannelsernes internationale dimension skal
planen desuden indeholde relevante internationale opgaver og aktiviteter. Det er institutionens ansvar at
stille rammer til rådighed, der muliggør internationale opgaver og aktiviteter.
Mulighed for at indgå i et internationalt miljø og for at kunne komme på udveksling er attraktivt for unge,
der står over for uddannelsesvalg, og er med til at højne uddannelsernes kvalitet, og erhvervsakademierne
uddanner til det private arbejdsmarked, der i høj grad efterspørger internationale kompetencer.
Forskelsbehandling og uklare undtagelser
Kravet om at udbuddene skal være på dansk omfatter kun erhvervsakademierne og professionshøjsko-
lerne. Danske studerende på videregående uddannelsesinstitutioner bliver dermed stillet meget forskelligt i
forhold til internationalisering alt efter hvilken institutionstype, de optages på. De danske studerende må få
oplevelsen af, at lighedsgrundsætningen ikke nødvendigvis gælder – udvekslingsmuligheder er ikke ens,
selvom de studerende skulle være i nøjagtigt samme situation på deres respektive institutioner.
Hertil kommer, at undtagelserne fra kravet om at udbyde uddannelserne på dansk er alt for uklare, og at de
virker arbitrære. Flere af erhvervsakademiernes uddannelser kunne således ud fra kriterierne have været
på listen. Det er desuden stort set umuligt at få en anden uddannelse på listen, også selvom den falder in-
den for kriterierne.
Danske Erhvervsakademier finder det desuden problematisk, at de internationale studerende på erhvervs-
akademiuddannelserne ikke får mulighed for at færdiggøre deres uddannelse på professionsbachelorni-
veau. Det fremgår af den politiske aftale, at den ikke stiller nuværende studerende ringere, men de interna-
tionale studerende har ofte en forventning om at fortsætte til professionsbachelorniveau, selvom de ikke
har retskrav på optagelse, da det toårige erhvervsakademiniveau ikke er kendt eller anerkendt i resten af
Europa.
Varslingen er for kort
Det er desuden meget bekymrende, at nedlæggelsen af de engelsksprogede uddannelser sker med så kort
varsel. Det giver erhvervsakademierne meget kort tid til at indrette sig efter de nye vilkår og opbygge nye
modeller for udveksling. Det kan betyde, at betydningsfulde aftaler med partnere i andre lande må opsiges,
fordi erhvervsakademierne ikke kan leve op til aftalerne, eller at partnerne ikke længere finder erhvervs-
akademierne attraktive som partnere med de begrænsede muligheder.
Erasmus
Når institutionerne skal indrette sig på at agere i en ny virkelighed, er det vigtigt, at forudsætningerne her-
for i så vidt omfang som muligt udarbejdes i anerkendelse af, at institutionerne skal agere i forhold til euro-
pæiske og globale uddannelsesinstitutioner. Disse skal kunne se en fordel i et nyt/fortsat samarbejde med
de pågældende danske institutioner. Det er derfor afgørende, at de centrale principper i Erasmus program-
met medtænkes, herunder: forskellige mobilitetsformer, fuld anerkendelse og gensidighed og forpligtelser i
inter-institutionelle samarbejder/-aftaler. Dette fremgår tydeligt af det ERASMUS+ Charter, erhvervsakade-
mierne er blevet tildelt, og som de er forpligtet til at leve op til. Hvis man ikke kan indfri Charteret, er man
ikke berettiget til at modtage bevillinger, og dermed smuldrer det økonomiske fundament for udveksling.
Side 2 af 4
 L 59 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
Der er med det nye Erasmusprogram afsat flere midler end nogensinde til udveksling, og der er et særligt
fokus på inklusion med det formål at sikre udvekslingsmuligheder for grupper af studerende, der ellers har
været afskåret fra dette. Det gælder studerende med funktionsnedsættelse, men også studerende med
børn eller på uddannelser uden tradition for udveksling. Erhvervsakademierne vil gerne leve op til intentio-
nerne og bidrage på vegne af Danmark, men vil få svært ved det med de nye vilkår. Vi vil givetvis komme til
at afskære en række studerende fra muligheden som følge af de nye rammevilkår.
Forudsætninger for fortsat udveksling
Danske Erhvervsakademier er glade for, at muligheden for at udbyde fagelementer på engelsk er til stede.
På trods heraf imødeser vi en række barrierer for at gennemføre udveksling i praksis. Det er derfor vigtigt,
hvordan loven udmøntes, og der er brug for, at modellerne for udveksling er rummelige, da der kan være
brug for forskellige løsninger på forskellige uddannelser og akademier. Der er således en række forudsæt-
ninger, der skal være til stede, og barrierer, der skal ryddes ad vejen.
-
For at være attraktive for partnere skal man udbyde mindst 40 ECTS-point på engelsk pr. udveks-
lingspakke. Indkomne studerende skal have et reelt valg, hvis dele af udvekslingspakken er på for
højt eller lavt niveau, eller de allerede har haft faget. Det vil for erhvervsakademierne betyde, at en
udvekslingspakke skal kunne sammensættes af både obligatoriske og valgfri fagelementer. Det vil
også kun kunne lade sig gøre, hvis en pakke kan sammensættes af fag på tværs af uddannelser. El-
lers vil der være for lille volumen, men det vil være logistisk svært.
Det er desuden en nødvendighed, at der bliver mulighed for at udbyde dele af en dansksproget ud-
dannelse på engelsk. Hvis der er krav om, at de engelsksprogede elementer er valgfri, så man reelt
skal udbyde fagelementerne på både dansk og engelsk, vil det ikke være økonomisk muligt, bortset
fra på enkelte store uddannelser. Danske Erhvervsakademier vil derfor også foreslå, at der bliver
mulighed for at tilbyde engelskkurser til de studerende, der ikke har de sproglige forudsætninger
ved studiestart, så de opnår mulighed for at følge dele af undervisningen på engelsk. Danske Er-
hvervsakademier ser dog et dilemma i, at nogle studerende vil fravælge en uddannelse med fagele-
menter på engelsk, mens andre vil fravælge en uddannelse uden mulighed for internationale ele-
menter.
Mobilitetsbalanceprincipperne/-reglerne skal annulleres for sektoren med lovens ikrafttrædelse.
Sektoren finder det ikke rimeligt at reglerne skal gøres gældende, når vi ikke har samme mulighe-
der som andre i sektoren, f.eks. universiteter, for at skabe et uddannelsestilbud for den indgående
mobilitet. Hvis mobilitetsbalanceprincippet fastholdes vil et sandsynligt worst case scenarie være,
at den udgående mobilitetsmulighed for erhvervsakademi- og professionsbachelorstuderende de
facto vil ophøre som en reel mulighed for den studerende.
Der er desuden også en barriere, at der i forslag til ny eksamensbekendtgørelse (sendt i høring til
erhvervsakademierne den 21. maj 2021) i § 23 er lagt op til, at alle eksaminer uden undtagelse af-
vikles på uddannelsens udbudssprog (dvs. dansk). Der er i bestemmelsen beskrevet, at der kan gø-
res undtagelser fra udbudssproget, såfremt formålet med eksamen helt eller delvist angår sproglige
færdigheder i et bestemt sprog. Det skal derfor fremgå af eksamensbekendtgørelsen, at eksamen
kan foregå på det sprog, der er undervisningssproget.
-
-
-
Finansiering
Det vil uden tvivl blive dyrere for erhvervsakademierne at drive udveksling under de nye rammevilkår, og
det er derfor vigtigt, at der sker en økonomisk kompensation. Internationaliseringstaxametret blev skåret
med 25 % for et par år siden, og vil ikke kunne dække udviklingen og driften af udvekslingspakker. Det er
derfor vigtigt, at der følger finansiering med, hvis det skal være muligt at sikre udveksling på erhvervsakade-
mierne fremover.
Side 3 af 4
 L 59 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
Danske Erhvervsakademier står til rådighed for uddybning af høringssvaret og ser frem til en konstruktiv
dialog med Uddannelses- og Forskningsministeriet i den nærmeste fremtid om udmøntningen af lovforsla-
get, og hvordan barriererne for udveksling kan overkommes.
Venlig hilsen
Niels Egelund
Formand for rektorkollegiet
Eva Valcke
Formand for internationalt udvalg
Side 4 af 4