Uddannelses- og Forskningsudvalget 2021-22
L 59 Bilag 1
Offentligt
2476066_0001.png
Notat
Modtager(e)
> Uddannelses- og Forskningsudvalget
Kommenteret høringsnotat vedrørende forslag til lov om ændring af
lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddan-
nelser (Regulering af udbuds- og undervisningssprog på erhvervsaka-
demi- og professionsbacheloruddannelser)
Uddannelses- og Forskningsministeriet har den 5. august 2021 udsendt det oven-
nævnte udkast til lovforslag blandt relevante institutioner og organisationer. Hørin-
gen har også været offentliggjort på Høringsportalen.
10. september 2021
Ved høringsfristens udløb den 2. september 2021, kl. 14, var der indkommet 17
høringssvar, hvoraf 11 indeholder indholdsmæssige bemærkninger.
I dette notat gives et kort resumé af de væsentligste bemærkninger.
1. Generelle bemærkninger
Fem høringsparter
Danske Erhvervsakademier, Danske Professionshøjskoler,
IDA, AC
og
StudenterforumUC
er negative eller overvejende negative over for
lovforslaget.
Fire høringsparter
Danske Universiteter, Danmarks Tekniske Universitet, Aalborg
Universitet
samt
Danske SoSu-skoler
og
Danske SoSu-skoler-Bestyrelserne
er
positive eller overvejende positive over for lovforslaget.
2. Regulering af udbudssprog på erhvervsakademi- og professionsbachelor-
uddannelser
Danske Professionshøjskoler
finder, at beslutningen om at lukke størstedelen af de
engelsksprogede uddannelser på professionshøjskolerne kan vanskeliggøre arbej-
det med at sikre dimittendernes brede arbejdsmarkedskompetencer, fx i forhold til
at indgå i internationale samarbejdsrelationer og partnerskaber. Derudover indebæ-
rer lukningen af de engelsksprogede udbud en risiko for yderligere mangel på ar-
bejdskraft for de små og mellemstore virksomheder.
Danske Professionshøjskoler
finder derudover, at de danske studerende på de en-
gelsksprogede udbud vil få mindre berøring med og forståelse for det internationale
arbejdsmarked, som de vil blive en del af i fremtiden. Reduktionen af de engelske
udbud kan også få betydning for professionshøjskolernes faglige miljøer.
Danske Erhvervsakademier
bemærker, at kravet om udbud på dansk kun omfatter
erhvervsakademierne og professionshøjskolerne, og at danske studerende på vi-
deregående uddannelsesinstitutioner dermed stilles meget forskelligt i forhold til in-
ternationalisering alt efter hvilken institutionstype, de optages på.
DI
finder det drastisk at lukke muligheden for at udbyde engelsksprogede erhvervs-
akademi- og professionsbacheloruddannelser i et samfund, der i stadig stigende
grad bliver internationalt.
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Jura
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
2021 - 3469
Side 1/6
L 59 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
2476066_0002.png
Ministeriet
bemærker, at baggrunden for lovforslaget er den politiske aftale af 25.
juni 2021 mellem regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Soci-
alistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance om reduktion af
engelsksprogede videregående uddannelser. Aftalen har til formål at nedbringe SU-
udgifterne til vandrende arbejdstagere ved at reducere tilgangen til engelskspro-
gede uddannelser. Som følge af et stigende optag på de engelsksprogede uddan-
nelser er SU-udgifterne til EU/EØS-borgere med status som vandrende arbejdsta-
gere steget betydeligt de senere år. Til trods for flere tiltag med henblik på at stoppe
stigningen i udgifterne forventes udgifterne at stige yderligere i de kommende år
(ca. 576 mio. kr. i 2025).
Ministeriet
bemærker endvidere, at det fremgår af den politiske aftale, at aftalepar-
tierne noterer sig, at der på de engelsksprogede erhvervsakademi- og professions-
bacheloruddannelser går en meget stor andel engelsksprogede studerende (72
pct.), og at de studerende her kun i ringe omfang finder beskæftigelse i Danmark
efter afsluttet uddannelse (21 pct.). Det fremgår endvidere, at aftalepartierne derfor
er enige om, at SU-udgifterne nedbringes ved, at engelsksprogede erhvervsaka-
demi- og professionsbacheloruddannelser lukkes eller omlægges, således at disse
som udgangspunkt skal udbydes på dansk.
Med henvisning til Danske Erhvervsakademiers høringssvar, jf. side 1, skal
mini-
steriet
bemærke, at den foreslåede ordning i lovforslaget ikke kun omfatter er-
hvervsakademier og professionshøjskoler, men omfatter alle institutioner der udby-
der erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, herunder
også universiteter.
Danske Professionshøjskoler
foreslår, at der etableres en mulighed for, at stude-
rende, der senest d. 1. september 2021 er indskrevet på en erhvervsakademiud-
dannelse, kan optages på en engelsksproget top up-uddannelse senest 1. septem-
ber 2023, således at studerende, der er gået i gang med en engelsksproget er-
hvervsakademiuddannelse med forventning om at kunne færdiggøre en uddan-
nelse på niveau 6 i den europæiske kvalifikationsramme, ikke afskæres denne mu-
lighed.
Danske Erhvervsakademier
finder det problematisk, at de internationale studerende
på erhvervsakademiuddannelserne ikke får mulighed for at færdiggøre deres ud-
dannelse på professionsbachelorniveau. Det fremgår af den politiske aftale, at den
ikke stiller nuværende studerende ringere, men de internationale studerende har
ofte en forventning om at fortsætte til professionsbachelorniveau, selvom de ikke
har retskrav på optagelse, da det toårige erhvervsakademiniveau ikke er kendt eller
anerkendt i resten af Europa.
Ministeriet
bemærker, at lovforslaget indebærer, at der konkret undtages fem pro-
fessionsbacheloruddannelser tilrettelagt som selvstændige overbygningsuddannel-
ser (top-up), jf. lovforslagets bilag 1, men at personer, der er optaget på en erhvervs-
akademiuddannelse, ikke har et retskrav på optagelse på en professionsbachelor-
uddannelse (top-up), og at det ikke indgår i den politiske aftale af 25. juni 2021, at
professionsbacheloruddannelser (top-up) generelt skal undtages fra den foreslåede
ordning.
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Side 2/6
L 59 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
2476066_0003.png
Danske Professionshøjskoler
finder, at der for ingeniøruddannelserne er en særlig
problematik, idet engelsksprogede uddannelser, som udbydes under samme be-
kendtgørelse på både universiteter og professionshøjskoler, lukkes på professions-
højskolerne. Det giver en skævvridning i mulighederne for at opretholde et stærkt
fagligt miljø på professionshøjskolernes ingeniøruddannelser. Samtidig videreud-
danner mange af professionshøjskolernes diplomingeniører sig på universitetet, og
en del af fødekæden til universiteternes civilingeniøruddannelser forsvinder såle-
des.
IDA
bemærker, at der er mangel på ingeniører i Danmark, og at internationale stu-
derende kan være med til at afhjælpe manglen.
IDA
finder det beklageligt, at ikke
alle de nuværende diplomingeniøruddannelser på engelsk fortsat kan udbydes på
engelsk, og at der burde være fokus være på fastholdelse frem for begrænsning.
Ministeriet
bemærker, at lovforslaget indebærer, at der konkret undtages seks for-
skellige ingeniøruddannelser, jf. lovforslagets bilag 1, men at det ikke indgår i den
politiske aftale af 25. juni 2021, at ingeniøruddannelser generelt undtages fra den
forslåede ordning.
Herudover bemærker
ministeriet,
at det følger af den politiske aftale af 25. juni
2021 (pkt. 13 og 14), at der etableres en beskæftigelsesbonus fra og med 2025 til
de institutioner, som øger beskæftigelsen for de engelsksprogede studerende, der
fortsat uddanner sig i Danmark efter reduktionerne.
Med henvisning til Danske Professionshøjskolers høringssvar, jf. ovenfor, skal
mi-
nisteriet
bemærke, at den foreslåede ordning i lovforslaget omfatter alle institutio-
ner der udbyder erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser,
herunder også universiteter.
3. Konkrete undtagelser
DI
finder det positivt, at lovforslaget undtager enkelte uddannelser grundet gode
beskæftigelsesmuligheder og en lokal efterspørgsel.
DI
vurderer, at det er beskæf-
tigelsesmulighederne, der burde være afgørende for evt. at omlægge eller lukke
uddannelser. Samtidigt finder
DI
det positivt, at der er mulighed for at undtage yder-
ligere uddannelser, såfremt der skulle opstå regionale rekrutteringsbehov i virksom-
hederne.
Danske Erhvervsakademier
finder, at undtagelserne fra kravet om at udbyde ud-
dannelserne på dansk er alt for uklare, og at de virker arbitrære. Flere af erhvervs-
akademiernes uddannelser kunne således ud fra kriterierne have været på listen.
Danske Erhvervsakademier
vurderer endvidere, at det stort set vil være umuligt at
få en anden uddannelse på listen, også selvom den falder inden for kriterierne.
Akademikerne
bemærker, at bæredygtighed og den grønne omstilling er centralt i
disse år, og det kan ikke løses i Danmark af danskere alene.
Akademikerne
skal
derfor opfordre til, at listen over uddannelser, der undtages, tages op til fornyet over-
vejelse.
DTU, AAU
og
Danske Universiteter
bifalder, at det fortsat er muligt i særlige tilfælde
at udbyde engelsksprogede erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Side 3/6
L 59 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
2476066_0004.png
og også godkende nye udbud på et andet sprog end dansk bl.a. af hensyn til ar-
bejdsmarkedets behov inden for STEM-området.
Ministeriet
bemærker, at der med de konkret undtagne udbud af erhvervsakade-
miuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovforslagets bilag 1, er tale
om en nærmere udmøntning af den politiske aftale af 25. juni 2021, der indeholder
en angivelse af de konkret undtagne fagområder på specifikke uddannelsesinstitu-
tioner og udbudssteder.
Ministeriet
bemærker endvidere, at det anføres i den politiske aftale, at undtagel-
serne er foretaget på baggrund af en politisk helhedsvurdering med vægt på føl-
gende kriterier: De engelsksprogede studerende på fagområdet har god beskæfti-
gelse, uddannelsen er unik, uddannelsen/fagområdet har en væsentlig betydning
for udbudsstedet, uddannelsen/fagområdet har en særlig betydning for det regio-
nale arbejdsmarked, samt at uddannelsen/fagområdet vil være vanskelig at opret-
holde på dansk, f.eks. pga. sin geografiske placering. De undtagne uddannelses-
udbud er udvalgt inden for en overordnet ramme svarende til ca. 650 studiepladser.
Herudover bemærker
ministeriet,
at uddannelses- og forskningsministeren med
den foreslåede bemyndigelse i lovforslagets § 7, stk. 3, i helt særlige tilfælde og hvis
der i øvrigt er væsentlige grunde hertil, vil kunne godkende, at et udbud af en er-
hvervsakademiuddannelse eller professionsbacheloruddannelse, der ikke er omfat-
tet af bilag 1, kan udbydes på et andet sprog end dansk.
Ministeriet
vil følge udvik-
lingen og på den baggrund tage initiativ til eventuelt at bringe den foreslåede be-
stemmelse i anvendelse, herunder f.eks. hvis der forventes at være behov for fær-
diguddannede fra uddannelsen.
4. Uddannelseselementer med et undervisningssprog, der afviger fra uddan-
nelsens udbudssprog
Danske Professionshøjskoler
finder, at der rejser sig et dilemma mellem hensynet
til at fastholde mulighederne for international uddannelse, jf. § 8 i lov om erhvervs-
akademiuddannelser og professionsbacheloruddannelse, og hensynet til fortsat at
sikre, at studerende med adgangsgrundlag i form af en EUD har adgang til erhvervs-
akademi- og professionsbacheloruddannelserne.
I forlængelse heraf foreslår
Danske Professionshøjskoler,
at ministeren ved fast-
læggelse af de nærmere regler for uddannelseselementer med et andet undervis-
ningssprog end uddannelsens udbudssprog forholder sig til, hvordan institutionerne
fremover kan sikre opfyldelsen af lovens § 8 og samtidig undgå, at skabe systemi-
ske barrierer for uddannelsessøgende med en EUD-baggrund.
Danske Erhvervsakademier
er glade for, at muligheden for at udbyde fagelementer
på engelsk er til stede, men imødeser en række barrierer for at gennemføre udveks-
ling i praksis.
Danske Erhvervsakademier
finder det derfor vigtigt, at der ved ud-
møntning af loven tages højde for, at modellerne for udveksling bliver rummelige,
for at kunne tilbyde attraktive udvekslingsforløb, herunder f.eks. at det skal være
muligt at udbyde mindst 40 ECTS-point på engelsk pr. udvekslingspakke, og at de
indkomne studerende skal have et reelle valgmuligheder.
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Side 4/6
L 59 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
2476066_0005.png
Danske Erhvervsakademier
anfører, at det er nødvendigt, at der bliver mulighed for
at udbyde dele af en dansksproget uddannelse på engelsk. Hvis der er krav om, at
de engelsksprogede elementer er valgfri, så man reelt skal udbyde fagelementerne
på både dansk og engelsk, vil det ikke være økonomisk muligt, bortset fra på enkelte
store uddannelser.
Danske Erhvervsakademier
foreslår derfor, at der bliver mulig-
hed for at tilbyde engelskkurser til de studerende, der ikke har de sproglige forud-
sætninger ved studiestart.
Akademikerne
finder det afgørende, at erhvervsakademierne og professionshøjsko-
lerne fremover sikres andre og bedre muligheder for at skabe et internationalt per-
spektiv i uddannelserne, og opfordrer herunder til at øge muligheden for udveksling
således, at uddannelsesinstitutionen kan få en større volumen af internationale stu-
derende, som bidrager til et mere internationalt perspektiv i uddannelserne.
DI
finder det positivt, at der fortsat vil være muligheder for tilvalgsfag i engelsk, så
der fremadrettet er mulighed for udveksling.
DTU
bifalder, at der fastsættes regler, som muliggør, at der fortsat kan indgå en-
gelsksprogede elementer på erhvervsakademi- og diplomingeniøruddannelserne,
idet DTU uddanner diplomingeniører, der skal kunne opnå ansættelse i virksomhe-
der, som opererer både nationalt og internationalt med engelsk som arbejdssprog.
Ministeriet
bemærker, at det med den politiske aftale af 25. juni 2021 forudsættes,
at der fortsat er mulighed for, at studerende på erhvervsakademierne og professi-
onshøjskolerne kan deltage i udveksling, og at aftalepartierne er enige om, at det i
højere grad skal være muligt at udbyde engelsksprogede fagelementer som en del
af dansksprogede erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser, og at
dette skal afspejles i lovgivningen.
Ministeriet
bemærker, at det anføres i den politiske aftale af 25. juni 2021, at Ud-
dannelses- og Forskningsministeriet fastlægger de konkrete rammer for brugen af
andre sprog på dansksprogede udbud efter dialog med institutionerne og under
hensyntagen til, at der ikke laves systematiske barrierer for studerende fra erhvervs-
uddannelserne. Det er i forlængelse heraf ministeriets opfattelse, at de studerende
skal have de nødvendige faglige forudsætninger for at gennemføre uddannelsen på
optagelsestidspunktet.
5. Overgangsordninger og øvrige forhold for studerende
Danske Professionshøjskoler
bemærker, at det følger af lovforslaget, at studerende,
der den 1. januar 2022 er optaget på en engelsksproget uddannelse, som ikke frem-
går af bilag 1, har ret til at færdiggøre uddannelsen i henhold til reglerne for uddan-
nelsen og på det sprog, som uddannelsen blev udbudt på, da den studerende blev
optaget på uddannelsen. Disse studerende vil dermed have adgang til at søge be-
grundet orlov på lige fod med øvrige studerende, hvilket i henhold til reglerne for
uddannelsen vil indebære, at de som udgangspunkt har frem til seneste afslutnings-
tidspunkt til at færdiggøre uddannelsen og, at en periode med begrundet orlov for-
længer dette tidspunkt.
Danske Professionshøjskoler
bemærker, at professionshøjskolerne således kan
komme i en situation, hvor enkelte studerende bliver væsentligt forsinket, og hvor
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Side 5/6
L 59 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
2476066_0006.png
der på grund af lukningen af de engelsksprogede udbud ikke er nye hold på et la-
vere semester, som de pågældende studerende kan flyttes til.
Danske Professions-
højskoler
foreslår derfor, at der fastsættes regler, som regulerer, hvornår uddannel-
ser omfattet af lovforslaget senest skal være afsluttet.
Ministeriet
bemærker, at den politiske aftale af 25. juni 2021 ikke lægger op til at
forringe studerendes ret til at holde orlov, som er begrundet i barsel, adoption eller
indkaldelse til værnepligtstjeneste
hverken generelt eller for studerende på er-
hvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser udbudt på engelsk
ligesom
aftalen heller ikke lægger op til at ændre reglerne om den maksimale tidsmæssige
ramme for erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser. Regler herom er
fastlagt i bekendtgørelse nr. 15 af 9. januar 2020 om erhvervsakademiuddannelser
og professionsbacheloruddannelser.
6. Øvrige forhold
Danske Erhvervsakademier
anfører, at det uden tvivl vil blive dyrere for erhvervs-
akademierne at drive udveksling under de nye rammevilkår, og det er derfor vigtigt,
at der sker en økonomisk kompensation.
Danske Erhvervsakademier
anfører vi-
dere, at internationaliseringstaxametret blev skåret med 25 % for et par år siden, og
ikke vil kunne dække udviklingen og driften af udvekslingspakker, hvorfor det er
vigtigt, at der følger finansiering med, hvis det skal være muligt at sikre udveksling
på erhvervsakademierne fremover.
Ministeriet
bemærker, at det følger af den politiske aftale af 25. juni 2021 (pkt. 11-
14), at der etableres en midlertidig kompensationsordning for de mest berørte insti-
tutioner til og med 2025, og at der etableres en beskæftigelsesbonus fra og med
2025 til de institutioner, som øger beskæftigelsen for de engelsksprogede stude-
rende, der fortsat uddanner sig i Danmark efter reduktionerne. Herudover lægger
aftalen ikke op til ændringer i de omhandlede institutioners økonomiske vilkår.
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Side 6/6