Det næste punkt på dagsordenen er:

9) 1. behandling af lovforslag nr. L 59:

Forslag til lov om ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser. (Regulering af udbuds- og undervisningssprog på erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser).

Af uddannelses- og forskningsministeren (Jesper Petersen).

(Fremsættelse 10.11.2021).

Forhandlingen er åbnet. Vi går først til Socialdemokraternes ordfører, og det er fru Ida Auken. Værsgo.

Mange tak. Lovforslaget her er en udløber af den politiske aftale om reduktion af engelsksprogede videregående uddannelser, som vi indgik sammen med Venstre, Dansk Folkeparti, SF, Liberal Alliance og De Konservative den 25. juni i år. Baggrunden for hele den her problemstilling er en dom fra EU-Domstolen, som slår fast, at EU-borgere med status som vandrende arbejdstagere, der uddanner sig i Danmark, har ret til sociale ydelser som f.eks. su. For at have styr på su-udgifterne til EU-borgere aftalte partierne i su-forligskredsen i 2013 et loft for udgifterne på 449 mio. kr. om året. I de senere år er su-udgifterne til udenlandske studerende steget og har for længst overskredet det aftalte loft. I de kommende år forventes udgifterne at stige yderligere.

Vi har længe diskuteret frem og tilbage, hvad vi kan stille op, for på den ene side har vi jo stor glæde af internationale studerende og den faglige dynamik, der opstår gennem udveksling af viden og studerende på tværs af landegrænser, og danske virksomheder har glæde af et større rekrutteringsgrundlag. På den anden side ser vi, at for få udenlandske studerende kommer i beskæftigelse i Danmark, ikke mindst på de uddannelser, vi diskuterer i dag, hvor det er omkring hver femte. Og skal vi opretholde et generøst su-system, som giver unge uanset social baggrund mulighed for at tage en uddannelse, må vi have kontrol med, hvor mange der har adgang til su'en.

På den baggrund mener vi, at den aftale, vi har indgået, er et fornuftigt kompromis. Først og fremmest vil erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser fremover som hovedregel kun blive udbudt på dansk. Dog vil visse konkrete udbud af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser blive undtaget fra hovedreglen, så udvalgte uddannelser fremover kan udbydes på engelsk. Og uddannelses- og forskningsministeren vil løbende kunne godkende, at en erhvervsakademiuddannelse eller professionsbacheloruddannelse kan udbydes på et andet sprog end dansk. Samtidig vil uddannelses- og forskningsministeren få mulighed for at fastsætte regler om uddannelseselementer, der udbydes på andre sprog. Det giver institutionerne mulighed for fortsat at indgå aftaler om udveksling med uddannelsesinstitutioner i udlandet.

Samlet set er det en fornuftig løsning på et svært og kompliceret problem, som vi er glade for at der er bred opbakning til i Folketinget. Og Socialdemokratiet bakker selvfølgelig også op om forslaget.

Tak for det. Der er et par korte bemærkninger, og den første er fra fru Lotte Rod. Værsgo.

Det her forslag gør jo rigtig ondt på en række provinsbyer, og der er udbudssteder, hvor det bliver svært at få det til at hænge sammen, hvis ikke man må have de internationale studerende. Derfor vil jeg gerne spørge Socialdemokratiet om noget: Hvor mange udbudssteder kan I leve med lukker som følge af den her lov?

Ordføreren.

Vi har jo faktisk til den her lov lavet økonomiske og forskellige andre kompenserende tiltag, som skal sikre, at rammes over 5 pct., gives der faktisk et økonomisk tilskud, og det håber jeg selvfølgelig betyder, at der ikke skal lukkes nogen uddannelser i stor stil på den her baggrund.

Fru Lotte Rod.

Men jeg prøver lige igen: Hvor mange udbudssteder kan Socialdemokratiet leve med lukker som følge af den her lov?

Ordføreren.

Det har jeg ikke tænkt mig at stå og sætte et tal på, for det her handler om at sørge for, at vi ikke sender penge til studerende, der ikke bliver i Danmark. Man kunne også spørge om: Hvor mange su-modtagere fra andre lande, der ikke bliver i Danmark og arbejder, kan Radikale leve med kommer til Danmark?

Så er det fru Katrine Robsøe. Værsgo.

Det er jo meget sjovt, at det her er et element i en finansiering af en anden aftale, hvor man fra Socialdemokratiets side stort proklamerer, at man rigtig gerne vil sikre, præcis som rigtig mange af os andre, at der er uddannelser i hele landet. Problemet er bare, at man, når man laver den her aftale med at lukke så mange af vores engelsksprogede erhvervsøkonomi- og professionshøjskoleuddannelser ude i landet, ja, stort set alle, så kommer til at sætte de små udbudssteder under et enormt pres, fordi hele elevgrundlaget ligger i, at man også kan trække på at have engelsksprogede klasser, så man nemlig kan have underviserkompetencer til at holde udbudsstedet oppe at køre.

Så derfor vil jeg rent faktisk gerne spørge, om Socialdemokratiet kan garantere, at der ikke er nogen udbudssteder, der kommer til at dreje nøglen om, fordi man har lavet den her lov.

Ordføreren.

Det lyder jo, som om Radikale Venstre ikke forstår intentionen med det her forslag, for det handler ikke om at gøre livet svært for de her uddannelser. Det handler om, at vi i øjeblikket betaler for en stor gruppe mennesker, der kommer til Danmark og tager en uddannelse og får su og så ikke bliver her og arbejder. Det er omkring hver femte af dem, der kommer på de her uddannelser, der bliver i Danmark og arbejder, og jeg har ikke hørt Radikales svar. Det var jo sådan set en radikal minister, der gik ind og lovede, at det ikke skulle overstige 449 mio. kr.

Så jeg kunne jo spørge: Hvad er det egentlig, Radikale foreslår vi skal gøre, som er bedre end den her løsning?

Fru Katrine Robsøe.

Det må jeg så svare på, når jeg indtager talerstolen. Så kan den socialdemokratiske ordfører jo spørge tilbage.

Jeg vil sådan set godt vide, om man fra Socialdemokratiets side kan garantere, at det her lovforslag ikke kommer til at lukke uddannelsesinstitutioner ude i landet.

Ordføreren.

Vi har i det her forslag gjort, hvad vi kunne, for at sikre, at der ikke lukker uddannelser. Hvis man mister over 5 pct. af sit grundlag, kommer der et økonomisk tilskud, og vi har også sat pengene af til det. Så det er ikke intentionen med det her forslag. Tværtimod forsøger vi jo faktisk at rykke uddannelser ud i landet, og vi sørger også for, at der er nogle studerende, der vil tage de her uddannelser, fordi vi også tør sige, at ikke alle skal til byen. Og det er jo så der, vi er lidt forskellige i forhold til Radikale Venstre.

Så er det fru Kathrine Olldag.

Det er jo et glimrende oplæg til det spørgsmål, jeg har. For en af de måder, som de her udbudssteder rundtomkring i landet har holdt sig oppe på, har jo faktisk været ved at udbyde uddannelser på engelsk, og det er jo, fordi der ikke er en kritisk masse til at søge ind på de dansksprogede uddannelser, der er. Vi ser, at der er et faldende optag på alle de mellemlange videregående uddannelser, på erhvervsuddannelser osv.

Så derfor har man jo netop holdt sig oppe og opretholdt en kritisk masse på den her måde. Hvorfor synes Socialdemokratiet, det er så bydende nødvendigt at lukke uddannelser ude i Provinsdanmark?

Ordføreren.

Vi er bare helt uenige i, at vi skal opretholde uddannelser for at have udenlandske studerende, der kommer hertil for at tage en uddannelse i en kort periode og så enten tage hjem eller blive på dimittendsats og få dagpenge. Der bruger vi også 375 mio. kr. om året på at betale folk, der kommer hertil, som har taget en uddannelse, og som er på dimittenddagpenge, og jeg forstår ikke, hvor Radikales økonomiske ansvarlighed er blevet af. Det undrer mig simpelt hen, når man har haft en minister, der har sagt, at det her ikke må overstige 449 mio. kr. Det var en radikal minister, det var hr. Morten Østergaard, der havde den ansvarlighed, og nu, hvor man så skal løse problemet, vil Radikale ikke være med. Så siger de bare, at lad os opretholde det med at betale en masse mennesker for at komme hertil og tage en uddannelse og så rejse hjem igen. Det kan jeg simpelt hen ikke se er den måde, vi skal lave et robust uddannelsessystem på. Den kritiske masse skal jo netop sikres, ved at der er nogle studerende, også danske studerende, der vil tage uddannelserne i de områder.

Fru Kathrine Olldag.

Det undrer mig, at Socialdemokratiets vægtning er, at det åbenbart er vigtigere at lukke uddannelser og holde Danmark lukket for et internationalt, globalt uddannelsesmarked, end det egentlig er at holde provinsen oppe på uddannelsesområdet. Det er for os at se, som om det er en vægtning, der er meget forkert. Man kan for det første ikke lukke grænserne for et globalt uddannelsesmarked, og for det andet er det jo virkelig bizart, at der, hvor vi ser at der skal lukkes uddannelsespladser, er ude i Provinsdanmark, hvor man lige præcis gerne vil have uddannelser ud.

Ordføreren.

Vi har en helt anden tilgang. Vi synes jo, at de uddannelser skal opretholdes med danske studerende, som gerne vil være i deres lokalområde, og det er jo det, Radikale Venstre ikke har villet være med inde at løse. Man er kommet med en masse billige ord om, at man gerne vil have studerende ud i områderne, men man tør ikke at tage de virkemidler i brug, der faktisk sikrer, at der kan være nogle studerende til den kritiske masse, og man vil så sige, at vi skal have udenlandske studerende til at fylde de her uddannelser op og så tage hjem bagefter. Er det en økonomisk ansvarlig måde at komme omkring det her på?

Så må jeg bare sige: Vi vil gerne have udenlandske studerende i Danmark. Vi har over 15.000 pladser til udenlandske studerende, og rigtig mange af dem er på universiteterne, fordi det faktisk også er dem, der bidrager til det danske samfund bagefter. De bliver i Danmark, og de bliver en del af arbejdsmarkedet. Det gør den her gruppe ikke, og det har Radikale jo faktisk anerkendt, da man lavede en aftale med en radikal minister i spidsen i 2013, og det er jo den, vi leverer på nu.

Tak for det. Så er der ikke flere korte bemærkninger. Tak til ordføreren, og vi går videre til Venstres ordfører, og det er fru Ulla Tørnæs.

Tak. Lad mig starte med at understrege, så det ikke kan misforstås, at det aldrig har været meningen med vores skatteyderfinansierede uddannelsessystem, inklusive vores fremragende su, at Danmark skal løfte andre EU-landes uddannelsesforpligtelser over for deres egne borgere. Det vil jeg gerne slå fast med syvtommersøm at Venstre ønsker at holde fast i.

Vi ønsker også at holde fast i en fri og lige adgang til uddannelserne, ligesom vi ønsker en su, der gør det muligt for alle kvalificerede unge at gennemføre en videregående uddannelse i Danmark uanset familiens formue. Det må ikke være det, der er afgørende for, om et ungt menneske har mulighed for at gennemføre en videregående uddannelse i Danmark, og præcis derfor er vi glade for, at dette forslag, som er til behandling her i dag, lever op til su-forliget fra 2013, som blev indgået med en radikal uddannelsesminister i spidsen. Her blev der nemlig sat et loft over, hvor mange skattekroner vi ønsker at bruge på su til EU-borgere, hvoraf størstedelen desværre rejser hjem til deres eget land efter endt uddannelse i Danmark.

Lovforslaget her er som tidligere nævnt af Socialdemokratiets ordfører opfølgningen på den politiske aftale, som et bredt flertal i Folketinget indgik den 25. juni i år, og som netop handler om at leve op til su-aftalen fra 2013 og det loft, som dengang blev afsat til, hvor meget su vi ville bidrage med til EU-borgere, der er vandrende arbejdstagere. Forslaget handler om at lukke for muligheden for at udbyde engelsksprogede uddannelser på erhvervsakademier og professionshøjskoler, og det er den måde, hvorpå vi har mulighed for at efterleve aftalen fra 2013.

Som varm tilhænger af det europæiske samarbejde, herunder ikke mindst den fri bevægelighed, kunne jeg ideelt set godt have tænkt mig en anden løsning, men det har desværre ikke været muligt. Men jeg håber stadig, at ministeren og ministerens gode folk vil arbejde ihærdigt på at finde andre løsninger, sådan at vi får mulighed for at have flere engelsksprogede uddannelser end det, der med forslaget her lægges op til, så vi sikrer, at danske unge også får engelsksprogede uddannelseskompetencer og dermed også mulighed for at begå sig i en globaliseret verden. Så jeg skal understrege, at det her bestemt ikke er den ideelle løsning set med Venstres briller, men vi bakker op om det, fordi det er vigtigt for os at leve op til su-aftalen fra 2013.

Så til selve forslaget og den aftale, som vi indgik tilbage i juni måned: Der var det vigtigt for Venstre at have fokus på, hvad det er, der er størst efterspørgsel på, af kvalificeret arbejdskraft, og derfor har vi fastholdt i størrelsesordenen 650 studiepladser, som vi målrettet har tildelt områder efter geografiske hensyn, men vi har så sandelig også taget højde for, hvor efterspørgsel efter arbejdskraften er højest, altså der, hvor der er lav ledighed, og vi synes kun, det er rimeligt, at vi har forsøgt at tage højde for netop disse elementer. Så med disse bemærkninger skal jeg meddele, at Venstre støtter forslaget. Tak.

Tak for det. Der er et par korte bemærkninger. Den første er fra fru Katrine Robsøe.

Tak for det, og egentlig også tak for tilkendegivelsen fra Venstres ordfører om, at det her nok ikke er den mest ideelle løsning. Derfor vil jeg også godt spørge til den udvikling, vi har set, i antallet af engelsksprogede studerende. Det har jo været stigende og har været det i rigtig, rigtig mange år. Hvis nu man bliver ved med at se, at der er en stigning, og at udgiften til vandrende arbejdstagere, der får su, også bliver ved med at stige på vores universiteter, hvad har Venstre så tænkt sig at gøre? Skal der lægges et loft ned over vores universitetsuddannelser igen, og skal man skære endnu mere på nogle af de uddannelser, som ellers er blevet holdt fri indtil nu, fordi der lige præcis er særlig – en helt særlig – efterspørgsel på dem fra vores virksomheder og vores erhvervsliv?

Ordføreren.

Det, der er det helt afgørende for os, er, at de unge, der kommer til Danmark og tager en videregående uddannelse med su, også efterfølgende bliver i Danmark og bruger den uddannelse. Da vi kiggede på tallene, viste det sig – heldigvis for universiteterne, må man sige – at langt flere universitetsstuderende vælger at blive i Danmark og dermed bruge uddannelsen i Danmark i modsætning til f.eks. studerende på professionsuddannelserne og akademiuddannelserne. Derfor var vi enige med regeringen i, at vores fokus skulle være på de to uddannelseskategorier og ikke på universiteterne.

I den aftale, vi indgik i sommer, og som jeg skal beklage at fru Katrine Robsøe og Radikale Venstre ikke ønskede at være en del af af forskellige årsager, er der en klamamse, som siger, at vi skal holde tæt dialog – eller ministeren skal holde tæt dialog – med universiteterne, med henblik på at universiteterne selvfølgelig lever op til den aftale, som et bredt flertal i Folketinget har indgået.

Fru Katrine Robsøe.

Men jeg skal bare lige forstå, om Venstre ønsker at kigge på andre muligheder. Vil man gerne lave om i su-forliget og den aftale, som er dér – hvis nu man kunne blive enige om det – hvis man rent faktisk kunne øge fastholdelsen? Hvis man nu kunne øge beskæftigelsen blandt de engelsksprogede studerende, vil man så hellere kigge på at have lidt højere udgifter på su, eller vil man hellere nedlægge uddannelsespladser på bl.a. de uddannelser, der er holdt fri her, eller på universiteterne?

Ordføreren.

Fru Katrine Robsøe og Radikale Venstre havde jo chancen for at indgå i en dialog om ændringer af vores su-system tilbage i 2016, hvor den smalle Venstreregering, i øvrigt med undertegnede i spidsen, fremlagde en omlægning – nogle ville kalde det en reform, vi kaldte det en omlægning – af vores su-system netop med henblik på at favne den her problemstilling, fordi vores su-system jo er indrettet sådan, at størstedelen i virkeligheden er stipendier; man kan modtage stipendierne og rejse hjem uden noget tilbagebetalingskrav og uden noget krav om, at uddannelsen bruges i Danmark. Men den mulighed fravalgte Radikale Venstre desværre; man fravalgte at indgå i dialog om det med den daværende regering. Men jeg er ikke et sekund i tvivl om, at vi kunne have måske ikke ligefrem løst udfordringen her, men vi kunne i hvert fald have imødekommet problemstillingen på en mere hensigtsmæssig måde.

Så er det fru Kathrine Olldag.

Tak for det. Og tak for talen, og også tak for forbeholdet fra Venstre. Men det kan jo så undre, at Venstre alligevel er gået med i den her aftale. Et eksempel på noget, jeg tænker må stritte for et godt jysk Venstrehjerte, er jo bl.a. det forhold, at VIA i Jylland, altså professionshøjskolen, skal skære på sine engelsksprogede uddannelser.

Der er der jo bl.a. en række engelsksprogede uddannelser på det gamle TEKO i Herning, som er i fare. Det, som regeringen så spiller ind med som modspil til det, er, at Herning så i stedet for kan få en socialrådgiveruddannelse. Det vil sige, at man bytter en højt specialiseret designuddannelse, hvor man uddanner både danske og udenlandske studerende til et internationalt, globalt design- og tekstilmarked, ud med en dansksproget socialrådgiveruddannelse. Der tænker jeg bare: Hvordan hulen – undskyld, hvordan harmonerer det med Venstres indgåelse i den her aftale?

Ordføreren.

Jeg skal lige rette en misforståelse. Der er ikke noget forbehold fra Venstres side over for lovforslaget. Det er den måde, hvorpå vi kan bidrage til at leve op til det forlig, som spørgerens minister indgik med et bredt flertal i Folketinget tilbage i 2013. Vi er sådan set optaget af at sikre, at de aftaler, der indgås, de forlig, som vi er en del af, også efterleves. Men det kan jeg forstå at Radikale Venstre er ligeglade med.

Så til spørgsmålet om TEKO i Herning og en specialiseret designuddannelse: Det er lige præcis en af de uddannelser, som vi i forhandlingerne lagde vægt på netop ikke skulle lukkes, fordi den har nogle særegne egenskaber og er målrettet et helt specifikt arbejdsmarked. Så det er simpelt hen forkert, når ordføreren her påstår, at vi har byttet en specialiseret designuddannelse på engelsk ud med en dansksproget socialrådgiveruddannelse. Vi har TEKO-uddannelsen, og vi har udsigt til at få socialrådgiveruddannelsen i Herning, fordi den her aftale hænger sammen med den anden aftale, som Radikale Venstre desværre også undlod at være en del af.

Fru Kathrine Olldag.

Radikale Venstre er ikke ligeglad med den her problematik, og vi ønsker den sådan set også løst. Vi synes bare ikke, at den her aftale er den korrekte.

Jeg er glad for at høre, at TEKO i Herning er fredet. Men det løser bare heller ikke det problem, at vi har en lang række udbudssteder, i særdeleshed i Jylland og i øvrigt også på Sjælland nede i Vordingborg, hvor jeg selv bor, som er i fare for at decimere deres udbudssted, på grund af at de skal lukke deres engelsksprogede uddannelser. Så hvordan ser ordføreren den her problematik med, at der altså er nogle større uddannelsessteder, som bliver nødt til at skære ned, og som derved er i fare for at lukke generelt, fordi den kritiske masse simpelt hen bliver undermineret?

Ordføreren.

Jeg startede min ordførertale med at understrege, at det for Venstre aldrig nogen sinde har været hensigten med vores uddannelsessystem og vores su-system, at vi skulle løfte andre EU-landes uddannelsesforpligtelse over for deres egne borgere. Det bliver det aldrig. Og det er også i det lys, det her lovforslag skal ses.

Så er der det om uddannelser i hele landet. Der har vi været meget optaget af at sikre, at vi får skabt et Danmark i bedre uddannelsesbalance, men det er altså en usund måde at fastholde et uddannelsesudbud på, at man uddanner andre EU-landes borgere for danske skattekroner. Det bliver aldrig Venstres formål med vores uddannelsessektor. Tværtimod har vi med den anden del af aftalen, som ikke er til debat her, skabt bedre rammevilkår for at oprette og etablere studiepladser uden for de store byer.

Tak for det. Så er der ikke flere korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Vi går videre til Dansk Folkepartis ordfører, og det er hr. Jens Henrik Thulesen Dahl.

Tak for det. Det her lovforslag er en udløber af EU's regler om rettigheder for borgere i EU, som er defineret som vandrende arbejdstagere; regler, som betyder, at hvis man kommer herop og tager et arbejde bare nogle få timer om ugen, får man en række rettigheder, herunder retten til at søge ind på en uddannelse betalt af de danske skatteydere, retten til at få su betalt af danske skatteydere. Nogle vil sige, at den ret også gælder den anden vej. Hvis danske unge rejste til Rumænien, ville de også have ret til at søge ind på uddannelser der. Nu er der bare ikke lige helt de samme su-muligheder i Rumænien, som der er i Danmark, og derfor bliver det jo selvfølgelig meget mere attraktivt for unge i Rumænien og øvrige EU-lande at rejse til Danmark og få en uddannelse, end det er for danske unge at rejse den anden vej.

Der faldt en dom ved EU-Domstolen i 2013. På baggrund af den krævede og fik vi fra Dansk Folkepartis side et punkt herom med i den aftale, som den dengang radikale uddannelsesminister indgik i 2013. I aftalen står der følgende:

»Partierne konstaterer, at dommen medfører merudgifter til SU, og tager til efterretning, at regeringen vil indarbejde det nuværende skøn på 200 mio. kr. efter skat og tilbageløb på de kommende finanslove. Partierne er enige om at følge udviklingen, og Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser vil fremlægge en årlig status for udviklingen i antallet af EU- og EØS-borgere, der modtager SU i kraft af status som arbejdstagere og udgifterne hertil, og ministeren vil på den baggrund mødes med forligskredsen. Såfremt udviklingen afviger væsentligt fra det forudsatte, forpligter partierne sig til i forligskredsen at sikre finansiering inden for SU-området og iværksætte relevante værnsinitiativer. I den forbindelse vil Danmark arbejde aktivt i enhver relevant europæisk sammenhæng for at fremme forudsætningerne for at opretholde det nuværende danske SU-system. I sidste ende forpligter partierne sig om nødvendigt til at omlægge SU-systemet.«

I Dansk Folkeparti så vi allerhelst, at EU-reglerne blev ændret, så vi selv kunne bestemme, hvem vi ville invitere hertil for at studere, som vi gjorde før 2012. Men skiftende regeringer har ikke haft det store held med at påvirke EU-reglerne. Jeg kan til tider godt have mine tvivl om, hvor ihærdigt de skiftende ministre på området reelt har arbejdet for at opfylde det her punkt i aftalen. I Dansk Folkeparti ønsker vi ikke at omlægge su-systemet, og vi ønsker heller ikke at sætte su'en ned for de danske studerende for at finansiere su til unge fra EU, og derfor ender vi i værnsinitiativer.

Så er vi fremme ved det lovforslag, som vi står med i dag, for det er netop det, loven er, et værnsinitiativ, som skal begrænse antallet af EU-studerende og dermed begrænse omfanget af de skattepenge, som vi bruger på su til EU-studerende. Forslaget betyder, at uddannelser på professionshøjskoler og erhvervsakademier for fremtiden som hovedregel kun udbydes på dansk.

I Dansk Folkeparti havde vi gerne set, at vi kunne have udbredt reglen til alle bacheloruddannelser og uddannelser på universiteterne, men nu tager vi første skridt. Samtidig justerer vi reglerne, så vi fremadrettet på de dansksprogede uddannelser på erhvervsakademier og professionshøjskoler godt kan have særlige tilfælde af enkelte elementer på et andet sprog end dansk. Det kunne være, fordi man havde en særlig dygtig gæstelærer fra et andet land, og det kunne være for at have udvekslingslever, som kom her, samtidig med at danske elever kom på udveksling ude i verden. Vi skal ikke lukke os for verden; vi skal bare sikre os, at vi bruger vores skatteyderes penge på en forsvarlig måde.

Ud over at vi er nødt til at gøre noget på grund af de alt for mange penge, det koster til udenlandske studerende i su, så mener vi også i Dansk Folkeparti, at det er ekstremt vigtigt, at vi kerer os om det danske sprog; at vi fastholder det danske sprog som et aktivt sprog på alle videnskabelige områder; og at der også kan undervises på dansk på alle uddannelser. Hvis vi overlader det hele til engelsk, ender vi med et fattigere dansk – det skal vi kæmpe imod. Det er vigtigt, at vi gør en aktiv indsats for at fastholde dansk som levende sprog på alle områder.

I Dansk Folkeparti støtter vi naturligvis lovforslaget. Tak for ordet.

Tak for det. Og der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Vi kan gå videre til SF's ordfører, og det er fru Astrid Carøe.

Tak for det. Lad mig indlede med at sige, at vi i SF jo er en del af su-forligskredsen, og derfor bakker vi selvfølgelig op om det her lovforslag. Vi ser stadig flere studerende fra EU-lande, der tager til Danmark for at uddanne sig og for at benytte muligheden for at få su. Og det kan jeg godt forstå at mange gerne vil. Vi har et rigtig godt uddannelsessystem i Danmark, og vores su sikrer, at alle har mulighed for at uddanne sig. Det er helt unikt; det skal vi være stolte over, og det skal vi selvfølgelig også bevare.

I 2013 aftalte vi i su-forligskredsen, at vi lavede et loft over, hvor meget vi vil bruge af su-udgifter til engelsksprogede studerende fra andre EU-lande. Og vi i SF vil selvfølgelig gerne leve op til den aftale. Men med det sagt vil jeg gerne understrege, at det ikke har været nogen nem beslutning for os i SF. Vi synes, det er helt afgørende, at vi i Danmark kan videndele med resten af EU, og jeg synes, det er rigtig godt og vigtigt, at vi kan udveksle studerende med hinanden. Det skal vi selvfølgelig kunne bevare i fremtiden.

Jeg havde gerne set, at vi havde fundet en anden løsning i samarbejde med EU, og det ved jeg også at ministeriet har undersøgt. For vi er rigtig glade for de engelsksprogede studerende, og vi ved, at dem, der bliver i landet og kommer i arbejde, generelt giver et rigtig stort overskud og er en gave for det danske samfund. Derfor har det også været virkelig vigtigt for mig, at de uddannelser, der lykkes med at uddanne deres studerende til beskæftigelse, faktisk undtages for den her aftale. Desværre har det ikke været muligt at finde en anden løsning i samarbejde med EU. Og derfor mener jeg også, at det her er den bedste løsning på vores aftale fra 2013, da det er på professionshøjskolerne og erhvervsakademierne, der er absolut flest, der ikke kommer i arbejde bagefter eller tager hjem efter endt uddannelse.

Så SF bakker op om det her forslag, fordi vi er en del af su-forligskredsen og har et ansvar for at bakke op om det og bakke op om det loft, vi har aftalt i fællesskab – og selvfølgelig fordi vi på ingen måde kan acceptere generelle nedskæringer på su til danske studerende, som havde været alternativet, hvis vi ikke fandt en anden løsning.

Tak for det. Og der er en kort bemærkning, og det er fra fru Katrine Robsøe.

Både i den her aftale, som er en del af lovforslaget, er der lukning af uddannelsespladser, og også i en anden aftale, som man har været med i fra SF's side, lukker man uddannelsespladser, nemlig helt op til 10 pct. af alle pladserne i København, Aarhus, Odense og Aalborg. Det kommer til at øge karakterpresset på alle de unge, der drømmer om at tage en uddannelse. Og jeg forstår ikke, hvordan SF kan turnere rundt og tale om, at vi skal sørge for, at der bliver mindre karakterpres på de unge, når man samtidig lukker deres uddannelsesmuligheder. Så jeg vil egentlig gerne vide, hvordan SF kan forsvare at være med til at øge karakterpresset på alle de danske unge.

Ordføreren.

Jeg tror, at jeg gerne vil starte med at understrege, at det, der har været vigtigt for SF i forhold til at få flere uddannelser i hele landet, er, at der er mulighed for danske studerende for at gå der. Selv om vi ikke synes, at det her er den bedste løsning, så er det jo engelsksprogede studerende, der har opretholdt de udbud, vi har haft ude i landet. Nu får vi faktisk nogle udbud, hvor det kommer til at være danske studerende, med den anden aftale, vi har lavet.

I forhold til karakterpres, som er noget, vi er meget bekymrede for i SF, og som vi tager meget alvorligt, er det sådan, at der allerede i dag er et meget stort karakterpres, og det skal vi løse ved at lave et nyt optagesystem, hvor man ikke skal have over 12 i gennemsnit på sin ungdomsuddannelse for at komme ind.

Og så vil jeg bare sige, at det her også handler om, at man som ung, der måske ikke er så mobil, har mulighed for at uddanne sig i resten af landet, hvis vi ser på den anden aftale, som ordføreren refererer til. Og vi synes ikke, det er godt at nedlægge uddannelsespladser, men vi synes, det er godt, at der er mulighed for at uddanne sig andre steder i landet, og det er det, der bliver mulighed for med den her aftale, og det er godt for de unge.

Fru Katrine Robsøe.

Jeg konstaterer i hvert fald, at SF jo er med til at lukke tusindvis af uddannelsespladser. Jeg vil egentlig gerne høre: Anerkender ordføreren, at det vil være med til at øge karakterpresset på de unge, at SF er med til at lukke tusindvis af uddannelsespladser?

Ordføreren.

Jeg kan godt høre, at ordføreren bliver ved med at sige, at vi lukker dem. Men faktum er jo, at det, vi har lagt op til i den aftale, er, at uddannelserne skal være et andet sted i landet. Det er det, jeg håber at universiteterne kommer til at gøre, og vi er jo ikke færdige med aftalen endnu og skal mødes her i løbet af vinteren og se det endelige resultat. Og vi skal holde øje med karakterpresset; det er enormt vigtigt. Men det skulle vi, uanset om den her aftale var blevet lavet eller ej. Vi skal have et nyt optagesystem, og vi skal tage de studerendes pres meget alvorligt. Vi skal have færre karakterer ude på ungdomsuddannelserne og i folkeskolen, for karakterpresset er startet alt for tidligt, men det har altså ikke noget med den her aftale at gøre.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren. Vi går videre til Radikale Venstres ordfører, og det er fru Katrine Robsøe.

Tak for ordet. Vi står her med et lovforslag, der er nødt til at blive set i den sammenhæng, det er blevet til i. Det er et lovforslag, der skaber noget af finansieringen til en absurd underfinansieret aftale – en aftale, der i mange år frem vil have fatale konsekvenser for vores erhvervsliv, vores unge og hele vores land. Det er også en aftale, der beviser, at fortællingen om, at antallet af uddannelsespladser er et nulsumsspil, vandt over viden, unges muligheder og vores fornuft.

Jeg ved godt, at langt størstedelen af jer ser uddannelsespladser og studerende som tal på et stykke papir, som noget, der bare kan rykkes rundt på efter jeres forgodtbefindende, som noget, man bare kan lukke ned i tusindtal. Men det er ikke bare tal på et stykke papir. Hver eneste plads er et ungt menneske fyldt med drømme, ambitioner og gåpåmod for fremtiden, et ungt menneske, der får ødelagt sine drømme, udelukkende fordi de drømme leder til et af landets fire største byer, udelukkende fordi I har besluttet at lukke op til 10 pct. af deres uddannelsespladser. Og spar mig for det med, at man bare kan flytte pladserne, for det ved I godt ikke er sandt; I har jo ikke fundet pengene til det, og I har slet ikke taget højde for vores forskningsmiljøer, studiemiljøer og de unges egne ønsker. Jeg kan ikke udtrykke, hvor skuffet jeg er. Jeres svigt af ungdommen og vores fremtid er vanvittigt.

Det kan godt være, at I har en bred aftale, som I kan gemme jer bag, men det gør ikke aftalen bedre. Det gør kun svigtet større. Vi har en generation af unge mennesker, der er fyldt med drømme for deres fremtid, masser af arbejdsomhed og tro på, at de naturligvis kan gøre en forskel for vores samfund og vores verden. Men I gør det sværere for dem nu. Selv om flere partier ved det sidste folketingsvalg turnerede rundt med budskabet om, at karakterpresset på de unge skulle lettes, gør I lige nu presset større. Med færre uddannelser stiger karakterpresset. Det er den helt forkerte vej at gå. Hvorfor SF og Enhedslisten er gået med til den socialdemokratiske plan om at øge presset på de unge, er ubegribeligt. I svigter, når I øger karakterpresset.

Vi står samtidig i Danmark lige nu med et enormt problem i forhold til vores økonomi. Vi mangler kloge og dygtige hænder og hoveder, og både det her lovforslag specifikt og den samlede aftale er et kæmpeproblem for vores virksomheder og dermed for hele vores samfund. I gør det sværere for vores virksomheder at få fat i de medarbejdere, de efterspørger.

Det her lovforslag er jo et grundlag for udflytningsaftalen, der burde hedde besparelses-, udflytnings- og lukningsaftalen, hvis aftalepartierne ville tage sig sammen og stå ved deres aftale og kalde en spade for en spade. Mens man pålægger vores uddannelsesinstitutioner nye opgaver, finder man kun penge inden for uddannelserne selv, og de opgaver, man pålægger dem, er langt dyrere end de penge, der sættes af. Efter i årevis at have haft besparelser troede jeg, at vi skulle en anden vej og bygge vores uddannelser, som er en af de absolut vigtigste byggeklodser i vores samfund, stærkere, men jeres aftale svækker uddannelser, og dermed svækker I fundamentet for vores samfund. Vores unge fortjener bedre, og I svigter dem.

I kan ikke løbe fra, at I har sat en pistol for panden af vores uddannelser. Vi blev advaret, og I har valgt ikke at lytte og valgt at haste en aftale igennem. I har bevidst lavet en aftale, der øger karakterpresset på de unge, der gør det sværere for vores virksomheder at få de efterspurgte medarbejdere, og som forringer vores uddannelser. I har bevidst valgt at skære i antallet af uddannelsesmuligheder. Der var intet til hinder for, at vi kunne oprette fede nye uddannelser uden for de store byer, lave et regionalt taxameter og øge det regionale grundtilskud. Det kunne vi have gjort i fællesskab, men I valgte, at der også skulle lukke op til 10 pct. af uddannelsespladserne i de fire største byer. I valgte ikke at finde en ordentlig finansiering. I valgte at svigte de unge. Mit uddannelseshjerte bløder, og jeg lover jer, at jeg kommer til at kæmpe for vores uddannelser og de unge med alt, hvad jeg har.

Radikale Venstre kan naturligvis ikke støtte det her lovforslag, da vi mener, at vi kunne have fundet langt bedre løsninger på udfordringerne i su-forligskredsen. Tak.

Tak for det. Jeg skal bare lige minde om, at man ikke anvender direkte tiltale. Så husk lige det, vil jeg sige til alle. Så er der en række korte bemærkninger, og den første er til fru Astrid Carøe.

Tak for det. Ordføreren sluttede af med at tale om det lovforslag, vi behandler i dag, altså det, der er en udløber af den aftale, vi har i su-forligskredsen, om et loft over su til vandrende arbejdstagere. Derfor vil jeg gerne spørge ordføreren, hvordan det kan være, at man ikke er med. Altså, I er med i su-forligskredsen, og alternativet til ikke at gøre noget er jo, at vi så skal spare på su'en til de danske studerende. Hvad er løsningen ifølge Radikale Venstre, og hvordan kan det være, at man ikke kan være med i den her aftale, når man er med i su-forligskredsen og normalt er et parti, der gerne vil tage ansvar for de aftaler, vi har lavet i fællesskab?

Ordføreren.

Jamen vi var jo heller ikke med til – præcis som SF heller ikke var det – at vedtage det loft over internationale studerende, der også har været generelt. Så det er sådan set meget simpelt, for SF har selv gjort det samme tidligere. For mig at se er der langt bedre muligheder ved at kigge på, hvordan vi sørger for at få langt flere i praktik i Danmark og styrke vores danskuddannelser. Det er nogle af de greb, uddannelsesinstitutionerne også selv har budt ind med, til, hvordan man rent faktisk kan løse nogle af de her udfordringer. For det er en udfordring, at alt for få engelsksprogede studerende, vandrende arbejdstagere, bliver i landet efter endt uddannelse. Det skal vi da gøre langt bedre.

Jeg har bl.a. budt ind med, at jeg synes, man skulle lave en fleksibel beskæftigelsesnøgle, så man rent faktisk kunne sørge for at øge antallet af engelsksprogede pladser de steder, hvor man har rigtig god beskæftigelse, og samtidig skære ned der, hvor man ikke er lykkedes med det, så der rent faktisk var et incitament for vores uddannelsesinstitutioner, de unge og vores erhvervsliv til at få det her til at lykkes.

Fru Astrid Carøe.

Som ordføreren også udmærket ved, var den nøgle, som jeg ellers synes var en rigtig god idé, simpelt hen ikke nok til at overholde det loft, vi har aftalt i fællesskab. Jeg kunne godt tænke mig at spørge ordføreren om noget, for Radikale Venstre slår sig meget op på at være et uddannelsesparti, men vil ikke være med til, at su'en skal følge lønudviklingen: Vil man være med til at sænke su'en til danske studerende, sådan at vi kan blive ved med at give internationale studerende su?

Ordføreren.

Nej, vi har svaret meget klart, også når – hvad hedder det – arbejdernes erhvervstænketank kommer med forslag om at skære i su'en, at det vil vi ikke være med til.

Så er det fru Victoria Velasquez.

Tak for det. Der er bare nogle ting, der bliver sagt fra talerstolen, hvorom jeg tror at man som seer vil tænke: Enten bliver der løjet, eller også er det, fordi man ikke har sat sig ind i tingene. Derfor tænker jeg, at vi alle sammen har en interesse i, at det bliver opklaret. Kan ordføreren fortælle, hvordan det ville være med studiepladserne, hvis den her aftale ikke blev indgået? Ville der være flere studiepladser, eller ville der være færre studiepladser, hvis vi ser frem mod 2030?

Ordføreren.

Hvis man ikke lukker de engelsksprogede uddannelser, vil der selvfølgelig være flere uddannelsespladser.

Fru Victoria Velasquez.

Ordføreren sagde i sin tale, at med aftalen om udflytning af uddannelser kommer der færre studiepladser. Ordføreren ved udmærket godt, at der kommer mindre ungdomsgenerationer, og det vil betyde, at der kommer til at være færre studiepladser. Med den aftale, der faktisk er lavet om udflytning af uddannelsespladser, så kommer der flere studiepladser, end der ellers ville. Så derfor synes jeg bare, det var vigtigt at få afklaret det.

Den anden ting drejer sig om det her med det regionale taxameter. I Enhedslisten er vi enige i, at det skal hæves, og det gælder også etableringsafgiften. Det er noget af det, vi er i gang med at prøve at finde finansiering til. Så jeg vil bare spørge, om ordføreren også der vil bekræfte, at der altså er et regionalt taxameter, og at det faktisk er blevet forhøjet med den her aftale. For i talen kunne man få indtryk af noget andet.

Ordføreren.

Jeg sagde meget tydeligt i min tale, at det lige præcis var en af de ting, vi gerne vil være med til, sammen med det om etableringsomkostningerne og det forhøjede grundtilskud til de regionale tiltag. Det ville vi gerne være med til, og det kunne vi have gjort i fællesskab. Det sagde jeg ordret, for det er nemlig en del af det, vi godt kunne have været med til i den anden uddannelsesaftale. Så vil jeg bare sige, at vi har nogle faldende ungdomsårgange, men i Radikale Venstre er der en klar ambition om, at vi skal have langt flere unge med på uddannelsesvognen, og med jeres aftale har I en forventning om, at vi ikke får flere med, og det synes jeg virkelig er en skam.

Så er det hr. Jens Henrik Thulesen Dahl.

Tak for det. Tak for en lang tale, der jo handlede om den aftale, som vi indgik før sommerferien, men ikke ret meget om det konkrete forslag, vi behandler lige nu. Det, jeg bliver nødt til at spørge den radikale ordfører om, er den aftale, som jeg faktisk selv var med til at forhandle med ordførerens partikollega Morten Østergaard som minister tilbage i 2012, hvor vi meget, meget specifikt fastlagde, at der er en ramme for, hvor meget vi kan acceptere der bliver brugt på su til vandrende arbejdstagere. Den ramme er overskredet. Og ifølge aftalen skal vi finde en løsning på, hvordan vi overholder den ramme.

Anerkender Radikale Venstre, at den aftale findes, og anerkender Radikale Venstre, at de faktisk selv er med i aftalen, og anerkender Radikale Venstre også, at så må man finde en løsning? Og hvis den løsning, vi har her, ikke er god nok, hvad er så løsningen?

Ordføreren.

Jeg synes faktisk, jeg svarede på det, da fru Astrid Carøe spurgte om det, nemlig at vi jo lige præcis har budt ind med en anden løsning på, hvordan man kunne gøre det her, som tog langt bedre højde for, hvordan vores erhvervsliv og vores uddannelsesinstitutioner i samspil kan finde ud af at sørge for at få strikket det her sammen. Det synes jeg giver meget bedre mening. Hvis man har en fleksibel nøgle, der rent faktisk kan sørge for at skabe incitament til at øge beskæftigelsen, så synes jeg da, at det er den vej, vi bør gå.

Hr. Jens Henrik Thulesen Dahl.

Men når nu aftalen her går ud på, at der faktisk er en ramme, et loft over, hvor meget vi vil bruge på su – det har vi i fællesskab aftalt på det tidspunkt – hvordan vil Radikale Venstres forslag gøre, at den ramme bliver overholdt? Én ting er, at man kan have alle mulige andre idéer om, at vi skal gøre noget andet, og erhvervslivet vil gerne have, at vi gør noget osv., men vi har faktisk en aftale, som ikke er opsagt. Så hvordan vil Radikale Venstres forslag gøre, at den ramme rent faktisk bliver overholdt? Og jeg beklager, men min stemme har været væk, siden der var kommunalvalg her den anden dag, men jeg gør det, så godt jeg kan.

Ordføreren.

Ja, det er hårdt med kommunalvalg. Men jeg kan faktisk ikke forstå, at det er så svært at forstå – man kan jo sagtens lægge et beløb ind i forhold til en fleksibel nøgle, så man rent faktisk sørger for at overholde den aftale, der er. Det synes jeg da ville give rigtig god mening. For selvfølgelig anerkender vi, at der er den aftale, men vi har bare nogle andre løsningsforslag til det, og jeg synes simpelt hen, at det, der er lavet her, er for ufleksibelt.

Så er det fru Ulla Tørnæs.

Tak. Det var jo en ordentlig svada, vi alle sammen skulle lægge øre og ryg til. Det var også hårde beskyldninger, og jeg kunne faktisk næsten ikke genkende Radikale Venstre, som jeg ellers plejer at samarbejde ganske glimrende med her i Folketinget. Men jeg skal lige love for, at der holdt man sig ikke tilbage med beskyldninger over for os andre, og det får mig egentlig til at sige, at hvis det var sådan, at ordføreren havde været til eksamen og jeg havde været censor, ville jeg nok være nået frem til, at man kun var delvis bestået, for det, som ordføreren valgte at fokusere på, var jo en helt anden aftale end det, som er til forhandling her i Folketinget.

Det, der er til forhandling her i Folketinget, er, præcis som det har været nævnt af andre spørgere, den situation, vi er havnet i, fordi ordførerens partifælle hr. Morten Østergaard tilbage i 2013 lavede et su-forlig med et loft over, hvor mange penge vi ville bruge på vandrende arbejdstagere. Jeg kan endnu ikke helt høre, hvad det er, Radikale Venstre har som svar på, hvordan Radikale Venstre vil leve op til den aftale, som man selv var med til at indgå tilbage i 2013.

Ordføreren.

Jeg forstår godt, hvis de andre partier her i Folketingssalen egentlig syntes, det var rarest, hvis vi ikke skulle snakke om den lukningsaftale af op mod 10 pct. af vores uddannelsesinstitutioner i de store byer. Det kan jeg virkelig godt forstå hvis I ikke har lyst til at tale om, men det er nu engang en del af finansieringen, at I har det her lovforslag, og derfor tillader jeg mig i hvert fald at slå et slag for alle de unge mennesker, som kommer til at blive ramt af det her, og alle andre partier, der er med i den her aftale, må simpelt hen også kunne stå til ansvar for den aftale, man har indgået.

Fru Ulla Tørnæs.

Så bliver jeg nødt til at gentage, hvad jeg lagde vægt på fra talerstolen, da jeg kom med mit ordførerindlæg, og det er, at vi i Venstre ikke mener, at det er danske skatteyderes opgave at finansiere andre EU-landes uddannelsesforpligtelse over for deres egne borgere. Er det et synspunkt, som fru Katrine Robsøe er enig i?

Ordføreren.

Ja, det er jeg enig i. Det er faktisk også derfor, jeg er rigtig glad for, at vi allerede i dag med den beskæftigelsesfastholdelse, som jeg mener der virkelig skal gøres noget for at øge, jo har et plus, i og med at de internationale studerende, der kommer til Danmark, giver et plus i statskassen. Det synes jeg er rigtig godt.

Så er det fru Ida Auken.

På de uddannelser, vi taler om i dag, er det kun hver femte, der bliver i Danmark og får et job. Hvor ligger grænsen for Radikale Venstre? Hvor mange ud af de her mennesker skal blive og tage et job i Danmark, før Radikale Venstre synes, at det er det rigtige at bruge de danske skatteyderes penge på?

Ordføreren.

Jamen jeg vil da så godt gentage, at vi bare lige skal huske, at det faktisk giver et plus i statskassen allerede på nuværende tidspunkt. Allerede i dag med den alt for høje udrejsegrad, der er, og som jeg kun kan være enig med jer andre i at der er, så giver det et plus i statskassen. Det synes jeg bare lige er værd at huske, når vi taler om, at vi finansierer dem. Ja, de giver os et plus.

Så er det fru Ida Auken.

Det må vi jo gå ind at tjekke. Jeg kan ikke se, hvordan det, at hver femte på de her uddannelser bliver i Danmark, giver et plus i statskassen, men det må vi jo så gå tilbage og tjekke; det er ikke umiddelbart de informationer, jeg ligger inde med.

Men jeg vil tilbage til det spørgsmål, som flere af mine kolleger ikke har kunnet få svar på. Radikale Venstre sad i spidsen, da vi lavede den her aftale om, at det ikke måtte overstige 449 mio. kr. Det var en radikal minister, der gik ind og sagde, at det her var så afgørende, at der skulle laves værnsmidler, hvis vi ikke nåede op til det. Så har man nævnt en fleksibel nøgle, som ordføreren, der har siddet i de forhandlinger, godt ved ikke er nok til at leve op til ens eget partis mål. Hvad er det så for yderligere forslag, Radikale Venstre har, for at leve op til det mål, som deres minister forhandlede om: at det her endelig ikke måtte overstige 449 mio. kr.?

Ordføreren.

Ja, undskyld, det kommer jo så an på, hvordan man præcis skruer den her nøgle sammen. Og fordi man én gang har kigget bare en lille smule på det ovre i ministeriet og vi så har fået et papir fra de rigtig dygtige mennesker, vil jeg så også sige, der sidder derovre, om, at det så ikke lige hurtigt kunne lade sig gøre, så var det nemmere – det forstår jeg godt – at lave en lov, der bare sørger for, at man ingen engelsksprogede erhvervsakademi- og professionsuddannelser kan have på nær nogle ganske få undtagelser.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Vi går videre til Enhedslistens ordfører, og det er fru Victoria Velasquez.

Tak for ordet. I Enhedslisten er vi ikke med i aftalen bag dette lovforslag, som blev indgået i su-forligskredsen den 25. juni. Enhedslisten sidder slet ikke med i su-forligskredsen. Vi så gerne, at su'en blev 1.000 kr. højere, og at man rent faktisk havde muligheden for at have en økonomisk tryghed som studerende, og meget mere til. Så det ligger lidt væk fra su-forligskredsen, der nu igennem en længere årrække har udhulet su'en.

Det betyder også, at vi ikke har været med til at forhandle den her aftale, vi skal forhandle nu, på plads, og der er nogle ting, vi ville gøre anderledes, hvis vi kunne. Sagen er, at su-forligskredsen jo, uanset hvordan vi forholder os til det, selv om jeg synes, at det er nogle gode input, vi har, allerede har besluttet at spare på su til udenlandske studerende. Men jeg håber alligevel, at nogle af ændringsforslagene måske kan være noget af det, som forligskredsen har lyst til at indarbejde. Det må vi se.

Jeg synes faktisk, at det her er en vigtig diskussion, som fortjener at blive udfoldet og nuanceret, altså hvordan vi forholder os til vandrende arbejdstagere, og hvordan vi forholder os til internationale studerende.

I forhold til den her konkrete aftale er vi bange for, at det rammer nogle uddannelsesinstitutioner hårdt, og at man risikerer at presse faglige og sociale miljøer på uddannelserne og også det internationale perspektiv og udsyn. Der er også nogle udfordringer, vi ser, som vi mener skal adresseres. Ifølge aftalen skal studerende ikke stilles ringere. Det synes vi er en rigtig god ting, men som Danske Professionshøjskoler og Danske Erhvervsakademier i deres høringssvar siger, kan der være nogle nuværende studerende, som risikerer at blive afskåret fra at færdiggøre deres uddannelse på professionsbachelorniveau. Det vil vi gerne se videre på, for selv om man måske ikke en til en direkte har et retskrav, kan det være, at vi kan finde en mulighed for, at de kan få gjort bachelorniveauet færdigt.

Så deler vi også den holdning, flere andre høringsparter har tilkendegivet. De understreger, at det er vigtigt at have et internationalt udsyn og engelskkompetencer på anden vis nu, hvor antallet af internationale studerende mindskes. Er der nogle ting, vi kan gøre, for at understøtte det? Det håber jeg vi kan blive enige om. I den forbindelse vil jeg gerne spørge ministeren – og det kan jeg gøre skriftligt efterfølgende – om han har til hensigt at sikre gode muligheder for udveksling, sådan som det efterspørges i høringssvarene, og om ministeren måske endda kan løfte sløret for, hvordan han planlægger at gøre det.

Når det er sagt, er der altså også ting, der har gjort, at det ikke er nyt, at vi i Enhedslisten problematiserer det med de engelsksprogede uddannelser. Det drejer sig om, at der altså, når man er studerende på den her måde, er et krav om, at man mindst skal arbejde 10 timer om ugen ved siden af. Jeg har selv tidligere, da jeg var organizer for HK Handel, talt med rigtig mange internationale studerende, og det er altså ikke nok, der bliver gjort i dag, i forhold til at klæde dem ordentligt på, hvad angår det samfund, som de møder. Nogle gange er det altså direkte det vilde vesten. Og jeg er ked af, at der findes mennesker, som udnytter deres magt som arbejdsgivere, til bare at køre fuldstændig rovdrift på unge mennesker, der slet ikke kender det danske arbejdsmarked. De laver faktisk social dumping. Der ville jeg egentlig gerne have, at vi, ligesom vi lige har gjort med ordningen om Working Holiday, og den ordning, der hedder Positivliste for faglærte, sikrer, at de her også får et rettighedsmateriale, så de ved, at man har ret til at være medlem af en fagforening, man har ret til sin egen bolig, man har ret til en ansættelseskontrakt osv., så de er lidt bedre klædt på, når de kommer hertil.

Vi har også tidligere rejst, at der skulle sættes midler af til sådan nogle oplysningskampagner her eller til noget organiseringsarbejde, som de relevante fagforeninger kunne lave, men det har der ikke været opbakning til. Og noget af argumentet har været, at vi nu har afsat et historisk højt beløb til indsatsen mod social dumping. Men desværre stemmer det alligevel ikke overens med det vokseværk, der har været i alle de sager, der hober sig op, og alle de problemer, der desværre er med arbejdsgivere, som udnytter udenlandske statsborgere. Men kunne vi se på, om vi kunne stille nogle krav til arbejdsgiverne, give de studerende nogle flere rettigheder i stedet for at skære så drastisk på muligheden for at kunne studere og læse i Danmark, så vil vi gerne se på det.

Så jeg kommer med nogle ændringsforslag, og så håber jeg, at der kan være opbakning og flertal for dem. Tak.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra fru Katrine Robsøe.

Ja, for selv om Enhedslisten ikke er med i su-forligskredsen, er man jo med til at bruge nogle af de penge, der bliver fundet her i en anden aftale. I den aftale står der bl.a., at op til 10 pct. af uddannelsespladserne i de fire største byer skal flytte eller lukke, og det betyder, at langt størstedelen formentlig skal lukke, fordi der jo ikke er finansiering nok med til meningsfuldt på nogen måde at kunne rykke de uddannelser. Det mener jeg og det tror jeg sådan set er rimelig logisk, at det vil føre til, at der vil være et øget karakterpres på de unge. Hvordan forholder Enhedslistens ordfører sig til, at man er med i en aftale, der er med til at øge karakterpresset?

Ordføreren.

Faktisk står der ikke det i aftalen, som ordføreren sagde. Det vil jeg gerne lige rette, sådan at vi ikke kommer til sige noget herfra, der er forkert.

Hvis man skal kigge på det i forhold til karakterræs: Hvis ikke vi gjorde noget, hvis ikke vi lavede den her aftale, ville der være færre studiepladser. Med den her aftale kommer der flere studiepladser. Ergo virker argumentet om karakterræs ikke.

Derudover tænker jeg, at selv hvis argumentet virkede, synes jeg, det ville være symptombehandling. Der er rigtig mange ting, vi kan gøre, helt ned fra folkeskolealderen, for at gøre noget ved karakterræset. Jeg synes egentlig også, emnet er så vigtigt, at det simpelt hen kræver, at vi ikke får det til at lyde, som om det er noget, der kan ordnes med et fingerknips. Noget af det skal vi kigge på i forhold til et nyt optagelsessystem, men der ved ordføreren og jeg jo også, at det heller ikke alene er det, der kan løse det. Der skal flere ting til.

Fru Katrine Robsøe.

Men jeg er sådan set helt enig i, at det på ingen måde bare kan løses, ved at vi ikke fjerner studiepladser. Men når I andre partier nu vælger at lukke uddannelsespladser i de fire største byer, uddannelser, som de unge gerne vil ind på, så øges karakterpresset jo. Kunne man ikke godt argumentere for, at det er en lille smule underligt, at lige den del er man så villige til at øge presset på?

Tak. Husk fortsat lige, at man ikke anvender direkte tiltale.

Så er det ordføreren.

Jamen den præmis er jo stadig bygget på et forkert grundlag, som skulle være, at der kommer færre studiepladser, end der ellers ville gøre.

Når det er sagt, bliver jeg også bare lidt i tvivl: Skal man forstå det, som Radikale Venstre siger her, som at man vil have en overakademisering? Jeg synes, det er vigtigt, at vi sikrer nogle rigtig gode pladser på universiteterne, og at vi har nogle helt fantastiske fagmiljøer. Men er det, vi skal forstå, at med faldende ungdomsårgange skal der være massivt flere pladser på universiteterne sammenlignet med de velfærdsprofessionsuddannelser, vi har brug for, erhvervsuddannelserne eller de andre ting?

Tak for det. Så er der ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren og går videre til Det Konservative Folkepartis ordfører. Det er fru Britt Bager.

Tak for det, formand. Som tidligere ordførere har nævnt, udspringer det her lovforslag af en aftale, vi lavede i juni i år, og som Det Konservative Folkeparti er en del af, hvor vi reducerer de engelsksprogede uddannelser på erhvervsakademierne og professionsbacheloruddannelserne med 650 pladser. Det gør vi på baggrund af en EU-dom om vandrende arbejdstageres ret til at modtage su i Danmark.

De her uddannelser er uddannelser, hvor der går 72 pct. engelsksprogede studerende, og hvor kun 21 pct. af dem finder et arbejde efterfølgende. Som andre ordførere har nævnt før, er vi forpligtet til at holde su-udgifterne på det aftalte niveau på 449 mio. kr. Det bakker Det Konservative Folkeparti op om, og vi bakker op om den her aftale.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Vi går videre til Nye Borgerliges ordfører, og det er hr. Peter Seier Christensen.

Dette lovforslag har til formål at nedbringe su-udgifterne til udenlandske studerende ved at reducere tilgangen til engelsksprogede uddannelser. I Nye Borgerlige mener vi, at vi helt skal afskaffe su til udlændinge, men da dette er et skridt i den rigtige retning, kan vi støtte det.

I lyset af at udgifterne forventes at stige yderligere i de kommende år – forventet 576 mio. kr. i 2025 – er en reduktion af optaget på netop disse uddannelser, som det her lovforslag omhandler, helt på sin plads. Faktum er jo, at der på de engelsksprogede erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser går en meget stor del udlændinge, 72 pct. Det skyldes, at EU i 2013 afsagde en dom, der gav alle EU-borgere ret til su og su-lån i Danmark, såfremt de arbejdede minimum 10-12 timer om ugen, fordi de derved måtte betragtes som vandrende arbejdstagere. Som konsekvens kommer mange østeuropæiske unge til Danmark og indskriver sig på en dansk uddannelse og arbejder minimum 12 timer om ugen for dermed at modtage su.

I hvert fald konkluderer undersøgelser, at kun en tredjedel af studerende su-modtagere fra EU giver et plus på den økonomiske bundlinje for Danmark. Det er fuldstændig uacceptabelt og uholdbart. Udlændinge skal ikke have mulighed for at komme til Danmark og suge penge ud af statskassen uden at være til nytte for Danmark. Så derfor kan Nye Borgerlige støtte lovforslag L 59.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren. Jeg ser ikke nogen fra Liberal Alliance eller fra Frie Grønne og heller ikke nogen fra Kristendemokraterne, og derfor giver vi ordet til uddannelses- og forskningsministeren.

Tak for det. Tak for ordførertalerne og debatten og nogle gode betragtninger, der gennemgående bakker op om lovforslaget. Jeg er glad for, at der er bred enighed om, at vi bliver nødt til at få kontrol over su-udgifterne til vandrende arbejdstagere fra EU- og EØS-lande. Derfor er jeg også glad for, at der er bred opbakning til det her lovforslag om reduktion af engelsksprogede videregående uddannelser.

Det er rigtigt, som det har indgået i debatten, at de penge, der så bliver sparet der, jo så også medgår til finansiering af den virkelig vigtige og gode aftale om flere og bedre uddannelsesmuligheder i hele Danmark. Men det er ikke det, der egentlig er emnet for dagens diskussion – det er det lovforslag, vi har foran os.

Regeringen ser positivt på, at studerende stadig skal kunne tage på udveksling i løbet af deres uddannelse. Det er en af de ting, der har været oppe, og det vil vi fortsat arbejde for. Det indgår også i lovforslaget og den måde, man tilrettelægger uddannelserne på med engelsksprogede elementer. Jeg vil også godt understrege, at der fremover stadig vil være ca. 15.000 studiepladser på engelsksprogede videregående uddannelser i Danmark hvert år. Og der er afsat 50 mio. kr. årligt fra 2025 for at forbedre beskæftigelsen blandt dimittender fra de tilbageværende engelsksprogede uddannelser – bare for at berøre nogle af de punkter, der har været lidt diskussion om.

Lovforslaget, som vi har debatteret i dag, har en lang forhistorie. Det er fremgået af debatten – vi har endda nogle til stede, der var med til at indgå aftalen dengang, bl.a. Dansk Folkepartis ordfører – at man tilbage i 2013 i su-forligskredsen blev enige om at følge udviklingen i su-udgifter til vandrende arbejdstagere. Det skete i kølvandet på den såkaldte LN-dom fra EU-Domstolen, hvor det blev konstateret, at vandrende arbejdstagere har ret til sociale ydelser i de andre medlemslande, herunder uddannelsesstøtte.

Der er ad flere omgange blevet forsøgt at få kontrol over su-udgifter til vandrende arbejdstagere, men udgifterne er fortsat med at stige, og de forventes at stige yderligere til de nævnte godt 570 mio. kr. i 2025, og det er langt over det niveau på 449 mio. kr., som blev aftalt i su-forligskredsen tilbage i 2013. Derfor er det en bunden opgave at få bragt udgifterne under kontrol.

På engelsksprogede erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser er der mange studerende fra EU- og EØS-lande, men alt for få af dem kommer efterfølgende i beskæftigelse. Faktisk er det i gennemsnit kun godt hver femte, der kommer i arbejde i Danmark og på den måde bidrager på det danske arbejdsmarked og med dansk skattebetaling, efter at de har fået su til at tage en uddannelse i Danmark. Og det har aldrig været meningen, at det danske uddannelsessystem og dansk su skal finansiere uddannelsesforløb for vandrende arbejdstagere fra EU- og EØS-lande, hvis de studerende efterfølgende rejser hjem igen – eller melder sig ledige i Danmark og derfor i mange tilfælde vil modtage dagpenge, som situationen er i dag. Og det er ikke en god forretning for Danmark at uddanne andre EU-landes borgere til arbejdsløshed eller betale dagpenge til dem i Danmark.

På den baggrund blev der den 25. juni 2021 indgået en bred aftale om reduktion af engelsksprogede videregående uddannelser, og det er den aftale, som det her lovforslag følger op på, og som gør, at erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser som altovervejende hovedregel skal udbydes på dansk fremover. Nuværende engelsksprogede udbud skal dermed enten lukke eller omlægges til dansk.

Der har været mulighed for at undtage 19 uddannelser konkret, som det også fremgår af bilaget til lovforslaget, som der jo blev fundet frem til i aftalen i sommer, fordi de enten lykkes med at uddanne engelsksprogede studerende til beskæftigelse i Danmark, har en unik karakter eller en regional betydning, og de kan derfor fortsat udbydes på engelsk; altså de steder, hvor der faktisk er en tydeligere beskæftigelse af de studerende, eller hvor det har en særlig regional betydning.

Vi har eksempelvis undtaget uddannelser i Sønderborg og Kalundborg – der har også været nævnt Herning, Horsens og andre steder – hvor det vil være meget vanskeligt at opretholde uddannelserne på dansk, og hvor de studerende er efterspurgt af virksomheder og ledigheden altså derfor er lavere end det generelle billede, som har været omtalt. Det drejer sig om f.eks. ingeniøruddannelser, men også andre.

Med lovforslaget kan uddannelses- og forskningsministeren i særlige tilfælde undtage andre uddannelser fra kravet om, at uddannelserne skal udbydes på dansk.

Endelig kan der med lovforslaget fastsættes regler, der har til formål at understøtte, at institutionerne kan indgå aftaler om udveksling med udenlandske uddannelsesinstitutioner, hvilket jeg også berørte lidt tidligere i min opsamling her. Dermed understøttes det også, at studerende fortsat kan deltage i udveksling som en del af deres uddannelse.

Men alt i alt er det altså et lovforslag her, der følger op på en meget bred aftale indgået i sommer, som jeg mener er en ansvarlig måde at omgås skatteborgernes penge i Danmark på, og hvor vi altså lever op til det, vi tidligere har aftalt med hinanden, om, at der er et vist niveau af udgifter til udenlandske su-modtagere, vi vil acceptere. Og til det beløb, der er blevet talt om, kan altså lægges de dagpenge, som i mange tilfælde udbetales til vandrende arbejdstagere, som ikke er i beskæftigelse i Danmark – også efter at de pågældende med dansk betaling har gennemført uddannelser og fået su i Danmark. Det får vi skåret til her. Vi friholder uddannelser, der er væsentlige for erhvervslivet forskellige steder i landet, men har altså sørget for, at vi får styr på de her omkostninger.

Jeg er glad for, at der fortsat er så stor opbakning til lovforslaget, og jeg ser frem til den videre behandling af det og til, at vi forhåbentlig kan gennemføre det efter den plan, der vil blive skitseret.

Tak for det. Der er korte bemærkninger, og den første er fra fru Katrine Robsøe.

Tak for det. Jeg går ud fra, at man fra ministerens side har kigget lidt nærmere på konsekvenserne af det her lovforslag, efter at jeg også forlod forhandlingslokalet. Og derfor vil jeg egentlig godt have svar på, hvor mange uddannelsesinstitutioner man fra ministeriets side vurderer kan være i fare for simpelt hen ikke at kunne opretholde deres uddannelsesudbud med gennemførelsen af det her lovforslag. Vi har i forbindelse med andre spørgsmål tidligere været lidt inde på det her med, at der simpelt hen er nogle steder, hvor man holder underviserkapaciteten oppe ved jo også at have et engelsksproget hold, og hvor man ikke bare kan omlægge det til dansk.

Ministeren.

Det har jeg ikke et tal på. Jeg vil sige, at det jo ikke er meningen, at vi skal opretholde engelsksprogede udbud og uddanne andre landes borgere – i mange tilfælde til arbejdsløshed – af den grund, at der skal være en vis volumen på nogle bestemte uddannelsessteder. Den skal jo gerne være der, fordi der faktisk er danske studerende – måske i sammenhæng med nogle af dem, der er undtaget i aftalen her – hvilket gør, at der er den volumen. Og hele meningen med den aftale, som Radikale Venstre valgte ikke at indgå i, er jo lige præcis at kunne opretholde og også i mange tilfælde udbyde flere og bedre uddannelsesmuligheder uden for de store byer.

Den proces er i gang; jeg kunne godkende en hel serie af dem i forrige uge. Det kommer til at være til gavn for dem at kunne opretholde uddannelsessteder uden for de større byer. Så jeg synes måske, at omsorgen for de her uddannelsessteder er lidt falsk, fordi de jo faktisk i nogle tilfælde ville være i fare, hvis ikke man indgik en aftale som den, der er indgået, og som Radikale Venstre altså er uenig i.

Fru Katrine Robsøe.

Nu har man jo igen i regeringen travlt med at opstille falske modsætninger, som om man ikke kunne lave et regionalt taxameter- og et øget grundtilskud uden også at lukke uddannelser i byerne.

Men når jeg spørger til det andet her, er det jo, fordi vi har nogle uddannelsesinstitutioner i mere tyndt befolkede områder, der er dybt afhængig af, at man f.eks. kan udbyde to hold på en uddannelse, hvor undervisningen på det ene så foregår på engelsk, for at man har underviserkapacitet. Kan ministeren garantere, at der ikke er uddannelsesinstitutioner, der simpelt hen kommer til at lukke, hvormed man også vil skade rigtig mange danske studerende, nemlig fordi man fratager dem muligheden for også at have underviserkapacitet nok?

Ministeren.

Altså, uddannelserne vil fremover skulle udbydes på dansk. Der kan være engelsksprogede elementer, og det er jo også noget af det, der skal til, for at man altså fortsat kan lave udvekslingsaftaler. Men det må være sådan, at den volumen, der skal til, for at man driver uddannelsesinstitutionerne, ikke afhænger af, at vi betaler su til udenlandske studerende, som i cirka fire femtedele af tilfældene ikke kommer i arbejde i Danmark bagefter. Det er simpelt hen ikke rigtigt skruet sammen, og det er ikke en ansvarlig måde at omgås skattekronerne på i Danmark. Og det er jo derfor, der er lavet en aftale om at begrænse dem, og den lever vi op til med lovforslaget her.

Så er det hr. Jens Henrik Thulesen Dahl.

Tak for det. Jeg glæder mig jo over, at ministeren har brugt anledningen til også at læse op på su-aftalen tilbage fra 2013, og derfor vil jeg egentlig gerne spørge ministeren om et af de elementer, som var en følge af EU-dommen fra 2012. Der står i aftalen: I den forbindelse vil Danmark arbejde aktivt i enhver relevant europæisk sammenhæng for at fremme forudsætningerne for at opretholde det nuværende danske su-system.

Nu har ministeren jo ikke siddet på posten så længe, så jeg ved ikke, hvor meget der er sket, men jeg vil egentlig meget gerne have uddybet, hvad ministeren tænker regeringen og ministeren vil gøre for at løse den her opgave, der jo ligger og venter på at blive løst.

Ministeren.

Det er ikke noget, jeg selv endnu har haft lejlighed til at indgå i diskussioner om i europæisk sammenhæng, men det er et velkendt dansk standpunkt. Det er blevet forfægtet, at det altså er problematisk for et system som det danske, at der er den her dom med de konsekvenser, som den har. Det handler om at give Danmark en mulighed for at adressere det på en måde, der gør, at vi ikke havner i den situation, vi altså så nu er havnet i, og som vi tager nogle skridt for at undgå at blive i. Det arbejde er jeg oplyst om absolut er foregået, og der har været den debat og det pres fra dansk side, men der er altså en fastlåshed, fordi man har et krav på at få også uddannelsesstøtte, hvis man er vandrende arbejdstager, og det kan man blive med en relativt lille arbejdsindsats og dermed også få ret til su. Det må vi forholde os til, også uagtet at vi ville ønske, at situationen var anderledes. Der er jeg glad for, at også Dansk Folkeparti er en del af kredsen, der på ansvarlig vis går ind og adresserer det.

Hr. Jens Henrik Thulesen Dahl.

Det er jo altså det, vi i fællesskab forsøger med den lov, vi behandler i dag, nemlig at gøre det, vi så kan gøre. Men jeg efterlyser egentlig noget andet. Når ministeren nu har det her liggende på sit bord, altså at der aktivt skal arbejdes med det her, hvordan vil ministeren så arbejde aktivt med det her i den kommende tid, hvor ministeren forhåbentlig er minister lidt endnu, så man kan få en kontinuitet i det her? Jeg ved selvfølgelig godt, at det er udfordringen. Men hvad er ministerens planer for aktivt at gå ind og gøre noget ved det her?

Ministeren.

Danmark skal jo blive ved med i EU-sammenhænge at forfægte, at det giver udfordringer for os, at man har fået den her ret som vandrende arbejdstager til også at modtage uddannelsesstøtte. Det er jo noget, vi har indført i Danmark, for at danske studerende, danske borgere, danske unge skal have mulighed for at tage uddannelse med su, uanset hvilken baggrund man har, så man altså kan få den støtte til at kunne tage en uddannelse. Og så kommer det her jo ligesom ind fra siden i kraft af det europæiske samarbejde, og der er jo så mange tilfælde af, at det forholder vi os så til, men vil blive ved med at gøre opmærksom på de problemer, det giver i Danmark, og at vi ville ønske, at vi havde andre muligheder for at adressere det problem end dem, der ligger her. Så det vil regeringen fortsat gøre.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, og så siger vi tak til ministeren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Uddannelses- og Forskningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.