L 58 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

Indenrigs- og Boligudvalget 2021-22
L 58 Bilag 1
Offentligt

Lovforslag nr.

L 0

Folketinget 2021-22

Fremsat den 10. november 2021 af indenrigs- og boligministeren (Kaare Dybvad Bek)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om frikommunenetværk

(Forlængelse af udvalgte forsøgsmuligheder i Frikommuneforsøg II)

§1

I lov om frikommunenetværk, jf. lovbekendtgørelse nr.

831 af 25. juni 2018, som ændret ved § 16 i lov nr. 551 af

7. maj 2019, § 15 i lov nr. 1558 af 27. december 2019 og §

12 i lov nr. 1559 af 27. december 2019, foretages følgende

ændringer:

§ 1, stk. 1,

indsættes efter »den 31. december 2021«: »,

jf. dog stk. 2-4.«

§ 1

indsættes som

stk. 3:

»Stk. 3.

Forsøg efter §§ 9, 9 d, 10, 25, 26 e, 27-27 b,

29 og 30 a kan uanset stk. 1 gennemføres indtil den 31.

december 2022.«

§ 1

indsættes som

stk. 4:

»Stk. 4.

Forsøg efter §§ 14, 14 b, 14 c, 14 e og 14 f kan

uanset stk. 1 gennemføres indtil den 31. december 2023.«

§ 25, stk. 5, 1. og 3. pkt.,

ændres »den 31. december

2021« til: »den 31. december 2022«.

§2

Loven træder i kraft den 1. januar 2022.

DE000170

Indenrigs- og Boligmin., j.nr. 2021-6626

L 58 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Forlængelse af udvalgte forsøgsmuligheder i Frikommuneforsøg II med et år

2.1.1. Gældende ret

2.1.1.1. Forsøg efter § 9: Mikrolån

2.1.1.2. Forsøg efter § 9 d: Ledighedsydelse – fritagelse for revurdering efter at have modtaget ledigheds-

ydelse i sammenlagt 12 måneder inden for 18 måneder

2.1.1.3. Forsøg efter § 10: Fritagelse for en række administrative procedurer i sager om udsatte børn

2.1.1.4. Forsøg efter § 25: Mulighed for forlænget anvendelse af udslusningsboliger og udlejning af

almene ældre- og ungdomsboliger som udslusningsboliger

2.1.1.5. Forsøg efter § 26 e: Etablering af midlertidige boliger

2.1.1.6. Forsøg efter § 27: Øget fleksibilitet i deleboligordning

2.1.1.7. Forsøg efter § 27 a: Tværkommunal akutfunktion

2.1.1.8. Forsøg efter § 27 b: Opbevaring og udlevering af medicin i den tværkommunale akutfunktion

2.1.1.9. Forsøg efter § 29: Anmeldt tilsyn på plejehjem

2.1.1.10. Forsøg efter § 30 a: Psykologbehandling i jobcenterregi

2.1.2. Indenrigs- og Boligministeriets overvejelser

2.1.3. Den foreslåede ordning

2.2. Forlængelse af udvalgte forsøgsmuligheder i Frikommuneforsøg II med to år

2.2.1. Gældende ret

2.2.1.1. Forsøg efter § 14: Situationsbestemt video-, audio- og bevægelsesovervågning

2.2.1.2. Forsøg efter § 14 b: Særlige døråbnere på yderdøre, der afgrænser boenheder eller afdelinger

2.2.1.3. Forsøg efter § 14 c: Udvidelse af teknologiforsøg til børn og unge med betydelig og varigt nedsat

funktionsevne

2.2.1.4. Forsøg efter § 14 e: Udvidelse af teknologiforsøg til borgere, som er i målgruppen for, men ikke

har ophold i et botilbud eller en plejebolig

2.2.1.5. Forsøg efter § 14 f: Søvnforbedrende velfærdsteknologi

2.2.2. Indenrigs- og Boligministeriets overvejelser

2.2.3. Den foreslåede ordning

3. Regionale konsekvenser, herunder for landdistrikter

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

7. Klimamæssige konsekvenser

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

9. Forholdet til EU-retten

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

11. Sammenfattende skema

1. Indledning

Frikommuneforsøg II blev etableret ved lov nr. 658 af 8.

juni 2017 om frikommunenetværk, der trådte i kraft den 1.

juli 2017. Lov om frikommunenetværk (lovbekendtgørelse

nr. 831 af 25. juni 2018 med senere ændringer) giver kom-

L 58 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

muner, der er organiseret i frikommunenetværk, mulighed

for at gennemføre forsøg indtil den 31. december 2021.

Formålet med Frikommuneforsøg II er, at kommunerne gen-

nem deres forsøg kan bidrage til en bedre opgaveløsning til

gavn for borgerne gennem effektiviseringer, regelforenklin-

ger og bedre styring i kommunerne.

Med § 2 i lov om frikommunenetværk blev der oprettet

otte frikommunenetværk. Hvert frikommunenetværk består

af et antal kommuner, som har ansøgt om at gennemføre

forsøg inden for et overordnet tema. Sammensætningen af

frikommunenetværkene fremgår af § 2.

I forbindelse med afslutningen af Frikommuneforsøg II er

forsøgene blevet vurderet af fagministerierne på baggrund

af frikommunenetværkenes evalueringer, som det daværen-

de Social- og Indenrigsministerium modtog ved årsskiftet

2020/2021. Regeringen (Socialdemokratiet) har besluttet, at

endelig stillingtagen til opfølgningen på en række forsøg vil

ske i forbindelse med, at der på de relevante lovområder

pågår forskellige overvejelser om ændringer i øvrigt.

Med dette lovforslag foreslås det at forlænge forsøgshjem-

lerne for udvalgte forsøg indtil den 31. december 2022. Det

drejer sig om forsøg, som regeringen vurderer har et poten-

tiale for at blive helt eller delvist udbredt, men hvor det i gi-

vet fald hensigtsmæssigt kan ske i forbindelse med evt. an-

dre ændringer af lovgivningen på de relevante områder.

Formålet med at forlænge disse forsøgshjemler er at give

frikommunenetværkene mulighed for at fortsætte lovende

forsøg, mens den endelige opfølgning afklares. Det gælder

forsøg efter §§ 9 og 9 d i lov om frikommunenetværk på

beskæftigelsesministerens område, forsøg efter §§ 10 og 29

på social- og ældreministerens område, forsøg efter §§ 25,

26 e og 27 på indenrigs- og boligministerens område, forsøg

efter §§ 27 a og 27 b på sundhedsministerens område samt

et tværministerielt forsøg efter § 30 a.

Dertil foreslås det at forlænge en række forsøgshjemler frem

til 31. december 2023. Det drejer sig om forsøg, hvor det

vurderes, at der er behov for yderligere dataindsamling og

evaluering af frikommunernes anvendelse af forsøgshjem-

lerne for at sikre et tilstrækkeligt grundlag for en endelig

beslutning om evt. udbredelse til generelle ordninger.

Formålet med at forlænge disse forsøgshjemler er at til-

vejebringe det fornødne grundlag for en endelig stillingta-

gen. Det gælder forsøg efter §§ 14, 14 b, 14 c, 14 e og 14 f

i lov om frikommunenetværk på social- og ældreministerens

område.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Forlængelse af udvalgte forsøgsmuligheder i Frikom-

muneforsøg II med et år

2.1.1. Gældende ret

Det fremgår af § 1 i lov om frikommunenetværk (lovbe-

kendtgørelse nr. 831 af 25. juni 2018 med senere ændrin-

ger), at formålet med loven er at give kommuner, der er

organiseret i frikommunenetværk, mulighed for at gennem-

føre forsøg indtil den 31. december 2021 med henblik på

at kunne bidrage til en bedre opgaveløsning til gavn for bor-

gerne gennem effektiviseringer, regelforenklinger og bedre

styring i kommunerne.

Det fremgår af § 10 i bekendtgørelse nr. 841 af 22. juni

2017 om offentliggørelse, evaluering og indberetning af for-

søg, der gennemføres af frikommunenetværk, og videreførte

forsøg efter lov om frikommuner m.v. (herefter bekendtgø-

relse om offentliggørelse, evaluering og indberetning af for-

søg), at evalueringer af forsøg, som har været iværksat i

en frikommune, skal offentliggøres senest den 31. december

2020. Forsøgshjemlerne udløber således et år efter, at forsø-

gene er evalueret.

Forslaget om forlængelse af udvalgte forsøgsmuligheder

med et år vedrører i alt 10 forsøgshjemler.

2.1.1.1. Forsøg efter § 9: Mikrolån

Efter § 9 i lov om frikommunenetværk kan kommuner i

frikommunenetværket om en mere fleksibel og effektiv be-

skæftigelsesindsats give støtte i form af tilskud eller rentefrit

lån (mikrolån) til at etablere selvstændig virksomhed og

tilskud til forsørgelse. Støtten kan gives til personer med en

realistisk forretningside og evner for iværksætteri. Målgrup-

pen for forsøget er jobparate kontanthjælpsmodtagere, ud-

dannelsesparate uddannelsesmodtagere og selvforsørgende

personer, der ikke er i beskæftigelse, og som ikke opfylder

betingelserne for at modtage offentlig hjælp til forsørgelse.

Det sker ved at reglerne i §§ 147 og 148 i lov om en

aktiv beskæftigelsespolitik finder tilsvarende anvendelse for

personer, der er omfattet af målgrupperne i § 6, nr. 2, bortset

fra modtagere af overgangsydelse, § 6, nr. 4, bortset fra

modtagere af overgangsydelse, og § 6, nr. 12, i lov om en

aktiv beskæftigelsesindsats.

For nærmere uddybning af virkning af og begrundelser for

§ 9 i lov om frikommunenetværk henvises til bemærkninger

til forslag til lov om frikommunenetværk, jf. Folketingsti-

dende 2016-17, A, L 200 som fremsat, side 16-17.

2.1.1.2. Forsøg efter § 9 d: Ledighedsydelse – fritagelse

for revurdering efter at have modtaget ledighedsydelse i

sammenlagt 12 måneder inden for 18 måneder

Efter § 9 d i lov om frikommunenetværk kan kommuner

i frikommunenetværket om en mere fleksibel og effektiv

beskæftigelsesindsats fravige § 74 c i lov om aktiv socialpo-

litik. Det betyder, at frikommunerne fritages for at lave en

revurdering, når en fleksjobvisiteret person har modtaget le-

dighedsydelse i sammenlagt 12 måneder inden for 18 måne-

der, således at vurderingen af om betingelserne for fleksjob

fortsat er opfyldt gennemføres i forbindelse med den løben-

de opfølgning i det individuelle kontaktforløb, jf. kapitel 7 i

lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

L 58 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

Det er fastsat, at den løbende vurdering foretages, hver gang

personen har modtaget ledighedsydelse i sammenlagt 3 må-

neder.

I forbindelse med den løbende vurdering skal kommuner-

ne vurdere, hvilke indsatser en person på ledighedsydelse

evt. skal deltage i, for at personen får bedre mulighed for at

blive ansat i et fleksjob. Kommunen skal endvidere ved de

løbende vurderinger følge op på, om den fleksjobvisiteredes

arbejdsevne har ændret sig, og om den pågældendes ressour-

cer samt mulighederne for at anvende og udvikle dem er

ændret i samarbejde med den pågældende. Det svarer til de

krav, der stilles efter kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigel-

sesindsats og § 74 c, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik.

For nærmere uddybning af virkning af og begrundelser for §

9 d i lov om frikommunenetværk henvises til bemærkninger

til forslag til lov om ændring af lov om frikommunenetværk,

jf. Folketingstidende 2017-18, A, L 220 som fremsat, side

15-16.

2.1.1.3. Forsøg efter § 10: Fritagelse for en række admini-

strative procedurer i sager om udsatte børn

Efter § 10 i lov om frikommunenetværk kan kommuner i fri-

kommunenetværket om børn som vores vigtigste ressource

fritages for en række administrative procedurer i det social-

faglige arbejde med udsatte børn og unge og deres familier.

Kommunerne fritages for reglerne om afholdelse af børne-

samtaler forud for, at der træffes afgørelser om barnet (§

48 i serviceloven), procesreglerne om en børnefaglig under-

søgelse, der indebærer en række procedurekrav til indhold,

form og tidsplan (§ 50 i serviceloven), en række procedurer

vedr. forældrehandleplan (§ 54, stk. 2, 3. pkt., i servicelo-

ven), beskrivelse af formålet med støtten (§ 140, stk. 1 og

3-7, i serviceloven) og procesregler omkring tilbagemelding

til underretter (§ 155 b, stk. 2, i serviceloven).

Med bestemmelsen gives der ikke dispensation fra service-

lovens § 46. Frikommunerne skal ligeledes efter servicelo-

vens § 47 overveje, hvordan der kan ske en systematisk

inddragelse af familie og netværk. Endelig er afgørelser om

foranstaltninger om særlig støtte ikke omfattet af adgangen

til dispensation.

For nærmere uddybning af virkning af og begrundelser for

de enkelte bestemmelser i § 10 i lov om frikommunenet-

værk henvises til bemærkninger til forslag til lov om fri-

kommunenetværk, jf. Folketingstidende 2016-17, A, L 200

som fremsat, side 17-23.

2.1.1.4. Forsøg efter § 25: Mulighed for forlænget anvendel-

se af udslusningsboliger og udlejning af almene ældre- og

ungdomsboliger som udslusningsboliger

Efter § 25 i lov om frikommunenetværk kan kommuner i

frikommunenetværket om billige boliger og fleksible bolig-

løsninger og frikommunenetværket om bedre styring af ud-

gifterne på det specialiserede socialområde udvide brugen af

udslusningsboliger, hvor der er mulighed for huslejetilskud,

til at omfatte flere målgrupper og boligtyper.

Frikommunerne har adgang til at indgå aftaler med almene

boligorganisationer om at stille ledige almene ældre- og

ungdomsboliger til rådighed som udslusningsboliger.

Kommunerne har endvidere mulighed for at anvise udslus-

ningsboliger til borgere med væsentlige psykiske og sociale

problemer, som ikke kommer fra et midlertidigt botilbud

efter §§ 107 eller 110 i serviceloven.

Dertil har frikommunerne, jf. stk. 3-5, mulighed for at for-

længe støtteperioden i udslusningsboliger fra to til højst fem

år for udsatte borgere eller borgere med et handicap, der

inden for den længere tidshorisont forventes at kunne opnå

en indtægtsmæssig forbedring.

For nærmere uddybning af virkning af og begrundelser for

de enkelte bestemmelser i § 25 i lov om frikommunenet-

værk henvises til bemærkninger til forslag til lov om fri-

kommunenetværk, jf. Folketingstidende 2016-17, A, L 200

som fremsat, side 40-41, og bemærkninger til forslag til lov

om ændring af lov om frikommunenetværk, jf. Folketingsti-

dende 2017-18, A, L 220 som fremsat, side 36-37.

2.1.1.5. Forsøg efter § 26 e: Etablering af midlertidige boli-

ger

Efter § 26 e i lov om frikommunenetværk kan kommuner i

frikommunenetværket om billige boliger og fleksible bolig-

løsninger give tilladelse til etablering af midlertidige boliger

i en periode på indtil 30 år, selvom der sker fornyet opstil-

ling af boligen inden for denne periode.

Forsøget skal medvirke til at løse boligmangel for socialt

udsatte unge, som skal anvises til en bolig, som led i kom-

munernes recovery-orienterede arbejde med borgere, der har

behov for sikre boligforhold for at kunne opnå en bedre

udvikling ved at modtage relevant faglig og rehabiliterende

støtte i egen bolig. En midlertidig bolig kan f.eks. være en

container, der indrettes som bolig i overensstemmelse med

bygningsreglementet.

For nærmere uddybning af virkning af og begrundelser for

de enkelte bestemmelser i § 26 e i lov om frikommunenet-

værk henvises til bemærkninger til forslag til lov om æn-

dring af lov om frikommunenetværk, jf. Folketingstidende

2017-18, A, L 61 som fremsat, side 22-23.

2.1.1.6. Forsøg efter § 27: Øget fleksibilitet i deleboligord-

ning

Efter § 27 i lov om frikommunenetværk kan kommuner i

frikommunenetværket om billige boliger og fleksible bolig-

løsninger afholde de udgifter, som er nødvendige for at få

indrettet en almindelig familiebolig til et bofællesskab (dele-

bolig), herunder nødvendigt inventar.

Det beror på de helt konkrete forhold, hvad der vil være be-

hov for i det enkelte bofællesskab. Kommunen bestemmer,

L 58 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

hvad der skal foretages i boligen, og om det er nødvendigt at

købe inventar dertil men kan inddrage boligorganisationen

og de kommende lejere i beslutningsprocessen. Ordningen

giver kommunerne i frikommunenetværket forbedrede mu-

ligheder for at sikre større økonomisk stabilitet ved lejeres

ind- og udflytning i kollektive bofællesskaber.

Kommunen kan endvidere, når den har anvisningsret til væ-

relserne i et bofællesskab, dække den udgift til varme, som

lejeren af det pågældende værelse ellers skulle have betalt.

For nærmere uddybning af virkning af og begrundelser for §

27 i lov om frikommunenetværk henvises til bemærkninger

til forslag til lov om frikommunenetværk, jf. Folketingsti-

dende 2016-17, A, L 200 som fremsat, side 42-43.

2.1.1.7. Forsøg efter § 27 a: Tværkommunal akutfunktion

Efter § 27 a i lov om frikommunenetværk kan kommuner

i frikommunenetværket om nye samarbejdsformer på det so-

matiske akutområde delegere ansvaret for tildeling af hjem-

mesygepleje efter lægehenvisning, jf. sundhedslovens § 138,

som udføres i den fælles kommunale akutfunktion for de tre

kommuner i frikommunenetværket, til de øvrige kommuner

i netværket. Frikommunerne i netværket har med forsøget

etableret en fælles organisatorisk enhed, hvor alt personale

kan varetage behandlingen for alle borgere, der modtager

behandling i akutfunktionen, uanset personalets ansættelses-

kommune og borgerens bopælskommune.

Med bestemmelsen bevarer den enkelte kommune myndig-

hedsansvaret for hjemmesygeplejen som helhed og bevarer

dermed også myndighedsansvaret for den del af den kom-

munale hjemmesygepleje, der henlægges til den fælles kom-

munale akutfunktion.

For nærmere uddybning af virkning af og begrundelser

vedr. § 27 a i lov om frikommunenetværk henvises til

bemærkninger til forslag til lov om frikommunenetværk,

jf. Folketingstidende 2017-18, A, L 61 som fremsat, side

24-25.

2.1.1.8. Forsøg efter § 27 b: Opbevaring og udlevering af

medicin i den tværkommunale akutfunktion

Efter § 27 b i lov om frikommunenetværk kan kommuner

i frikommunenetværket om nye samarbejdsformer på det

somatiske akutområde fravige reglerne om oplagring og ud-

levering af lægemidler i § 39, stk. 1, i lov om lægemidler.

Dermed kan sygeplejersker i den fælles kommunale aku-

tfunktion i frikommunenetværket medbringe udvalgte læge-

midler ved besøg hos borgeren samt opbevare disse i den

fælles kommunale akutfunktion, uden at de er udstedt på re-

cept til en bestemt person. Formålet er at kunne iværksætte

nødvendig behandling hurtigere og mere smidigt. Lægemid-

lerne må dog alene anvendes efter ordination af en behand-

lingsansvarlig læge.

For nærmere uddybning af virkning af og begrundelser for

de enkelte bestemmelser i § 27 b i lov om frikommune-

netværk henvises til bemærkninger til forslag til lov om

frikommunenetværk, jf. Folketingstidende 2017-18, A, L 61

som fremsat, side 25.

2.1.1.9. Forsøg efter § 29: Anmeldt tilsyn på plejehjem

Efter § 29 i lov om frikommunenetværk kan kommuner i

frikommunenetværket om mere sammenhængende indsatser

på tværs af sektorområder træffe beslutning om, at service-

lovens § 151, stk. 2, 1. pkt., og servicelovens § 151 a, stk.

2, 1. pkt., fraviges, således at et anmeldt tilsyn kan træde i

stedet for et uanmeldt tilsyn. Der gælder de samme krav til

de anmeldte tilsyn, som gælder for de uanmeldte tilsyn efter

gældende ret.

Kommunen kan således vælge at foretage årlige anmeldte

tilsyn frem for årlige uanmeldte tilsyn på plejehjem m.v., jf.

servicelovens § 192, i plejeboligbebyggelser, der er omfattet

af lov om almene boliger m.v. eller lov om boliger for ældre

og personer med handicap, og i andre, tilsvarende boligen-

heder i kommunen, og i friplejeboliger.

For nærmere uddybning af virkning af og begrundelser for

de enkelte bestemmelser i § 29 i lov om frikommunenet-

værk henvises til bemærkninger til forslag til lov om fri-

kommunenetværk, jf. Folketingstidende 2016-17, A, L 200

som fremsat, side 46.

2.1.1.10. Forsøg efter § 30 a: Psykologbehandling i jobcen-

terregi

Efter § 30 a i lov om frikommunenetværk kan kommuner

i frikommunenetværket om en mere fleksibel og effektiv

beskæftigelsesindsats ud fra en konkret vurdering tilbyde

psykologbehandling til personer, der modtager sygedagpen-

ge efter lov om sygedagpenge, hvis sygedagpengemodtage-

ren har vanskeligt ved at få dækket sit behandlingsbehov

gennem eksisterende behandlingstilbud.

Tilbuddet om psykologbehandling til sygedagpengemodta-

gerne er et supplement til de gældende muligheder for psy-

kologbehandling i praksissektoren under regionen.

Tilbuddet er betinget af, at en autoriseret psykolog ansat i

jobcenteret eller en alment praktiserende læge har vurderet,

at sygedagpengemodtageren opfylder kriterierne for en eller

flere af diagnoserne belastnings- eller tilpasningsreaktion

(ICD-10 F43), let til moderat angst (ICD-10 F40-F42) eller

let til moderat depression (ICD-10 F32, F33).

Psykologbehandlingen er frivillig for sygedagpengemodta-

geren. Behandlingen udføres af autoriserede psykologer an-

sat i jobcenteret og kan udgøre et eller flere behandlingsfor-

løb med op til 12 konsultationer.

For nærmere uddybning af virkning af og begrundelser for

de enkelte bestemmelser i § 30 a i lov om frikommune-

netværk henvises til bemærkninger til forslag til lov om

L 58 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

frikommunenetværk, jf. Folketingstidende 2017-18, A, L 61

som fremsat, side 28-30.

2.1.2. Indenrigs- og Boligministeriets overvejelser

Udløbsdatoen for forsøgshjemlerne i Frikommuneforsøg II

er i § 1 i lov om frikommunenetværk fastsat til et år efter

evalueringerne af forsøgene offentliggøres. Ved at lade for-

søgene fortsætte efter evalueringerne er offentliggjort er det

muligt for kommunerne at fortsætte forsøgene, mens der

tages stilling til opfølgningen på forsøgene. På den måde

undgår frikommunerne at afbryde deres forsøgspraksis for

senere at genoptage samme praksis, hvis forsøget udbredes

til en generel ordning.

Det har dog ikke været muligt at forberede og vedtage lov-

givning om udbredelse af forsøg til generelle ordninger, som

kan træde i kraft 1. januar 2022.

Baggrunden herfor er, at erfaringerne fra en række forsøg vil

indgå i andet arbejde med nye initiativer eller lovændringer

inden for sektorlovgivningerne, som allerede er i gang eller

er planlagt på de forskellige ressortområder. De processer,

som frikommuneerfaringerne indgår i, ventes ikke at resulte-

re i ny lovgivning, der kan træde i kraft, inden forsøgsperio-

den udløber den 31. december 2021.

Erfaringerne fra forsøg efter § 9 d (fritagelse for revurdering

efter at have modtaget ledighedsydelse i sammenlagt 12 må-

neder ud af 18 måneder) kan indgå i en kritisk gennemgang

af reformen af førtidspension og fleksjob, som finder sted i

2021.

Erfaringerne fra forsøg efter § 10 (fritagelse for en række

administrative procedurer i sager om udsatte børn) skal i

henhold til aftale om Børnene Først indgå i regeringens

arbejde med Barnets Lov.

Erfaringerne fra forsøg efter § 25 (mulighed for forlænget

anvendelse af udslusningsboliger og udlejning af almene

ældre- og ungdomsboliger som udslusningsboliger) ventes

at indgå i regeringens arbejde med omlægning af hjemløs-

eindsatsen.

Det overvejes, om kommunerne i forbindelse med en kom-

mende revision af planloven skal have mulighed for at lo-

kalplanlægge for midlertidig anvendelse af et område til

bl.a. boliger til socialt udsatte i lighed med forsøg efter § 26

Erfaringerne fra forsøg efter § 29 (anmeldt tilsyn) indgår i et

kommende udviklingsarbejde vedr. tilsyn på ældreområdet

som led i den planlagte opfølgning på Ældretopmødet, der

fandt sted i efteråret 2020.

Dertil har regeringen besluttet, at forsøg efter § 27 (øget

fleksibilitet i deleboligordning) skal helt eller delvist udbre-

des til en generel ordning. Det har dog ikke været muligt at

forberede og vedtage en ny lovhjemmel inden den 1. januar

2022. Det vurderes derfor hensigtsmæssigt at forlænge for-

søgshjemlen, indtil en ny lovhjemmel er trådt i kraft.

For så vidt angår forsøg efter § 30 a foreslås forsøgshjemlen

forlænget, indtil en eventuel forankring af ordningen er af-

klaret. Psykologbehandling er for nuværende ikke omfattet

af beskæftigelseslovgivningen og gives dermed ikke som et

beskæftigelsesrettet tilbud.

Dertil kommer forsøg, hvor der endnu ikke er taget endeligt

stilling til opfølgningen. Det gælder forsøg efter §§ 9 (mi-

krolån), 27 a og 27 b (tværkommunal akutfunktion). Disse

forsøgshjemler foreslås også forlænget, indtil den endelige

opfølgning er afklaret.

Det bemærkes, at en række forsøg, som regeringen ønsker

at forlænge, ikke har hjemmel i lov om frikommunenetværk,

men i bekendtgørelse om frikommuneforsøg II på beskæfti-

gelses- og sygedagpengeområdet (bekendtgørelse nr. 1184

af 25. november 2019) og i forsøgsbestemmelsen i § 184 i

serviceloven. Forlængelse af disse forsøg sker ved henholds-

vis ændringsbekendtgørelse og efter godkendelse af Social-

og Ældreministeriet.

Ud over de forsøg, som med dette lovforslag foreslås

forlænget, er en række forsøg i løbet af forsøgsperioden

allerede blevet helt eller delvist udbredt til generelle ord-

ninger. Den foreslåede forlængelse omfatter ikke disse for-

søg. Dertil er der en række forsøgsmuligheder, som regerin-

gen ikke finder har potentiale til at blive udbredt. Ministeriet

finder, at der ikke er grundlag for at forlænge forsøgshjem-

lerne for disse forsøg.

2.1.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at udvalgte forsøgshjemler i lov om frikommu-

nenetværk forlænges med et år, så forsøgene kan gennem-

føres indtil den 31. december 2022. Indenrigs- og boligmi-

nisteren ønsker med denne del af lovforslaget at forlænge

forsøg, som indgår i andet arbejde eller foreslås helt eller

delvist udbredt på et senere tidspunkt som beskrevet i afsnit

2.1.2.

Den foreslåede indsættelse af stk. 3 i § 1 i lov om frikom-

munenetværk vil medføre, at kommunerne i frikommunene-

tværkene kan fortsætte forsøg, som har hjemmel i §§ 9, 9

d, 10, 25, 26 e, 27-27 b, 29 og 30 a i lov om frikommunenet-

værk, indtil den 31. december 2022. Den foreslåede ændring

af § 25, stk. 5, vil følge som konsekvens af det foreslåede §

1, stk. 3.

Meget af det arbejde, som frikommuneerfaringerne skal ind-

gå i, er allerede i gang, og ministeriet vurderer, at evt. ny

lovgivning på baggrund af erfaringerne fra frikommunefor-

søgene kan nå at blive vedtaget og træde i kraft inden for

denne tidsramme.

Forslaget om forlængelse med et år omfatter således i alt

10 forsøgshjemler i lov om frikommunenetværk på beskæf-

L 58 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

tigelsesministerens, sundhedsministerens, indenrigs- og bo-

ligministerens og social- og ældreministerens område.

Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 2.

2.2. Forlængelse af udvalgte forsøgsmuligheder i Frikom-

muneforsøg II med to år

2.2.1. Gældende ret

Det fremgår af § 1 i lov om frikommunenetværk, at formålet

med loven er at give kommuner, der er organiseret i frikom-

munenetværk, mulighed for at gennemføre forsøg indtil den

31. december 2021 med henblik på at kunne bidrage til en

bedre opgaveløsning til gavn for borgerne gennem effektivi-

seringer, regelforenklinger og bedre styring i kommunerne.

Det fremgår af § 10 i bekendtgørelse om offentliggørelse,

evaluering og indberetning af forsøg, at evalueringer af for-

søg, som har været iværksat i en frikommune, skal offent-

liggøres senest den 31. december 2020. Forsøgshjemlerne

udløber således et år efter, at forsøgene er evalueret.

Forslaget om forlængelse af udvalgte forsøg med to år ve-

drører i alt fem forsøgshjemler.

2.2.1.1. Forsøg efter § 14: Situationsbestemt video-, audio-

og bevægelsesovervågning

Efter § 14 i lov om frikommunenetværk kan kommuner

i frikommunenetværket om bedre styring af udgifterne på

det specialiserede socialområde træffe afgørelse om i en af-

grænset periode at anvende situationsbestemt video-, audio-

og bevægelsesovervågning for en person med betydelig og

varigt nedsat psykisk funktionsevne, jf. § 124 a i lov om

social service, der har ophold i en boform efter lov om

social service eller en plejebolig efter lov om almene boliger

eller en friplejebolig efter lov om friplejeboliger el.lign.

Det er en forudsætning, at den pågældende ikke modsæt-

ter sig dette og det samlet set vurderes som det mest hen-

sigtsmæssige middel til at tilgodese hensynet til borgeren,

herunder hensynet til borgerens værdighed og selvbestem-

melse samt behovet for at drage omsorg for borgeren. Det

er desuden en forudsætning, at der indhentes samtykke fra

borgerens nærmeste pårørende eller fra en værge, jf. værge-

målslovens § 5.

De processuelle krav i bestemmelserne i §§ 124 og 124 a

i serviceloven om anvendelsesområde, § 130 i serviceloven

om sagsbehandling, administration m.v., § 133 i servicelo-

ven om klage til Ankestyrelsen, § 136 i serviceloven om

registrering, indberetning og handleplaner samt bemyndigel-

sesbestemmelsen i § 137, stk. 1, i serviceloven finder tilsva-

rende anvendelse i forsøg med anvendelse af situationsbe-

stemt video-, audio- eller bevægelsesovervågning.

Situationsbestemt overvågning indebærer, at overvågningen

ikke må være kontinuerlig eller foregå over længere stræk,

medmindre tungtvejende faglige grunde taler for dette, samt

at kommunalbestyrelsen har truffet beslutning herom.

Afgørelser om situationsbestemt video-, audio- og bevægel-

sesovervågning kan kun træffes for personer, der har ophold

i en frikommune i det pågældende frikommunenetværk. Mu-

ligheden kan ikke anvendes for borgere med ophold i en

anden kommune, selv om handlekommunen er en kommune

i frikommunenetværket.

For nærmere uddybning af virkning af og betingelser for de

enkelte bestemmelser i § 14 i lov om frikommunenetværk

henvises til bemærkninger til forslag til lov om frikommu-

nenetværk, jf. Folketingstidende 2016-17, A, L 200 som

fremsat, side 30-32.

2.2.1.2. Forsøg efter § 14 b: Særlige døråbnere på yderdøre,

der afgrænser boenheder eller afdelinger

Efter lovens § 14 b i lov om frikommunenetværk kan kom-

muner i frikommunenetværket om bedre styring af udgif-

terne på det specialiserede socialområde træffe afgørelse

om i en afgrænset periode at anvende særlige døråbnere

på yderdøre, der tilhører og afgrænser konkrete afdelinger

og boenheder, for en eller flere personer med betydelig og

varigt nedsat psykisk funktionsevne, der har ophold i en

boform eller døgnophold efter lov om social service eller en

friplejebolig eller lignende.

Det er en forudsætning, at der er nærliggende risiko for, at

en eller flere personer ved at forlade bo- eller dagtilbuddet,

døgnopholdet eller fri- og plejeboligen udsætter sig selv

eller andre for at lide væsentlig personskade, at forholdene i

det enkelte tilfælde gør det absolut påkrævet for at afværge

denne risiko, og at de øvrige muligheder i lov om social

service og lov om voksenansvar for anbragte børn og unge

forgæves har været søgt anvendt. Det er også en forudsæt-

ning, at anvendelse af særlige døråbnere samlet set vurderes

som det mest hensigtsmæssige middel til at tilgodese hensy-

net til borgeren, herunder hensynet til borgerens værdighed

og selvbestemmelse samt behovet for at drage omsorg for

borgeren. Borgerens nærmeste pårørende eller værge skal

give samtykke hertil.

Der skal af hensyn til beboernes frie færden opsættes en

døralarm som sikrer, at beboere, der ikke kan betjene den

særlige døråbner, får den nødvendige hjælp hertil.

Der gælder samme regler for handle- og opholdskommune

for forsøg efter § 14 b som for forsøg efter § 14.

For nærmere uddybning af virkning af og begrundelser for

de enkelte bestemmelser i § 14 b i lov om frikommunenet-

værk henvises til bemærkninger til forslag til lov om æn-

dring af lov om frikommunenetværk, jf. Folketingstidende

2017-18, A, L 220 som fremsat, side 19-22.

2.2.1.3. Forsøg efter § 14 c: Udvidelse af teknologiforsøg til

børn og unge med betydelig og varigt nedsat funktionsevne

Med § 14 c i lov om frikommunenetværk udvides målgrup-

pen for forsøget med situationsbestemt video-, audio- og

bevægelsesovervågning som beskrevet i § 14.

L 58 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

Efter § 14 c kan kommuner i frikommunenetværket om

bedre styring af udgifterne på det specialiserede socialområ-

de træffe afgørelse om i en afgrænset periode at anvende

personlige alarm- og pejlesystemer samt situationsbestemt

video-, audio- og bevægelsesovervågning over for børn og

unge med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne,

jf. § 17 i lov om voksenansvar for anbragte børn og unge,

som er i aflastning efter servicelovens § 44, jf. § 84, eller §

52, stk. 3, nr. 5.

Det er en forudsætning, at barnet eller den unge ikke mod-

sætter sig. Forældremyndighedsindehaveren skal give sam-

tykke hertil, og den påtænkte løsning skal samlet set vurde-

res som det mest hensigtsmæssige middel til at tilgodese

hensynet til barnet eller den unge, herunder hensynet til

barnet eller den unges værdighed og selvbestemmelse samt

behovet for at drage omsorg for barnet eller den unge.

For nærmere uddybning af virkning af og betingelser for de

enkelte bestemmelser i § 14 c i lov om frikommunenetværk

henvises til bemærkninger til forslag til lov om ændring af

lov om frikommunenetværk, jf. Folketingstidende 2017-18,

A, L 220 som fremsat, side 22-25.

2.2.1.4. Forsøg efter § 14 e: Udvidelse af teknologiforsøg til

borgere, som er i målgruppen for, men ikke har ophold i et

botilbud eller en plejebolig

Med § 14 e i lov om frikommunenetværk udvides målgrup-

pen for forsøget med situationsbestemt video-, audio- og

bevægelsesovervågning som beskrevet i lovens § 14.

Efter § 14 e kan kommuner i frikommunenetværket om

bedre styring af udgifterne på det specialiserede socialområ-

de træffe afgørelse om i en afgrænset periode at anvende

situationsbestemt video-, audio- og bevægelsesovervågning

for en person med betydelig og varigt nedsat psykisk funk-

tionsevne, der er i målgruppen for, men ikke har ophold i, en

boform efter lov om social service eller en plejebolig efter

lov om almene boliger eller lignende.

Det er en forudsætning, at den pågældende ikke modsætter

sig, at borgerens nærmeste pårørende eller en værge har

givet samtykke hertil, og at den påtænkte løsning samlet set

vurderes som det mest hensigtsmæssige middel til at tilgo-

dese hensynet til borgeren, herunder hensynet til borgerens

værdighed og selvbestemmelse samt behovet for at drage

omsorg for borgeren.

Forsøgshjemlen ændrer ikke på kommunens forpligtelse til

at tilbyde botilbud, der er egnede til henholdsvis midlertidi-

ge og længerevarende ophold, efter servicelovens §§ 107 og

108 til borgere med behov herfor.

For nærmere uddybning af virkning af og betingelser for de

enkelte bestemmelser i § 14 e i lov om frikommunenetværk

henvises til bemærkninger til forslag til lov om ændring af

lov om frikommunenetværk, jf. Folketingstidende 2017-18,

A, L 220 som fremsat, side 29-32.

2.2.1.5. Forsøg efter § 14 f: Søvnforbedrende velfærdstekno-

logi

Efter § 14 f i lov om frikommunenetværk kan kommuner

i frikommunenetværket om sammenhængende indsatser på

tværs af sektorområder træffe afgørelse om i en afgrænset

periode at anvende sensorbaseret søvnmonitoreringsteknolo-

gi som alarmredskab og situationsbestemt videobaseret kig-

ind for en person med betydelig og varigt nedsat psykisk

funktionsevne, der er optaget i en boform efter lov om social

service eller har ophold i en plejebolig eller en friplejebolig

eller lignende.

Definitionen af situationsbestemt videobaseret kig-ind føl-

ger overordnet det beskrevne i bemærkningerne til forsøg

efter § 14.

Det er en forudsætning, at borgeren ikke modsætter sig,

borgerens nærmeste pårørende eller en værge har givet sam-

tykke hertil, og den påtænkte løsning samlet set vurderes

som det mest hensigtsmæssige middel til at tilgodese hensy-

net til borgeren, herunder hensynet til borgerens værdighed

og selvbestemmelse samt behovet for at drage omsorg for

borgeren.

For nærmere uddybning af virkning af og begrundelser for

de enkelte bestemmelser i § 14 f i lov om frikommunenet-

værk henvises til bemærkninger til forslag til lov om æn-

dring af lov om frikommunenetværk, jf. Folketingstidende

2017-18, A, L 220 som fremsat, side 32-36.

2.2.2. Indenrigs- og Boligministeriets overvejelser

Forsøgene med velfærdsteknologi, som er beskrevet i afsnit

2.2.1, ønsker regeringen for nuværende ikke at udbrede til

generelle ordninger. Der vurderes at være behov for yderli-

gere dataindsamling og evaluering inden en endelig stilling-

tagen til, om den anvendelse af velfærdsteknologi, som de

pågældende forsøgshjemler giver mulighed for, skal udbre-

des til andre kommuner som en generel ordning. Det vurde-

res derfor hensigtsmæssigt, at forsøgshjemlerne forlænges

med henblik på at skabe det nødvendige beslutningsgrund-

lag for en endelig stillingtagen til forsøgene.

En etårig forlængelse vurderes ikke tilstrækkelig til at ind-

samle den fornødne viden om forsøgshjemlernes anvendelse

i kommunerne, udarbejde en ny evaluering og derefter tage

stilling til, om forsøgene skal udbredes til generelle ordnin-

ger. Det vurderes derfor, at forsøgene bør forlænges med to

år.

2.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at de pågældende forsøgshjemler i lov om fri-

kommunenetværk forlænges med to år, så de kan gennem-

føres indtil den 31. december 2023. Baggrunden for at for-

længe forsøgene er, at det datagrundlag, der er skabt indtil

videre i løbet af forsøgsperioden, vurderes utilstrækkeligt

til at træffe en beslutning om evt. udbredelse til generelle

ordninger.

L 58 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

Det foreslås derfor, at det første år af den forlængede for-

søgsperiode bruges til at indsamle data og evaluere forsø-

gene, mens det sidste år vil være en overgangsperiode for

frikommunerne, hvor forsøgene kan fortsætte, mens der tag-

es stilling til den endelige opfølgning.

Den foreslåede indsættelse af stk. 4 til § 1 i lov om frikom-

munenetværk vil medføre, at kommunerne i frikommunene-

tværkene kan fortsætte forsøg med situationsbestemt video-,

audio- og bevægelsesovervågning efter lov om frikommune-

netværk §§ 14, 14 c og 14 e, forsøg med søvnmonitorerings-

teknologi, herunder videobaseret kig-ind efter § 14 f samt

forsøg med særlige døråbnere efter § 14 b indtil den 31.

december 2023.

Forslaget om forlængelse med to år omfatter således i alt

fem forsøgshjemler i lov om frikommunenetværk på social-

og ældreministerens område.

Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 3.

3. Regionale konsekvenser, herunder for landdistrikter

Lovforslaget indebærer, at 29 kommuner i frikommunenet-

værk fortsat vil have muligheder som følge af forsøgene,

som andre kommuner ikke har. De berørte kommuner har

selv ansøgt om at gennemføre forsøgene, og det er frivilligt,

om de ønsker at gøre brug af forsøgshjemlerne.

Da hensigten med lovforslaget er at lade frikommunerne

fortsætte forsøg, som kommunerne har gode erfaringer med,

og som for nogle forsøgs vedkommende kan bidrage til for-

enklinger, besparelser og administrative lettelser, vurderes

konsekvenserne at være positive for de berørte kommuner.

Evalueringerne af forsøgene tyder ikke på, at konsekvenser-

ne af de fritagelser og forsøg, som er gennemført i frikom-

munerne, skulle være væsentligt forskellige for de deltagen-

de henholdsvis land- og bykommuner eller for deltagende

kommuner i forskellige regioner. Dette lovforslags konse-

kvenser for de 29 berørte frikommuner vil desuden være

midlertidige og ophører ved udløb af forsøgshjemlerne den

31. december 2022 for de forsøg, der er omfattet af lovfor-

slagets § 1, nr. 2, og den 31. december 2023 for de forsøg,

der er omfattet af lovforslagets § 1, nr. 3. Derefter vil mulig-

hederne i forsøgshjemlerne enten bortfalde eller overgå til

generelle ordninger.

Frikommunerne tilhører forskellige geografiske regioner og

omfatter både land- og bykommuner. Der er således ikke

systematisk bestemte regioner eller typer af kommuner, der

tilgodeses ved forlængelse af forsøgshjemler. De enkelte

frikommunenetværk kan dog være sammensat af kommuner

i samme region eller kommuner med andre fællestræk. Idet

de 29 berørte frikommuner dog samlet set varierer på geo-

grafisk placering og størrelse og både omfatter landdistrikter

og større byer, vurderes det dog samlet set ikke, at den

foreslåede forlængelse af udvalgte forsøgshjemler i Frikom-

muneforsøg II vil have væsentlige konsekvenser for landdi-

strikter eller for bestemte regioner i forhold til andre.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekven-

ser for det offentlige

Lovforslagets økonomiske konsekvenser og implemente-

ringskonsekvenser for de omfattede frikommuner beror på,

om frikommunerne vil gøre brug af lovforslagets mulighe-

der for at forlænge forsøg.

Idet visse forsøgshjemler blandt andet har til formål at hjem-

le forsøg, der understøtter en bedre ressourceudnyttelse og

mere effektiv opgaveløsning i kommunerne, antages lovfor-

slaget ikke i væsentligt omfang at indebære negative øko-

nomiske konsekvenser for kommunerne. Evt. omkostninger

som følge af forlængelse af forsøgene afholdes af den enkel-

te frikommune.

Lovforslaget kan have positive implementeringskonsekven-

ser for nogle af de pågældende kommuner omfattet af lov-

forslaget, idet nogle forsøgshjemler kan indebære en admi-

nistrativ lettelse for de frikommuner, der gør brug af disse

muligheder for forsøg.

Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske konsekven-

ser eller implementeringskonsekvenser for regioner eller

stat.

Lovforslaget vurderes yderligere ikke at have væsentli-

ge digitaliseringsrelatererede konsekvenser for det offentli-

ge. Lovforslaget indeholder forslag til klare og enkle reg-

ler. Lovforslaget ændrer ikke på, hvorvidt der kan kommuni-

keres digitalt med kommunerne. Lovforslaget ændrer ikke

på, hvorvidt der kan ske en automatisk sagsbehandling in-

den for gældende lovgivning. Lovforslaget ændrer heller

ikke på sammenhæng på tværs. Lovforslaget ændrer endelig

ikke på mulighederne for tryg og sikker datahåndtering og

anvendelse af offentlig infrastruktur.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-

livet m.v.

Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske eller admi-

nistrative konsekvenser for erhvervslivet.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konse-

kvenser for borgerne.

7. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have klimamæssige konse-

kvenser.

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have miljø- og naturmæssige

konsekvenser.

9. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

L 58 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 31. august til

den 28. september 2021 været sendt i høring hos følgende

myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatrådet, Advokatsamfundet, Akademikerne, Allerød

Kommune, Alzheimerforeningen, Andelsboligforeningernes

Fællesrepræsentation, Ankestyrelsen, ASE, Ballerup Kom-

mune, BDO Kommunernes Revision A/S, Beskæftigelses-

rådet BER, Beskæftigelsesrådets ydelsesudvalg, BL - Dan-

marks Almene Boliger, Brønderslev Kommune, Børne- og

Kulturchefforeningen, Børne- og Ungdomspædagogernes

Landsforening (BUPL), Børnerådet, Børnesagens Fællesråd,

Børns Vilkår, Center for Sund Aldring, Danmarks Lejer-

foreninger, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv,

Dansk Handicapforbund, Dansk Industri, Dansk Metal,

Dansk Psykolog Forening, Dansk Retspolitisk Forening,

Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Sygeplejeråd, Danske

Advokater, Danske A-kasser, Danske Handicaporganisati-

oner, Danske Regioner, Danske Seniorer, Danske Udleje-

re, Danske Ældreråd, Datatilsynet, De anbragtes vilkår,

DemensKoordinatorer i Danmark, Den Uvildige Konsulent-

ordning på Handicapområdet, DESA - Dansk Erhvervssam-

menslutning, Det Centrale Handicapråd, Det faglige hus,

Diakonissestiftelsen, DJØF, EGV, EjendomDanmark, Er-

hvervsstyrelsen, Esbjerg Kommune, FABU, Fagligt Fælles

Forbund (3F), Fagbevægelsens Hovedorganisation, Faglige

Seniorer, Familieretshuset, Favrskov Kommune, Finansrå-

det, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Finanstilsynet,

FOA – Fag og Arbejde, Folketingets Ombudsmand, Fore-

ning for ledere af sundhedsordninger for børn og unge,

Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejds-

markedschefer i Danmark (FSD), Forhandlingsfællesskabet,

11. Sammenfattende skema

ForældreLANDSforeningen (FBU), Fredensborg Kommune,

Frederikshavn Kommune, Frederikssund Kommune, Fure-

sø Kommune, Gentofte Kommunalforening, Gentofte Kom-

mune, Gladsaxe Kommune, Gribskov Kommune, Guld-

borgsund Kommune, Halsnæs Kommune, Helsingør Kom-

mune, Herning Kommune, Hillerød Kommune, Hjørring

Kommune, HK Danmark, HK Kommunal, Holstebro Kom-

mune, Høje-Taastrup Kommune, Ikast-Brande Kommune,

Institut for Menneskerettigheder, Jammerbugt Kommune,

Jobrådgivernes Brancheforening, Justitia, KL, Kommunal-

direktørforeningen, Kommunernes Lønningsnævn, Kristelig

Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Københavns

Kommune, Landdistrikternes Fællesråd, Landsforeningen

af fleks- og skånejobbere, Landsforeningen Bopam, Lands-

foreningen Børn og Forældre, Landsforeningen for Social-

pædagoger, Landsforeningen Ligeværd, Landssamråd for

PPR-chefer, Lederforum, Livsværk, LOS, Lægeforeningen,

Læsø Kommune, Mariagerfjord Kommune, Morsø Kommu-

ne, Nationalt Videnscenter for Demens, Odense Kommu-

ne, Offentligt ansattes organisationer, OK-Fonden, Plejefa-

miliernes Landsforening, PLO (Praktiserende Lægers Orga-

nisation), Pårørendegruppen for svage ældre, Randers Kom-

mune, Rebild Kommune, Red Barnet, Rigsrevisionen, Ros-

kilde Kommune, Rudersdal Kommune, Røde Kors, Rådet

for frivilligt socialt arbejde, Rådet for Socialt Udsatte, Silke-

borg Kommune, Skive Kommune, Slagelse Kommune, So-

cialpædagogernes Landsforbund, Socialt Leder Forum, So-

cialtilsyn Hovedstaden, Socialtilsyn Midt, Socialtilsyn Nord,

Socialtilsyn Syd, Socialtilsyn Øst, SUFO (Landsforeningen

for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende hjemme-

besøg), TABUKA, Thisted Kommune, Ungdommens Røde

Kors, Vesthimmerlands Kommune, Ældre Sagen, Aabenraa

Kommune, Aalborg Kommune og Aarhus Kommune.

Positive konsekvenser/mindreudgifter

Negative konsekvenser/merudgifter

Økonomiske konsekvenser for stat,

kommuner og regioner

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »In- (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »In-

gen«)

Afhænger af, hvorvidt frikommunerne gør Afhænger af, hvorvidt frikommunerne gør

brug af mulighederne for at forlænge for- brug af mulighederne for at forlænge for-

søg.

søg. Evt. økonomiske omkostninger afhol-

des af frikommunerne.

Ingen for stat og regioner.

Afhænger af, hvorvidt frikommunerne gør Ingen

brug af mulighederne for at forlænge for-

søg.

Ingen for stat og regioner.

Ingen

Implementeringskonsekvenser for

stat, kommuner og regioner

Økonomiske konsekvenser for er-

hvervslivet

Ingen

L 58 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

Administrative konsekvenser for er- Ingen

Ingen

hvervslivet

Administrative konsekvenser for bor- Ingen

Ingen

gerne

Klimamæssige konsekvenser

Ingen

Natur- og miljømæssige konsekven- Ingen

Ingen

ser

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

Er i strid med de principper for imple-

mentering af erhvervsrettet EU-regu-

lering/Går videre end minimumskrav

i EU-regulering

(sæt X)

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det fremgår af § 1, stk. 1, i lov om frikommunenetværk

(lovbekendtgørelse nr. 831 af den 25. juni 2018 med senere

ændringer), at lovens formål er at give kommuner, der er

organiseret i frikommunenetværk, jf. § 2, mulighed for at

gennemføre forsøg indtil den 31. december 2021 med hen-

blik på at kunne bidrage til en bedre opgaveløsning til gavn

for borgerne gennem effektiviseringer, regelforenklinger og

bedre styring i kommunerne. Det fremgår videre af § 1, stk.

2, i samme lov, at aftaler indgået inden for rammerne af §§

26 f og 26 k kan have varighed ud over den 31. december

2021.

Det følger af den foreslåede ændring af

§ 1, stk. 1,

lov om frikommunenetværk, at der efter »den 31. december

2021« indsættes et ”, jf. dog stk. 2-4,”.

Den foreslåede indsættelse vil medføre, at det tydeliggø-

res, at § 1, stk. 1, i lov om frikommunenetværk alene udgør

en hovedregel om, at kommuner, der er organiseret i frikom-

munenetværk, har mulighed for at gennemføre forsøg indtil

den 31. december 2021, og at såvel den gældende § 1, stk. 2,

som de i dette lovforslags § 1, nr. 2 og 3, foreslåede § 1, stk.

3 og 4, udgør undtagelser hertil.

Der er alene tale om en teknisk ændring af § 1, stk. 1,

i lov om frikommunenetværk. Der rettes således op på, at

der ikke tidligere i § 1, stk. 1, er blevet henvist til den

gældende undtagelse i § 1, stk. 2. Ændringen skal videre ses

i sammenhæng med de foreslåede bestemmelser i § 1, stk. 3

og 4, der ligeledes udgør undtagelser til § 1, stk. 1.

Der henvises til § 1, nr. 2 og 3, og bemærkningerne hertil.

Til nr. 2

Det fremgår af § 1 i lov om frikommunenetværk, at lovens

formål er at give kommuner, der er organiseret i frikommu-

nenetværk, jf. § 2, mulighed for at gennemføre forsøg indtil

den 31. december 2021 med henblik på at kunne bidrage

til en bedre opgaveløsning til gavn for borgerne gennem ef-

fektiviseringer, regelforenklinger og bedre styring i kommu-

Nej

nerne. De pågældende kommuner og frikommunenetværk er

beskrevet i lovens § 2.

Den foreslåede indsættelse af stk. 3 i § 1 vedrører frikom-

munenetværket om en mere fleksibel og effektiv beskæfti-

gelsesindsats, frikommunenetværket om billige boliger og

fleksible boligløsninger, frikommunenetværket om bedre

styring af udgifterne på det specialiserede socialområde, fri-

kommunenetværket om børn som vores vigtigste ressource,

frikommunenetværket om nye samarbejdsformer på det so-

matiske akutområde og frikommunenetværket om sammen-

hængende indsatser på tværs af sektorområder.

Efter § 9 i lov om frikommunenetværk kan kommuner

i frikommunenetværket om en mere fleksibel og effektiv

beskæftigelsesindsats tilbyde støtte i form af tilskud og ren-

tefrie lån (mikrolån) til opstart af virksomhed til personer

med en realistisk forretningsidé.

Efter § 9 d i lov om frikommunenetværk kan kommuner

i frikommunenetværket om en mere fleksibel og effektiv

beskæftigelsesindsats fritages for at lave en revurdering, når

en fleksjobvisiteret person har modtaget ledighedsydelse i

sammenlagt 12 måneder inden for 18 måneder.

Efter § 10 i lov om frikommunenetværk kan kommuner

i frikommunenetværket om børn som vores vigtigste res-

source fritages for en række procesregler og administrative

procedurer i serviceloven i det socialfaglige arbejde med

udsatte børn og deres familier.

Efter § 25 i lov om frikommunenetværk kan kommuner

i frikommunenetværket om billige boliger og fleksible bo-

ligløsninger og frikommunenetværket om bedre styring af

udgifterne på det specialiserede socialområde udvide brugen

af udslusningsboliger til at omfatte flere målgrupper og bo-

ligtyper. Dertil kan kommunerne forlænge støtteperioden i

udslusningsboliger fra to til fem år.

Efter § 26 e i lov om frikommunenetværk kan kommu-

ner i frikommunenetværket om billige boliger og fleksible

boligløsninger give tilladelse til etablering af midlertidige

boliger i en periode på indtil 30 år, selvom der sker fornyet

opstilling af boligen inden for denne periode. Målgruppen

for boligerne er socialt udsatte unge.

Efter § 27 i lov om frikommunenetværk kan kommuner

i frikommunenetværket om billige boliger og fleksible bo-

L 58 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

ligløsninger betale for indretning af deleboliger i almene

familieboliger, herunder inventar, samt for varmeudgifter, så

den ene lejer ikke er ansvarlig, hvis den anden flytter.

Efter § 27 a i lov om frikommunenetværk kan kommu-

ner i frikommunenetværket om nye samarbejdsformer på

det somatiske akutområde delegere myndighedsopgaven i

forbindelse med tildeling af hjemmesygepleje til borgere,

der henvises til den fælles kommunale akutfunktion, til de

øvrige kommuner i netværket.

Efter § 27 b i lov om frikommunenetværk kan sygeple-

jersker i den tværkommunale akutfunktion i frikommunene-

tværket om nye samarbejdsformer på det somatiske akutom-

råde opbevare og udlevere lægemidler, der ikke er udstedt

recept på til en bestemt person, i den fælles akutfunktion.

Efter § 29 i lov om frikommunenetværk kan kommuner

i frikommunenetværket om sammenhængende indsatser på

tværs af sektorområder gennemføre anmeldte frem for uan-

meldte tilsyn med plejehjem.

Efter § 30 a i lov om frikommunenetværk kan kommuner

i frikommunenetværket om en mere fleksibel og effektiv

beskæftigelsesindsats tilbyde psykologbehandling i jobcen-

terregi til visse målgrupper af sygedagpengemodtagere.

Gældende ret for de enkelte forsøgshjemler er beskrevet

nærmere i afsnit 2.1.1.

Det vil følge af det foreslåede

§ 1, stk. 3,

i lov om frikom-

munenetværk, at de pågældende forsøg efter §§ 9, 9 d, 10,

25, 26 e, 27-27 b, 29 og 30 a i lov om lov om frikommune-

netværk uanset samme lovs § 1, stk. 1, kan gennemføres

indtil den 31. december 2022.

Med den foreslåede indsættelse af et nyt stk. 3 i § 1

vil kommuner i frikommunenetværkene, som gennemfører

forsøg efter de nævnte bestemmelser, kunne fortsætte disse

udvalgte forsøg indtil den 31. december 2022, mens den en-

delige opfølgning afklares, eller ny lovgivning, som udbre-

der forsøg til generelle ordninger, forberedes. Øvrige forsøg,

som ikke foreslås forlænget i dette lovforslags § 1, nr. 3,

og som ikke har hjemmel i anden lovgivning, vil skulle

indstilles den 31. december 2021.

Det bemærkes fsva. kommuner i frikommunenetværket

om billige boliger og fleksible boligløsninger og frikommu-

nenetværket om bedre styring af udgifterne på det speciali-

serede socialområde, at forlængelsen vil betyde, at aftaler

om udlejning af udslusningsboliger efter § 25, stk. 3, vil

kunne have gyldighed op til fem år efter den 31. december

2022. Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 4.

Ligeledes vil kommunalbestyrelserne i frikommunene-

tværket om billige boliger og fleksible boligløsninger efter

§ 26 e i lov om frikommunenetværk kunne meddele bygge-

tilladelse til midlertidigt byggeri indtil den 31. december

2022. Byggetilladelsen vil fortsat kunne gælde i 30 år.

Kommunerne i frikommunenetværket om billige boliger

og fleksible boligløsninger vil ikke kunne afholde udgifter

til indretning af bofællesskaber efter § 27 i lov om frikom-

munenetværk efter den 31. december 2022. Det gælder også

for udgifter til fornyelse og vedligeholdelse af de installati-

oner og ting, som kommunen oprindelig sørgede for, samt

dækning af udgifter til varme.

Frikommunerne vil ikke være forpligtet til at udføre for-

søgene i hele perioden. Kommunalbestyrelserne i frikom-

munerne vil således – som det også er tilfældet efter de

gældende regler – frit kunne træffe beslutning om at afslut-

te godkendte og igangsatte forsøg inden den 31. december

2022.

Den foreslåede bestemmelse vil ikke medføre, at eksister-

ende aftaler m.v. med borgere, foreninger m.v. som led

i et frikommuneforsøg bortfalder eller automatisk forlæn-

ges. Det forudsættes således, at eksisterende aftaler m.v. om

nødvendigt opsiges eller genforhandles i forbindelse med, at

frikommunerne træffer beslutning om at videreføre forsøg

ud over den oprindelige udløbsdato for frikommuneforsøget

den 31. december 2021.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindeli-

ge bemærkninger.

Til nr. 3

Det fremgår af § 1 i lov om frikommunenetværk, at lovens

formål er at give kommuner, der er organiseret i frikommu-

nenetværk, jf. § 2, mulighed for at gennemføre forsøg indtil

den 31. december 2021 med henblik på at kunne bidrage

til en bedre opgaveløsning til gavn for borgerne gennem ef-

fektiviseringer, regelforenklinger og bedre styring i kommu-

nerne. De pågældende kommuner og frikommunenetværk er

beskrevet i lovens § 2.

Den foreslåede indsættelse af stk. 4 i § 1 vedrører fri-

kommunenetværket om bedre styring af udgifterne på det

specialiserede socialområde og frikommunenetværket om

sammenhængende indsatser på tværs af sektorområder.

Efter § 14 i lov om frikommunenetværk kan kommuner

i frikommunenetværket om bedre styring af udgifterne på

det specialiserede socialområde anvende situationsbestemt

video-, audio- og bevægelsesovervågning over for personer

med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne på

botilbud m.v.

Efter § 14 b i lov om frikommunenetværk kan kommuner

i frikommunenetværket om bedre styring af udgifterne på

det specialiserede socialområde anvende særlige døråbnere

på døre, der afgrænser enheder eller afdelinger i et botilbud

eller lignende, for personer med betydelig og varigt nedsat

funktionsevne.

Med § 14 c i lov om frikommunenetværk udvides mål-

gruppen for forsøget med situationsbestemt video-, audio-

og bevægelsesovervågning i frikommunenetværket om bed-

re styring af udgifterne på det specialiserede socialområde

til også at kunne omfatte børn og unge med betydelig og

varigt nedsat funktionsevne, som er i aflastning eller anbragt

på opholdssted eller døgninstitution.

Med § 14 e i lov om frikommunenetværk udvides mål-

gruppen for forsøget med situationsbestemt video-, audio-

og bevægelsesovervågning i frikommunenetværket om bed-

re styring af udgifterne på det specialiserede socialområde

L 58 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

til også at kunne omfatte borgere, der er i målgruppen for,

men ikke har ophold i et botilbud eller en plejebolig.

Efter § 14 f i lov om frikommunenetværk kan kommuner

i frikommunenetværket om sammenhængende indsatser på

tværs af sektorområder anvende søvnmonitoreringsteknolo-

gi, herunder videobaseret kig-ind, for borgere med betydelig

og varigt nedsat psykisk funktionsevne.

Gældende ret for de enkelte forsøgshjemler er nærmere

beskrevet i afsnit 2.2.1.

Det vil følge af det foreslåede

§ 1, stk. 4,

i lov om frikom-

munenetværk, at forsøg efter §§ 14, 14 b, 14 c, 14 e og § 14

f i lov om frikommunenetværk uanset samme lovs § 1, stk.

1, kan gennemføres indtil den 31. december 2023.

Med den foreslåede indsættelse af et nyt stk. 4 i § 1

vil kommuner i frikommunenetværkene, som gennemfører

forsøg efter de nævnte bestemmelser, kunne fortsætte disse

udvalgte forsøg indtil den 31. december 2023 med henblik

på yderligere dataindsamling og evaluering, som kan danne

grundlag for en endelig beslutning om evt. udbredelse af

forsøgene til generelle ordninger.

Frikommunerne vil ikke være forpligtet til at udføre for-

søgene i hele perioden. Kommunalbestyrelserne i frikom-

munerne vil således – som det også er tilfældet efter de

gældende regler – frit kunne træffe beslutning om at afslut-

te godkendte og igangsatte forsøg inden den 31. december

2023.

Den foreslåede bestemmelse vil ikke medføre, at eksister-

ende aftaler m.v. med borgere, foreninger m.v. som led

i et frikommuneforsøg bortfalder eller automatisk forlæn-

ges. Det forudsættes således, at eksisterende aftaler m.v. om

nødvendigt opsiges eller genforhandles i forbindelse med, at

frikommunerne træffer beslutning om at videreføre forsøg

ud over den oprindelige udløbsdato for frikommuneforsøget

den 31. december 2021.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindeli-

ge bemærkninger.

Til nr. 4

Det fremgår af § 25, stk. 5, i lov om frikommunenet-

værk, at kommunalbestyrelsen i en kommune i frikommune-

netværket om billige boliger og fleksible boligløsninger og

frikommunenetværket om bedre styring af udgifterne på det

specialiserede socialområde kan indgå aftaler efter § 25, stk.

3, frem til den 31. december 2021, og at aftaler indgået

inden den 31. december 2021 kan have gyldighed højst fem

år efter forsøgsperiodens udløb.

Det fremgår endvidere af § 25, stk. 3, i lov om frikommu-

nenetværk, at støtteperioden i udslusningsboliger kan udvi-

des fra to til op til fem år, såfremt kommunalbestyrelsen i

frikommunen vurderer, at beboerens betalingsevne efter to

år ikke kan dække den fulde husleje for boligen.

Det følger af de foreslåede ændringer af

§ 25, stk. 5,

i lov

om frikommunenetværk, at udtrykket

»den

31. december

2021« i 1. og 3. pkt. ændres til:

»den

31. december 2022«.

Baggrunden for de foreslåede ændringer er, at det som

følge af, at forsøg efter § 25 i lov om frikommunenetværk

med forlænget støtteperiode i udslusningsboliger foreslås

forlænget indtil den 31. december 2022, jf. det i lovforsla-

gets § 1, nr. 2 foreslåede nye § 1, stk. 3, i lov om frikommu-

nenetværk, vil være nødvendigt at konsekvensrette § 25, stk.

5, i lov om frikommunenetværk, således at den forlængede

forsøgsperiode for det pågældende forsøg er afspejlet i de

aftaler, der kan indgås om forsøgene.

Med den foreslåede ændring vil der således i overensstem-

melse med den foreslåede tilføjelse af § 1, stk. 3, i lov om

frikommunenetværk kunne indgås aftaler efter § 25, stk. 3,

i lov om frikommunenetværk frem til den 31. december

2022. Kommunerne vil dermed kunne indgå aftaler om for-

længet støtteperiode i udslusningsboliger efter § 25, stk. 3, i

lov om frikommunenetværk, som har gyldighed op til fem år

efter forsøgsperiodens udløb den 31. december 2022.

Til § 2

Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. januar 2022.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, fordi lov

om frikommunenetværk ikke gælder og ikke kan sættes i

kraft for Færøerne og Grønland.

L 58 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om frikommunenetværk, jf. lovbekendtgørelse nr.

831 af 25. juni 2018, som ændret ved § 16 i lov nr. 551 af

7. maj 2019, § 15 i lov nr. 1558 af 27. december 2019 og §

12 i lov nr. 1559 af 27. december 2019, foretages følgende

ændringer:

§ 1.

Formålet med denne lov er at give kommuner, der

er organiseret i frikommunenetværk, jf. § 2, mulighed for at

gennemføre forsøg indtil den 31. december 2021 med hen-

blik på at kunne bidrage til en bedre opgaveløsning til gavn

for borgerne gennem effektiviseringer, regelforenklinger og

bedre styring i kommunerne.

Stk. 2. …

§ 1.

…

Stk. 2.

…

§ 1, stk. 1,

indsættes efter

»den

31. december 2021«: »,

jf. dog stk. 2-4,«.

§ 1

indsættes som

stk. 3:

»Stk.

Forsøg efter §§ 9, 9 d, 10, 25, 26 e, 27-27 b, 29 og

30 a kan uanset stk. 1 gennemføres indtil den 31. december

2022«.

§ 1

indsættes som

stk. 4:

»Stk.

Forsøg efter §§ 14, 14 b, 14 c, 14 e og 14 f kan

uanset stk. 1 gennemføres indtil den 31. december 2023«.

§ 25, stk. 5, 1. og 3. pkt.,

ændres

»den

31. december

2021« til:

»den

31. december 2022«.

§ 1.

…

Stk. 2.

…

§ 25....

Stk. 2-4. …

Stk. 5.

Aftalerne efter stk. 3 kan indgås frem til den 31. de-

cember 2021. I aftalen skal der fastsættes en udløbsdato for

aftalens gyldighed. Aftaler indgået inden den 31. december

2021 kan have gyldighed højst 5 år efter forsøgsperiodens

udløb.