L 58 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

Indenrigs- og Boligudvalget 2021-22
L 58 Bilag 1
Offentligt

Høringssvar fra Frontløbernetværk om Helhedsorienterede Indsatser til

Lov om ændring af lov om frikommunenetværk

(Forlængelse af udvalgte forsøgsmuligheder i Frikommuneforsøg II)

Frontløbernetværket om Helhedsorienterede Indsatser har indenfor høringsperioden

behandlet udkast til Lov om ændring af lov om frikommunenetværk (Forlængelse af

udvalgte forsøgsmuligheder i Frikommuneforsøg II).

Frontløbernetværket vil benytte lejligheden til at kvittere Indenrigs- og

Boligministeriet for det gode samarbejde, gennem hele Frikommuneforsøg II’s

forløbsperiode. Fire af kommunerne i Frontløbernetværket deltog i Frikommuneforsøg,

En Plan for en Sammenhængende Indsats Sammen med Borgeren.

Med etablering af Frontløbernetværk om Helhedsorienterede Indsatser viderefører

Allerød, Ballerup, Frederikssund og Hillerød Kommune, sammen med Gladsaxe, Høje-

Taastrup og Rødovre Kommune, ambitionerne i Lov om Frikommuneforsøg II om

tværkommunale samarbejder om en tematisk dagsorden.

Kommunerne i Frontløbernetværket ser frem til det fortløbende samarbejde med

ministerierne omkring den kommende hovedlov – og dagordenen om implementering

af helhedsorienterede indsatser.

L 58 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

Indenrigs- og Boligministeriet

Stormgade 2-6

1470 København K.

Att.: Helena Ravn

23. september 2021

Børne- og Kulturchefforeningens høringssvar vedr. lov om ændring af lov om

frikommunenetværk

(Forlængelse af udvalgte forsøgsmuligheder i Frikommune-forsøg II)

Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) takker for muligheden for at afgive høringssvar vedrørende

lov om ændring af lov om frikommunenetværk (Forlængelse af udvalgte forsøgsmuligheder i

Frikommuneforsøg II).

BKF er helt enig i behovet for forlængelsen af forsøgsmulighederne efter § 10 i lov om

frikommunenetværk.

Vi finder, at forsøget bidrager med vigtig viden inden for området, der vedrører udsatte børn og

unge, og evalueringerne fra forsøgene har vist lovende resultater i forhold til:

•

Kommunerne er lykkes med at få omlagt socialrådgivernes arbejde fra primært

administration til tættere og hyppigere dialog med familierne

De nye mødeformer medvirker til positiv inddragelse af familie og det private og

professionelle netværk i og omkring barnet

Familierne er glade for den mere kortfattede kommunikation og for den overskuelige dialog

på netværksmøder på tværs og med mange involverede parter

Familierne føler sig inddraget og tager medejerskab for løsning af udfordringerne

Socialrådgiverne oplever, at børnene får en stærkere stemme og bliver inddraget på den

måde, som passer det enkelte barn bedst.

Erfaringerne viser, at de deltagende kommuner har været i stand til at realisere det, der står

øverst på dagsordenen hos rigtig mange kommuner, nemlig at omlægge socialrådgivernes

arbejde, så tiden kan bruges til at skabe en positiv forskel for de udsatte børn, unge og familier.

BKF tilslutter sig derfor, at det nye lovforslag vedtages, så forsøgskommunerne kan fortsætte

deres nuværende arbejdsgange og bidrage til en betydelig videnskilde i det videre arbejde med

Børnene Først og frem til vedtagelsen af den nye Barnets Lov.

L 58 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

Med venlig hilsen

På vegne af Børne- og Kulturchefforeningen

Henning Bach Christensen

Formand

Helle Støve

Formand for Børne- og Familienetværket

L 58 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

Notat

Til

Kopi til

Indenrigs- og boligministeriet

Orientering

27. september 2021

Side 1 af 2

Svar fra Aarhus Kommune på høring over udkast til lov om æn-

dring af lov om frikommunenetværk

Aarhus Kommune ser meget positivt på muligheden for en forlængelse af de

udvalgte forsøgsmuligheder i Frikommuneforsøg II, og ønsker at kvittere

herfor.

Aarhus Kommune har sammen med København, Høje Taastrup, Roskilde,

Favrskov og Randers været med i frikommunenetværket på boligområdet.

Det er som følge deraf rigtig glædeligt, at den udvidede anvendelse af ud-

slusningsboliger til flere målgrupper og boligtyper videreføres og forventes at

indgå i regeringens arbejde med omlægning af hjemløseindsatsen. Vi har

anvendt muligheden i Aarhus til socialt udsatte borgere uden et hjem og

med gode resultater. Det har vi et ønske om at fortsætte med.

Det er også godt, at der gives mulighed for ved en revision af planloven at

godkende midlertidige boliger målrettet særligt udsatte borgere og på midler-

tidige lokationer i kommunen. Det være sig perspektivgrunde eller andet.

Gruppen af socialt udsatte har vidt forskellige behov og efterspørger forskel-

lige boligløsninger, som vi med denne mulighed bedre kan imødekomme.

Sidst men ikke mindst er det godt, at det er blevet muligt at indgå en aftale

med private udlejere om kommunal anvisning uden tidsbegrænsning pr. 1.

januar 2022. Det ville have været fuldendt, hvis denne boligtype også var en

del af udslusningsboligkonceptet fremadrettet og indgår i regeringens arbej-

de med omlægning af hjemløseindsatsen.

Ydermere har Aarhus Kommune via Magistratsafdelingen for Sundhed og

Omsorg deltaget i frikommunenetværket om sammenhængende indsatser

på tværs af sektorområder, hvor der forslås at forlænge to af de konkrete

forsøg: forsøg om søvnforbedrende velfærdsteknologi og forsøg om anmeldt

tilsyn på plejehjem.

Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg finder det meget positivt, at

der søges om at forlænge forsøget om søvnforbedrende velfærdsteknologi.

Forsøget har været sat på pause som følge af covid-19 og en længere for-

søgsramme vil give os bedre muligheder for at få så mange erfaringer fra

forsøget som muligt til videre brug.

BORGMESTERENS

AFDELING

Sekretariat, Erhverv og

Kommunikation

Aarhus Kommune

Borgmestersekretariat

Rådhuset, Rådhuspladsen 2

8000 Aarhus C

Telefon: 89 40 20 00

Direkte telefon: 41 85 41 52

E-mail:

[email protected]

Direkte e-mail:

[email protected]

www.aarhus.dk

Sag: 21/085778-4

Sagsbehandler:

Jens Christian Ladekær Sandbjerg

L 58 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

Med venlig hilsen

Jens Christian Ladekær Sandbjerg

Udviklingskonsulent

M +45 4185 4152 E

[email protected]

27. september 2021

Side 2 af 2

L 58 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

27-09-2021

Høring over udkast til lov om ændring af lov om

frikommunenetværk (Forlængelse af udvalgte

forsøgsmuligheder i Frikommuneforsøg II)

Høringssvar fra De Anbragtes Vilkår

I De Anbragtes Vilkår har vi alene forholdt os til den del af forlængelsen der omhandler 3.1.3.3 Forsøg efter

§10: Fritagelse for en række administrative procedurer i sager om udsatte børn der forlænges fordi nogle af

de erfaringer forventes indarbejdet i Barnets Lov.

Vi synes det giver god mening at forlænge frikommuneforsøget indtil det præcise indhold af Barnets Lov er

på plads.

Vi er samtidig rigtig glade for at der i Barnets Lov er indskrevet et partnerskab for myndighed da det er en

kompleks opgave at tænke den rette balance mellem afbureaukratisering og børnenes retssikkerhed. Vi

ser frem til at bidrage i Barnets Lovs nedsatte Partnerskab for myndighed.

På vegne af De Anbragtes Vilkår,

David Adrian Pedersen

Bestyrelsesformand

Side

L 58 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

Høringssvar

28.09.2021

Til Indenrigs- og Boligministeriet

Høringssvar: udkast til lov om ændring af Iov om frikommunenetværk

(Forlængelse af udvalgte forsøgsmuligheder i Frikommuneforsøg II)

Frikommunenetværket for billige boliger og fleksible boligløsninger bemærker, at det er

positivt, at den udvidede anvendelse af udslusningsboliger til en bredere målgruppe, i en

længere tidsperiode og med en bredere anvendelsesmulighed ift. til ældre og ungdomsboliger,

videreføres og forventes at indgå i regeringens arbejde med omlægning af hjemløseindsatsen.

Flere af netværkets kommuner har anvendt muligheden til socialt udsatte borgere uden et

hjem og med gode resultater. Det har vi et ønske om at fortsætte med.

Det er også positivt, at der gives mulighed for, ved en revision af planloven, at godkende

midlertidige boliger målrettet særligt udsatte borgere, og på midlertidige lokationer i

kommunen. Det være sig perspektivgrunde eller andet. Gruppen af socialt udsatte har vidt

forskellige behov og efterspørger forskellige boligløsninger, som vi med denne mulighed bedre

kan imødekomme. Der bør dog være fokus på, at sådanne muligheder kan oprettes af almene

boligorganisationer, og at boligløsningerne kan opføres integreret med midlertidige boliger til

fx studerende. Kommunerne har et ønske om at kunne inkludere udsatte grupper i almindelige

boligmiljøer, herunder blandt studieboliger. En hjemmel, der sikrer, at boligerne kan opføres

som almene boliger, vil understøtte ,at lejen i sådanne boliger bliver så lav som muligt.

Netværket finder det også positivt, at det formentligt bliver muligt at indgå en aftale med

private udlejere om kommunal anvisning uden tidsbegrænsning pr. 1. januar 2022 jf.

lovforslag vedrørende Blandede boligområder. Det ville have været endnu bedre, hvis denne

boligtype også var en del af udslusningsboligkonceptet fremadrettet og kommer til at indgår i

regeringens arbejde med omlægning af hjemløseindsatsen. Det skal dog også bemærkes, at

kommunerne i netværket har blandede erfaringer med at få adgang til private

udlejningsboliger, og at det derfor for flere af kommunernes vedkommende vil være meget

begrænset, hvor meget den mulighed vil kunne blive benyttet.

Københavns Kommune har udarbejdet sit eget høringssvar, som resten af netværket kan

bakke op om.

orgmesteri Høj Taastrup Kommune

På vegne af frikommunenetværket, Randers Kommune, Favrskov Kommune, Roskilde

Kommune og Aarhus Kommune og Høje-Taastrup Kommune

L 58 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

Socialpolitik og Udvikling

Socialforvaltningen

Høringssvar vedr. lovforslag

om ændring

af lov om frikommunenetværk

Københavns Kommune bidrager i det følgende med høringssvar

til punkt. 3.1.3.9, 3.1.3.10 og 3.1.3.11, som kommunen har

arbejdet med i perioden 2016-2021 i regi af frikommunenet-

værket ”Billige boliger og fleksible boligløsninger”.

Indledningsvist bemærkes det, at Københavns Kommune modtog

høringen i samme uge, som de kommunale budgetforhandlinger

startede op, og det var derfor for sent at afsætte midler

til projekter inden for den udvidede ramme, som frikommu-

nehjemlerne giver. Dermed giver en blot 1-årig forlængelse

ikke mange fordele på sigt for kommunen, i modsætning til

at gøre forsøgshjemlerne permanente.

Herudover har Københavns Kommune følgende bemærkninger til

de konkrete hjemler, der foreslås videreført:

3.1.3.9. Forsøg efter § 25: Mulighed for forlænget anven-

delse af udslusningsboliger og udlejning af almene ældre-

og ungdomsboliger som udslusningsboliger

Københavns Kommune bemærker, at det er positivt, at hjem-

len for anvendelse af udslusningsboliger bliver forlænget,

ikke mindst i lyset af lovændringen vedrørende modregning

af ydelser fra april 2021 (L169 2020-21), som hidtil har

været en barriere for oprettelse af udslusningsboliger i

Københavns Kommune.

Kommunen har ligeledes noteret sig, at muligheden for at

yde tilskud i udslusningsboliger i op til fem år forlæn-

ges, hvilket også er anbefalet af frikommunenetværket. Det

vurderes at være positivt, at bestemmelsen giver mulighed

for at gennemføre længere afklaringsforløb mhp. at øge

målgruppens betalingsevne.

Herudover støtter Københavns Kommune op om den fortsatte

mulighed for at anvende udslusningsboligerne til en bre-

dere målgruppe, således at udslusningsboligerne kan være

et redskab til tidlig forebyggelse ift. at afværge truende

social deroute og forebygge ophold på botilbud. Det vurde-

res således at være positivt, særligt for målgruppen af

unge, at der lægges op til en forlængelse af muligheden

for at få anvist en udslusningsbolig uden forudgående op-

hold på herberg.

Københavns Kommune hæfter sig dog ved, at hjemlen kun for-

længes til udgangen af 2022 i stedet for at blive perma-

nentgjort, som det anbefales af frikommunenetværket. Det

er svært at se argumentet for denne korte hjemmelsperiode,

da der ikke kan forventes en større kapacitet af billige

almene boliger ved udgangen af 2022.

Socialpolitik og Udvikling

Bernstorffsgade 17

1577 København V

EAN-nummer

5798009683052

28. september 2021

L 58 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

Socialpolitik og Udvikling

2/3

Derudover bemærkes det, at der i lovforslaget ikke er

nævnt noget om adgang til udslusningsboliger hos private

udlejere. Det har i hele forsøgsperioden været et ønske

hos frikommunenetværket at få mulighed for at indgå afta-

ler om udslusningsboliger med private udlejere. En sådan

mulighed har et stort potentiale både for målgruppen af

unge og ift. at skabe plads til alle borgere i alle bolig-

typer. Københavns Kommune vil derfor opfordre ministeriet

til at inkludere en hjemmel til etablering af aftaler om

udslusningsboliger med private udlejere i lovforslaget.

Der kan oplagt ses til det lovforslag, der i juli-august

2021 har været sendt i høring i regi af regeringens ar-

bejde med bekæmpelse af parallelsamfund, hvormed det fore-

slås at øge muligheden for kommunal anvisningsret til pri-

vate udlejningsejendomme.

3.1.3.10. Forsøg efter § 26 e: Etablering af midlertidige

boliger

Københavns Kommune vurderer, at forslaget ikke umiddelbart

er anvendeligt i sin nuværende form, da kommunen har svært

ved at etablere midlertidige boliger inden for lovens nu-

værende rammer og uden en ændring af planloven.

Midlertidighedsbestemmelsen i planloven kan efter Er-

hvervsstyrelsens opfattelse ikke anvendes til etablering

af boliger til andre end studerende, og styrelsen har tid-

ligere meddelt, at bl.a. almene boligorganisationer er af-

skåret fra at benytte sig af bestemmelsen til etablering

af midlertidige ungdomsboliger.

Det anbefales på linje med frikommunenetværket, at hjemlen

erstattes af en ændring af planloven, således at også so-

cialt udsatte unge på vej mod uddannelse kan anvises mid-

lertidige studieboliger.

3.1.3.11. Forsøg efter § 27: Øget fleksibilitet i delebo-

ligordning

Det foreslås at forlænge muligheden for, at frikommunerne

kan betale for indretning af deleboliger i almene familie-

boliger, herunder inventar, samt for varmeudgifter, så den

ene lejer ikke er ansvarlig, hvis den anden lejer flytter.

Københavns Kommune støtter op om en forlængelse af denne

ordning, om end en permanent hjemmel havde været at fore-

trække. Ordningen har været særligt væsentlig ift. opret-

telse af skillevægge, installering af nødvendige hvideva-

rer samt møblering af fællesarealer, der har gjort det mu-

ligt at anvende boliger som deleboliger, der ellers ikke

ville have været egnede til formålet. Fx har muligheden

for at kunne indkøbe de mest basale hvidevarer vist sig at

være helt afgørende for etableringen af deleboliger, da

målgruppen for boligerne har lave ydelser og dermed oftest

ikke selv har råd til at investere i fx komfur og køle-

skab.

L 58 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

Socialpolitik og Udvikling

3/3

L 58 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

Indenrigs- og Boligministeriet

[email protected]

28. september 2021

Høringssvar vedr. forlængelse af udvalgte forsøgsmuligheder i Frikommuneforsøg II

Rådet for Socialt Udsatte takker for høringen.

Rådet bifalder, at man gennem frikommuneforsøg afprøver nye løsninger til forbedring af

vilkårene for mennesker i socialt udsathed. Særligt vil Rådet fremhæve følgende:

Rådet glæder sig over at forsøget med udslusningsboliger forlænges. Metoden har vist sig

virksom til at få borgere med lav betalingsevne ud af hjemløshed og til at forebygge

hjemløshed. Derfor bør udslusningsboliger også være en del af værkstøjskassen når der bliver

lavet en ny hjemløsereform.

Rådet mener at muligheden for anvendelse af private lejeboliger som udslusningsboliger

ligeledes bør forlænges. Mulighederne for at indgå samarbejde med private udlejere om

kommunalanvisning er forbedret i seneste ændring af lov om kommunal anvisningsret. Hvis

dette instrument skal tages i anvendelse, skal udslusningsordningen bruges, da private

udlejningsboliger generelt er væsentligt dyrere end almene boliger. Derfor anbefaler Rådet, at

muligheden for at anvende udslusningsordningen til private lejeboliger forlænges, og bliver en

del af en kommende hjemløsereform.

Rådet bifalder, at kommuner i frikommuneforsøget fortsat får mulighed for at afholde udgifter

til indretning af bofællesskaber. Bestemmelsen giver flere muligheder i arbejdet for at sikre

boligmuligheder for mennesker i hjemløshed eller risiko for hjemløshed. Derfor ser Rådet frem

til, at der bliver fremsat lovforslag om at gøre ordningen permanent.

Rådet beklager, at udmeldingen om forlængelse af frikommuneordningen kommer efter

kommunerne har indgået eller er ved at indgå budgetaftaler for 2022. Det øger risikoen for, at

ellers gode projekter ikke bliver videreført, fordi muligheden ikke har været udmeldt i tide.

Med venlig hilsen

Vibe Klarup, formand for Rådet for Socialt Udsatte

L 58 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

Indenrigs- og Boligministeriet

[email protected]

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

[email protected]

KL's høringssvar til Lovforslag om forlængelse af udvalgte

forsøg på beskæftigelsesområdet i Frikommuneforsøg II

KL har den 3. september 2021 modtaget høring vedrørende lovforslag

om ændring af lov om frikommunenetværk. (Forlængelse af udvalgte

forsøgsmuligheder i Frikommuneforsøg II), som Indenrigs- og

Boligministeriet er ansvarlig for.

KL synes, at det er positivt, at der er vilje til at forlænge forsøg, som har

vist gode resultater. KL stiller sig dog undrende overfor, at der ikke er

flere af de frikommuneforsøg, der har været igangsat på

beskæftigelsesområdet, som forlænges.

Frikommuneforsøgenes formål har netop været at kunne bidrage til en

bedre opgaveløsning til gavn for borgerne gennem effektiviseringer,

regelforenklinger og bedre styring i kommunerne. De nordjyske

kommuner har de sidste fire år haft mulighed for at arbejde med langt

færre statslige regler, hvor medarbejdere har kunnet sætte det i værk,

der gav mening for borgeren frem for blot at skulle levere en bestemt

indsats, fordi loven foreskrev det.

Det Nordjyske frikommuneforsøg har netop vist, at de friere rammer

enten har skabt forbedringer i beskæftigelsesindsatsen eller ligger på

samme niveau som før forsøgene. Derfor ser KL gerne, at flere forsøg i

det Nordjyske frikommuneforsøg forlænges.

Færre proceskrav – i rehabiliteringsteams og med lægeattester

I det Nordjyske frikommuneforsøg har det været muligt at fritage

borgerne fra to regel-fastsatte krav i forbindelse med forelæggelse af

borgerens sag for rehabiliteringsteamet.

–

Mulighed for at undlade at forelægge visse sager for

rehabiliteringsteamet ifm. med overgang til jobafklaringsforløb (JAF).

–

Mulighed for at undlade at indhente LÆ265 ifm. forelæggelse af

borgerens sag for rehabiliteringsteamet

Det vil være helt oplagt at forlænge muligheden for fritagelse fra de to

krav, da både førtidspensions- og fleksjobreformen og

sygedagpengereformen indgår i arbejdet med en kritisk gennemgang af

reformerne. Det bliver i lovforslaget netop brugt som argument for at

forlænge forsøget om fritagelse for revurderingen ved modtagelse af

ledighedsydelse. Derfor stiller KL sig uforstående over for, at muligheden

for at undlade at forelægge visse sager for rehabiliteringsteamet og

muligheden for at undlade at indhente LÆ265 ikke også forlænges.

Dato: 28. september 2021

Sags ID: SAG-2020-05842

Dok. ID: 3129297

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3444

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 1 af 2

L 58 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

Dato: 28. september 2021

Iværksætteri for dimittender

Der er en stor udfordring med en høj dimittendledighed, særligt i de store

uddannelsesbyer. I den sammenhæng vil iværksætteri som indsats være

et vigtigt redskab for at kunne lykkes med målgruppen. Der er behov for

at have fokus på indsatser, der kan hjælpe dimittenderne videre i

beskæftigelse, og der har forsøget vist, at for nogle dimittender er

muligheden for at arbejde med en iværksætteridé vejen til beskæftigelse.

Der er derfor gode argumenter for at forlænge forsøget.

Færre proceskrav – i samtale og borgermødet

I forsøget har det været muligt at tilrettelægge et mere fleksibelt og

individuelt tilpasset kontaktforløb - form, indhold og kadence for

samtalerne.

De større frihedsgrader har generelt set øget tilfredsheden blandt

borgerne og a-kasser. Endelig har forsøget og de større frihedsgrader i

høj grad motiveret medarbejderne i jobcentrene, som i højere grad har

anvendt deres faglighed til meningsfuld indsats i dialog med borgere.

Samtidig har den delvise suspension af beskæftigelsesindsatsen i

forbindelse med Covid-19 givet værdifulde erfaringer. Også her har

borgere, medarbejdere og virksomheder udtrykt generelt tilfredshed med

indsatsen. Når der pågår diskussioner om fremtidens

beskæftigelsesindsats og brug af en mere digital tilgang til borgeren, vil

det være oplagt at fastholde muligheden for mere fleksibilitet i

kontaktforløbet.

Sags ID: SAG-2020-05842

Dok. ID: 3129297

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3444

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 2 af 2

Med venlig hilsen

Camilla Tanghøj

Ellen Sveistrup Dahl

L 58 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

#BREVFLET#

Aalborg Kommune, Job- og Ydelsessekretariatet

Sønderbro 12, 9000 Aalborg

Helena Ravn

Indenrigs- og Boligministeriet

Familie- og

Beskæftigelsesforvaltningen

Job- og Ydelsessekretariatet

Sønderbro 12

9000 Aalborg

+4599312725

Mandag 8-15

Tirsdag 8-15

Onsdag 8-15

Torsdag 8-17

Fredag 8-15

28.09.2021

Høringssvar fra det nordjyske Frikommunenetværk til udkast til lov om ændring af lov om

frikommunenetværk (Forlængelse af udvalgte forsøgsmuligheder i Frikommuneforsøg II)

På vegne af kommunerne i det nordjyske Frikommunenetværk om en mere fleksibel og effektiv

beskæftigelsesindsats, herunder nytænkning af integrationsområdet fremsendes hermed

høringssvar til udkast til lov om ændring af lov om frikommunenetværk (Forlængelse af udvalgte

for-søgsmuligheder i Frikommuneforsøg II).

Det noteres med tilfredshed at Indenrigs- og Boligministeriet med forslaget til ændring til lov om

frikommunenetværk giver frikommunerne mulighed for at fortsætte forsøgene, mens der tages

stilling til opfølgningen på forsøgene. På den måde undgår frikommunerne at afbryde forsøg for

senere at genoptage samme praksis, hvis forsøget udbredes til generel lovgivning.

De nordjyske kommuner vil gerne kvittere for dette, og håber at den samme overvejelse ligeledes

vil gælde i 2022, hvis det mod forventning skulle vise sig, at visse forsøg fortsat ikke er afklarede i

andet regi. Dette vil være hensigtsmæssigt for de borgere og medarbejder, der indgår i forsøgene.

Det nordjyske Frikommunenetværk har ikke umiddelbart bemærkninger til selve lov om ændring af

lov om frikommunenetværk, da det fremgår tydligt at §§ 9, 9d og 30 a vil blive forlænget til

udgangen af 2022.

Der kunne dog med fordel rettes op på den fejl, der sneg sig ind i den oprindelige lov ift. § 30a

vedrørende forsøg med psykologbehandling til personer, der modtager sygedagpenge. Som det

er i gældende lov, kan psykologbehandling gives til visse sygedagpengemodtagere. Dette er dog

en udfordring, idet behandlingen således ophører, når borger får det bedre, og dermed skrifter

målgruppe. Ikke alle er helt klar til at kunne stoppe med behandlingen ved målgruppeskiftet og

udvid derfor gerne målgruppen til også at gælde borgere, der raskmeldes fra sygedagpenge.

På vegne af det nordjyske Frikommunenetværk om en mere fleksibel og effektiv

beskæftigelsesindsats, herunder nytænkning af integrationsområdet.

L 58 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

Venlig hilsen

Netta Ben-Yedidia

Chefkonsulent

Du kan altid kontakte Aalborg Kommune sikkert på www.aalborg.dk/kontakt eller via Digital Post på www.borger.dk.

Har du brug for hjælp til Digital Post, kan du ringe til Den Digitale Hotline på 7020 0000.

Læs om dine rettigheder og hvordan vi behandler personoplysninger på www.aalborg.dk/gdpr.

2/2

L 58 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

Indenrigs- og boligministeriet

[email protected]

Postadresse:

Favrskov Kommune

Social og Sundhed

Sekretariatet

Skovvej 20

8382 Hinnerup

Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om frikommunenetværk

Favrskov Kommune har som en del af frikommunenetværket om bedre styring af

udgifterne på det specialiserede socialområde fået muligheden for at afgive

høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om frikommunenetværk. Denne

mulighed takker vi for.

Favrskov Kommune kan tilslutte sig forslag til lov om ændring af lov

frikommunenetværk, da det forhåbentlig vil betyde, at forsøgene kan udbredes til

generel lovgivning.

Favrskov Kommune finder det særdeles vigtigt, at der bliver set positivt på

forsøgsmuligheder, der med dette forslag forlænges, da de gør en betydelig forskel for

borgerne, pårørende og medarbejderne.

Forsøgene efter §§14, 14b, 14c og 14e i lov om frikommunenetværk er alle iværksat,

som en styrkelse af det pædagogiske arbejde på det sociale område. Det er

grundtanken med forsøgene, at personalets fysiske tilstedeværelse kan være mere

indgribende i den personlige frihed, retten til et privatliv og livskvalitet end anvendelsen

af velfærdsteknologi.

Eksempelvis har forsøget efter §14 i lov om frikommunenetværk vist, at video-kig som

det nattelige tilsyn kan være medvirkende til, at borgerne får en mere kontinuerlig

søvn, hvilket medvirker til, at borgeren er mere frisk den følgende dag, og dermed får

mere ud af dagen. Video-kig kan ligeledes medvirke til, at en lille del af borgerne ikke

behøver konstant observation af medarbejderne, når de er i deres egen lejlighed. Det

giver mere frihed og privatliv for borgeren, samt en mere effektiv arbejdsdag for

medarbejderne.

Det er ligeledes vigtigt at gøre opmærksom på, at evalueringen har vist, at de

adspurgte borgere, pårørende og medarbejdere har positive tilkendegivelser om

oplevelserne med forsøgene efter §14, 14b, 14c og 14e i lov om frikommunenetværk.

Favrskov Kommune vil ligeledes gøre opmærksom på vigtigheden af de muligheder,

som § 25 i lov om frikommunenetværk giver. Hvis denne mulighed ophører, vil det

betyde, at det bliver vanskeligt at finde et tilstrækkeligt antal af boliger, som kan

benyttes som udslusningsboliger. Dermed vil borgere, som er klar til at bo i egen

lejlighed, men ikke har det økonomiske råderum, blive nødt til at blive boende i deres

midlertidige boform efter §107 eller §110 i lov om social service. Dette er hverken til

gavn for borgeren eller kommunen. Endvidere er det positivt, at der er mulighed for at

forlænge udslusningsperioden for de borgere, som inden for de nuværende to år

Tlf. 8964 1010

[email protected]

www.favrskov.dk

22. september 2021

Sagsbehandler:

Sanne Ramsdal

Tlf. 89 64 21 16

[email protected]

Personlig henvendelse:

Favrskov Kommune

Social og Sundhed

Torvegade 7

8450 Hammel

Sagsnr.

EMN-2020-26070

Dokumentnr.

2496877

CPR-/CVR-/Ejd.nr.

«CaseContact_CPR»

L 58 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

endnu ikke kan dække udgifterne den fulde husleje, men hvor der er udsigt til at dette

bliver en realitet.

Favrskov Kommune stiller sig sammen med resten af netværket om bedre styring af

udgifterne på det specialiserede socialområde til rådighed for yderligere uddybning af

netværkets erfaringer samt forsøgenes effekt.

Venlig hilsen

Janus Hans Hedemann

Handicap- og Psykitrichef

L 58 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

RETSPOLITISK FORENING

HØRINGSSVAR

Til Indenrigs- og Boligministeriet

Høring over udkast til lov om ændring af lov om frikommunenetværk (Forlængelse af

udvalgte forsøgsmuligheder i Frikommuneforsøg II)

Høringsbrev af 31. august 2021 - med svarfrist 28. september 2021.

Svar fremsendt pr. mail til

[email protected]

- att. sagsnr. 444397.

Af forståelseshensyn indleder vi vores høringssvar her med et kort overordnet resumé af lovforslaget

og fremdrager dernæst de elementer af forslaget, som vi finder særligt relevante, idet vi knytter vores

kommentarer dertil.

1. Lovforslagets overordnede indhold

Lovforslaget handler om at forlænge udvalgte frikommuneforsøg, idet det ikke har været muligt at

forberede og vedtage lovgivning om udbredelse af forsøgene, før de ellers udløber og skal standses.

En af årsagerne er, at erfaringerne fra en række forsøg vil indgå i andet arbejde med nye initiativer

eller lovændringer, som allerede er i gang eller er planlagt. De processer, som

frikommuneerfaringerne indgår i, ventes ikke at resultere i ny lovgivning, der kan træde i kraft, inden

forsøgsperioden udløber. Dertil har regeringen besluttet, at nogle forsøg skal udbredes helt eller

delvist på et senere tidspunkt.

Hvad angår de forsøg, som regeringen ikke ønsker at udbrede, finder ministeriet, at der ikke er

grundlag for at forlænge forsøgshjemlerne. Det har man altså taget stilling til forud for udarbejdelsen

af dette lovforslag.

Det foreslås altså, at udvalgte forsøgshjemler i Frikommuneforsøg II forlænges med et år, så de kan

gennemføres indtil den 31. december 2022. Forslaget om forlængelse omfatter i alt 15 forsøgshjemler

i lov om frikommunenetværk på beskæftigelsesministerens område, sundhedsministerens område,

indenrigs- og boligministerens område og social- og ældreministerens område. Dertil vil

Beskæftigelsesministeriet forlænge seks forsøgshjemler i bekendtgørelse om frikommuneforsøg II på

beskæftigelses- og sygedagpengeområdet, som har hjemmel i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen mv., lov om aktiv socialpolitik og

lov om sygedagpenge.

Side

L 58 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

2. De udvalgte forsøg, der foreslås forlænget

De forsøg, man ifølge lovforslaget vil forlænge, er:

Mikrolån,

hvor frikommunerne har mulighed for at tilbyde rentefrie mikrolån til opstart af

virksomhed til personer med en realistisk forretningsidé og evner for iværksætteri.

Kommentar: Ingen problemer i det. Det er en glimrende forsøgsordning for nogle svært udsatte.

Ledighedsydelse,

hvor frikommunerne fritages for at lave en revurdering, når en fleksjobvisiteret

person har modtaget ledighedsydelse i sammenlagt 12 måneder inden for 18 måneder, således at

vurderingen af, om betingelserne for fleksjob fortsat er opfyldt, gennemføres i forbindelse med den

løbende opfølgning i det individuelle kontaktforløb i beskæftigelsesindsatsen. Erfaringer fra forsøget

kan indgå i arbejdet med en kritisk gennemgang af reformen af førtidspension og fleksjob, som finder

sted i 2021.

Kommentar: Ingen problemer i det bortset fra de tilfælde, hvor der i stedet bør tilkendes

førtidspension, fordi fleksjobbet alligevel ikke er indenfor rækkevidde. Her vil forlængelsen kunne

fastholde de berørte borgere i et ikke-realiseret fleksjob, selv om de burde få en pension, som giver

dem klart bedre vilkår.

Fritagelse for en række administrative procedurer i sager om udsatte børn,

hvor frikommunerne

helt eller delvist fritages for en række administrative procedurer i det socialfaglige arbejde med

udsatte børn og unge og deres familier. Med forsøget fritages frikommunerne for procesreglerne

omkring afholdelse af børnesamtaler forud for, at der træffes afgørelser omkring barnet (jf. § 48 i

serviceloven), procesreglerne om en børnefaglig undersøgelse, der indebærer en række procedurekrav

til indhold, form og tidsplan (jf. § 50 i serviceloven), en række procedurer vedr. forældrehandleplan

(jf. § 54, stk. 2, pkt. 3 i serviceloven), beskrivelse af formålet med støtten (jf. § 140, stk. 1 og 3-7 i

serviceloven) og procesregler omkring tilbagemelding til underretter (jf. § 155 b, stk. 2 i

serviceloven). Erfaringerne fra forsøget skal i henhold til aftale om Børnene Først indgå i regeringens

arbejde med Barnets Lov.

Kommentar: Det er problematisk, at der dispenseres fra at afholde børnesamtale. Retten for de

involverede børn til at blive hørt tilsidesættes dermed, hvilket er et klart retstab.

Situationsbestemt video-, audio- og bevægelsesovervågning,

hvor frikommunerne har mulighed

for at anvende situationsbestemt video-, audio- og bevægelsesovervågning over for personer med

betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne. Forsøget gennemføres i frikommunenetværket om

bedre styring af udgifterne på det specialiserede socialområde.

Kommentar: Det forekommer problematisk, at der af hensyn til økonomien laves forsøg med denne

type overvågning. Det synes at være et usagligt hensyn, som i forsøget berettiger til at gribe dybt ind

Side

L 58 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

i de berørte personers liv. Der er ganske vist en række betingelser, som skal være til stede for, at

forsøgene etableres – samtykke (formentlig fra pårørende eller værger) samt en vurdering af, at det

ikke går ud over de berørtes værdighed - men vi finder det alligevel problematisk at forlænge

ordningen.

Særlige døråbnere på yderdøre, der afgrænser boenheder eller afdelinger,

hvor frikommunerne

har mulighed for at anvende særlige døråbnere på døre, der afgrænser enheder eller afdelinger i et

botilbud eller lignende, for personer med betydelig og varigt nedsat funktionsevne. Med

forsøgshjemlen er muligheden for at anvende særlige døråbnere udvidet i forhold til mulighederne i

serviceloven, hvorefter særlige døråbnere kun må anvendes på yderdøre til botilbud og lignende.

Kommentar: Det forekommer uklart, hvilke tekniske anordninger der henvises til med betegnelsen

”døråbnere”. Noget tyder på, at de snarere burde kaldes ”dørlukkere”, da det ser ud som om, det

handler om at gøre det svært for beboerne at forlade boenheden – og dermed de facto låse dem inde.

Forslaget forekommer suspekt og problematisk.

Udvidelse af teknologiforsøg til borgere, som er i målgruppen for, men ikke har ophold i et

botilbud eller en plejebolig,

hvor frikommunerne får hjemmel til at udvide forsøg med

situationsbestemt video-, audio- og bevægelsesovervågning, til borgere, der er i målgruppen for, men

ikke har ophold i et botilbud eller en plejebolig. Forsøget gennemføres i frikommunenetværket om

bedre styring af udgifterne på det specialiserede socialområde.

Kommentar: Som ved punktet lige ovenfor.

Søvnforbedrende velfærdsteknologi,

hvor frikommunerne har mulighed for at anvende

søvnmonitoreringsteknologi og videobaseret kig-ind for borgere med betydelig og varigt nedsat

psykisk funktionsevne. Forsøget gennemføres i frikommunenetværket om sammenhængende

indsatser på tværs af sektorområder og på de samme betingelser som velfærdsteknologiforsøgene i

frikommunenetværket om bedre styring af udgifterne på det specialiserede socialområde.

Kommentar: Det er svært helt at gennemskue, om det er en fantastisk ide eller, om det er bekymrende,

at det er ”teknologien” der siger godnat. Umiddelbart lyder det som forsøg, som skal sætte en robot

til at overtage nogle af opgaverne for lønnede, levende medarbejdere, som støtter personer med

indgribende handicap og dermed ret til borgerstyret, personlig assistance (BPA-ordning). Det kan

være udmærket, at overvågning af søvn ikke sker af et menneske, men af en robot. Hvis imidlertid der

opstår et behov for hjælp under søvnen (f.eks. hjælp til at hoste slim op, hvilket bestemt ikke er

usædvanligt), så skal en robotovervåget borger vente på, at hjemmesygeplejen når frem. Dette virker

ikke betryggende.

Side

L 58 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

Mulighed for forlænget anvendelse af udslusningsboliger og udlejning af almene ældre- og

ungdomsboliger som udslusningsboliger,

hvor frikommunerne får mulighed for at udvide brugen

af udslusningsboliger, for hvilke der er mulighed for huslejetilskud, til at omfatte flere målgrupper

og boligtyper. Dertil foreslås det at forlænge frikommunernes mulighed for at udvide støtteperioden

i udslusningsboliger fra to til fem år for udsatte borgere eller borgere med et handicap, der inden for

den længere tidshorisont forventes at kunne opnå en indtægtsmæssig forbedring.

Kommentar: Det ser ud til at være en stor hjælp til udsatte borgere, så det er positivt, at det forlænges

med henblik på at blive brugt til at indgå i hjemløseindsatsen.

Etablering af midlertidige boliger,

hvor kommunalbestyrelserne i frikommunerne kan give

tilladelse til etablering af midlertidige boliger i en periode på indtil 30 år, selvom der sker fornyet

opstilling af boligen inden for denne periode. Forsøget skal medvirke til at løse boligmangel for

socialt udsatte unge, som skal anvises til en bolig, som led i kommunernes recovery-orienterede

arbejde med borgere, der har behov for sikre boligforhold for at kunne opnå en bedre udvikling ved

at modtage relevant faglig og rehabiliterende støtte i egen bolig.

Kommentar: Udmærket og lovende ordning.

Øget fleksibilitet i deleboligordning:

Det foreslås at forlænge muligheden for, at frikommunerne

kan betale for indretning af deleboliger i almene familieboliger, herunder inventar, samt for

varmeudgifter, så den ene lejer ikke er ansvarlig, hvis den anden flytter.

Kommentar: Kan bestemt anbefales.

Tværkommunal akutfunktion,

hvor frikommunerne får mulighed for at delegere

myndighedsopgaven i forbindelse med tildeling af hjemmesygepleje til borgere, der henvises til den

fælles kommunale akutfunktion, til de øvrige kommuner i netværket.

Kommentar:

Kan bestemt anbefales.

Opbevaring og udlevering af medicin i den tværkommunale akutfunktion,

hvor frikommunerne

har mulighed i frikommunenetværket om nye samarbejdsformer på det somatiske akutområde at

fravige regler i sundhedsloven om oplagring og udlevering af lægemidler. Forsøget giver mulighed

for, at sygeplejersker i frikommunerne kan opbevare og fordele/udlevere lægemidler, der ikke er

udstedt recept på til en bestemt person, i den fælles kommunale akutfunktion.

Kommentar: Kan bestemt anbefales.

Side

L 58 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

Anmeldt tilsyn på plejehjem,

hvor frikommunerne har mulighed for at gennemføre anmeldte frem

for uanmeldte tilsyn med plejehjem (jf. servicelovens § 151, stk. 2). Formålet med forsøget er at

understøtte kvalitetsudviklingen på plejehjem.

Kommentar: Anmeldte tilsyn er udmærkede, men det er nok snarere ved de uanmeldte, der kan

afdækkes uhensigtsmæssigheder. Med de mange klager fra pårørende om uværdig behandling af

plejehjemsbeboere forekommer det helt forfejlet at fjerne de uanmeldte tilsyn. Efter vores mening

burde forsøget have været vendt om, så der blev lavet forsøg med at konvertere anmeldte tilsyn med

uanmeldte.

Psykologbehandling i jobcenterregi,

hvor frikommunerne har mulighed for at tilbyde

psykologbehandling i jobcenterregi til visse målgrupper af sygedagpengemodtagere. Forsøget

gennemføres i frikommunenetværket om en mere fleksibel og effektiv beskæftigelsesindsats,

herunder nytænkning af integrationsområdet. Det er endnu ikke endeligt afklaret, om kommunerne

generelt separat fra frikommunelovgivningen har mulighed for at tilbyde psykologbehandling i

jobcenterregi, eller om udbredelse af forsøget kræver en selvstændig hjemmel.

Kommentar: Der er tale om at ansætte psykologer i jobcentret, som skal tilbyde behandling til

personer med stress, angst og depression. Det er frivilligt for den sygemeldte. Umiddelbart er det

imidlertid ret problematisk, at jobcentrene udbyder behandling. Det er en sammenblanding af roller,

som ikke synes hensigtsmæssig. Forsøget skal desuden forlænges, fordi det ikke er afsøgt, om det

egentlig er lovligt. Hele beskrivelsen giver anledning til største betænkelighed i forhold til sygemeldte

med de nævnte lidelser, som ikke ønsker jobcentret helt ind i privatsfæren.

3. Sammenfattende vurdering og anbefaling

Samlet set finder Retspolitisk Forening således, at flere af de forsøgsordninger, der foreslås forlænget,

er lovende og hensigtsmæssige, mens andre fremstår problematiske. Foreningen anbefaler derfor, at

det overvejes at undlade at forlænge forsøgsordningen for så vidt angår de af forsøgsordningerne, der

allerede nu fremstår problematiske.

København, den 28. september 2021

Bjørn Elmquist

Formand

Bettina Post

Medlem af høringspanelet

Side

L 58 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

Til Indenrigs- og Boligministeriet

Svar på høring om udkast til lovforslag om forlængelse af udvalgte forsøg

i Frikommuneforsøg II

Indenrigs- og Boligministeriet sendte d. 31. august udkast til lovforslag om

forlængelse af udvalgte forsøg i Frikommuneforsøg II i høring. Lovforslaget

skal gerne sikre, at udvalgte forsøgshjemler i Frikommuneforsøg II forlænges

med et år, så de kan gennemføres indtil den 31. december 2022. Ved at lade

forsøgene fortsætte efter evalueringerne er offentliggjort, er det muligt for

kommunerne at fortsætte forsøgene, mens der tages stilling til opfølgningen

på forsøgene.

Landdistrikternes Fællesråd har følgende bemærkninger til lovforslaget.

Positivt at forlænge udvalgte forsøg i Frikommuneforsøg II

Landdistrikternes Fællesråd finder det positivt, at ministeriet foreslår at

forlænge frikommuneforsøg for forsøg, som regeringen har besluttet helt

eller delvist at udbrede på et senere tidspunkt.

Landdistrikternes Fællesråd finder generelt brugen af frikommuneforsøg

meget positivt. Det er fællesrådets opfattelse, at forsøgsordningen

Frikommuneforsøg fremmer innovation og nytænkning i den kommunale

sektor. Ved at give kommunerne frihed til at løse opgaver på nye måder, og

finde nye løsninger på de problemer og udfordringer, de ser i deres virke,

opstår viden om initiativer og redskaber, der kan blive en værdifuld del af den

kommunale værktøjskasse, både hos frikommunerne, men også

efterfølgende med en eventuel implementering hos resten af landets

kommuner.

Specielt oplever fællesrådet, at de udfordringer som landdistrikterne står over

for kræver nye redskaber, for at sikre en effektiv opgaveløsning. Fællesrådet

ser det derfor kun som naturligt, at frikommunerne får mulighed for at

fortsætte forsøg, som har vist godt potentiale til yderligere brug, og som

regeringen ønsker helt eller delvist at udbrede.

Landdistrikternes Fællesråd

Rådhusgade 100

DK-8300 Odder

Tlf.: 61 313 636

Email: [email protected]

www.landdistrikterne.dk

CVR: 20257180

Dato: 28.09.2021

Enhed: Sekretariatet

Sagsbehandler:

LBE

Med venlig hilsen

Landdistrikternes Fællesråd

Steffen Damsgaard

Formand

Side

L 58 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

1(1

Indenrigs- og Boligministeriet

[email protected]

Høringssvar vedr. Lov om ændring af lov om frikommuneforsøg

(Forlængelse af udvalgte forsøgsmuligheder i Frikommunefor-

søg II)

Der henvises til Indenrigs- og Boligministeriets høringsskrivelse af 31.

august 2021 vedr, ovennævnte lovforslag.

Generelle bemærkninger

KL vil gerne kvittere for, at regeringen med lovforslaget lægger op til at

forlænge hjemlerne for perspektivrige forsøg i frikommuneforsøg II — et

ønske som frikommunerne har rejst overfor KL, og som KL efterfølgende

har rejst overfor ministeriet, jf. KL's brev til Indenrigs- og Boligministeren

af 11. juni 2021.

Specifikke bemærkninger

KL har via Ydelsesudvalget modtaget lovforslaget i høring fra Styrelsen

for Arbejdsmarked og Rekruttering, og har i den forbindelse udarbejdet

særskilt høringssvar vedr, forslagene på beskæftigelsesområdet.

Frikommune forsøg om bedre styring af udgifterne på det specialiserede

specialområde

Jf. servicelovens § 136 f, stk. 1, kan kommunen træffe afgørelse om op-

tagelse i et bestemt botilbud for borgere med demens, hvis borgeren ikke

modsætter sig flytning, men mangler evnen til at give informeret sam-

tykke til en flytning og hvis kommunens indstilling tiltrædes af den de-

mente borgers værge eller fremtidsfuldmægtig.

For personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne gæl-

der servicelovens § 129, stk. 1 i sager om optagelse i et bestemt botilbud

og flytning. Af § 131 fremgår det, at Familieretshuset træffer afgørelse

om optagelse i særlige botilbud uden samtykke efter § 129, efter indstil-

ling fra kommunalbestyrelsen.

KL mener ikke, at der er en faglig begrundelse for forskelsbehandlingen

mellem henholdsvis personer med demens og andre med betydelig og

varigt nedsat psykisk funktionsevne. Sagsbehandlingen i sager om flyt-

ning uden samtykke efter serviceloven § 129, stk. 1 er meget tidskræ-

vende samt forbundet med omkostninger ift. advokatbistand, og reglerne

findes ikke at være af tilsvarende stor retssikkerhedsmæssig værdi for

borgerne og deres pårørende.

Tværtimod kan reglerne betyde, at en udviklingshæmmet borger og den-

nes værge skal vente længe på, at en nødvendig og sagligt begrundet

Dato: 28. september 2021

Sags ID: SAG-2016-00132

Dok. ID: 3127919

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3382

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 1 af 2

L 58 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

1(1

flytning kan gennemføres, selvom borgeren alene mangler evnen til at

give informeret samtykke til en flytning, men i øvrigt ikke modsætter sig

flytningen, og værgen er enig i, at flytningen er en god ide.

På baggrund heraf foreslår KL, at reglerne i servicelovens §§ 129 og 136

f ensrettes og at der skal gælde samme regler for både borgere med de-

mens og udviklingshæmmede mv. KL anbefaler derfor, at forsøget med

flytning uden samtykke søges videreført og udbredt til at være gældende

ret.

Frikommuneforsøg om billige boliger og fleksible boligløsninger

KL noterer sig, at der med lovforslaget ikke er lagt op til at forlænge

hjemlen, der muliggør udbredelse af boligtyper fra almenboligsektoren

(udslusningsboliger i privat udlejningsbyggeri), jf. §26 f i lovbekendtgø-

relse nr. 831 af 25. juni 2018. Der gøres opmærksom på, at hjemlen er

blevet anvendt efter løsningen af modregningsproblematikken i frikommu-

nenetværket om billige boliger og fleksible boligløsninger. KL finder det

oplagt,at indarbejde muligheden i regeringens udspil på hjemløseområ-

det.

Dato: 28. september 2021

Sags ID: SAG-2016-00132

Dok. ID: 3127919

Direkte: 3370 3382

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 2 af 2

Med venlig hilsen

Claus Ørum Mogensen

L 58 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email [email protected]

København, den 28. september 2021

Høringssvar

–

Udkast til lov om ændring af lov om

frikommunenetværk (Forlængelse af udvalgte

forsøgsmuligheder i Frikommuneforsøg II)

–

Danmarks Almene Boliger har den 31. august 2021 modtaget høring over lovforslag om

forlængelse af udvalgte forsøg i Frikommuneforsøg II.

BL takker herfor og har følgende bemærkninger til høringen:

Generelt om lovforslaget

Det nævnes i indledningen, at formålet er at forlænge udvalgte forsøg, som regeringen

umiddelbart finder har et potentiale i forhold til at blive helt eller delvist udbredt til resten af

landet. Kommunerne var ved udsendelsen af høringen i mange tilfælde i fuld gang med at

forhandle budgettet, og budgetlægningen vil være afsluttet, inden lovforslaget formelt

fremsættes i Folketinget og herefter vedtages. BL vil opfordre til, at det undersøges om de

relevante kommuner vil være i stand til at videreføre forsøg i 2022 - fx i forhold til at benytte

bestemmelsen om at kunne oprette nye udslusningsboliger.

§ 25: Udslusningsboliger til en bredere målgruppe og for en længere periode og i

ældre- og ungdomsboliger

Det foreslås, at forlænge frikommunebestemmelsen om udslusningsboliger til udgangen af

2022, hvilket BL er positiv overfor. Dog er der visse administrative udfordringer.

Ifølge lov om almene boliger § 63 kan udslusningsboliger oprettes i almene familieboliger efter

aftale mellem kommune og boligorganisation. Udslusningsboliger udlejes til personer, der har

ophold på tilbud efter servicelovens § 107 (midlertidige botilbud) eller servicelovens § 110

(herberger). I en udslusningsperiode på op til 2 år betaler lejeren fortsat et beløb, der svarer til

opholdsbetaling på det tidligere tilbud, mens kommunen dækker en eventuel difference i forhold

den almindelige husleje i boligen. Dette udgør en form for huslejetilskud. Efter

udslusningsperioden overtager lejeren boligen på ordinære vilkår.

I frikommuneforsøget kan også almene ældre- og ungdomsboliger efter aftale benyttes som

udslusningsboliger. Udslusningsperioden kan forlænges i op til 5 år. Målgruppen for anvisningen

af udslusningsboliger er udvidet til personer med betydelig nedsat psykisk funktionsevne eller

særlige sociale problemer, som har brug for hjælp til at opnå og fastholde en bolig.

BL er opmærksom på, at frikommuneforsøget alene har været udnyttet i lav grad, fordi det

huslejetilskud, der ligger i ordningen, skulle modregnes i en række forsørgelsesydelser. Denne

problemstilling blev løst med en lovændring, der trådte i kraft 1. juli 2021.

BL ønsker dog at gøre opmærksom på, at ordningen kan rumme administrative udfordringer for

boligorganisationerne. Dels vil der i forbindelse med oprettelse af udslusningsboliger skulle laves

særlige betingede lejeaftaler. Dels vil det i mange tilfælde være uklart, hvornår en midlertidig

L 58 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

side 2

lejeaftale skal erstattes af en permanent lejeaftale.

I den almindelige bestemmelse er det forudsat, at hvis boligorganisationen ikke får besked om,

at kommunen ønsker lejeren opsagt, så overgår lejeren automatisk til en permanent

lejekontrakt efter 2 år. I frikommuneforsøgsbestemmelsen er det ikke afklaret, om forlængelsen

af udslusningsboligen sker med faste intervaller, eller om længden på forlængelsesperiode beror

på individuel afgørelse. Der bør uanset sikres tæt kommunikation mellem kommune og

boligorganisation, når en udløbsdato for udslusningsperioden nærmer sig. Det kunne f.eks.

fastlægges, at det er kommunens pligt at underrette organisationen om, hvad der skal ske ved

udløb med eksempelvis 3 måneders varsel. Der bør også fastlægges en minimumsperiode for

forlængelse, da hver forlængelse kræver udarbejdelse af en ny lejekontrakt for den pågældende

beboer.

BL er i øvrigt positivt indstillet overfor udbredelse af udslusningsboligbestemmelsen i forhold til

en bredere målgruppe og brug af ældre- og ungdomsboliger i ordningen.

§ 27: Indretning af kollektive bofællesskaber (deleboliger)

Aktuelt har kommunerne ikke hjemmel til at udbetale ydelser til fx køleskab og komfur, som

benyttes i fællesskab. Kommunerne har heller ikke hjemmel til at betale for opsætning af

nødvendige skillevægge, hvis en storrumsbolig (almenbolig+) opdeles til et kollektivt

bofællesskab. Beboerne kan ikke benytte sig af individuel råderet ved opsætning af vægge før

efter deres indflytning.

Med frikommunebestemmelsen har frikommunerne haft hjemmel til at betale udgifter til

sådanne indretninger, som understøtter fællesskabet

–

herunder også fælles udstyr til stue osv.

BL er positivt indstillet overfor videreførelse af bestemmelsen

–

og henstiller til, at der sikres

regler for omhu ved anvisningen af kollektive bofællesskaber, fordi der i denne boligform er

særligt stor risiko for konflikter, da beboerne bor tæt sammen.

§ 26 b: Mulighed for at oprette startboliger på kommunalt initiativ

Frikommunenetværket har haft en hjemmel til at oprette startboliger for sårbare unge i alderen

18-24 år, hvor udgifterne til ordningen finansieres af kommunen. Denne ordning er ikke blandt

de forsøg, der foreslås forlænget.

BL gør opmærksom på, at den statslige pulje til oprettelse af startboliger (almenboliglovens 101

a) udløb i 2015. Tidligere regering annoncerede i

”Handleplan

til bekæmpelse af hjemløshed”

(2017), at puljen ville blive tilført 74,5 mio. kr. i 2021. Dette er dog ikke sket. Dette var

baggrunden for at frikommunenetværket fik mulighed for at oprette boligerne på kommunalt

initiativ. Samtidig fik netværket mulighed for at påtage sig anvisning til startboliger og de deraf

afledte udgifter til eventuel tomgang og garanti for misligholdelse i form af manglende

istandsættelse ved fraflytning.

BL finder det problematisk, at der i almenboliglovgivningen findes bestemmelser, som reelt ikke

kan benyttes på grund af udløb af statslige puljer. Dette er en problemstilling, der tillige

omfatter inklusionsboliger (almenboliglovens § 62 a).

Herudover finder BL det hensigtsmæssigt, at kommunen kan påtage sig visitationen af

startboliger mod samtidig at påtage sig udgifter til tomgang og misligholdelse. BL anbefaler

L 58 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

side 3

derfor at denne frikommunehjemmel videreføres og udbredes til resten af landets kommuner.

Alternativt bør der fra statslig side afsættes midler til oprettelse af startboliger.

§ 26 e: Byggetilladelser til midlertidigt byggeri med 30 årig levetid

Bestemmelsen giver mulighed for byggetilladelser til midlertidigt byggeri, og der lægges op til

en forlængelse. BL har umiddelbart fået forståelsen, at bestemmelse ikke har været benyttet i

praksis, da gældende lovgivning giver udfordringer.

BL er positiv indstillet overfor muligheden for midlertidigt byggeri og deltager gerne i nærmere

drøftelser med Indenrigs- og Boligministeren om en gangbar model, herunder omkring

finansiering, kommunal garanti, ungdomsboligbidrag mv.

§ 26 j: Provenu ved afhændelse af restarealer

Bestemmelsen giver mulighed for, at almene boligafdelinger kan disponere over nettoprovenuet

ved frasalg af ubebyggede restarealer

–

og derved øges incitamentet for fortætning.

BL er ikke bekendt med, at muligheden har været benyttet, formentlig fordi sådanne planer har

lange forløb. Lovforslaget lægger således heller ikke op til en forlængelse, men BL vil gerne

opfordre til overvejelse om, at bestemmelsen forlænges for at understøtte de intentioner, som

vi forestiller os, ligger i det kommende udspil om billige boliger.

BL har herudover ikke yderligere bemærkninger til høringen.

Med venlig hilsen

Bent Madsen

Adm. direktør