L 58 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

Indenrigs- og Boligudvalget 2021-22
L 58 Bilag 1
Offentligt

Sagsnr.

2021 - 5530

Doknr.

447397

Dato

26-10-2021

Høringsnotat

Høringsnotat til forslag til lov om ændring af lov om frikommunenetværk (Forlæn-

gelse af udvalgte forsøgshjemler i Frikommuneforsøg II)

1. Hørte myndigheder

Lovforslaget har været i høring i perioden 31. august 2021 til 28. september 2021.

Lovforslaget har været sendt i høring hos: Advokatrådet, Advokatsamfundet, Akade-

mikerne, Allerød Kommune, Alzheimerforeningen, Andelsboligforeningernes Fælles-

repræsentation, Ankestyrelsen, ASE, Ballerup Kommune, BDO Kommunernes Revi-

sion A/S, Beskæftigelsesrådet BER, Beskæftigelsesrådets ydelsesudvalg, BL - Dan-

marks Almene Boliger, Brønderslev Kommune, Børne- og Kulturchefforeningen,

Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforening (BUPL), Børnerådet, Børnesagens

Fællesråd, Børns Vilkår, Center for Sund Aldring, Danmarks Lejerforeninger, Dansk

Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Dansk Handicapforbund, Dansk Industri,

Dansk Metal, Dansk Psykolog Forening, Dansk Retspolitisk Forening, Dansk Social-

rådgiverforening, Dansk Sygeplejeråd, Danske Advokater, Danske A-kasser, Danske

Handicaporganisationer, Danske Regioner, Danske Seniorer, Danske Udlejere, Danske

Ældreråd, Datatilsynet, De anbragtes vilkår, DemensKoordinatorer i Danmark, Den

Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet, DESA - Dansk Erhvervssammen-

slutning, Det Centrale Handicapråd, Det faglige hus, Diakonissestiftelsen, DJØF, EGV,

EjendomDanmark, Erhvervsstyrelsen, Esbjerg Kommune, FABU, Fagligt Fælles For-

bund (3F), Fagbevægelsens Hovedorganisation, Faglige Seniorer, Familieretshuset,

Favrskov Kommune, Finansrådet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Finanstilsy-

net, FOA

–

Fag og Arbejde, Folketingets Ombudsmand, Forening for ledere af sund-

hedsordninger for børn og unge, Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Ar-

bejdsmarkedschefer i Danmark (FSD), Forhandlingsfællesskabet, ForældreLANDSfor-

eningen (FBU), Fredensborg Kommune, Frederikshavn Kommune, Frederikssund

Kommune, Furesø Kommune, Gentofte Kommunalforening, Gentofte Kommune,

Gladsaxe Kommune, Gribskov Kommune, Guldborgsund Kommune, Halsnæs Kom-

mune, Helsingør Kommune, Herning Kommune, Hillerød Kommune, Hjørring Kom-

mune, HK Danmark, HK Kommunal, Holstebro Kommune, Høje-Taastrup Kommune,

Ikast-Brande Kommune, Institut for Menneskerettigheder, Jammerbugt Kommune,

Jobrådgivernes Brancheforening, Justitia, KL, Kommunaldirektørforeningen, Kom-

munernes Lønningsnævn, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Kø-

benhavns Kommune, Landdistrikternes Fællesråd, Landsforeningen af fleks- og skå-

nejobbere, Landsforeningen Bopam, Landsforeningen Børn og Forældre, Landsfor-

eningen for Socialpædagoger, Landsforeningen Ligeværd, Landssamråd for PPR-che-

fer, Lederforum, Livsværk, LOS, Lægeforeningen, Læsø Kommune, Mariagerfjord

L 58 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

Kommune, Morsø Kommune, Nationalt Videnscenter for Demens, Odense Kommune,

Offentligt ansattes organisationer, OK-Fonden, Plejefamiliernes Landsforening, PLO

(Praktiserende Lægers Organisation), Pårørendegruppen for svage ældre, Randers

Kommune, Rebild Kommune, Red Barnet, Rigsrevisionen, Roskilde Kommune, Ru-

dersdal Kommune, Røde Kors, Rådet for frivilligt socialt arbejde, Rådet for Socialt Ud-

satte, Silkeborg Kommune, Skive Kommune, Slagelse Kommune, Socialpædagogernes

Landsforbund, Socialt Leder Forum, Socialtilsyn Hovedstaden, Socialtilsyn Midt, Soci-

altilsyn Nord, Socialtilsyn Syd, Socialtilsyn Øst, SUFO (Landsforeningen for ansatte i

sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg), TABUKA, Thisted Kommune,

Ungdommens Røde Kors, Vesthimmerlands Kommune, Ældre Sagen, Aabenraa Kom-

mune, Aalborg Kommune og Aarhus Kommune.

Herudover har lovforslaget været tilgængeligt på Høringsportalen.

2. Modtagne høringssvar

Der er indkommet høringssvar inden for fristen fra følgende høringsparter:

Ankestyrelsen, BL

–

Danmarks Almene Boliger, Børne- og Kulturchefforeningen, Dan-

ske Regioner, De Anbragtes Vilkår, Demenskoordinatorer i Danmark (DKDK), Den

Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet, DESA

–

Dansk Erhvervssammen-

slutning, Faglige Seniorer, Familieretshuset, Favrskov Kommune, Finanssektorens Ar-

bejdsgiverforening, Finanstilsynet, Folketingets Ombudsmand, Forhandlingsfælles-

skabet, Frontløbernetværk for helhedsorienterede indsatser, Høje-Taastrup Kommune

(på vegne af frikommunenetværket Billige boliger og fleksible boligløsninger), Institut

for Menneskerettigheder, KL, Kommunernes Lønningsnævn, Københavns Kommune,

Landdistrikternes Fællesråd, Nationalt Videnscenter for Demens, Retspolitisk For-

ening, Rådet for Socialt Udsatte, Socialtilsyn Midt, Socialtilsyn Nord, Ældre Sagen,

Aalborg Kommune (på vegne af frikommunenetværket En mere fleksibel og effektiv

beskæftigelsesindsats) og Aarhus Kommune.

3. Ændringer på baggrund af høringen

De modtagne høringssvar har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

Der er dog i høringsperioden foretaget en substantiel ændring i lovforslaget for så vidt

angår forlængelsen af forsøg efter lovens §§ 14, 14 b, 14 c, 14 e og 14 f. De pågældende

forsøgshjemler, som hjemler forsøg med velfærdsteknologi i to frikommunenetværk,

foreslås forlænget med to år i stedet for et med henblik på yderligere dataindsamling

om forsøgene. Ændringerne skyldes ikke høringen.

Der er derudover foretaget mindre ændringer af sproglig og lovteknisk karakter.

4. Bemærkninger til lovforslaget

Ankestyrelsen, Danske Regioner, Demenskoordinatorer i Danmark (DKDK), Den Uvil-

dige Konsulentordning på Handicapområdet, DESA

–

Dansk Erhvervssammenslut-

ning, Faglige Seniorer, Familieretshuset, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Fi-

nanstilsynet, Folketingets Ombudsmand, Forhandlingsfællesskabet, Institut for Men-

neskerettigheder, Kommunernes Lønningsnævn, Nationalt Videnscenter for Demens,

Socialtilsyn Midt, Socialtilsyn Nord og Ældre Sagen har ingen bemærkninger til lov-

forslaget.

Frikommunenetværket Billige boliger og fleksible boligløsninger henviser til Køben-

havns Kommunes høringssvar.

L 58 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar.

4.1 Generelle bemærkninger

Landdistrikternes Fællesråd tilslutter sig lovforslaget og finder generelt brugen af fri-

kommuneforsøg meget positivt, da det fremmer innovation og nytænkning i den kom-

munale sektor.

Frontløbernetværk for helhedsorienterede indsatser (bestående Allerød, Ballerup, Fre-

derikssund, Hillerød, Gladsaxe, Høje-Taastrup og Rødovre Kommuner) ønsker at vi-

dereføre ambitionen fra Frikommuneforsøg II om tværkommunale samarbejder om en

tematisk dagsorden og har derfor etableret et netværk på baggrund af frikommunenet-

værket Én plan for en sammenhængende indsats sammen med borgeren.

Rådet for Socialt Udsatte, Københavns Kommune og BL - Danmarks Almene Boliger

bemærker, at forslaget er sendt i høring samtidig med kommunernes budgetforhand-

linger, hvilket kan forhindre, at ellers lovende initiativer føres videre, hvis der ikke er

afsat midler hertil. BL

–

Danmarks Almene Boliger opfordrer derfor til, at det under-

søges, om de relevante kommuner vil være i stand til at videreføre forsøgene i 2022.

Indenrigs- og Boligministeriets bemærkninger:

Indenrigs- og Boligministeriet noterer, at høringsperioden er faldet sammen med tids-

punktet for kommunernes budgetforhandlinger. Lovforslaget er sendt i høring på det

tidligst mulige tidspunkt efter regeringens stillingtagen til opfølgningen på Frikommu-

neforsøg II. Indenrigs- og Boligministeriet vil fortsat følge frikommunernes anven-

delse af forsøgshjemlerne og stå til rådighed for frikommunerne i den forlængede for-

søgsperiode.

Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.

4.2 Forsøg på beskæftigelsesministerens område

4.2.1 Generelle bemærkninger

Frikommunenetværket En mere fleksibel og effektiv beskæftigelsesindsats, herunder

nytænkning af integrationsområdet er tilfredse med forlængelsen af forsøgene på be-

skæftigelsesområdet.

4.2.2 Forsøg efter § 9: Mikrolån

Retspolitisk Forening tilslutter sig forlængelsen af forsøget.

4.2.3 Forsøg efter § 9 d: Ledighedsydelse

–

fritagelse for revurdering efter at have

modtaget ledighedsydelse i sammenlagt 12 måneder inden for 18 måneder

Retspolitisk Forening tilslutter sig forlængelsen af forsøget, men bemærker at der kan

være tilfælde, hvor forlængelsen vil kunne fastholde de berørte borgere i et ikke-reali-

seret fleksjob, når borgerne i stedet burde tilkendes førtidspension.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Beskæftigelsesministeriet skal bemærke, at baggrunden for forsøget med at revurde-

ringerne sker i forbindelse med kontaktforløbet netop er, at der kommer mere fokus

på, hvilke eventuelle tilbud, som ledighedsydelsesmodtageren skal have for at komme i

fleksjob samtidigt med at opfølgningen på, om ledighedsydelsesmodtageren fortsat

opfylder betingelserne for at være visiteret til fleksjobordningen, sker hyppigere.

L 58 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

Det fremgår desuden af bestemmelsen, at hvis frikommunen vurderer, at ledigheds-

ydelsesmodtageren ikke længere opfylder betingelserne for fleksjob og dermed ikke

længere er berettiget til ledighedsydelse, skal kravene i § 74 c, stk. 2 og 3, i lov om aktiv

socialpolitik være opfyldt, når frikommunen træffer afgørelse om, at personen ikke

længere er berettiget til fleksjob. Dette gælder dog ikke, hvis frikommunen har vurde-

ret, at borgeren opfylder betingelserne for at modtage førtidspension.

Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer.

4.2.4 Forsøg, der ikke er omfattet af lovforslaget

KL synes, at det er positivt, at der er flere forsøg med gode resultater, der forlænges,

men stiller sig undrende over for, at der ikke er flere forsøg på beskæftigelsesområdet,

der forlænges.

KL ser gerne, at forsøg med iværksætteri for dimittender efter § 7 i bekendtgørelse om

frikommuneforsøg II på beskæftigelses- og sygedagpengeområdet forlænges, da der er

en stor udfordring med dimittendledighed i de store uddannelsesbyer, hvor mulighe-

den for iværksætteri kan være vejen til beskæftigelse.

KL ser gerne, at forsøg med færre proceskrav i rehabiliteringsteams og med lægeatte-

ster efter §§ 12-14 i bekendtgørelse om frikommuneforsøg II på beskæftigelses- og sy-

gedagpengeområdet forlænges, idet førtidspensions- og fleksjobsreformen samt syge-

dagpengereformen indgår i arbejdet med kritisk gennemgang af reformerne.

KL ser gerne, at forsøg med færre proceskrav i samtale og borgermøde efter §§ 4-6 be-

kendtgørelse om frikommuneforsøg II på beskæftigelses- og sygedagpengeområdet

forlænges, idet forsøgets frihedsgrader har øget tilfredsheden blandt borgere og a-kas-

ser samt i høj grad motiveret medarbejderne i jobcentrene.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Til forsøg med iværksætteri for dimittender: Dagpengereglerne giver mulighed for, at

dimittender kan starte egen virksomhed op som bibeskæftigelse og få supplerende

dagpenge. Det er dog en forudsætning, at dimittenderne står til rådighed for arbejds-

markedet.

Der vurderes ikke at være grundlag for at fritage dimittender fra rådighedsforpligtel-

sen på baggrund af den foreliggende viden.

Til forsøg med færre proceskrav i rehabiliteringsteams og med lægeattester efter §§ 12-

14 i bekendtgørelse om frikommuneforsøg II: Forsøget forlænges i bekendtgørelse om

frikommuneforsøg II på beskæftigelses- og sygedagpengeområdet.

Til forsøg med formkrav ved lovpligtige samtaler: Forsøget er delvist imødekommet

med aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats, hvor kontaktforløbet vedr. samta-

leindhold og samtalekadence blev forenklet betydeligt fra den 1. januar 2020. Derud-

over får ledige efter seks måneders ledighed mulighed for at vælge, om samtaler med

jobcenter eller a-kasse skal afholdes ved personligt fremmøde, over video eller telefo-

nisk med Første delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen fra juni 2021. Re-

geringen har besluttet, at forsøget vedr. formkrav ved lovpligtige samtaler forlænges et

år, mens effekterne af digitale samtaler undersøges nærmere. Forsøget forlænges i be-

kendtgørelse om frikommuneforsøg II på beskæftigelses- og sygedagpengeområdet.

Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer.

L 58 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

4.3 Forsøg på social- og ældreministerens område

4.3.1 Forsøg efter § 10: Fritagelse for en række administrative procedurer i sager om

udsatte børn

Børne- og Kulturchefforeningen og De Anbragtes Vilkår tilslutter sig forslaget om at

forlænge forsøg efter lovens § 10, som giver frikommuner i netværket om børn som vo-

res vigtigste ressource mulighed for at fravige en række proceskrav i sager om udsatte

børn.

Børne- og Kulturchefforeningen fremhæver, at de deltagende kommuner med forsøget

har givet socialrådgiverne tid til at skabe en positiv forskel for de udsatte børn, unge og

familier, og at forlængelse vil give forsøgskommunerne mulighed for at bidrage som en

betydelig videnskilde i det videre arbejde med Børnene Først.

Retspolitisk Forening finder det problematisk, at der dispenseres fra afholdelse af bør-

nesamtale.

Social- og Ældreministeriets bemærkninger:

Social- og Ældreministeriet skal til bemærkningerne fra Retspolitisk forening henvise

til, at frikommunerne med lovforslaget får adgang til at fortsætte forsøget med at ud-

vikle og afprøve nye metoder og praksis omkring udredning og planer for indsatsen,

når et barn eller en ung kan have behov for foranstaltninger efter servicelovens kapitel

11, med henblik på at kunne yde en hurtigere og mere smidig indsats over for udsatte

børn og unge.

Det fremgår af bemærkningerne til L 200 om forslag til lov om et frikommunenetværk

(Folketingsåret 2016-17), at dette forudsætter, at frikommunerne får adgang til at

kunne fravige en række af servicelovens krav til de administrative processer og herun-

der i forhold til proces for afholdelse af børnesamtale. Det er derfor, i § 10, stk. 1 og 2, i

lov om frikommunenetværk fastsat, at social- og ældreministeren kan godkende forsøg

på børneområdet, og at ministeren herunder helt eller delvist kan dispensere bl.a. fra

reglerne om børnesamtale i servicelovens § 48.

Med frikommuneloven er det dog samtidig fastsat i § 10, stk. 7, at frikommunen skal

redegøre for, hvordan kommunen vil sikre, at forældremyndighedsindehaveren ind-

drages, og at barnet eller den unge inddrages og høres i deres egen sag.

Det fremgår af bemærkningerne til § 10 i L 200, at frikommunerne i netværket efter

ministerens godkendelse og eventuelle dispensation, jf. frikommunelovens § 10, stk. 1

og 2, derfor vil kunne tilrettelægge sagen, således at fx børnesamtalerne kan afholdes

på den måde og det tidspunkt i sagsforløbet, som frikommunen ud fra en faglig vurde-

ring finder, bedst sikrer inddragelsen af barnet eller den unge og sikrer sammenhæng

med opfølgningen på indsatsen.

Det fremgår videre, at begrundelsen for frikommunelovens § 10, stk. 7, er et ønske om

at sikre, at barnet eller den unge også i frikommunerne høres og inddrages i forhold,

der vedrører barnet eller den unge, i overensstemmelse med FN’s Konvention om Bar-

nets Rettigheder (Børnekonventionen). Derfor har frikommunerne i frikommunenet-

værket i en uddybende ansøgning skullet redegøre for, hvordan de vil sikre, at barnet

L 58 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

eller den unge inddrages og høres i forbindelse med barnets eller den unges sag i over-

ensstemmelse med Børnekonventionen, når der anvendes nye metoder og veje til at

høre og inddrage barnet eller den unge.

Bemærkningerne giver på den baggrund ikke anledning til ændringer.

4.3.2 Forsøg efter § 14, 14 c og 14 e: Situationsbestemt video-, audio- og bevægelses-

overvågning samt forsøg efter § 14 b: Særlige døråbnere på yderdøre, der afgrænser

boenheder eller afdelinger

Favrskov Kommune tilslutter sig lovforslaget, da det forhåbentlig kan betyde udbre-

delse af forsøgene til generel lovgivning. Favrskov Kommune bemærker, at forsøgene

efter lovens §§ 14, 14 b, 14 c og 14 e gør en betydelig forskel for de berørte borgere, på-

rørende og medarbejdere, og at evalueringen har vist, at de adspurgte borgere, pårø-

rende og medarbejdere har positive oplevelser med forsøgene. Tanken bag forsøgene

er, at personalets fysiske tilstedeværelse kan være mere indgribende i den personlige

frihed, retten til privatliv og livskvalitet end anvendelsen af velfærdsteknologi.

Retspolitisk Forening finder det problematisk at forlænge forsøg med situationsbe-

stemt video-, audio- og bevægelsesovervågning efter lovens §§ 14, 14 c og 14 e, efter-

som økonomiske hensyn er en usaglig begrundelse for en indgriben i de berørte perso-

ners liv. Retspolitisk Forening finder også forsøget med særlige døråbnere efter § 14 b

problematisk, idet formålet synes at være at gøre det svært for beboerne at forlade bo-

enheden.

Social- og Ældreministeriets bemærkninger:

Social- og Ældreministeriet har noteret sig de positive erfaringer, man har gjort sig i

forsøgene med anvendelse af videoovervågning og særlige døråbnere mellem afdelin-

ger på botilbud. Evalueringen af forsøgene viser, at de borgere, som har været omfattet

af forsøgene, har oplevet at få bedre livskvalitet og mere tryghed. For deres pårørende

har oplevelsen tilsvarende været, at de har oplevet mere tryghed. Ministeriet har på

den baggrund indstillet, at forsøgene forlænges i to år. Det er ministeriets vurdering, at

en forlængelse af forsøgene kan bidrage til at sikre et fyldestgørende overblik over tek-

nologiernes anvendelse i praksis, som kan danne grundlag for nærmere overvejelser

om en permanent løsning.

Det er fuldstændigt afgørende, at disse teknologier udelukkende anvendes med det

formål at sikre den bedst mulige pleje til borgeren. I henhold til loven kan anvendelsen

af teknologierne derfor kun anvendes, når de samlet set vurderes som det mest hen-

sigtsmæssige middel til at tilgodese hensynet til borgeren. Det er derfor ikke muligt for

kommunerne at træffe afgørelse om anvendelse af teknologierne på baggrund af øko-

nomiske betragtninger.

I forhold til anvendelse af særlige døråbnere, viste forsøget, at der var beboere, som

oplevede øget bevægelsesfrihed, idet de kunne bevæge sig frit på afdelingen, uden at

personalet skulle holde øje med dem. Døråbneren udgør dog en begrænsning af borge-

rens bevægelsesfrihed, hvorfor det er afgørende, at de kun anvendes i tilfælde, hvor det

er absolut påkrævet, og hvor der er nærliggende risiko for, at vedkommende ved at for-

lade bo- eller dagtilbuddet uden opsyn udsætter sig selv eller andre for at lide væsent-

lig personskade.

Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer.

L 58 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

4.3.3 Forsøg efter § 14 f: Søvnforbedrende velfærdsteknologi

Aarhus Kommune ser positivt på forslaget om at forlænge forsøget med søvnforbed-

rende velfærdsteknologi efter lovens § 14 f, som har været sat på pause som følge af co-

vid19. En længere forsøgsramme vil give netværket bedre mulighed for at få så mange

erfaringer fra forsøget som muligt til videre brug.

Retspolitisk Forening

bemærker, at mens det kan være udmærket at lade ”teknolo-

gien” stå for søvnmonitorering, kan det også være problematisk at lade en ”robot” er-

statte lønnede medarbejdere fx i situationer, hvor en borger får behov for hjælp under

søvnen.

Social- og Ældreministeriets bemærkninger:

Social- og Ældreministeriet henviser til ovenstående vurdering af anvendelse af video-

overvågning under afsnit 4.3.2.

Minisiteriet bemærker i øvrigt, at forsøget om anvendelse af videoovervågning som

søvnforbedrende velfærdsteknologi ikke blev færdiggjort. Ministeriet ser gerne, at for-

søget afsluttes, så resultaterne fra forsøget kan bidrage til de løbende overvejelser om

anvendelse af tryghedsskabende velfærdsteknologi.

Social- og Ældreministeriet bemærker, at anvendelse af velfærdsteknologi aldrig bør

træde i stedet for almindelig pleje og omsorg. Teknologierne kan udelukkende anven-

des, når de samlet set vurderes at være det mest hensigtsmæssige middel til at tilgo-

dese hensynet til borgeren, herunder hensynet til borgerens værdighed og selvbestem-

melse og behovet for at drage omsorg for borgeren.

Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer.

4.3.4 Forsøg efter § 29: Anmeldt tilsyn på plejehjem

Retspolitisk Forening bemærker vedr. forsøget med anmeldt tilsyn på plejehjem efter

lovens § 29, at det snarere er uanmeldte tilsyn, som kan afdække uhensigtsmæssighe-

der. Derfor burde der efter foreningens opfattelse laves forsøg med at konvertere an-

meldte til uanmeldte tilsyn frem for omvendt.

Social- og Ældreministeriets bemærkninger:

Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer.

4.3.5 Forsøg med flytning uden samtykke (forlænges ikke)

KL anbefaler, at forsøg med flytning af borgere, der ikke kan give samtykke, efter lo-

vens § 12, som ikke foreslås forlænget, bør videreføres og søges udbredt til generel lov-

givning. Baggrunden herfor er et ønske om at ensrette reglerne i servicelovens §§ 129

og 136 f, således at der skal gælde samme regler for borgere med demens og borgere

med udviklingshæmning mv. Det bemærkes, at reglerne i serviceloven, hvorefter sager

om flytning afgøres af Familieretshuset, kan betyde, at en borger og dennes værge skal

vente længe på, at en nødvendig og sagligt begrundet flytning kan gennemføres, selv

om borgeren ikke modsætter sig, og værgen har givet samtykke.

Social- og Ældreministeriets bemærkninger:

Hensynet til at sikre korrekt forvaltning og hensynet til borgernes retssikkerhed vurde-

res bedst varetaget, hvis kommunen fortsat skal indstille til Familieretshuset at træffe

afgørelse efter servicelovens § 129. På den måde sikres det, at flere myndigheder er

L 58 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

inde over disse meget indgribende afgørelser, og at der samles erfaring og kompeten-

cer i Familieretshuset, som sikrer korrekt sagsbehandling.

Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer.

4.4 Forsøg på indenrigs- og boligministerens område

4.4.1 Forsøg efter § 25: Mulighed for forlænget anvendelse af udslusningsboliger og

udlejning af almene ældre- og ungdomsboliger som udslusningsboliger

Frikommunenetværket Billige boliger og fleksible boligløsninger, Københavns Kom-

mune, Aarhus Kommune, BL

–

Danmarks Almene Boliger, Favrskov Kommune, Rets-

politisk Forening og Rådet for Socialt Udsatte ser positivt på forslaget om at forlænge

forsøg med udvidet anvendelse af udslusningsboliger efter lovens § 25.

Frikommunenetværket Billige boliger og fleksible boligløsninger, Rådet for Socialt Ud-

satte og Aarhus Kommune anfører, at forsøget har givet gode resultater for udsatte

borgere.

–

Danmarks Almene Boliger bemærker, at ordningen med udslusningsboliger efter

lovens § 25 kan rumme administrative udfordringer for boligorganisationerne, idet der

skal laves særlige betingede lejeaftaler. Dertil vil det i mange tilfælde være uklart,

hvornår en midlertidig lejeaftale skal erstattes med en permanent lejeaftale. Der bør

sikres tæt kommunikation mellem kommune og boligorganisation, når udløb af ud-

slusningsperioden nærmer sig, samt fastlægges en minimumsperiode for forlængelse,

da hver forlængelse kræver udarbejdelse af en ny lejekontrakt.

Københavns Kommune hæfter sig ved, at forsøget forlænges, men ikke udbredes, som

ellers anbefalet af frikommunenetværket Billige boliger og fleksible boligløsninger.

Indenrigs- og Boligministeriets bemærkninger:

Nærværende lovforslag forlænger en række af forsøgshjemlerne i lov om frikommune-

netværk med henblik på at afklare, om der er opbakning til at gøre tiltagene generelle.

For så vidt angår § 25 vedrørende udslusningsboliger indgår en udvidelse af udslus-

ningsboligordningen som initiativ i regeringens udspil om bekæmpelse af hjemløshed.

I forbindelse med udmøntningen af en eventuel politisk aftale herom vil der blive taget

stilling til detaljer i udformningen af den generelle lovgivning, herunder lejeaftaler.

Det bemærkes, at lovgivningen ikke skal påføre kommuner og udlejere unødvendige

administrative byrder, men at der i forlængelse af lejeaftaler om udslusningsboliger

bl.a. skal tages hensyn til lejerettigheder og målet om, at lejeren med tiden selv skal

kunne fastholde boligen.

Der henvises til afsnit 4.4.4 vedr. § 26 f: Udslusningsboliger i privat boligbyggeri for

bemærkninger til udvidelse af ordningen.

Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer.

4.4.2 Forsøg efter § 26 e: Etablering af midlertidige boliger

Frikommunenetværket Billige boliger og fleksible boligløsninger, Aarhus Kommune,

–

Danmarks Almene Boliger og Retspolitisk Forening ser positivt på muligheden

for, at forsøget med midlertidige boliger målrettet særligt udsatte borgere efter lovens

§ 26 e kan udbredes gennem en revision af planloven.

L 58 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

Frikommunenetværket Billige boliger og fleksible boligløsninger anfører, at de midler-

tidige boliger målrettet særligt udsatte borgere bør kunne oprettes af almene boligor-

ganisationer og kunne integreres med blandt andet studieboliger.

Københavns Kommune vurderer, at forlængelsen af forsøget ikke umiddelbart er an-

vendelig, og anbefaler at forlængelsen erstattes af en ændring af planloven, således at

socialt udsatte unge på vej mod uddannelse kan anvises midlertidige studieboliger.

Indenrigs- og Boligministeriets bemærkninger:

Bolig- og Planstyrelsen har gennemført en evaluering af planloven, som blev offentlig-

gjort i marts 2021. I evalueringen påpeger Bolig- og Planstyrelsen bl.a., at det med sti-

gende ejendomspriser i især de større byer kan være en udfordring for kommunerne at

finde plads til at planlægge for billige boliger, herunder boliger til socialt udsatte grup-

per.

Evalueringen peger også på, at der i de større byer ofte er velbeliggende områder, som

ligger ubenyttet hen over en længere periode. Det kan f.eks. være tidligere industri-

grunde eller andre arealer, som på længere sigt skal anvendes til byudvikling.

Midlertidig brug af ubenyttede arealer vurderes at være en god måde at skabe plads til

flere boliger til bl.a. udsatte borgere i især de større byer. Derfor vil regeringen i for-

bindelse med forhandlinger om en planlovsrevision foreslå, at kommunerne får mulig-

hed for at lokalplanlægge for midlertidig anvendelse af områder, f.eks. til studieboliger

og boliger til socialt udsatte, indtil den endelige lokalplan kan realiseres. Regeringen

vil endvidere foreslå, at der fastsættes en tidsbegrænsning for den midlertidige anven-

delse i lokalplanen.

Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i nærværende lovforslag. Som an-

ført giver bemærkningerne imidlertid anledning til forslag til ændringer af planloven.

4.4.3 Forsøg efter § 27: Øget fleksibilitet i deleboligordning

Frikommunenetværket Billige boliger og fleksible boligløsninger, Københavns Kom-

mune, Aarhus Kommune, BL

–

Danmarks Almene Boliger, Retspolitisk Forening og

Rådet for Socialt Udsatte ser positivt på forslaget om at forlænge forsøg med mulighed

for at afholde udgifter til indretning af bofællesskaber efter lovens § 27.

–

Danmarks Almene Boliger henstiller til, at der sikres regler for omhu ved anvis-

ning af kollektive bofællesskaber i forbindelse med forlængelse og evt. udbredelse af

forsøg efter lovens § 27, da boligformen er forbundet med særligt stor risiko for kon-

flikter imellem beboerne.

Indenrigs- og Boligministeriets bemærkninger:

Nærværende lovforslag forlænger en række af forsøgshjemlerne i lov om frikommune-

netværk med et år med henblik på at afklare, om der er opbakning til at gøre tiltagene

generelle. Er det tilfældet, vil der blive taget stilling til detaljer i udformningen af den

generelle lovgivning, herunder om der er behov for en sikring af, at kollektive bofælles-

skaber ikke belaster bomiljøet i de almene ejendomme, de etableres i.

Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer.

4.4.4 Forsøg efter § 26 f: Udslusningsboliger i privat boligbyggeri (forlænges ikke)

Frikommunenetværket Billige boliger og fleksible boligløsninger, Aarhus Kommune,

Københavns Kommune og Rådet for Socialt Udsatte bemærker, at det er godt, at det

L 58 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

formentlig pr. 1. januar 2022 bliver muligt at indgå aftale med private udlejere om

kommunal anvisning uden tidsbegrænsning, men at det havde været fuldendt, hvis det

fremadrettet var muligt med udslusningsboliger i privat boligbyggeri efter lovens § 26,

og opfordrer til, at udbredelsen af forsøget indgår i regeringens arbejde med omlæg-

ning af hjemløseindsatsen.

KL gør opmærksom på, at hjemlen til forsøg med udslusningsboliger i privat boligbyg-

geri er anvendt efter løsningen af modregningsproblematikken og opfordrer ligeledes

til, at udbredelse af forsøget indgår i regeringens arbejde på hjemløseområdet

Rådet for Socialt Udsatte opfordrer til, at forsøgshjemlen efter § 26 f forlænges.

Frikommunenetværket Billige boliger og fleksible boligløsninger bemærker, at der i

netværket har været blandede erfaringer med at få adgang til private udlejningsboli-

ger, og at det derfor for flere kommuners vedkommende vil være begrænset, hvor me-

get muligheden for aftale om kommunal anvisning til private udlejningsboliger vil

blive benyttet.

Indenrigs- og Boligministeriets bemærkninger:

Hjemlen til at aftale udslusningsboliger i private udlejningsboliger har ikke været an-

vendt i forsøgsperioden, hvorfor der ikke er grund til at forlænge denne mulighed. For-

længelsen af en udvidelse af muligheden for at indgå aftaler om udslusningsboliger

omfatter således alene almene ældre og ungdomsboliger.

Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer.

4.4.5 Forsøg efter § 26 b: Mulighed for at oprette startboliger på kommunalt initiativ

(forlænges ikke)

–

Danmarks Almene Boliger finder det problematisk, at der i almenboliglovgivnin-

gen er bestemmelser, der reelt ikke kan benyttes pga. udløb af statslige puljer, som den

statslige pulje til oprettelse af startboliger, der udløb i 2015. Samme problemstilling

gør sig gældende for inklusionsboliger. BL

–

Danmarks Almene Boliger anbefaler der-

for, at forsøget videreføres og udbredes, eller at der afsættes statslige midler til opret-

telse. BL

–

Danmarks Almene Boliger finder det samtidigt hensigtsmæssigt, at kom-

munen kan påtage sig visitationen af startboliger mod at påtage sig udgifter til tom-

gang og misligholdelse.

Indenrigs- og Boligministeriets bemærkninger:

Hjemlen til at oprette startboliger og inklusionsboliger for kommunale midler og give

kommunen anvisningsret samt ansvar for tomgang og istandsættelse til boligerne har

ikke været anvendt i forsøgsperioden. Frikommunerne har i stedet anvendt forsøgs-

hjemlen om udslusningsboliger, og der vurderes således ikke at være efterspørgsel ef-

ter muligheden.

Støtten til startboliger og inklusionsboliger er i perioden 2012-2018 givet som et en-

gangsbeløb til etablering og herefter som støtte til sociale viceværter for en 15 årig pe-

riode. Således er der i dag fungerende udslusningsboliger og startboliger, der støttes af

puljemidler. Der er derfor fortsat behov for hjemmel i almenboligloven til at drive boli-

gerne og udbetale støtte.

Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer.

4.4.6 Forsøg efter § 26 j: Provenu ved afhændelse af restarealer (forlænges ikke)

L 58 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

–

Danmarks Almene Boliger opfordrer til overvejelse om forlængelse af forsøget for

at understøtte de intentioner, som foreningen forestiller sig er indeholdt i det kom-

mende udspil om billige boliger.

Indenrigs- og Boligministeriets bemærkninger:

Hjemlen til, at almene boligafdelinger kan disponere over nettoprovenuet ved frasalg

af ubebyggede restarealer med henblik på at øge boligafdelingernes incitament til at

understøtte fortætning, har ikke været anvendt. Omdannelse af boligområder har

lange tidsperspektiver og har ikke kunnet realiseres inden for forsøgsperioden. Derfor

anses det heller ikke for perspektivrigt at forlænge forsøgshjemlen med et enkelt år.

Det bemærkes dog, at regeringen i udspillet Tættere på II

–

Byer med plads til alle,

fremlægger initiativer, som vil understøtte fortætning i almene boligafdelinger.

4.5 Forsøg på sundhedsministerens område

4.5.1 Forsøg efter § 27 a: Tværkommunal akutfunktion

Retspolitisk Forening anbefaler forlængelsen af forsøget.

4.5.2 Forsøg efter § 27 b: Opbevaring og udlevering af medicin i den tværkommunale

akutfunktion

Retspolitisk Forening anbefaler forlængelsen af forsøget.

4.6 Tværministerielle forsøg

4.6.1 Forsøg efter § 30 a: Psykologbehandling i jobcenterregi

Retspolitisk Forening finder det problematisk, at jobcentrene tilbyder behandling, idet

der hermed sker en sammenblanding af roller, der ikke synes hensigtsmæssig.

Frikommunenetværket En mere fleksibel og effektiv beskæftigelsesindsats, herunder

nytænkning af integrationsområdet bemærker, at der med fordel kan ændres i bestem-

melsen om psykologbehandling til visse personer, der modtager sygedagpenge, idet

den gældende bestemmelse giver udfordringer, når en borger får det bedre og dermed

skifter målgruppe. Frikommunenetværket anfører, at ikke alle borgere er klar til at

stoppe behandling ved målgruppeskiftet, hvorfor målgruppen for forsøget anbefales

udvidet til også at gælde borgere, der raskmeldes fra sygedagpenge.

Beskæftigelsesministeriets, Sundhedsministeriets og Social- og Ældreministeriets be-

mærkninger:

Der indgår som del af forsøg vedr. psykologbehandling i jobcenterregi en fast ramme

for tilbud om psykologbehandling, som ikke er ændret i forbindelse med forslag om

forlængelse af forsøget. Det betyder blandt andet, at målgruppen er personer, der

modtager sygedagpenge, og at det er en betingelse for at få tilbudt behandling, at en

autoriseret psykolog ansat i jobcenteret eller en alment praktiserende læge har vurde-

ret, at sygedagpengemodtageren opfylder kriterierne for en eller flere af en række nøje

afgrænsede og konkrete diagnoser. Psykologbehandlingen er desuden frivillig for syge-

dagpengemodtageren og behandlingen skal udføres af autoriserede psykologer ansat i

jobcenteret. Endvidere kan kommunens sagsbehandler i forvaltningen kun indhente

helbredsoplysninger fra behandlingsforløbet, hvis sygedagpengemodtageren giver

samtykke hertil. Endelig er det fastlagt, at den autoriserede psykolog, som har udført

psykologbehandlingen, godt kan indgå i flere behandlingsforløb med samme sygedag-

pengemodtager, men ikke kan deltage i behandlingen af andre sager inden for den of-

fentlige forvaltning vedrørende samme sygedagpengemodtager eller dennes familie.

L 58 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

Lovforslaget omfatter alene en ændring af forsøgets varighed og ikke indhold i forsø-

get, herunder målgruppe.

Bemærkningerne giver efter beskæftigelsesministeriets vurdering ikke anledning til

ændringer.