Finansudvalget 2021-22
L 57 Bilag 6
Offentligt
2553926_0001.png
Til lovforslag nr.
L 57
Folketinget 2021-22
Betænkning afgivet af Finansudvalget den 0. marts 2022
2. udkast
til
Betænkning
over
Forslag til lov om velfærd
[af finansministeren (Nicolai Wammen)]
1. Ændringsforslag
Venstres medlemmer af udvalget har stillet 5 ændrings-
forslag til lovforslaget.
2. Indstillinger
<>
Nye Borgerlige, Frie Grønne, Alternativet, Kristendemo-
kraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og
Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke
medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme
med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænknin-
gen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
3. Politiske bemærkninger
<Parti/partier>
<>
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af et
mindretal
(V), tiltrådt af:
Til titlen
1)
Titlen affattes således:
»Forslag
til
lov om vækst og velfærd«
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 4]
Til § 1
2)
I
stk. 1
indsættes efter »det offentlige forbrug«: »og
skønnet for realvæksten i BNP«.
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 4]
Til § 2
3)
I
stk. 1, 3. pkt.,
indsættes efter »der kan sikre dette«: »,
jf. dog stk. 2«.
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 4]
4)
Efter stk. 1 indsættes som nyt stykke:
»Stk. 2.
Stk. 1, 2. og 3. pkt., finder kun anvendelse, i til-
fælde af at skønnet for realvæksten i BNP som minimum er
på samme niveau som det demografiske træk i procent. Hvis
realvæksten i BNP ikke modsvarer væksten i det demografi-
ske træk, skal finansministeren fremlægge tiltag, der varigt
øger BNP strukturelt svarende til differencen mellem den
skønnede realvækst i BNP og det demografiske træk. Det
offentlige forbrug kan hæves, som anført i stk. 1, når de
fremlagte tiltag er gennemført.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
[Realvæksten i det offentlige forbrug betinges af en tilsva-
rende realvækst i BNP]
Ny paragraf
5)
Efter § 2 indsættes som ny paragraf:
Ȥ 01.
Ingen skatter eller afgifter må hæves med henblik
på at øge væksten i det offentlige forbrug, jf. dog stk. 2-5.
Stk. 2.
Skatter og afgifter kan hæves, hvis det findes nød-
vendigt for at imødegå skatteundgåelse eller anden utilsigtet
DokumentId
Journalnummer
L 57 - 2021-22 - Bilag 6: 2. udkast til betænkning
2553926_0002.png
2
udnyttelse af skattelovgivningen, eller hvis det sker som
følge af Danmarks internationale forpligtigelser. ¬
Stk. 3.
Skatter og afgifter kan hæves som følge af miljø-
eller klimamæssige hensyn.
Stk. 4.
Tobaksafgifter er ikke omfattet af stk. 1.
Stk. 5.
Kommunerne fastsætter selv de kommunale skatter
under hensyntagen til de samlede kommunale skatter.«
[Væksten i det offentlige forbrug må ikke finansieres ved at
hæve skatter eller afgifter]
Bemærkninger
Til nr. 1-3
Der er tale om konsekvensændringer som følge af æn-
dringsforslag nr. 4.
Til nr. 4
Med ændringsforslaget foreslås det, at en eventuel forø-
gelse af det offentlige forbrug på baggrund af udviklingen
i det demografiske træk udelukkende kan ske, såfremt real-
væksten i BNP som minimum er på et tilsvarende niveau
som den procentvise udvikling i det demografiske træk. Al-
ternativt skal det gennem finanspolitiske tiltag sikres, at der
tilvejebringes en stigning i det strukturelle BNP, der varigt
øger BNP strukturelt svarende til differencen mellem den
skønnede vækst i BNP og det demografiske træk. Bestem-
melsen sikrer, at de offentlige udgifter på en økonomisk an-
svarlig måde kan hæves svarende til det demografisk træk.
Til nr. 5
Med ændringsforslaget foreslås det, at en stigning i det
offentlige forbrug, som følge af forslaget i § 2, sker inden
for rammerne af et skattestop. Forslaget skal sikre, at det
ikke bliver dyrere at være dansker eller dyrere at drive virk-
somhed i Danmark.
Såfremt det findes nødvendigt at indføre nye eller hæve
eksisterende skatter eller afgifter, jf. stk. 2-4, skal merprove-
nuet herfra anvendes til sænke en anden skat eller afgift med
et tilsvarende provenu.
Skattestoppet indebærer respekt for det kommunale og
lokale selvstyre, jf. stk. 5. Kommunerne er omfattet af skat-
testoppet under et. Kommunerne kan med skattestoppet fort-
sat selv fastsætte de kommunale skatter under hensyntagen
til de samlede kommunale skatter.
5. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 28. oktober 2021 og var
til 1. behandling den 11. november 2021. Lovforslaget blev
efter 1. behandling henvist til behandling i Finansudvalget.
Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud-
valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin-
gets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i [ ] møde.
Høringssvar
Den 27. oktober 2021 sendte finansministeren hørings-
svarene og et høringsnotat til udvalget.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 4 bilag på lovforsla-
get.
Benny Engelbrecht (S) Thomas Jensen (S) Jens Joel (S)
fmd.
Kasper Sand Kjær (S) Mogens Jensen (S)
Lisbeth Bech-Nielsen (SF) Annette Lind (S) Andreas Steenberg (RV) Rune Lund (EL) Sophie Løhde (V)
Kim Valentin (V)
nfmd.
Eva Kjer Hansen (V) Troels Lund Poulsen (V) Torsten Schack Pedersen (V) René Christensen (DF)
Rasmus Jarlov (KF) Ole Birk Olesen (LA)
Nye Borgerlige, Frie Grønne, Alternativet, Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og
Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S)
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
Socialistisk Folkeparti (SF)
Radikale Venstre (RV)
Enhedslisten (EL)
Det Konservative Folkeparti (KF)
Dansk Folkeparti (DF)
Nye Borgerlige (NB)
Liberal Alliance (LA)
49
39
15
14
13
13
10
4
3
Frie Grønne, Danmarks Nye Venstrefløjsparti (FG)
Alternativet (ALT)
Kristendemokraterne (KD)
Inuit Ataqatigiit (IA)
Siumut (SIU)
Sambandsflokkurin (SP)
Javnaðarflokkurin (JF)
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
3
1
1
1
1
1
1
10