Finansudvalget 2021-22
L 57 Bilag 1
Offentligt
2471552_0001.png
Finansministeriet
Christiansborg Slotsplads 1
1218 København K
Høringssvar vedr. forslag til lov om velfærd (indførelse af
en ny velfærdslov)
Generelle bemærkninger
Danske Fysioterapeuter har med interesse læst forslag til lov om velfærd
(indførelsen af en ny velfærdslov).
Danske Fysioterapeuter bakker overordnet op om tanken om at sikre,
at det
demografiske træk på velfærden dækkes, sådan at der følger flere penge
med i takt med, at der bliver flere børn og ældre.
Dato:
15-10-2021
Email:
[email protected]
For Danske Fysioterapeuter er det dog centralt at påpege, at dækningen af
det demografiske træk er et absolut minimum. Der skal investeres langt
mere i eksempelvis sundhed, hvis man gerne vil udvikle velfærdssamfundet.
Nedenfor følger Danske Fysioterapeuters uddybende bemærkninger til
lovforslaget.
Tlf. direkte:
3341 4610
Behov for investering i sundhed og forebyggelse
Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår det, at det demografiske træk bliver
udregnet ved at sammenholde den forventede befolkningsudvikling med det
samlede offentlige forbrug korrigeret for virkningen af sund aldring.
I praksis betyder det, at det antages at de høje sundhedsudgifter i årene inden
livets afslutning udskydes i takt med, at levealderen stiger. Med andre ord
antages det, at selvom vi bliver ældre og lever længere med vores sygdom, så er
det først i de sidste leveår, at vi har de helt høje sundhedsudgifter.
Der er ingen tvivl om, at der er stort potentiale i sund aldring. Danske
Fysioterapeuter mener dog, at hvis man vil sikre sund aldring, kræver det i høj
grad flere investeringer i sundhed og forebyggelse end i dag. Der er således i høj
grad behov for tiltag, der forbedrer befolkningens helbredstilstand, hvis man vil
høste frugterne af sund aldring. Det bør der tages højde for, førend man
korrigerer for sund aldring i det demografiske træk.
1/2
 L 57 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra finansministeren
Udvikling af sundhedsvæsenet
Danske Fysioterapeuter bifalder, at man med lovforslaget vil sikre dækning af det
demografiske træk. Det er dog vigtigt, at det ikke kommer til at stå alene.
Eksempelvis vil nye behandlingsformer mv. betyde, at endnu flere vil kunne
kureres for eller leve længere med deres sygdom. Det vil være med til at drive
sundhedsudgifterne op.
Der er således behov for at tilføre langt flere midler til sundhedsvæsenet end i dag
– og det er ikke gjort ved at sikre det demografiske træk, omend det er et skridt på
vejen.
Danske Fysioterapeuter står gerne til rådighed for yderligere.
Med venlig hilsen
Tina Lambrecht
Formand
 L 57 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra finansministeren
2471552_0003.png
Finansministeriet
Christiansborg Slotsplads 1
1218 København K
Høringssvar vedrørende forslag til lov om velfærd
Dato: 15. oktober 2021
KL kvitterer for, at regeringen har sendt ”forslag til lov om velfærd” i hø-
ring, og at loven med regeringens lovprogram forventes fremsat i folke-
tingsåret 2021/22.
KL ser positivt på regeringens ambition om at holde hånden under vel-
færden, så det demografiske træk dækkes, så pengene følger med i takt
med, at der bliver flere børn og ældre. Lovforslaget sikrer, at realvæksten
i det offentlige forbrug som minimum skal modsvare væksten i det demo-
grafiske træk.
KL bemærker, at en væsentlig del af den demografiske udfordring kan
henføres til kommunerne, som i høj grad bærer udgifterne til ældre og
børn.
KL bemærker i forlængelse heraf, at kommunernes udgifter imidlertid
også er under pres fra fx stigende udgifter til det specialiserede socialom-
råde, som blandt andet følger af aktivitetsstigninger og at flere personer
diagnosticeres med en psykiatriske lidelse og søger om hjælp i den kom-
munale socialpsykiatri.
KL bemærker endeligt, at det er afgørende, at den samlede forbrugs-
vækst, der skal modsvare væksten i det demografiske træk, ikke indehol-
der bundne midler til nye opgaver og lovgivning, da de i så fald ikke også
kan dække det demografiske træk.
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 1 af 1
Med venlig hilsen
Jacob Bundsgaard
Kristian Vendelbo
 L 57 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra finansministeren
2471552_0004.png
Lersø Parkallé 101
2100 København Ø
Telefon 39 27 60 60
Finansministeriet
Att.: [email protected] og [email protected]
15-10-2021
Høring over Lov om velfærd
Lægemiddelindustriforeningen, Lif, vil med dette høringssvar gerne anerkende hensigten med forsla-
get til velfærdslov i forhold til at sikre finansiering til den del af de offentlige udgifter til velfærd, som er
drevet af demografi, herunder flere børn og ældre.
Demografi og sammensætningen af befolkningen i forskellige aldersgrupper, hvor ikke mindst flere æl-
dre og børn de kommende år vil lægge et stigende pres på de offentlige udgifter til velfærd, har afgø-
rende betydning for muligheden for at bevare og udvikle kvaliteten i den offentlige velfærd. Derfor er
det afgørende vigtigt, at der afsættes ressourcer til den demografiske udvikling.
Demografi er dog blot en delmængde af, hvad der bestemmer udgifterne til velfærd, hvis kvaliteten i
ydelserne skal fastholdes, herunder på sundhedsområdet, som er et kerneområde inden for velfærd.
Trækket på udgifterne på sundhedsområdet er udover demografi også påvirket af tilgængeligheden af
nye sundhedsteknologier og lægemidler, der gør det muligt at behandle flere for mere i længere tid og
med bedre kvalitet. Herudover spiller også øgede forventninger i befolkningen til kvaliteten af velfær-
den som følge af den generelle velstandsudvikling i samfundet en rolle for udgiftsudviklingen. Disse
elementer skal der ligeledes tages højde for, hvis kvaliteten af velfærden i fx sundhedsvæsenet skal
bevares og udvikles.
Dermed sikrer Velfærdsloven, som forslaget ser ud nu, ikke, at den eksisterende kvalitet på sundheds-
området kan bevares og udvikles fremadrettet.
Med lovforslaget vil sundhedsudgifterne alene øges med det demografiske træk. Det vil alt andet lige
medføre, at kvaliteten i sundhedsvæsenets ydelser i stort omfang vil blive fastlåst på nuværende ni-
veau med de eksisterende behandlingstilbud og teknologier, der anvendes i dag og med begrænset
mulighed for at kunne tage ny innovation i brug.
Kvaliteten af det danske sundhedsvæsen er høj. Samtidig står det klart, at det er en kvalitet, der er op-
nået gennem investeringer i kapacitet, nye sundhedsteknologier og lægemidler gennem en lang år-
række, og som betyder bedre patientoplevet kvalitet og overlevelse. Det er i dag svært at forestille sig
et dansk sundhedsvæsen, hvor der ikke var foretaget disse investeringer for løbende at forbedre be-
handlingskvaliteten. Konsekvensen ville sat på spidsen have været, at kvaliteten var fastfrosset, og vi
ikke i samme grad havde oplevet forbedringer i kvalitet og overlevelse. Også i fremtiden vil der være
behov for og efterspørgsel på fortsatte investeringer i bedre kvalitet i sundhedsvæsenet.
Med Velfærdsloven bliver beregningen af det demografiske træk helt afgørende. Derfor skal forudsæt-
ninger, grundlag og metode for beregning af det demografiske træk være transparente og offentligt
 L 57 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra finansministeren
2471552_0005.png
2
tilgængelige, ligesom der bør gennemføres følsomhedsanalyser af beregningen. Det fremgår af lov-
forslaget, at finansministeren afgør metoden for opgørelsen af det demografiske træk. Lif vil opfordre
til, at beregningen af det demografiske træk tager højde for
steeping
fremfor en automatisk antagelse
om sund aldring. Steeping i de danske sundhedsudgifter er påvist i VIVEs analyse,
Fremtidens Sund-
hedsudgifter
(2020).
Steeping medfører, at de gennemsnitlige sundhedsudgifter fordelt på alder stiger mere for den ældre
del af befolkningen end for de yngre, Stigningen skyldes, at de ældre aldersgrupper har en generel
øget efterspørgsel efter sundhedsydelser. Det betyder, at Finansmisteriet i beregningen af det demo-
grafiske træk skal inddrage det faktum, at sundhedsudgifterne til ældre stiger hurtigere end til den
yngre del af befolkningen. Derfor kan der med flere ældre forventes en betydelig mer-vækst i sund-
hedsudgifterne.
Lif vil derfor også opfordre til, at der etableres mere viden om betydningen af sund aldring og steeping,
herunder også inden for forskellige velfærdsområder. Den demografiske udvikling påvirker således
udgifterne til velfærd meget forskelligt på tværs af velfærdsområder.
Med venlig hilsen
Henrik Vestergaard
Viceadministrerende direktør, Lif
 L 57 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra finansministeren
2471552_0006.png
Den 15. oktober 2021
Til Finansministeriet
[email protected], [email protected]
Vedr. forslag til lov om velfærd
Finansministeriet har den 21. september 2021 sendt forslag til lov om velfærd i offentlig høring. Danske
Ældreråd fremsender et uopfordret høringssvar til lovforslaget.
Pengene skal følge med demografien
Danske Ældreråd finder det grundlæggende positivt, at regeringen med forslag til lov om velfærd vil sikre,
at de offentlige udgifter stiger i takt med, at der bliver flere børn og ældre.
Det er et første skridt i retning af at stoppe den udhuling af velfærden på ældreområdet, som vi har set de
seneste mange år, fordi pengene ikke er fulgt med det stigende antal ældre.
Ingen garanti mod nedskæringer på ældreområdet
Vi er dog også meget opmærksomme på, at lovforslaget ikke er nogen garanti mod fortsatte nedskæringer
på ældreområdet.
Lovforslaget forholder sig alene til, hvor stort det samlede offentlige forbrug skal være, men ikke hvordan
det skal fordeles mellem sektorer, serviceområder og institutioner.
De kommunale servicebudgetter på ældreområdet i 2021 er et godt eksempel på det. For selvom
prioriteringerne i finansloven og økonomiaftalerne dækker det demografiske træk i 2021, så når VIVE frem
til, at de kommunale serviceudgifter på ældreområdet pr. 65+-årig falder fra 2020 til 2021. Der er altså ikke
sat en stopper for udhulingen af velfærden på ældreområdet.
Øget gennemsigtighed i den kommunale budgetlægning
For landets 98 ældreråd vil der fortsat være en stor opgave i at følge den kommunale budgetlægning og
arbejde for, at pengene kommer til at følge med det stigende antal ældre i kommunerne.
Til det arbejde har ældrerådene brug for øget gennemsigtighed i den kommunale budgetlægning og
demografiregulering.
 L 57 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra finansministeren
Krav om demografimodeller
Danske Ældreråd mener, at kommunerne bør være forpligtede til at anvende demografimodeller i
budgetlægningen på ældreområdet.
Kun ved brug af retvisende demografimodeller
er det muligt at beregne de forventede økonomiske
konsekvenser af den demografiske udvikling og dermed synliggøre, hvilke budgetreguleringer der skal til for
at fastholde et givent serviceniveau, når antallet af ældre ændrer sig.
Alligevel viser en undersøgelse offentliggjort af VIVE i september 2020, at omkring 14 pct. af kommunerne
ikke har brugt en demografimodel, da de lagde budget på ældreområdet for 2020.
Offentligt tilgængelige nøgletal
Danske Ældreråd ser desuden gerne, at der fra statslig side gives adgang til flere kommunale nøgletal, som
gør det muligt se de kommunale velfærdsprioriteringer i relation til antallet af ældre. Vi savner bl.a. et
nøgletal for de kommunale serviceudgifter til ældreområdet pr. 80+-årig.
Det vil gøre det nemmere for landets ældreråd og alle andre at følge de kommunale prioriteringer over tid
og foretage sammenligninger på tværs af kommuner.
Med venlig hilsen
Inger Møller Nielsen
Formand
Trine Toftgaard Lund
Sekretariatschef
 L 57 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra finansministeren
2471552_0008.png
18. oktober 2021
Høringssvar til Lov om Velfærd
FOA støtter ideen om en lovfæstelse af reguleringen efter demografi. Men FOA ser en række
udfordringer med det nuværende lovforslag, der ikke i tilstrækkelig grad vil leve op til formålet som
beskrevet i lovbemærkningerne. FOA mener således ikke, at det nuværende lovforslag vil sikre, at”det
demografiske træk på velfærden dækkes”, som det er formuleret i indledningen til lovforslagets
bemærkninger.
Idet FOA i øvrigt henviser til høringssvaret fra FH og herunder til FHs bemærkninger til de enkelte dele
af lovforslaget, har FOA følgende mere generelle bemærkninger til lovforslaget:
For det første er det afgørende, at lovforslaget indeholder krav om en udmøntning af udgiftsvæksten
på de enkelte delrammer, der fastsættes i henhold til reglerne i Budgetloven for hhv. kommuner og
regioner (og for de statslige driftsudgifter). I sin nuværende form indeholder lovforslaget netop IKKE
reelt forpligtelser til en ”velfærdsprioritering” af den samlede vækst i det offentlige forbrug.
For det andet mener FOA, at denne regulering bør tage hensyn til det fulde demografiske træk uden
at indregne delvis sund aldring. Den nyeste forskning på området har påpeget, at effekten af ”sund
aldring” er yderst usikker, jf. bl.a.
https://www.sdu.dk/sif/-
/media/images/sif/udgivelser/2021/sund_aldring.pdf
Hvis lovforslaget hverken vil ”ændre på de årlige velfærdsprioriteringer” eller have ”Økonomiske” eller
”implementerings”-konsekvenser for kommuner og regioner, er det svært at få øje på, hvordan
lovforslaget vil kunne leve op til det overordnede formål om at sikre, at velfærden som minimum
følger med den demografiske udvikling.
FOA anerkender naturligvis, at der skal være spillerum for de årlige, politiske prioriteringer i såvel, stat,
regioner og kommuner. Men den konkrete, politiske prioritering bør som foreslået af FH styre efter et
prioriteringsrum, hvor den demografiske fastsatte basisudvikling i de enkelte udgiftsrammer netop er
bagtæppet. Præcis som det kendes fra budgetprocessen i langt de fleste kommuner (jf. bl.a.
https://www.vive.dk/da/udgivelser/kommunernes-brug-af-demografimodeller-paa-aeldreomraadet-
15246/
).
Afslutningsvis vil FOA gerne understrege, at en række udfordringer med udviklingen i udgiftsbehov
ikke er løst med lovforslaget, men fortsat vil forudsætte en konkret politisk prioritering. Det gælder
særligt udgiftspres på socialområdet og på sundhedsområdet bl.a. med den kommende
sundhedsaftale med flytning af opgaver, som er betinget af stadigt stigende behov, der ikke alene er
afhængig af befolkningsudviklingen som sådan, og som i bedste fald først vil blive medregnet i den
demografiske fremskrivning af udgiftsbehovene med en flerårig forsinkelse – afhængig af den
konkrete udformning af beregningsmodellen (f.s.v.a. beregning og anvendelse af
enhedsomkostninger). Der skal altså være plads til et tydeligt velfærdsløft ud over demografien.
KONTAKT
Notat udarbejdet af:
FOA Fag & Politik
Per Brøgger Jensen
Thomas Fjord Bonven
Presse/Fagbladet:
Politisk ansvarlig:
Thomas Enghausen
 L 57 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra finansministeren
2471552_0009.png
Finansministeriet
[email protected]
og
[email protected]
18. oktober 2021 • AG
Høring vedrørende forslag til lov om velfærd
Ældre Sagen ønsker at deltage i høringen af udkast til forslag til lov om velfærd med nedenstående
bemærkninger.
Overordnet støtter Ældre Sagen princippet om, at når der sker demografiske ændringer i form af
flere ældre
–
og børn
–
skal der sikres finansiering, så man undgår urimelige nedskæringer for den
enkelte. Vi støtter derfor det sigte, at loven skal modvirke, at blandt andet ældreområdet udhules
(yderligere), når der de kommende år kommer flere ældre.
Vi er altså enige i sigtet med lovforslaget, men er stærkt skeptiske i forhold til, om loven i praksis vil
leve op til dette. Vi mener, at der er brug for en række præciseringer i loven for at øge
sandsynligheden for, at formålet opfyldes.
Loven bør sætte krav til demografisikring af de dele af det offentlige forbrug, der
påvirkes af demografien, i stedet for det samlede offentlige forbrug
Det offentlige forbrug dækker udgifter til en lang række områder, der omfatter alt fra sundheds-
væsen, ældrepleje, skoler og daginstitutioner til politi, domstole og forsvaret. Velfærdslovens
rammer giver fuld frihed til, at politikerne kan fordele det ekstraforbrug, som den demografi-
betingede ekstrafinansiering muliggør, på alle former for offentligt forbrug. Demografimidlerne kan
dermed meget hurtigt forsvinde ud til andre formål end til at demografisikre ældreplejen,
sundhedsvæsenet
og andre områder, som ”rammes” af demografien de kommende år.
Dermed
risikerer velfærdsloven efter Ældre Sagens overbevisning ikke til at leve op til sit egentlige formål.
Hvis loven skal være et værn mod, at velfærden udhules som følge af den demografiske udvikling,
mener Ældre Sagen, at velfærdsloven skal indeholde en mekanisme, der sikrer, at et demografi-
betinget ekstra forbrugskrav kanaliseres til de velfærdsområder, der så at
sige ”udløser” det.
Kommunerne skal bruge en standardiseret demografimodel til at dokumentere
graden af demografisikring på de enkelte velfærdsområder
Vi mener som nævnt, at demografimidlerne bør gå til
de områder, der ”rammes” af demografien
jf.
afsnittet ovenfor. Men det kommunale selvstyre kan begrænse mulighederne for at sætte lovmæssige
krav til udviklingen i kommunernes forbrug på de enkelte velfærdsområder.
Ældre Sagen foreslår derfor, at man i loven (udover at sikre, at kommunerne tilføres ekstra midler
svarene til det demografiske træk for deres del af det offentlige forbrug) i det mindste stiller krav til
kommunerne om dokumentation for, i hvilken grad der sker en demografisikring af forbruget på de
enkelte kommunale velfærdsområder.
Ældre Sagen
Snorresgade 17-19
2300 København S
Tlf. 33 96 86 86
[email protected]
www.aeldresagen.dk
Protektor:
Hendes Majestæt Dronning
Margrethe II
Gavebeløb til Ældre Sagen
kan fratrækkes efter gældende
skatteregler · Giro 450-5050
 L 57 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra finansministeren
2471552_0010.png
Til at dokumentere dette bør der med udgangspunkt i Finansministeriets model til beregning af det
demografiske træk laves en standardiseret demografimodel for det kommunale forbrug opdelt på de
relevante velfærdsområder. Der bør som en del af velfærdsloven sættes krav til, at kommunerne
årligt skal bruge denne model til at redegøre for, i hvilken grad man har prioriteret at bruge
demografimidlerne, som velfærdsloven sikrer, til at demografisikre forbruget på de enkelte
velfærdsområder. Det vil i det mindste sikre en bedre demokratisk transparens med hensyn til,
hvordan den enkelte kommune har forvaltet sin selvbestemmelse ift. demografimidlerne.
Der bør sættes krav til principperne for beregning af det demografiske træk
Udkastet til lov om velfærd giver fuld frihed til, at finansministeren kan bestemme principperne for
beregningen af det demografiske træk. Disse principper vil have stor indflydelse på, i hvilken grad
der afsættes tilstrækkelige midler til at dække det demografiske træk. Eksempelvis er der stor
usikkerhed om, i hvilken grad der er sund aldring, og de forudsætninger, der lægges til grund her,
kan påvirke resultatet markant.
Vi foreslår derfor, at der i velfærdsloven indgår nogle minimumskrav til beregningen af det
demografiske træk. Ældre Sagen foreslår samtidig, at Det Økonomiske Råd inddrages som part i
disse beregninger, fx som ekstern revisor. Dette kan give selve beregningen større armslængde til
politikere og ministerier.
Det skal tydeligt fremgå, at loven kun sikrer midler til dækning af det demografiske
træk og ikke dækning af de stigende krav, der følger af økonomisk vækst og udvikling
Udkastet til lov om velfærd er alene rettet mod demografisikring. Ældre Sagen efterspørger, at der i
loven gøres eksplicit opmærksom på denne afgrænsning. Det bør tydeligt fremgå, at loven ikke sikrer
midler til, at det offentlige forbrug kan følge med den økonomiske vækst i samfundet og eksempelvis
skabe rammer for, at sundhedsvæsenet løbende kan tage nye og mere effektive behandlinger i brug.
Loven kan således ikke sikre tidssvarende velfærdsydelser, herunder eksempelvis at det stigende
antal patienter i vores sundhedssystem får en god og tidssvarende behandling. For at sikre dette er
der brug for, at der afsættes midler udover det, der svarer til det demografiske træk.
Venlig hilsen
Michael Teit Nielsen
Vicedirektør
Side 2 af 2
 L 57 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra finansministeren
2471552_0011.png
Finansministeriet
[email protected]
18-10-2021
EMN-2021-01241
1479031
Valentin Thyge Egeberg
Høringssvar vedrørende forslag til lov om velfærd
Finansministeriet har den 21. september 2021 anmodet Danske Regioner og
regionerne om bemærkninger til forslag til lov om velfærd. Danske Regioner
fremsender høringssvar på vegne af de fem regioner.
Grundlæggende bakker regionerne op om en ny velfærdslov, som ved lov
sikrer, at realvæksten i det offentlige forbrug som minimum skal modsvare
væksten i det demografiske træk.
Sundhedsvæsenet bliver i disse år bebyrdet med et større demografisk træk,
som følge af både flere patienter og en aldrende befolkning. Velfærdsloven er
i denne sammenhæng med til at sikre en ramme og en forpligtelse for de
merudgifter, som en aldrende befolkning fører med sig.
Danske Regioner ser meget positivt på intentionen om at sikre et uændret
serviceniveau, men dels afhænger det af den konkrete fordeling mellem
sektorerne, som fastlægges fra år til år, dels er især sundhedsområdet
kendetegnet ved et udgiftspres, der rækker ud over den demografiske
udvikling.
Velfærdsloven dækker derved ikke den mervækst, som der er behov for ud over
den demografiske vækst. Regionerne er i praksis nødsaget til at prioritere de
faste regninger til bl.a. stigende medicinudgifter og nye behandlingsformer
mv., som ikke i samme grad er styret af den demografiske udvikling, men af den
teknologiske udvikling og af befolkningens forventninger til at kunne leve et
aktivt liv også som ældre. Derfor er det vigtigt at pointere, at velfærdslovens
minimumskrav ikke sikrer et minimum i forhold til et uændret serviceniveau,
som ordlyden er i lovforslaget nu.
I forhold til den konkrete udmøntning forventer Danske Regioner, at det
demografiske træk fortsat udmøntes i de årlige økonomiforhandlinger.
DANSKE REGIONER
DAMPFÆRGEVEJ 22
2100 KØBENHAVN Ø
+45 35 29 81 00
[email protected]
REGIONER.DK
 L 57 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra finansministeren
2471552_0012.png
Under afsnittet ”Finansministeriets
overvejelser og den foreslåede ordning”
fremgår det, at finansministeren offentliggør den til enhver tid anvendte
metode på ministeriets hjemmeside.
Danske Regioner sætter pris på, at Finansministeriet nu vil offentliggøre den
metode, som anvendes til beregningen af det demografiske træk og anbefaler,
at det bliver i en form, som giver komplet åbenhed og fuld transparens. Den
valgte metode har stor betydning for størrelsen af det demografiske træk, og
derfor bør Finansministeriet inddrage ny viden på området i deres modelar-
bejde
–
her kan bl.a. henvises til VIVEs analyse om Fremtidens Sund-
hedsudgifter, hvor det findes, at de gennemsnitlige sundhedsudgifter pr.
alderstrin er steget mere for den ældre del af befolkningen end for de yngre.
Dette kunne med fordel overvejes indarbejdet i det fremadrettede
metodearbejde. Danske Regioner mener dog, at en offentliggørelse i august
måned falder uhensigtsmæssigt i forhold til de årlige økonomiforhandlinger og
anmoder derfor om, at offentliggørelsen ligger i foråret eventuelt sammen med
maj redegørelsen for dansk økonomi.
Danske Regioner forventer, at der i forbindelse med offentliggørelsen af meto-
devalg også indgår de bagvedliggende beregninger, som danner grundlaget for
beregningen af det demografisk træk.
Venlig hilsen
Stephanie Lose
Ulla Astman
 L 57 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra finansministeren
2471552_0013.png
DANSK ERHVERV
Børsen
1217 København K
www.danskerhverv.dk
[email protected]
T. + 45 3374 6000
Finansministeriet
Christiansborg Slotsplads 1
1218 København K
Sendt elektronisk til [email protected] og [email protected]
Den 18. oktober 2021
Svar på høring over forslag til Lov om velfærd
Dansk Erhverv har modtaget ovennævnte høring. Dansk Erhverv er grundlæggende kritisk
overfor ideen om en velfærdslov af følgende grunde:
1. Det sikres inden steder, at der er råd til de stigende udgifter som lovforslaget per auto-
matik vil medføre.
2. Dansk Erhverv er uenig i den grundlæggende præmis for lovforslaget om, at velfærd
skal måles alene i kroner og ører.
3. Det lægger unødvendige bindinger på det makropolitiske manøvrerum
Dansk Erhverv anbefaler
på den baggrund, at lovforslaget bortfalder.
Ad 1: Det bør sikres, at der er råd til de stigende udgifter som lovforslaget lægger op til
Det er grundlæggende problematisk at lovfæste udgiftsstigninger i fremtiden uden at
sikre stigninger i indtægterne. Det er et grundlæggende sundt økonomisk princip, der også har
betydning for tilliden til dansk økonomi, at der bør der være sammenhæng mellem udgifter og
indtægter. Dette vil kunne løses ved at indføre en betingelse om, at den offentlige forbrugs-
kvote (forholdet mellem det offentlige forbrug og BNP) ikke strukturelt må overstige det hi-
storiske niveau. Derved bidrager vi også til at sikre en sund balance mellem den økonomiske
værdiskabende, private sektor og den offentlige velfærd.
Dansk Erhverv anbefaler,
at der tilføjes en bestemmelse om, at det offentlige forbrug struktu-
relt aldrig må udgøre mere end 25 procent af BNP, der er det historiske gennemsnit siden
1990. Hvis dette måltal overskrides, skal der præsenteres initiativer, der genskaber balancen
enten ved at nedbringe forbruget eller øge BNP.
Ad 2: Velfærd skal ikke kun måles i kroner, men i den oplevede kvalitet hos borgerne
Lov om velfærd skaber en uheldig dynamik i udviklingen af velfærden ved alene at måle kva-
litet på størrelsen af de offentlige udgifter i stedet for at måle på effekt og borgeroplevet kvalitet.
Der er således ingen garantier for at velfærden bliver bedre eller mere værdig blot fordi man
øger udgifterne. Der er alene garanti for at velfærden bliver dyrere. Hvis vi nemlig blot tilfører
flere penge for at imødekomme den demografiske udvikling, vil det betyde, at velfærden på
[email protected]
tyto
Side 1/4
 L 57 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra finansministeren
2471552_0014.png
DANSK ERHVERV
grund af den ændrede demografi (hvor der med tiden vil være færre og færre til at finansiere
velfærden – den såkaldte forsørgerbyrde) hele tiden vil blive dyrere uden at kvaliteten bliver
bedre. Det er ikke kun et finanspolitisk problem, men risikerer også at underminere opbaknin-
gen til den solidariske finansiering af velfærden vi kender i dag.
Der er derfor behov for at supplere med initiativer, der kan sikre at flere penge til velfærden
også betyder bedre kvalitet. Det forudsætter, at man er i stand til at etablere en sammenhæng
mellem bevillinger til velfærden og den kvalitet som borgerne oplever. Den sikkerhed kan kom-
munerne ikke give i dag, da det i praksis er umuligt at redegøre for de direkte og indirekte
kommunale omkostninger, der er forbundet med at drive f.eks. et plejehjem eller levere hjem-
mepleje. Derfor ender offentlige tilbud ofte med en pris, der ikke afspejler alle omkostninger
forbundet med at levere velfærden. Det betyder, at det i dag ikke muligt at sammenligne pris
og kvalitet på tværs af offentlige og ikke-offentlige leverandører og det leder til suboptimale
beslutninger i den enkelte kommune – og i sidste ende suboptimal brug af de penge, der politisk
afsættes til velfærd.
Denne dynamik forstærkes yderligere af, at alle incitamenter til produktivitetsforbedringer og
nytænkning forsvinder, hvis der sikres automatiske budgetstigninger hvert år. Det er en yderst
uhensigtsmæssig og skadelig dynamik at indarbejde i udviklingen af den offentlige sektor.
Der derfor afgørende at der sikres det nødvendige fokus på outputtet af velfærden i form af øget
kvalitet i velfærden – ikke input i form af flere penge. Det offentlige skal også fremover have
fokus på at levere smartere, mere digitalt og mere effektivt mv. på lige fod med den private
sektor.
Dansk Erhverv anbefaler
derfor, at der i stedet for Lov om velfærd besluttes initiativer til at
sikre større åbenhed i den kommunale velfærdsøkonomi, så der kan føres politisk kontrol
med, at de penge, der afsættes til velfærd, kommer borgerne til gode.
Ad. 3: Lovforslaget lægger unødvendige bindinger på det makropolitiske manøvrerum:
Dansk Erhverv er grundlæggende kritisk overfor ideen om en velfærdslov. Danmark har i for-
vejen en række bindinger på sin penge- og finanspolitik gennem fastkurspolitikken og delta-
gelsen i det europæiske samarbejde om finanspolitisk disciplin. Et af de få redskaber Dan-
mark har til rådighed for at sikre en stabil økonomisk udvikling er finanspolitikken. Ved for-
lods at lægge sig fast på automatiske stigninger i det offentlige forbrug til den demografiske
udvikling afskriver vi os et væsentligt finanspolitisk redskab og binder finanspolitikken unø-
digt på hænder og fødder.
At bevillige x mia. kr. til yderligere velfærd er et politisk valg og det står Folketinget frit for
at beslutte dette i forbindelse med de årlige finanslovsforhandlinger, men det forekom-
mer økonomisk uansvarligt at lovfæste en sådan beslutning i al fremtid.
Dansk Erhverv anbefaler,
at der, såfremt man holder fast i lovforslaget, som minimum indfø-
res en solnedgangsklausul i loven, så den uhensigtsmæssige automatik, der er i Lov om vel-
færd ikke binder dansk økonomisk politik til tid og evighed.
Side 2/4
 L 57 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra finansministeren
2471552_0015.png
DANSK ERHVERV
Specifikke bemærkninger til lovforslagets konkrete bestemmelser
Dansk Erhverv er grundlæggende imod lovforslaget af de grunde, der tidligere er ridset op.
Hvis hensigterne i lovforslaget bliver vedtaget, foreslår Dansk Erhverv imidlertid følgende
specifikke justeringer af tilgangen til anvendelse af demografisk træk.
I.
Output-metode bør benyttes fremfor input-metode og samtidig lægges op til produkti-
vitetsfremgang
Den kollektive del af det offentlige forbrug bør ikke indgå i udregningen af det demo-
grafiske træk
II.
Ad I): Output-metode bør benyttes fremfor input-metode og samtidig lægges op til produkti-
vitetsfremgang
I lovforslaget lægges der op til, at væksten i det demografiske træk opgøres efter input-meto-
den. Det vil sige, at væksten i det demografiske træk skal følge udviklingen i omkostningerne
til at producere de offentlige services. Dermed lægges der op til, at de offentlige services ikke
kan leveres mere effektivt over tid.
Dansk Erhverv mener, at effektiviteten i den offentlige sektor kan øges over tid. Ny teknologi
og digitalisering, bedre organisering af arbejdet og reformer af den offentlige sektor vil gøre
den offentlige produktion mere effektiv, når vi kigger over en længere årrække.
Siden 2007 har vi set pæn produktivitetsvækst i den offentlige sektor, der med andre ord har
gjort det muligt, at få mere offentlig service for de samme penge. I perioden fra 2007 til 2019
er den implicitte produktivitetsvækst i den individuelle del af det offentlige forbrug i gennem-
snit således øget med 0,9 pct. om året.
Dansk Erhverv anbefaler
derfor, at det demografiske træk opgøres efter output-metode og at
der samtidig opstilles konkrete forventninger produktivitetsfremgang.
Ad II) Den kollektive del af det offentlige forbrug bør ikke indgå i udregningen af det demo-
grafiske træk
I lovforslaget lægges der op til, at væksten i det demografiske træk følger udviklingen i det
offentlige forbrug. Det offentlige forbrug er dog udgjort af mange forskellige elementer, hvor
det ikke nødvendigvis er udviklingen i demografien, der giver et behov for øgede udgifter.
Det offentlige forbrug er grundlæggende udgjort af to elementer: Det individuelle offentlige
forbrug, der forbruges af enkelte borgere. Det er fx lægebehandling og undervisning i folke-
skolen. Det kollektive offentlige forbrug stilles i stedet til rådighed for samfundet som en hel-
hed. Det er fx politi, domstole og forsvar.
Side 3/4
 L 57 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra finansministeren
DANSK ERHVERV
For den individuelle del af det offentlige forbrug giver forskydninger i demografien grundlag
for øgede udgifter. Fx hvis der kommer flere børn i folkeskolealderen giver det alt andet lige
behov for flere udgifter til folkeskolen.
For den kollektive del af det offentlige forbrug er sammenhængen ikke klart. Fx lægger lov-
forslaget helt grundlæggende op til, at forsvarets udgifter øges med 1 pct., hvis Danmarks be-
folkning øges med 1 pct. Der er andet end befolkningsudviklingen, der betydning for udvik-
lingen i den kollektive del af det offentlige forbrug. For forsvaret er det fx den globale sikker-
hedssituation.
Dansk Erhverv finder det således ubegrundet, hvorfor den kollektive del af det offentlige for-
brug skal indgå i udregningen af det demografiske træk i forbindelse med velfærdsloven.
Dansk Erhverv anbefaler
på den baggrund, at det udelukkende er den individuelle del af det
offentlige forbrug, der fremover skal følge den demografiske udvikling
Med venlig hilsen
Troels Yde Toftdahl
Velfærdspolitisk chef
Side 4/4
 L 57 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra finansministeren
2471552_0017.png
19. oktober 2021
DI-2021-46120
Finansministeriet
Christiansborg Slotsplads 1
1218 København K
Forslag til lov om velfærd
Finansministeriet har d. 21. september 2021 udbedt sig Dansk Industris bemærkninger til
forslag til lov om velfærd.
DI kan ikke bakke op om lovforslaget. DI finder det unødvendigt, politisk uambitiøst og
bureaukratisk at lægge faste lovmæssige år-til-år-bindinger på en bestemt samlet
udgiftsvækst i det offentlige forbrug. Lovforslaget lægger op til, at den fastsatte år-til-år-
vækst skal baseres på et beregningsteknisk mål uden, at der skeles til, hvad pengene skal
bruges på, hvor meget kvalitet der fås for pengene, og hvor meget det offentlige forbrug er
løftet i foregående år.
Med lovforslaget fastlåses udgiftspolitikken, så der ikke længere er fokus på de mere end
500 mia. kr., der allerede bruges i dag, men alene er fokus på væksten i det offentlige. Det
betyder for det første, at der er et mindre råderum til tiltag, der bl.a. skal sikre lavere
drivhusgasudledninger og højere velstand. For det andet kommer man pr. automatik til
at rette blikket væk fra, hvordan man kan indrette den offentlige sektor klogere, for i stedet
blot at bruge flere penge. Og for det tredje giver loven ingen garanti for velfærd eller
kvalitet, men alene en garanti for højere offentlige udgifter.
Der er i dag intet til hinder for, at den til enhver tid siddende regering kan fremsætte et
finanslovforslag, som fører til en offentlig forbrugsvækst svarende til eller højere end
væksten i det demografiske træk eller et andet fastsat mål, som den siddende regering
måtte mene er rigtig. Men velfærdsloven vil ikke give plads til, at en regering og et
folketingsflertals politik kan føre til en offentlig forbrugsvækst, der er lavere end væksten
i det demografiske træk, selvom det politiske flertal måtte mene, at det er det rigtige.
Velfærdsloven kan føre til endnu større offentlige udgiftsstigninger
Lovforslaget indebærer, at det er den årlige stigning i det offentlige forbrug, der som
minimum skal være på niveau med den årlige vækst i det demografiske træk. Den årlige
vækst i det demografiske træk er imidlertid tilnærmelsesvist uafhængig af væksten i det
offentlige forbrug i de foregående.
Det betyder, at velfærdsloven vil indebære, at målet for væksten i det offentlige forbrug
set over en årrække hele tiden vil rykke sig opad.
 L 57 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra finansministeren
Som regneeksempel kan man se over en periode på ti år, hvor væksten i det demografiske
træk udgør 2 mia. kr. om året, dvs. 20 mia. kr. i alt henover den tiårige periode. Hvis der
det første år sættes penge af til at løfte det offentlige forbrug med 4 mia. kr., vil det
offentlige forbrug ifølge loven stadig skulle løftes med 18 mia. kr. i de næste 9 år, og den
samlede offentlige forbrugsvækst skal således som minimum udgøre 22 mia. kr. over ti år.
Hvis der igen sættes 4 mia. kr. af i år to, vil den samlede vækst henover perioden skulle
udgøre 24 mia. kr. osv.
Ovenstående eksempel stemmer overens med den nuværende situation. Hvis man tager
udgangspunkt i den skønnede offentlige forbrugsvækst i 2022 på baggrund af
finanslovforslaget for 2022, har regeringen siden den trådte til allerede mere end dækket
væksten i det demografiske træk fra 2019 og frem til 2025. Hvis væksten i det offentlige
forbrug skal følge væksten i det demografiske træk i 2023-25, vil det offentlige forbrug
være løftet med ca. 10 mia. kr. mere end væksten i det demografiske træk fra 2019-2025
tilsiger.
Realvæksten i det offentlige forbrug afhænger af meget andet end politik
Som Finansministeriet også bemærker i lovudkastet, er den skønnede realvækst i det
offentlige forbrug i praksis afhængig af en lang række andre forhold end den besluttede
politik. Realvæksten påvirkes som nævnt bl.a. af aktivitetsbaserede udgifter (fx
aktiveringsindsatsen) og derudover også af skønnet for pris- og lønstigninger, og skønnet
for de offentlige forbrugsudgifter i året forinden. Selvom man politisk måtte beslutte sig
for en bestemt offentlig realvækst, er det således langt fra kun nye politiske prioriteringer,
der bestemmer realvæksten, og realvæksten vil i praksis som oftest blive noget andet end
det, man sigtede efter. Det understreger pointen om, at politikerne bør sigte efter kvalitet
i stedet for en bestemt udgiftsvækst.
Fokus bør være på kvalitet og politiske ønsker
Med lovforslaget sikres der ikke et løft af velfærden, men alene et løft af de offentlige
forbrugsudgifter, som ifølge lovforslaget hverken skal målrettes et bestemt område eller
tage hensyn til muligheden for, at der kan frigøres midler inden for den allerede store base
af offentlige forbrugsudgifter på mere end 500 mia. kr.
Det politisk centrale fokuspunkt må dog altid være, at finanslovforslaget indeholder
politik, som den siddende regering vurderer er den rigtige i den givne situation. Det er
naturligvis vigtigt, at politiske prioriteringer foretages inden for en ramme af ansvarlige
offentlige finanser, men det bør ikke være en del af beslutningsgrundlaget, hvordan
prioriteringerne klassificeres i nationalregnskabet.
En vedtagelse af lovforslaget vil de facto fjerne en del af det politiske prioriteringsrum.
Hvis politikerne eksempelvis mener, at der skal laves en provenuneutral omlægning, der
betyder, at borgere, der modtager en form for social ydelse i naturalier, i stedet skal have
en kontantoverførsel, som giver borgerne mulighed for selv at købe den sociale ydelse, vil
det betyde et lavere offentligt forbrug og højere offentlige overførselsudgifter.
Velfærdsloven vil indebære, at det offentlige forbrug alt andet lige skal øges tilsvarende til
omprioriteringen, selvom der for borgeren ikke er en ændring i den oplevede service, og
den ellers provenuneutrale omlægning, vil på den måde få negative konsekvenser for den
offentlige saldo.
 L 57 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra finansministeren
Som et andet eksempel kan man forestille sig en regering der mener, at der kan frigøres
en mia. kr. ved at beskære bevillingerne til Danmarks Radio, som i nationalregnskabet
indgår i det offentlige forbrug. Det fremsatte forslag til en velfærdslov vil alt andet lige
betyde, at de frigjorte midler skal tilbageføres til det offentlige forbrug, selvom regeringen
måtte mene, at pengene kan bruges bedre andetsteds
–
hvad end der er tale om
skattelettelser, offentlige investeringer, højere dagpenge, afbetaling af gæld eller andet.
Endvidere er det ifølge lovteksten ligegyldigt, om pengene bruges på at købe printerpapir,
ansætte sygeplejersker eller noget tredje, så længe der bliver brugt en mia. kr. inden for
det offentlige forbrug.
Som et tredje eksempel kan man forestille sig en situation, hvor der er højkonjunktur, når
finanslovforslaget fremsættes, og der på den baggrund skønnes at være et mindre behov
for aktivering (som delvist er en del af det offentlige forbrug) i det år, som
finanslovforslaget gælder for. Det vil betyde, at det offentligt forbrug skal øges tilsvarende,
selvom faldet i aktiveringsudgifter alene skyldes lavere aktivitet og kan stige igen året
efter.
Mangel på tilskyndelse til at indrette sig klogere
Det vigtigste mål for tilrettelæggelsen af det offentlige forbrug og de offentlige udgifter i
øvrigt bør være, at der sikres mest mulig kvalitet for borgerne for de anvendte midler.
Regeringen og Folketinget bør hele tiden kigge den offentlige sektor efter i sømmene, så
skattekronerne bruges klogest muligt. Det gælder både for det offentlige forbrug og de
offentlige udgifter i øvrigt.
Fordi kvaliteten af den offentlige velfærd afhænger af en lang række andre forhold end,
hvor mange penge, der bruges, herunder den konkrete indretning af de enkelte skoler,
institutioner, plejehjem, sygehuse mv., findes der ikke ét let greb til at sikre kvaliteten i
den offentlige velfærd. Det kræver løbende arbejde og dybdegående analyser, så de
offentlige midler kanaliseres derover, hvor der fås mest for pengene.
Det er ikke nemt at sikre den mest hensigtsmæssige indretning af den offentlige sektor,
men arbejdet med at øge velfærdskvaliteten bør netop fokuseres på det kvalitative, og ikke
på, hvor mange ekstra midler, der er blevet afsat.
Med venlig hilsen
Emil Fannikke Kiær
Direktør
Morten Granzau Nielsen
Underdirektør
 L 57 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra finansministeren
2471552_0020.png
Akademikernes høringssvar vedr. udkast til lov om velfærd
Akademikerne har fra Finansministeriet modtaget en høring over udkast
til forslag til lov om velfærd. Udkastet har været sendt i høring i Akade-
mikernes medlemsorganisationer, og der anføres på den baggrund en
række generelle samt organisationsspecifikke bemærkninger.
Akademikerne finder intentionen med en ”velfærdslov” rigtig og er der-
for i udgangspunktet positive over forslaget. Det er grundlæggende hen-
sigtsmæssigt med en mekanisme, der kan sikre en bund under velfær-
den uanset udviklingen i demografien.
Velfærdssamfundet er en forudsætning for en stærk økonomi, højt ud-
dannelsesniveau, høj grad af social mobilitet og lighed mv. i Danmark.
Det er velfærdsinstitutioner på bl.a. børne- og ældreområdet, som mu-
liggør en meget høj arbejdsmarkedsdeltagelse og produktivitet blandt
både kvinder og mænd, ligesom sundhedsvæsenet med fri og lige ad-
gang er med til at opretholde høj levealder og gode levevilkår for bor-
gerne. En velfærdslov kan derfor bidrage til at sikre en vis stabilitet og
sikkerhed på velfærdsområdet, så det ikke bliver et årligt tilbageven-
dende politisk prioriteringsspørgsmål at afsætte nok midler til som mi-
nimum at modsvare det demografiske træk.
Det skal dog samtidig bemærkes, at der med indførelsen af en sådan lov
kan være en risiko for, at fremtidens velfærd bliver til en minimumsmo-
del, som blot viderefører løsningerne fra året forinden og alene baserer
sig på den mekaniske opgørelse af de forventede udgifter. Det vil såle-
des være en forudsætning for lovens positive virkning, at den ikke redu-
cerer de politiske ambitioner om løbende at sikre og videreudvikle vel-
fungerende, innovative og tilstrækkelige løsninger på velfærdsområdet.
Det foreslås derfor, at det afspejles i lovforslaget, at det påhviler den til
enhver tid siddende regering over for Folketinget og i samarbejde med
kommuner og regioner at tage højde for, at der med velfærdsloven ikke
skabes uhensigtsmæssige incitamenter til ikke at prioritere forbedringer
og udvikling af velfærden. Det kan eksempelvis tilvejebringes gennem
en forpligtelse til, at der på hhv. statsligt, kommunalt og regionalt ni-
veau løbende efterses og drøftes tilstrækkeligheden i velfærdens kvalitet
og niveau samt den økonomiske ramme for velfærden.
Herudover er det afgørende, at der med indførelsen af en velfærdslov,
som bl.a. vil omfatte offentlige udgifter til aflønning af offentligt ansatte,
tages den fornødne højde og respekt for løndannelsen på velfærdsområ-
det, der sker gennem overenskomstforhandlinger mellem arbejdsmar-
kedets parter. Her skal lønudviklingen i det offentlige i forhold til det
private også tages i betragtning.
Den 18. oktober 2021
Sagsnr. S-2021-1177
Dok.nr. D-2021-44648
rr/
 L 57 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra finansministeren
2471552_0021.png
Side 2 af 5
Det vil desuden være relevant at overveje, om der bør tages andre vel-
færdsydelser i betragtning i den årlige redegørelse, som Finansministe-
riet vil udarbejde, end dem, der indgår i Danmarks Statistiks opgørelse
af offentligt forbrug.
Tillige er det vigtigt at betone væsentligheden i, at der sikres en bred
opbakning til en velfærdslov og dermed stabilitet i den foreslåede nye
måde at tilvejebringe den økonomiske bund for velfærdsydelserne.
Endelig opfordres til, at Finansministeriet i forarbejdet til lovforslaget
tager ligestillingsmæssige konsekvenser i betragtning.
I tillæg til ovenstående anføres desuden følgende sektorspecifikke be-
mærkninger fra en række af Akademikernes medlemsorganisationer.
Yngre Læger og Overlægeforeningen
I tillæg til Akademikernes foreløbige høringssvar modtaget 8. oktober
2021 skal Yngre Læger og Overlægeforeningen bemærke følgende for så
vidt angår sundhedsområdet:
På sundhedsområdet har de igangværende ændringer i demografien
kolossal betydning. I løbet af de kommende 20 år vil antallet af +80-
årige næsten fordobles.
Det er vigtigt i relation til velfærdsloven på sundhedsområdet, fordi æl-
dre borgere har et langt større behov for sundhedsydelser end resten af
befolkningen. Det afspejler sig i, at de gennemsnitlige sundhedsudgifter
for en 80-årig og en 90-årig er henholdsvis tre og seks gange større end
for en 40-årig.
Bagtæppet er derfor alvorligt, når regeringen fremlægger en velfærds-
lov, som skal ’lægge en bund under velfærden’ og sikre, at ’pengene
følger med, når der bliver flere ældre og børn’, som Socialdemokratiet
selv har formuleret det.
Yngre Læger og Overlægeforeningen hilser lov om velfærd mere end
velkommen, men hvis velfærdsloven skal sikre en fast bund under
sundhedsområdet, så er der to forhold, som loven skal tage højde for:
•
År for år er der stigende udgifter til nye og mere virksomme be-
handlinger, herunder ny medicin som ikke er omfattet af det de-
mografiske træk
Beregningerne af demografiens betydning for sundhedsområdet
bør suppleres med nye oplysninger om steeping.
•
 L 57 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra finansministeren
Demografi er kun en delmængde af udgifterne på sundhedsområdet.
Der er behov for at indregne merudgifter til nye og mere virksomme
behandlinger, herunder medicin.
Hvis velfærdsloven skal lægge en fast bund under velfærden, kan man
ikke se bort fra udgifter til at tage nye og bedre behandlingsmetoder i
brug. Den løbende udvikling af nye og bedre behandlinger gør, at flere
patienter kan leve længere eller bedre med deres sygdom. Det er indly-
sende positivt, men betyder også, at sundhedsvæsenets udgifter stiger.
Selvom der er ny teknologi, som giver besparelser, fx via hurtigere di-
agnosticering og behandling, så er det veldokumenteret, at den samlede
effekt af ny teknologi er stigende sundhedsudgifter. Et oversigtsstudie
viser, at de fleste studier estimerer, at teknologifremskridt repræsente-
rer mellem 25 og 50 procent af væksten i sundhedsudgifter. Et nyligt
studie fra Syddansk Universitet finder, at 60 procent af stigningen i
sundhedsudgifterne kan henføres til teknologisk udvikling og ændring i
behandlingspraksis. Ændret demografi er dermed ikke den primære ud-
giftsdriver i sundhedsvæsenet.
Hvis velfærdsloven fremskriver sundhedsvæsenets økonomi ud fra, at
sundhedsvæsenet fremefter kan tilbyde behandling på det samme ni-
veau som i dag, men nu blot til flere patienter, vil man i løbet af en kor-
tere årrække befinde sig milevidt fra forventningen om ’god og tidssva-
rende behandling’. Eller sagt med andre ord: Hvis sundhedsvæsenet om
ti år tilbyder patienterne de samme behandlinger som i dag, vil befolk-
ningen ikke opleve det som et uændret serviceniveau. De vil opleve det
som forringet velfærd.
Sundhedsvæsenet adskiller sig dermed fra fx undervisnings-, -skole og
børneområdet ved, at der er denne massive teknologiske udvikling, der
skal implementeres løbende, og det ikke er nok at ansætte flere hæn-
der, når der kommer flere patienter.
Loven i dens nuværende udformning sikrer ikke bund under velfærden,
idet den ikke tager højde for den teknologiske udvikling på sundheds-
området, men tilsiger, at regeringen er i mål, hvis de forventede, sam-
lede offentlige udgifter i et år svarer til demografiberegningen det sam-
me år.
Det er derfor vigtigt, at loven enten medtager de forventede udgifter til
teknologisk udvikling på sundhedsområdet, eller at opgørelsen af de
offentlige udgifter kun bliver holdt op imod de udgifter, der er afholdt på
grund af den ændrede befolkningssammensætning (og som ikke kan
bruges til at imødegå andre ufravigelige opdriftsudgifter, som fx ny sy-
gehusmedicin eller teknologiske landvindinger på sundhedsområdet).
Side 3 af 5
 L 57 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra finansministeren
2471552_0023.png
En anden grund til, at det ikke er tilstrækkeligt, at det demografiske
træk sættes lig med de forventede offentlige udgifter, er velstandseffek-
ten. Velstandseffekten er den mekanisme, der beskriver, at befolkningen
har større forventninger til offentlig service i takt med, at velstanden
stiger, og derfor også har større forventninger til både de fysiske ram-
mer og til serviceniveauet.
Demografiberegningerne skal medtage steeping, være transparente og
indeholde følsomhedsanalyser.
Det fremgår af lovforslaget, at finansministeren bestemmer metoden for
opgørelsen af det demografiske træk. Når metoden vælges, er det afgø-
rende, at den tager højde for den identificerede steeping-effekt, som
VIVE har dokumenteret i analysen Fremtidens Sundhedsudgifter (2020).
Det betyder, at når Finansmisteriet beregner forventningerne til det de-
mografiske træk, skal der tages højde for, at sundhedsudgifterne til æl-
dre stiger hurtigere end sundhedsudgifterne til resten af befolkningen,
og at der, i takt med at den ældre andel af befolkningen stiger, kan for-
ventes en betydelig mervækst på sundhedsområdet. Beregningerne bør
endvidere indeholde følsomhedsanalyser ift. forskellige scenarier for
disse. Beregningerne bør endelig suppleres med opgørelser på sektorni-
veau, både for så vidt angår det demografiske træk og det forventede
offentlige forbrug, der skal finansiere ændringer i demografien.
Danske Fysioterapeuter
Danske Fysioterapeuter har med interesse læst forslag til lov om vel-
færd (indførelsen af en ny velfærdslov). Danske Fysioterapeuter bakker
overordnet op om tanken om at sikre, at det demografiske træk på vel-
færden dækkes, sådan at der følger flere penge med i takt med, at der
bliver flere børn og ældre.
For Danske Fysioterapeuter er det dog centralt at påpege, at dækningen
af det demografiske træk er et absolut minimum. Der skal investeres
langt mere i eksempelvis sundhed, hvis man gerne vil udvikle velfærds-
samfundet.
Behov for investering i sundhed og forebyggelse
Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår det, at det demografiske
træk bliver udregnet ved at sammenholde den forventede befolknings-
udvikling med det samlede offentlige forbrug korrigeret for virkningen af
sund aldring.
I praksis betyder det, at det antages, at de høje sundhedsudgifter i åre-
ne inden livets afslutning udskydes i takt med, at levealderen stiger.
Side 4 af 5
 L 57 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra finansministeren
2471552_0024.png
Med andre ord antages det, at selvom vi bliver ældre og lever længere
med vores sygdom, så er det først i de sidste leveår, at vi har de helt
høje sundhedsudgifter.
Der er ingen tvivl om, at der er stort potentiale i sund aldring. Danske
Fysioterapeuter mener dog, at hvis man vil sikre sund aldring, kræver
det i høj grad flere investeringer i sundhed og forebyggelse end i dag.
Der er således i høj grad behov for tiltag, der forbedrer befolkningens
helbredstilstand, hvis man vil høste frugterne af sund aldring. Det bør
der tages højde for, førend man korrigerer for sund aldring i det demo-
grafiske træk.
Udvikling af sundhedsvæsenet
Danske Fysioterapeuter bifalder, at man med lovforslaget vil sikre dæk-
ning af det demografiske træk. Det er dog vigtigt, at det ikke kommer til
at stå alene. Eksempelvis vil nye behandlingsformer mv. betyde, at
endnu flere vil kunne kureres for eller leve længere med deres sygdom.
Det vil være med til at drive sundhedsudgifterne op. Der er således be-
hov for at tilføre langt flere midler til sundhedsvæsenet end i dag
–
og
det er ikke gjort ved at sikre det demografiske træk, omend det er et
skridt på vejen.
Ergoterapeutforeningen
Ergoterapeutforeningen anerkender lovforslagets betydning, og vil i for-
længelse af det fælles høringssvar fra Akademikerne gerne understrege,
at der inden for sundhedsområdet kan være andre ydelser med stor be-
tydning for den samlede velfærd, end de der i dag indgår i Danmarks
Statistiks opgørelse af offentligt forbrug. Disse bør identificeres og vur-
deres i samarbejde med kommuner og regioner, i forbindelse med det
lovforberedende arbejde.
Side 5 af 5
Med venlig hilsen
Rasmus Rue
Politisk konsulent
Akademikerne
[email protected]
 L 57 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra finansministeren
2471552_0025.png
Høringssvar
19. oktober 2021
Sagsnr: 2021 - 6170
Aktnr: 3892260
Formanden
Domus Medica
Kristianiagade 12
DK-2100 København Ø
Tlf.: +45 3544 8500
Tlf.: +45 3544 8201 (direkte)
E-post: [email protected]
E-post: [email protected]
www.laeger.dk
 L 57 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra finansministeren
2471552_0026.png
 L 57 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra finansministeren
2471552_0027.png
 L 57 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra finansministeren
2471552_0028.png
Finansministeriet
Att.: [email protected], [email protected]
Christiansborg Slotsplads 1
1218 København K
Høringssvar om forslag om lov om velfærd
Dansk Arbejdsgiverforening har den 22. september 2021 modtaget høring
om forslag om lov om velfærd.
Lovforslaget tager sigte på at sikre en realvækst i det offentlige forbrug,
som modsvarer væksten i det demografiske træk knyttet til ændringer i
antallet af børn, unge og ældre borgere.
DA har følgende bemærkninger til lovforslaget:
DA støtter ikke lovforslaget. Lovforslaget er en prioritering af den offent-
lige sektor på bekostning af den private sektor. Lovforslaget vil svække
produktivitetsudviklingen i den offentlige sektor yderligere, og det vil
sandsynligvis øge væksten i det offentlige forbrug, da lovgivningen alene
er en minimumsvækst. Lovforslaget vil derfor svække væksten i dansk
økonomi.
Ved på forhånd at lovgive om niveauet for den offentlige udgiftsvækst
frakobles udgiftsniveauet i det offentlige forbrug værdiskabelsen i den
private sektor. Selvom der ikke er et finansielt grundlag for at øge væksten
i den offentlige sektor i det omfang, velfærdsloven fastlægger, så skal det
alligevel ske.
Lovgivning om et minimumsniveau for det offentlige forbrug vil gøre det
vanskeligere for private virksomheder at rekruttere de nødvendige med-
arbejdere og dermed øge lønomkostningerne til skade for de private virk-
somheders konkurrenceevne.
Med sikkerheden for løbende at blive tildelt yderligere midler vil presset
på den offentlige sektor for at udvikle mere effektive produktionsformer
blive svækket. Det vil forringe den samlede velstand i Danmark, og vel-
færdsloven vil dermed heller ikke få fuldt gennemslag for de borgere, der
efterspørger den offentlige sektors ydelser.
Det nævnes i lovforslagets bemærkninger, at de konkrete årlige velfærds-
prioriteringer fastlægges i finansloven og økonomiaftalerne med kommu-
ner og regioner. Efter DA’s vurdering bidrager en lov om velfærd med en
11. oktober 2021
JBP
Dok ID: 185002
Vester Voldgade 113
1552 København V
Tlf.: 33 38 90 00
CVR 16834017
[email protected]
da.dk
 L 57 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra finansministeren
2471552_0029.png
bund under den offentlige udgiftsvækst og skaber dermed forventninger
om en yderligere udgiftsvækst i det offentlige forbrug ved finanslovsfor-
handlinger og ved forhandlinger om økonomiaftaler med kommuner og
regioner.
Hermed er der etableret en mekanisme, som yderligere skævvrider balan-
cen imellem den private og offentlige sektor.
Med venlig hilsen
DANSK ARBEJDSGIVERFORENING
Side 2/2
Erik Simonsen
 L 57 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra finansministeren
2471552_0030.png
Islands Brygge 32D
2300 København S
Tlf. 3524 6000
Mail: [email protected]
Finansministeriet
Att.: Leonora Marie Holck Poulsen, [email protected]
cc: [email protected]
Sagsnr. 21-3514
Vores ref. LRI/MELA
Deres ref.
Den 19. oktober 2021
Generelle bemærkninger til lovforslag om lov om velfærd
Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) har modtaget udkast til forslag til lov om velfærd i
høring. FH har nedenstående overordnede bemærkninger.
FH er generelt meget tilfreds med, at det lovfæstes, at det offentlige forbrug som minimum
reguleres i takt med den demografiske udvikling. Det er centralt at sikre den offentlige velfærd
mod udhuling, når antallet af brugere af den offentlige velfærd stiger. Den offentlige velfærd
er afgørende for det danske samfundets funktion, sammenhængskraft og velstand.
Det er FH’s klare opfattelse, at det demografiske træk skal beregnes uden en antagelse om
sund aldring. Sund aldring er et beregningsteknisk element, og ikke udtryk for garanterede ge-
vinster. Generelt mener FH, at gevinster først skal indregnes, når der sikkerhed for at de er re-
aliseret.
Formålet med en regulering af det offentlige forbrug med demografien er at fastholde de nu-
værende servicestandarder, når befolkningen herunder antallet af børn, unge, ældre og ud-
satte vokser. Lovforslaget indeholder imidlertid ikke forpligtigelser om prioriteringer af det de-
mografiske træk. Det er dermed ikke givet, at demografimidlerne prioriteres til udgiftsområder
med demografisk træk.
På den baggrund mener FH, at en kommende lov skal indeholde klarere retningslinjer om en
udmøntning af det demografiske træk. Mere konkret foreslår FH, at udgiftsvæksten som følge
af det demografiske træk indarbejdes i udgiftslofterne for hhv. kommune, regioner og stat. På
den måde sikres, at sektorernes økonomi ikke udhules, når der kommer flere borgere. Det vil
samtidig bidrage til en større grad af sikkerhed og mulighed for langsigtet planlægning af sek-
torernes økonomi og budgetlægning.
FH anbefaler derudover, at man i tillæg til en årlig regulering af det offentlige forbrug med
mindst den demografiske udvikling, erstatter det nuværende økonomiske råderum med et pri-
oriteringsrum. Prioriteringsrummet angiver det økonomiske rum, der er til prioritering af nye
udgifter, efter man har afsat midler til det demografiske træk i det offentlige forbrug.
FH anbefaler derfor, at grundforløbet i Finansministeriets mellemfristede fremskrivninger frem-
adrettet skal være det demografiske træk (uden indregning af sund aldring) fremfor som i
dag, hvor råderummet beregnes med udgangspunkt i et uændret realt offentligt forbrug –
også kaldet ”nulvækst”.
 L 57 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra finansministeren
Det nuværende økonomiske råderum skaber et falsk billede af et overskud, som ikke er til
stede. I et år, hvor befolkningen vokser, indebærer nulvækst i det offentlige forbrug kvalitets-
forringelser, da der bliver færre midler pr. bruger af velfærden. Grundforudsætningen i bereg-
ningen af råderummet er altså forringet velfærd.
Derudover mener FH, at man i forbindelse med vedtagelsen af en velfærdslov bør drøfte me-
toden til beregning af det demografiske træk. Der er behov for at se på problemstillingen om,
at der er udgiftsområder i den offentlige sektor, som er underlagt et stort udgiftspres, som
kan forvride beregningen af det demografiske træk. Det drejer sig bl.a. om sundhedsområdet
(dyrere og bedre medicin og behandlingsformer) og det specialiserede område.
Nedenfor er angivet FH’s bemærkninger til de enkelte paragraffer i lovforslaget.
§1
FH foreslår, at det demografiske træk opgøres med og uden sund aldring på sektorniveau
(kommuner, regioner og stat). Væksten i det demografiske træk skal angives i mia. kr. og pct.
begge med 2 decimaler. Opgørelsen skal lægges på Finansministeriets hjemmeside.
Den foreslåede ændring vil sikre en større åbenhed og transparens om størrelsen af det demo-
grafisk træk.
§1. stk. 2
Med den foreslåede lovbestemmelse ligger alle metodiske beslutninger om beregning af det
demografiske træk hos den til enhver tid siddende finansminister.
FH anbefaler en række ændringer som anført nedenfor.
FH anbefaler, at Finansministeriet fremlægger en grundig beskrivelse af metode og bereg-
ningsgrundlaget i den nuværende metode inden loven vedtages.
Derudover mener FH, at der inden vedtagelse af loven skal være en drøftelse af metode til be-
regning af demografiske træk med inddragelse af relevante eksperter og organer fx De Øko-
nomiske Råd og VIVE.
FH mener også, at eventuelle fremadrettede ændringer af metoden skal forelægges folketin-
gets partier samt relevante eksperter og organer, så der kan være en drøftelse af ændrin-
gerne.
Det fremføres i lovbemærkningerne, at en ændring i metoden kun vil være relevant i tilfælde
af, at de tekniske, faglige eller økonomiske metoder udvikles. FH opfordrer til, at der gives en
tydeligere beskrivelse af, hvad der forstås med den anvendte formulering.
Materiale om metode af beregning af det demografisk træk og beregningsgrundlaget skal der-
udover være offentligt tilgængeligt.
FH foreslår derudover, at der foretages en evaluering af metoden til beregning af det demo-
grafiske træk efter en nærmere bestemt årrække fx fire år. Her skal det bl.a. undersøges om
det vil være hensigtsmæssigt om opfyldelse af loven beregnes over en flerårig periode fremfor
hvert år.
Side 2 af 4
 L 57 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra finansministeren
I forhold til Finansministeriets nuværende metode til beregning af demografiske træk mener
FH, at der ikke skal korrigeres for sund aldring. Sund aldring er et beregningsteknisk element,
og ikke udtryk for garanterede gevinster. Generelt mener FH, at gevinster først skal indregnes,
når der sikkerhed for at de er realiseret.
§2
Det fremføres, at den foreslåede model i lovforslaget ikke indebærer bindinger på prioriterin-
gen af demografimidlerne til bestemte formål
Som nævnt under de generelle bemærkninger mener FH, at en kommende lov skal indeholde
krav om en udmøntning af det demografiske træk for at sikre, at hensigten med loven opfyl-
des. Mere konkret foreslår FH, at udgiftsvæksten som følge af det demografiske træk indar-
bejdes i udgiftslofterne for hhv. kommune, regioner og stat.
I forlængelse heraf foreslår FH, at der ved offentliggørelsen af realvæksten i det offentlige for-
brug i Økonomisk Redegørelse (lovbemærkninger s. 6) underopdeles på sektorer og udgifts-
områder. Herved sikres den fulde åbenhed og transparens som angivet i lovforslaget.
Det foreslås i lovforslaget, at skønnet over realvæksten i det offentlige forbrug sker i august,
dvs. før finansloven er vedtaget. Som lovforslaget er nu, kan det ikke udelukkes, at der i for-
bindelse med finanslovsforhandlingerne gennemføres besparelser, der indebærer at realvæk-
sten i det offentlige forbrug ikke lever op til lovforslagets krav om, at realvæksten i det offent-
lige forbrug som minimum skal modsvare væksten i det demografiske træk. Der bør i lov-
forslaget tages højde for denne situation og indeholde en mekanisme, der medfører, at situati-
onen ikke kan opstå.
Én løsning på problemet kunne være, at man evaluerer målsætningen lige efter vedtagelsen af
finansloven. Hvis forbrugsvæksten her ligger under det demografiske træk, skal der udarbej-
des en redegørelse, der forklarer hvorfor, og hvordan afvigelserne kan bringes i balance det
følgende år.
§2 stk. 2
FH mener, at lovforslaget med fordel kan indeholde en præcisering af den foreslåede undta-
gelsesklausul i loven. Det vil være relevant at få præciseret i lovens bemærkninger, hvad der
konkret menes med alvorlige økonomiske tilbageslag og begivenheder uden for statens kon-
trol. Derudover skal det præciseres, om undtagelsen skal begrundes i exceptionelle forhold i
det indeværende finansår eller det kommende finansår eller begge dele.
§3
FH støtter, at der kommer en årlig redegørelse til Folketinget om forvaltningen af loven.
Ud over det foreslåede indhold i redegørelsen mener FH, at redegørelsen bør indeholde en de-
taljeret gennemgang af den anvendte metode bag demografiregulering med angivelse af ud-
vikling i centrale beregningsstørrelser (bl.a. antal brugere og udvikling i enhedsudgifter på ud-
Side 3 af 4
 L 57 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra finansministeren
giftsområder). Derudover skal redegørelsen angive evt. ændringer i metoden og konsekven-
serne af ændringerne. Desuden vil det være relevant, at der redegøres for eventuelle afvigel-
ser i det forventede demografiske træk sammenholdt med det faktiske demografiske træk op-
gjort på sektorniveau. Det samme gælder væksten i det offentlige forbrug, der opgørs på sek-
torniveau.
Derudover mener FH, at lov om velfærd skal være en del af DØRS rolle som finanspolitisk
vagthund, hvor DØRS skal vurdere den løbende overholdelse af loven bl.a. med afsæt i den
årlige redegørelse.
Side 4 af 4