L 57 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra finansministeren

Finansudvalget 2021-22
L 57 Bilag 1
Offentligt

Notat

Høringsnotat vedrørende forslag til Lov om velfærd

Forslag til Lov om velfærd har været sendt i høring hos Beskæftigelsesministeriet,

Børne- og Undervisningsministeriet, Digitaliseringsstyrelsen, Erhvervsministeriet,

Forsvarsministeriet, Indenrigs- og Boligministeriet, Justitsministeriet, Kirkemini-

steriet, Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, Kulturministeriet, Miljøministe-

riet, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Skatteministeriet, Social- og

Ældreministeriet, Statsministeriet, Sundhedsministeriet, Transportministeriet, Ud-

dannelses- og Forskningsministeriet, Udenrigsministeriet, Udlændinge- og Integra-

tionsministeriet, Akademikerne, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Danmarks

Nationalbank, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Dansk Industri,

Danske Regioner, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Formandskabet for De

Økonomiske Råd, Kommunernes Landsforening og Rigsrevisionen.

Der er modtaget høringssvar med bemærkninger fra Danske Fysioterapeuter,

Kommunernes Landsforening, Lægemiddelindustriforeningen, Dansk Ældreråd,

FOA, Ældre Sagen, Danske Regioner, Dansk Industri, Dansk Erhverv, Akademi-

kerne, Lægeforeningen, Dansk Arbejdsgiverforening og Fagbevægelsens Hoved-

organisation.

En kopi af de modtagne høringssvar vedlægges.

De modtagne høringssvar og Finansministeriets bemærkninger hertil er sammen-

fattet i følgende oversigt:

Høringspart

Danske Fysioterapeuter

Høringssvar

1) Der er i høj grad be-

hov for tiltag, der for-

bedrer befolkningens

helbredstilstand, hvis

man vil høste frugterne

af sund aldring. Det bør

der tages højde for, før-

end man korrigerer for

sund aldring i det demo-

grafiske træk.

Finansministeriets be-

mærkninger hertil

1) Overordnet beregnes

det demografiske træk

på det offentlige forbrug

ved mekanisk at sam-

menholde den forven-

tede befolkningsudvik-

ling med senest tilgænge-

lige oplysninger for det

samlede offentlige for-

brug i nationalregnska-

bet, dog med en korrek-

tion for delvis sund ald-

ring. Korrektionen for

sund aldring hviler på en

observeret sammenhæng

27. oktober 2021

L 57 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra finansministeren

Side 2 af 18

mellem alder, restlevetid

og udgiftstræk.

Kommunernes Lands-

forening

1) KL bemærker, at en

væsentlig del af den de-

mografiske udfordring

kan henføres til kommu-

nerne, som i høj grad

bærer udgifterne til ældre

og børn.

1) Den offentlige for-

brugsvækst udmøntes

årligt, herunder i forbin-

delse med de årlige øko-

nomiaftaler med kom-

muner og regioner.

2) Der udarbejdes et

2) KL bemærker ende-

samlet skøn for den of-

ligt, at det er afgørende, fentlige forbrugsvækst.

at den samlede forbrugs- Den samlede offentlige

vækst, der skal modsvare forbrugsvækst skal som

væksten i det demografi- minimum modsvare det

ske træk ikke indeholder samlede demografiske

træk.

bundne midler til nye

opgaver og lovgivning,

da de i så fald ikke også

kan dække det demogra-

fiske træk.

Lægemiddelindustrifor-

eningen

1) Med lovforslaget vil

sundhedsudgifterne

alene øges med det de-

mografiske træk. Det vil

alt andet lige medføre, at

kvaliteten i sundhedsvæ-

senets ydelser i stort om-

fang vil blive fastlåst på

nuværende niveau med

de eksisterende behand-

lingstilbud og teknolo-

gier, der anvendes i dag

og med begrænset mu-

lighed for at kunne tage

ny innovation i brug.

1) Velfærdslovens for-

mål er at sikre en mini-

mumsvækst i det offent-

lige forbrug, der svarer

til udviklingen i befolk-

ningen. Det er ikke en

begrænsning ift. at aftale

yderligere løft. Loven vil

ikke stå i vejen for yder-

ligere udvikling og inno-

vation.

2) Som beskrevet i lov-

forslaget er det forudsat,

at Finansministeren of-

fentliggør den anvendte

2) Med Velfærdsloven

metode på ministeriets

bliver beregningen af det hjemmeside.

demografiske træk helt

afgørende. Derfor skal

3) Finansministeriets be-

forudsætninger, grundlag regning af det demogra-

og metode for beregning fiske træk indarbejder en

af det demografiske træk korrektion for delvis

være transparente og of- sund aldring. Baggrun-

L 57 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra finansministeren

Side 3 af 18

fentligt tilgængelige, lige-

som der bør gennemfø-

res følsomhedsanalyser

af beregningen.

3) Lif vil opfordre til, at

beregningen af det de-

mografiske træk tager

højde for

steeping

frem

for en automatisk anta-

gelse om sund aldring.

den er, at helbredsrelate-

rede udgifter til personer

på et givet alderstrin er

betydeligt højere for per-

soner, der har få leveår

tilbage, i forhold til per-

soner på samme alders-

trin med flere leveår til-

bage. I takt med, at en

mindre andel på et givet

alderstrin forventes at

være i terminalfasen i be-

folkningsprognosen, er

det således forudsat, at

aldersgruppen vil udgøre

et mindre udgiftspres

blandt de helbredsrelate-

rede udgifter. Metoden

hviler altså på en obser-

veret sammenhæng mel-

lem alder, restlevetid og

udgiftstræk. Ift. indreg-

ning af mervækst i sund-

hedsudgifterne/steeping,

så er det grundlæggende

vigtigt at holde sig for

øje, at Finansministeriets

beregning af det demo-

grafiske træk ikke er en

udgiftsprognose (altså et

bud på en udgiftsudvik-

ling). Det er derimod en

mekanisk beregning af

den demografisk betin-

gede udgiftsvækst, hvis

der kun tages udgangs-

punkt i en forventet be-

folkningsudvikling.

1) Lovforslaget tager ud-

gangspunkt i, at skønnet

for den offentlige for-

brugsvækst i august må-

ned som minimum skal

modsvare den opgjorte

vækst i det demografiske

træk. Der udarbejdes et

Dansk Ældreråd

1) Lovforslaget forhol-

der sig alene til, hvor

stort det samlede offent-

lige forbrug skal være,

men ikke hvordan det

skal fordeles mellem sek-

torer, serviceområder og

institutioner.

L 57 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra finansministeren

Side 4 af 18

2) Dansk Ældreråd me-

ner, at kommunerne bør

være forpligtede til at an-

vende demografimodel-

ler i budgetlægningen på

ældreområdet.

3) Dansk Ældreråd ser

desuden gerne, at der fra

statslig side gives adgang

til flere kommunale nøg-

letal, som gør det muligt

at se de kommunale vel-

færdsprioriteringer i rela-

tion til antallet af ældre.

samlet skøn for den of-

fentlige forbrugsvækst,

som ikke kan underop-

deles på sektorer, ser-

viceområder og instituti-

oner.

2) Velfærdslovens for-

mål er at sikre en mini-

mumsvækst i det offent-

lige forbrug. Der lægges

med forslaget ikke op til

at indføre nye procesreg-

ler i relation til den kom-

munale budgetlægning.

3) Velfærdsloven er en

rammelov, der har til

formål at sikre, at pen-

gene følger med, når de-

mografien ændrer sig,

herunder både som følge

af ældre borgere, børn,

unge mv. Velfærdsloven

vedrører ikke offentlig-

gørelse af nøgletal mv.,

herunder for enkelte ud-

giftsområder.

FOA

1) FOA mener ikke, at

lovforslaget vil sikre, at

det demografiske træk

på velfærden dækkes.

2) Lovforslaget indehol-

der ikke reelt forpligtel-

ser til en velfærdspriori-

tering af den samlede

vækst i det offentlige

forbrug. Det bør inde-

holde krav om en ud-

møntning af udgiftsvæk-

sten på de enkelte del-

rammer, der fastsættes i

henhold til Budgetloven.

3) Denne regulering bør

tage hensyn til det fulde

1) Velfærdsloven sikrer,

at det offentlige forbrug

som minimum vokser

svarende til det demo-

grafiske træk.

2) Skønnet for den of-

fentlige forbrugsvækst er

en samlet opgørelse,

som ikke kan underop-

deles på sektorer, ser-

viceområder og instituti-

oner. Den offentlige for-

brugsvækst udmøntes

årligt, herunder i forbin-

delse med de årlige øko-

nomiaftaler med kom-

muner og regioner.

L 57 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra finansministeren

Side 5 af 18

demografiske træk uden

at indregne delvis sund

aldring. Man bør styre

efter et prioriteringsrum,

hvor den demografiske

fastsatte basisudvikling i

de enkelte udgiftsram-

mer er bagtæppet.

4) Det understreges, at

der er en lang række ud-

fordringer med udviklin-

gen i udgiftsbehov på

social- og sundhedsom-

rådet, som ikke løses af

lovforslaget, og at der

skal være plads til et ty-

deligt velfærdsløft ud

over demografien.

3) I beregningen af det

demografiske træk sam-

menholdes befolknings-

udviklingen med de nu-

værende omkostnings-

mønstre (samt en kor-

rektion for delvis sund

aldring, som hviler på en

observeret sammenhæng

mellem alder, restlevetid

og udgiftstræk). Det er

vigtigt at holde sig for

øje, at beregningen af

det demografiske træk

ikke er en udgiftsprog-

nose, men derimod en

mekanisk beregning af

det kun den demografisk

betingede udgiftsvækst.

4) Det fremgår tydeligt

af loven, at det er det de-

mografiske træk, der

dækkes. Velfærdsloven

sikrer, at den offentlige

forbrugsvækst som mini-

mum stiger svarende til

det demografiske træk,

så pengene følger med,

når demografien ændrer

sig. Velfærdsloven æn-

drer således ikke på, at

de konkrete årlige vel-

færdsprioriteringer fast-

lægges i finansloven og

økonomiaftalerne med

kommuner og regioner.

Ældre Sagen

1) Loven bør sætte krav

til demografisikring af de

dele af det offentlige for-

brug, der påvirkes af de-

mografien, i stedet for

det samlede offentlige

forbrug.

2) Kommunerne skal

bruge en standardiseret

1) Velfærdsloven sikrer,

at det offentlige forbrug

som minimum vokser

svarende til det demo-

grafiske træk. Velfærds-

loven ændrer ikke på, at

de konkrete årlige vel-

færdsprioriteringer fast-

lægges i finansloven og

økonomiaftalerne med

L 57 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra finansministeren

Side 6 af 18

demografimodel til at

dokumentere graden af

demografisikring på de

enkelte velfærdsområder.

3) Der bør sættes indgå

en række minimumskrav

i loven til principperne

for beregning af det de-

mografiske træk. De

Økonomiske Råd bør

inddrages som part i be-

regningerne.

4) Det skal tydeligt

fremgå, at loven kun sik-

rer midler til dækning af

det demografiske træk

og ikke dækning af de

stigende krav, der følger

af økonomisk vækst og

udvikling

kommuner og regioner,

ligesom serviceniveauet

og antal medarbejdere

på det enkelte sygehus,

plejehjem, børnehave

mv. vil afhænge af de lo-

kale behov og priorite-

ringer ude i kommu-

nerne og regionerne.

2) Velfærdslovens for-

mål er at sikre en mini-

mumsvækst i det offent-

lige forbrug. Der lægges

med forslaget ikke op til

at indføre nye procesreg-

ler i relation til den kom-

munale budgetlægning.

Der udarbejdes et samlet

skøn for den offentlige

forbrugsvækst, som ikke

kan underopdeles på

sektorer, serviceområder

og institutioner.

3) Der henvises til lov-

forslaget, hvor det er be-

mærket, at Finansmini-

steren kan bestemme

den nærmere metode for

opgørelsen af væksten i

det demografiske træk

samt, at Finansministe-

ren offentliggør den an-

vendte metode på mini-

steriets hjemmeside.

4) Det fremgår tydeligt

af loven, at det er det de-

mografiske træk, der

dækkes.

Danske Regioner

1) Velfærdsloven dækker

ikke den mervækst, der

er behov for ud over

den demografiske vækst.

Regionerne må i praksis

selv prioritere de faste

1) Velfærdsloven sikrer,

at den offentlige for-

brugsvækst som mini-

mum stiger svarende til

det demografiske træk,

så pengene følger med,

L 57 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra finansministeren

Side 7 af 18

regninger, som ikke i

samme grad er styret af

den demografiske udvik-

ling. Lovens minimums-

krav sikrer dermed ikke

et minimum ift. et uæn-

dret serviceniveau.

2) Det bemærkes, at en

offentliggørelse i august

måned falder uhensigts-

mæssigt ift. de årlige

økonomiforhandlinger

og anmoder derfor om,

at offentliggørelsen lig-

ger i foråret eventuelt

sammen med maj rede-

gørelsen for dansk øko-

nomi.

3) Det forventes, at der

ifm. offentliggørelsen af

metodevalg også indgår

de bagvedliggende be-

regninger, som danner

grundlaget for beregnin-

gen af det demografiske

træk.

Dansk Industri

1) DI kan ikke bakke op

om lovforslaget og be-

mærker, at den fastsatte

år-til-år vækst skal base-

res på et beregningstek-

nisk mål uden, at der

skeles til, hvad pengene

skal bruges på, hvor me-

get der fås for pengene,

og hvor meget det of-

fentlige forbrug er løftet

i foregående år.

2) Der er ikke længere

fokus på de mere end

500 mia. kr., der allerede

bruges i dag, men alene

når demografien ændrer

sig.

2) August måned er

valgt for at sikre, at rege-

ringen lever op til loven

på tidspunktet for frem-

sættelse af finanslov-

forslaget.

3) Der henvises til lov-

forslaget, hvor det er be-

mærket, at Finansmini-

steren offentliggør den

anvendte metode på mi-

nisteriets hjemmeside.

Finansministeriet opfor-

drer desuden eksterne

interessenter at efter-

spørger yderligere meto-

debeskrivelse mv., hvis

det ikke fremgår af mini-

steriets hjemmeside.

1)-6) Velfærdsloven er

en rammelov, der har til

formål at sikre, at pen-

gene følger med, når de-

mografien ændrer sig.

Velfærdsloven er fuldt

finansieret inden for de

samlede finanspolitiske

rammer frem mod 2025.

Velfærdsloven vil ikke

reducere behovet for

skarp prioritering af de

offentlige udgifter. Vel-

færdsloven er ikke en

hindring for, at der kan

ske effektivisering inden

for det offentlige for-

brug. Hvis der er mere

effektive måder at løse

L 57 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra finansministeren

Side 8 af 18

fokus på væksten i det

offentlige.

3) Velfærdsloven kan

føre til endnu større of-

fentlige udgiftsstignin-

ger. Målet for væksten i

det offentlige forbrug set

over en årrække vil hele

tiden rykke sig opad.

4) Realvæksten i det of-

fentlige forbrug afhæn-

ger af andet end politik,

eksempelvis aktivitetsba-

serede udgifter. Selvom

man politisk måtte be-

slutte sig for en bestemt

offentlig realvækst, er

det ikke kun nye politi-

ske prioriteringer, der

bestemmer realvæksten,

og realvæksten vil i prak-

sis som oftest blive no-

get andet end det, man

sigtede efter.

5) Fokus bør være på

kvalitet og politiske øn-

sker. Lovforslaget sikrer

ikke et løft af velfærden,

men kun et løft af de of-

fentlige forbrugsudgifter,

som ifølge lovforslaget

hverken skal målrettes et

bestemt område eller

tage hensyn til mulighe-

den for, at der kan frigø-

res midler inden for den

allerede store base af of-

fentlige forbrugsudgifter

på mere end 500 mia. kr.

6) En vedtagelse af lov-

forslaget vil fjerne en del

af det politiske priorite-

ringsrum. Velfærdsloven

opgaverne på, kan man

gøre det. I givet fald be-

tyder det, at der frigøres

ressourcer som kan for-

bedre den offentlig ser-

vice på samme eller an-

dre områder.

L 57 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra finansministeren

Side 9 af 18

vil indebære, at det of-

fentlige forbrug alt andet

lige skal øges tilsvarende

til omprioriteringen,

selvom der for borgeren

ikke er en ændring i den

oplevede service, og den

ellers provenuneutrale

omlægning, vil på den

måde få negative konse-

kvenser for den offent-

lige saldo.

Dansk Erhverv

1) Dansk Erhverv anbe-

faler, at lovforslaget

bortfalder. Der sikres in-

gen steder, at der er råd

til de stigende udgifter,

som lovforslaget per au-

tomatik vil medføre. Det

anbefales, at der tilføjes

en bestemmelse om, at

det offentlige forbrug

strukturelt aldrig må ud-

gøre mere end 25 pct. af

BNP, der er det histori-

ske gennemsnit siden

1990. Såfremt måltallet

overskrides, bør der

præsenteres initiativer,

der genskaber balancen

ved enten af nedbringe

forbruget eller øge BNP.

2) Dansk Erhverv er

uenig i den grundlæg-

gende præmis for lov-

forslaget om, at velfærd

skal måles alene i kroner

og ører. Der er ingen ga-

ranti for, at velfærden

bliver bedre, blot fordi

man øger udgifterne.

Man risikerer, at velfær-

den bliver dyrere, uden

kvaliteten øges. Det an-

befales, at der besluttes

initiativer til at sikre

1) Velfærdsloven er fuldt

finansieret inden for de

finanspolitiske rammer

frem mod 2025 og vil

skulle forvaltes inden for

eksisterende finanspoliti-

ske rammer.

2) Der er ingen garanti

for et højere serviceni-

veau med et højere ud-

giftsniveau. Formålet

med velfærdsloven er så

vidt muligt at sikre, at

den offentlige service

ikke falder, og det er alt

andet lige lettere, hvis

det offentlige forbrug

vokser svarende til det

demografiske træk. Den

offentlige forbrugsvækst

udmøntes årligt, herun-

der i forbindelse med de

årlige økonomiaftaler

med kommuner og regi-

oner.

3) Der henvises til lov-

forslaget, hvor det er be-

mærket, at Finansmini-

steren kan bestemme

den nærmere metode for

opgørelsen af væksten i

det demografiske træk

L 57 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra finansministeren

Side 10 af 18

større åbenhed i den

kommunale velfærds-

økonomi, så der kan fø-

res politisk kontrol med,

at de penge, der afsættes

til velfærd, kommer bor-

gerne til gode.

Lovforslaget lægger

unødvendige bindinger

på det makropolitiske

manøvrerum. Det anbe-

fales, at der som mini-

mum indføres en sol-

nedgangsklausul i loven,

så den uhensigtsmæssige

automatik, der følger

med lovforslaget, ikke

binder dansk økonomisk

politik fremover.

3) Såfremt lovforslaget

bliver vedtaget foreslår

Dansk Erhverv speci-

fikke justeringer af til-

gangen til anvendelse af

demografiske træk. For

det første, at output-me-

toden benyttes frem for

input-metoden, og at der

lægges op til produktivi-

tetsfremgang. For det

andet, at den kollektive

del af det offentlige for-

brug ikke bør indgå i ud-

regningen af det demo-

grafiske træk.

Akademikerne

1) Det bemærkes, at der

med indførelsen af en

sådan lov kan være en ri-

siko for, at fremtidens

velfærd bliver til en mi-

nimumsmodel, som blot

viderefører løsningerne

fra året forinden og

alene baserer sig på den

mekaniske opgørelse af

de forventede udgifter.

samt, at Finansministe-

ren offentliggør den an-

vendte metode på mini-

steriets hjemmeside. Det

er desuden vigtigt at

holde sig for øje, at Fi-

nansministeriets bereg-

ning af det demografiske

træk ikke er en udgifts-

prognose, men en meka-

nisk beregning af den

kun demografisk betin-

gede udgiftsvækst.

1) Med loven dækkes det

demografiske træk, ud-

møntet som et løft af

den offentlige forbrugs-

vækst der som minimum

stiger svarende til det det

demografiske træk, så

pengene følger med, når

demografien ændrer sig.

Den offentlige forbrugs-

vækst udmøntes årligt,

L 57 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra finansministeren

Side 11 af 18

Det foreslås, at det af-

spejles i lovforslaget, at

regeringen har til ansvar

at sikre, at velfærdsloven

ikke skaber uhensigts-

mæssige incitamenter til

ikke at prioritere forbed-

ringer og udvikling af

velfærden.

2) Der skal tages højde

for løndannelsen på vel-

færdsområdet, og lønud-

viklingen i det offentlige

i forhold til det private

skal ligeledes taget i be-

tragtning.

herunder i forbindelse

med de årlige økonomi-

aftaler med kommuner

og regioner. Velfærdslo-

ven ændrer således ikke

på, at der lokalt fortsat

skal sikres løbende prio-

ritering af overordnede

rammeløft, bl.a. afspej-

lende behov og teknolo-

gisk udvikling mv.

2) Lovforslaget tager

kun udgangspunkt i

skønnet for realvæksten i

det offentlige forbrug.

Skønnet for det offent-

lige forbrug laves blandt

andet på baggrund af

3) Det bør overvejes,

skøn for den offentlige

om det bør tages andre

velfærdsydelser i betragt- lønudvikling.

ning i den årlige redegø-

relse end dem, der ind-

3) Lovforslaget vedrører

går i Danmarks Statistiks kun det offentlige for-

opgørelse af offentligt

brug.

forbrug.

4) Lovforslaget vurderes

4) Der opfordres til, at

ikke at have ligestillings-

Finansministeriet i forar- mæssige konsekvenser.

bejdet til lovforslaget ta-

ger ligestillingsmæssige

5) Der henvises til lov-

konsekvenser i betragt-

forslaget, hvor det er be-

ning.

mærket, at Finansmini-

steren kan bestemme

5) Yngre Læger og

den nærmere metode for

Overlægeforeningen be- opgørelsen af væksten i

mærker i tillæg til Akade- det demografiske træk

mikernes høringssvar, at samt, at Finansministe-

beregningerne af demo- ren offentliggør den an-

grafiens betydning for

vendte metode på mini-

sundhedsområdet bør

steriets hjemmeside. Ift.

suppleres med nye op-

indregning af mervækst i

lysninger om

steeping.

sundhedsudgif-

Der er desuden behov

terne/steeping, så er det

for at indregne merud-

grundlæggende vigtigt at

gifter til nye og mere

holde sig for øje, at Fi-

virksomme behandlinger nansministeriets bereg-

ning af det demografiske

L 57 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra finansministeren

Side 12 af 18

på sundhedsområdet,

herunder ny medicin.

6) Danske Fysioterapeu-

ter bemærker i tillæg til

Akademikernes hørings-

svar, at der er behov for

tiltag, der forbedrer be-

folkningens helbredstil-

stand, såfremt man vil

høste frugterne af sund

aldring, og det bør der

tages højde for, førend

man korrigerer for sund

aldring i det demografi-

ske træk.

træk ikke er en udgifts-

prognose (altså et bud

på en udgiftsudvikling).

Det er derimod en me-

kanisk beregning af, den

demografisk betingede

udgiftsvækst, hvis der

kun tages udgangspunkt

i en forventet befolk-

ningsudvikling.

6) Overordnet beregnes

det demografiske træk

på det offentlige forbrug

ved mekanisk at sam-

menholde den forven-

tede befolkningsudvik-

ling med senest tilgænge-

lige oplysninger for det

samlede offentlige for-

brug i nationalregnska-

bet, dog med en korrek-

tion for delvis sund ald-

ring. Korrektionen for

sund aldring hviler på en

observeret sammenhæng

mellem alder, restlevetid

og udgiftstræk.

7) Ergoterapeutforenin-

gen bemærker i tillæg til

Akademikernes hørings-

svar, at der inden for

sundhedsområdet kan

være andre ydelser med

stor betydning for den

samlede velfærd, end de

der i dag indgår i Dan-

marks Statistiks opgø-

relse af offentligt for-

brug. Disse bør identifi-

ceres og vurderes i sam- 7) Lovforslaget vedrører

arbejde med kommuner kun væksten i det offent-

og regioner, i forbindelse lige forbrug.

med det lovforbere-

dende arbejde.

L 57 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra finansministeren

Side 13 af 18

Lægeforeningen

1) Der henvises til lov-

forslaget, hvor det er be-

mærket, at Finansmini-

steren kan bestemme

den nærmere metode for

opgørelsen af væksten i

det demografiske træk

samt, at Finansministe-

ren offentliggør den an-

vendte metode på mini-

steriets hjemmeside. Ift.

af indregning af mer-

2) Beregningerne bør

vækst i sundhedsudgif-

suppleres med opgørel-

terne/steeping, så er det

ser på sektorniveau.

grundlæggende vigtigt at

holde sig for øje, at Fi-

3) Der skal tages højde

for, at der år for år er sti- nansministeriets bereg-

ning af det demografiske

gende udgifter til bedre

behandlinger og ny tek- træk ikke er en udgifts-

nologi, herunder ny me- prognose (altså et bud

dicin, som ikke er omfat- på en udgiftsudvikling).

tet af demografiske træk. Det er derimod en me-

Loven skal således enten kanisk beregning af den

demografisk betingede

medtage de forventede

udgiftsvækst, hvis der

strukturelle udgifter til

teknologi eller kun holde kun tages udgangspunkt

opgørelsen af de offent- i en forventet befolk-

ningsudvikling.

lige udgifter op mod de

udgifter, der er afholdt

på grund af den ændrede 2) Der udarbejdes et

befolkningssammensæt- samlet skøn for den of-

ning. Gør man ikke det, fentlige forbrugsvækst,

vil man i fremtiden ikke som ikke kan underop-

deles på sektorer, ser-

kunne leve op til dan-

skernes forventninger til viceområder og instituti-

oner.

sundhedsvæsenet.

3) Loven dækker det de-

mografiske træk og sik-

rer, at den offentlige for-

brugsvækst som mini-

mum stiger svarende til

det det demografiske

træk, så pengene følger

med, når demografien

1) Lægeforeningen be-

mærker, at metoden for

opgørelsen af det demo-

grafiske træk skal tage

højde for den identifice-

rede

steeping-effekt,

som

VIVE har dokumenteret

i analysen Fremtidens

Sundhedsudgifter

(2020).

L 57 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra finansministeren

Side 14 af 18

ændrer sig. Velfærdslo-

ven ændrer således ikke

på, at de konkrete årlige

velfærdsprioriteringer

fastlægges i finansloven

og økonomiaftalerne

med kommuner og regi-

oner.

Dansk Arbejdsgiverfor-

ening

1) Dansk Arbejdsgiver-

forening bemærker, at

lovforslaget vil svække

produktivitetsudviklin-

gen i den offentlige sek-

tor yderligere, og at det

sandsynligvis vil øge

væksten i det offentlige

forbrug, da lovgivningen

alene er en minimums-

vækst. Lovforslaget vil

derfor svække væksten i

dansk økonomi

1) Velfærdsloven sikrer,

at den offentlige for-

brugsvækst som mini-

mum stiger svarende til

det demografiske træk,

så pengene følger med,

når demografien ændrer

sig. Der er ikke belæg

for, at velfærdsloven

skulle forringe produkti-

vitetsudviklingen.

2) Velfærdsloven ændrer

ikke ved, at de konkrete

2) Ved at lovgive om ni- årlige prioriteringer fast-

veauet for den offentlige lægges i økonomiafta-

udgiftsvækst frakobles

lerne med kommuner og

udgiftsniveauet i det of- regioner samt i finanslo-

fentlige forbrug værdi-

ven. Det er op til de en-

skabelsen i den private

kelte institutioner i stat,

sektor. Lovforslaget vil

kommuner og regioner

gøre det sværere for pri- at prioritere midlerne

vate virksomheder at re- mellem offentligt ansatte

kruttere de nødvendige

og køb af private varer

medarbejdere og dermed og tjenester.

øge lønomkostningerne

til skade for virksomhe- 3) Velfærdsloven er ikke

dernes konkurrenceevne. en hindring for, at der

kan ske effektivisering

inden for det offentlige

forbrug. Hvis der er

mere effektive måder at

3) Med sikkerheden for

løse opgaverne på, kan

løbende at blive tildelt

man gøre det. Det bety-

yderligere midler vil

presset på den offentlige der bare, at der frigøres

L 57 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra finansministeren

Side 15 af 18

sektor for at udvikle

mere effektive produkti-

onsformer blive svækket.

Det vil forringe den

samlede velstand i Dan-

mark.

4) Lovforslaget bidrager

med en bund under den

offentlige udgiftsvækst

og skaber dermed for-

ventninger om en yderli-

gere udgiftsvækst i det

offentlige forbrug ved fi-

nanslovsforhandlinger

og ved forhandlinger om

økonomiaftaler med

kommuner og regioner.

Denne mekanisme vil

yderligere skævvride ba-

lancen mellem den pri-

vate og offentlige sektor.

Fagbevægelsens Hoved-

organisation

1) FH bemærker, at det

demografiske træk bør

beregnes uden en anta-

gelse om sund aldring,

da det er et beregnings-

teknisk element, og ikke

et udtryk for garanterede

gevinster.

ressourcer som kan for-

bedre den offentlig ser-

vice på samme eller an-

dre områder.

4) Velfærdsloven er fuldt

finansieret inden for de

finanspolitiske rammer

frem mod 2025 og vil

skulle forvaltes inden for

de eksisterende finans-

politiske rammer.

1) Finansministeriets

korrektion for delvis

sund aldring – hvor den

anvendte metode hviler

på en observeret sam-

menhæng mellem alder,

restlevetid og udgifts-

træk – ligger ca. midt i

mellem et scenarie, hvor

2) Lovforslaget indehol- der forudsættes ingen

sund aldring (dvs. udgif-

der ikke forpligtigelser

terne forudsættes uæn-

om prioriteringer af det

drede på hvert alderstrin

demografiske træk. Det

i forhold til lønudviklin-

er dermed ikke givet, at

demografimidlerne prio- gen) og et scenarie, hvor

riteres til udgiftsområder der antages fuld sund

aldring (dvs. udgifterne

med demografisk træk.

afhænger af restlevetiden

Loven bør derfor inde-

holde klarere retningslin- og ikke alderen som så-

jer om en udmøntning af dan). Et scenarie med-

fuld sund aldring anslås

et demografiske træk.

at undervurdere det de-

mografisk betingede ud-

3) Udgiftsvæksten som

giftspres, mens et scena-

følge af det demografi-

ske træk bør indarbejdes

L 57 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra finansministeren

Side 16 af 18

i udgiftslofterne for hhv.

kommuner, regioner og

stat, så sektorernes øko-

nomi ikke udhules, når

der kommer flere bor-

gere.

4) FH foreslår, at man i

tillæg til en årlig regule-

ring af det offentlige for-

brug med mindst den

demografiske udvikling,

erstatter det nuværende

økonomiske råderum

med et prioriteringsrum.

Prioriteringsrummet an-

giver det økonomiske

rum, der er til priorite-

ring af nye udgifter, efter

man har afsat midler til

det demografiske træk i

det offentlige forbrug.

5) Grundforløbet i Fi-

nansministeriets mellem-

fristede fremskrivninger

bør fremadrettet være

det demografiske træk

(uden indregning af sund

aldring) fremfor som i

dag, hvor råderummet

beregnes med udgangs-

punkt i et uændret realt

offentligt forbrug.

rie helt uden sund ald-

ring anslås at overvur-

dere det demografisk be-

tingede udgiftspres. Der

henvises i øvrigt til lov-

forslaget, hvor det er be-

mærket, at Finansmini-

steren kan bestemme

den nærmere metode for

opgørelsen af væksten i

det demografiske træk.

2) Velfærdsloven ændrer

ikke ved, at den offent-

lige forbrugsvækst prio-

riteres som led i økono-

miaftalerne med kom-

muner og regioner samt

i finansloven.

3) Den offentlige for-

brugsvækst udmøntes

årligt ifm. økonomiafta-

lerne med kommuner og

regioner og finanslov-

forslaget.

4) Af hensynet til fuld

transparens og en så ret-

visende mellemfristede

fremskrivning som mu-

ligt, offentliggøres det

fulde finanspolitiske rå-

derum fortsat.

5) Lovforslaget vedrører

ikke Finansministeriets

6) FH bemærker, at man mellemfristede frem-

bør tage højde for, at der skrivninger.

er udgiftsområder i den

offentlige sektor, som er 6) Beregningen af det

underlagt et stort ud-

demografiske træk blev

giftspres, som kan for-

senest opdateret i for-

vride beregningen af det bindelse med den mel-

demografiske træk, ek-

lemfristede fremskriv-

sempelvis sundhedssek- ning i august 2021, hvor

toren.

at der i beregningen bl.a.

indgår en korrektion for

L 57 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra finansministeren

Side 17 af 18

7) FH anbefaler, at Fi-

nansministeriet fremlæg-

ger en grundig beskri-

velse af metode og be-

regningsgrundlaget i den

nuværende metode in-

den loven vedtages.

8) FH foreslår, at der fo-

retages en evaluering af

metoden til beregning af

det demografiske træk

efter en nærmere be-

stemt årrække, eksem-

pelvis fire år. Her skal

det bl.a. undersøges om

det vil være hensigts-

mæssigt om opfyldelse

af loven beregnes over

en flerårig periode frem

for hvert år.

udgifter relateret til co-

vid-19. Der henvises i

øvrigt til lovforslaget,

hvor det er bemærket, at

Finansministeren kan

bestemme den nærmere

metode for opgørelsen

af væksten i det demo-

grafiske træk.

7) Der henvises til lov-

forslaget, hvor det er be-

mærket, at Finansmini-

steren offentliggør den

anvendte metode på mi-

nisteriets hjemmeside

8) Der henvises til lov-

forslaget, hvor det er be-

mærket, at Finansmini-

steren kan bestemme

9) Ved offentliggørelsen den nærmere metode for

opgørelsen af væksten i

af realvæksten i det of-

det demografiske træk

fentlige forbrug i Øko-

nomisk Redegørelse bør samt at Finansministeren

der underopdeles på sek- offentliggør den an-

torer og udgiftsområder. vendte metode på mini-

steriets hjemmeside.

10) Det foreslås i lov-

9) Der udarbejdes et

forslaget, at skønnet

samlet skøn for den of-

over realvæksten i det

offentlige forbrug sker i fentlige forbrugsvækst,

august, dvs. før finanslo- som ikke kan underop-

deles på sektorer, ser-

ven er vedtaget. Som

viceområder og instituti-

lovforslaget er nu, kan

oner.

det ikke udelukkes, at

der i forbindelse med fi-

nanslovsforhandlingerne 10) Det fremgår af be-

mærkningerne til §2 stk.

gennemføres besparel-

ser, der indebærer at re- 1, at for så vidt angår

alvæksten i det offentlige nye tiltag, som finansmi-

forbrug ikke lever op til nisteren fremsætter på

lovforslagets krav om, at regeringens vegne efter

realvæksten i det offent- august måned, finder be-

stemmelsen anvendelse

lige forbrug som mini-

på den måde, at disse

mum skal modsvare

væksten i det demografi- forudsættes ikke isoleret

L 57 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra finansministeren

Side 18 af 18

ske træk. Der bør i lov-

forslaget tages højde for

denne situation og inde-

holde en mekanisme, der

medfører, at situationen

ikke kan opstå.

11) FH mener, at lov-

forslaget med fordel kan

indeholde en præcisering

af den foreslåede undta-

gelsesklausul i loven.

Det vil være relevant at

få præciseret i lovens be-

mærkninger, hvad der

konkret menes med al-

vorlige økonomiske til-

bageslag og begivenhe-

der uden for statens

kontrol. Derudover skal

det præciseres, om und-

tagelsen skal begrundes i

exceptionelle forhold i

det indeværende finansår

eller det kommende fi-

nansår eller begge dele.

set at reducere realvæk-

sten i det offentlige for-

brug for det kommende

finansår således, at

denne ikke længere

modsvarer væksten i det

demografiske træk.

11) Der henvises til lov-

forslagets bemærkninger,

der angiver, at undtagel-

sesklausulen kan finde

anvendelse ved exceptio-

nelle omstændigheder,

som har væsentlige kon-

sekvenser for tilrettelæg-

gelsen af finanspolitik-

ken og for forbrugsvæk-

sten i det kommende fi-

nansår.