Det næste punkt på dagsordenen er:

29) 3. behandling af lovforslag nr. L 56:

Forslag til lov om indfødsrets meddelelse.

Af udlændinge- og integrationsministeren (Mattias Tesfaye).

(Fremsættelse 28.10.2021. 1. behandling 09.11.2021. Betænkning 09.12.2021. 2. behandling 16.12.2021. Lovforslaget optrykt efter 2. behandling).

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Ønsker nogen at udtale sig? Det gør hr. Marcus Knuth, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Mange tak, formand. Jeg er rigtig ærgerlig over at stå her i dag. Jeg ved også, at det har været en lang dag, så jeg skal prøve at gøre det så kort, som jeg kan. Det bliver nok svært at gøre det ultrakort, for vi står i den her fuldstændig absurde situation, at udlændinge- og integrationsministeren ikke vil svare på Folketingets mest basale spørgsmål om, hvad det er for nogle ansøgere, vi er ved at tildele dansk statsborgerskab her om lidt. Ministeren vil heller ikke oversende ansøgernes sager til Indfødsretsudvalget, når vi beder om det.

Det er efter min opfattelse fuldstændig uhørt, også set i et historisk perspektiv, og et grundlæggende brud på den måde, vi har tildelt dansk statsborgerskab på de sidste 170 år. Det er ifølge grundloven vel at mærke Folketinget, der tildeler dansk statsborgerskab, og ikke udlændinge- og integrationsministeren. Det har vi bare lidt svært ved her i Folketinget, hvis det er sådan, at ministeren ikke vil arbejde med Indfødsretsudvalget. Jeg vil komme med et eksempel bare lige for at vise, hvor absurd situationen er: Jeg har sågar spurgt ministeren, om der er personer på det her lovforslag, som vi skal stemme her om lidt, der tidligere har været til fare for Danmarks sikkerhed. Selv det vil ministeren ikke svare på.

Derudover har vi jo altså en rigtig god aftale, synes vi selv, fra april måned med bl.a. Socialdemokratiet, hvor vi lavede en ny aftale om statsborgerskab. I den aftale står der klokkeklart: »Tildeling af dansk statsborgerskab er ikke en ret.« Altså, bare fordi man lever op til cirkulæret, har man ikke ret til statsborgerskab. Men når det er sådan, at ministeren ikke vil oversende en eneste sag til udvalget, så bliver det jo en ret, og dermed bryder Socialdemokratiet med den aftale, de selv er gået med i.

I vores aftale står der også, at en ansøger – og nu citerer jeg – »ikke har begået kriminalitet«. Uden at gå i detaljer af hensyn til de personer, der er på lovforslaget, vil jeg bare sige overordnet, at der er folk, der har domme for tyveri, domme for hæleri, domme for butikstyveri – dem er der rigtig mange af, det er åbenbart blevet populært – domme for ulovligt arbejde, domme for ulovligt ophold og narkodomme. Listen er rigtig, rigtig lang med bøder op til over 350.000 kr. Det er altså domme under fængselsniveau, men der er vel at mærke nogle gange op til fem domme på den samme person. Det synes vi fra konservativ side ikke lever op til ordlyden i vores aftale om, at man – citat – »ikke har begået kriminalitet«.

Alligevel har vi i et forsøg på at arbejde med udvalget og Folketinget fra vores side sagt, at hvis vi i udvalget i fortrolighed kan stemme nej til dem, som vi ikke ønsker skal have dansk statsborgerskab, så vil vi faktisk gerne stemme grønt til lovforslaget her i Folketingssalen. Selv det vil ministeren ikke tillade; han blokerer for at få bare en enkelt sag oversendt til Indfødsretsudvalget.

Derfor vælger vi i dag igen at stemme gult, og det er oprigtigt med et tungt hjerte, for langt størstedelen af de mennesker, der er på det her lovforslag, vil vi hjertens gerne tildele dansk statsborgerskab. Det er folk fra rundtom i verden, der er kommet hertil, har taget Danmark til sig, har taget vores værdier til sig og ofte også har en dansk kæreste eller en dansk ægtefælle. Til jer siger vi klokkeklart: Ja, I skal have dansk statsborgerskab. Men så er der jo bl.a. de kriminelle her på lovforslaget, altså dem, jeg nævnte før. De har ikke taget danske værdier til sig. Dem vil vi ikke tildele dansk statsborgerskab. Til dem siger vi nej. Men lige præcis den afstemning, som vi jo gerne ville have haft enkeltvis i Indfødsretsudvalget, blokerer ministeren for, og derfor ser vi desværre ingen anden udvej end at stemme gult nu her i Folketinget.

Så vil jeg lige slutte af med en tak til mine kollegaer i blå blok, især Morten , Marie Krarup og Mette Thiesen. Tak for opbakningen i de mange samråd og i forespørgselsdebatter og andet, som vi har haft med ministeren. Vi partier ser ikke ens på, hvem der skal have dansk statsborgerskab, men det, vi blå partier ser ens på, er, at der skal være gennemsigtighed i udvalget, og det har vi blå partier haft et fantastisk samarbejde om. Så jeg ved, at den dag, hvor der igen kommer et blåt flertal, så vil der rent faktisk være gennemsigtighed i udvalget, i forhold til at ministeren vil svare på de spørgsmål, som Indfødsretsudvalget ønsker svar på. Så vil jeg slutte af med at opfordre ministeren til at lade det samme ske i forbindelse med det næstkommende forslag om indfødsret i 2022 ved at ændre kurs og rent faktisk begynde at arbejde med udvalget i stedet for at arbejde mod udvalget. Tak.

Tak til ordføreren. Den korrekte tiltale ville have været »hr. Morten Dahlin«, tror jeg.

Der er ikke nogen korte bemærkninger. Jo, undskyld, der er korte bemærkninger. Undskyld, de var simpelt hen ikke kommet ind her. Der er flere korte bemærkninger, og den første er fra hr. Christian Juhl. Værsgo.

Det mente jeg nok. Jeg vil bare godt spørge: Hvis Socialdemokratiet bryder sådan en aftale, vil de borgerlige så ikke opsige den, sådan at den bliver fjernet?

Værsgo til ordføreren.

Det er sådan set et godt spørgsmål. Det har vi ikke taget stilling til, men vi har i hvert fald taget stilling til, at vi ikke stemmer grønt til det her lovforslag, eftersom vi helt grundlæggende bliver blokeret i udvalget i forhold til at stemme nej. Jeg har talt med ministre helt tilbage fra 1980'erne, og de siger, at de aldrig nogen sinde før har hørt om en minister, der ikke vil arbejde med Indfødsretsudvalget. Altså, det er Folketinget, der gennem Indfødsretsudvalget tildeler dansk statsborgerskab, men hvis vi ikke kan få de mest basale oplysninger, bliver vi jo tvunget til at lovgive i blinde. Og alle jer, der stemmer grønt lige om lidt, kommer jo til at lovgive i blinde, for jeres partifæller i Indfødsretsudvalget har ikke kunnet få svar på de spørgsmål, som udvalget har stillet. Det synes jeg bare er en meget trist situation – og i hvert fald en situation, der ikke er i den ånd, som grundloven er skrevet i.

Hr. Christian Juhl, en kort bemærkning mere.

Nej, for jeg forstår, at det kan de ikke finde ud af i den borgerlige blok, og det må de selv rode med.

Næste korte bemærkning er fra hr. Lars Aslan Rasmussen.

Hr. Marcus Knuth siger, at der er nogle, man gerne vil se. Kan ordføreren ikke bekræfte, at dem, der står på det her lovforslag, har opfyldt samtlige betingelser? Nu står hr. Marcus Knuth og sår tvivl om, om de skal tages af. Kan ordføreren, som kommer fra et parti, der har haft regeringsansvaret, og som jeg tænker gerne vil have det på et tidspunkt, ikke se problemet retssikkerhedsmæssigt i, at de opfylder betingelserne og står på lovforslaget, og så skal hr. Marcus Knuth så pille nogle af dem ud, som faktisk har opfyldt betingelserne, uanset om man er enig eller uenig i reglerne?

Værsgo, ordføreren.

Med al respekt og uden at gå i detaljer med, hvad der foregår i fortrolighed i udvalget, vil jeg sige, at ordførerens eget parti jo selv har stemt for og imod mange af de sager, der kommer i udvalget. Men når vi beder om at få f.eks. dem, som er dømt for kriminalitet, over – bl.a. fordi vi i den aftale, som Socialdemokratiet selv er gået med til, har skrevet, at tildeling af dansk statsborgerskab ikke er en ret, med udgangspunkt i at det er Folketinget, der lovgiver – når vi ikke kan få de sager at se, og når vi ikke engang kan få at vide, om der er nogen, der har været til fare for Danmarks sikkerhed, så er det da et klokkeklart brud på den aftale, og så har jeg da har svært ved at sidde og trykke på den grønne knap, når ministeren ikke engang vil sige til mig, om nogen og i givet fald hvor mange der tidligere har været til fare for Danmarks sikkerhed.

Værsgo, spørgeren.

De sager, vi har i udvalget, hvor der er noget fortrolighed og også nogle ting, jeg ikke kan sige her, er jo nogle dispensationssager. Her snakker vi om folk, som har opfyldt alle betingelserne, og som står på et lovforslag. Var det sådan under den tidligere regering, at der var partier, som bad om at få de her sager væk? For så er det en helt ny procedure. Hr. Marcus Knuth har selv været med til at skrive under på de her regler og har haft rigtig mange møder med ministeren og bryder nu en aftale, selv om folk, som grundlæggende har ret til det, uanset om ordføreren kan lide det eller ej, rent faktisk har opfyldt betingelserne og står på et lovforslag.

Værsgo.

Men det er jo det helt centrale her. Det er hele spørgsmålet, om det er en ret til at få dansk statsborgerskab, og det er jo det, det ikke er. Det er sågar det, som Socialdemokratiet er gået med til at skrive i den her indfødsretsaftale. Det er ikke en ret, fordi det er det her Folketing, der lovgiver, og der er jo ikke to lovforslag, der er ens. Det er jo en liste af ansøgere. Hvis alle på listen er dybt kriminelle, kan Folketinget da godt sige nej til det den ene gang, og hvis det næste lovforslag et halvt år senere indeholder folk, der opfører sig pænt og har taget Danmark til sig, så kan man sige ja. Det tager vi fra lovforslag til lovforslag, men det kan vi jo ikke, når det er sådan, at ministeren ikke vil svare på vores mest basale spørgsmål.

Tak. Den næste korte bemærkning er til hr. Sikandar Siddique. Værsgo.

Tak til formanden, og tak til den konservative ordfører. Det er et tilfælde, at det her punkt kommer på dagsordenen, efter at vi netop lige har diskuteret demokrati, valgbarhed og uværdighed. Kan ordføreren oprigtigt talt ikke se problemet i, at man, fordi man vil ind at detailstyre helt konkret, lige siger til en masse mennesker, der lige nu har knoklet – undskyld – et vist sted ud af bukserne for at opnå statsborgerskab, at det kan de ikke få, fordi vi vil ind at detailstyre? Man siger: Vi vil vide, præcis hvem I er og hvordan I er, og det vil vi, selv om I har opfyldt alle kravene, og fordi vi ikke kan få det at vide, må I ikke få et dansk statsborgerskab. Det er i hvert fald det signal, vi sender. Er det ikke problematisk i en retsstat og i et retssamfund?

Værsgo, ordføreren.

Nej, tværtimod. Altså, vi har en grundlov, der siger, at det er Folketinget, der tildeler statsborgerskab ved lov, og den måde, det foregik på, inden der kom tusindvis af mennesker hvert halve år, var, at man i Indfødsretsudvalget, hvor Grundtvig vel at mærke var den første formand, kaldte folk ind til en samtale og derefter vurderede, hvem der skulle have dansk statsborgerskab, og hvem der ikke skulle. Nu er det jo bare blevet sådan et bunkebryllup med tusindvis af mennesker, så vi fra vores side, hos Det Konservative Folkeparti, i hvert fald som første skridt sætter fokus på, hvem der har begået alvorlig kriminalitet. Hvis det er sådan, at folk har begået alvorlig kriminalitet, vil vi da som minimum kunne votere om det i udvalget. Der er det ironiske her jo, at der vil vi blå partier sandsynligvis blive stemt ned, fordi der vil være et rødt flertal for, at folk skal have statsborgerskab alligevel. Men selv den proces vil ministeren ikke engang tillade, og det er jo det, der er så dybt udemokratisk her.

Værsgo til spørgeren.

Bunkebryllup og bunkebryllup ved jeg nu ikke, men udvalget er i hvert fald blevet til et sted, hvor politikere nu siger, at hvis du f.eks. er fra et muslimsk land, ligesom fru Marie Krarup har sagt i et interview, vil jeg ikke give dig dansk statsborgerskab. Det er et faktum i hvert fald. Om det er bunkebryllup eller ej, ved jeg ikke, men faktum er, at det i dag er blevet sådan, at hvis man skal have dansk statsborgerskab, sidder der politikere og siger: Jeg kan ikke lide den baggrund, du har, eller jeg kan ikke lide den religion, du har, og derfor har jeg egentlig ikke lyst til, at du skal have dansk statsborgerskab. Det er da et problem.

Værsgo til ordføreren.

Jeg ved helt ærligt ikke, hvad jeg skal svare på det spørgsmål. Altså, vi står i et Folketing, hvor vi alle sammen har forskellige synspunkter. Frie Grønne vil, så vidt jeg ved, tildele dansk statsborgerskab til alle – alle, der bare er født i Danmark. Det er vi mange, der er uenige i. Fra vores side, fra Konservatives side, går vi rigtig meget op i, at man ikke skal have begået kriminalitet, at man skal tale rigtig godt dansk, at man skal have bestået danskprøve 3, og at man skal have haft et arbejde. Så ja, selvfølgelig har alle partier herinde da forskellige synspunkter. Det er der ikke noget udemokratisk i.

Tak. Den næste korte bemærkning er fra fru Kirsten Normann Andersen. Værsgo.

Tak for det. I forlængelse af hr. Lars Aslan Rasmussens spørgsmål har jeg bare brug for, at ordføreren bekræfter, at de mennesker, der står på det her lovforslag lige nu, enten opfylder betingelserne i den lovgivning, som er gældende lige nu, eller er blevet godkendt af det udvalg, som kan give dispensationer – altså på helt demokratisk vis. Så det, ordføreren beder om, er, at alle ansøgere skal godkendes enkeltvis i Folketinget. Eller kunne det i stedet for give mening, at ordføreren foreslog, at loven blev ændret, sådan at man kunne stemme for lovforslaget? Altså, at påstå, at man i Folketinget skal have indsigt i hver enkelt ansøgers sag, er simpelt hen langt ude.

Så er det i virkeligheden ikke et spørgsmål om, at ordføreren skal bede om at få lavet loven om, hvis man er utilfreds med loven? Men rent faktisk opfylder samtlige, der står på lovforslaget i dag, de betingelser, der gælder i lovgivningen, eller er godkendt af udvalget.

Tak. Værsgo.

Men det er jo det, der er det helt centrale her: Det er jo ikke en lov, det er et cirkulære. Det er et cirkulære, som indikerer, hvem der kan søge, og derefter er det det her Folketing, der vedtager et lovforslag om, hvem der får det danske statsborgerskab, og først dér er det en lov. Indtil da er det altså det her Folketing, der gennem Indfødsretsudvalget har mulighed for at kigge på de enkelte sager. Og vi laver netop en aftale, hvor der står, at det ikke er en ret, og at Indfødsretsudvalget, som de har kunnet de sidste 170 år, kan bede ministeren om at sende en sag over, eller, da det var en blå regering, stille spørgsmål – og de røde partier stillede rigtig, rigtig mange spørgsmål, og de blev mig bekendt alle sammen besvaret. Men nu, hvor det er Mattias Tesfaye, der er minister, får vi bare at vide, at han ikke ønsker at besvare spørgsmålene, fordi der ligger et nyt cirkulære. Det har mig bekendt aldrig været tilfældet før, og det er jo det, der er så fuldstændig grotesk ved det her – at Folketinget bliver tvunget til at lovgive uden at kunne gøre det på et oplyst grundlag.

Værsgo til spørgeren.

Men der er ikke noget nyt i den måde at sagsbehandle på. Der er nogle mennesker, der jævnfør loven opfylder betingelserne for at blive optaget på det her lovforslag, og hvis ordføreren er utilfreds med de vilkår, der gælder for at blive optaget på lovforslaget, må han jo fremsætte et ændringslovforslag, sådan at loven bliver ændret i forhold til det, hvis det er det, der er gældende.

Men de mennesker, der står på det her lovforslag, opfylder betingelserne, sådan som loven er i dag, og er i deres fulde ret til at forvente, at vi her i Folketinget nu stemmer ja til det her lovforslag. Gør det sig ikke gældende?

Værsgo.

Nej, de er på ingen måde i deres fulde ret til at blive tildelt dansk statsborgerskab. Det er noget, vi her i Folketinget bestemmer. Og indtil et flertal har trykket på den grønne knap, har man overhovedet ikke på nogen måde ret til dansk statsborgerskab. Og hvis et flertal i det her Folketing mener, at der er nogle, der f.eks. har fået dom på dom på dom lige under fængselsniveau, hvilket er tilfældet her, og som ikke fortjener det danske statsborgerskab, så er det ikke deres ret at få det. Der tager spørgeren et hundrede procent fejl.

Tak til den konservative ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger. Jeg kan se, at den radikale ordfører, fru Susan Kronborg, har bedt om ordet. Der skal lige sprittes af. Værsgo.

Tak for ordet, formand. Jeg vil først lige sige tillykke til alle de kvinder, mænd og børn, som har opfyldt alle de svære krav og nu er kommet på lovforslaget.

Det fremgår af den nye indfødsretsaftale indgået med Venstre, Konservative og Liberal Alliance, at:

»Regeringen forpligter sig med aftalen til i fremtidige lovforslag om indfødsrets meddelelse på baggrund af ansøgernes statsborgerskab at anføre ansøgerne i områdegrupperne nordiske lande, andre vestlige lande, MENAP-lande samt Tyrkiet og andre ikke-vestlige lande.«

Nærværende lovforslag, som vi her skal stemme om lige om lidt, indeholder således særskilte afsnit med oplysninger om statsborgerskabsområder – og bemærk, at Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige ikke er med i aftalen. Med aftalen er regeringen og de udlændingepolitiske støttepartier, Konservative, Venstre og Liberal Alliance, dermed på egen hånd gået ind i Nye Borgerlige og Dansk Folkepartis italesættelse af det fuldtonede hysteri. Det er i disse dage, at vi i forløbet taber os selv som retsstat.

Radikale Venstre er rystet over indfødsretsaftalens hjemmel til opdeling i muslimske og ikkemuslimske lande. Støttepartiernes holdning, altså V, K, LA, DF samt Nye Borgerlige, er logisk, i forhold til at flertallet i Folketinget betragter tildeling af statsborgerskab som en gaveuddeling og ikke ønsker at fastsætte en lov med objektive kriterier bortset fra visse erklæringsordninger for nordiske statsborgere. Men Radikale tager altså afstand fra det her gavegivningssynspunkt.

Radikale mener ikke, at Folketinget kan give afslag til ansøgere, som i øvrigt kan godkendes i henhold til aftale og cirkulære. Radikale Venstre har således det standpunkt, at vi er imod politikerudvalget, hvor der ikke foregår en retlig subsumtion. Det gør der så heller ikke i Indfødsretskontoret. Men det ville jo så være muligt, hvis vi rent faktisk havde en lov og ikke en aftale om det. Radikale mener, at det er et problem for vores retssamfund, at vi har et Indfødsretsudvalg, hvor politikere stemmer ud fra egne subjektive vurderinger. Jeg kunne eksempelvis stemme imod alle, der hedder Kurt eller Karen, eller imod alle, der kommer fra England, uden at de nogen sinde ville få en begrundelse af udvalget.

Radikale kan ikke advare nok imod behandlingen i Indfødsretsudvalget. Vi skal tværtimod derhen, hvor vi får en retssikkerhed, ved at man, når man lever op til kriterierne, får dansk statsborgerskab. Vi skal væk fra, at det er politikerne, der efter forgodtbefindende sidder og siger ja eller nej i et udvalg. Vi ønsker en udvidelse af erklæringsordningerne. Vi ønsker f.eks., at alle handicapsager udelukkende bliver sagsbehandlet af embedsmænd, så handicapkonventionen bliver fulgt. Vi ønsker, at alle statsløsesager udelukkende bliver sagsbehandlet af embedsmænd, så statsløsekonventionen bliver fulgt. Vi ønsker, at alle sager udelukkende bliver sagsbehandlet af embedsmænd, så der ikke bliver stemt nej til alle, der kommer fra muslimske lande.

Men tillykke til dem, som rent faktisk med dette lovforslag får et statsborgerskab, fordi de er godkendt i henhold til aftalen.

Så skal jeg helt afslutningsvis sige, at der har været to ændringsforslag, som var stillet af regeringen. De ændringsforslag stemte vi Radikale og også SF og Enhedslistens imod i forbindelse med andenbehandlingen. Vores begrundelse for at stemme imod kan jeg desværre ikke dele med jer, fordi det er fortrolige oplysninger, men jeg kan løfte lidt af sløret ved at sige, at vi ikke ønsker at medvirke til, at statsløsekonventionen bliver brudt.

Jeg vil også lige hejse flaget for et kæmpeproblem, der er i, at de her ændringsforslag ikke kom til afstemning i Folketinget. Hvis de var kommet til afstemning, ville det også være blevet afsløret, at der rent faktisk er nogle af de partier, som ikke er repræsenteret i Indfødsretsudvalget, som så ville have været i den situation, at de måtte stemme uden at kende begrundelsen for, de stemte, som de gjorde. Tak for ordet.

Tak til den radikale ordfører. Der er enkelte korte bemærkninger, og den første er fra fru Pernille Vermund. Værsgo.

Tak. Jeg skal bare lige høre noget. Det, som ordføreren plæderer for her, altså at det er embedsværket og ikke politikerne, der skal vedtage, hvem der skal have statsborgerskab, er jo en ændring af grundloven. Altså, ifølge grundloven er det os herinde, der ved lov vedtager hver enkelt statsborgerskab.

Så puljer vi dem så i dag, fordi der er så ufattelig mange, som man synes skal have statsborgerskab – det gør vi ikke i Nye Borgerlige – men er det virkelig rigtigt, at Radikale Venstre ønsker at ændre grundloven, så det ikke længere er de folkevalgte politikere, men at det er embedsværket, der tildeler statsborgerskab?

Værsgo til ordføreren.

Mange tak. Det er sådan, hvis man kigger på grundlovens § 44, at den siger, at et statsborgerskab kun kan gives ved lov. Parallelt fremgår det af grundlovens § 43, at en skat kun kan pålægges ved lov. Det betyder, at de to områder har den samme systematik, fordi der er det samme hensyn bag. Det vil sige, at man har tænkt det sådan, at lige netop de her to områder er problematiske, hvis det er sådan, at man fastlægger et såkaldt frit skøn. Der kan jeg så oplyse, at der er noget, der hedder en retlig subsumption, at der er noget, der hedder et skøn, og at der er noget, der hedder et frit skøn.

Et frit skøn vil være, hvis man lægger alle sagerne ind i et udvalg, lukker døren, og at det, når sagerne bliver behandlet, så betyder, at det ikke vil være muligt bagefter at få at vide, hvordan sagerne er blevet afgjort. Og det er det, der er problemet i grundlovens § 44 og 43.

Tak. Værsgo til spørgeren.

Undskyld, men nu er jeg simpelt hen forvirret på et højere plan, og nej, det er ikke kun, fordi jeg er kvinde og blond. Men prøv at høre her, hvis man plæderer for, at det er embedsværket, der skal træffe afgørelse om statsborgerskab, så siger man direkte, at man er imod den paragraf i grundloven, som i dag definerer, at det er Folketingets medlemmer, der tildeler statsborgerskab ved lov.

Så kan ordføreren ikke bare sådan helt kort svare på, om ordførerens parti og ordføreren bakker op om, at det er Folketingets medlemmer, der vedtager statsborgerskab eller tildeler statsborgerskab ved lov, eller om ordføreren mener det, som ordføreren sagde i sin ordførertale, nemlig at det her skal ske ved embedsværket?

Tak. Værsgo til ordføreren.

Forbuddet mod det frie skøn er både på skatteområdet, og det er på statsborgerskabsområdet, og det er nemlig, fordi man ikke har ønsket, at kongen i sin tid gav statsborgerskab til sine venner og afslog statsborgerskab til sine fjender. Det samme gælder med hensyn til skatteområdet, altså at kongen ikke måtte pålægge skat til dem, som han ikke kunne lide, og give skattefradrag til dem, som han godt kunne lide, og det betyder jo så rent faktisk, at vi på skatteområdet laver lovgivning, hvor det ud fra objektive kriterier kan vurderes, om man er berettiget til et fradrag eller man er skattepligtig. Man ville jo aldrig nogen sinde på skatteområdet gøre det sådan, at man lavede en aftale eller et cirkulære og så sætter Mærsk, LEGO og Grundfos op på et lovforslag ...

Tak. Der er flere korte bemærkninger, og den første er fra hr. Rasmus Jarlov. Værsgo.

Det er selvfølgelig rigtig trist at høre, at Radikale Venstre er imod grundloven, som klart siger, at Folketinget bestemmer, hvem der skal have statsborgerskab i Danmark, og at Folketinget har ret til at afvise dem, som man ikke mener skal have statsborgerskab i Danmark, fuldstændig ligesom Folketinget ønsker at gøre det.

Men anerkender Radikale Venstre, at det er sådan, reglerne er, og at Folketinget er i sin gode ret til at stemme nej til hvem som helst, som man måtte ønske at stemme nej til i forhold til at give dem et statsborgerskab?

Værsgo til ordføreren.

Nej, det gør jeg faktisk ikke. Jeg mener, at grundlovens § 43 og 44 begge forbyder et frit skøn, og det vil sige, at det, der foregår i udvalget, rent faktisk ikke er i overensstemmelse med grundloven, hvor man som medlem af udvalget kan sige: Jeg ønsker ikke at give statsborgerskab til dem, der hedder Kurt. Det kunne jeg gøre, ligesom et andet medlem af udvalget rent faktisk er gået offentligt ud med, at vedkommende så helt frit kan stemme imod alle, som man tror er muslimer. Det er det, der er problemet i det frie skøn, altså at det ikke er tilladt ifølge grundlovens § 44.

Værsgo til spørgeren.

Så vi må forstå på Radikale Venstre, at der simpelt hen begås et massivt grundlovsbrud her og har gjort det i 170 år, hvor Folketinget har siddet og stemt om, hvem der skal have et statsborgerskab. Det er jo en virkelig alvorlig sag. Agter De Radikale at rejse den sag ved Menneskerettighedsdomstolen eller et andet sted eller afholde en folkeafstemning eller en grundlovsændring, eller kommer der en rigsretssag? Eller hvordan har Radikale tænkt sig at reagere på det her voldsomme grundlovsbrud, som har fundet sted i så mange år?

Værsgo til ordføreren.

Man kan jo sige det sådan, at regeringen har sat sig imellem to stole, så de prøver at holde fast i, at de ikke vil give sagerne til Konservative. Så regeringen har sat sig imellem den stol, hvor man laver en rigtig lovgivning og en rigtig sagsbehandling og en rigtig retlig subsumption, og man så samtidig holder fast i, at man lader, ligesom om det er et gavegivningssynspunkt. Alligevel ønsker regeringen jo ikke at gå hele vejen. De ønsker jo ikke at give sagerne til Konservative, og det er der, det illustrerer meget, meget fint, at der er en misforståelse hos Konservative.

Tak. Den næste korte bemærkning er til hr. Morten Messerschmidt. Værsgo.

Jeg vil gerne takke ordføreren for den fine indføring, både i den retlige subsumption, i skønsbegrebet og ovenikøbet i de majestætslige prærogativer, men jeg må jo sige, at de fine redegørelser ikke rigtig besvarer det spørgsmål, som fru Pernille Vermund stillede. Vi er jo sådan set ikke så interesserede i at høre fru Susan Kronborgs overvejelser om den statsforfatningsretlige historie og skønnets oprindelse osv., men mere Radikale Venstres position i forhold til, hvordan der skal tildeles indfødsret, og det, vi hørte fru Susan Kronborg sige, var, at det skal tildeles ud fra objektive kriterier, altså at det er nogle generelle kriterier, og hvis de opfyldes af ansøgeren, får man automatisk indfødsret. Det er sådan, det må forstås, og derfor må vi jo gentage det spørgsmål, som fru Pernille Vermund stillede:

Ønsker Radikale Venstre en ændring af grundloven, således at det altså ikke længere er et frit skøn eller en fri afgørelse i Folketinget, men objektive kriterier, hvor Folketinget ikke kan gøre fra eller til i forhold til tildelingen af indfødsret?

Værsgo.

Det er jo et meget, meget interessant spørgsmål, som egentlig ikke rigtig har så meget med sagen at gøre. For grundlovens § 43 og 44 er fuldstændig ens, og det er jo heller ikke sådan, at hr. Morten Messerschmidt mener, at grundlovens § 43 skal ændres. Det har hr. Morten Messerschmidt vel ingen planer om.

Værsgo til spørgeren.

[Lydudfald] ... hvor mange gange man kan få det samme spørgsmål uden at svare på det, og jeg kan sige, at jeg allerede har fået svaret fra ordførerens sidekammerat her, og jeg kan også løfte sløret for, at jeg nok tror, at svaret er ja. Det kunne så være, at det gør det lettere for ordføreren at svare, når jeg nu for sjette eller ottende gang stiller spørgsmålet, altså om det betyder, at Radikale Venstre ønsker at sætte den grundlovshævdede ret for Folketinget til at tildele indfødsret til udlændinge ud af kraft, således at det er en embedsmand, som ordføreren også sagde før, en retlig subsumption, altså nogle objektive kriterier, og at Folketingets holdning, hvis man opfylder dem, så er ligegyldig. Er det Radikales position?

Værsgo til ordføreren.

Altså, der er stillet rigtig, rigtig mange spørgsmål, som jeg virkelig gerne ville svare på. Det, jeg kan sige, er, at der ikke er nogen forskel på den måde, som §§ 43 og 44 skal forstås på. Som det er nu, er der en aftale med objektive kriterier. Det, vi ønsker, er en lov i stedet for. Samtidig siger regeringen, at vi har en aftale, og i aftalen er der objektive kriterier, imens Konservative og Venstre måske også siger, at det her er gavegivning, og at det er lige meget med kriterierne.

Tak. Den næste spørger er hr. Sikandar Siddique. Værsgo.

Tak til ordføreren for et godt indlæg. Jeg vil sige, at jeg ikke kendte til den argumentation, som ordføreren lige er kommet med, og jeg synes, at det er værd at kigge på, om der i virkeligheden er et eller andet, vi kan gøre anderledes. Det er et problem, at der er et politisk udvalg, som siger: Vi kan ikke lide de her bestemte mennesker og deres baggrund, så vi vil ikke give dem et dansk statsborgerskab. Det er et kæmpeproblem, faktisk så stort et problem, at det burde få Folketingets medlemmer op af stolene og sige: Hvad i alverden – diskriminerer vi på baggrund af folks religion eller hudfarve osv.? Det er da et kæmpeproblem. Så jeg vil bare lige stemple ind og sige, at hvis den her praksis kræver en grundlovsændring, vil Frie Grønne gerne have den grundlovsændring; ligesom vi gerne vil give naturen rettigheder i grundloven – det kræver også en grundlovsændring; ligesom vi ønsker en forfatningsdomstol – det kræver også en grundlovsændring. Så jeg vil bare gerne sige tak for et godt indlæg.

Værsgo til ordføreren.

Mange tak, hr. Sikandar Siddique. Jeg kan jo også tilføje til den her meget interessante diskussion, at vi jo også på et tidspunkt drøftede, om det var Mogens Glistrup, som rent faktisk havde fundet på, at sagerne skulle behandles i Indfødsretsudvalget. I hvert fald tænker jeg, at der skal ryddes rigtig, rigtig meget op på det her område, men vi kan i hvert fald begynde med at tage alle sagerne ud af Indfødsretsudvalget, sådan at folk ikke kan stemme nej til Karen og Kurt, men at sagerne bliver behandlet efter objektive kriterier. Så jeg tænker i hvert fald: Lad os lave det om, som Mogens Glistrup kom og rodede rundt i herinde. Det er vist på tide, tror jeg.

Tak. Værsgo til spørgeren.

Ja, for jeg synes også, at det er lidt sigende, at de selv samme partier, som ved den sidste sag med behandlingen af B 60 argumenterede for, at man ikke kunne gøre folk uværdige og man ikke kunne stemme for det, går ind for en praksis, hvor man, hver evig eneste gang der er nogle, der skal på den her lov om indfødsrets meddelelse, så vil sidde der og sige: Han må, og han må ikke, og hun må, og hun må ikke. Jeg må sige, at det er i den grad noget hykleri.

Værsgo.

Mange tak for kommentaren. Det er jeg så enig i. Vi bliver simpelt hen nødt til her at se i øjnene, at vi har en kæmpe rodebutik. Altså, vi står herovre og siger, at vi vil have en lov, hvor der er objektive kriterier. I midten står regeringen og siger, at de fastholder, at der er en aftale med objektive kriterier. Og så har vi højrefløjen, som vil have fri leg på spillepladen, hvor det er lige meget, hvad man lægger vægt på – Kurt eller Karen; man kan lægge vægt på navne, man kan lægge vægt på religion, eller man kan lægge vægt på, hvilke lande folk kommer fra.

Tak. Næste korte bemærkning er til hr. Marcus Knuth.

Tak. Jeg havde egentlig ikke tænkt mig at tage ordet igen for ikke at trække det her i langdrag, men når jeg hører ordføreren sige, at den måde, vi lovgiver om statsborgerskab på, er imod grundloven, så er det jo helt væk fra al logik. Altså, grundloven siger, at det er os i Folketinget, der skal lovgive om, hvem der får dansk statsborgerskab, og der er vi altså kun bundet af vores egen overbevisning. Så pludselig at fjerne det fra Folketingssalen og gøre det til en eller anden ret ville jo netop stride imod selveste grundlovens ånd. Så kan ordføreren ikke lige forklare mig, hvordan den proces, vi har haft siden 1849, hvor Indfødsretsudvalget først begyndte at tildele statsborgerskab, bl.a. ved at man tog en samtale med de personer, der ønskede dansk statsborgerskab, kan være imod grundloven?

Værsgo.

Mange tak. Det er en meget, meget interessant diskussion, også i og med at hr. Marcus Knuth jo rent faktisk accepterer, at der er en aftale med objektive kriterier. Så det er jo også lidt af en indrømmelse fra hr. Marcus Knuths side, i og med at man fra Konservatives side ønsker at lave et interview med den enkelte ansøger. Oven i det vil jeg også gerne tilføje, at vi jo har lovregulering. Vi har jo erklæringsordninger for forskellige persongrupper. Så selvfølgelig kan det lade sig gøre at lave en lovgivning på statsborgerskabsområdet.

Værsgo, hr. Marcus Knuth.

Vi synes, det er sund fornuft, at man tager en snak med folk, inden de skal have dansk statsborgerskab, lige så vel som det er sund fornuft at tage en snak med folk, når de er til session for at komme i militæret, eller når de søger et helt almindeligt arbejde. Hvorfor må man ikke gøre det, når folk søger dansk statsborgerskab? Det er jo netop den sunde fornuft, vi mangler i det her.

Den her aftale har vi jo igen og igen sagt ikke er perfekt. Der vil altid være gråzoner. Hvis f.eks. en person har fået 5, 10, 15 domme for alt fra narko til tyveri, der går lige under fængselsniveau, så kan vedkommende jo godt få statsborgerskab i dag. Hvorfor er det, at ordføreren ikke vil lade os i Folketinget kunne have en subjektiv holdning til det?

Værsgo.

Det ville jo simpelt hen betyde, at hvis man tog den fulde konsekvens af den holdning, kunne man jo stemme imod alle, som var muslimer. Det ville også betyde, at man helt parallelt kunne sige, at grundlovens §§ 44 og 43 er totalt enslydende paragraffer, og så ville man jo også kunne sige, at vi kun vil give skattefradrag til dem, som vi har inde til interviewsamtaler, og så kan det godt være, at vi kan lide dem, og hvis vi ikke kan lide dem, så får de ikke noget fradrag.

Den næste korte bemærkning er fra hr. Henrik Dahl.

Hr. Rasmus Jarlov spurgte for lidt siden, om det kunne være rigtigt, at alle de Rigsdage og alle de Folketing, der har været indkaldt siden 1849, har taget fejl af den her bestemmelse i grundloven. Og jeg synes ikke rigtig, at ordføreren svarer på det. Så lad mig prøve at stille det samme spørgsmål på en lidt mere pædagogisk måde: Hvis man kommer ned på en motorvej og den er fyldt med spøgelsesbilister, kunne der så være en anden forklaring på det?

Værsgo.

Ja, det er jo meget, meget interessant. Jeg kan høre, at hr. Henrik Dahl ikke har været med til den høring, der var i Folketinget i 2017, hvor de tanker, jeg gør mig, også er blevet forfægtet af en professor, Jens Vedsted-Hansen. Så det kan godt være, at alle andre er spøgelsesbilister, men om ikke andet er vi så i hvert fald to, der ikke er det. Jeg kan også nævne, at en tidligere professor ved Institut for Menneskerettigheder er inde på noget af det samme – så er vi tre. Oven i det kan jeg tilføje, at vi, selv om hr. Henrik Dahl ikke helt vil indrømme det, rent faktisk har lovgivning på det her område. Vi har jo erklæringsordningerne. Hvordan passer de så ind i hr. Henrik Dahls verdensbillede? Det vil jeg gerne vide.

Hr. Henrik Dahl, værsgo.

Jeg skal bare forstå det rigtigt: Altså, alle Rigsdage og Folketing, der har været valgt siden 1849, er spøgelsesbilister, og ordføreren kører den rigtige vej.

Ordføreren, værsgo.

Mange tak. Så vil jeg da gerne høre, hvordan hr. Henrik Dahl forklarer, at vi har erklæringsordninger. For det må jo så ifølge hr. Henrik Dahls måde at køre på betyde, at det er i strid med grundloven.

Tak. Den næste korte bemærkning kommer fra fru Marie Krarup. Værsgo.

Jeg ville egentlig spørge ordføreren, hvad det er, hun har imod folk, der hedder Kurt – men det vil jeg så alligevel droppe, for vi har faktisk diskuteret de her ting rigtig meget i Indfødsretsudvalget.

Jeg vil i stedet komme med en kommentar om, at jeg synes, det er utrolig godt, at det kun er Radikale Venstre og Frie Grønne, som ønsker at ændre den her ordning grundlæggende, for det er en utrolig god ordning og det er en utrolig ansvarlig ordning, at vi skal tage stilling til hver enkelt ansøger om statsborgerskab. Den burde udvides, og vi burde få mere information om de enkelte ansøgere. Det giver åbenhed om, hvem der søger, og hvad de kan, og det giver åbenhed om, hvad vi mener. Og det kan, så længe der er nogle fornuftige flertal i Folketinget, sikre, at den danske nation ikke bliver overrendt og ødelagt, sådan som tilfældet jo ville være, hvis Radikale Venstre kunne få sin holdning igennem, for så ville alle i hele Afrika have ret til at få dansk statsborgerskab.

Tak. Værsgo til ordføreren.

Mange tak for spørgsmålet. Det er jo rigtig, rigtig interessant, og man kan også se, hvordan den måde, vi agerer på med hensyn til statsborgerskab, giver nogle kæmpe udfordringer, fordi der ikke er nogen logik. Når man sætter tingene på spidsen, hvad jeg egentlig er meget, meget glad for at både DF og Konservative gør, er der jo ingen tvivl om, at når vi laver en aftaleregulering og siger, at det ikke er objektive kriterier, og at et statsborgerskab er en gave, så bliver man også bare nødt til helt logisk set at give både DF og Konservative ret i, at regeringen jo rent faktisk burde give både DF og Konservative alle sagerne i hånden, så de kunne sidde og læse dem igennem. Konservative og DF burde også med den logik, som bliver lagt for dagen her, have ret til at tage alle de ansøgere, som er godkendt og står på lovforslaget, af lovforslaget igen.

Tak. Værsgo til fru Marie Krarup.

Det er lige præcis den ordning, som Dansk Folkeparti hele tiden har ønsket: at vi lige præcis skal tage stilling til hver enkelt person særskilt og få mange flere oplysninger om hver enkelt person. Til gengæld skal der være meget færre, der får statsborgerskab, og det skal aldrig nogen sinde være en rettighed, for vi kan ikke have, at hele Afrika og hele Asien har ret til at komme til Danmark på De Radikales betingelser. Så kan vi lige så godt ophæve nationen Danmark med det første. Det har De Radikale forsøgt. Der er blevet ført en politik, som er gået i den retning. Det er gudskelov ved at blive stoppet.

Værsgo til ordføreren.

Mange tak for spørgsmålet. Altså, Radikale har jo et meget beskedent krav, nemlig at vi i stedet for den her aftale med de objektive kriterier – og det må alle i den her sal jo indrømme at der er, selv om der er mange, der plæderer for, at det er grundlovsstridigt – får en lovgivning med objektive kriterier. Dermed opnår vi at kunne lave en retlig subsumption i Indfødsretskontoret.

Næste korte bemærkning er til hr. Hans Kristian Skibby. Værsgo.

Tak. Normalt deltager jeg ikke i de her debatter, men jeg har en bror, der hedder Kurt, der føler sig noget trådt på i den her sag, og jeg skulle hilse fra ham og sige, at han synes, at ordføreren måske skulle holde fast i Karen i stedet for. Men det vil jeg lade være op til Radikale Venstre.

Jeg noterer mig bare, at ordføreren flere gange har nævnt, at hele den her situation omkring de her ansøgninger om dansk statsborgerskab oplever De Radikale som en rodebutik. Og jeg noterer mig også, at ordføreren sagde, at alle sager skulle ud af Indfødsretsudvalget. Og så vil jeg bare gerne spørge: Hvor er det, ordføreren mener de skal hen? Skal de over i Trafikstyrelsen eller Skattestyrelsen, eller skal de over i Folketingets Miljøudvalg, eller hvad har man tænkt sig? For hvis ikke der er nogen opgaver tilbage i Indfødsretsudvalget, skal det jo nedlægges, og hvad har De Radikale så tænkt sig vi skal gøre med de her mange håbefulde, som ønsker at få dansk statsborgerskab?

Værsgo til ordføreren.

Mange tak for et rigtig, rigtig relevant spørgsmål. Det er nemlig sådan, at når vi har en aftale og vi ikke har en lov, så kan man ikke lave en retlig subsumption i Indfødsretskontoret, som ligger i ministeriet. Og det betyder simpelt hen, at man, hvis kravet om danskprøve 3 skal opfyldes, ikke kan lave en retlig subsumption, hvor man sidestiller uddannelser med danskprøve 3, andet end hvis de står på en liste. Det er et kæmpeproblem. Og det betyder så, at man sparker en masse sager ind i udvalget, hvor man så kan sidde og vurdere sagerne. Som sagt kan jeg stemme imod alle, som hedder Kurt, og der er nogle andre medlemmer, som kan stemme imod dem, der er muslimer. Så til det her med, om ens uddannelse kan sidestilles med danskprøve 3, vil jeg sige, at det ender med at blive sådan lidt ligegyldigt, og det er jo der, problemet ligger.

Værsgo til hr. Hans Kristian Skibby.

Jamen altså, i vores optik ligger problemet måske i, at Radikale Venstre tilsyneladende ønsker at ændre i forhold til grundlovens præmisser om, at det er en lovbehandling, der skal til. Jeg kan forstå, at ordføreren efter lange tovtrækkerier trods alt kom frem til den konklusion, at Radikale Venstre ønsker, at man vil gøre det her til et embedsvælde, hvor det er ansatte embedsmænd, der skal sidde og vurdere det, frem for at det skal være folkevalgte, som lovmæssigt skal behandle spørgsmålet om, hvorvidt folk skal opnå dansk indfødsret eller ej. Det synes jeg måske bare at ordføreren skulle holde fast i frem for at gøre det hele til en eller anden stor debat om professor et og to og tre.

Værsgo til ordføreren.

Mange tak. Jeg kan forstå på hr. Hans Kristian Skibby, at han synes, at det er rigtig, rigtig fint og i sin orden, at der sidder en samling af søde og rare kolleger til hr. Hans Kristian Skibby, mig inklusive, i det udvalg og siger ja og nej til forskellige ansøgere. Og hr. Hans Kristian Skibby er egentlig ikke bekymret for, hvad der foregår i udvalget, og han synes egentlig også, at det er rigtig, rigtig fint, at vi lægger vægt på helt tilfældige kriterier.

Tak. Den næste korte bemærkning er fra hr. Torsten Gejl, Alternativet. Værsgo.

Tak. Og tak for en veloplagt tale og en god forberedelse. Jeg tager bare lige ordet, fordi fru Marie Krarup fik det til at lyde, som om det kun er De Radikale og Frie Grønne, der går ind for en lov om mere objektive krav. Jeg vil lige sige, at det gør vi i sandhed også i Alternativet. Og nu tør jeg ikke udtale mig for Enhedslisten, men sidste gang jeg spurgte dem, lød det da, som om de også gik ind for det. Så det var bare min kommentar. Tak.

Værsgo.

Mange tak, hr. Torsten Gejl. Det er jeg jo bare rigtig, rigtig glad for at høre – at man også i Alternativet rigtig, rigtig gerne vil have en lovregulering, sådan at der kan komme objektive kriterier, og at man ikke forlader sig på, at politikere simpelt hen bare lægger vægt på, at nogle hedder Kurt eller Karen eller er muslimer eller ikkemuslimer, og hvad vi ellers kan finde på. Og jeg tror også, at regeringen, selv om de ikke vil indrømme det, er rigtig glade for deres objektive kriterier, selv om det er i en aftale.

Tak til den radikale ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste, der har bedt om ordet, er udlændinge- og integrationsministeren. Værsgo til ministeren.

Vi har alle sammen i vores skuffe neden under vores bord en fin, lille bog, Danmarks Riges Grundlov. Man kan slå op på side 23, og dér står der i § 44: »Ingen udlænding kan få indfødsret uden ved lov.« Det betyder, at det er den her Folketingssal, der afgør, hvem der skal have tildelt det danske statsborgerskab. Det kan man være enig i eller uenig i, men det er nu engang sådan, det forholder sig. Så er der henvist til Grundtvig og historien, og det er jo også rigtigt, at hvis man går tilbage i historien, kan man se, at man her i Folketinget faktisk havde en individuel sagsbehandling af hver enkelt udlænding, der søgte dansk statsborgerskab, fordi det var så få. Der var nogle år, hvor det var 10 eller 15 udlændinge, der fik statsborgerskab. Sidste år meddelte Folketinget her statsborgerskab til næsten 5.000 udlændinge. Det er jo, fordi der er sket noget fra Grundtvigs tid, ja faktisk bare indtil for ganske få årtier siden og indtil nu, nemlig det indlysende forhold, at Danmark har modtaget flere hundredtusinde indvandrere på ganske få årtier. Igen: Det kan man være enig i eller uenig i, men de mennesker opholder sig nu i vores land.

Vi har i øvrigt en udlændingelov i dag, der tildeler titusindvis af opholdstilladelser til udlændinge hvert evigt eneste år. I år har vi tildelt mere end 10.000 opholdstilladelser til udenlandsk arbejdskraft, der kommer hertil på vores erhvervsordninger. De har ægtefæller med, og nogle gange har de børn med. Vi har tildelt opholdstilladelser til tusindvis af studerende, der kommer til vores land, og til flere tusind familiesammenførte. Vi er et land, der skriver titusindvis af opholdstilladelser hvert evigt eneste år.

Så der er nogle mennesker, der kommer til vores land, og der er også masser af danskere, der udvandrer fra vores land, og som flytter til London, til Paris, til New York, til Australien, til Kina eller til andre steder. Det er nu engang sådan, vores verden er skruet sammen, og vi skal som parlament, som Folketing, forholde os til, at nogle af de mennesker, der indvandrer til vores land, som udgør nul integrationsproblemer, som er en kæmpe økonomisk saltvandsindsprøjtning, og som kommer hertil for at styrke dansk erhvervsliv, eller fordi de har forelsket sig i en dansker, faktisk har lyst til at blive boende i vores land. De har måske taget en uddannelse i Danmark. De har selv betalt den på vores universiteter, de har ikke fået en krone i su, og de har fundet et arbejde bagefter. De vil gerne blive boende i vores land, og vi skal forholde os til, at de gerne vil blive boende.

Nogle af dem får permanent opholdstilladelse og har efter et stykke tid taget vores land så meget til sig, at de også har lyst til at søge statsborgerskab i vores land. Efter hvilke betingelser skal de kunne få det statsborgerskab? Ja, vi kan jo pege i vores lille bog på § 44 og sige, at de må indsende en ansøgning, og så vil vi være 179 mennesker, der 5.000 gange om året tager stilling til hver enkelt ansøgning. Det kan man jo godt gøre. Der er nogle bureaukratiske, administrative og praktiske problemer med det, det tror jeg er indlysende for os alle sammen, men jeg synes også, der er nogle politiske problemer. Jeg synes, det bør være sådan, at de udlændinge, der bor her i landet, skal kunne gå ind på en hjemmeside, og så skal de kunne læse nogle betingelser og vide, at hvis de lever op til de betingelser, er der på forhånd et flertal af Folketinget, der har sagt, at så trykker de på den grønne knap, når lovforslaget om indfødsrets meddelelse skal tredjebehandles. Det mener jeg de skal kunne vide, og det er jo grundlaget for, at et flertal af Folketingets partier, eller i hvert fald en række partier, der udgør et flertal af Folketinget, har forhandlet et cirkulære, og i det cirkulære har vi beskrevet, hvilke betingelser man skal leve op til. Alle de mennesker, der står på det her lovforslag, lever op til de betingelser, ellers har de fået deres sag individuelt behandlet i Indfødsretsudvalget og fået meddelt dispensation.

Den her debat rejser for mig to væsentlige problemstillinger. Det ene er spørgsmålet, om det virkelig er sådan, at Det Konservative Folkeparti mener, at selv om folk lever op til de betingelser, skal der oven på det være en politisk behandling i Indfødsretsudvalget, hvor man bag en lukket dør skal kunne tage folk af det her lovforslag. Er det virkelig Det Konservative Folkepartis synspunkt? Uden en begrundelse og uden almindelige forvaltningsretlige principper, som ikke gælder på det her område på grund af den her grundlovsbestemmelse, skal det så være sådan, at de udlændinge, der lever i vores land, ikke skal kunne gå ind på en hjemmeside og vide, at hvis de lever op til de betingelser, kan de få statsborgerskab? Det synes jeg er et uholdbart politisk standpunkt, og det ærgrer mig, at Det Konservative Folkeparti tilsyneladende har indtaget det standpunkt.

Det andet, jeg vil sige, er, at vi har indgået en aftale. Regeringen, Venstre, Konservative og Liberal Alliance har jo indgået en aftale med det formål, at vi ved, at de mandater, der står bag den aftale, også stemmer lovforslaget igennem. Det får så ikke nogen realpolitisk betydning, for der er alligevel et stort flertal, der kommer til, håber jeg, lige om lidt at stemme ja til det her lovforslag. Men hvorfor har vi egentlig forhandlet med Det Konservative Folkeparti? Vi har jo givet og taget alle sammen. Hvorfor har vi forhandlet med Det Konservative Folkeparti, hvis de bagefter ikke har tænkt sig at stemme det lovforslag, som er en direkte udmøntning af den aftale, igennem? Det rejser nogle parlamentariske spørgsmål, som jeg vil bede den konservative folketingsgruppe om at overveje grundigt her hen over julen. Og nu vil jeg ikke stå her og ødelægge julefreden, men jeg mener faktisk, at det rejser nogle spørgsmål.

Så med de ord vil jeg virkelig appellere til, at vi kan diskutere, hvor strenge reglerne skal være. Socialdemokratiet og regeringen er tilhængere af stramme regler, men det bør være sådan i vores land, at når vi har aftalt de regler og folk søger og de lever op til det, skal de også vide sig sikre på, at de så faktisk også får meddelt statsborgerskab, med den ene lille undtagelse, at en gang imellem får vi en besked fra Politiets Efterretningstjeneste, som nævner nogle bestemte navne i fortrolighed til Indfødsretsudvalget, og hvor vi i et flertal har en tradition for, at de navne så kan risikere at blive pillet af. Det er den lille undtagelse, men ellers er det sådan, at under normale omstændigheder får man statsborgerskab, hvis man lever op til betingelserne, og jeg vil kraftigt opfordre til, at Folketinget ikke bevæger sig væk fra det, som har været kutyme i så mange år her i salen.

Tak til ministeren. Det gav anledning til tre korte bemærkninger, og den første er fra hr. Marcus Knuth. Værsgo.

Helt ærligt, minister, vi har indgået en aftale, hvor der ordret står: Tildeling af dansk statsborgerskab er ikke en ret. Og så står ministeren og siger, at vi Konservative er helt skævt på den, når det er sådan, at vi synes, at Indfødsretsudvalget også skal have indflydelse på, hvem der får dansk statsborgerskab. For selvfølgelig er det da relevant for Folketinget at vide, om der er nogen, der har været til fare for landets sikkerhed, selvfølgelig er det da relevant for Folketinget at vide, om der er nogen, der har begået 5, 10, 15 lovbrud på et niveau lige under fængselsdomme og dermed godt kan få dansk statsborgerskab. Selvfølgelig er det da relevant for Folketinget at vide, inden vi trykker på den grønne knap.

Vi kan godt gøre, som ministeren siger, nemlig at afskaffe Indfødsretsudvalget og så bare gøre det til en administrativ proces. Hvis man lever op til cirkulæret, er cirkulæret nødt til at blive ændret til en lov, og hvis man lever op til den, har man ret til dansk statsborgerskab. Men så er det jo netop, at der er rigtig mange kriminelle, rigtig mange, som det her Folketing ikke ønsker skal have dansk statsborgerskab, som så vil få det. Men jo, så vil hr. Sikandar Siddique og fru Susan Kronborg juble, men er det virkelig den retning, ministeren vil gå, så det ikke længere er Folketinget, der lovgiver, men det bare lige pludselig bliver en ret? For så er den aftale, ministeren er gået med til, i hvert fald noget, som ministeren ikke skulle have været gået med til.

Værsgo til ministeren.

Men det er ikke en ret at få statsborgerskab. Det er en direkte følge af § 44 i grundloven. Det er ikke en ret. Man kan ikke støtte ret på de betingelser, der står i cirkulæret. Det betyder, at man ikke kan gå ned i byretten og sige: Jeg lever op til betingelserne, jeg vil have dansk statsborgerskab. For ligegyldigt hvad byretten siger, er det her i Folketingssalen, at den beslutning bliver truffet. Det giver jeg hr. Marcus Knuth fuldstændig ret i. Men netop fordi det ikke er en ret, forhandler vi jo en politisk aftale, der bliver udmøntet i et cirkulære. Det er en politisk tilkendegivelse fra et flertal i Folketinget om, at hvis du lever op til de her betingelser, kan du forvente at få dansk statsborgerskab, og det er den politiske tilkendegivelse, Det Konservative Folkeparti nu løber fra.

Det synes jeg er parlamentarisk uholdbart, og det er politisk uholdbart, for hvad er det så for en måde, vi ønsker at tildele statsborgerskab på i fremtiden, hvis der oven på de almindelige objektive betingelser også skal træffes en politisk vurdering i Folketingets Indfødsretsudvalg og man bagefter kan sige: Hov, her er en person, som godt nok lever op til alle betingelserne, men vi har hørt, at han er en skidt karl, og derfor piller vi ham af. Det synes jeg er uholdbart politisk. Der er ikke noget juridisk til hinder for, at De Konservative kan forfølge det standpunkt, men politisk synes jeg det er uholdbart.

Værsgo til hr. Marcus Knuth.

Det er jo netop derfor, grundloven er udmøntet, som den er, altså at vi netop har muligheden for her i Folketinget at sige, at ham der er en skidt karl, ham ønsker vi ikke at tildele statsborgerskab. Virkeligheden er, at den debat, vi ønsker, og de afstemninger, vi ønsker at have i Indfødsretsudvalget, kunne vi med rette tage her i Folketingssalen. Men vi ønsker ikke, uagtet om det er Kurt fra Hamborg eller Muhammed fra Somalia, at have en debat i offentlighed her om, hvor meget gæld han har, hvor meget kriminalitet han har begået. Den debat ønsker vi at kunne have i Indfødsretsudvalget, men det kan vi jo ikke, når ministeren nægter at oversende så meget som en eneste sag, og så er det, ministeren tvinger Folketinget til at lovgive i blinde, og det er det, vi er så meget imod.

Tak. Værsgo til ministeren.

Vi har lavet en udmærket aftale, hvori der står, at hvis man har en bestemt type gæld til det offentlige, kan man ikke blive meddelt statsborgerskab, før man har afviklet den gæld. Det er et indlysende rigtigt og fornuftigt standpunkt. Så er der andre typer af gæld eller lave gældsposter, som ikke betyder, at man bliver udelukket fra statsborgerskab. Det, som hr. Marcus Knuth har spurgt mig om, er, om han kan få oplyst alle gældsposter, som de her personer har. Og jeg har givet ham et nej, for vi har ikke indhentet de informationer fra de personer, for det er ikke relevant for sagsbehandlingen, og vi har ikke tænkt os at indhente de informationer, fordi det ikke er relevant for at kunne leve op til cirkulæret.

Hvis hr. Marcus Knuth eller Det Konservative Folkeparti mener, at man overhovedet ikke må skylde bare 50 øre til det offentlige, uanset hvilken type gældspost der er tale om, er det jo i forbindelse med aftalen, at det skal aftales. Det skal jo ikke være en omkamp bagefter, hvor man lægger oven på de objektive betingelser, der er aftalt.

Tak. Den næste korte bemærkning er fra fru Mai Mercado. Værsgo.

Jeg trækker lige vejret dybt en gang. Konservative er jo fuldstændig der, hvor vi hele tiden har været, og det her er en sag, som både har kaldt på samråd og også forespørgselsdebatter. Jeg minder bare lige om, at ordet minister betyder tjener eller undergiven, og det er vel ikke for meget forlangt, at når man stiller en række spørgsmål og gerne vil indhente ekstra informationer, så får man de ekstra informationer. Så jeg må bare spørge, hvorfor ministeren ikke ønsker at udlevere de informationer, der bliver efterspurgt i Indfødsretsudvalget.

Værsgo, ministeren.

Alle spørgsmål bliver selvfølgelig besvaret, men det er ikke sikkert, at svaret er det, man ønsker. Hvis man f.eks. ønsker at vide, om en person har en gældspost til det offentlige, der ikke har været relevant for behandlingen af, hvorvidt personen skal på det her lovforslag, så er det jo ikke sådan, at vi skriver til folk igen og spørger: Skylder du i øvrigt nogle ekstra penge til det offentlige, hvad der ikke er relevant for, hvorvidt du lever op til de objektive betingelser, men er relevant for at svare på et udvalgsspørgsmål fra Folketinget? Det synes jeg er udtryk for helt almindelig rimelighed og ordentlighed.

Det betyder også, at når f.eks. Det Konservative Folkeparti har bedt om, at hundredvis, hvis ikke tusindvis af sager fra alle ansøgere uden for EU skal oversendes til Folketingets Indfødsretsudvalg, så man kan sidde med alle sagerne og sige »nej, duer ikke« eller »ja, duer godt«, så har jeg sagt: Nej, det ligger ikke i forlængelse af den politiske aftale, der er indgået.

Tak. Værsgo.

Tak. Til det må jeg bare sige, at det jo er en helt ny praksis og en helt ny måde at arbejde på. For mig bekendt har tidligere ministre svaret, når de har fået spørgsmål, og derfor virker det helt mærkværdigt, at man har en indfødsretsaftale, men når man så drøfter de her ansøgninger i udvalget og stiller ekstra spørgsmål, så kan man ikke engang få svar på dem. Så jeg vil bare sige, at det i hvert fald gør, at Konservative stemmer gult til det her, fordi vi ikke er overbeviste om, at alle dem, som er på det her lovforslag, sådan set fortjener at få det statsborgerskab.

Tak. Værsgo.

Der er ikke spørgsmål, der er besvaret af tidligere ministre, som jeg ikke vil besvare. Men der stilles nogle nye typer af spørgsmål, der giver anledning til nogle mere principielle overvejelser over, hvordan vi tildeler statsborgerskab. Det er derfor, vi har haft forespørgselsdebatter, samråd og debatter ved både første-, anden- og tredjebehandlingen af det her lovforslag.

Men når vi har lavet en politisk aftale, der f.eks. siger, at hvis du har fået en bødesstraf i byretten og du udstår en karensperiode, så kan du bagefter komme på lovforslaget om meddelelse af indfødsret, så synes jeg, det er uholdbart, hvis der er ét parti, der er med i den aftale, som siger, at det er meget muligt, at vi har aftalt det, men at de stadig væk ønsker ikke alene at få at vide, om de personer har begået den lovovertrædelse – for de oplysninger er sendt over – men også bagefter at pille dem af lovforslaget. Det synes jeg er forkert.

Tak. Den næste korte bemærkning er fra hr. Rasmus Jarlov. Værsgo.

Det er meget overraskende, at ministeren simpelt hen nægter at sende de sager, som medlemmer af Indfødsretsudvalget beder om at få oversendt. Det er jo Indfødsretsudvalget, som behandler ansøgningerne om statsborgerskab, og når de beder om at få oversendt detaljerne i de sager, som de skal behandle, så kan de simpelt hen ikke få dem.

Jeg bliver simpelt hen nødt til at spørge: Hvad er det for en ret, ministeren mener at have til at nægte folketingsmedlemmer den information, som de skal bruge til deres lovgivning? Altså, hvilken bestemmelse støtter ministeren sig til, når man simpelt hen blankt nægter at udlevere den information, som Folketinget beder om?

Tak. Værsgo, ministeren.

Indfødsretsudvalget har i mange, mange år fungeret på en måde, hvor man har et cirkulære, som betyder, at de mennesker, der lever op til betingelserne, får deres navn på et lovforslag. Men fordi der ikke kan foretages et skøn på grund af den grundlovsbestemmelse, vi har i § 44, i ministeriet, så skal det skøn foretages et andet sted, og det bliver foretaget i Folketingets Indfødsretsudvalg.

Så det, man foretager sig i udvalget, er at give dispensation fra de objektive betingelser; det er at putte ekstra folk på lovforslaget. Det, som Det Konservative Folkeparti her forfølger, er, oven på at der er en masse mennesker, der lever op til de objektive betingelser, så vil man nu have en sagsbehandling i Indfødsretsudvalget med henblik på at pille folk af forslaget. Det er en fuldstændig ny model, som er inden for rammerne af grundloven, men det er en fuldstændig ny model, der kræver en hel omkalfatring af, hvordan indfødsretsområdet er organiseret.

Værsgo, spørgeren.

Det kan meget vel være, at ministeren mener, at det konservative medlem af Indfødsretsudvalget er for grundig, og at han arbejder på en anden måde, end man har gjort tidligere, men ministeren skal ikke jo lægge den slags kvalitetsvurderinger ned over, hvordan Folketinget vil lave sit arbejde. Når Folketinget beder om at få information, skal ministeren aflevere den. Det er ikke sådan, at ministeren kan sige: Jeg synes, at de arbejder på en forkert måde, så den information, de beder om, holder jeg tilbage, fordi jeg ikke bryder mig om den måde, Det Konservative Folkeparti arbejder på i forhold til at tildele statsborgerskab. Ministeren skal bare aflevere den.

Værsgo, ministeren.

Det har ikke noget at gøre med, om man er grundig eller ikke grundig. Det har noget at gøre med, hvordan meddelelsen af statsborgerskab er organiseret, og hvis man ønsker en model, hvor alle sager skal behandles individuelt, så skal man jo bare være åben omkring det, og så skal man ikke indgå sådan en indfødsretsaftale som den, vi har indgået. Så skal man bare sige: Vi kan ikke stemme ja til lovforslaget, medmindre der har været en individuel sagsbehandling, for vi ønsker at se alle sagerne enkeltvis i Indfødsretsudvalget. Det er en fuldstændig ærlig sag; det er bare en totalt anderledes model end den, vi har i dag.

Tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til ministeren.

Er der flere, der ønsker at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, kan vi gå til afstemning lige så stille og roligt.

Vi skal til at stemme om lovforslagets endelige vedtagelse. Det siger jeg meget langsom, mens folk kommer tilbage. Værsgo. Der må stemmes.

Afstemningen slutter.

For stemte 78 (S, V, SF, RV, EL, LA, FG og ALT), imod stemte 13 (DF og NB), hverken for eller imod stemte 7 (KF).

Lovforslaget er vedtaget, og det vil blive sendt til statsministeren.