Det næste punkt på dagsordenen er:

14) 1. behandling af lovforslag nr. L 56:

Forslag til lov om indfødsrets meddelelse.

Af udlændinge- og integrationsministeren (Mattias Tesfaye).

(Fremsættelse 28.10.2021).

Forhandlingen er nu åbnet, og den første ordfører er Socialdemokraternes ordfører, og det er hr. Rasmus Stoklund.

Hvis dette lovforslag vedtages, kan vi byde velkommen til en masse nye danskere. Et dansk statsborgerskab er man ikke født til, hvis man modtager det som en del af et lovforslag, og derfor er det selvfølgelig en stor tillidserklæring fra den øvrige befolkning. For os her i salen og for de fleste andre danskere er et dansk statsborgerskab noget særligt, fordi det er et endegyldigt bevis på, at man er en del af det danske fællesskab, den danske nation. Det betyder ikke, at det er finere at være dansk end at være argentinsk, indisk eller australsk. Det ene statsborgerskab er ikke finere end det andet. Men for os som nation er det afgørende, at vi, der er danske statsborgere, også udgør et reelt fællesskab; at vi udgør et fællesskab, der er konstitueret af mere og andet, end at det er en praktisk foranstaltning at have et pas, når man skal ud at rejse.

Derfor har vi også i flere år haft stramme regler for, hvem der kan blive statsborgere. I foråret strammede vi dem yderligere i en aftale med Venstre, Konservative, Liberal Alliance og Socialdemokratiet. Fremover vil personer, som er idømt en betinget eller ubetinget dom, derfor være udelukket fra at få dansk statsborgerskab. Samtidig indskærpes kravene over for personer, der har fået en bøde på mere end 3.000 kr. for negativ social kontrol, for overtrædelse af udlændingeloven og for socialt bedrageri. Tidligere har der ikke været et krav om beskæftigelse, og det blev også indført med den aftale. I aftalen blev der også føjet spørgsmål om danske værdier til indfødsretsprøven, og derudover rummer aftalen flere andre elementer.

Med lovforslaget genindføres håndtrykket ved grundlovsceremonierne. Kravet om håndtryk gælder også de personer, der tidligere har været optaget på et lovforslag om indfødsrets meddelelse med krav om deltagelse i en grundlovsceremoni, men som ikke har kunnet deltage på grund af corona.

De personer, der står på dette lovforslag, som vi skal behandle i dag, har arbejdet målrettet for at leve op til de stramme krav. På vegne af Socialdemokratiet vil jeg derfor gerne sige tillykke til dem med, at de nu snart kan kalde sig for danske statsborgere. Socialdemokratiet støtter lovforslaget.

Tak for det. Og der er en kort bemærkning fra hr. Marcus Knuth.

Først og fremmest tak til ordføreren, som jeg altid har anset som en meget sådan konservativt sindet socialdemokrat – men han har glemt sin jakke, og det er første gang, jeg har set ordføreren være mindre pænt klædt i salen.

Nå, den her aftale, som vi har lavet, er rigtig god, og det er ordføreren jo også selv inde på. Men det er jo ikke en aftale, der nødvendigvis fanger alle brodne kar. Derfor har vi fra Konservatives side stillet rigtig mange spørgsmål til ministeren og bedt om at få sager oversendt. Det er jo også Folketingets rolle: at kontrollere regeringen.

Men ministeren har i det store og hele igen og igen sagt nej; man vil ikke oversende sager, man vil ikke svare på spørgsmål, i forhold til hvor mange der har gæld og hvor mange der har det ene og det andet. Synes ordføreren virkelig, at ministeren betjener Folketinget i det omfang, en minister bør, ved ikke at oversende alle de her informationer, således at vi ikke bare skal sidde og stemme i blinde, når vi skal stemme?

Ordføreren.

Jeg synes, at ministeren betjener Folketinget fint i den her sammenhæng. For det har jo igennem mange år, også under tidligere regeringer, været sådan, at der er en række objektive kriterier, man skal leve op til, og det er i forhold til kriminalitet og permanent opholdstilladelse og forskellige andre ting, som skal være opfyldt, før man overhovedet kan komme i betragtning til et dansk statsborgerskab. Hvis man så kan leve op til dem, kan Folketinget sige: Lever man op til de her regler, er man værdig til at blive dansk statsborger.

Så er der jo så nogle tvivlstilfælde, hvor det som bekendt skal være Indfødsretsudvalget, der vurderer, om man kan dispensere, hvis der er et eller andet, man ikke kan leve op til, eller hvis der er nogen, der har en dom for at have haft marihuana på sig til en fest i USA engang i 60’erne, og nogle af den type eksempler, som vi indimellem så i udvalget, da jeg også selv var ordfører i det. Og derfor synes jeg sådan set ikke, at der er noget urimeligt i, at ministerens udgangspunkt er, at alle dem, der lever op til de regler, som Folketinget, inklusive hr. Marcus Knuths parti, har lavet, så også kan komme på lovforslaget.

Hr. Marcus Knuth.

Det skulle jo gerne være sådan, at udvalgets rolle både er at kunne dispensere, og det gør vi, men også at kunne sige: Der er nogle personer på lovforslaget, som vi, på trods af at de lever op til cirkulæret, ikke mener skal have statsborgerskab. Det sker jo løbende, at ministeren også sender navne over, som han opfordrer udvalget til at pille af, og det gør vi jo typisk.

Men det er jo ikke fair, at det kun er ministeren, der kan sige: Jeg synes, at de her alligevel ikke skal have det, for de har gjort noget, hvor de ikke lever op til, hvad vi synes er god opførsel. Men i udvalget kan vi ikke selvstændigt træffe de beslutninger ene og alene af den årsag, at ministeren nægter at oversende informationerne. Så vil ordføreren ikke være enig i, at på grund af det risikerer vi at skulle sidde her og stemme i blinde?

Ordføreren.

Nej, for hr. Marcus Knuths parti og flere andre partier har jo bl.a., som jeg nævnte før, strammet reglerne for, hvordan man får statsborgerskab. Det gjorde vi så sent som i foråret, det gjorde vi i fællesskab, og det synes jeg er godt. Når vi så laver nogle regler, der siger, at du skal leve op til det og det – i forhold til beskæftigelse, kriminalitet og andre forhold – så synes jeg, det ville være uværdigt for en retsstat, hvis det så var sådan, at man tilfældigt blev pillet ud af årsager, jeg ikke rigtig kan se der skulle være, hvis man har levet op til de her regler. Og derfor synes jeg ikke, at der er noget rimeligt i, at man sådan, hvad skal man sige, skal beklage, at man ikke kan fremme en eller anden form for forskelsbehandling.

Tak for det. Så er der ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren og går videre til Venstres ordfører, og det er hr. Morten Dahlin.

Tak for det, formand. Det danske statsborgerskab er noget helt særligt. Det er ganske unikt, og det er vel nok den fineste gave, man som udlænding kan modtage af det danske samfund. Det er også vigtigt at slå fast, at dansk statsborgerskab ikke er en ret. Dansk statsborgerskab er netop en gave. Og ligesom juleaften, hvor man også skal opføre sig godt for at få de gode gaver, er det her også en gave, man skal have gjort sig fortjent til. Og derfor finder vi i Venstre, at det kun er rimeligt, at der bliver stillet strenge krav til dem, der ønsker at få det rødbedefarvede pas i hånden: Man skal kunne det danske sprog, man skal holde sig på den rigtige side af loven, man skal være selvforsørgende og bidrage til det danske samfund, have taget danske værdier til sig og opfylde en række andre helt fair og rimelige krav.

Da vi sidste gang behandlede lov om indfødsrets meddelelse, havde vi netop indgået en ny aftale om regler for tildeling af statsborgerskab. Det var en aftale, vi i Venstre var glade for, og det er vi sådan set stadig væk, særlig fordi der var nogle klare Venstreaftryk. Det var særlig det med, at vi fik sat et fornyet fokus på danske værdier, og derfor glæder vi os også meget til, at den nye indfødsretsprøve er klar, så netop de værdispørgsmål kommer til at indgå fremadrettet.

Vi fik også strammet op på delen omkring kriminalitet, så det nu er klart, at man ikke kan komme til Danmark, begå en alvorlig forbrydelse og så efterfølgende blive belønnet med et dansk pas. Det synes vi er nogle fornuftige opstramninger, og vi er glade for, at den del omkring kriminalitet allerede er trådt i kraft med det her lovforslag.

Med det her lovforslag foreslås det også at genindføre kravet om, at man giver hånden til den lokale borgmester, når man deltager i en grundlovsceremoni. Det har været sat på pause pga. corona, men nu er det tilbage, ikke blot ved grundlovsceremonier, men i hele samfundet, og det er vi sådan set glade for, også fordi vores overbevisning er, at efter at ordningen med grundlovsceremonier har fungeret et stykke tid, er det faktisk en bragende succes. Det er lokale festdage, og det er lokale højtideligheder, hvor både de nye danske statsborgere og den kommune, de bor i, kan fejre den glædelige begivenhed.

Ved at førstebehandle lovforslaget her i dag kommer vi et skridt nærmere, at de mennesker, der så lever op til de krav, nu kan få den gave at blive danske statsborgere. Derfor vil jeg også, selv om lovforslaget ikke er vedtaget endnu, på Venstres vegne sige tillykke til dem, der ender med at komme igennem nåleøjet og kan kalde sig en del af det danske fællesskab. Tak for ordet.

Tak for det. Der er korte bemærkninger. Først er det fra fru Susan Kronborg, Radikale Venstre.

Tak. Vi vil rigtig gerne høre, om det også er partiet Venstres holdning, at der skal ske den her opdeling i områdegrupper, som det er beskrevet i indfødsretsaftalen, som for nylig er indgået her før sommerferien. Og har partiet Venstre tænkt sig at stemme for en opdeling af lovforslaget, eventuelt med en opdeling i landegrupper?

Ordføreren, værsgo.

Her må jeg rette Radikale Venstres spørger: Det indgår ikke i aftalen om nye regler for tildeling af statsborgerskab, at der fremadrettet skal ske en opdeling af folk i forskellige regioner. Og det ses jo også tydeligt ved, at det her lovforslag er ét samlet lovforslag. Så der er simpelt hen ikke aftalt en sådan opdeling.

Fru Susan Kronborg, værsgo.

Mange tak for svaret. Lige et supplerende spørgsmål: Har Venstre så tænkt sig at stemme imod det, hvis det skulle ske, at der kom et forslag om en opdeling af lovforslaget fra et andet parti?

Ordfører.

Det er jo et meget hypotetisk spørgsmål, men Venstre støtter sådan set, at vi behandler det som ét fælles lovforslag her i Folketingssalen. Men vi så meget gerne, at man tidligere i processen, både i udvalget og i selve ansøgningsprocessen, lavede en meget mere individuel behandling. Og derfor foreslog vi også ved de sidste forhandlinger om nye regler, at man indførte en samtalemodel, så man på mere individuel basis kunne gå ind og vurdere de mennesker, der skulle være danske statsborgere. Det synes vi er den rigtige vej at gå.

Fru Eva Flyvholm, Enhedslisten.

Ordføreren siger, at statsborgerskab jo er en gave og ikke en rettighed, og der vil jeg egentlig gerne spørge ordføreren, om ikke det bare er noget, som ordføreren lidt selv står og finder på ud af den blå luft. I min optik er det meget centralt, at borgere, der bor i et land, også kan få rettigheder, som også har betydning for, om de kan stemme, og at de kan være en del af vores samfund. Jeg synes sådan set, at det er helt på sin plads. FN's menneskerettighedserklæring fastslår jo også, at alle borgere har ret til en eller anden form for statsborgerskab, så det har faktisk rigtig meget med rettigheder at gøre. Er det ikke lidt underligt at stå og finde på, at ordføreren så synes, det er en gave, man kan stå og dele ud? Burde der ikke være lidt mere lovpraksis i det her?

Ordføreren.

Jeg er fuldstændig uenig i alt, hvad spørgeren lige har sagt. Det er ikke noget, jeg finder på; det er sådan set noget, der er beskrevet i det danske riges grundlov, hvori der står, at den eneste måde, man kan få statsborgerskab på, er ved lov. Så det er sådan set noget, der stammer helt tilbage fra, da vi lavede det danske riges grundlov, og derfor er det ikke noget, jeg står og finder på. Der er jo også flere af de teoretikere og politikere og filosoffer, der igennem årene har formet diskussionen om dansk indfødsret, der har talt om det her, inklusive Grundtvig, der jo har sagt: »Til ét folk de alle høre,/som sig regne selv dertil,/har for modersmålet øre,/har for fædrelandet ild«.

Allerede dengang sagde Grundtvig jo, at det er i orden at stille krav til de mennesker, der ønsker at være en del af det danske fællesskab. Så nej, det er ikke en ret at blive dansk statsborger. Det er fair nok, at vi stiller nogle krav.

Nu kan jeg jo ikke stille spørgsmål tilbage, men jeg skal nok spørge, når ordføreren kommer på talerstolen. Men jeg vil synes, det er underligt, hvis der er partier herinde, der siger, at statsborgerskab er en ret, som man har, uanset hvordan man opfører sig, uanset om man overholder loven, og uanset om man taler dansk. Det er ikke og det bliver aldrig Venstres politik.

Eva Flyvholm.

Det er heller ikke Enhedslistens politik. Det er helt fair, at der er krav, man skal leve op til, f.eks. at man skal kunne tale dansk. Det er helt på sin plads, at man stiller nogle krav. Men det, ordføreren har gang i, når han står og fører sig frem og siger, at det her er en gave, er jo ikke en anerkendelse af den kæmpestore indsats, borgere, som måske har været her i 10 år, lægger i Danmark. Når de betaler skat og når de er en del af vores samfund, bør man faktisk også sige: Selvfølgelig skal I også have mulighed for at være en del af samfundet og have mulighed for at være med til at stemme.

Til det der med, at ordføreren siger, at det ikke er noget, han bare finder på, vil jeg sige, at der står i menneskerettighederne, at man har ret til at have en form for statsborgerskab, så det må ordføreren nok også forholde sig til.

Ordføreren, værsgo.

Det er ikke noget, jeg finder på. Der står i det danske riges grundlov, at statsborgerskab gives ved lov. Grundtvig, som er en af de tænkere, der måske har haft allermest indflydelse på, hvordan vi tildeler indfødsret i Danmark, sagde de ord, jeg netop citerede ham for. Så det er ikke bare noget, jeg finder på. For os er det vigtigt, at man stiller nogle strenge krav for at blive dansk statsborger, men lever man op til de krav, skal man selvfølgelig også have mulighed for at opnå statsborgerskab. Men det at give folk en gave synes jeg sådan set ikke er at tale statsborgerskabet ned. Jeg synes, det er det modsatte, nemlig at tale statsborgerskabet op. De fleste mennesker, der får en gave, bliver jo altså glade.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, og det betyder, at vi går videre til fru Marie Krarup, Dansk Folkeparti.

Tak for ordet. Statsborgerskab er selvfølgelig aldrig nogen sinde en ret. Lige så lidt som at man har ret til at blive gift med den mand eller kvinde, man ønsker at blive gift med, lige så lidt har man ret til et statsborgerskab i et andet land. Det kræver, at landet eller den kommende ægtefælle rent faktisk ønsker at indgå et forpligtende fællesskab med den, der søger statsborgerskab, eller med den, der vil giftes. Og statsborgerskabet er samtidig den inderste forsvarslinje for den danske nation. Vi kan kun forsvare den danske nation, hvis vi tager statsborgerskabet dybt, dybt alvorligt. Det er en meget, meget alvorlig sag.

L 56 om indfødsret, som vi behandler i dag, omhandler 2.104 voksne personer og 710 børn. Af de voksne personer er der 528 fra MENAPT-lande, dvs. fra mellemøstlige og nordafrikanske lande plus Tyrkiet, dvs. fra muslimske lande. Gruppen på de 528 omhandler både mennesker fra MENAPT-lande og statsløse. Loven indfører samtidig krav om håndtryk igen. Det gode ved den her lov er, at andelen af borgere fra MENAPT-lande er faldet til en fjerdedel. De største grupper i loven er tyskere og englændere, så kommer Tyrkiet med 90, Ukraine er den fjerdestørste med 76 ansøgere, og Irak er det femtestørste med 73. Men det er positivt, at der er færre fra MENAPT-lande og flere fra lande, der ikke er MENAPT-lande.

I Dansk Folkeparti mener vi ikke, at det udgør et problem, at folk fra Norden eller vestlige lande og ikkemuslimske ikkevestlige lande får statsborgerskab i Danmark, bare det ikke er i et helt vanvittigt antal, men vi er meget nervøse for at give mange statsborgerskaber til personer med islamisk baggrund. Vi ønsker ikke en islamisering af Danmark; vi ønsker et loft over antallet af personer fra disse lande. Derfor ønsker vi også, at §§ 3 og 8, der omfatter MENAPT-landenes borgere, sættes over på et andet, altså et særskilt lovforslag, så man kan stemme ja til nogle af paragrafferne og nej til andre. Og vi ønsker at stemme nej til MENAPT-gruppen og ja til resten. Det vil Dansk Folkeparti stille ændringsforslag om.

Vi ønsker samtidig oplyst, om der er nogle af de borgere, som søger fra vestlige lande og tilsyneladende har vestlig baggrund, der i virkeligheden har en MENAPT-baggrund. Man kan måske godt være tysker eller have et tysk pas, men være indvandret fra Somalia eller Afghanistan eller andre lande. Så det vil vi også gerne have at vide, før vi tager endelig stilling. I Dansk Folkeparti er vi utilfredse med, at vi ikke kan få at vide, hvilken religiøs eller kulturel baggrund folk har. Vi ved, som jeg allerede sagde, at der er 528 fra MENAPT-lande, men vi ved jo ikke, om der iblandt dem er forfulgte kristne, som vi sådan set godt ville stemme for. Vi har tidligere bedt om disse oplysninger og om, at de i det mindste kunne gives i fortrolighed til udvalget, men det har vi fået nej til. Men vi vil selvfølgelig stille spørgsmålet igen i forbindelse med det her lovforslag.

I Dansk Folkeparti vil vi rigtig gerne stemme ja til forslaget om at genindføre håndtrykket. Det har hele tiden været en god idé at have det, og vi vil derfor bede om, at også dette forslag separeres, sådan at vi har mulighed for at stemme ja til dét og nej til andre dele af loven. Hvis lovforslaget ikke deles op, vil vi være nødt til at stemme nej. Det vil i særdeleshed være trist for mig, for en af mine gode venner, hvis danskhed jeg bestemt ikke sætter spørgsmålstegn ved, er på loven, og det virker virkelig mærkeligt at skulle stemme imod vedkommendes statsborgerskab. Jeg håber derfor, at vi kan få vores ændringsforslag igennem, så vi kan få delt lovforslaget op, sådan at vi kan stemme ja til noget og nej til noget andet.

Så vil jeg i den her sammenhæng rose, at lovforslaget er udformet på den måde, at man allerede har grupperet ansøgerne fra de lande, de kommer fra; det synes jeg er fremragende. Men eftersom vi ønsker at undgå, at Danmark bliver islamiseret, vil vi ikke kunne stemme for gruppen fra MENAPT-lande. Tak.

Vi siger tak til fru Marie Krarup. Der er ikke nogen korte bemærkninger, og så går vi videre til hr. Carl Valentin, SF.

Tak for det. Indfødsret er et nyt ordførerområde for mig, så det er første gang, jeg står her ved den her lidt rituelle behandling af indfødsrets meddelelse, og det synes jeg egentlig ikke er så tosset at prøve, for det er jo en glædens dag i dag.

Lad mig starte med at sige stort tillykke til alle de mennesker, der nu får statsborgerskab, som de har knoklet for og nok også glædet sig til, men også tillykke til alle os, der i forvejen har et dansk statsborgerskab, for vi kan nu glæde os over at have 2.104 flere topmotiverede mennesker med i vores fællesskab af danske statsborgere. Vejen ind i det danske fællesskab har både været lang og krævende, for mange af dem, der står på den her liste, har knoklet hårdt for at leve op til nogle ret hårde krav, som et flertal her på Christiansborg har stillet, og med lige dele flid og gåpåmod har de lært dansk, lært om vores historie og vores kultur og deltaget aktivt i samfundet og bestået indfødsretsprøven. Respekt for det. Tænk engang, at over 2.000 mennesker har brugt den tid og de kræfter, det kræver at blive en del af det danske fællesskab. Det er da glædeligt for os alle sammen. Jeg forstår virkelig godt, at folk har lyst til at være danske statsborgere, for Danmark er et rigtig dejligt land at være statsborger i.

Så lad mig slutte, hvor jeg startede: Fra min og SF's side skal der lyde et højt og tydeligt og helhjertet tillykke til de mange nye danske statsborgere. De er blevet en del af et forpligtende fællesskab, og vi er glade for at have dem med. Socialistisk Folkeparti stemmer selvfølgelig for det her.

Der er en kort bemærkning til hr. Marcus Knuth. Værsgo.

Jeg havde egentlig ikke tænkt mig at stille ordføreren et spørgsmål, men ordføreren siger, at alle her er topmotiverede. Altså, nu har vi jo stillet rigtig mange spørgsmål til ministeren om at få sager oversendt – det kan vi ikke få – men vi har jo fået nogle generelle oversigter over, hvor mange der har begået kriminalitet. Jeg kan jo ikke gå præcist ned i de enkelte tilfælde, men der er nogle, der er dømt for narko; der er nogle, der er dømt for ulovligt ophold; der er nogle, der er dømt for at bryde coronalovgivningen; der er nogle, der er dømt for butikstyveri – dem er der rigtig mange af, det er populært – og for hæleri og brud på den offentlige orden.

Synes ordføreren også, at de her mennesker er topmotiverede til at få det danske statsborgerskab?

Ordføreren.

Jeg tænker, at med det store arbejde, som der ligger i at få et dansk statsborgerskab, ja, så er man topmotiveret. Det kræver, at man har et ønske om det; det er ikke noget, man bare sådan lige får tildelt. Det kræver jo en vis indsats. Men det er jo rigtigt nok, at der nogle gange er nogle mennesker, der har en eller anden form for kriminel fortid, hvor de har begået nogle forskellige problematiske ting, men som ender med at få statsborgerskab. Og der er jeg glad for, at man trods alt har en lille grad af tilgivelse; at det er muligt, når man har udstået sin straf, faktisk at komme videre. Jeg synes, at det er en generelt god værdi i vores samfund, ikke kun i forhold til statsborgerskab, men i alle mulige andre sammenhænge også, at hvis man har gjort noget forkert og udstået sin straf, så er der også mulighed for at komme videre.

Men altså, med den nye lovgivning, der er lavet nu, som er meget, meget hård i vores optik, er det jo ret begrænset, hvad man kan have lavet i sin fortid og stadig væk blive dansk statsborger.

Hr. Marcus Knuth.

Nej, det er desværre ikke ret begrænset. Vi havde jo gerne ønsket, at vores forslag, vores nye aftale, var gået meget længere; f.eks. at hvis det var sådan, at man havde begået alvorlig kriminalitet på bødeniveau, f.eks. tre gange, så ville det have samme effekt som en betinget dom, nemlig at man ikke kunne få dansk statsborgerskab.

Heldigvis er det et fåtal af dem, der har begået de her typer af kriminalitet, som jeg nævnte før, som har begået det gentagne gange, men der er nogle, som gang på gang har begået kriminalitet, f.eks. butikstyveri, narko osv. Bare lige for at være sikker: Vil ordføreren også sige hjerteligt tillykke til dem?

Ordføreren.

Vi siger tillykke til alle de mennesker, der får dansk statsborgerskab i dag. Det er jo folk, som ikke er kriminelle, som har udstået deres straf, og som har gjort et vist arbejde for at blive danske statsborgere. Det er i øvrigt også et meget lille fåtal, som hr. Marcus Knuth taler om her.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Det betyder, at vi kan gå videre til fru Susan Kronborg, Radikale Venstre. Værsgo.

Tak for ordet. Radikales printer er lige gået i stykker, så jeg prøver mig lige med den her.

Først vil jeg sige tillykke til de kvinder og mænd og børn, som har opfyldt alle de svære krav og nu er blevet statsborgere. Det fremgår af den nye indfødsretsaftale, at regeringen forpligter sig til i fremtidige lovforslag om indfødsretsmeddelelse på baggrund af ansøgernes statsborgerskab at anføre ansøgerne i områdegrupperne: nordiske lande, andre vestlige lande, MENAP-lande samt Tyrkiet og andre ikkevestlige lande. Det vil altså sige, at nærværende lovforslag indeholder særskilte afsnit med oplistning af statsborgerskabsområder. Oplysningerne er fremgået af tidligere indfødsretsmeddelelser, men det er således, at det er selve kravet om gruppering, der er fastslået i indfødsretsaftalen.

Nu er det store spørgsmål så, om der kommer et ændringsforslag om opdeling af indfødsretsmeddelelsen, samt om der i Folketinget vil kunne findes et flertal for at nedstemme et udskilt lovforslag med listen over godkendte statsborgerskabsansøgere, der kommer fra muslimske lande. Det fremgår af statsborgerretskonventionens art. 5, at en kontraherende stats regler vedrørende statsborgerret ikke må indeholde forskelle eller omfatte praksis, der indebærer, at der finder forskelsbehandling sted på baggrund af køn, religion, race, hudfarve, national eller etnisk oprindelse. Ministeriets jurister har også selv vurderet, at staten kan ifalde erstatningsansvar ved en opdeling af lovforslag om indfødsret efter lande eller områder, og at hvis der er et flertal, som stemmer nej til et sådan lovforslag med MENAPT-landeansøgere, så vil man kunne rejse et erstatningskrav mod Danmark.

Radikale Venstre er ikke tilhænger af, at vi på den måde ulejliger skatteyderne med at skulle betale erstatninger via fælleskassen, og vi vil i hvert fald gøre vores til, at vi får gjort opmærksom på de retsprincipper, der gerne skulle gælde. Men i hvert fald tillykke herfra til dem, som rent faktisk er godkendt på listen over statsborgerskabsansøgere, og vi støtter selvfølgelig den såkaldte indfødsretsmeddelelse.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Og så kan vi gå videre i talerrækken. Fru Eva Flyvholm, Enhedslisten.

Først og fremmest vil jeg meget gerne sige et stort tillykke til alle dem, der får statsborgerskab ved det her forslag. Det er utrolig flot gået. Det har uden tvivl krævet en meget, meget stor indsats fra folk, og det er både en velkomsthilsen fra Enhedslisten og fra vores ordfører hr. Peder Hvelplund, som sidder og arbejder med de her sager til daglig, men ikke kan være her i dag. Der er ikke nogen tvivl om, at det har været en rigtig lang og besværlig proces for mange af jer, der har fået statsborgerskab. Vi ser det i Enhedslisten som et meget, meget urimeligt system, folk skal igennem, men det er så dejligt, at så mange mennesker nu har fået ordentlige borgerrettigheder på lige fod med alle andre, og vi støtter selvfølgelig det her lovforslag, der foreligger, fra Enhedslistens side.

Mange af de mennesker, som har fået statsborgerskab og får det nu, er jo folk, der har brugt minimum 10 år på at nå dertil, hvor de kan få statsborgerskab. Der er sikkert rigtig mange af jer, der har søgt, der allerede har været berettiget til at kunne få det i mange år, men hvor de her ustandselige stramninger også har været med til at forlænge og besværliggøre processen. Så det er godt, at det endelig er lykkedes. Tilfældet er, at rigtig mange af de mennesker, som får dansk statsborgerskab ved lov på den her måde, har boet i Danmark hele deres liv, eller i hvert fald i rigtig, rigtig mange år, og at mange af dem må knokle for at få statsborgerskabet. For som mange ordførere jo har sagt meget tydeligt, er et statsborgerskab ikke noget, der hænger på træerne i Danmark eller er særlig let tilgængeligt. Det er faktisk lige præcis det modsatte. Det er ekstremt svært at blive statsborger i Danmark, og fra Enhedslistens side mener vi altså, at de regler, som gælder i dag, for at opnå statsborgerskab er alt, alt for stramme.

Vi kan godt se en fordel i, at mennesker, som bor her i landet; som har været her i en årrække; som arbejder i Danmark; som bidrager til samfundet, faktisk også bliver fuldgyldige medlemmer af det danske fællesskab, som man jo gør, når man bliver statsborger, og at det sker meget hurtigere og mere systematisk, end det gør i dag. Det her med statsborgerskab er et spørgsmål, som er blevet ekstremt politiseret i det danske Folketing. Det er jo slet ikke, som det er i andre lande. Men vi ser, lige præcis hvordan det her statsborgerskab bliver opfattet som sådan en fornem gave og altså ikke som det, vi i Enhedslisten ser det som, nemlig en ret, man erhverver sig ved at bo i Danmark i lang nok tid og ved at bidrage til Danmark.

I mange af de andre lande, som vi ellers sammenligner os med, er det jo sådan, at man får et statsborgerskab gennem en fuldstændig gennemskuelig administrativ procedure. Der er det altså ikke et eller andet mystisk udvalg i Folketinget, der sidder og tager stilling til hver enkelt sag, for der sidder faktisk nogle mennesker med en forvaltningsbaggrund og behandler statsborgerskabsansøgninger ud fra et gennemskueligt sæt regler. Sådan er det altså ikke i Danmark.

Det er Folketinget, der vedtager det her, og det er diverse politikere i udvalget, der sidder og mere eller mindre kan afgøre, hvad folks skæbne skal være, og det synes vi sådan set helt grundlæggende er et kæmpestort retssikkerhedsmæssigt problem, for det gør jo også, at folk ikke har indsigt i, hvorfor de får afslag, for de har f.eks. ikke mulighed for at klage, og det er altså ikke fornuftigt i forhold til vores retssamfund, at det er den måde, det kører på.

Og det er slet ikke hensigtsmæssigt i forhold til vores demokrati, hvis vi kommer til at stå med større og større grupper af mennesker, som bor og lever i Danmark, og som faktisk bliver holdt uden for samfundet som ligeværdige borgere. Det er simpelt hen ikke rimeligt, at man ikke har mulighed for at få et pas som barn, og at man f.eks. så senere hen ikke har mulighed for at komme med på studietur med sin uddannelsesinstitution og for at stemme til valg, hvor de politikere, som har meget, meget stor indflydelse på ens hverdag, bliver valgt. Det er simpelt hen ikke rimeligt. Det er jo den vej, vi er på vej ned ad: at vi ser større og større grupper af folk, der bliver afskåret fra at få pas, bliver afskåret fra at få det her statsborgerskab.

Det er jo også derfor, at vi fra Enhedslistens side gerne vil gøre det meget nemmere at få statsborgerskab. Det betyder ikke, at der ikke skal være nogen krav, men det betyder, at det skal være fair og gennemskueligt, og at det altså skal være lettere især for børn at få det her statsborgerskab.

Men afslutningsvis vil jeg – efter jeg har brokket mig over, hvordan systemet fungerer – sige rigtig hjertelig tillykke til alle jer, der har får statsborgerskab ved det her lovforslag, det bakker vi selvfølgelig meget varm op om, og vi støtter forslaget.

Der er ønsker om korte bemærkninger. Hr. Morten Dahlin, værsgo.

Tak for det. Jeg kunne godt tænke mig at benytte lejligheden til at spørge lidt ind til Enhedslistens indfødsretspolitik helt generelt. Og nu må man kun stille ét spørgsmål, men jeg kan jo prøve at gøre det på en snedig måde og så føre to spørgsmål ind i ét, hvis ikke formanden afbryder mig.

Er det Enhedslistens politik, at folk, der har begået voldtægt, skal kunne blive danske statsborgere, og er det Enhedslistens politik, at folk, der er dømt for terrorisme, skal kunne blive danske statsborgere?

Man må sådan set stille alle de spørgsmål, man vil, men der er bare kun den tid til at svare, som der er, så det er sådan set mere det, det afhænger af. Men man er velkommen til at stille flere spørgsmål.

Værsgo.

Når jeg taler for, at det skal være nemmere at få statsborgerskab, gælder det f.eks. børn, der er født i Danmark; de skal have mulighed for at få tildelt statsborgerskab, inden de begynder i skole. Det gælder børn, som er vokset op i Danmark; de skal have mulighed for at søge statsborgerskab, inden de fylder 18 år. Det er den slags ting, jeg henviser til.

Hvad angår spørgsmålet om, hvor grænsen for alvorlig kriminalitet skal gå, må jeg indrømme, at der kommer jeg simpelt hen til kort i forhold til at svare på det, da det ikke er mit ordførerområde. Men det er jo her, jeg synes der skal gælde nogle fuldstændig gennemskuelige og systematiske regler. Det skal altså ikke være op til et udvalg i Folketinget at sidde og vurdere det. Der må vi opstille nogle lovkrav til, hvad det er for nogle typer kriminalitet, hvad det er for nogle sprogkrav osv., og så skal man faktisk overlade det til nogle, hvad skal man sige, mere administrative personer, der kan sidde og forvalte det her, så der er klarhed om, hvad linjerne egentlig er. For det er jo et af de problemer, der er, at det er ekstremt uklart for folk, hvordan de skal håndtere det her.

Hr. Morten Dahlin, værsgo.

Tak for det. Altså, det er ikke uklart i dag. Der er jo nogle regler, og lever man op til de regler, kommer man på lovforslaget, og så bliver det vedtaget. Det er fair nok, at ordføreren ikke har det her som sit ordførerområde, men man kan jo så tænke, hvad man vil, om Enhedslistens politik, hvis ordføreren ikke klart kan svare på, om voldtægtsforbrydere og terrorister skal kunne blive danske statsborgere.

Nu siger ordføreren, at ordføreren ikke ved, præcis hvor grænsen skal gå, men kunne ordføreren så gætte på, om det er Enhedslistens politik, at folk, der er tømt for terrorisme, skal kunne blive belønnet med et dansk statsborgerskab bagefter?

Ordføreren.

Nej, det vil nok falde ind under kategorien af så alvorlig kriminalitet, at det så vil blive svært at få et statsborgerskab. Det er jeg sådan set helt enig i. Men det ændrer jo ikke på, at det er uigennemsigtigt, hvordan det er. Altså, vi havde en sag tidligere, hvor en venlig ældre herre var kommet til at sætte ild på sin hæk og måtte tilkalde brandvæsenet, og han havde fået en bøde for det, og det forhindrede ham i flere år i at få statsborgerskab. Vi har hørt om folk, der er bange for at blive taget for at have kørt uden cykellygter, fordi det kan gøre, at de ikke kan få statsborgerskab. Og det er sådan noget, jeg gerne vil have ryddet op i. Og så er jeg da enig med spørgeren i, at terrorisme nok ligger til den anden side.

Fru Marie Krarup, Dansk Folkeparti.

Jeg synes, det er en meget farlig politik, Enhedslisten har fat i, når de siger, at man skal have ret til at få statsborgerskab. Det er jo at skubbe på den her folkevandring, som vi ser fra fattige lande til rige lande. Det er klart, at det kan være en rettighed i lande, som gerne vil have en større befolkning, som gerne vil få folk ind så hurtigt som muligt. Men en gammel nation som den danske kan jo umuligt bestå, hvis alle får rettighed til at opnå statsborgerskab i Danmark ved bare at gøre dit og dut og dat. Vi vil være udslettet i løbet af nogle generationer. Vi vil ikke være danskere mere. Så jeg synes, det er en vanvittig og meget, meget uhyggelig tankegang, som er dybt ufornuftig, selv om Enhedslisten står og påstår, at den er rigtig, rigtig fornuftig. Nej, det er dybt ufornuftigt at give alle folk i Afrika ret til at blive danske.

Det er heller ikke det, Enhedslisten foreslår, fru Marie Krarup. Det, som vi siger, er, at man er nødt til at have en mere retssikkerhedsmæssig tilgang til det. Det betyder, at man gerne må opstille nogle krav. Det synes jeg også man skal gøre, det er også Enhedslistens politik. Man må gerne stille nogle krav til sprog, man må gerne stille nogle krav til, at folk skal have været her i et antal år og været en del af samfundet. Det er sådan set fornuftigt at gøre, og jeg er helt enig i, at alle ikke har ret til at få et statsborgerskab.

Men det er en ret, som man som borger får i det her samfund, og hvis man optjener den ret ved at have været her, ved at have bidraget til samfundet, ved at kunne sproget osv., så har man sådan set også ret til inden for de kriterier, vi nu i fællesskab har opsat, at få det statsborgerskab. Det er der ikke nogen grund til at man som politiker skal gå herinde og italesætte som en gave, for jeg tror sådan set, at vi alle sammen har gavn af, at de folk, som bor og lever i Danmark, også er fuldgyldige medlemmer af vores samfund. Det betyder også, at jeg synes, der skal være mere styr på reglerne, og at det ikke skal være op til ens egen personlige politiske mavefornemmelse, hvem der skal have eller ikke skal have, som Dansk Folkeparti f.eks. er eksponent for, når I siger, at folk, der kommer fra nogle lande, ikke må få statsborgerskab.

Fru Marie Krarup.

Men det er en politisk afgørelse. Og som jeg sagde før: Det er ligesom et ægteskab. Man kan ikke gå hen og sige: Jeg har ret til at blive gift med den person. Det kan man aldrig få. Men man kan blive gift med den person, hvis den person gerne vil giftes med en. På samme måde kan du blive dansker, hvis Danmark gerne vil have dig på den måde, at man er overbevist om, at vedkommende er blevet dansk. Det er en meget, meget lang proces, og det skal selvfølgelig kun gives i de tilfælde, hvor man er sikker på, at vedkommende er blevet dansk. Så det er ikke noget, som man kan opstille sådan nogle fuldstændig bastante kriterier for. Og det er kun godt; det er et forsvar for den danske nation, og vi må håbe, at det kan fortsætte med at være sådan.

Ordføreren, værsgo.

Det er jo sådan med de fleste andre love og regler, vi vedtager inde i den her biks – eller undskyld, i Folketinget – at der faktisk er nogle kriterier. Altså, når man f.eks. siger, hvem der kan få børnepenge, siger man, at det er de her borgere, og det skal være folk, der har børn osv. Vi sidder jo ikke og efterbehandler hver eneste børnepengeansøgning, der er i det her land. Der siger vi faktisk: Fint nok, når du lever op til kravene, har du også ret til at få det. Og på samme måde med statsborgerskab: Det skal selvfølgelig ikke kunne gives til alle, men hvis man lever op til kravene, skal der faktisk være gennemsigtighed i, hvem der kan få det, og bedre styr på det, end der er i dag.

Hr. Marcus Knuth, Konservative Folkeparti.

Tak, formand. Fru Eva Flyvholm siger, at hun ville ønske, at det ikke var Folketinget, der tildelte det ved lov, at det ikke var Indfødsretsudvalget, der kunne sidde og tilføje og fjerne navne – jeg ville ønske, at vi kunne tilføje og fjerne langt flere navne, end vi gør, men vi gør det dog i et meget, meget begrænset omfang. Men nu er det jo altså grundloven, den danske grundlov, der siger, at det er Folketinget, der ved lov tildeler statsborgerskab. Så ønsker Enhedslisten reelt at ændre grundloven, således at det ikke længere er Folketinget?

Ordfører.

Ja, det er korrekt. Jeg mener godt, at man kan modernisere grundloven lidt nogle gange. Selvfølgelig er det ved lov, vi skal bestemme, hvad for nogle kriterier der skal ligge til grund. Men at det skal foregå på den måde, det gør, i et udvalg, er jo retssikkerhedsmæssigt dybt betænkeligt, fordi det gør det uigennemsigtigt for folk, hvornår de har mulighed for at få statsborgerskabet, og det gør, at folk ikke har klagemuligheder og alt muligt andet, som man ellers normalt ville have. Så ja, vi mener helt grundlæggende, at den måde, det bliver gjort på, er en forkert procedure, og at der er nogle retssikkerhedsmæssige problemer i det.

Marcus Knuth.

Men vi har jo så en lang række eksempler på folk, som har fået dansk statsborgerskab, som aldrig burde have fået det. Bare tag Levakovicfamilien. Tag nogle af de kriminelle klaner ude ved Motalavej, hvor vi i hvert fald sidder og tænker, at havde vi rent faktisk kunnet gå lidt dybere ned i de sager, dengang det blev tildelt, havde vi nok ikke skullet tildele statsborgerskab til de her mennesker, fordi de i forvejen var hvis ikke helkriminelle, så småkriminelle. Kan ordføreren ikke se, at der er en eller anden fornuft i, at vi i et eller andet omfang – vi mener i et meget større omfang – i Folketingets Indfødsretsudvalg kan sige, at her er en person, der er til fare for landets sikkerhed; her er en person, der har begået en masse kriminalitet, som alligevel ikke burde have det danske statsborgerskab?

Ordfører.

Det er klart, at hvis der er personer, som er til fare for statens sikkerhed f.eks., så er det ikke fornuftigt at give dem statsborgerskab, og i en mere administrativ procedure vil der selvfølgelig også være sikkerhedsscreeninger af folk. Det giver god mening at gøre det.

Men at man skal sidde og sagsbehandle hver eneste sag, mener jeg ikke er rimeligt. Det er det eneste område i alt det arbejde, vi laver herinde i Folketinget, hvor man sidder og sagsbehandler hver enkelt sag. Det mener jeg simpelt hen ikke er rimeligt at man skal gøre. Ligesom ordføreren måske har nogen på den liste, han kunne tænke sig ikke havde fået statsborgerskab, så sidder der helt sikkert også andre derude, som nok skulle have haft det, men har fået et afslag, som de ikke kan gøre noget ved.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Det betyder, at vi går videre i ordførerrækken. Hr. Marcus Knuth, Konservative Folkeparti.

Tak, hr. formand. Den her debat hvert halve år er simpelt hen en af mine yndlingsdebatter, hvis man kan formulere det på den måde. For der er jo ikke noget mere centralt her i Danmark end tildeling af det danske statsborgerskab.

Jeg er rigtig glad for den aftale, vi lavede med ministeren og med Venstre og Liberal Alliance for nogle måneder siden. Det er en god aftale. Der er rigtig mange på det her lovforslag, som vi ønsker at sige tillykke til. De har virkelig tilegnet sig Danmark, vores sprog, vores værdier, og det er vi glade for.

Men en aftale som den, vi har lavet, er jo ikke nogen garanti for, at der ikke kan være rigtig mange brodne kar imellem, og derfor har vi fra vores side stillet rigtig mange spørgsmål til ministeren. Det er der andre partier der også har, og der står vi jo i en ny situation, hvor ministeren i det omfang, han overhovedet kan, ikke vil svare på spørgsmål; han vil ikke oversende sager, han vil ikke lade os kigge på, om der er nogle brodne kar, som vi kan fjerne fra lovforslaget. Der er man jo helt inde i kernen af grundloven og i det arbejde, vi laver her i Folketinget. For ministeren har beføjelsen til at foreslå navne til udvalget og sige, at her er nogle, som han ikke synes skal have statsborgerskab alligevel. Det sker løbende. Udvalget plejer at bakke op. Men når ministeren ikke vil servicere udvalget og give de informationer, vi beder om, kan vi ikke selv gå ind og sige, at vi måske også har nogle forslag til personer, der har begået seriekriminalitet på et lidt lavere niveau f.eks. eller andre ting. Dermed kan Folketinget ikke udføre sit arbejde. Det synes vi er rigtig ærgerligt.

Heldigvis har ministeren dog også qua praksis fra tidligere år givet os nogle informationer. Nu skal jeg selvfølgelig passe på med, at det her jo er fortrolige informationer om enkeltpersoner, men jeg tror godt, jeg sådan kan male et helhedsbillede og sige, at der er en lang række personer på det her lovforslag, som har begået gentagen kriminalitet på et under fængselsniveau. Jeg nævnte det tidligere: domme for narko, domme for ulovligt ophold, domme for at bryde coronalovgivningen, butikstyveri – det er som sagt blevet rigtig, rigtig populært, der er i hvert fald mange, der har fået domme for det, og det er altså ikke bare en Snickers, det er organiseret kriminalitet på et højere niveau – hæleri, brud på den offentlige orden osv. Det er derfor, vi så frygtelig gerne vil sige: Kan vi ikke bare få nogle af dem her at se i udvalget, således at vi kan tage stilling her i Folketinget i fortrolighed i udvalget til, om de her mennesker stadig væk skal have statsborgerskab. Det vil ministeren ikke hjælpe os med. Dermed umyndiggør man jo rent faktisk Indfødsretsudvalget her i Folketinget. Det er altså ikke sådan, jeg tror det var ment, dengang man skrev grundloven for, ja, over 150 år siden. Det betyder de facto, at man ønsker, at Folketinget skal stemme i blinde, når vi kommer til tredje behandling, og det synes vi er rigtig ærgerligt.

Der er forskellige ting, vi kunne gøre. Vi kunne følge Mette Frederiksens råd og bare sige: Lev med det. Stem, som vi siger, uden at vide, hvad det egentlig er, I stemmer om. Eller også kan vi prøve at tale fornuft med ministeren, og det er det, vi oprigtig talt rigtig gerne vil gøre. Det her er ikke et forsøg på at starte en eller anden krig med ministeren. Det er et forsøg på at få ministeren til at samarbejde med Folketingets Indfødsretsudvalg. Så vi er ved at fremsætte et beslutningsforslag, der pålægger ministeren at oversende de informationer, som udvalget beder om. Det ville vi synes er et minimum, når det handler om et så vigtigt område som indfødsretsområdet. Og så vil vi selvfølgelig presse på for, at udvalget i et eller andet begrænset omfang kan gå ind og sige, ligesom ministeren selv har beføjelser til, at her er nogle personer, som vi vil foreslå ikke skal være på lovforslaget.

Indtil det arbejde er færdigt, kan vi ikke sige, hvad vi stemmer til det her lovforslag, når vi kommer til tredjebehandlingen. I mellemtiden beder vi om og håber på, at ministeren vil samarbejde med Folketinget. Tak.

Der er en kort bemærkning til fru Susan Kronborg, Radikale Venstre.

Mange tak. Jeg vil gerne høre, om det er Konservatives holdning, at der skal ske en opdeling i områdegrupper, sådan som det er beskrevet i den nye indfødsretsaftale, der er indgået her før sommerferien, og har De Konservative tænkt sig at stemme for en opdeling af lovforslaget i forskellige lovforslag med områdegrupper?

Ordføreren.

Jamen nu var det ikke os, der bad om at få den del ind i aftalen, men vi er jo en del af den kreds, der har vedtaget det. Og hvis det er sådan, at der skulle komme en anmodning om opdeling, så må vi sådan set se på det. Generelt er vi positive over for opdeling af lovforslag, lige så vel som vi støttede Radikale Venstres ønske om en opdeling på indfødsretsområdet af L 42 – der bakkede vi op om De Radikale. Så hvis det er sådan, at der er andre, der har forslag til opdelinger, vil vi jo så se på det og så tage en beslutning.

Susan Kronborg, værsgo.

Jeg takker mange gange for støtten til opdeling af det andet lovforslag, som hr. Marcus Knuth nævnte. Jeg vil også gerne lige spørge, om Konservative har tænkt sig at stemme for et udskilt lovforslag indeholdende godkendte statsborgerskabsansøgere fra MENAPT-lande.

Ordføreren.

Jamen det er jo ikke sket endnu, og derfor er det lidt svært at tage stilling til, ikke mindst, som jeg siger, eftersom vi ikke på nuværende tidspunkt kan tage endelig stilling til det overordnede lovforslag, som vi står over for lige nu. Det afhænger af den proces, der er de kommende måneder med ministeren. Hvis det er sådan, at vi kan få et bare nogenlunde konstruktivt samarbejde op at køre med ministeren, så vil vi prøve at se positivt på det – men det er i hvert fald ikke dér, vi er i dag.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi går videre til fru Mette Thiesen, Nye Borgerlige.

Lovforslaget, som vi behandler i dag, kan ødelægge selv det bedste humør. Det er nemlig i dag, vi behandler den politisk bestemte massetildeling af danske statsborgerskaber. Der er tale om en stor sammenblanding af mennesker, hvor en del fortjener det og en stor del aldrig burde have det. Desværre er der en udbredt politisk dovenskab, når det kommer til tildeling af statsborgerskaber.

I grundlovens ånd burde vi som Indfødsretsudvalg selvfølgelig tale med hver enkelt ansøger. Her skal dem fra de muslimske lande, vi ved er overrepræsenteret i kriminalitetsstatistikkerne, selvfølgelig vælges fra. Man skal leve op til de samme strenge kriterier, som er i cirkulæret i dag, men derudover burde de bedst kvalificerede komme til samtale. Hermed ville vi have bedst mulighed for at udvælge de gode folk, som faktisk fortjener at blive danske statsborgere. Det ville også helt naturligt nedbringe antallet til omkring 200-300 pr. år. Men sådan er det desværre ikke i dag. Her tildeles statsborgerskab i en håndevending med bind for øjnene og i et stort bunkebryllup. Det er virkelig sørgeligt.

Vi ser også jævnligt, at personer fjernes fra lovforslaget. Det har jeg stillet spørgsmål om. For mennesker, der er til fare for Danmark, skal ikke bare udelukkes fra statsborgerskab – i øvrigt for bestandig, hvis det stod til Nye Borgerlige. Nej, mennesker, der er til fare for Danmark og danskerne skal slet ikke være i Danmark. Og mere interessant er det da også at få svar på, hvor mange af disse trojanske heste, der går rundt iblandt os – det er mennesker, der siger, at de er integreret, men som driver femtekolonnevirksomhed og undergraver Danmark. I Nye Borgerlige mener vi faktisk, at danskerne har krav på at vide det.

Siden vedtagelsen af den landsskadelige udlændingelov i 1983 er der uddelt 250.412 statsborgerskaber. Mange af dem er til mennesker, der aldrig nogen sinde burde have haft det – men på det her lovforslag fortsætter man desværre. Her tildeles 2.104 personer og 710 bipersoner statsborgerskab, og sammenlagt er det altså 253.226 personer. Derudover kommer statsborgerskaberne til udlændingenes børn, som ikke er medregnet i Danmarks Statistiks tal. Det er helt vildt!

De partier i salen her, som kommer til at stemme ja til det her lovforslag, skal jo vide, at knap hver fjerde, der blev dømt for voldtægt i Danmark i 2020, var udlænding, hvilket er en stærk overrepræsentation. MENAPT-kvinder og -efterkommere udgør 2 pct. af befolkningen i den arbejdsdygtige alder, men i statistikkerne over personer, der uden afbrydelser har modtaget kontanthjælp i 10 år eller mere, udgør de 20 pct. Selv om ikkevestlige efterkommere med dansk statsborgerskab kun udgør 2,8 pct. af befolkningen, udgør de 25,3 pct. af samtlige registrerede bandemedlemmer i 2020. Mandlige ikkevestlige efterkommere begår næsten halvanden gange mere kriminalitet end gennemsnittet blandt alle mænd i befolkningen. Og jeg kunne blive ved.

På det her lovforslag, vi behandler nu, er der sammenlagt hele 522 personer fra de såkaldte MENAPT-lande. Fra de muslimske lande, vi har haft de dårligste erfaringer med, er der 90 fra Tyrkiet, 77 fra Pakistan, 73 fra Irak, 51 fra Afghanistan, 36 fra Iran, 51 fra Somalia, 8 fra Marokko, 10 fra Syrien, 6 fra Libanon, 108 er statsløse. Så glidebanen forudsætter altså, desværre. Og det er en stor del af de udlændinge, vi har dårlige erfaringer med, der har fået og fortsat får dansk statsborgerskab.

I Nye Borgerlige mener vi ikke, at dansk statsborgerskab skal gives til indvandrere og efterkommere fra de muslimske lande, hvor vi ved, at indvandrere og deres efterkommere langt oftere begår kriminalitet end danskere, når de kommer hertil. Vi mener ikke, at dansk statsborgerskab skal tildeles lemfældigt, men med omhu og til mange færre end i dag – kun til de få, der virkelig har fortjent det.

Vi mener også, at man skal kunne få frataget sit tildelte statsborgerskab, hvis man begår kriminalitet og får en ubetinget frihedsstraf. Det er en vigtig del af den opgave, som vi har påtaget os, nemlig at løse udlændingepolitikken fra bunden. Og det er vores pligt og vores ansvar at sikre, at Danmark også er dansk om 100 år. Det skylder vi vores børn og vores børnebørn, og derfor stemmer vi selvfølgelig nej til det her lovforslag.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Og da jeg ikke ser flere ordførere, der har bedt om ordet, er det så udlændinge- og integrationsministeren.

Først og fremmest vil jeg gerne sige tak til ordførerne for dagens debat om lovforslaget. Som jeg også nævnte i forbindelse med behandlingen af lovforslaget i foråret, er jeg glad for den nye indfødsretsaftale, som vi blev enige om før sommerferien, hvor vi bl.a. skærpede vandelskravet, så folk, der har fået en fængselsstraf, ikke længere kan blive statsborgere, medmindre de har fået dispensation fra Indfødsretsudvalget.

Som vi også aftalte i forbindelse med den seneste aftale om indfødsret, er lovforslaget nu opdelt i områdegrupperne nordiske lande, andre vestlige lande, statsløse, MENAP-lande og Tyrkiet samt andre ikkevestlige lande. Med den inddeling har vi fået implementeret endnu et element af indfødsretsaftalen.

Jeg er også glad for, at sundhedsmyndighederne ikke længere fraråder håndtryk, og at vi med lovforslaget derfor kan genindføre kravet om håndtryk ved deltagelse i en ceremoni. På det her lovforslag er 1.873 personer optaget med krav om udveksling af håndtryk ved en grundlovsceremoni. Kravet vil også gælde for ansøgere, der inden for de seneste 2 år har været optaget på en lov om indfødsrets meddelelse med krav om deltagelse i en grundlovsceremoni, og som endnu ikke har deltaget i en ceremoni.

Det er, som jeg også tidligere har sagt her fra talerstolen, noget særligt, når man får tildelt dansk statsborgerskab. Det er en tillidserklæring fra det danske samfund, og derfor synes jeg også, det er rimeligt, at der bliver stillet nogle krav til de mennesker, der ønsker at blive danske statsborgere. De personer, der er optaget på det her lovforslag, opfylder de mange krav, som et flertal i Folketinget har fastsat, eller de er blevet meddelt dispensation fra Folketingets Indfødsretsudvalg. Vi håber, at alle deltagere ved kommunernes grundlovsceremonier får en rigtig god dag, og at de ligesom de øvrige ansøgere, der er optaget på lovforslaget, bliver glade og stolte medborgere, statsborgere, som tager del i Danmark og værner om det samfund, som de har boet i i efterhånden nogle år.

Med de ord vil jeg gerne takke ordførerne for en god debat. Jeg ser nu frem til den videre behandling af lovforslaget her i Folketinget og står naturligvis til rådighed for besvarelse af spørgsmål, og jeg synes også, det er på sin plads at sige tillykke til de 2.104 personer og de 710 bipersoner, der er optaget på det her lovforslag. Jeg håber, at de vil blive rigtig glade for deres statsborgerskab, når de når så langt.

Der er en kort bemærkning til hr. Marcus Knuth, Det Konservative Folkeparti.

Tak. Ministeren og jeg har haft mange dialoger om den proces og om svarene i udvalget osv. Så det vil jeg egentlig lade ligge – jeg har sagt, hvad jeg mener om det. Men lovgivning er jo altid en igangværende proces. Nu er vi kommet med en opstramning af den tidligere aftale, som er rigtig god, men listen her viser jo også, hvordan feltet så ser ud nu. En af de ting, som vi har set, er, at der er en del, som har begået kriminalitet, men som jo stadig væk står til at få statsborgerskab, bl.a. nogle, der har begået butikstyveri. Nu kan jeg så læse her, at regeringen her i efteråret vil skærpe straffen for butikstyveri, fordi det er noget, man tager meget alvorligt.

Så det er egentlig bare en opfordring til ministeren – jeg behøver ikke noget svar – om, når regeringen kigger på det, at man så også kigger på at indføre en karensperiode ved butikstyveri over et vist niveau, for det er der ikke. For det tror jeg er noget erhvervslivet har det meget, meget svært med. Det er i hvert fald et af de mønstre, som jeg ser stadig væk står tilbage, efter vi har lavet opstramningen.

Minister.

Bare ganske kort: Det er rigtigt, at vi har skærpet reglerne for at få statsborgerskab, så flere, der begår alvorlig kriminalitet, ikke kan få statsborgerskab, medmindre de får dispensation fra Folketingets Indfødsretsudvalg. Men det handler selvfølgelig ikke om al kriminalitet; der er jo en bagatelgrænse. Og jeg synes egentlig, at vi har fundet en meget god balance i den aftale, der er blevet indgået. Vi har ikke lige umiddelbart nogen planer om at skulle ændre på det.

Hr. Marcus Knuth.

Nu havde jeg jo håbet på, at ministeren ikke ville svare så afgørende, for vi synes, at det er nogle meget konstruktive forslag, som vi vil komme med. Bl.a. er det jo ikke bare, hvis man stjæler en Snickers eller sådan noget, men det er, hvis folk igen og igen går ind og stjæler varer for høje værdier fra danske butiksejere. Det er rigtig ærgerligt. Der er p.t. ikke nogen særlig grænse – man skal i hvert fald op på et meget højt niveau, før man rammer en karensperiode. Men lad os tage snakken, når vi kommer med forslaget til ministeren.

Minister.

Igen, bare ganske kort: Vi har jo ikke skrevet ind i aftalen, om det er butikstyveri eller det er cykeltyveri. Men vi har skrevet, at det er i forhold til nogle bestemte straffe, man får. Og det er klart, at hvis straffeloven bliver ændret, sådan at straffen for at begå butikstyveri bliver skærpet, jamen så vil det alt andet lige også betyde, at flere af dem, der begår butikstyveri, vil kunne komme op over den tærskel og dermed blive omfattet af de bestemmelser, vi har i indfødsretsaftalen. På den måde er der jo en sammenhæng mellem de ændringer i straffeloven, som jeg ved at justitsministeren er på vej med, og så det regelsæt, vi arbejder med her.

Fru Eva Flyvholm, Enhedslisten.

Tusind tak. Jeg har bare et enkelt praktisk spørgsmål til det her med håndtrykket, når man skal have statsborgerskab. Det er jo ikke noget, vi fra Enhedslistens side nogen sinde har syntes var sådan en særlig smart idé. Men nu her i forhold til coronasituationen vil jeg sige: Vi er jo desværre ikke der, hvor corona er slået ned endnu. Der er jo faktisk stadig væk stigende smitte, og jeg er egentlig ret bekymret for, hvad det vil komme til at betyde. Altså, hvis det er meningen, at man skal genoptage det her, er der så ikke nogle, der vil blive forsinket i at kunne få deres statsborgerskab? Så det er bare for lige at høre: Hvad tænker ministeren om det? Det er vel ikke fair, at folk bliver forsinket i deres proces, fordi man faktisk prøver at holde god og sikker håndhygiejne i disse tider – det er nok meget klogt.

Minister.

Jeg forstår fuldstændig spørgsmålet og er faktisk også selv lidt bekymret for, hvad der kommer til at ske i den her vinter. Sidste vinter valgte vi jo at suspendere håndtrykket. Jeg sagde også på det tidspunkt, at når sundhedsmyndighederne igen fjerner deres anbefalinger om ikke at give hånd, så vil det også fremgå af de lovforslag, som vil blive fremsat for Folketinget, og derfor fremgår det også af det her lovforslag. Men alle, der kan se smittetallene, kan jo godt se, hvilken vej det går. Jeg håber ikke, at vi når helt derhen, hvor vi igen ser nogle anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen om ikke at give kram og ikke give hånd og sådan noget. Men hvis vi kommer dertil, vil det fortsat være regeringens holdning, at så skal vi følge sundhedsmyndighedernes anbefaling.

Tak for det. Og der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Indfødsretsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.