28.09.2021
EM 2021/123
Rettelsesblad
Erstatter det tidligere fremsendte dateret den 30. juli 2021.
(Der er foretaget ændring i form af ny titel af Naalakkersuisoq på grund af
ressortændring)
Forslag til: Inatsisartutbeslutning om, at Grønlands Selvstyre tilslutter sig forslag til
lov for Grønland om identifikation af aktionærer, videregivelse af oplysninger og
lettelse af udøvelsen af aktionærrettigheder
(Gennemføre bestemmelser for Grønland, der svarer til bestemmelserne i Kommissionens
gennemførelsesforordning (EU) nr. 2018/1212 af 3. september 2018 om fastsættelse af
minimumskrav vedrørende gennemførelsen af bestemmelserne i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2007/36/EF for så vidt angår identifikation af aktionærer, videregivelse af
oplysninger og lettelse af udøvelsen af aktionærrettigheder)
(Naalakkersuisoq for Erhverv og Handel)
Forelæggelsesnotat
(Naalakkersuisoq for Erhverv og Handel)
1. behandling
Naalakkersuisut forelægger hermed beslutningsforslag om, at Grønlands Selvstyre tilslutter
sig lov for Grønland om identifikation af aktionærer, videregivelse af oplysninger og lettelse
af udøvelsen af aktionærrettigheder.
Inatsisartut vedtog på EM 2019 beslutningsforslag om, at Naalakkersuisut pålægges at tage
kontakt til den danske regering med henblik på at udvirke, at regler om reelle ejere sættes i
kraft for Grønland.
Som opfølgning herpå er der blevet udarbejdet forslag til et samlet lovgivningskompleks
omkring registrering og offentliggørelse af oplysninger om ejere m.v.
Foruden det lovforslag, som vi nu behandler, indeholder regelpakken indførelse af register
over reelle ejere i en række selskabsretlige love. Naalakkersuisut vil derfor på denne samling
fremlægge beslutningsforslag om anordninger om ikrafttræden for Grønland af love om
indførelse af register over reelle ejere og opdatering af bestemmelser i selskabsloven, lov om
visse erhvervsdrivende virksomheder, lov om erhvervsdrivende fonde og fondsloven.
En række områder inden for erhvervsområdet er stadigvæk under danske myndigheders
kompetence. Dette gælder selskabslovgivningen, som fortsat er et dansk ansvarsområde
under danske myndigheder. På det selskabsretlige område er en væsentlig del af
lovgivningen i Danmark og Grønland baseret på international regulering, herunder ikke
mindst EU-regler. Grønland er ikke medlem af EU og EU forordninger er ikke gældende i
Grønland. Hvis man skal gennemføre bestemmelser for Grønland, der svarer til
________________________
EM 2021/123
Sagsnr. 2021-5215
1