L 54 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Grønlandsudvalget 2021-22
L 54 Bilag 1
Offentligt

Lovforslag nr.

L 00

Folketinget 2021-22

Fremsat den 27. oktober 2021 af erhvervsministeren (Simon Kollerup)

Forslag

til

Lov for Grønland om identifikation af aktionærer, videregivelse af oplysninger

og lettelse af udøvelsen af aktionærrettigheder

§ 1.

Erhvervsministeren kan fastsætte regler for Grøn-

land, der er nødvendige for at gennemføre Kommissionens

gennemførelsesforordning (EU) 2018/1212 af 3. september

2018 om fastsættelse af minimumskrav vedrørende gennem-

førelsen af bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2007/36/EF for så vidt angår identifikation af aktio-

nærer, videregivelse af oplysninger og lettelse af udøvelsen

af aktionærrettigheder samt senere ændringer af forordnin-

gen. Ministeren kan fastsætte ændringer, som de grønland-

ske forhold tilsiger.

§ 2.

Loven træder i kraft den 1. januar 2022.

CQ001915

Erhvervsmin.,

Erhvervsstyrelsen, j.nr. 2021-10348

L 54 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

Indledning

Lovforslagets baggrund

Gennemførelse af gennemførelsesforordningen i Grønland

3.1. Gældende ret

3.2. Gennemførelsesforordningen

3.3. Ministeriets overvejelser

3.4. Den foreslåede ordning

3.4.1. Definitioner

3.4.2. Udveksling af oplysninger

3.4.3. Identifikation af aktionærer

3.4.4. Frister vedrørende oplysninger om selskabshændelser og aktionæridentifikationsprocesser

3.4.5. Transmissionstyper

3.4.5.1.

Identifikation af aktionærer

3.4.5.2.

Generalforsamlinger og andre selskabshændelser

3.4.5.3.

Facilitering af aktionærrettigheder

3.4.6. Fortolkning af gennemførelsesforordningen

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Administrative konsekvenser for borgerne

Klimamæssige konsekvenser

Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

10.

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

11.

Sammenfattende skema

1. Indledning

Lovforslaget har til formål at skabe grundlag for at kunne

gennemføre bestemmelser for Grønland, der svarer til be-

stemmelserne i Kommissionens gennemførelsesforordning

(EU) 2018/1212 af 3. september 2018 om fastsættelse af mi-

nimumskrav vedrørende gennemførelsen af bestemmelserne

i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/36/EF for

så vidt angår identifikation af aktionærer, videregivelse af

oplysninger og lettelse af udøvelsen af aktionærrettigheder,

EU-tidende L223, s. 1 (gennemførelsesforordningen) samt

ændringer af gennemførelsesforordningen, herunder om de

ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

Ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/36/EF

af 11. juli 2007 om udøvelse af visse aktionærrettigheder

i børsnoterede selskaber (aktionærrettighedsdirektivet) blev

der fastsat krav med hensyn til udøvelse af visse aktionær-

rettigheder knyttet til aktier med stemmeret i forbindelse

med generalforsamlinger i selskaber, der har deres vedtægts-

mæssige hjemsted i en medlemsstat, og hvis aktier er opta-

get til handel på et reguleret marked, der er beliggende eller

er aktivt i en medlemsstat. Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv (EU) 2017/828 af 17. maj 2017 om ændring af

direktiv 2007/36/EF, for så vidt angår tilskyndelse til lang-

sigtet aktivt ejerskab, EU-tidende L132, s. 1 (ændringsdirek-

tivet), har til formål at understøtte investorer i langsigtet

aktivt ejerskab.

Baggrunden for ændringsdirektivet er bl.a., at finanskr-

isen ifølge Europa-Kommissionen har vist, at aktionærerne

i mange tilfælde har støttet ledelsens overdrevent kortsigte-

de risikotagning. Endvidere er institutionelle investorers og

kapitalforvalteres aktive ejerskab ofte utilstrækkelig og fo-

kuserer for meget på kortsigtede gevinster, hvilket kan med-

føre ikke optimal selskabsledelse og ikke optimale resulta-

ter. Ved ændringsdirektivet blev der bl.a. fastsat bestemmel-

ser, der giver børsnoterede selskaber bedre mulighed for at

identificere deres aktionærer, hvilket forventes at fremme

det aktive ejerskab, fordi selskaberne nemmere kan kommu-

nikere med aktionærerne. Ændringsdirektivet giver samtidig

Europa-Kommissionen beføjelse til at fastsætte visse mini-

mumskrav om videregivelse af oplysninger. Denne hjemmel

er udmøntet i gennemførelsesforordningen.

Grønland er ikke medlem af EU. Skal bestemmelser,

der svarer til bestemmelserne i gennemførelsesforordnin-

gen, gennemføres for Grønland, skal dette derfor ske ved

lov. Med lovforslaget er det hensigten at sikre grundlaget

for, at der kan gælde regler for Grønland, der – tilpasset

de grønlandske forhold – svarer til de regler, som gælder i

Danmark i medfør af gennemførelsesforordningen.

Lovforslaget indeholder en bemyndigelse til, at erhvervs-

ministeren kan fastsætte de regler for Grønland, der er nød-

vendige for at gennemføre såvel gennemførelsesforordnin-

gen som eventuelle senere ændringer heraf. Hensigten med

bemyndigelsen er at sætte den gældende gennemførelsesfor-

L 54 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

ordning i kraft i Grønland ved bekendtgørelse og samtidig

sikre, at hvis der senere sker ændringer af gennemførelses-

forordningen, som f.eks. ændring af gennemførelsesforord-

ningens bilag, vil disse ændringer kunne sættes i kraft for

Grønland ved at justere bestemmelserne i den bekendtgørel-

se, der gennemfører gennemførelsesforordningen for Grøn-

land. Derudover foreslås, at erhvervsministeren bemyndiges

til at fastsætte regler om de ændringer, som de grønlandske

forhold tilsiger. Denne type ændringer kan være nødvendi-

ge, hvis gennemførelsesforordningen eksempelvis henviser

til EU-retsakter, der ikke er sat i kraft i Grønland.

2. Lovforslagets baggrund

Global Forum, OECD, har planlagt EOIR Peer-review i

Grønland i 2022, hvor lovgivningen vedr. reelle ejere (bene-

ficial ownership) har betydning. Det grønlandske selvstyre

har med henvisning hertil fremsat ønske om, at de nødvendi-

ge regelændringer er trådt i kraft.

Grønland har hjemtaget størstedelen af erhvervsområ-

det. En række områder inden for erhvervsområdet er imid-

lertid stadig under danske myndigheders kompetence. Dette

gælder bl.a. selskabslovgivningen, som fortsat er et dansk

ansvarsområde under danske myndigheder. De nødvendige

regelændringer, der har til formål at gennemføre reglerne

om reelle ejere, omfatter en opdatering af en række anord-

ninger, der sætter dansk erhvervslovgivning i kraft i Grøn-

land, samt de tilhørende administrative forskrifter. De berør-

te love, der vil blive opdateret svarende til de gældende dan-

ske regler er: Selskabsloven, lov om visse erhvervsdriven-

de virksomheder, lov om erhvervsdrivende fonde, lov om

fonde og visse foreninger, lov om finansiel virksomhed og

hvidvaskloven. Disse planlagte ændringer i det grønlandske

regelsæt betegnes under et som ”reelle ejer-pakken”. Nær-

værende lovforslag er en konsekvens af opdateringen af

anordningen om selskabsloven.

Grønland er inddraget i lovgivningsprocessen m.v.

3. Gennemførelse af gennemførelsesforordningen i Grøn-

land

3.1. Gældende ret

Den gældende grønlandske selskabslovgivning indeholder

ingen ret for børsnoterede selskaber til at identificere deres

aktionærer med henblik på at understøtte aktionærernes mu-

lighed for at udøve aktivt ejerskab, og selskaberne har ikke

ret til at anmode formidlere om oplysninger, der gør det

muligt at fastslå identiteten af selskabets aktionærer. Den

gældende grønlandske lovgivning indeholder således heller

ingen krav til formidleres pligter i forbindelse med videre-

formidling af oplysninger og facilitering af udøvelse af akti-

onærrettigheder.

Aktionærrettighedsdirektivet fra 2007 fastsætter krav med

hensyn til udøvelse af visse aktionærrettigheder knyttet til

aktier med stemmeret i forbindelse med generalforsamlinger

i selskaber, der har deres vedtægtsmæssige hjemsted i en

medlemsstat, og hvis aktier er optaget til handel på et regu-

leret marked, der er beliggende eller er aktivt i en medlems-

stat. Direktivets formål er at forbedre aktionærernes rettig-

heder i børsnoterede selskaber, herunder særligt at forbedre

aktionærernes mulighed for at udøve deres stemmeret og

øvrige indflydelse på tværs af landegrænser. Aktionærrettig-

hedsdirektivet er gennemført i dansk ret ved lov nr. 470 af

12. juni 2009 om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven),

der er sat i kraft for Grønland ved Anordning nr. 486 af 14.

maj 2018 for Grønland om ikrafttræden af lov om aktie- og

anpartsselskaber (selskabsloven).

Ændringsdirektivet skal give børsnoterede selskaber ret til

at identificere deres aktionærer med henblik på at understøt-

te aktionærernes mulighed for at udøve aktivt ejerskab. Æn-

dringsdirektivet blev gennemført i den danske selskabslov

m.fl. ved lov nr. 369 af 9. april 2019 om ændring af

selskabsloven, lov om kapitalmarkeder, lov om finansiel

virksomhed og forskellige andre love (Gennemførelse af

ændringer i aktionærrettighedsdirektivet om tilskyndelse til

langsigtet aktivt ejerskab). Denne ændringslov er ikke sat i

kraft i Grønland, men vil indgå i ”reelle ejer-pakken”.

I forbindelse med gennemførelsen af ændringsdirektivet i

dansk ret blev der endvidere foretaget ændringer i en række

andre love, herunder blev der indsat et nyt kapitel 36 a

i lov om kapitalmarkeder om videregivelse af oplysninger

og facilitering af udøvelsen af aktionærrettigheder. Disse

love samt lov om kapitalmarkeder er ikke sat i kraft for

Grønland.

3.2. Gennemførelsesforordningen

Gennemførelsesforordningen har til formål at forhindre

en uensartet gennemførelse af bestemmelserne i aktionærret-

tighedsdirektivet som ændret ved ændringsdirektivet. Gen-

nemførelsesforordningen sikrer således, at der ikke indfø-

res uforenelige nationale standarder, som øger risiciene og

omkostningerne ved grænseoverskridende transaktioner, og

som står i vejen for bestemmelsernes virkning og effektivi-

tet. Gennemførelsesforordningen fastsætter minimumskrav

om standardiserede formater og sprog for forskellige oplys-

ninger, herunder for anmodning om at afgive information

om aktionæridentitet og -svar, udsendelse af mødeindkaldel-

se, bekræftelse af retten til at udnytte aktionærrettigheder på

en generalforsamling, meddelelse om deltagelse som aktio-

nær i en generalforsamling, format af modtagelsesbekræftel-

se og registrering og optælling af stemmer samt frister, som

udstedere og formidlere skal overholde ved selskabshændel-

ser og aktionæridentifikationsprocesser. Gennemførelsesfor-

ordningen har fundet anvendelse i Danmark fra den 3. sep-

tember 2020.

Da gennemførelsesforordningen udelukkende indeholder

minimumsforskrifter, tilskyndes formidlere og andre mar-

kedsdeltagere til at selvregulere disse formater i henhold

til behovene på de forskellige markeder. Formidlere og an-

dre markedsdeltagere kan således gennemføre en yderlige-

re standardisering, f.eks. af andre meddelelsestyper, der er

nødvendige for at lette udøvelsen af aktionærrettigheder,

ligesom man kan indføre nye teknologier, som kan fremme

gennemsigtighed og tillid.

Det vil fortsat være den nationale lovgivning på udstede-

L 54 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

rens vedtægtsmæssige hjemsted, der vil afgøre, hvilke for-

pligtelser formidlere helt konkret skal opfylde for at fremme

udøvelsen af aktionærernes rettigheder. Disse skal om nød-

vendigt omfatte forpligtelsen til at bekræfte aktionærens ret

til at deltage i en generalforsamling og forpligtelsen til at

fremsende meddelelsen om deltagelse til udstederen. Der

skal i den forbindelse fastsættes minimumsforskrifter for,

hvilke typer oplysninger der skal indgå i en sådan meddelel-

se om deltagelse.

3.3. Ministeriets overvejelser

På det selskabsretlige område er en væsentlig del af lov-

givningen i Danmark og Grønland baseret på international

regulering, herunder ikke mindst EU-regler. Harmoniserin-

gen af europæisk selskabsret vedrører sammensætningen og

vedligeholdelsen af aktieselskabers kapital, overtagelsestil-

bud, filialoplysninger, fusioner og spaltninger, mindstereg-

ler for enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar, aktio-

nærrettigheder og andre områder såsom regnskabsaflæggel-

se. Medlemsstaternes forskellige retlige traditioner og virk-

somhedsstrukturer skal respekteres, men en harmonisering

af grundreglerne gør det nemmere for virksomheder at ud-

byde deres tjenester og produkter til alle kunder i EU. In-

den for EU-selskabsretten anvendes forordninger eller direk-

tiver som suppleres af delegerede retsakter. Forordningsin-

strumentet er brugt dels til fastsættelse af statutter for de

europæiske selskabsformer og dels til at gennemføre mere

tekniske krav og procedurer, der skal sikre en ensartet ud-

møntning af den regulering, der er fastsat i direktiverne. På

denne måde sikres en ensartet beskyttelse af aktionærer, kre-

ditorer og andre i hele EU, der påvirkes af virksomhedernes

dispositioner.

Af hensyn til tilliden til de grønlandske virksomheder med

hjemsted i Grønland eller EU, og hvis aktier er optaget

til handel på et reguleret marked i Grønland eller EU, er

det vigtigt, at de regler og det tilsyn, der er gældende for

danske virksomheder, også er gældende for de grønlandske

virksomheder. Et ensartet regulatorisk og tilsynsmæssigt sy-

stem er også vigtigt i forhold til de vilkår, som grønland-

ske virksomheder vil blive mødt med på de internationale

finansielle markeder, når der skal tilvejebringes kapital og

likviditet. Er det grønlandske system ikke på et internatio-

nalt niveau, er der risiko for, at det kan gøre kapital- og

likviditetstilvejebringelsen dyrere, da långiverne ud fra en

risikovurdering vil binde mere kapital i forbindelse med

det pågældende lån. Det er derfor af stor betydning for

de grønlandske virksomheders muligheder for at agere på

det finansielle marked, at Grønland har en tidssvarende og

transparent lovgivning.

Det følger af Traktaten om Den Europæiske Unions Funk-

tionsmåde (TEUF) artikel 288, at en forordning er almen-

gyldig. Den er bindende i alle enkeltheder og gælder umid-

delbart i hver medlemsstat. Grønland er ikke medlem af EU,

og hvis bestemmelser, der svarer til bestemmelserne i gen-

nemførelsesforordningen, skal gennemføres for Grønlands

vedkommende, skal dette ske ved lov.

Med inspiration fra en lovmodel, der har vist sig velegnet

på det finansielle område, er der her valgt en lovmodel, der

indebærer, at bestemmelserne i gennemførelsesforordningen

ikke omskrives til dansk lovtekst. Lovforslaget indeholder

en bemyndigelse til, at erhvervsministeren kan fastsætte de

regler for Grønland, der er nødvendige for at gennemføre

såvel gennemførelsesforordningen som eventuelle senere

ændringer heraf. Hensigten med bemyndigelsen er at sætte

den gældende gennemførelsesforordning i kraft i Grønland

ved bekendtgørelse og samtidig sikre, at hvis der senere

sker ændringer af gennemførelsesforordningen, som f.eks.

ændring af gennemførelsesforordningens bilag, vil disse æn-

dringer kunne sættes i kraft for Grønland ved at justere

bestemmelserne i den bekendtgørelse, der gennemfører gen-

nemførelsesforordningen for Grønland. Derudover foreslås,

at erhvervsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om

de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

Det bemærkes, at gennemførelsesforordningen i det væ-

sentligste er at karakterisere som teknisk regulering rettet

mod professionelle aktører. De professionelle aktører kan

på grund af den anvendte lovmodel, hvor gennemførelses-

forordningen gengives i sin helhed i forbindelse med gen-

nemførelsen i Grønland, være fortrolige med anvendelsen af

gennemførelsesforordningen i internationale sammenhænge,

hvilket kan give et godt sammenligningsgrundlag med andre

udstedere og formidlere og et godt udgangspunkt for vurde-

ringen af den enkelte udsteder/formidler. Samtidig sikrer be-

myndigelsesbestemmelsen, at gennemførelsesforordningen

såvel i sin nuværende form som eventuelle senere ændringer

efter grønlandsk ønske vil kunne gennemføres hurtigt, smi-

digt og med den nødvendige tilpasning til den grønlandske

regulatoriske kontekst.

3.4. Den foreslåede ordning

Lovforslaget indeholder en bemyndigelse til, at erhvervs-

ministeren kan fastsætte de regler for Grønland, der er

nødvendige for at gennemføre såvel gennemførelsesforord-

ningen som senere eventuelle ændringer heraf. Derudover

foreslås, at erhvervsministeren bemyndiges til at fastsætte

regler om de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

I det følgende gennemgås gennemførelsesforordningens

bestemmelser nærmere.

3.4.1. Definitioner

Lovforslaget giver mulighed for ved bekendtgørelse at

gennemføre gennemførelsesforordningens definitioner i arti-

kel 1 af en række begreber af betydning for handel med

aktier, således at disse kan anvendes for selskaber med

hjemsted i Grønland eller EU, og hvis aktier er optaget

til handel på et reguleret marked i Grønland eller EU. Det

gælder f.eks. gennemførelsesforordningens definition af ud-

steder (artikel 1, nr. 1), formidler (artikel 1, nr. 4) og selska-

bshændelse (artikel 1, nr. 3).

3.4.2. Udveksling af oplysninger

Gennemførelsesforordningen indeholder i artikel 2 de

rammer for interoperabilitet, der skal sikre en effektiv ud-

veksling af oplysninger mellem formidlerne, udstederen og

L 54 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

dennes aktionærer. Bestemmelsen fastsætter krav til standar-

diserede formater, der skal være elektroniske og maskinlæs-

bare, og til det sprog, udsteder skal stille oplysningerne til

rådighed på.

Brugen af de standardiserede formater skal sikre en effek-

tiv udveksling af oplysninger mellem udstederen og dennes

aktionærer gennem kæden af formidlere. Formidlere kan

f.eks. være banker eller værdipapircentraler.

Kravene til formatet suppleres af artikel 3 – 8, der hen-

viser til krav i de til gennemførelsesforordningen hørende

8 tabeller, der er rettet mod nærmere definerede typer af

oplysninger.

For så vidt angår sproget er kravet i gennemførelsesfor-

ordningens artikel 2, stk. 2, 2. led, at oplysningerne skal

stilles til rådighed af udsteder på det sprog, som udstederen

benytter ved offentliggørelse af regnskabsoplysninger, og

dertil på et sprog, som er almindeligt i den internationale

finansverden, medmindre sidstnævnte ikke er berettiget i

lyset af udstederens aktionærgrundlag.

3.4.3. Identifikation af aktionærer

I henhold til gennemførelsesforordningen, som den ef-

ter lovforslaget ved bekendtgørelse vil blive gennemført

i Grønland, skal identifikation af aktionærer i selskaber

med hjemsted i Grønland eller EU, og hvis aktier er op-

taget til handel på et reguleret marked i Grønland eller

EU, ske i overensstemmelse med gennemførelsesforordnin-

gen, der i artikel 3 regulerer, hvordan en anmodning om

at afgive information om aktionæridentitet og -svar skal

håndteres. Krav til formatet er fastsat i et bilag til gennem-

førelsesforordningen, der indeholder tabeller, som regulerer

rammerne for udveksling af forskellige informationstyper.

Tabel 1 fastsætter kravene til henholdsvis anmodningen

om aktionæroplysninger og den modtager, formidlerens svar

skal sendes til, mens tabel 2 regulerer kravene til det svar, en

formidler skal afgive, og som omfatter såvel oplysninger om

aktiebesiddelsen som om aktionærens identitet. Gennemfø-

relsesforordningens opdeling af forskellige transmissionsty-

per er gennemgået i afsnit 3.4.5.

3.4.4. Frister vedrørende oplysninger om selskabshændelser

og aktionæridentifikationsprocesser

Fristerne i gennemførelsesforordningens artikel 9 retter

sig mod henholdsvis udstedere og formidlere og skal over-

holdes i forbindelse med oplysninger om selskabshændelser

og aktionæridentifikationsprocesser.

For udstederen gælder følgende frister:

Det følger af artikel 9, stk. 1, at for selskabshændel-

ser, skal udstederen give formidlerne oplysningerne om sel-

skabshændelsen i rette tid og senest på samme bankdag,

hvor denne giver meddelelse om selskabshændelsen i hen-

hold til gældende lovgivning.

Derudover følger det af artikel 9, stk. 5, 2. led, at i

forhold til aktionærernes elektronisk afgivne stemmer, skal

udstederen sende en bekræftelse for den afgivne stemme til

den person, der stemmer, umiddelbart efter at afstemningen

har fundet sted. Udstederen skal bekræfte registreringen og

optællingen af stemmen i god tid og senest 15 dage efter an-

modningen eller generalforsamlingen, alt efter hvad der sker

sidst, medmindre oplysningerne allerede er gjort tilgængeli-

ge.

For formidleren gælder følgende frister:

Artikel 9, stk. 2, 1. led: Når formidleren bearbejder og

sender oplysninger om selskabshændelser, skal formidleren

sikre, at aktionærerne har tilstrækkelig tid til at reagere på

de modtagne oplysninger til at overholde udstederens frist

eller registreringsdatoen.

Artikel 9, stk. 2, 2. led: For så vidt angår oplysninger

om en selskabshændelse fra udstederen, skal formidleren

videregive sådanne oplysninger til den næste formidler i

kæden med det samme og senest ved afslutningen på samme

bankdag, som den modtog oplysningerne. Hvis formidleren

modtager oplysninger efter kl. 16.00 på sin bankdag, vide-

resender formidleren oplysningerne med det samme og se-

nest kl. 10.00 den næste bankdag.

Artikel 9, stk. 3: Den sidste formidler sender uden ophold

oplysningerne om selskabshændelsen til aktionæren og se-

nest ved afslutningen på samme bankdag, som formidleren

modtog oplysningerne. Hvis formidleren modtager oplys-

ninger efter kl. 16.00 på sin bankdag, videresender formidle-

ren oplysningerne med det samme og senest kl. 10.00 den

næste bankdag. Formidleren bekræfter desuden aktionærens

ret til at deltage i selskabshændelsen hurtigst muligt og i tide

til at overholde udstederens frist eller registreringsdatoen, alt

efter hvad der er relevant.

Artikel 9, stk. 4: For så vidt angår oplysninger fra aktio-

næren, skal formidleren videregive sådanne oplysninger til

udstederen snarest muligt efter modtagelsen af oplysninger-

ne efter en proces, der gør det muligt at overholde udstede-

rens frist eller registreringsdatoen.

Artikel 9, stk. 6, 1. led: For så vidt angår udstederens

anmodning om oplysning af aktionærens identitet, skal an-

modningen sendes uden ophold via formidlere i henhold til

omfanget af anmodningen til den næste formidler i kæden

og senest ved afslutningen af samme bankdag, som anmod-

ningen blev modtaget. Hvis formidleren modtager anmod-

ningen efter kl. 16.00 på sin arbejdsdag, videresender denne

oplysningerne uden ophold og senest kl. 10.00 den næste

bankdag.

Artikel 9, stk. 6, 2. led: Svar på en anmodning om oplys-

ninger om aktionærens identitet skal udleveres og af hver

formidler fremsendes til den modtager, der er angivet i an-

modningen, uden ophold og senest på bankdagen umiddel-

bart efter registreringsdatoen eller datoen for modtagelsen

af anmodningen fra den besvarende formidler, alt efter hvad

der sker sidst.

Det er efter artikel 9, stk. 8, pålagt formidleren at tids-

stemple alle transmissioner, der er angivet i ovenfor.

3.4.5. Transmissionstyper

Gennemførelsesforordningen indeholder bestemmelser

om de standardiserede formater, der skal benyttes ved vi-

L 54 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

deregivelse af de lovpligtige oplysninger. De præcise krav

fremgår af tabellerne i gennemførelsesforordningens bilag,

hvor hver tabel er møntet på en specifik situation med vide-

regivelse af oplysninger.

Tabellerne i bilaget retter sig mod følgende situationer:

1. Anmodning om at offentliggøre oplysninger om aktio-

nærers identitet

2. Svar på anmodning om at offentliggøre oplysninger om

aktionærers identitet

3. Mødeindkaldelse

4. Bekræftelse af rettighed

5. Meddelelse om deltagelse

6. Afstemningskvittering

7. Bekræftelse af registreringen og optællingen af stem-

mer

8. Meddelelse om selskabshændelser ud over generalfor-

samlinger

De centrale informationstyper, der omfattes af kravene til

standardiserede formater, er følgende:

3.4.5.1. Identifikation af aktionærer

Det er svært for børsnoterede selskaber at identificere

samtlige aktionærer, da en del af aktionærerne aktier er

registreret i såkaldte ”nominee accounts” / ”forvalterkonti” /

”samledepoter”. De nye regler om reelle ejere, der vil blive

sat i kraft for Grønland ved kongelig anordning som led i

”reelle ejer-pakken”, giver aktieudstederen (det børsnotere-

de aktieselskab) mulighed for at indhente oplysninger om

identiteten af samtlige aktionærer direkte fra de formidlere,

der forvalter aktierne på vegne af aktionærerne.

Gennemførelsesforordningen fastsætter i Tabel 1 og 2 det

format, som en udsteder skal anvende i forbindelse med

anmodning om oplysninger om en aktionær, og som formid-

leren skal anvende ved afgivelse af svar.

3.4.5.2. Generalforsamlinger og andre selskabshændelser

Udøvelsen af aktionærrettigheder forudsætter, at aktionæ-

rerne modtager oplysninger om hændelser, der indebærer

udøvelse af de rettigheder, der udspringer af aktierne, og

som muligvis kan påvirke den underliggende aktie, såsom

udlodning af udbytte eller en generalforsamling.

For at sikre, at aktionærer på tværs af landegrænser hur-

tigt modtager oplysninger om generalforsamling og andre

selskabshændelser stiller gennemførelsesforordningen krav

til kæden af formidlere om at viderebringe såvel information

om mødeindkaldelse (Tabel 3) eller URL-linket til det web-

sted, hvor oplysningerne findes, som information om andre

selskabshændelser (Tabel 8).

3.4.5.3. Facilitering af aktionærrettigheder

Formålet med gennemførelsesforordningens krav til for-

midling af information er at lette udøvelsen af aktionærret-

tigheder, herunder retten til at deltage og stemme på general-

forsamlingen. Tabellerne 4–7 sikrer, at der skabes klarhed

om rettighederne for den enkelte aktionær.

Ved at følge proceduren i Tabel 4 kan en aktionær anmode

om en bekræftelse af retten til at udnytte aktionærrettighe-

derne på en generalforsamling.

For at sikre, at en aktionær er i stand til selv at udnytte sin

stemmeret eller at udnævne en tredjemand som fuldmægtig,

skal den sidste formidler følge proceduren i Tabel 5 for

at give meddelelse til aktieudstederen om aktionærens delta-

gelse, og i den forbindelse sikre sig, at oplysninger om det

antal aktier, der stemmes for, er i overensstemmelse med

aktionærens berettigede position.

Benyttes elektronisk afstemning, skal aktionæren eller

dennes fuldmægtig modtage en elektronisk kvittering for, at

stemmerne er afgivet, der opfylder kravene i Tabel 6. Efter

generalforsamlingen har aktionæren eller dennes fuldmæg-

tig krav på en bekræftelse, der opfylder kravene i Tabel 7,

på, at stemmen er gyldigt registreret og medtalt.

3.4.6. Fortolkning af gennemførelsesforordningen

EU-Domstolens praksis i relation til gennemførelsesfor-

ordningen vedrørende aktionærrettigheder vil – uagtet at

Grønland ikke er medlem af EU og dermed ikke er bundet

af EU-Domstolens afgørelser – have betydning for fortolk-

ningen af den bekendtgørelse, der vil blive fastsat i medfør

af lovforslagets § 1. Dette gælder generelt, og i forbindelse

med Finanstilsynets tilsynsvirksomhed med de finansielle

institutter m.v. i Grønland. Finanstilsynets fortolkning af den

bekendtgørelse, der vil blive fastsat i medfør af lovforslagets

§ 1, vil blive påvirket af EU-Domstolens praksis og Finans-

tilsynet vil anvende den samme tilsynspraksis, der måtte

følge af EU-Domstolens praksis, over for de grønlandske

institutter. Det samme vil være tilfældet i relation til de

afgørelser eller retsakter, som Europa-Kommissionen efter

aktionærrettighedsdirektivet og gennemførelsesforordningen

er bemyndiget til at vedtage.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-

kvenser for det offentlige

Der er ikke taget stilling til økonomiske konsekvenser

og implementeringskonsekvenser for det offentlige, da der

på EU-niveau ikke foretages tilsvarende vurderinger. Gen-

nemførelsesforordningen, som lovforslaget har til formål at

skabe grundlag for at kunne gennemføres for Grønland, er

vedtaget i EU, uden at der har været taget stilling til om

lovgivningen har sådanne konsekvenser. Grønland har et

generelt ønske om grønlandsk lovgivning på det erhvervs-

mæssige område er parallel med den danske. Dog skal der

tages hensyn til særlige grønlandske forhold. Der vil derfor

kun blive justeret i bestemmelser der gennemfører gennem-

førelsesforordningen for Grønland, hvis det vedrører disse

forhold.

Lovforslaget vurderes ikke i sig selv at være forbundet

med økonomiske konsekvenser for det offentlige. Lovfor-

slaget indgår dog i en regelpakke vedrørende reelle ejere,

der skal gennemføres på Grønland. Gennemførelsen af re-

gelpakken forudsætter en ændring af Erhvervsstyrelsens re-

gistreringsløsning, således at de grønlandske virksomheder

mht. reelle ejere underlægges de samme registreringskrav

og kontrolfunktioner som danske virksomheder. Foruden

L 54 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

muligheden for, at grønlandske virksomheder skal kunne

registrere reelle ejere i IT-løsningen, skal det være obliga-

torisk at registrere legale ejere ved etablering af virksom-

heder. Samtidig indebærer regelpakken bl.a., at det ikke

længere skal være muligt at stifte grønlandske IVS’er og

kapitalkravet for stiftelse af ApS’er skal ændres. Disse æn-

dringer kræver ligeledes tilpasning af Erhvervsstyrelsens re-

gistreringsløsning.

Erhvervsministeriet vurderer, at de forestående opgaver

i forbindelse med IT-tilpasningerne medfører et ekstra res-

sourcebehov på 3,6 mio. kr. i 2021, 1,7 mio. kr. årligt i

2022-2025 og 1,6 mio. kr. i 2026.

De syv principper for digitaliseringsklar lovgivning er

vurderet nedenfor.

Princip 1: Lovforslaget følger princippet om enkle og

klare regler, idet de vil blive udformet på en entydig og

konsistent måde.

Princip 2: Lovforslaget understøtter digital kommunika-

tion mellem aktionærer og virksomheder, idet formålet med

lovforslaget netop er at sikre, at der ikke gennemføres ufor-

enelige nationale standarder, der kan hindre aktionærernes

muligheder for at udøve deres aktionærrettigheder. Kommu-

nikation mellem borgere/virksomheder og det offentlige be-

røres ikke.

Princip 3: Princippet om muliggørelse af automatisk sags-

behandling er ikke relevant.

Princip 4: Forslaget understøtter princippet om sammen-

hæng på tværs – ensartede begreber og genbrug af data, idet

der foreslås indført standarder, der harmonerer med de stan-

darder, der i øvrigt gælder i EU, og der genbruges begreber

og principper fra selskabsretten.

Princip 5: Forslaget behandles i overensstemmelse med

princippet om tryg og sikker datahåndtering som en naturlig

følge af, at datasikkerhed prioriteres højt af myndighederne.

Princip 6: Princippet om anvendelse af offentlig infra-

struktur er ikke relevant, da lovforslaget omhandler kommu-

nikation mellem aktionærer og virksomheder. Der indføres i

øvrigt samme standarder, som er gældende for EU.

Princip 7: Forslaget understøtter princippet om forebyg-

gelse af snyd og fejl, da der indføres standarder, der harmo-

nerer med de standarder, som er gældende for EU.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for

erhvervslivet mv.

Der er ikke taget stilling til økonomiske og administrative

konsekvenser for erhvervslivet, da der på EU-niveau ikke

foretages tilsvarende vurderinger. Samtidig er virksomheder

i Grønland ikke underlagt krav om erhvervsøkonomiske

konsekvensvurderinger. Gennemførelsesforordningen, som

lovforslaget har til formål at skabe grundlag for at kunne

gennemføre for Grønland, er vedtaget i EU, uden at der har

været taget stilling til om lovgivningen har sådanne konse-

kvenser. Grønland har et generelt ønske om at grønlandsk

lovgivning på det erhvervsmæssige område er parallel med

den danske. Dog skal der tages hensyn til særlige grønland-

ske forhold. Der vil derfor kun blive justeret i bestemmelser

der gennemfører gennemførelsesforordningen for Grønland,

hvis det vedrører disse forhold.

Det vurderes, at principperne for agil erhvervsrettet regu-

lering ikke er relevante dels fordi forslaget vedrører Grøn-

land, dels fordi forslaget ikke påvirker virksomhedernes,

fondenes og foreningernes muligheder for at teste, udvikle

og anvende nye digitale teknologier og forretningsmodeller.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Der er ikke taget stilling til administrative konsekvenser

for borgerne, da der på EU-niveau ikke foretages tilsvarende

vurderinger. Gennemførelsesforordningen, som lovforslaget

har til formål at skabe grundlag for at kunne gennemføre for

Grønland, er vedtaget i EU, uden at der har været taget stil-

ling til om lovgivningen har sådanne konsekvenser. Grøn-

land har et generelt ønske om grønlandsk lovgivning på det

erhvervsmæssige område er parallel med den danske. Dog

skal der tages hensyn til særlige grønlandske forhold. Der

vil derfor kun blive justeret i bestemmelser der gennemfører

gennemførelsesforordningen for Grønland, hvis det vedrører

disse forhold.

7. Klimamæssige konsekvenser

Der er ikke taget stilling til klimamæssige konsekvenser,

da der på EU-niveau ikke foretages tilsvarende vurderin-

ger. Gennemførelsesforordningen, som lovforslaget har til

formål at skabe grundlag for at kunne gennemføre for Grøn-

land, er vedtaget i EU, uden at der har været taget stilling

til om lovgivningen har sådanne konsekvenser. Grønland

har et generelt ønske om at grønlandsk lovgivning på det

erhvervsmæssige område er parallel med den danske. Dog

skal der tages hensyn til særlige grønlandske forhold. Der

vil derfor kun blive justeret i bestemmelser der gennemfører

gennemførelsesforordningen for Grønland, hvis det vedrører

disse forhold.

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Der er ikke taget stilling til miljø- og naturmæssige kon-

sekvenser, da der på EU-niveau ikke foretages tilsvarende

vurderinger. Gennemførelsesforordningen, som lovforslaget

har til formål at skabe grundlag for at kunne gennemføre

for Grønland, er vedtaget i EU, uden at der har været

taget stilling til om lovgivningen har sådanne konsekven-

ser. Grønland har et generelt ønske om at grønlandsk lovgiv-

ning på det erhvervsmæssige område er parallel med den

danske. Dog skal der tages hensyn til særlige grønlandske

forhold. Der vil derfor kun blive justeret i bestemmelser

der gennemfører gennemførelsesforordningen for Grønland,

hvis det vedrører disse forhold.

9. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget giver bemyndigelse til ved bekendtgørelse at

gennemføre bestemmelser i Grønland, der svarer til bestem-

melserne i gennemførelsesforordningen.

Finanstilsynet påser som led i sin tilsynsvirksomhed, at

L 54 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

de finansielle institutter m.v. overholder den finansielle lov-

givning, herunder lovgivning, der baserer sig på EU-lovgiv-

ning, sådan som denne fortolkes af EU-Domstolen.

Grønland har ikke hjemtaget tilsynet med de finansielle

institutter m.v. Dette betyder, at Finanstilsynet fører tilsyn

med de finansielle institutter m.v. i Grønland. Det forelig-

gende lovforslag ændrer ikke herpå.

EU-Domstolens praksis i relation til gennemførelsesfor-

ordningen vedrørende aktionærrettigheder vil – uagtet at

Grønland ikke er medlem af EU og dermed ikke er bundet

af EU-Domstolens afgørelser – have betydning for fortolk-

ningen af den bekendtgørelse, der vil blive fastsat i medfør

af lovforslagets § 1. Dette gælder generelt, og i forbindelse

med Finanstilsynets tilsynsvirksomhed med de finansielle

institutter m.v. i Grønland. Finanstilsynets fortolkning af den

bekendtgørelse, der vil blive fastsat i medfør af lovforslagets

§ 1, vil blive påvirket af EU-Domstolens praksis og Finans-

tilsynet vil anvende den samme tilsynspraksis, der måtte

følge af EU-Domstolens praksis, over for de grønlandske

11. Sammenfattende skema

institutter. Det samme vil være tilfældet i relation til afgø-

relser eller de retsakter, som Europa-Kommissionen efter

aktionærrettighedsdirektivet og gennemførelsesforordningen

er bemyndiget til at vedtage.

10. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 5. februar

2021 til den 5. marts 2021 været sendt i høring hos følgende

myndigheder og organisationer:

Avannaata Kommunia, BankNordik, BDO, Deloitte Grøn-

land, Departementet for Fangst og Fiskeri, Departemen-

tet for Finanser, Departementet for Udenrigsanliggender,

EY Grønland, Grønlands Advokater (co Nuna Advokater),

Grønlands Erhverv (GE), Grønlandsbanken A/S, Grønlands

Revisionskontor, KNAPK, Kommune Kujalleq, Kommune

Qeqertalik, Kommuneqarfik Sermersooq, Qeqqata Kommu-

nia, SIK (Sulinermik Inuussutissarsiuteqartut Kattuffiat),

Skattestyrelsen, Transparency Greenland, samt Visit Green-

land A/S.

Positive konsekvenser/mindreudgifter

(hvis ja, angiv omfang/

Hvis nej, anfør »Ingen«)

Økonomiske konsekvenser for

stat, kommuner og regioner

Implementeringskonsekvenser

for stat, kommuner og regioner

Økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative konsekvenser

for erhvervslivet

Administrative konsekvenser

for borgerne

Miljømæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Er i strid med de principper for

implementering

af erhvervsrettet EU-regulering/

Går videre end minimumskrav i

EU-regulering

(sæt X)

Ikke vurderet

Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/

Hvis nej, anfør »Ingen«)

Ikke vurderet

Lovforslaget giver mulighed for ved bekendtgørelse at gennemføre bestemmelser i Grøn-

land, der svarer til bestemmelserne i gennemførelsesforordningen.

Nej

L 54 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Det foreslås i

§ 1,

at erhvervsministeren bemyndiges til

at fastsætte regler for Grønland, der er nødvendige for

at gennemføre Kommissionens gennemførelsesforordning

(EU) 2018/1212 af 3. september 2018 om fastsættelse af mi-

nimumskrav vedrørende gennemførelsen af bestemmelserne

i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/36/EF for

så vidt angår identifikation af aktionærer, videregivelse af

oplysninger og lettelse af udøvelsen af aktionærrettigheder

samt senere ændringer af forordningen. Ministeren kan fast-

sætte ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

Forslaget skal ses i sammenhæng med de seneste æn-

dringer af flere grønlandske erhvervsrettede love, herunder

selskabsloven. Den seneste ændring af selskabsloven inde-

holder en implementering af ændringsdirektivet, der giver

Europa-Kommissionen beføjelse til at fastsætte visse mini-

mumskrav om videregivelse af oplysninger. Denne hjemmel

er udmøntet i gennemførelsesforordningen, der anvendes i

Danmark fra den 3. september 2020. Forslaget skal skabe

grundlag for at kunne gennemføre bestemmelser for Grøn-

land, der svarer til bestemmelserne i Europa-Kommission-

ens gennemførelsesforordning.

I forbindelse med udnyttelsen af hjemlen vil gennemførel-

sesforordningen blive optrykt som bilag til de regler for

Grønland, der gennemfører gennemførelsesforordningen.

Gennemførelsesforordningen indeholder minimumsfor-

skrifter, der fremmer brugen af fælles formater for data- og

meddelelsesstrukturer i transmissioner med henblik på inte-

roperabilitet mellem formidlerne, udstederen og dennes ak-

tionærer. Der henvises til afsnit 3 i de almindelige bemærk-

ninger vedrørende gældende ret og den forslåede ordning.

Samtidig gives erhvervsministeren bemyndigelse til at

fastsætte regler for Grønland, der er nødvendige for at gen-

nemføre eventuelle senere ændringer af gennemførelsesfor-

ordningen, som vedtages af Europa-Kommissionen. Denne

del af bestemmelsen tilvejebringer hjemmelsgrundlaget for

erhvervsministeren til, om nødvendigt, at sætte ændringer af

gennemførelsesforordningen i kraft for Grønland. Bemyndi-

gelsen tager sigte på f.eks. ændringer af gennemførelsesfor-

ordningens bilag. Adgangen til at sætte ændringer af gen-

nemførelsesforordningen i kraft ved bekendtgørelse sikrer,

at de tekniske krav til aktørernes kommunikation, der er en

del af Grønlands selskabsret, smidigt kan bringes i overens-

stemmelse med, hvad der er gældende i EU. Den pågælden-

de ændring af gennemførelsesforordningen vil blive optrykt

som et bilag til de regler, der gennemfører ændringen af

gennemførelsesforordningen for Grønland.

Derudover gives erhvervsministeren bemyndigelse til at

fastsætte regler for Grønland, der er nødvendige for at gen-

nemføre eventuelle ændringer af gennemførelsesforordnin-

gen, som de grønlandske forhold tilsiger.

Den samfundsmæssige indretning og struktur m.v. i Grøn-

land er anderledes end i Danmark og de øvrige lande i

EU. Bestemmelsen foreslås derfor indsat for at tilvejebringe

hjemmelsgrundlaget for erhvervsministeren til at fastsætte

administrative forskrifter med henblik på at tilpasse bestem-

melserne i gennemførelsesforordningen til de grønlandske

forhold.

Bemyndigelsen kan f.eks. anvendes i forhold til myndig-

hedsstrukturer men også i forhold til andre forhold end myn-

dighedsstrukturer, herunder eksempelvis på processer der

er anderledes end de danske, og som er begrundet i grøn-

landske forhold. Tilpasningen kan sammenlignes med den

tilpasning, der kan foretages ved udarbejdelsen af kongelige

anordninger, hvor danske lovregler tilpasses de grønlandske

forhold, således at reglerne kan anvendes i Grønland. Endvi-

dere kan der tænkes at være behov for tilpasning af bestem-

melser, der svarer til bestemmelserne i gennemførelsesfor-

ordningen, til det forhold at Grønland ikke er medlem af

EU.

Følgende forordninger gælder ikke for Grønland:

– Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) Nr.

909/2014 af 23. juli 2014 om forbedring af værdipapir-

afviklingen i Den Europæiske Union og om værdipa-

pircentraler samt om ændring af direktiv 98/26/EF og

2014/65/EU samt forordning (EU) nr. 236/2012.

– Europa-Parlaments og Rådets forordning (EU) Nr.

236/2012 af 14. marts 2012 om short selling og visse

aspekter af credit default swaps.

– Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) Nr.

1247/2012 af 19. december 2012 om gennemførelses-

mæssige tekniske standarder for formatet for og hyppig-

heden af handelsindberetninger til transaktionsregistre i

henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EU) nr. 648/2012 om OTC-derivater, centrale modpar-

ter og transaktionsregistre.

EU-Domstolens praksis i relation til gennemførelsesfor-

ordningen vedrørende aktionærrettigheder vil – uagtet at

Grønland ikke er medlem af EU og dermed ikke er bundet

af EU-Domstolens afgørelser – have betydning for fortolk-

ningen af den bekendtgørelse, der vil blive fastsat i medfør

af bemyndigelsesbestemmelsen i lovforslagets § 1. Dette

gælder generelt, og i forbindelse med Finanstilsynets til-

synsvirksomhed med de finansielle institutter m.v. i Grøn-

land. Finanstilsynets fortolkning af den bekendtgørelse, der

vil blive fastsat i medfør af lovforslagets § 1, vil blive påvir-

ket af EU-Domstolens praksis og Finanstilsynet vil anvende

den samme tilsynspraksis, der måtte følge af EU-Domsto-

lens praksis, over for de grønlandske institutter. Det samme

vil være tilfældet i relation til afgørelser eller de retsakter,

som Europa-Kommissionen efter aktionærrettighedsdirekti-

vet og gennemførelsesforordningen er bemyndiget til at ved-

tage.

Det følger af proceduren for fastsættelsen af administrati-

ve forskrifter, der skal gælde for Grønland, at de administra-

tive forskrifter vil blive sendt i høring hos de grønlandske

myndigheder inden udstedelsen. Tilpasningen af ændringer i

gennemførelsesforordningen sker dermed i samarbejde med

de grønlandske myndigheder, således at bestemmelserne vil

kunne anvendes mest hensigtsmæssigt i Grønland.

L 54 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Til § 2

Det foreslås i

§ 2,

at loven træder i kraft den 1. januar

2022.

Bemyndigelsen, der skal sætte bestemmelser svarende til

bestemmelserne i gennemførelsesforordningen i kraft for

Grønland, forventes udnyttet samtidig med at den øvrige

regelpakke, der gennemfører reglerne om reelle ejere for

Grønland, træder i kraft, herunder reglerne i selskabsloven,

der implementerer ændringsdirektivet.