Det næste punkt på dagsordenen er:

11) 1. behandling af lovforslag nr. L 54:

Forslag til lov for Grønland om identifikation af aktionærer, videregivelse af oplysninger og lettelse af udøvelsen af aktionærrettigheder.

Af erhvervsministeren (Simon Kollerup).

(Fremsættelse 27.10.2021).

Forhandlingen er åbnet, og den første, der har ordet, er hr. Kasper Roug, Socialdemokratiet, som ordfører. Værsgo.

Tak for det, formand. Det lovforslag, som vi skal behandle her i dag, handler om at gennemføre Europa-Kommissionens 2. aktionærrettighedsdirektiv i Grønland. Formålet med aktionærrettighedsdirektivet er generelt at tilskynde aktionærer til et langsigtet aktivt ejerskab samt at øge gennemsigtigheden i kommunikationen mellem virksomheder og aktionærer. Ved at implementere det her direktiv, vi står og behandler nu, i Grønland, styrkes aktionærernes rettigheder i landet. Det skal primært ske via en række minimumskrav til børsnoterede selskabers kommunikation med deres aktionærer. Det drejer sig bl.a. om en række krav i forhold til standardisering af formater og sprog.

Direktivet giver rigtig god mening for alle parter og gælder allerede her i Danmark, men Grønland er jo, som I selvfølgelig sikkert alle sammen ved, ikke medlem af EU, og som følge deraf er der ikke en automatik i de nye minimumskrav, som EU-direktivet fastlægger. Det er i alles interesse, at Grønland også følger de nye minimumskrav for oplysninger til aktionærer, men det kræver dog dansk lovgivning på området, hvilket det grønlandske selvstyre også har efterspurgt, og Landstinget i Grønland har allerede behandlet og enstemmigt vedtaget det. Jeg håber da selvfølgelig derfor, at Folketinget ligeledes vil bakke op. Socialdemokratiet vil selvfølgelig bakke op, og jeg skal sige fra Radikale Venstre, at de også vil bakke op. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Christoffer Aagaard Melson, Venstre. Værsgo.

Tak for det. Af hensyn til tilliden til de grønlandske virksomheders samhandel og de hensyn, der ligger bag EU-lovgivningen på det finansielle og selskabsretlige område, giver det rigtig god mening at harmonisere den grønlandske og den danske lovgivning på det her område. I Venstre noterer vi os desuden også, at der i høringssvarene er et ønske fra det grønlandske erhvervsliv om, at vi laver den her harmonisering. Vi kan derfor bakke op om lovforslaget, som vil give erhvervsministeren den rette bemyndigelse til at sætte det her arbejde i gang. Vi ser frem den videre behandling.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Søren Espersen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Det er jo også en hurtig bemærkning fra mig. Jeg synes, det er en EU-forordning, som giver mening. Den sikrer gennemsigtighed, men altså også rettigheder for aktionærer. Det er jo som bekendt lovgivning – eller det bliver det – i Danmark, men så også på Grønland. Grønland er jo fornuftigvis ikke medlem af EU, og derfor skal vi altid igennem den her ekstra runde hernede. Grønlands Landsting, forstår jeg, vedtog for 3 uger siden forslaget, og vi har jo den tradition her i Folketinget, at vi som oftest følger Landstingets beslutninger, så derfor kan Dansk Folkeparti støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Karsten Hønge, SF. Værsgo.

Direktivet giver flere rettigheder til aktionærerne og giver øget gennemsigtighed, og det er godt med den slags minimumsbetingelser, som skaber tillid til grønlandske virksomheder. Det er vel også derfor, forslaget bakkes op både af det grønlandske erhvervsliv og flertallet i Inatsisartut. SF støtter lovforslaget.

Tak til ordføreren. Radikale Venstre er ikke repræsenteret, og så er det fru Jette Gottlieb, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. Vores ordfører, hr. Christian Juhl, er stadig ikke til stede, og derfor fremfører jeg hans synspunkter. Lovforslaget skal sikre, at EU's regler om fastsættelse af minimumskrav vedrørende gennemførelse af bestemmelserne, som går på identifikation af aktionærer, videregivelse af oplysninger og lettelse af udøvelse af aktionærrettigheder samt senere ændringer af forordningen, kan gennemføres i Grønland.

Landstinget vedtog den 20. oktober forslag til beslutning om, at Grønlands selvstyre tilslutter sig forslag til lov for Grønland om identifikation af aktionærer osv. Grønland har hjemtaget størstedelen af erhvervsområdet. En række områder inden for erhvervsområdet er imidlertid stadig under danske myndigheders kompetence, og det gælder netop selskabslovgivningen, som fortsat er et dansk ansvarsområde under danske myndigheder.

De nødvendige regelændringer, der har til formål at gennemføre reglerne om reelle ejere, omfatter en opdatering af en række anordninger, der sætter dansk erhvervslovgivning i kraft i Grønland, samt de tilhørende administrative forskrifter. De berørte love, der vil blive opdateret svarende til de gældende danske love, er selskabsloven, lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, lov om erhvervsdrivende fonde, lov om fonde og visse forordninger, lov om finansiel virksomhed og hvidvaskloven. Og hvis man i Grønland ønsker, at disse regler skal gælde i Grønland, kan Enhedslisten selvfølgelig tilslutte sig det.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Marcus Knuth som ordfører for Konservative. Værsgo.

Tak, formand. Jeg skal også gøre det ganske kort – jeg tror, de tidligere ordførere har sagt det, der skulle siges. Lovforslaget her skal som sagt sikre en minimumsgennemførelse af lovgivning fra EU, så vidt angår identifikation af aktionærer, videregivelse af oplysninger osv. Eftersom Grønland jo ikke er medlem af EU, er det mere en, hvad skal man kalde det, formel sag at få det her indført også i Grønland. Og som det allerede er blevet sagt, har det grønlandske parlament tilsluttet sig forslaget, så derfor bakker Konservative selvfølgelig også op. Tak.

Tak til ordføreren. Nye Borgerlige er her ikke, Liberal Alliance er ikke til stede, Frie Grønne er ikke til stede og heller ikke Kristendemokraterne. Så er det fru Aaja Chemnitz Larsen, IA. Værsgo.

Tak for ordet. Inuit Ataqatigiit støtter lovforslaget. Vi støtter, at Grønland får en tidssvarende og transparent lovgivning om selskabsretten i Grønland, da det er en vigtig forudsætning for også på sigt at kunne tiltrække udenlandske investorer. Grønland har overtaget hovedparten af erhvervsområdet, men selskabslovgivningen er stadig væk et dansk ansvarsområde. Vi ser i materialet, at Grønlands Erhverv efterlyser en langsigtet plan for udviklingen af selskabslovgivningen i Grønland. Det er noget, som IA støtter op om. Med de få bemærkninger takker vi for lovforslaget og støtter op om det. Tak.

Tak til ordføreren. Så er det fru Aki-Matilda Høegh-Dam, SIU. Værsgo.

Qujanaq. Lovforslaget om identifikation af aktionærer, videregivelse af oplysninger og lettelse af udøvelsen af aktionærrettigheder vil sikre større gennemsigtighed og åbenhed ved identifikation af aktionærer og videregivelse af oplysninger samt lettelse af udøvelsen af aktionærrettigheder. Siumut mener, at det er et stort skridt, hvis lovforslaget vedtages, og finder ingen forhindringer i at støtte op om lovforslaget. Siumut anbefaler derfor lovforslaget til behandling i udvalget.

Tak til ordføreren. Så er det erhvervsministeren. Værsgo.

Tusind tak, formand. Også tak for bemærkningerne fra ordførerne. Det var korte og præcise indlæg og alle sammen med positivt fortegn. Tusind tak for det. Jeg tænker, at det giver mening lige at fremhæve nogle af de centrale elementer, som ligger i det her lovforslag. Det er nemlig et lovforslag, der skal give hjemmel til, at vi ved en bekendtgørelse kan gennemføre bestemmelser på Grønland svarende til Kommissionens gennemførelsesforordning, som skal gennemføre visse aspekter af 2. aktionærrettighedsdirektiv.

2. aktionærrettighedsdirektiv har bl.a. til formål at understøtte investorer i et langsigtet, aktivt ejerskab. Direktivet implementeres i Grønland, ved at vi laver en opdatering af bl.a. anordningen for selskabsloven, som skal medvirke til at lette udøvelsen af aktionærrettigheder og gøre den mere effektiv. Derfor fastsætter gennemførelsesforordningen en række minimumskrav om standardiserede formater og sprog for forskellige oplysninger. Det drejer sig f.eks. om, når selskabet anmoder om at afgive informationer om aktionærernes identitet og svar herpå, selskabets mødeindkaldelser og bekræftelser af retten til at udnytte aktionærrettighederne på en generalforsamling, og når aktionærer meddeler om deltagelse som aktionær i en generalforsamling.

Som alle ved, er Grønland ikke en del af EU, og derfor følger Grønland ikke pr. automatik de nye minimumskrav, som gennemførelsesforordningen fastsætter, men det er både i Grønlands Selvstyres og i dansk interesse, at også Grønland følger de nye minimumskrav om at standardisere formater og sprog for forskellige oplysninger.

For at gennemførelsesforordningen kan gennemføres, kræver det dansk lovgivning på området, og det er det lovforslag, vi står med til behandling lige nu. Vi ønsker at gennemføre lovforslaget nu, fordi Grønland står over for, at Global Forum, et organ, som ligger under OECD, har planlagt evaluering af de grønlandske regler på skatteområdet, hvor Grønlands regler om reelle ejere har betydning for evalueringen. Med henvisning til Global Forums planlagte evaluering har Grønlands Selvstyre fremsat ønske om, at de nødvendige regelændringer er trådt i kraft inden da. Regelændringerne omfatter en opdatering af en række anordninger og nærværende lovforslag, der sikrer, at Kommissionens gennemførelsesforordning samt senere ændringer af forordningen kan gennemføres på Grønland.

Landstinget har allerede behandlet lovforslaget, og Landstinget har den 20. oktober i år enstemmigt tilsluttet sig lovforslaget. Regeringen forventer, at reglerne vil lette udøvelsen af aktionærrettigheder og gøre den mere effektiv og dermed jo som sagt være med til at understøtte børsnoterede selskabers kommunikation med deres aktionærer. Det sker gennem videregivelse af oplysninger, gennem kæder af formidlere og forpligter formidlere til at lette udøvelsen af aktionærrettigheder. Formidlere kan f.eks. være en bank eller en værdipapircentral. Med de ord og med de positive bemærkninger ser jeg frem til den videre behandling i udvalget.

Tak til erhvervsministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Grønlandsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

Da indenrigs- og boligministeren endnu ikke er kommet – vi har hørt, at han er på vej – er vi nødt til lige at udsætte mødet, indtil vi har en minister på plads.

Mødet er udsat. (Kl. 15:40).