Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22
L 53 Bilag 8
Offentligt
2486322_0001.png
Besvarelse af spørgsmål fra KEF-udvalget den 4. november
2021 vedr. tariffer på elområdet
Kontor/afdeling
FOR/LAN
Dato
22-11-2021
J nr.
2021 - 17135
/SBCL
Ved teknisk gennemgang den 4. november 2021 af lovforslag om ændring af
elforsyningsloven og forskellige andre love har KEF-udvalget efterspurgt en
oversigt over tariffer og hvem, der betaler hvad på elområdet.
På den baggrund indeholder dette notat følgende:
Beskrivelse af opgavefordeling ift. tariffer.
Overblik over tariffer på transmissions- og distributionsniveau, og hvad de
dækker ift. udgifter og hvem, der betaler.
Overblik over forventede ændringer i tarifferne.
Opgavefordeling ift. tariffer på elområdet
Tarifmodellerne udvikles af netvirksomhederne og Energinet. Den regulerende
myndighed, dvs. i Danmark Forsyningstilsynet, har til opgave at fastsætte eller
godkende transmissions- eller distributionstarifferne eller deres metoder i
overensstemmelse med gennemsigtige kriterier.
Det bemærkes i den sammenhæng, at Dansk Energi i medfør af § 73 b, i lov om
elforsyning, kan udarbejde standardiserede vejledninger (metoder) om fastsættelse
af tariffer for netvirksomhedernes ydelser. Forsyningstilsynet kan tage en sådan
vejledning til efterretning. Det er fortsat den enkelte netvirksomheds forpligtelse at
opnå en metodegodkendelse fra Forsyningstilsynet. Anvender netvirksomheden
imidlertid den metode som Forsyningstilsynet allerede har taget til efterretning, er
det en enklere proces for netvirksomheden at opnå en metodegodkendelse.
De materielle regler for tarifmetodernes indhold fremgår af hhv.
elmarkedsdirektivets artikel 6 og 59
1
, elmarkedsforordningens artikel 18
2
og § 73,
stk. 1, i lov om elforsyning. Metoderne for prisfastsættelsen af tarifferne skal ifølge
forordningen bl.a. afspejle omkostningerne, være gennemsigtige, tage hensyn til
behovet for netsikkerhed og fleksibilitet samt anvendes uden forskelsbehandling.
Det følger heraf, at ministerens eller Folketingets mulighed for direkte at diktere
Energistyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
T: +45 3392 6700
E: [email protected]
www.ens.dk
1
2
Direktiv 2019/944
Forordning 2019/943
Side 1/4
L 53 - 2021-22 - Bilag 8: Notits med oversigt over tariffer
2486322_0002.png
tarifudformningen over for Forsyningstilsynet er forholdsvis begrænset. Folketinget
kan imidlertid inden for rammer af EU-reglerne fastsætte nærmere hensyn, der skal
inddrages, når metoderne udvikles.
Kriterierne indgår i Forsyningstilsynets vurdering af, hvorvidt en tarifmetode kan
godkendes og tages i brug.
Overblik over tariffer på transmissions- og distributionsniveau
I Danmark har elmarkedet siden 2016 været indrettet med en såkaldt engrosmodel,
hvor en elkunde modtager én samlet regning for levering af elektricitet. Det er
således elhandelsvirksomheden, der køber net- og systemydelser af
netvirksomhederne og Energinet og sælger elektricitet videre til forbrugeren som ét
samlet produkt.
Nedenfor er angivet de forskellige typer af tariffer, der eksisterer på transmissions-
og distributionsniveau i Danmark,
jf. tabel 1.
En almindelig forbruger eller
virksomhed betaler gennem elhandelsvirksomheden nettarif til den lokale
netvirksomhed, system- og transmissionsnettarif til Energinet og balancetarif for
forbrug. Egenproducenter betaler rådighedstarif til netvirksomheden, mens både
egenproducenter og producenter betaler indfødningstarif og balancetarif for
produktion til Energinet.
Tabel 1. Oversigt over forbrugs- og producenttariffer
Navn på tarif m.v.
Beskrivelse
2021-niveau (øre/kWh)
Almindelig husholdningsforbruger og virksomheder
Nettarif (netvirksomhed)
Systemtarif (Energinet)
Nettariffen dækker netvirksomhedens omkostninger til
anlæg, drift og vedligeholdelse af distributionsnettet
.
Systemtariffen for forbrug dækker Energinets
omkostninger til forsyningssikkerhed og elforsyningens
kvalitet herunder reservekapacitet, systemdrift m.v.
Transmissionsnettarif (Energinet)
Transmissionsnettariffen dækker Energinets
omkostninger til anlæg, drift og vedligehold af det
overordnede elnet.
4
Balancetarif for forbrug
(Energinet)
PSO (Public Service Obligations)
Tariffen dækker en andel af Energinets samlede
omkostninger til systemydelser og håndtering af
balancemarkedet.
Dækker omkostninger ved offentlige forpligtelser, som
er fastsat i elforsyningsloven og VE-loven.
Afskaffes fra 2022.
3
4
24,9 øre/kWh
3
6,1 øre/kWh
4,9 øre/kWh
0,229 øre/kWh
0-1,1 øre/kWh
(niveau afhænger af
elprisen)
Distributionstariffen for en gennemsnitlig husholdningskunde i 2021.
Kunder med egne 132/150 kV transformere afregnes til en reduceret transmissionsnettarif (4,6
øre/kWh).
Side 2/4
L 53 - 2021-22 - Bilag 8: Notits med oversigt over tariffer
2486322_0003.png
Egenproducenter og producenter
Rådighedstarif for
egenproducenter (netvirksomhed)
Indfødningstarif (Energinet)
Rådighedstariffen dækker netvirksomhedens
omkostninger til egenproducenters rådighed af elnettet.
Indfødningstariffen for produktion dækker Energinets
omkostninger til anlæg, drift og vedligehold af det
overordnede elnet og drift og vedligehold af
udlandsforbindelserne.
5
Balancetarif for produktion
(Energinet)
Tariffen dækker en andel af Energinets samlede
omkostninger til systemydelser og håndtering af
balancemarkedet.
0,123 øre/kWh
Afhænger af
kundekategori og
netområde.
0,3 øre/kWh
Overblik over forventede ændringer i tarifferne
Både Dansk Energi (på vegne af de netvirksomhederne) og Energinet har
offentliggjort planer om at ansøge om metodegodkendelse af tilpasninger af de
konkrete metoder for opkrævning af flere de ovenstående tariffer de kommende år,
jf. tabel 2.
Tabel 2. Oversigt over forventede kommende ændringer i tarifferne
Forventede kommende
ændringer fra Energinet
og/eller Dansk Energi
Overordnet beskrivelse af ændringer
Status/Forventet igangsættelse
Tarifmodel 3.0 (Dansk
Energi)
Tarifmodel 3.0 indeholder forbrugstarifændringer
vedr. øget tidsdifferentiering og effektbetalinger,
hvor der for store virksomhedskunder indføres en
større betaling baseret på den maksimale effekt i
MW, som de trækker fra elnettet.
Modellen er anmeldt til
Forsyningstilsynet.
Energinets
transmissionsnettarif
Indførsel af en fast kapacitetsbetaling (DKK/MW/år),
som samtidig reducerer kWh-tariffen tilsvarende.
TSO-DSO Model: Ny tarifmodel, hvor Energinets
nettarif opkræves hos netvirksomhederne i stedet
for direkte hos slutkunderne i distributionsnettene.
Tidsdifferentiering: Indførsel af en lavpriszone om
natten, som giver kunder et økonomisk incitament til
i højere grad at bruge nettet, når belastningen er
lav.
Forventes tidligst anmeldt til
Forsyningstilsynet i 2022.
Forventes tidligst anmeldt til
Forsyningstilsynet i 2022.
Forventes tidligst anmeldt til
Forsyningstilsynet i 2022.
5
Solceller, vindmøller og decentrale værker, der er omfattet af aftagepligten betaler ikke
indfødningstarif.
Side 3/4
L 53 - 2021-22 - Bilag 8: Notits med oversigt over tariffer
2486322_0004.png
Begrænset netadgang: Giver mulighed til
transmissionstilsluttede forbrugskunder at tilvælge
afbrydelighed til gengæld for en reduceret tarif.
Energinets systemtarif
Der indføres en fast årlig betaling i form af et
abonnement på 180 kr
.
Indførslen af den årlige faste betaling skal
tilsvarende reducere den løbende systemtarif for
alle forbrugere. Ud over denne generelle reduktion
af den løbende systemtarif foreslår Energinet i
udkast til ny metode at reducere den marginale
systemtarif over et vist stort årligt elforbrug.
Producenttariffer (Dansk
Energi og Energinet)
Geografisk differentierede indfødningstariffer og
tilslutningsbidrag på både transmissions- og
distributionsniveau.
Anmeldt til Forsyningstilsynet i
2020.
Energinet har sendt udkast til
metodebeskrivelse i høring den
4. november 2021.
Energinet har sendt udkast til
metodebeskrivelse i høring den
4. november 2021.
Lovforslaget til muliggørelse af
geografisk differentierede
tilslutningsbidrag og
indfødningstariffer blev fremsat
den 27. oktober 2021.
Branchen arbejder med at få
metoderne klar og er i dialog
med Forsyningstilsynet, inden
metoderne anmeldes formelt til
Forsyningstilsynet.
Øjeblikstarifering for
egenproducenter
(Energinet)
Tariferingsgrundlaget for egenproducenter ændres
fra nettoforbrug til det faktiske forbrug leveret fra
elnettet. Med ændringen bringer Energinet
tariferingen af de nettoafregnede egenproducenter
på linje med de principper, der fremgår af både EU-
retslige og nationale regler, samt den
tariferingsmetode som netselskaberne har fået
godkendt hos Forsyningstilsynet.
Forventes anmeldt til
Forsyningstilsynet 2021.
Balancetariffen (Energinet)
System- og balancetarif lægges sammen.
Sammenlægningen påvirker ikke kundens betaling.
Energinet forventer at sende
metodebeskrivelse i høring
ultimo 2021.
Side 4/4