HØRINGSNOTAT
Kontor/afdeling
Center for Energiadmini-
stration (MUN)
Dato
27. oktober 2021
J nr.
2021-15137
Høringsnotat vedr. forslag til lov om ændring af § 22, stk. 8, i lov om elforsy-
ning
Forslag til lov om ændring af elforsyningslovens § 22, stk. 8, blev sendt i ekstern
høring den 6. oktober 2021 med frist for afgivelse af høringssvar den 13. oktober
2021.
Der er modtaget i alt 6 høringssvar i høringsperioden.
Følgende 5 høringsparter har fremsendt bemærkninger til lovforslaget:
-
-
-
-
-
Danske Advokater
Dansk Energi
Dansk Fjernvarme
Rådet for Grøn Omstilling
Synergi
MUN/MEU/MATL
Følgende høringsparter har oplyst, at de ingen bemærkninger har til lovforslaget:
-
Forbrugerrådet Tænk
I det følgende vil de væsentligste punkter i de indkomne høringssvar blive gennem-
gået efterfulgt af ministeriets bemærkninger. Bemærkningerne er markeret med
kursiv. De fremsendte høringssvar vil i deres fulde version blive tilgængeliggjort på
Høringsportalen.
Høringssvarene har berørt følgende emner:
1. Generelle bemærkninger
2. Anvendelsesområde m.v.
3. Mulighed for delegation
Ad 1. Generelle bemærkninger
Dansk Energi bemærker, at ordningen ønskes videreført i en form, hvor det er mu-
ligt at støtte forskning og udvikling med henblik på effektiv energianvendelse, her-
under inden for digitalisering, fleksibilitet og sektorkobling. Det anføres samtidig, at
der stadig er behov for at kunne inddrage private organisationer med henblik på at
understøtte en effektiv udnyttelse af de årlige finanslovsbevillinger.
Energistyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
Niels Bohrs Vej 8
6700 Esbjerg
T: +45 3392 6700
www.ens.dk
Side 1/5