L 53 - 2021-22 - Bilag 19: Opfølgning på tre betænkningsbemærkninger til lov om ændring af elforsyningsloven

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22
L 53 Bilag 19
Offentligt

Ministeren

Dato

22. august 2022

J nr.

2020 - 1240

Bilag 3. Model for producentbetalings hensyntagen til samfundsøkonomi

I betænkning afgivet af Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget den 14. decem-

ber 2021 over forslag til lov om ændring af lov om elforsyning og forskellige an-

dre love har et mindretal bestående af Liberal Alliance afgivet følgende be-

mærkning:

"Ministeren bedes derfor sikre, at den kommende model for producentbetalinger

udarbejdes under hensyntagen til samfundsøkonomi, og at det afledte sam-

fundsøkonomiske dødvægtstab som følge af øgede producenttariffer er mindre

end de undgåede netinvesteringer, og at netinvesteringerne ikke skulle være af-

holdt under alle omstændigheder i forbindelse med den generelle elnetudbyg-

ning frem mod 2050."

Jeg skal hermed følge op på denne del af betænkningen med en uddybning af

rammerne omkring tariffer mv., idet det samlet set ikke vil være muligt for mig

som minister at efterkomme ovenstående anmodning. Jeg har opdelt ovenstå-

ende i tre dele og følger nedenfor op på de enkelte bemærkninger separat.

1) Sikring af, at den kommende model for producentbetalinger udarbejdes under

hensyntagen til samfundsøkonomi

Udformning af tariffer er underlagt EU-regler, som regulerer både hvilke kriterier,

der skal lægges til grund ved tariffastsættelse, og hvem der har godkendelses-

kompetencen i forhold til de konkrete tariffer. I Danmark udvikles tarifmetoderne

af netvirksomhederne og Energinet. Den regulerende myndighed, dvs. i Dan-

mark Forsyningstilsynet, har til opgave at godkende metoderne i overensstem-

melse med gennemsigtige kriterier. Folketingets så vel som min egen mulighed

for at diktere den konkrete tarifudformning er dermed meget begrænset.

Godkendelse af metoder for beregning af tariffer er en del af de beføjelser som i

medfør af EU-retten, er direkte forbeholdt Forsyningstilsynet og derfor ikke kan

tildeles andre.

Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T: +45 3392 2800

E: [email protected]

www.kefm.dk

Side 1/3

L 53 - 2021-22 - Bilag 19: Opfølgning på tre betænkningsbemærkninger til lov om ændring af elforsyningsloven

Forsyningstilsynets godkendelse af tarifmetoderne tager udgangspunkt i hhv. el-

markedsdirektivets artikel 6 og 59, elmarkedsforordningens artikel 18 og § 73,

stk. 1, i lov om elforsyning. Metoderne for prisfastsættelsen af tarifferne skal

ifølge forordningen bl.a. være omkostningsægte og gennemsigtige, tage hensyn

til behovet for netsikkerhed og fleksibilitet samt anvendes uden forskelsbehand-

ling.

Danmark skal som EU-medlemsland sikre, at Forsyningstilsynet kan udøve de-

res beføjelser herunder til godkendelse af tarifmodeller uafhængigt af enhver of-

fentlig enhed eller ethvert politisk organ.

2) Sikring af, at det afledte samfundsøkonomiske dødvægtstab som følge af

øgede producenttariffer er mindre end de undgåede netinvesteringer.

Muliggørelsen af geografisk differentierede tilslutningsbidrag og indfødningstarif-

fer kan modvirke et samfundsøkonomisk dødvægtstab i form af suboptimale ne-

tinvesteringer, idet prissignaler fra producenttarifferne vil tilskynde til, at VE-an-

læg fremadrettet i højere grad vil blive placeret steder i nettet, der medfører de

laveste samlede omkostninger ved nettilslutning og eventuel bagvedliggende

netforstærkning.

Ved en mere optimal placering af VE-anlæg udnyttes kapaciteten i det eksiste-

rende net bedre. Herved kan den tekniske og økonomiske levetid af netkapaci-

teten ligeledes udnyttes bedre, hvorved der kan undgås samfundsøkonomisk

suboptimale investeringer i ny netkapacitet eller unødig fremrykning af netud-

bygning.

Som jeg har redegjort for ovenfor, er Folketinget eller ministerens mulighed for

konkret at diktere tarifudformningen imidlertid begrænset. Jeg kan derfor ikke

som minister påvirke, hvordan tarifferne konkret udformes og dermed spiller

sammen med samfundsøkonomien i Danmark.

Jeg følger branchens udvikling af metoder for producenttariffer og vil orientere

partierne om de forventede konsekvenser af lovændringen, senest når de ende-

lige producenttariffer er kendte og senest henholdsvis 12 og 24 måneder efter

vedtagelsen af lovforslaget.

3) Sikring af, at netinvesteringerne ikke skulle være afholdt under alle omstæn-

digheder i forbindelse med den generelle elnetudbygning frem mod 2050.

Jeg bemærker hertil, at formålet med ændringsloven er, at en større del af om-

kostningerne i nettet, som udbygningen af vedvarende energi giver anledning til,

afholdes af producenterne selv. Med klimaaftalen fra den 22. juni 2020 blev det

således besluttet at indføre omkostningsægte prissignaler for VE-producenter.

Side 2/3

L 53 - 2021-22 - Bilag 19: Opfølgning på tre betænkningsbemærkninger til lov om ændring af elforsyningsloven

Det er omkostningsægte, at producenterne bidrager til at dække de omkostnin-

ger, som de påfører elnettet i forbindelse med eksempelvis tilslutning, behov for

forstærkning af og udbygning af det kollektive net, løbende drift og vedligehold

af nødvendige netkomponenter.

Mere generelt kan det anføres, at det har vigtig betydning for netomkostnin-

gerne, om et produktionsanlæg tilsluttes i et produktionsdomineret område, et

forbrugsdomineret område eller et blandet område. Nettet i produktionsdomine-

rede områder vil således ofte skulle udbygges for at løfte energi op til transmis-

sionsnettet. Omvendt vil det i et forbrugsdomineret område generelt set være en

lille del af produktionen, der ikke kan aftages lokalt, og dermed vil det være be-

grænset, hvor meget energi, der vandrer opad i nettet. I et forbrugsdomineret

område vil der derfor generelt være et begrænset udbygningsbehov på bag-

grund af tilslutning af produktion.

Med ændringsloven er det muligt for de kollektive elforsyningsvirksomheder at

udvikle metoder for tilslutningsbidrag og indfødningstariffer, der kan tage højde

for ovenstående faktiske netforhold og omkostninger i det område, hvor det øn-

skes at tilslutte og producere elektricitet. Det vil medvirke til, at betalingen for

opstillere bliver mere omkostningsægte, hvilket kan bidrage til en mere sam-

fundsøkonomisk hensigtsmæssig placering af ny VE-produktion.

Med venlig hilsen

Dan Jørgensen

Side 3/3