L 53 - 2021-22 - Bilag 16: Betænkning afgivet den 14/12-21

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22
L 53 Bilag 16
Offentligt

Til lovforslag nr.

L 53

Folketinget 2021-22

Betænkning afgivet af Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget den 14. december 2021

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning og forskellige andre love

(Tariffer, udfasning af PSO, forenkling af bevillingskrav for VE-elproduktion, justering af netvirksomheders økonomiske

regulering, opfølgning på konkurrenceanalyse, tilbagelevering af digitalt tv-udstyr m.v.)

[af klima-, energi- og forsyningsministeren (Dan Jørgensen)]

1. Ændringsforslag

Klima-, energi- og forsyningsministeren har stillet 11 æn-

dringsforslag til lovforslaget.

2. Udtalelse fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Klima-, energi- og forsyningsministeren har over for ud-

valget oplyst følgende:

»Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning og

forskellige andre love (L 53) (Tariffer, udfasning af PSO,

forenkling af bevillingskrav for VE-elproduktion, justering

af netvirksomheders økonomiske regulering, opfølgning på

konkurrenceanalyse, tilbagelevering af digitalt udstyr, m.v.)

blev fremsat den 27. oktober 2021. I forbindelse med be-

handlingen af lovforslaget er der fundet anledning til at

foretage mindre justeringer i afsnit 3.4 i de almindelige be-

mærkninger til lovforslaget og de specielle bemærkninger

til § 6 e i lovforslagets § 1, nr. 16, der vedrører den fore-

slåede overgangsordning for omkostninger forbundet med

nettilslutning.

Forholdet til elmarkedsforordningen

Af de almindelige bemærkninger til lovforslaget (afsnit

3.4) fremgår ministeriets overvejelser vedr. en overgangs-

ordning for omkostninger forbundet med nettilslutning. Det

fremgår således af de almindelige bemærkninger: »[…]

nødvendige omkostninger til nettilslutning, nettab, drift og

vedligehold af anlæg omfattet af § 30 i VE-loven og de

nødvendige omkostninger til nettilslutning af anlæg omfat-

tet af § 67 i elforsyningsloven i stedet i medfør af § 73 i

elforsyningsloven vil skulle dækkes af elkunderne i form af

lokale tarifstigninger, såfremt der ikke introduceres en anden

løsning til dækning af omkostningerne.«.

Det fremgår desuden af samme afsnit, at: »Overgangs-

ordningen indebærer, at de omkostninger, som netvirksom-

hederne uden udligningsordningen ville skulle opkræve fra

elkunderne, i stedet kompenseres af staten.« Disse lovbe-

mærkninger er skrevet med afsæt i en situation, hvor der ik-

ke forelå ordninger, der kunne erstatte udligningsordningen

– heller ikke en metode for tarifering af elproducenter.

Det fremgår af besvarelsen af spørgsmål 7 til L 53, at

Energistyrelsen vurderer, at det kan være uforeneligt med

elmarkedsforordningens regler for omkostningsægte tariffer,

at omkostninger til nettilslutning foranlediget af elproducen-

ter overvæltes på elforbrugerne via lokale tarifstigninger.

I forbindelse med denne vurdering blev der indhentet

et bidrag til besvarelsen af spørgsmålet fra Forsyningstil-

synet, som oplyste følgende: »Forsyningstilsynet vurderer,

at elmarkedsforordningens krav om omkostningsægthed for-

udsætter et krav om indførelse af producentbetaling. Forsy-

ningstilsynet vurderer derfor umiddelbart ikke, at de vil kun-

ne godkende en tarifmetode, der overvælter omkostninger

foranlediget af nettilslutning af elproducenter på elforbru-

gerne.«.

Disse vurderinger giver anledning til at klargøre, at net-

virksomhederne ikke i deres tariffer kan overvælte omkost-

ninger foranlediget af nettilslutning af elproducenter på lo-

kale elforbrugere. Idet jeg henviser til min besvarelse af

spørgsmål 7, hvoraf det fremgår, at det ikke er min intention,

at lokale elforbrugere skal betale for omkostninger til net-

tilslutning af elproducenter, vil jeg hertil gerne fremhæve,

at der ikke i praksis forventes at være anledning til over-

væltning af omkostninger på lokale elforbrugere, idet over-

gangsordningen indføres netop med henblik på at dække de

omkostninger, det drejer sig om.

Frist for kompensationsordningen

Derudover er der fundet anledning til at foretage en ju-

stering i afsnit 3.4.3 i de almindelige bemærkninger. Det

fremgår af sidste afsnit, at fristen for at anmode om kom-

pensation for omkostninger til anlæg og forstærkning af

AX027134

L 53 - 2021-22 - Bilag 16: Betænkning afgivet den 14/12-21

elnettet vil være 1. november 2022. Fristen følger af den

opfølgende aftale om overgangsordningen af 17. december

2020. Det fremgår således af de almindelige bemærkninger:

»Det vil være muligt for netvirksomhederne at anmode om

kompensation for omkostninger til anlæg og forstærkning af

elnettet afholdt frem til fristen 1. november 2022«.

Følgende fremgår endvidere af de specielle bemærknin-

ger til lovforslagets § 1, nr. 16 (ad § 6 e):

»Det vil være muligt for netvirksomhederne at anmo-

de om kompensation for omkostninger til anlæg og for-

stærkning af elnettet afholdt frem til fristen 1. november

2022«. På baggrund af tilbagemeldinger fra branchen i for-

bindelse med fremsættelsen af lovforslaget, vil fristen i ste-

det blive flyttet til 2023. Ændringen sker for at sikre, at

omkostninger til nettilslutning afholdt i hele 2022 kan dæk-

kes af overgangsordningen.«

3. Indstillinger

Udvalget

indstiller lovforslaget til

vedtagelse

med de stil-

lede ændringsforslag.

Frie Grønne, Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Si-

umut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved

betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og der-

med ikke adgang til at komme med indstillinger eller politi-

ske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt

i betænkningen.

4. Politiske bemærkninger

Venstre, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk

Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Nye

Borgerlige, Liberal Alliance, Alternativet og Orla Østerby

(UFG)

Et flertal i udvalget (Venstre, Radikale Venstre, Dansk

Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Kon-

servative Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance, Al-

ternativet og Orla Østerby (UFG)) ser med bekymring på,

at lovforslagets bemærkninger giver ministeren beføjelser

til fremadrettet at kunne fastsætte andre og evt. mere vidt-

gående regler for netselskaberne end aftalt med forligskred-

sen bag stemmeaftalen af 4. juni 2021 om »En effektiv og

fremtidssikret elinfrastruktur til understøttelse af den grøn-

ne omstilling og elektrificeringen«, bl.a. relateret til regler

om habilitet, indirekte varetagelse af konkurrenceudsatte

elektricitetsaktiviteter, intern overvågning og markedsmæs-

sighed, da dette kan påføre netselskaberne og dermed for-

brugerne yderligere omkostninger. Partierne mener, at for-

ligskredsen bag stemmeaftalen altid skal inddrages rettidigt

og indholdsmæssigt, og at ministeren bør indhente opbak-

ning fra forligskredsen, såfremt ministeren påtænker at gen-

nemføre eventuelle ændringer i reglerne, der ligger uden for

det aftalte i stemmeaftalen. Eventuelle ændringer skal altid

være sagligt begrundet og være proportionale i forhold til

de administrative byrder og omkostninger, de medfører for

netselskaberne og forbrugerne. Regler vedrørende netselska-

bernes virke skal generelt udformes med hensyntagen til, at

netselskabernes vigtigste opgave er at fremtidssikre elnettet

til den grønne omstilling på effektiv vis.

Flertallet ønsker, at det skal være muligt at eje og dri-

ve netselskab med få netkunder, da disse skaber værdi lo-

kalt. Partierne er derfor opmærksomme på, at lovforslaget

medfører nye regler, der kan føre til ikkeproportionale om-

kostninger for især de helt små netselskaber uanset ejerandel

i konkurrenceudsatte elektricitetsaktiviteter. Flertallet opfor-

drer ministeren til at følge konsekvenserne af lovforslaget

for de små netselskaber, herunder Forsyningstilsynets beta-

lingsmodel, der rammer elforbrugerne i de små netselska-

ber hårdere end øvrige, og sikre, at eventuelle fremtidige

ændringer relateret til elforsyningsloven tager hensyn til og

understøtter de små netselskabers eksistens.

Venstre, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Det

Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance

og Orla Østerby (UFG)

Et andet flertal i udvalget (Venstre, Radikale Venstre,

Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Nye Borger-

lige, Liberal Alliance og Orla Østerby (UFG)) kan støtte

lovforslaget med intentionen om at modernisere og frem-

tidssikre elforsyningsloven gennem en tilpasning af rammer-

ne for elproduktion, transmission, netvirksomhed, handel og

øvrige elforsyningsaktiviteter.

Flertallet noterer sig, at lovforslaget er en udmøntning

af dele af flere aftaler, herunder stemmeaftalen af 4. ju-

ni 2021 om »En effektiv og fremtidssikret elinfrastruktur

til understøttelse af den grønne omstilling og elektrificerin-

gen«, »Klimaaftale for energi og industri mv. 2020« af 22.

juni, den opfølgende »Aftale om overgangsordning for tari-

fudligningsordningen i 2022« af 17. december 2020, »Aftale

om afskaffelse af PSO-afgiften« af 17. november 2016 og

»Energiaftale« fra 2018.

Flertallet står bag de politiske aftaler og ønsker en ud-

møntning, som i praksis indfrier de intentioner og ønsker,

som partierne har givet udtryk for i de konkrete aftaler. I den

forbindelse har partierne en række bekymringer, som knytter

sig til den konkrete udmøntning og den tidsplan, der med

lovforslaget lægges op til.

Flertallet udtrykker sin bekymring over de mulige kon-

sekvenser for udbygningen af vedvarende energi ved en

forhastet indførsel af en geografisk differentieret producent-

betaling for VE-producenter.

Flertallet finder ikke, at klima,- energi- og forsyningsmi-

nisteren i tilstrækkelig omfang, bl.a. på grund af en uhen-

sigtsmæssig tidsplan for implementering, har sikret:

– at lovforslaget ikke vil få uønskede økonomiske kon-

sekvenser for netselskaber såvel som for forbrugerne i de

produktionsdominerede områder,

– at kommunerne i tilstrækkelig grad vil gøre det muligt

for VE-produktionen at flytte til de forbrugsdominerede om-

råder, og

– at en utilstrækkelig overgangsperiode ikke betyder en

midlertidig opbremsning i udbygningen af grøn strøm.

Flertallet mener heller ikke, at der i tilfredsstillende om-

fang er redegjort over for udvalget, om det er muligt at

forlænge den midlertidige finanslovsfinansierede overgangs-

L 53 - 2021-22 - Bilag 16: Betænkning afgivet den 14/12-21

ordning, uden at det vil være i konflikt med EU’s statsstøtte-

regler.

Flertallet beder derfor ministeren om at undersøge mu-

lighederne for midlertidigt at forlænge den finanslovsfinan-

sierede overgangsordning inden for EU’s statsstøtteregler

og Europa-Kommissionens retningslinjer for statsstøtte med

ikrafttrædelse den 1. januar 2023, herunder om nødven-

digt anvise påkrævede justeringer, der kan sikre statsstøtte-

medholdeligheden. Vurderingen skal præsenteres for forligs-

kredsen bag klimaaftalen for energi og industri fra 2020,

og vurderingen bør danne grundlag for en drøftelse i forligs-

kredsen i forbindelse med regeringens klimaudspil til en

grøn energi- og forsyningssektor i foråret 2022.

Ministeren bedes desuden orientere partierne om de for-

ventede konsekvenser af lovforslaget, senest når de endelige

producenttariffer er kendte og senest henholdsvis 12 og 24

måneder efter vedtagelsen af lovforslaget.

Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten

Et mindretal i udvalget (Socialistisk Folkeparti og En-

hedslisten) støtter lovforslaget, men noterer sig, at der fra

flere sider har været bekymring for tidsplanen. Ministeren

har flere gange givet udtryk for, at tidsplanen kan overhol-

des, så det lægger SF og EL til grund, idet SF og EL forven-

ter, at ministeren vil tage nødvendige initiativer, hvis og så

snart det måtte vise sig, at tidsplanen skrider.

Dansk Folkeparti

Et andet mindretal i udvalget (Dansk Folkeparti) har ud-

bedt sig Energinets vurdering af den danske elforsyningssik-

kerhed og stabilitet i elsystemet i 2030, såfremt den nye

tyske regeringskoalition gennemfører sine ambitioner, præ-

senteret den 24. november 2021, for udfasning af kul og

atomkraft, markant udbygning af havvind, og at 80 procent

af forbruget af el skal være baseret på grøn energi i 2030,

jf. KEF alm. del – spm. 58. DF mener, at det er relevant

at få belyst, om elforsyningssikkerheden i Danmark kan

blive udfordret, når der lægges op til en begrænset brug af

biomasse på danske kraftværker i fremtiden.

Liberal Alliance

Et tredje mindretal i udvalget (Liberal Alliance) beder

ministeren om at redegøre for de samfundsøkonomiske kon-

sekvenser ved en mindre udbygning af vedvarende energi i

Danmark, herunder konsekvenserne ved en øget import af

strøm fra udlandet i perioden frem mod 2030. Mindretallet

udtrykker også bekymring over, at lovforslaget ikke i til-

strækkelig grad tager hensyn til de vilkår, som er afgørende

for den geografiske placering af nye VE-anlæg. Ministeren

bedes derfor sikre, at den kommende model for producent-

betalinger udarbejdes under hensyntagen til samfundsøko-

nomi, og at det afledte samfundsøkonomiske dødvægtstab

som følge af øgede producenttariffer er mindre end de und-

gåede netinvesteringer, og at netinvesteringerne ikke skulle

være afholdt under alle omstændigheder i forbindelse med

den generelle elnetudbygning frem mod 2050.

5. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

klima-, energi- og forsyningsministeren,

tiltrådt af

udval-

get:

Til § 1

Efter nr. 8 indsættes som nyt nummer:

»01.

I overskriften til

kapitel 2

ændres

»Elforbrugernes«

til:

»Elkundernes«.«

[Præcisering af kapiteloverskriften]

I den under

nr. 16

foreslåede

§ 6 f

ændres »Der udar-

bejdes et slutregnskab« til: »Klima-, energi- og forsynings-

ministeren udarbejder et slutregnskab«.

[Lovteknisk ændring]

I den under

nr. 16

foreslåede

§ 6 g

udgår »årsbaseret«.

[Udvidelse af bemyndigelse til at fastsætte regler om netto-

afregning]

Efter nr. 27 indsættes som nyt nummer:

»02.

§ 19 a, stk. 6,

der bliver stk. 7, ændres »stk. 2 og 3«

til: »stk. 3 og 4«.«

[Konsekvensændring]

I det under

nr. 37

foreslåede

§ 22, stk. 8, nr. 3,

ændres

»Indholdet af« til: »Krav til«.

[Lovteknisk ændring]

Efter nr. 44 indsættes som nyt nummer:

»03.

§ 28 c, stk. 1,

§ 51, stk. 1,

og to steder i

§ 72 c, stk.

ændres »§ 28, stk. 2« til: »§ 28, stk. 1«.«

[Konsekvensændring]

I de under

nr. 55, 79

foreslåede ændringer af

51 d, stk. 1, § 85 b, stk. 1,

§ 85 c, stk. 1,

indsættes efter

»elproduktion fra anlæg« ordene: »med en kapacitet på«.

[Lovteknisk ændring]

Til § 6

stk. 5, 1. pkt.,

ændres »27. maj« til: »12. maj«.

[Lovteknisk ændring]

stk. 5, 2. pkt.,

ændres »inden den 3. januar 2022« til:

»for VE-anlæg nettilsluttet i 2021 eller tidligere senest den

14. januar 2022.«

[Ændring af ansøgningsfrist]

10)

stk. 5

indsættes efter 2. pkt. som nye punktummer:

»Har netvirksomhederne ikke overholdt fristen efter 2.

pkt., og har netvirksomhederne senest den 14. januar 2022

indsendt et dokumenteret skøn over forventede nødvendige

omkostninger afholdt i 2021 eller tidligere til nettilslutning

L 53 - 2021-22 - Bilag 16: Betænkning afgivet den 14/12-21

af VE-anlæg nettilsluttet i 2021 eller tidligere, kan netvirk-

somhederne endvidere senest den 1. april 2023 indsende

ansøgning om udligning i henhold til § 8, stk. 1, nr. 4,

sammenholdt med § 67 i lov om elforsyning, jf. lovbekendt-

gørelse nr. 984 af 12. maj 2021, og § 30 i lov om fremme

af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 1791 af 2.

september 2021, og regler udstedt i medfør heraf. Ansøgnin-

ger efter 3. pkt. om udligning af nødvendige omkostninger

afholdt i 2021 eller tidligere til nettilslutning af VE-anlæg

nettilsluttet i 2021 eller tidligere behandles af klima-, energi-

og forsyningsministeren, der træffer afgørelse efter de hidtil

gældende regler i § 8, stk. 1, nr. 4, i lov om elforsyning, jf.

lovbekendtgørelse nr. 984 af 12. maj 2021.«

[Ændring af ansøgningsfrist]

11)

stk. 5, 3. pkt.,

der bliver 5. pkt., ændres »inden« til:

»senest«.

[Præcisering af ansøgningsfrist]

Bemærkninger

Til nr. 1

Den foreslåede ændring er en præcisering af kapitelover-

skriften. Ændringen følger af lovforslagets § 1, nr. 1-3, 5 og

6, 9-13, 58 og 69, hvorefter begreberne elforbruger, forbru-

ger og slutkunde overalt i loven ændres til elkunde.

Til nr. 2

Den foreslåede ændring er af lovteknisk karakter. Æn-

dringen præciserer, at det er klima-, energi- og forsynings-

ministeren, der skal udarbejde et slutregnskab for de offent-

lige forpligtelser, som følger af § 8 i lovbekendtgørelse nr.

984 af 12. maj 2021.

Til nr. 3

Det er hensigten, at der med hjemmel i bemyndigelses-

bestemmelsen i § 6 g skal udstedes en ny nettoafregnings-

bekendtgørelse med de regler, der fortsat er relevante for

time- og årsbaseret nettoafregning efter ophøret af PSO-ord-

ningen, herunder om opgørelse og måling af elproduktion

og forbrug og om adgang til at få nettoafregning. Det for-

ventes, at den nye nettoafregningsbekendtgørelse skal træde

i kraft den 1. januar 2022 og erstatte den gældende nettoaf-

regningsbekendtgørelse, jf. bekendtgørelse nr. 1044 af 27.

maj 2021 om nettoafregning for egenproducenter af elektri-

citet, som ophæves.

Med ophævelsen af den gældende nettoafregningsbe-

kendtgørelse den 1. januar 2022 vil der ikke længere være

mulighed for at ansøge om timebaseret nettoafregning. I

forhold til ansøgninger, som er modtaget af Energistyrelsen

inden denne dato, er det hensigten at fastsætte en overgangs-

regel, hvorefter disse anlæg fortsat kan opnå nettoafregning,

og hvorefter Energistyrelsen fortsat kan træffe nødvendige

afgørelser om dette efter den 1. januar 2022. Den foreslåede

ændring af § 6 g har til hensigt at sikre, at der bliver hjem-

mel til at fastsætte en sådan overgangsregel. Den foreslåede

ændring af § 6 g vil medføre, at bemyndigelsen udvides

således, at der i henhold til § 6 g også vil kunne fastsættes

regler om adgang til at få timebaseret nettoafregning.

Det er hensigten, at den nye nettoafregningsbekendtgø-

relse skal gælde for alle anlæg omfattet af time- og års-

baseret nettoafregning, herunder anlæg, der er omfattet af

timebaseret nettoafregning, som ikke har adgang til nettoaf-

regning af elafgift. I forhold til bemærkningerne til § 6 g

i det fremsatte lovforslag skal det henset til dette korrige-

res, at bemyndigelsesbestemmelsen i § 6 g ikke kun giver

hjemmel til at fastsætte regler, der er relevante for time-

og årsbaseret nettoafregning i forhold til nettoafregning af

elafgift, men også i forhold til nettoafregning af køb og salg

af elektricitet.

Til nr. 4

Den foreslåede ændring er en konsekvensændring af hen-

visningen i elforsyningslovens § 19 a, stk. 6, til bestemmel-

sens stk. 2 og 3.

Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 27, at der indsættes et

nyt stk. 2 i elforsyningslovens § 19 a, hvorefter lovens § 19

a, stk. 2 og 3, bliver lovens § 19 a, stk. 3 og 4. Derfor skal

henvisningen i elforsyningslovens § 19 a, stk. 6, der bliver

stk. 7, til bestemmelsens stk. 2 og 3 ændres til en henvisning

til bestemmelsens stk. 3 og 4.

Til nr. 5

Den foreslåede ændring er af lovteknisk karakter. Æn-

dringen præciserer, at klima-, energi- og forsyningsministe-

ren kan stille krav til ansøgning om tilskud.

I den foreslåede ændring af § 22, stk. 8, nr. 3, ændres be-

stemmelsens ordlyd fra, at klima-, energi- og forsyningsmi-

nisteren kan fastsætte indhold af ansøgninger, til, at ministe-

ren kan fastsætte krav til ansøgninger. Ændringen medfører

en sproglig understregning af, at kravene, der stilles i med-

før af bestemmelsen, er bindende for ansøgerne. Ministeren

vil herefter kunne fastsætte regler om krav til ansøgning om

tilskud, meddelelse af tilsagn og udbetaling af tilskud.

Til nr. 6

Den foreslåede ændring er en konsekvensændring af hen-

visningerne i elforsyningslovens § 28 c, stk. 1, § 51, stk. 1,

og to steder i § 72 c, stk. 1, til lovens § 28, stk. 2.

Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 41, at § 28, stk. 1,

ophæves, hvorefter lovens § 28, stk. 2, bliver til stk. 1. Der-

for skal henvisningerne i elforsyningslovens § 28 c, stk. 1,

§ 51 a, stk. 1, og to steder i § 72 c, stk. 1, ændres til en

henvisning til § 28, stk. 1.

Til nr. 7

De foreslåede ændringer er præciserende ændringer,

hvorefter der sikres en ensartet sprogbrug ved angivelse af

25 MW i lovteksten.

I den gældende elforsyningslovs §§ 10 og 27 b anvendes

ved angivelse af 25 MW-grænsen, at der er tale om anlæg

med en kapacitet på henholdsvis »over 25 MW« og »mere

end 25 MW«. Ændringerne vil medføre, at der anvendes

en tilsvarende sprogbrug i de foreslåede ændringer i elforsy-

ningslovens § 51 d, stk. 1, § 85 b, stk. 1, og § 85 c, stk. 1, jf.

lovforslagets § 1, nr. 55, 79 og 80.

L 53 - 2021-22 - Bilag 16: Betænkning afgivet den 14/12-21

Til nr. 8

Den foreslåede ændring i 1. pkt. er af lovteknisk karakter,

da datoen for lovbekendtgørelse nr. 984 er 12. maj 2021 og

ikke 27. maj 2021.

Til nr. 9-11

De foreslåede øvrige ændringer skyldes, at branchen har

peget på udfordringer med at kunne overholde den oprin-

delige ansøgningsfrist den 3. januar 2022 i det fremsatte

lovforslag. Der foreslås derfor en længere ansøgningsfrist

for at tage højde for disse udfordringer.

Det foreslås i 2. pkt., at netvirksomhederne senest den

14. januar 2022 indsender ansøgning om udligning af nød-

vendige omkostninger afholdt i 2021 eller tidligere til nettil-

slutning af VE-anlæg nettilsluttet i 2021 eller tidligere.

Kan netvirksomhederne ikke nå fristen efter 2. pkt., kan

ansøgningsfristen udvides til den 1. april 2023, forudsat at

netvirksomhederne senest den 14. januar 2022 indsender et

dokumenteret skøn over forventede nødvendige omkostnin-

ger afholdt i 2021 eller tidligere til nettilslutning af VE-an-

læg nettilsluttet i 2021 eller tidligere. Det dokumenterede

skøn skal være baseret på netvirksomhedernes forventede

nødvendige omkostninger afholdt i 2021 eller tidligere til

nettilslutning af VE-anlæg nettilsluttet i 2021 eller tidligere.

Bestemmelsen i det nye 3. pkt. vil medføre, at netvirk-

somhederne senest den 1. april 2023 skal indsende en ansøg-

ning for at få udlignet nødvendige omkostninger til nettil-

slutning afholdt i 2021 eller tidligere. Det er således en be-

tingelse for at kunne opnå udligning, at netvirksomhederne

både overholder fristen den 14. januar 2022 for indsendelse

af det dokumenterede skøn og fristen den 1. april 2023 for

indsendelse af ansøgning.

Fristerne i 2. og 3. pkt. er fastsat for at kunne foretage

de nødvendige regnskabsmæssige dispositioner i forbindelse

med afslutningen af regnskabet for 2021.

Det foreslås som nyt 4. pkt. i stk. 5, at ansøgninger efter

3. pkt. om udligning af nødvendige omkostninger afholdt i

2021 eller tidligere til nettilslutning af VE-anlæg nettilsluttet

i 2021 eller tidligere behandles af klima-, energi- og forsy-

ningsministeren, der træffer afgørelse efter de hidtil gælden-

de regler i § 8, stk. 1, nr. 4, i lov om elforsyning, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 984 af 12. maj 2021. Den nye bestemmelse

i 4. pkt. vil opretholde de hidtil gældende regler § 8, stk. 1,

nr. 4, i elforsyningsloven om netvirksomhedernes mulighed

for at få udlignet de omkostninger relateret til nettilslutning

af VE-anlæg, som netvirksomhederne er pålagt efter § 67 i

elforsyningsloven og § 30 i lov om fremme af vedvarende

energi. Bestemmelsen vil medføre, at det er muligt for Ener-

gistyrelsen efter delegation i henhold til bekendtgørelse nr.

1068 af 25. oktober 2019 om Energistyrelsens opgaver og

beføjelser, at sagsbehandle ansøgninger om udligning, der er

modtaget inden udløb af fristen den 1. april 2023 efter de

hidtil gældende regler om udligning.

Det foreslås i 3. pkt., der bliver til 5. pkt., at »inden«

ændres til »senest« for at præcisere, at fristen for netvirk-

somhedernes indsendelse af ansøgning om udligning af nød-

vendige omkostninger til nettab, drift og vedligehold af VE-

anlæg afholdt i 2021 eller tidligere er senest den 10. januar

2022.

6. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 27. oktober 2021 og var

til 1. behandling den 24. november 2021. Lovforslaget blev

efter 1. behandling henvist til behandling i Klima-, Energi-

og Forsyningsudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud-

valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin-

gets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været

sendt i høring, og klima-, energi- og forsyningsministeren

sendte den 2. juli 2021 dette udkast til udvalget, jf. KEF

alm. del – bilag 381 (folketingsåret 2020-21). Den 27. ok-

tober 2021 sendte klima-, energi- og forsyningsministeren

høringssvarene og to høringsnotater til udvalget.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 15 bilag på lovfor-

slaget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 4 skriftlige

henvendelser om lovforslaget.

Deputationer

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 2 deputa-

tioner, der mundtligt har redegjort for deres holdning til

lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 39 spørgsmål

til klima-, energi- og forsyningsministeren til skriftlig be-

svarelse, hvoraf ministeren har besvaret 38. Spørgsmål 39

forventes besvaret inden 3. behandling.

Anders Kronborg (S) Anne Paulin (S) Bjarne Laustsen (S) Kasper Roug (S) Ida Auken (S) Malte Larsen (S)

Jens Joel (S) Orla Hav (S) Karsten Filsø (SF) Rasmus Nordqvist (SF) Andreas Steenberg (RV) Zenia Stampe (RV)

Rasmus Helveg Petersen (RV)

fmd.

Søren Egge Rasmussen (EL) Peder Hvelplund (EL) Torsten Gejl (ALT)

Thomas Danielsen (V)

nfmd.

Christoffer Aagaard Melson (V) Lars Christian Lilleholt (V) Marie Bjerre (V)

L 53 - 2021-22 - Bilag 16: Betænkning afgivet den 14/12-21

Ulla Tørnæs (V) Carsten Kissmeyer (V) Morten Messerschmidt (DF) Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) Mona Juul (KF)

Katarina Ammitzbøll (KF) Peter Seier Christensen (NB) Alex Vanopslagh (LA) Orla Østerby (UFG)

Frie Grønne, Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke

medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

Dansk Folkeparti (DF)

Socialistisk Folkeparti (SF)

Radikale Venstre (RV)

Enhedslisten (EL)

Det Konservative Folkeparti (KF)

Nye Borgerlige (NB)

Liberal Alliance (LA)

Frie Grønne, Danmarks Nye Venstrefløjsparti (FG)

Alternativet (ALT)

Kristendemokraterne (KD)

Inuit Ataqatigiit (IA)

Siumut (SIU)

Sambandsflokkurin (SP)

Javnaðarflokkurin (JF)

Uden for folketingsgrupperne (UFG)