L 53 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater (Teledirektivets artikel 113, stk. 3, og elforsyningsloven), fra klima-, energi- og forsyningsminsieren

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22
L 53 Bilag 1
Offentligt

Energistyrelsen

Sendt til:

[email protected]

Kopi:

[email protected]

Vedrørende journalnummer 2021-9667

d.26-08-2021

Document No: D2021-0057989

Høringssvar til forslag om ændring af lov om elforsyning og forskellige andre

love

Better Energy takker for muligheden for at kommentere på udkastet til lovforslag. Vi

vil indledningsvist kvittere for, at lovforslaget er i overensstemmelse med tidligere

udmeldinger. Vi vil ligeledes kvittere for tilføjelsen af varetagelsen af klimahensyn i

lovens formålsbestemmelse samt præciseringen af, at denne tilføjelse har til formål

at understøtte målsætningen om at reducere Danmarks CO2-udledninger med 70

pct. i 2030, sammenlignet med 1990-niveau.

Vi noterer, at lovforslaget fjerner forbuddet mod geografisk differentieret tilslut-

ningsbidrag i elforsyningsloven, hvilket imødekommer den politiske målsætning om

at muliggøre indførelsen af geografisk differentieret tilslutningsbidrag, jf. klimaaftale

for klima og industri mv. 2020.

Vores primære bekymring ved lovforslaget er, at uvisheden vedrørende udlignings-

ordningens fremtid samt muligheden for øgede producentbetalinger risikerer at un-

derminere den nye tilføjelse til formålsbestemmelsen grundet manglende tid til ud-

arbejdelse af tarifmetode og deraf følgende investeringssikkerhed. Vi foreslår

derfor – ligesom Dansk Energi - at overgangsordningen for omkostninger forbundet

med nettilslutning som minimum forlænges til 1. januar 2024 eller næstkommende

reguleringsperiode.

For at sikre et tilstrækkeligt oplyst beslutningsgrundlag bør lovbemærkningerne

derudover i endnu højere grad præcisere de forventede effekter ved øgede produ-

centbetalinger.

I det følgende gives bemærkninger med reference til afsnittene i lovforslaget:

3.1. Modernisering af Elforsyningsloven

3.1.1 Ajourføring af formålsbestemmelsen

Vi bakker op om forslaget til ny formålsbestemmelse, særligt forslaget til ny § 1,

stk. 2, nr. 2 om at loven skal fremme anvendelsen af vedvarende og miljøvenlige

energikilder. Det kan med fordel præciseres i lovbemærkningerne, at denne æn-

dring bør understøtte opfyldelsen af klimamålsætningerne for 2025, 2030 og 2050.

3.1.4. Energinets forskrifter

Vi bakker op om intentionerne i forslaget, hvor ministeren fastsætter regler for, at

Forsyningstilsynets involvering af relevante aktører ved udarbejdelse og godken-

delse af tekniske forskrifter.

3.1.5. Forenkling af bevillingskravet for VE-elproduktion

Vi bakker op om intentionerne i forslaget, hvor ministeren fastsætter regler for und-

tagelse fra bevillingskravet for produktionsanlæg på markedsvilkår. Det er dog efter

vores opfattelse uklart, hvordan dette skal ske i praksis, men det vil været meget

L 53 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater (Teledirektivets artikel 113, stk. 3, og elforsyningsloven), fra klima-, energi- og forsyningsminsieren

oplagt, at fjerne de nuværende krav om angivelse af tekniske egenskaber, da disse

reguleres i netregler mv. Vi anerkender behovet for teknisk og finansiel kapacitet

ved opførelse af store elproduktionsanlæg. Det bør dog overvejes, hvorvidt det

fortsat skal være muligt at stille vilkår om sikkerhedsstillelse for nedtagning af an-

læg efter § 12, nr. 2 for så vidt angår VE-anlæg.

Better Energy’s erfaring med større, ustøttede anlæg i landzone er, at jordejeren og

dennes panthavere altid kræver, at anlægsejer stiller sikkerhed for nedtagnings-

omkostningerne overfor ejeren af jorden, hvor anlægget er etableret (i de tilfælde

hvor anlægsejer ikke er den samme som jordejer). Det er således fast praksis, at

ejeren af anlægget senest ved nettilslutningen har stillet sikkerhed (pt. 50.000

kr./ha.) for nedtagningsomkostningerne med jordejer og panthaver som påtalebe-

rettiget. Dette er et fast krav, der stilles af realkreditinstitutterne for, at anlægsejer

kan få tinglyst sin ret til anvendelse af jorden. Anlægsejer kan således ikke påbe-

gynde anlægsetableringen, førend accept af kravet om sikkerhedsstillelse fra lods-

ejer og dennes panthavere.

Endvidere etableres anlæg på jorder, der tidligere har været anvendt til landbrugs-

jord. I henhold til landbrugslovens regler og den relevante lokalplan, er det en be-

tingelse, at landbrugsjord efter endt anvendelse til VE-produktion i typisk 30 år,

igen skal kunne anvendes til landbrugsproduktion (jf, landbrugslovens § 2) idet

ejendommen vil være undergivet landbrugspligt. På alle jordstykker, hvor der etab-

leres anlæg, tinglyses der derfor en deklaration om pligt til reetablering for anlægs-

ejer med den pågældende kommune som påtaleberettiget. Det er således en be-

tingelse for at få kommunal tilladelse til etablering af anlægget, at denne

deklaration tinglyses.

Der stilles således allerede sikkerhed for nedtagningsomkostningerne, ligesom det

følger af tinglyst deklaration på ejendommen, at anlægsejer har en forpligtelse til at

nedtage anlægget. Krav om yderligere sikkerhedsstillelse for nedtagningsomkost-

ninger i en bevilling eller tilladelse efter elforsyningsloven er efter vores vurdering

derfor overflødig og blot en fordyrende anlægsomkostning. I stedet for krav om sik-

kerhedsstillelse i bevillingen, kan der i stedet stilles vilkår om dokumentation for, at

anden sikkerhed for nedtagning er etableret, f.eks. sikkerhedsstillelse overfor jord-

ejer/panthaver eller tinglyst deklaration overfor kommunen. Det skal således alene

være muligt at kræve sikkerhedsstillelse for nedtagning efter elforsyningsloven,

såfremt anden sikkerhed ikke kan dokumenteres.

3.3. Opfølgning på PSO-aftale og ophævelse af PSO-systemet

Vi anerkender ophævelse af PSO-systemet, og at eventuelle støtteordninger finan-

sieres for statsmidler.

3.4. Overgangsordning for omkostninger forbundet med nettilslutning

Vi bakker op om intentionerne i forslaget, hvor ministeren skal fastsætte regler for

en kompensation af netselskabernes omkostninger forbundet med nettilslutning i

en overgangsperiode. Vi er dog stærkt bekymret for forslaget til overgangsordnin-

gens varighed, som kun er fastsat til et år. Årsagen til vores bekymring er, at der er

en overhængende risiko for, at netselskaberne ikke har tid nok til at udarbejde en

solid og holdbar metode for opkrævning af betaling for adgang til og brug af det

kollektive distributionsnet, og dermed risiko for, at metoden ikke understøtter lo-

vens formålsbestemmelse om at fremme vedvarende og miljøvenlige energikilder.

Vi appellerer derfor til, at overgangsordningen forlænges med et år således, at en

ny tarifmodel først finder anvendelse fra tidligst 1. januar 2024. Samtidig appellerer

vi til, at reglerne for overgangsordningen fastsættes hurtigst muligt, så vi undgår at

igangværende projekter stoppes.

L 53 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater (Teledirektivets artikel 113, stk. 3, og elforsyningsloven), fra klima-, energi- og forsyningsminsieren

3.5. Omkostningsægte prissignaler for VE-producenter

Klima-, energi- og forsyningsministeriets tarifanalyse påpeger, at ”en eventuel ind-

førelse af producentbetalinger afspejler et paradigmeskifte i tarifsystemet, og der

udestår derfor en række praktiske spørgsmål, som vil skulle belyses i et opfølgen-

de implementeringsarbejde. Det drejer sig både om et juridisk og reguleringsmæs-

sigt arbejde hos myndighederne samt et udviklingsarbejde af en ny tarif-metode

hos Dansk Energi og Energinet. Producentbetalinger vil desuden have afledte ef-

fekter på bl.a. støttebehovet for nye VE-anlæg og danske elproducenters konkur-

renceevne”.

Vi konstaterer med beklagelse, at besvarelsen af disse spørgsmål fortsat udestår,

hvorfor det virker forhastet at anbefale de foreslåede ændringer. Derudover kan det

konstateres, at lovbemærkningerne flere steder indeholder mangelfulde, modstrid-

ende eller fejlagtige vurderinger af de potentielle effekter ved geografisk differentie-

ret producentbetalinger, bl.a. grundet den implicitte antagelse om, at elnettet ikke

skal forstærkes og udbygges under alle omstændigheder grundet den generelle

elektrificering.

Trods flere lovbemærkninger om det modsatte, så vurderes det et enkelt sted i lov-

bemærkningerne, at geografisk differentieret producentbetalinger ”kan gøre det

dyrere at opstille vedvarende energi i nogle geografiske områder end andre, men

det vurderes ikke, at lovforslaget vil have en særskilt betydning for f.eks. landdi-

strikter kontra byområder generelt”. Helt grundlæggende må det jo forholde sig så-

ledes, at når en omkostning overvæltes på enten forbrugere eller producenter i et

netområde (typisk et landdistrikt), så er der kun elforbrugere og producenter til at

afholde denne omkostning. Deraf følger selvsagt, at en overvæltning af udlignings-

ordningens omkostninger til elforbrugerne og producenterne vil stille landdistrikter-

ne relativt dårligere end byområderne generelt. Lovbemærkningerne kan med for-

del præcisere dette forhold ved at pointere, at en fuldstændig overvæltning af

udligningsordningens omkostninger på producenterne vil have en betydelig negativ

konsekvens for VE-udbygningen i Danmark og at en delvis overvæltning af udlig-

ningsordningens omkostninger på producenterne vil efterlade elforbrugerne i land-

distrikterne med højere tarifbetalinger end i byområderne. Dette skyldes, at nogen

netselskaber primært betjener landdistrikter.

Indførelsen af øgede producentbetalinger, herunder geografisk differentierede tarif-

fer, kan således få betydelige uhensigtsmæssige konsekvenser for udbygning af

vedvarende energiproduktion i Danmark.

Følsomhedsberegninger i elmarkedsmodellen, Balmorel, anslår, at udbygningen af

dansk solenergis produktionskapacitet forventeligt vil falde fra 16 GW til 3-5 GW i

2030, hvis udligningsordningens omkostningsniveau overvæltes elproducenterne.

Det er derfor umiddelbart svært at se, hvorledes dette understøtter formålsbe-

stemmelserne vedr. klimahensyn og forsyningssikkerhed.

Det fremgår af lovbemærkningerne, at den afledte negative effekt på VE-

udbygningen som følge af øgede producentbetalinger ikke kan kvantificeres før

den konkrete tarifmetode godkendes, og at det blot vil gøre det dyrere at opstille

VE-elproduktion i nogle områder end andre. Det er selvsagt et rimeligt forbehold at

afvente den konkrete tarifmetode, men lovbemærkningerne bør beskrive de forven-

telige konsekvenser, særligt for den danske VE-udbygning, støttebehov samt elim-

port.

Eftersom lovforslaget kan have betydelige negative konsekvenser for VE-

udbygningen i Danmark, bør dette forhold fremgå klart af lovbemærkningerne. Det

L 53 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater (Teledirektivets artikel 113, stk. 3, og elforsyningsloven), fra klima-, energi- og forsyningsminsieren

giver således anledning til undren, at det fremgår af lovbemærkningerne, at ”lov-

forslaget har ingen direkte klimamæssige konsekvenser”.

Det bør endvidere præciseres i lovbemærkningerne, at øgede producentbetalinger

forventeligt vil øge elimporten, øge transportafstanden og at der skabes et incita-

ment til at opstille VE-elproduktion i bynære områder og i mindre grad i de områ-

der, hvor befolkningstætheden er lavest og VE-potentialet er størst. Det bør ligele-

des noteres, at størstedelen af EU's medlemsstater, heriblandt Tyskland, ikke har

indfødningstariffer, og at ACER (Agenturet for Samarbejde mellem Energiregule-

ringsmyndigheder) anbefaler en højere grad af europæisk harmonisering af produ-

centbetalingerne for at undgå markedsforvridninger. Al den stund at elproducenter i

andre lande ikke i samme grad afholder producentbetalinger, vil det svække dan-

ske elproducenters konkurrenceevne at øge producentbetalingerne, da udenland-

ske elproducenter ej heller afholder transitomkostninger for salg af strøm i Dan-

mark.

Af hensyn til klarhed bør anvendelsen af samfundsøkonomiske betragtninger i lov-

bemærkningerne ligeledes opdateres og konsekvensrettes. Det fremgår af be-

mærkningerne, at geografisk differentieret producentbetalinger vil ”medvirke til en

mere samfundsøkonomisk effektiv grøn omstilling” og ”bidrage til en mere sam-

fundsøkonomisk hensigtsmæssig placering af ny VE-produktion”. Det skal her be-

mærkes, at begrebet ”samfundsøkonomi” anvendes fejlagtigt og sandsynligvis for-

veksles med netvirksomhedernes kortsigtede økonomiske perspektiv.

Samfundsøkonomiske betragtninger indeholder f.eks. overvejelser om forvridning-

stab af tilskud, investeringsomkostninger, eksternaliteter, såsom CO2-udledninger,

mv. I det omfang et VE-anlæg eksempelvis sænker CO2-udledningerne, har det

således en positiv samfundsøkonomisk effekt. Lovbemærkningerne bør konse-

kvensrettes, således at begreberne anvendes korrekt. Enten bør de relevante pas-

sager rettes, så det samfundsøkonomiske perspektiv erstattes af den lokale net-

virksomheds umiddelbare investeringsperspektiv eller også bør passagerne

ændres, så de afspejler egentlige samfundsøkonomiske overvejelser.

Det skal i forlængelse heraf bemærkes, at det eksempelvis er samfundsøkonomisk

hensigtsmæssigt at placere sol- og vindkraft i de områder, hvor solen skinner og

vinden blæser mest. Det er eksempelvis velkendt, at Lolland-Falster har nogle af

Danmarks bedste VE-ressourcer, da det både blæser meget og solen skinner me-

get, hvilket i udgangspunktet gør det mere samfundsøkonomisk fordelagtigt at pla-

cere VE-produktion på Lolland-Falster trods en umiddelbar utilstrækkelig netud-

bygning. Derudover kan det bemærkes, at Better Energy anlægger solcelleparker

uden statsstøtte, hvilket både sænker Danmarks CO2-udledninger og den generel-

le elpris, hvilket også er til gavn for elforbrugere og dansk erhvervsliv. Disse forhold

inddrages typisk også i samfundsøkonomiske betragtninger.

Det følger endvidere af den politiske aftale, der blev indgået d. 4. juli 2021 mellem

regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre,

Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet, at ”den

gradvise omstilling fra centrale kraftværker til VE-anlæg baseret på sol og vind [be-

tyder], at vores elproduktion både skal transporteres over længere afstande, og at

energisystemet skal blive bedre til at udnytte sol- og vindenergien, når der er me-

get af den”.

I det omfang man ønsker at inddrage målsætningerne om, at energisystemet skal

blive bedre til at udnytte sol- og vindenergien i lovbemærkningerne, vil det være

oplagt at uddybe de afledte konsekvenser ved at gøre VE-elproduktion dyrere i de

områder, hvor elnettet forventeligt skal udbygges under alle omstændigheder.

L 53 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater (Teledirektivets artikel 113, stk. 3, og elforsyningsloven), fra klima-, energi- og forsyningsminsieren

Endelig mener vi, at det er helt essentielt, at indførelsen af øget producentbetaling

sker under hensyntagen til formålsbestemmelsen i lovforslaget. Derfor foreslår vi

helt konkret følgende ændring:

I §73 stk. 1 ændres fra ”i

overensstemmelse med artikel 18 i Europa-Parlamentets

og Rådets forordning om det indre marked for elektricitet.” til ”i overensstemmelse

med artikel 18 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om det indre marked

for elektricitet samt under hensyntagen til denne lovs §1”.

Med denne ændring præciseres det, at prisfastsættelse af elforsyningsvirksomhe-

dernes ydelser skal ske under hensyntagen til bl.a. at fremme vedvarende og mil-

jøvenlige energikilder, forsyningssikkerhed og en effektiv anvendelse af økonomi-

ske ressourcer. Tre helt essentielle forudsætninger for at nå Danmarks

klimamålsætninger.

Ad elmarkedsforordningens art. 18, stk. 2 og elforsyningslovens § 73

Bestemmelsen i forordningens art. 18, stk. 2 indebærer, at tarifmetoderne, som

netvirksomheder er underlagt, bl.a. skal tilvejebringe incitamenter til at øge forsy-

ningssikkerheden og understøtte effektive investeringer. I Energistyrelsens seneste

analyse vedr. et fremtidssikret elnet fremgår det, at effektive investeringer i elnettet

bør kunne håndtere den forventede belastning de kommende 40-50 år, da under-

dimensionerede netinvesteringer vil fordyre den grønne omstilling.

For at undgå uklarhed bør lovbemærkningerne konsekvensrettes, så passagerne

indeholdende omtale af samfundsøkonomiske forhold anvendes korrekt jf. Energi-

styrelsen vejledning i samfundsøkonomiske analyser på energiområdet. Alternativt,

skal det tydeliggøres, at der referes til netselskabernes kortsigtede økonomiske

perspektiv.

Derudover bør det præciseres i lovbemærkningerne til § 73, at det er netselsk-

abernes opgave at vedligeholde, drifte og udbygge elnettet. Det er ikke hensigten,

at disse omkostninger overvæltes på VE-elproducenterne i det omfang ny VE-

elproduktion ikke giver anledning til netforstærkning, som ikke skulle foretages un-

der alle omstændigheder grundet den strukturelle omkostningsstigning som følge

af en øget elektrificering. Det bør således præciseres i lovbemærkningerne, at in-

vesteringer i elnettet bør ske med en investeringshorisont på 40-50 år, jf. Energi-

styrelsen.

Det vil på ingen måde være i overensstemmelse med elmarkedsforordningen og

lovforslagets formålsbestemmelse, at der indføres en tarifmodel, som ikke er sam-

fundsøkonomisk gunstig. Her tænkes specielt på det forhold, at etableringsom-

kostninger til opførelse af vedvarende og miljøvenlige energikilder, kan overstige

omkostninger til netudbygning ved at placere elproduktionsanlæg i umiddelbar

nærhed af elforbrugerne. Etablering af elproduktionsanlæg såsom vindmøller og

solcelleanlæg i områder med et højt elforbrug, er forbundet med meget høje om-

kostninger og i væsentligere grad være eksponeret over for folkelig modstand. I de

nuværende bemærkninger til lovforslaget fokuseres udelukkende på netomkost-

ninger, hvilket efter vores mening er et for snævert syn.

Derudover kan det med fordel noteres i lovbemærkningerne, at nyinvesteringer og

reinvesteringer i elnettet bør sammentænkes, da det samlet set kan sænke elnet-

omkostningerne. Reinvesteringer bør således kombineres med kabellægninger på

såvel 60 kV-niveau som 132-150 kV-niveau.

L 53 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater (Teledirektivets artikel 113, stk. 3, og elforsyningsloven), fra klima-, energi- og forsyningsminsieren

Ad elmarkedsforordningens art. 18, stk. 3

Det skal bemærkes, at elmarkedsforordningens artikel 18, stk. 3. fastsætter, at lo-

kaliseringssignaler skal udsendes på EU-plan og hvor det er hensigtsmæssigt.

Dette kan tolkes som, at en national geografisk differentiering er i modstrid med

elmarkedsorordningen og særligt, hvis det baseres på den historiske anvendelse af

elnettet, da dette ikke vil være hensigtsmæssigt. Dette bør der som minimum rede-

gøres for i bemærkningerne til lovforslaget.

Derudover følger det, at størrelsen af producentbetalinger skal tage hensyn til in-

vesteringsomkostningerne til infrastrukturen. I det omfang en elproducent fremover

skal kunne pålægges at afholde netomkostninger bør det klarlægges, hvorvidt det

er i overensstemmelse med EU-retten, hvis andre elproducenter kan drage gavn af

de afholdte netomkostninger. Der er således en risiko for, at det kan være uforene-

ligt med ikke-diskriminationsprincippet at overvælte omkostninger til netudbygning

og -forstærkning på én VE-producent, hvis andre efterfølgende kan udnytte denne

netudbygning og -forstærkning. I det omfang en VE-producent giver anledning til

netudbygning og -forstærkning, hvor det kan sandsynliggøres, at netudbygning og

-forstærkning kan komme andre til gode, bør netvirksomheden afholde omkostnin-

gen.

3.6. Henvisning til elmarkedsforordningens art. 13, stk. 7 i elforsyningsloven

Vi ønsker blot her at henlede opmærksomheden på, at der er mulighed for at net-

og transmissionsvirksomhederne kan udarbejde frivillige vilkår for nettilslutning,

som giver net- og transmissionsvirksomhederne mulighed for at begrænse elpro-

duktion før mængder meldes ind i elmarkedet. Sådanne vilkår vil ikke være omfat-

tet af bestemmelserne i elmarkedsforordningens artikel 13.

Giver ovenstående anledning til spørgsmål, står vi naturligvis til rådighed.

Med venlig hilsen

Jan Rasmussen

P: +45 20 90 77 77

[email protected]

L 53 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater (Teledirektivets artikel 113, stk. 3, og elforsyningsloven), fra klima-, energi- og forsyningsminsieren

Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email [email protected]

København, den 27. August 2021

Høringssvar – Høring over forslag til lov om ændring af lov om

elforsyning og forskellige andre love

BL – Danmarks Almene Boliger har den 5. juli 2021 modtaget høring over lovforslag om

ændring af lov om elforsyning og forskellige andre love.

BL har følgende bemærkninger til høringen:

BL vil gerne bakke op om formålet, hvor reglerne for elforsyning gøres mere grønne, og hvor

der er et mål om 70 pct. CO

-reduktion i 2030 og fokus på klimaneutralitet i 2050.

BL hilser det endvidere velkomment, at reglerne og ansøgningsproceduren for at etablere

produktionsanlæg for producenter af f.eks. solenergi forenkles. Det er positivt, at der lægges op

til, at der kan differentieres i tarifferne ud fra den geografiske placering for at fremme

anlæggelsen af mindre VE-fællesskaber.

Den endelige model for tarifdifferentiering udarbejdes af Energinet og godkendes af

Forsyningstilsynet, og vi forventer derfor, at tilsynet som godkendende myndighed vil sikre, at

modellen også i praksis vil medføre, at der er incitament til at etablere lokale VE-fællesskaber.

Vi imødeser, at Energinet sender deres modelforslag i høring, førend det sendes til godkendelse

hos Forsyningstilsynet.

BL havde med ændring af lovgivningen håbet, at man ville medtage de ønsker, vi tidligere har

fremsat, i forhold til mulighederne for etablering af lokale energifællesskaber, som net-

selskaberne ofte bremser.

BL har gennem mange år forsøgt at gøre myndighederne opmærksomme på, at almene

boligområder oplever ugunstige betingelser og forhindringer, når de ønsker at etablere større

fælles solcelleanlæg, hvilket vi også har påpeget i flere høringssvar gennem det sidste års tid.

Netselskabernes fortolkning af deres eneretsbevilling til distributionsnettene har i praksis

spændt ben for en række gode – og for beboerne – fordelagtige solcelleprojekter. Tolkninger fra

netselskaberne medfører et stop for opsætning af solceller i boligområderne i forbindelse med

både nybyggeri og renoveringer – idet man ikke kan udnytte den egenproducerede strøm på

tværs af bygningsmassen inden for den enkelte boligafdeling, fordi passage af en hovedmåler

medfører pålæg af afgifter.

Vi har redegjort for udfordringerne i disse høringssvar:



https://bl.dk/politik-og-analyser/hoeringssvar/2020/11/17112020-delvis-implementering-af-

ve-direktivet/

L 53 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater (Teledirektivets artikel 113, stk. 3, og elforsyningsloven), fra klima-, energi- og forsyningsminsieren

side 2



https://bl.dk/politik-og-analyser/hoeringssvar/2020/11/09112020-bekendtgoerelser-der-

implementerer-elmarkedsdirektivet/

https://bl.dk/politik-og-analyser/hoeringssvar/2020/8/24082020-implementering-af-

elmarkedsdiretivet-i-elforsyningsloven/



BL opfordrer til, at de helt unødige barrierer for etablering af VE-anlæg fjernes, og at der sker

en reel implementering af mulighederne for at etablere borgerenergifællesskaber i Danmark.

Potentialerne er store, og det er et oplagt element i den ambitiøse grønne omstilling af

Danmark, som de almene boligorganisationer meget gerne medvirker til.

Vi står gerne til rådighed for yderligere dialog om udvikling og etablering af

borgerenergifællesskaber. Eventuelle spørgsmål kan rettes til teknisk konsulent Mikkel

Jungshoved på mail [email protected].

BL har herudover ikke yderligere bemærkninger til høringen.

Med venlig hilsen

Bent Madsen

Adm. direktør

L 53 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater (Teledirektivets artikel 113, stk. 3, og elforsyningsloven), fra klima-, energi- og forsyningsminsieren

JR-nr.: 2021-9667

27.08.2021

Brintbranchens høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om

elforsyning og forskellig andre love.

Brintbranchen takker for anledningen til at afgive bemærkninger vedr. ovenstående.

Brint har en afgørende rolle i til opnåelse af 70%-målet, især i de sværeste sektorer at

dekarbonisere, og har en tæt sammenhæng med udviklingen af elsystemet.

Helt overordnet frygter vi, at forslaget til ændring af elforsyningsloven kan have

negative konsekvenser for forbrugerne. Dette vil følgelig også have konsekvenser for

den grønne omstilling generelt, og for brint- og PtX-industrien i Danmark.

Brintbranchen er bekymret for den indvirkning, forslaget om at pålægge det

enkelte projekt med opgraderingsomkostninger, vil have på den udvikling af nye

VE projekter.

Brintbranchen er uenig i den tilsyneladende fortolkning af netudbygning som noget,

der kun gavner den enkelte VE projekt. Udbygning af VE er først og fremmest et

samfundsbehov, og alt der skal til for at udbygningen lykkes er således også til gavn

(og ansvar) af hele samfundet.

Hvis opgraderinger af det kollektive elnet ikke betragtes som fordelagtigt på et

samfundøkonomisk plan, så kunne man i høj grad argumentere for, at det i stedet vil

give mest mening at lade netudvikling være baseret eksklusivt på direkte linjer

mellem produktion og forbrug. Især hvis den samme omkostningfordelingsmetode

anvendes på forbrugssiden. Selvom der er flere situationer hvor direkte linjer er den

bedste løsning, tror vi simpelthen ikke, at det vil være korrekt, at det vil føre til, at hele

nettet skulle være

”privat”-udviklet.

Vi er derfor bekymret for, at forslaget på den baggrund vil resultere i dyrere VE-el til

alle grundet betydeligt stigende tariffer, hvilket også vil føre til bl.a. dyrere PtX, og

nedsætte Danmarks konkurrenceevne som PtX-producent. Det risikerer også at føre

Brintbranchen

Vesterbrogade 1C, 2.sal

1620 København

www.brintbranchen.dk

Adriana Guerenabarrena

Chef for regulering og analyse

[email protected]

+45 31 15 57 24

L 53 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater (Teledirektivets artikel 113, stk. 3, og elforsyningsloven), fra klima-, energi- og forsyningsminsieren

til mindre VE. Vi opfatter derfor forslaget som kunne værende i modstrid med den

grønne omstilling, idet det introducerer forkerte incitamenter ift. elektrificering (i det

mindste hvis den skal være baseret på grøn el). Brintbranchen ville heller se en tilgang

baseret på en mere visionære udvikling af nettet, én der er konsistent med de

overordnede dekarboniseringsmål.

Vi sætter spørgsmålstegn på begrundelsen i at indføre indfødningstariffer på

produktionssiden, inden det er afgjort hvis/hvordan de introduceres på

forbrugssiden.

Vi antager at den geografisk placering af VE elproduktion er i det meste bestemt ud

fra tilgængelighed af vind- eller solressourcer (og bevillingsprocesser). Elproduktion

er i den forstand ikke lige så ”elastisk” som forbrug kan være.

Indtil analyseprocessen

omkring geografisk differentierede tariffer på forbrugssiden er færdigt, er

Brintbranchen ikke helt sikker, om det er klogt at introducere et geografisk prissignal

på produktionssiden. Rationale til disse typer prissignaler er jo systemoptimering, og

derfor mener vi, at det måske ville være mere forsvarligt at introducere denne

ændring samtidig på produktions- og forbrugssiden.

Brintbranchen står naturligvis gerne til rådighed for videre dialog om ovennævnte,

skulle det give anledning til spørgsmål.

Brintbranchen

Vesterbrogade 1C, 2.sal

1620 København

www.brintbranchen.dk

Adriana Guerenabarrena

Chef for regulering og analyse

[email protected]

+45 31 15 57 24

L 53 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater (Teledirektivets artikel 113, stk. 3, og elforsyningsloven), fra klima-, energi- og forsyningsminsieren

Energistyrelsen

Att.: Margit Malmsteen

Jr.nr. 2021-9667

Sendt pr. email: [email protected] og

[email protected]

Cerius og Radius høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om

elforsyning og forskellige andre love

Dato:

Sted Virum

27.08.2021

Cerius og Radius (Cerius/Radius) har modtaget forslag til lov om ændring af lov om

elforsyning og forskellige andre love i høring. Der er tale om et lovforslag, der blandt

andet skal sikre implementering af den politiske stemmeaftale af 4. juni 2021, herunder

yderligere sikring af den funktionelle adskillelse mellem netvirksomheder og

konkurrenceudsat aktivitet. Desuden indeholder lovforslaget en ophævelse af PSO-

ordningen og afskaffelse af Udligningsordningen som hidtil har finansieret tilslutning af

VE anlæg samt indførelse af regler for mere omkostningsægte priser for VE-

producenter. Vi takker for muligheden for at komme med kommentarer.

Lovforslaget, lægger op til en generel modernisering af visse dele af elforsyningsloven,

herunder bl.a. med henblik på at gøre loven mere overskuelig og brugervenlig. Dette

er naturligvis et fornuftigt hensyn. Imidlertid bør en modernisering have for øje ikke at

gå på kompromis med hensynet til, at overordnede materielle krav til aktører, herunder

netselskaber, bør fremgå af selve loven, mens en nærmere detaljeret regulering kan

fastsættes på bekendtgørelsesniveau.

Lovforslaget implementerer ændringer i relation til elforsyningslovens bestemmelse om

markedsmæssighed i aftaler. Cerius/Radius skal kraftigt opfordre til, at den nuværende

identitet mellem elforsyningslovens markedsmæssighedskrav og det skatteretlige

armslængdeprincip, herunder OECD’s Transfer Pricing Guidelines, bevares, og at der

udvises overordentlig stor påpasselighed med at læne sig op ad nugældende

markedsmæssighedsbekendtgørelse.

Cerius/Radius har endvidere stort fokus på at få sikret en proportional og

hensigtsmæssig implementering af regler om dataadskillelse, så der fortsat sikres og

levnes rum for en effektiv drift af koncernfælles funktioner.

Endelig bemærkes det, at Cerius/Radius bakker op om en ny opgave med at frisætte

data. Vi er dog af den opfattelse, at der er forhold i forslaget, der kræver nærmere

afklaring og analyse.

L 53 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater (Teledirektivets artikel 113, stk. 3, og elforsyningsloven), fra klima-, energi- og forsyningsminsieren

Side:

2/20

Ovenstående samt dele af lovforslagets øvrige emner vil blive nærmere kommenteret i

det nedenstående.

Høringssvaret indeholder kommentarer til udvalgte emner i lovforslaget fra både

Cerius/Radius. Høringssvaret er opdelt i hovedemner.

Cerius/Radius tilslutter sig i øvrigt Dansk Energis høringssvar.

1. Opfølgning på konkurrenceanalysen

Markedsmæssighed

Markedsmæssighed af koncerninterne samhandelsaftaler

Cerius/Radius anerkender vigtigheden af, at netselskabernes aftaler med koncern- og

interesseforbundne parter indgås på markedsmæssige vilkår, samt at der eksisterer

klare regler, som sikrer dette. Elforsyningslovens markedsmæssighedskrav er identisk

med det skatteretlige armslængdeprincip og bestemmelsen i elforsyningslovens § 46

har derfor hidtil lagt sig helt parallelt op ad de skatteretlige regler og herunder OECD’s

Transfer Pricing Guidelines. Det er helt afgørende, at dette fortsat er tilfældet.

De skatteretlige regler og OECD’s Transfer Pricing Guidelines udgør et solidt,

velbeskrevet, velkendt, anerkendt og bredt anvendt rammeværktøj for både

virksomheder, rådgivere og myndigheder i forhold til at sikre dokumentation af og

kontrol med markedsmæssigheden af koncerninterne aftaler. Paralleliteten mellem

elforsyningslovens markedsmæssighedskrav og de skatteretlige regler er derfor den

absolut bedste måde, hvorpå de hensyn, som er nævnt i lovbemærkningerne om at

sikre en effektiv tilrettelæggelse og gennemførelse af tilsynsopgaven, samt

forudberegneligheden af de krav, der stilles til virksomhederne, og den pris der

fastsættes, hvis det konkret ikke måtte finde tilstrækkeligt godtgjort, at en aftale er

indgået på markedsmæssige vilkår, kan fremmes.

Vi er opmærksomme på, at de skatteretlige regler i stigende omfang har primært fokus

på grænseoverskridende intern samhandel, og vi finder derfor, at det bør understreges

i elforsyningsloven, at de skatteretlige principper og metoder, herunder i OECD’s

Transfer Pricing Guidelines fortsat med fuld parallelitet skal finde anvendelse i forhold

til vurdering af markedsmæssighed af netselskabernes samhandelsaftaler med

koncern- og interesseforbundne parter.

Risiko for glidning væk fra parallelitet med skatteretten

Selvom der flere steder i lovbemærkningerne er henvist til OECD’s Transfer Pricing

Guidelines, frygter vi, at reguleringen og administrationen af området vedrørende

sikring af markedsmæssighed med lovforslaget bevæger sig væk fra paralleliteten med

de skatteretlige principper og OECD’s Transfer Pricing Guidelines.

Det skyldes blandt andet, at der flere steder i lovbemærkningerne anvendes

formuleringer såsom, at reglerne om vurdering af markedsmæssighed og

fastsættelsen af en markedsmæssig pris ”skal

tage udgangspunkt i”

og ”i

videst muligt

L 53 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater (Teledirektivets artikel 113, stk. 3, og elforsyningsloven), fra klima-, energi- og forsyningsminsieren

Side:

3/20

omfang”

følge skattelovgivningens regler og OECD’s Transfer Pricing Guidelines, samt

at reglerne ”vil

kunne tilpasses de særlige forhold, der gør sig gældende på elmarkedet

og som følger af netvirksomhedernes monopolstatus”.

Disse bemærkninger betyder risiko for, at der sker en glidning væk fra paralleliteten

med skattelovgivningens regler, hvilket vil få negative konsekvenser i forhold til de

nævnte hensyn om effektivitet og forudberegnelighed, og vil kunne betyde, at

netvirksomhedernes retssikkerhed generelt svækkes, da det vil blive mindre

forudsigeligt og gennemskueligt, hvad der skal til for at en aftale anses for indgået på

markedsmæssige vilkår. Vi mener ikke, at der er noget behov for på denne måde at

lægge afstand til skattelovgivningens regler, da disse som nævnt ovenfor er det bedst

egnede grundlag for at sikre princippet om markedsmæssighed, også på

energiområdet.

Det er herunder helt afgørende, at der fortsat er fuld valgfrihed for netvirksomhederne i

forhold til anvendelse af de fem anerkendte og velbeskrevne Transfer Pricing metoder,

som er indeholdt i OECD’s Transfer Pricing Guidelines, og som er anvendt inden for

skatteretten til brug for dokumentationen af markedsmæssigheden.

Tilsvarende er det afgørende, at enhver pris, som Forsyningstilsynet måtte sætte i

stedet for den af netvirksomheden anvendte pris, ligeledes er udtryk for en

markedsmæssig pris baseret på OECD’s Transfer Pricing Guidelines. Det vil efter de

skatteretlige regler aldrig kunne forekomme, at en pris fastsættes til nul, som følge af,

at dokumentationen af markedsmæssigheden vurderes mangelfuld eller åbenbar

mangelfuld, således som der er lagt op til i lovbemærkningerne. I så fald vil der skulle

fastsættes en anden pris som er markedsmæssig, hvilket aldrig kan blive nul, og

hvilket i tilfælde af anvendelse af TNMM-metoden altid vil indebære et avanceelement

udover selve omkostningen.

Lovbemærkningerne lægger desuden op til en udvidelse af den skatteretlige

afgrænsning af kontrollerede transaktioner, hvorefter reglerne om markedsmæssighed

i stedet skal gælde i forhold til netvirksomhedernes aftaler med ”forbundne

foretagender”. Her mener vi, at det bør være fuldt tilstrækkeligt, at der fortsat tages

udgangspunkt i skattelovgivningens afgrænsning af koncern- og interesseforbundne

parter.

Såfremt man vælger at afvige fra anerkendte OECD TP guidelines og de nuværende

danske gældende TP regler og rammer, når det gælder dokumentationen af danske

forsyningsselskabers markedsmæssighed, vil det potentiel kunne øge den

administrative byrde betydeligt for de koncerner der har et danske forsyningsselskab

som medlem af koncernkredsen og ligeledes har grænseoverskridende transaktioner,

hvis der stille forskellige krav til hhv. grundlag, opgørelse og dokumentation af

markedsmæssighed

L 53 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater (Teledirektivets artikel 113, stk. 3, og elforsyningsloven), fra klima-, energi- og forsyningsminsieren

Side:

4/20

Henvisningerne til bekendtgørelsen om markedsmæssighed på energispareområdet

Bekymringen om at lovforslaget vil indebære en glidning væk fra paralleliteten mellem

elforsyningslovens regler om markedsmæssighed og de skatteretlige transfer pricing

principper skyldes derudover, at der som et helt centralt punkt i lovbemærkningerne

lægges op til, at den nye udvidede bemyndigelse skal udmøntes i en bekendtgørelse,

som indholdsmæssigt lægger sig meget tæt op ad den nuværende bekendtgørelse om

markedsmæssighed, som gælder i forhold til aftaler, som netvirksomhederne indgår

vedrørende indkøb af energibesparelser (markedsmæssighedsbekendtgørelsen).

Vi vil opfordre til, at man ikke i bemærkningerne lægger sig så tæt op ad

markedsmæssighedsbekendtgørelsen, da markedsmæssighedsbekendtgørelsen både

i forhold til sit indhold og i forhold til Forsyningstilsynets administration af reglerne

desværre har bevæget sig væk fra principperne i skattelovgivningen og i OECD’s

Transfer Pricing Guidelines. Hvis man i forhold til de kommende regler vil inddrage

inspiration fra erfaringerne med markedsmæssighedsbekendtgørelsen, opfordrer vi til,

at man først foretager en grundig evaluering af erfaringerne med indhold og

administration af bekendtgørelsen, samt at der mere stringent i en kommende

bekendtgørelse gennem henvisninger sikres fuld parallelitet til de skatteretlige regler

og OECD’s Transfer Pricing Guidelines.

Det gælder herunder i forhold til at der - som nævnt ovenfor - fortsat skal gælde fuld

metodefrihed ved anvendelsen af de fem anerkendte transfer pricing metoder som

grundlag for netvirksomhedernes dokumentationen af markedsmæssigheden. Enhver

glidning væk fra denne metodefrihed - og herunder en eventuel tilgang om, at en

særlig metode skal have forrang fremfor andre - vil dels savne grundlag, og vil dels

betyde øget uklarhed og forudberegnelighed i forhold til, hvordan kravet om

markedsmæssighed skal administreres, og dermed svækket retssikkerhed for

netvirksomhederne.

Det er tillige helt afgørende, at Forsyningstilsynet ved sin administration af den

kommende bekendtgørelse vil være bundet til at udøve sine skøn inden for rammerne

af de skatteretlige principper og OECD’s Transfer Pricing Guidelines. Dette fremgår

også af de specielle bemærkninger til ændringen af § 46, stk. 3 (side 227 i

høringsudkastet), men set i lyset af erfaringerne med markedsmæssigheds-

bekendtgørelsen er der behov for at skærpe denne forståelse, som indebærer, at

Forsyningstilsynet ved sin vurderinger i sagsbehandlingen skal tage udgangspunkt den

metode for dokumentationen af markedsmæssigheden, som netvirksomheden selv har

anvendt. Hvis det måtte blive vurderet, at den anvendte metode ikke er brugt korrekt,

skal Forsyningstilsynet ligesom skattemyndighederne inden for den metode, der er

anvendt af virksomheden, og i relevant omfang foretage de korrektioner, der er

nødvendige for at prisen alligevel kan fastsættes baseret på metoden.

Hvis dokumentationen for markedsmæssigheden efter den af virksomheden anvendte

metode, er så mangelfuld, at det ikke kan lade sig gøre via korrektioner at anvende

metoden til at fastsætte markedsprisen, så kan den markedsmæssige pris fastsættes

ud fra en anden mere anvendelig Transfer Pricing metode. Men prisen skal fortsat

L 53 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater (Teledirektivets artikel 113, stk. 3, og elforsyningsloven), fra klima-, energi- og forsyningsminsieren

Side:

5/20

være markedsmæssig og baseret på Transfer Pricing principperne. Det indebærer fx,

at der ved anvendelse af TNMM-metoden skal tillægges en avance til omkostningen

(hvilket ikke svarer til indholdet af markedsmæssighedsbekendtgørelsens § 8).

Først hvis situationen er den, at der end ikke kan dokumenteres at have fundet en

transaktion sted, og/eller at der ikke er leveret og betalt for ydelser beskrevet i aftalen,

så kan det komme på tale at underkende hele eller dele af den omhandlede

omkostning. Men det er vel at mærke noget helt anden end, at dokumentationen for

markedsmæssigheden

af en aftale er åbenbar mangelfuld. Bestemmelsen i § 9 i

markedsmæssighedsbekendtgørelsen er på dette punkt formuleret noget uklart og

udgør et eksempel på at bekendtgørelsen med sit nuværende indhold ikke bør

anvendes ukritisk.

Sanktioner

I sammenhæng med ovenstående er det væsentligt, at der ændres i de nuværende

formuleringer i lovbemærkningerne, hvor det fremgår, at netvirksomhederne i tilfælde

af åbenlys mangelfuld dokumentation af markedsmæssigheden slet ikke skal kunne

indregne omkostningen i forhold til indtægtsrammen og dermed ikke skal kunne

opkræve indtægter fra forbrugerne til dækning af omkostningerne.

Det er meget vidtgående, at hele omkostningen underkendes, og det er ikke i

overensstemmelse med de skatteretlige principper og OECD’s Transfer Pricing

Guidelines, hvorefter der i tilfælde af at virksomhedens dokumentation af

markedsmæssigheden underkendes, skal ske en fastsættelse af en alternativ pris,

som fortsat skal være markedsmæssig og være baseret på OECD’s Transfer Pricing

Guidelines.

Det er dermed også misvisende, at der anvendes udtrykket ”sanktion” i forhold til disse

tilfælde, da der reelt er tale om at den markedsmæssige pris kan blive fastsat på et

andet grundlag end gjort af netvirksomheden. Dette kan efter omstændighederne

indebære, at netvirksomheden konkret vil kunne indregne færre omkostninger i forhold

til indtægtsrammereguleringen og opkrævningerne hos forbrugerne, men ikke at hele

omkostningen underkendes.

Ovenstående udelukker dog ikke, at Forsyningstilsynet vil kunne underkende en

samlet påstået omkostning fra at blive indregnet i forhold til

indtægtsrammereguleringen, hvis der slet ikke kan dokumenteres, at der er leveret en

ydelse, der er betalt for af netselskabet. Men det har i så fald ikke noget at gøre med

spørgsmålet om markedsmæssighed, men mere grundlæggende om at omkostninger

skal kunne dokumenteres som reelt afholdte.

Formuleringen af selve hjemmelsbestemmelsen

Med hensyn til formuleringen af selve hjemmelsbestemmelsen opfordrer vi til, at det

præciseres, at bemyndigelsen angår fastsættelsen af regler om dokumentation for

markedsmæssighed, og ikke hverken regler om vurdering af markedsmæssighed,

fastsættelsen af den markedsmæssige pris, eller om metoder til fastsættelsen af den

L 53 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater (Teledirektivets artikel 113, stk. 3, og elforsyningsloven), fra klima-, energi- og forsyningsminsieren

Side:

6/20

markedsmæssige pris. De sidstnævnte forhold følger således alle af de skatteretlige

regler og OECD’s Transfer Pricing Guidelines, og der er ikke behov for at fastsætte

særlige regler på energiområdet herom, såfremt der holdes fast i paralleliteten mellem

reglerne på det skatteretlige område og i elforsyningsloven.

Offentliggørelse af oversigt over aftaler

Lovforslaget lægger op til en offentliggørelse af en oversigt over samhandelsaftaler,

uden at det beskrives i detaljer, hvad der skal offentliggøres. Det bør beskrives i

teksten, at der alene er tale om en offentliggørelse af en oversigt over

netvirksomhedernes aftaler med forbundne virksomheder.

Cerius/Radius mener ikke, at kan ske offentliggørelse af aftalerne i deres fulde form

eller offentliggøres oplysninger om aftalens genstand eller kontraktsum – da disse

sidstnævnte oplysninger alene, efter forslagets bemærkninger, skal sendes til

Forsyningstilsynet. Cerius/Radius er af den opfattelse, netselskaberne skal

offentliggøre en

oversigt

over aftaler med forbundne foretagender og ikke aftalerne

med overstreget indhold. Dette bedes bekræftet af ministeriet.

Det skal for en ordens skyld bemærkes, at Cerius/Radius ville se store udfordringer

med at skulle offentliggøre de egentlige aftaler uanset mulighed for overstregning. Der

er mange detaljerede oplysninger, herunder om fortrolige forretningsforhold om

mandater, beløb mm. Samtidig bliver de løbende opdateret og der kan komme

tillægsaftaler og nye bilag. Det er et ikke ubetydeligt arbejde, at overstrege alle

forretningsfølsomme oplysninger. Forsyningstilsynet skal naturligvis – under

iagttagelse af fortrolighed - have adgang til aftalerne i deres fulde ordlyd, men en

egentlig offentliggørelse bør alene være en oversigt på netselskabets hjemmeside på

niveau med den oversigt, der udarbejdes i transfer pricing sammenhæng, hvor der ikke

fremgår beløb. Det ses ikke, at nogen andre brancher er underlagt så restriktive

forhold i forbindelse med offentliggørelse af koncern interne forhold, hvorfor det kan

undre, hvis man vil lægge så restriktive krav ned over netvirksomhederne, idet formålet

hermed ikke synes at være klart præciseret.

Dataadskillelse

Forslag til et nyt § 84 a, stk. 6, om dataadskillelse og bemærkningerne hertil udgør

efter Cerius/Radius’ opfattelse en risiko for, at der kan stilles krav, som i sidste ende

kan udfordre bl.a. en effektiv drift af koncernfælles funktioner.

Hvilke data er omfattet?

I lovforslagets bemærkninger nævnes ganske fornuftigt

kundedata, økonomiske data

samt informationer om kommende investeringer,

hvor diskriminerende adgang til data

kan give forretningsmæssige fordele for selskabsmæssigt forbundne

konkurrenceudsatte aktiviteter. I den nærmere beskrivelse af kravet om adskillelse

lægges imidlertid op til en generel adskillelse af ”netvirksomhedens data” fra anden

data. Det vil sige

data, herunder også data vedrørende en lang række forhold, som

ikke relaterer sig til

kundedata, økonomiske data samt informationer om kommende

L 53 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater (Teledirektivets artikel 113, stk. 3, og elforsyningsloven), fra klima-, energi- og forsyningsminsieren

Side:

7/20

investeringer,

hvor diskriminerende adgang til data kan give forretningsmæssige

fordele.

Konsekvensen af en sådan bred beskrivelse af data vil efter Cerius/Radius opfattelse

kunne føre til en ganske uhensigtsmæssig regulering af dataadskillelse, der savner

formål og som vil være uproportional set i forhold til de med reguleringen forbundne

omkostninger. Dette kan ikke være formålet med reguleringen - der jo kun har fokus på

at hindre diskriminerende adfærd og uretmæssig videregivelse af oplysninger, der kan

give en konkurrencemæssig fordel. Et formål, som Cerius/Radius finder er helt

fundamentalt og arbejder ud fra i den daglige drift.

Cerius/Radius foreslår på denne baggrund, at der i lovforslaget sker en tydeliggørelse

ned gennem hele teksten med afgrænsning af relevant data, så typen af data er

afgrænset til data, der er omfattet af nugældende begreber som Forretningsmæssigt

Følsomme Oplysninger

(også af Forsyningstilsynet kaldet FFO) og

Forretningsmæssigt Fordelagtige Oplysninger om Egne Aktiviteter (også af

Forsyningstilsynet kaldet FFO-EA).

Hvem har adgang til data?

Cerius/Radius forståelse er, at hensigten med forslaget er at sikre en klar

dataadskillelse mellem netselskaber og andre konkurrenceudsatte selskaber, og

samtidig sikre, at et konkurrenceudsat selskab ikke får en fordel ved at medarbejderne

har adgang til data fra såvel netselskab som anden konkurrenceudsat aktivitet.

Dette er et hensyn, som også de øvrige bestemmelser om funktionel adskillelse støtter

op om, fx forhindre fordele og bevare fortroligheden af data mm. Dette er således i

forvejen et fokusområde.

Lovforslagets bemærkninger lægger dog op til en ganske restriktiv tilgang til, hvorvidt

en medarbejder kan varetage koncernfunktioner, der involverer adgang til IT-systemer

med net-data og samtidig kan varetage andre funktioner i koncernen. Her tænkes

specifikt på, at der umiddelbart alene lægges op til nuancerede krav til

dataadgangsbegrænsning i forhold til IT-medarbejdere, hvorimod der dermed omvendt

lægges op til, at alle andre medarbejdere skal være øremærkede til netområdet, hvis

de skal have adgang til IT-systemer indeholdende net-data.

Cerius/Radius finder, at lovbemærkningerne ligger op til en for snæver afgrænsning i

forhold til koncernfunktioner, hvor der – ud over IT - er behov for en vis tværgående

adgang til systemer, der indeholder såvel net-data som anden data. For netop at sikre

proportionalitet i reguleringen samt sikre en fortsat effektiv drift af koncernfælles

funktioner bør der tages højde for dette i lovforslaget.

Det vil fx fortsat være nødvendigt, at medarbejdere tilknyttet tværgående

koncernfunktioner som fx Økonomi/Finans (regnskab, bogholdning og fakturering),

Indkøb (kontrakter og udbud), Koncernsekretariat (valghandlinger og

bestyrelsesdokumenter) og Koncernjura vil kunne arbejde på tværs og herunder at

have adgang til systemer, som indeholder net-data.

L 53 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater (Teledirektivets artikel 113, stk. 3, og elforsyningsloven), fra klima-, energi- og forsyningsminsieren

Side:

8/20

Dertil kommer koncernens mulighed for at varetage sine ejermæssige hensyn, som

også kræver adgang til data.

Cerius/Radius foreslår derfor, at lovforslaget tilpasses, så det ligeledes rummer

mulighed for nuancerede krav til dataadgangsbegrænsning på tværgående

koncernfælles kerneområder, hvoraf flere dele er af relevans for at koncernen kan

varetage sine ejermæssige hensyn.

”Desuden skal det bemærkes, at det af lovforslagets bemærkninger (s. 259) generelt

fremgår, at der i forhold til adgangen til en database vil skulle laves en begrænsning til

medarbejdere,

der alene varetager opgaver i forbindelse med udøvelse af

netvirksomhed.

Cerius/Radius skal i den forbindelse bemærke, at formuleringen er

meget snæver og efterlader en uklarhed i forhold til, om dette betyder, at et

driftsselskab, der udfører opgaver for netvirksomheden og i den forbindelse har

adgang til IT-systemer for at kunne løfte distributionsopgaven, skal ”øremærke”

specifikke medarbejdere, hvis driftsselskabet

også

udøver infrastrukturrelaterede

opgaver for andre, typisk koncerneksterne. Det kan fx være for Energinet, andre

monopolvirksomheder, infrastrukturvirksomheder som TDC eller slutkunder.

Henvisningen til ”netvirksomhed” i lovforslagets bemærkninger medfører en unødig

stram regulering, når der er tale om infrastrukturrelaterede opgaver, hvorfor

Cerius/Radius skal foreslå, at der tilføjes ”, anden monopolvirksomhed eller tilsvarende

infrastrukturopgaver”. Vi kan i den forbindelse bemærke, at det driftsselskab, som

bistår Cerius/Radius, i dag udøver infrastrukturopgaver som beskrevet ovenfor for bl.a.

Energinet m.fl. ”

Udskudt ikrafttræden

Cerius/Radius skal opfordre til, at der i lovforslaget indføres en udskudt ikrafttræden for

reglerne om dataadskillelse. Dette bygger vi på, at der bør levnes rimelig tid for

netselskaberne til at analysere IT- og datastrukturer og herigennem få implementeret

lovforslagets yderligere krav til dataadskillelse. Da der netop her kan være tale om

tilpasning af IT-systemer, vil en implementering kunne forventes at tage længere tid.

Krav til intern overvågning

Ændring af § 20 a – bred hjemmel

Cerius/Radius finder, at den foreslåede forenkling/ændring af § 20 a skaber grobund

for en ganske bred hjemmel, hvor det er uklart hvilke efterfølgende regler

bestemmelsen reelt giver ministeren hjemmel til at kunne fastsætte om den

overvågningsansvarliges uafhængighed opgaver og kompentencer, jf. også

bemærkninger ovenfor til omformuleringen af § 45. Det bør afgrænset nærmere i

bemærkningerne, hvad bestemmelsen giver hjemmel til.

Krav om IO-ansvarlig ansat i netselskabet

Cerius/Radius finder, at der i forhold til kravet om ansættelse af IO-ansvarlig direkte i

netselskabet (for netvirksomheder med over 100.000 tilsluttede forbruger), bør tages

højde for situationer, hvor der er flere selskabsmæssigt forbundne netvirksomheder. I

L 53 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater (Teledirektivets artikel 113, stk. 3, og elforsyningsloven), fra klima-, energi- og forsyningsminsieren

Side:

9/20

sådanne situationer bør der ikke være noget til hinder for, at koncernforbundne

netvirksomheder, via udlånsaftaler, deles om en IO-ansvarlig ressource. Dette vil være

tilsvarende til nugældende krav til personel kapacitet, jf. bemærkningerne til § 50. En

fælles IO-ansvarlig vil skabe mulighed for at sikre og udnytte specialistviden på

området og vil samtidig skabe enkelhed og ensartethed i organisationen og gøre det

tydeligere for medarbejdere, der løser opgaver for netselskaberne, fx i et driftselskab,

hvem de skal gå til. Cerius og Radius har fælles kontorfaciliteter, og den IO-ansvarlige

vil derfor være nemt tilgængelig. Cerius/Radius vil i forlængelse heraf som minimum

opfordre til, at lovforslaget bør rumme en mulighed for deling af IO-ansvarlig i de

situationer, hvor to netselskaber deler samme fysiske lokation.

IO-ansvarliges rapportering til bestyrelsen

Af lovforslagets almindelige bemærkninger (s. 113) anføres det, at den

overvågningsansvarlige skal afrapportere til både direktionen og bestyrelsen. Videre

anføres i lovforslaget (s. 115 og 201), at den IO-ansvarlige vil skulle referere til både

direktion og bestyrelse.

Cerius/Radius vil kraftigt opfordre til, at begrebet ”referere” konsekvent udgår af

lovforslaget og erstattes med begrebet ”rapportere”. Det er således Cerius/Radius’

opfattelse, at formålet med reguleringen vil være, at bestyrelsen i elnetvirksomheden

inddrages i højere grad end i dag og dette netop via afrapportering – og evt. direkte til

bestyrelsen. Cerius/Radius ser det således ikke som værende et formål at regulere,

hvem den IO-ansvarlige

ansættelsesmæssigt

refererer til, hvorfor dette begreb helt bør

udgå af lovforslagets bemærkninger.

Offentliggørelse af direktionsinstruks og dokumentation for bestyrelsens

beslutningskompetence

Af lovforslaget (side 95) anføres det, at der vil blive fastsat regler om udarbejdelse og

offentliggørelse af direktionsinstruks og dokumentation for bestyrelsens

beslutningskompetence. Cerius/Radius bakker op om udarbejdelse af

direktionsinstruks og yderligere materiale, men finder det vidtgående, hvis materialet

skal offentliggøres i sin fulde form. Cerius/Radius vil derfor anbefale, at der ikke stilles

krav om offentliggørelse af det fulde grundlag. Der bør i stedet alene fastsættes regler

om offentliggørelse af elementer fra direktionsinstruksen i mere overordnet form,

herunder fx beskrivelse af beslutningskompetencer og ansvarsområder for ledelse og

bestyrelse. Det kan fx ske i IO-programmet. Dette af hensyn til at en direktionsinstruks

og øvrigt materiale om bestyrelsens beslutningskompetence vil vedrører specifikke

forretningsforhold med forretningsfølsomme oplysninger, der ikke bør offentliggøres.

Det kan fx være økonomiske beslutningsrammer.

Cerius/Radius finder det hensigtsmæssigt, at selve direktionsinstruksen kan

efterspørges af FSTS, men offentliggørelse bør være i en mere overordnet form, som

det også til dels er beskrevet i lovforslagets bemærkninger, jf. følgende: ”Et

eksempel

herpå er det foreslåede krav om beskrivelse af bestyrelsens og direktionens

beslutningskompetence. Som supplement til dette nye krav bør det i netvirksomhedens

interne overvågningsprogram beskrives, hvordan kompetencedelingen understøtter

L 53 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater (Teledirektivets artikel 113, stk. 3, og elforsyningsloven), fra klima-, energi- og forsyningsminsieren

Side:

10/20

netvirksomhedens tilstrækkelige, selvstændige og dermed uafhængige

beslutningskompetence og neutrale adfærd…”.

Generel kommentar vedr. benchmarking og store netvirksomheder

Cerius/Radius vil benytte lejligheden til generelt at gøre opmærksom på det

uhensigtsmæssige i, at der stilles skærpede krav i reguleringen til de store

netvirksomheder, men ikke samtidig tages højde for sådanne ekstra økonomiske

omkostninger for netop de store netvirksomheder i benchmarkingen af selskaberne.

Dette bør der tages hånd om i benchmarkreguleringen. Cerius/Radius er ikke

modstandere af særregler for mindre netselskaber, men vi finder det naturligt, at det

tilsvarende indtænkes i benchmarkingen.

Ledelsens habilitet – ændring af elforsyningslovens § 45

Med lovforslaget lægges op til en ændring af den gældende § 45, som et led i

implementeringen af den politiske aftale af 4. juni 2021. Der lægges op til, at

bestemmelsen alene består af en hjemmel for ministeren til at fastsætte regler om en

netvirksomheds funktionelle adskillelse. Herudover nævnes kort i bestemmelsen hvilke

elementer, ministeren kan fastsætte regler om.

Cerius/Radius er undrende overfor forslaget, der fjerner selve indholdet af krav til

habilitet i en elnetvirksomheds ledelse og bestyrelse. Dette strider mod det

grundlæggende princip om, at overordnede materielle krav til borgere og

virksomheder, herunder elnetselskaber, bør fremgå af selve loven og nærmere

detaljeret regulering kan fastsættes på bekendtgørelsesniveau. Der kan i den

forbindelse henvises til Justitsministeriets lovkvalitetsvejledning hvoraf det fremgår, at

”…overordnede

og principielle retningslinjer inden for et givet retsområde bør

fastlægges af lovgivningsmagten og ikke af forvaltningen, og at der derfor er grænser

for, hvor vidtgående en bemyndigelse til administrationen kan være. På den anden

side kan der ofte være vægtige hensyn, der taler for at overlade dele af

regelfastsættelsen til administrationen.”

Cerius/Radius er klar over, at der kan være vægtige hensyn til, at dele af reglerne om

habilitet og funktionel adskillelse – af hensyn til smidighed – bør fastsættes på

bekendtgørelsesniveau. Imidlertid finder vi, at som minimum de helt overordnede krav

til habilitet og beslutningskompetencen i elnetvirksomhederne, bør fastlægges direkte i

loven.

Derudover er der med det nuværende forslag lagt op til en meget bred

hjemmelsbestemmelse, hvor der synes at være få afgrænsninger af, hvilke regler og

krav, der på et senere tidspunkt kan blive fastsat om habilitet, uafhængighed og

beslutningskompetence. Vi foreslår, at det tydeliggøres, at hjemlen alene giver

mulighed for implementering af de elementer, der indgår i stemmeaftalen.

L 53 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater (Teledirektivets artikel 113, stk. 3, og elforsyningsloven), fra klima-, energi- og forsyningsminsieren

2. Datafrisættelse

Side:

11/20

Cerius/Radius finder helt overordnet, at datafrisættelse og øget en digitalisering af

sektoren er centrale værktøjer i forhold til en effektiv grøn omstilling. Der er formentlig

samfundsøkonomisk potentiale i en bredt funderet nyttiggørelse af de mange data, der

er til rådighed.

På den baggrund bakker vi op om, at netvirksomhederne får en ny opgave med at

frisætte anonymiserede data på en fælles/central platform og vi støtter, at ministeren

får hjemmel som foreslået i lovforslaget.

Vi er dog også af den opfattelse, at lovforslagets bemærkninger rummer en række

uklarheder, som vi uddyber nedenfor.

Hvilke data skal frisættes?

Det er vigtigt, at data defineres entydigt i forbindelse med udarbejdelse af de

detaljerede retningslinjer, så der ikke opstår misforståelser om, hvilke data

netselskaberne er forpligtet til at indsamle i medfør af opfyldelse af netselskabernes

forpligtelse til at indberette data til Energinets datahub. Vi forstår det således, at det

netop er denne forpligtelse, der definerer, hvilke data der vil skulle frisættes. Der

henvises således flere gange til denne forpligtelse bl.a. vedr.

”§ 22, stk. 1, indsættes

som nr. 8: »8) frisætte data ved at offentliggøre anonymiserede målerdata vedrørende

elforbrug og elproduktion og anden relevant data, som netvirksomheden indsamler

som led i at efterkomme sin forpligtelse i medfør af stk. 3, 1. pkt.«”

Andre steder i bemærkningerne, bl.a. i afsnit 3.9.2 nævnes en række andre data,

varmepumper, elbiler m.v. Disse data er netselskaberne ikke forpligtet til at indsamle i

opfyldelse af ovennævnte forpligtelse. Data vedr. denne type af forbrugsenheder

indsamles ikke systematisk, og det er således generelt ikke muligt at koble måledata til

disse installationer. Cerius og Radius har derfor heller ikke disse data i struktureret

form i en god kvalitet. Definitionen af data er således ikke tilstrækkelig entydig, hvilket

vi mener er uhensigtsmæssigt. Vi anbefaler, at data defineres entydigt, så der ikke

opstår misforståelser.

Behov for en nærmere undersøgelse

I forslaget henvises til en række aktører, der vil kunne bruge data, og der gives flere

gode eksempler på, hvad data kan bruges til. Det står ikke klart for os på hvilken

baggrund, disse vurderinger er foretaget. Vi opfordrer til, at der i forbindelse med

udarbejdelse af de detaljerede retningslinjer foretages en analyse/undersøgelse blandt

de forventede brugere, om hvorvidt de data, der lægges op til at frisætte, giver dem

muligheder, der understøtter udvikling af produkter og services. I dette arbejde vil det

desuden være muligt at udarbejde en entydig definition og dermed sikre en

forventningsafstemning i forhold til hvilke data, der kan frisættes.

I den proces er det vigtigt at have fokus på, at der sikres proportionalitet mellem den

potentielle værdi eksterne aktører kan skabe på data og de ressourcer, der anvendes

på at stille data til rådighed.

L 53 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater (Teledirektivets artikel 113, stk. 3, og elforsyningsloven), fra klima-, energi- og forsyningsminsieren

Side:

12/20

Dette arbejde kan også indeholde en undersøgelse af, om der er data som

netselskaberne ikke har i dag, men som fremover kunne være værdiskabende at

indhente og udstille. Det kunne også betyde, at der f.eks. blev givet hjemmel til

netselskaberne til at få informationer fra Motorregistret for at kunne få information om

antal og placering af elbiler.

Undersøgelsen bør gennemføres i samarbejde med Netselskaberne. Cerius/Radius

stiller sig naturligvis til rådighed. Vi opfordrer dog samtidig til, at de elmarkedsaktører,

som skal gøre brug af data, spiller en helt central rolle i arbejdet med at identificere og

fastlægge, de data der sættes fri.

Central platform og datastruktur

For at sikre ensartet dataformat, ensartet anonymiseringsrutine og processer m.m.

forslår vi, at det i lovbemærkningerne i udkastet tydeliggøres, at det kan gøres centralt

under kontrol af netselskaberne. Det er vores vurdering, at en central platform kan

være det mest effektive både vedr. processer og økonomi. Det kan være

uhensigtsmæssigt, at hvert netselskab skal opbygge egne rutiner. Det er vigtigt, at der

er mulighed for at undersøge, hvad den mest hensigtsmæssige løsning er.

Det betyder også, at det ikke bør fremgå helt eksplicit i lovbemærkningerne, at der skal

være tale om én platform. Vi er enige i, at det er helt afgørende, at der er tale om en

løsning med samme principper, så det bliver let tilgængeligt for aktørerne. Men for at

muliggøre en fleksibilitet i forhold til valg af den mest optimale løsning, foreslår vi, at

formuleringen blødes op, så der ikke på lovsniveau stilles krav om, at det skal være én

platform.

Under hensyn til tidligere kommentarer ovenfor om datadefinition er det vigtigt, at det

der gøres tilgængeligt så at sige, er på et ”hensigtsmæssigt niveau”. Aktører vil have

forskellige behov, så der bør fokuseres på at gøre data tilgængelige og ikke på at

udstille behandlede data. Foruddefineret output på et for højt niveau vil ofte kun være

relevant i særlige situationer eller for bestemte aktører. Værdien af data skal skabes af

den enkelte aktør og dennes databearbejdning.

Vi foreslår, at fastlæggelse af niveau for data med fordel kan inddrages i arbejdet

omtalt afsnittet ”Behov for en nærmere undersøgelse” ovenfor.

Økonomien i forslaget

Cerius/Radius er enige i, at det for brugerne skal være gratis at tilgå de frisatte data,

og at merudgiften for netselskaberne dækkes via en indtægtsrammeforhøjelse og

dækkes af alle kunder via den generelle tarif. Det anføres i udkastet, at der forventes

en merudgift på ca. 2 mio. kr. årligt. Henset til bemærkningerne ovenfor om usikkerhed

om præcis hvilken data der kan frisættes, på hvilken platform og i hvilket niveau

foreslår vi, at der anføres et spænd på den forventede omkostning. De ca. 2 mio. kr., i

fald dette senere måtte blive betragtet som et maksimalt beløb, kunne blive en hindring

for at lave den rigtige løsning, der også kan håndtere fremtidige behov og muligheder.

L 53 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater (Teledirektivets artikel 113, stk. 3, og elforsyningsloven), fra klima-, energi- og forsyningsminsieren

Side:

13/20

Tidsramme

I bemærkningerne er der formuleret en overgangsordning, som vi må forstå, er

relateret til indfasning i forhold til lovens forventede ikrafttræden og ikke til selve

processen om frisættelse af data som sådan. Vi er skeptiske overfor, at indfasningen

skal være afsluttet senest den 31. december 2022. Det er vi blandt andet, fordi det i

vores optik kan være mest optimalt med en central løsning jf. ovenfor. Det er usikkert

om en funktionsdygtig løsning kan være implementeret inden for den tid, der er til

rådighed efter en vedtagelse af lovforslaget. Samtidig vil det også kræve tid at få

afklaret præcis hvilke data, der skal gøres frit tilgængelige og hvordan, jf. forslaget om

en undersøgelse. Hertil kommer, at der skal være tilstrækkelig tid til at sikre

overholdelse af GDPR. Vi foreslår, at lovforslaget i stedet kommer til at fastslå, at

datoen for løsningens iværksættelse fastsættes ved bekendtgørelsen for at skabe den

nødvendige fleksibilitet.

Det anføres, at overgangsordningen også giver muligheden for, at nogle

netvirksomheder er klar før andre. Det vil næppe være hensigtsmæssigt med en

løbende implementering i fald der udvikles en platform med centrale rutiner vedr.

opdatering, anonymisering m.m. Uanset løsningsvalg er vi af den opfattelse at

tidsrammen er for ambitiøs.

Hjemmel/bemyndigelse

Det fremhæves i bemærkningerne, at der er tale om fastsættelse af tekniske regler

med en høj detaljeringsgrad. Det er vi enige i, og derfor vil vi opfordre til, at disse

udformes ved involvering af relevante interessenter. Som nævnt ovenfor særligt ved

involvering af netselskaberne og de aktører, der måtte forventes at skulle nyttiggøre de

frisatte data. Vi vil som nævnt tidligere også anbefale, at der allerede i dette

indledende arbejde udarbejdes et road-map for frisættelse af data, der ikke er omfattet

af definitionen i nærværende lovudkast, så en løsning i et vist omfang kan tage højde

herfor.

Samarbejde

Udover det naturlige samarbejde med relevante myndigheder og Energinet, bør

netselskaberne stå frit i valg af samarbejdspartnere og samarbejdsform og ikke være

forpligtet til et bestemt samarbejde eller samarbejdsform.

Vi stiller os som tidligere nævnt naturligvis til rådighed for arbejdet med at frisætte data

som kan understøtte en udvikling, der fremmer et intelligent og effektivt elnet.

3. Overgangsordning for omkostninger forbundet med nettilslutning

Med lovforslaget implementeres en udfasning af Udligningsordningen, der hidtil har

været finansieret via PSO-ordningen. Udligningsordningen udfases med PSO-

ordningen i 2021 og erstattes i 2022 af en såkaldt Overgangsordning, der skal

finansiere VE-tilslutninger på samme vilkår som under den hidtidige ordning.

Overgangsordningen finansieres via finansloven.

L 53 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater (Teledirektivets artikel 113, stk. 3, og elforsyningsloven), fra klima-, energi- og forsyningsminsieren

Side:

14/20

For netselskaberne betyder ændringen først og fremmest, at netselskaberne fremover

skal opkræve betaling fra producenterne for de omkostninger, som de giver anledning

til. Det skal ske ved udarbejdelse af metoder, som sikrer, at bl.a. disse krav om

omkostningsægthed overholdes.

En generelt problematisk udfasning af Udligningsordningen

Cerius/Radius finder helt overordnet, at den proces, der er tilrettelagt for udfasningen

af Udligningsordningen (og overgangsordningen), som hidtil har finansieret

tilslutningen (og driftsomkostningerne) for VE-anlæg, er stærkt problematisk. Der er

tale om en proces, hvor ordningerne ophører, inden rammerne for et nyt regime er

fastlagt og implementeret.

Tilslutning af VE-anlæg er tidskrævende og de henvendelser og anmodninger om

nettilslutning, som netselskaberne modtager i dag, kan ikke alle nå at være afsluttet

inden udløbet af Overgangsordningen i 2022. Dermed kan tilslutningerne ikke nå at

blive dækket ind under de offentlige finansieringsordninger, og omkostningerne for

tilslutning af VE-anlæggene vil i stedet skulle dækkes via anlægsejers betaling for

tilslutning og producentbetaling. Imidlertid er principperne for betalingen endnu ikke

udviklet og på plads. Netselskaberne er i gang med udviklingen, men der er tale om en

kompleks opgave, som kræver tid for at sikre, at den metode, der fastlægges, er

omkostningsægte og robust.

Processen har efterladt både VE-producenterne og netselskaberne i en uheldig

situation, hvor de præcise rammer i form af vilkår og betaling er ukendte. Det er stærkt

utilfredsstillede for netselskaberne at stå i en situation, hvor kunder, der henvender sig

om en tilslutning af et VE-anlæg, der kan gavne den grønne omstilling, ikke kan

tilbydes et klart svar på, hvad tilslutningen vil koste.

Forslag til mere ansvarlig afvikling af statsfinansiering

En mere ansvarlig udfasning kunne have været implementeret ved at fastlægge

tidsfrister for anmodning om nettilslutning eller indgåelse af en tilslutningsaftaler, som

gav adgang til den nugældende offentlige finansieringsordning. Det ville tilbyde en

klarhed og sikkerhed for VE-producenterne og netselskaberne. Tidsfristen skal sættes,

så netselskaberne kan nå at udvikle en ny betalingsmetode, herunder få en

godkendelse af metoden fra Forsyningstilsynet.

Det har tidligere været fremført af myndighederne, at EU’s regler om forbud mod

statsstøtte forhindrer en videreførelse af en statsfinansiering af VE-tilslutninger.

Cerius/Radius kan konstatere, at der stilles spørgsmål ved, om dette reelt er en

begrænsning. Hvis det viser sig, at der ikke er en begrænsning, så foreslår

Cerius/Radius, at denne nye mulighed for statsstøtte udnyttes til at implementere en

mere ansvarlig udfasning af den statslige finansiering, som foreslået ovenfor. Det vil

sige, at der fastlægges en tidsfrist for, hvornår et anlæg kan opnå statslig finansiering.

Tidsfristen skal gå på en anmodning eller en tilslutningsaftale og ikke på hvornår selve

tilslutningen er gennemført. Tidsfristen kan f.eks. være d. 1/1-2023, hvilket vil give tid

til, at nye vilkår og metoder kan udvikles og godkendes.

L 53 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater (Teledirektivets artikel 113, stk. 3, og elforsyningsloven), fra klima-, energi- og forsyningsminsieren

Side:

15/20

Overgangsordningen

Lovforslaget indeholder kun få bemærkninger om overgangsordningen. Det er ikke

klart beskrevet, hvordan rammerne for ordningen vil være. Cerius/Radius lægger til

grund, at Overgangsordningen vil være helt identisk med Udligningsordningen, og at

den eneste formelle forskel vil være finansieringen af ordningen. Vi vil imidlertid

opfordre til, at rammerne for Overgangsordningen i bekendtgørelsesform udarbejdes

snarest muligt.

Datoer giver usikkerhed

Cerius/Radius bemærker, at ansøgningsfristen for udligning af anlæg tilsluttet i 2021

eller tidligere er den 3. januar 2022. Dette er således ansøgningsfristen for

tilslutningsomkostninger efter eksisterende udligningsordning. Ansøgningsfristen for

nettabs- og driftsudligning foreslås til den 10. januar 2022, jf. lovforslagets § 4 stk. 5.

Der er tale om en meget stram frist, som Cerius/Radius finder kan være en meget stor

udfordring at overholde i de tilfælde, hvor der måtte blive tilsluttet anlæg sidst på året.

Såfremt de foreslåede frister er afgørende for afslutningen af PSO-ordningen foreslår

Cerius/Radius, at der udarbejdes en overgangsbestemmelse, som sikrer, at

omkostninger netselskaber ikke kan få dækket pga. en overskridelse af

ansøgningsfristen, kan dækkes gennem Overgangsordningen i 2022. Alternativt at der

fastsættes en længere frist.

Det kan samtidig konstateres, at Overgangsordningen opererer med to centrale

skæringsdatoer. Ansøgninger for kompensation af anlægsomkostninger skal ske

senest d. 1. november 2022, mens det skal omfatte anlæg, som skal være tilsluttet

inden d. 1. januar 2023. Det efterlader således 2 måneder, hvor netselskaber

principielt kan realisere omkostninger, som ikke kan finansieres via

Udligningsordningen, og som der ikke er klart grundlag for opkrævning af, ligesom der

ikke umiddelbart er et indtægtsgrundlag til dækning af omkostningerne.

På den baggrund vil Cerius/Radius foreslå, at det skrives ind i lovbemærkningerne, at

der skal gives indtægtsrammetillæg for de omkostninger, der måtte realiseres mellem

1/11-2022 og 1/1-2023. Det bør desuden slås fast, at netselskaberne herefter må

opkræve omkostninger hos kunderne efter de til enhver tid gældende godkendte

tariffer og vilkår.

4. Omkostningsægte prissignaler for VE-producenter

Lovforslaget indeholder en tilpasning af reglerne om tarifering for at gennemføre

beslutningen fra klimaaftalen fra juni 2020 om at indføre mulighed for geografisk

differentierede tilslutningsbidrag og indfødningstariffer for producenter på både

distributions- og transmissionsniveau. Cerius/Radius støtter denne ændring.

Muligheden for geografisk differentiering åbner for anvendelse af priser, som bedre

afspejler de omkostninger, som de enkelte producenter giver anledning til. Geografisk

differentiering kan således medvirke til at sikre en mere omkostningsægte prissætning,

L 53 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater (Teledirektivets artikel 113, stk. 3, og elforsyningsloven), fra klima-, energi- og forsyningsminsieren

Side:

16/20

og det kan bruges til at give prismæssige incitamenter til, at nye VE-anlæg placeres

hensigtsmæssigt i nettet f.eks. hvor der i forvejen er meget forbrug.

Det er godt, at det slås fast, at elforsyningslovens § 73 i sin nuværende form

understøtter, at elnetselskaberne kan opkræve tilslutningsbidrag og indfødningstariffer

fra elproducenterne, Det er netop den opgave, som ligger foran netselskaberne at få

udviklet og godkendt betalingsprincipper for med Udligningsordningens afskaffelse. I

den forbindelse er det vigtigt, at det fortsat er netvirksomhederne (og Energinet), som

har ansvaret for at udvikle de konkrete metoder ud fra elforsyningslovens rammer, og

at de ikke fastsættes ved lov. Herefter påhviler det Forsyningstilsynet at godkende

metoderne. Dette er også fornuftigt afspejlet i lovforslaget.

Med ændringen af § 73 om, at prisdifferentiering på baggrund af en

geografisk afgrænsning kun er tilladt i særlige tilfælde, åbnes der mere entydigt op for

geografisk differentiering. Men med ændringen burde lovforslaget beskrive rammerne

for den nye geografiske differentiering. Den geografiske differentiering kan komme til

at kollidere med andre principper og lovforslaget burde derfor beskrive relevante

afvejninger som myndigheder og interessenter kunne lade sig vejlede af.

5. Justering af netvirksomhedernes økonomiske regulering

Et fremtidssikret elnet

I El-semesteraftalen af 4. juni 2021 blev rammerne for

et fremtidssikret elnet

fastlagt

som en del af den politiske stemmeaftale. I aftalen er det anerkendt, at elektrificeringen

medfører et behov for justering af den økonomiske regulering, så netselskaberne er

gearet til at understøtte elektrificeringen. Der skal således etableres en ny automatisk

indikator, ligeledes skal der etableres en mulighed for en søge om tillæg som følge af

tilslutning af nye store forbrugere.

Denne del af den politiske stemmeaftale er meget vigtig for Cerius/Radius, da den

sikrer den nødvendige finansiering til udbygningen af elnettet og samtidig er det en helt

central del af den samlede aftale. På den baggrund er det overraskende at konstatere

at dette element slet ikke er omtalt i lovforslaget som netop implementerer

stemmeaftalen. Årsagen må skulle findes i, at det er vurderet, at der ikke er brug for

nye bestemmelser eller justering af eksisterende bestemmelser for at sikre at

ministeren har den nødvendige hjemmel til at implementere ændringerne i den

økonomiske regulering. Men Cerius/Radius finder det alligevel uheldigt at denne del af

stemmeaftalen slet ikke er afspejlet i lovforslaget. Det foreslås på den baggrund, at der

indføjes et afsnit i lovbemærkninger, der hvor Stemmeaftalen beskrives, hvor der

redegøres for, at ministeren vil sikre, at aftalen opfyldes gennem implementering af

ændringer i Indtægtsrammebekendtgørelsen. I beskrivelserne bør det slås fast, hvad

rammerne er for implementeringen, så denne del har været genstand for den

lovgivningsmæssige proces.

Det er væsentligt at Folketinget tager stilling til, om rammerne, som ministeren

efterfølgende skal udfylde, svarer til deres fortolkning af den politiske aftale. Det sikres

bedst ved en beskrivelse i lovforslaget som implementerer Stemmeaftalen.

L 53 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater (Teledirektivets artikel 113, stk. 3, og elforsyningsloven), fra klima-, energi- og forsyningsminsieren

Side:

17/20

Leveringskvalitet

Der er gennemført justeringer af elforsyningsloven, som giver ministeren bemyndigelse

til at fastsætte regler for en ny model for regulering af netvirksomhedernes

leveringskvalitet. Der er lagt op til at indføre en model, hvor leveringskvalitet integreres

i den økonomiske regulering. På den måde bliver det op til netselskaberne at afveje

omkostninger til leveringskvalitet mod sanktionen ved svigtende leveringskvalitet med

henblik på et samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt niveau. Cerius/Radius er

grundlæggende tilhænger af en ny model og finder helt overordnet, at den foreslåede

model for fremadrettet regulering af leveringskvalitet er fornuftig. Den vil være mere

retvisende og robust end den nuværende reguleringsmodel. Hvis modellen indføres i

overensstemmelse med de beskrevne principper, vil den internalisere beslutninger

vedr. ’niveauet for leveringskvalitet’ til elnetselskaberne på en måde, hvor det enkelte

selskab kan foretage en afvejning mellem egne omkostninger til at fastholde eller

reducere leveringskvaliteten overfor forbrugernes værdisætning af ikke-leveret energi.

Det er en fornuftig metode til at sikre et samfundsmæssigt optimalt niveau for

leveringskvalitet.

Cerius/Radius støtter, at reguleringen fremover baseres på indikatoren ikke-leveret

energi (ILE) fremfor de nugældende mål for leveringskvalitet. Ikke-leveret-energi er en

mere præcis indikator på den værdi, der går tabt ved et forsyningssvigt i

sammenligning med SAIDI (afbrudslængde) og SAIFI (afbrudshyppighed) målene. ILE

er således et bedre grundlag for, at netselskaberne kan foretage samfundsøkonomisk

hensigtsmæssige afvejninger mellem f.eks. reinvesteringer og leveringskvalitet.

Modellens principper er godt beskrevet på et overordnet niveau. Men der mangler

fortsat at blive taget stilling til en helt række detaljer i metoden og den måde den

implementeres på. Det er vigtigt, at modellen implementeres i en form, hvor den

neutraliserer de væsentligste eksogene historiske forskelligheder mellem selskaberne;

herunder forskelle i regionale rammevilkår og forskelle ift. hvornår de enkelte selskaber

har valgt at kabellægge deres elnet.

I bemærkningerne lægges der op til, at det er Forsyningstilsynet, som skal udvikle den

nye detaljerede model for leveringskvalitet. Cerius/Radius mener ikke det er en

hensigtsmæssig arbejdsdeling mellem myndighederne. Det bør således være

ministeren som udmønter hjemlen til fastlæggelse af en ny model og dermed

Energistyrelsen, der udformer den detaljerede regulering, som Forsyningstilsynet

kommer til at administrere. Energistyrelsen bør således have ansvaret for, at alle dele

af den ny regulering vedr. leveringskvalitet implementeres i overensstemmelse med de

intentioner, der ligger bag de nuværende ændringer i elforsyningsloven og de

tilhørende lovbemærkninger.

Korrektion for aldrende net og stigende leverede mængder

Der er en række detaljerede udfordringer i forhold til de historiske forhold og

elektrificeringen, som der skal tages højde for ved den endelige udvikling og

implementeringen af modellen.

L 53 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater (Teledirektivets artikel 113, stk. 3, og elforsyningsloven), fra klima-, energi- og forsyningsminsieren

Side:

18/20

Modellen bør således suppleres med en løbende tilpasning inden for hver

reguleringsperiode som vil kunne imødekomme hensynet til den strukturelle udvikling

med faldende leveringskvalitet; primært som følge af

aldrende net

stigende

volumen

ifm. den stigende elektrificering af samfundet.

Dette behov bør fremføres i lovens bemærkninger. Cerius/Radius foreslår konkret, at

tilpasningerne vedr. aldrende net og stigende volumen implementeres på en måde, der

svarer til de automatiske indikatorer, som anvendes ifm. justeringer af selskabernes

indtægtsrammer, hvor f.eks. nettabsrammen korrigeres for udviklingen i de leverede

mængder.

Overgangsberegninger ifm. metodeskift

Forslaget til ændringer vil medføre et paradigmeskifte for den økonomiske regulering

af leveringskvalitet. Lovforslaget indeholder ikke en præcis beskrivelse af overgangen

fra den nugældende regulering til den ny reguleringsmodel. Cerius/Radius savner

f.eks. en mere konkret ramme for, hvordan der gennemføres en overgang fra den

nugældende metode med mål, der skal opfyldes, til den nye, hvor der gives en

økonomisk ramme for leveringskvalitet. Det er ikke klart specificeret fra hvilket år den

ny regulering træder i kraft. Det er beskrevet, hvordan overgangen er mellem de

forskellige reguleringsperioder, men det er ikke klart beskrevet, hvad grundlaget er for

opstart af reguleringen. Det er således ikke data for en forudgående

reguleringsperiode for ikke-leveret-energi og der skal derfor tages stilling til, hvordan

kompensationen skal fastlægges uden at dette grundlag er direkte til rådighed.

Regulering af afbrud på enkeltkunde-niveau

Cerius/Radius finder ikke, at lovforslaget formulerer en klar model for sanktionering af

enkeltkunder. Der er en tilsvarende udfordring med Energistyrelsen baggrundsrapport,

hvilket Cerius/Radius også gjorde opmærksom på i forbindelse med offentliggørelsen

af rapporten.

Cerius/Radius er af den opfattelse, at en sanktionering af leveringskvaliteten på

enkeltkundeniveau udgør en overflødig overregulering, som risikerer at være

kontraproduktiv ift. at sikre, at netselskaberne arbejder i retning af et

samfundsmæssigt hensigtsmæssigt niveau for leveringskvalitet for alle kunder. Det

skyldes, at der ikke kan styres på enkeltkunder og at en regulering generelt derfor

også er det mest effektive instrument for at beskytte enkeltkunder mod svigtende

leveringskvalitet. Omvendt så anerkender vi, at denne del er en eksplicit del af

Stemmeaftalen af 4. juni.

Der udestår imidlertid fortsat et betydeligt udviklingsarbejde for at udvikle en

sanktionsmodel for enkeltkunder. I den forbindelse er det kritisk, at lovforslaget ikke

anviser en klarere vej. Det er således uklart, om der vil blive udarbejdet en selvstændig

model for sanktionering af leveringskvalitet for enkeltkunder, eller om det vil blive gjort

gennem integration med den generelle model. I tilfælde af det sidste er det uklart,

hvordan dette kan gennemføres uden at risikere at skævvride incitamenterne i den

generelle model.

L 53 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater (Teledirektivets artikel 113, stk. 3, og elforsyningsloven), fra klima-, energi- og forsyningsminsieren

Side:

19/20

Cerius/Radius opfordrer til, at det i lovbemærkningerne anføres, at myndighederne har

en opgave med hurtigst muligt at afklare, hvordan modellen skal fungere. Der er en

klar risiko for en forhastet proces på dette punkt, hvis modellen skal udvikles og

implementeres til primo 2023. Derfor foreslår Cerius-Radius, at en model for

enkeltkunder udvikles og implementeres i løbet af reguleringsperioden 2023 til 2028.

Ligesom for den øvrige del af reguleringen af leveringskvalitet, er det vores holdning,

at det bør være Energistyrelsen som udvikler en model for sanktionering af

enkeltkunder - evt. i samarbejde med Forsyningstilsynet, Dansk Energi og

elnetselskaberne.

Samspillet mellem benchmarking af økonomisk effektivitet og den nye model for

leveringskvalitet

Lovforslaget forholder sig ikke til samspillet ml. den nye model for leveringskvalitet

og benchmarking af økonomisk effektivitet. Det samme gælder den

bagvedliggende analyse. Med indførelsen af en ny model for regulering af

leveringskvalitet er det imidlertid vigtigt at være opmærksom på, at benchmarking

af selskabernes økonomiske effektivitet skal tilpasses, så det sikres, at

benchmarkingen taget behørigt højde for den vekselvirkning, der er mellem

økonomisk effektivitet og leveringskvalitet.

Fusioner

Med lovforslaget justeres reglerne omkring den økonomiske regulering af fusioner.

Forsyningstilsynets analyse ligger til grund for forslaget om, at to fusionerende

selskaber kan opnå et samlet løft i indtægtsrammen i helt særlige situationer. Analysen

har imidlertid taget hensyn til de aftaler og principper den nye økonomiske regulering

blev baseret på.

Den justering, der lægges op til at gennemføre, udgør reelt et brud på princippet om en

videreførelse af den forrentning, man kunne opnå af sine aktiver under den tidligere

økonomiske regulering. Her kunne man gennem fusion med selskaber med højere

forrentningsloft igen opnå en normalforrentning og få dækket sine

kapitalbindingsomkostninger på den historiske aktivbase.

Det skal i øvrigt bemærkes, at hvis forslaget gennemføres, så vil det alt andet lige

medføre, at fusioner gøres mindre attraktive. Det kan i værste fald forsinke

samfundsmæssigt optimale sammenlægninger, som ellers vil realisere

effektiviseringsgevinster til gavn for elforbrugerne.

6. Modernisering af elforsyningsloven

Ajourføring af formålsbestemmelsen

Cerius/Radius kan støtte op om en ændring af elforsyningslovens

formålsbestemmelse, herunder af indførelsen af begrebet ”klima”, som hovedformål.

Elmarkedet og elforsyningsområdet er i rivende udvikling og elforsyningsloven danner

L 53 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater (Teledirektivets artikel 113, stk. 3, og elforsyningsloven), fra klima-, energi- og forsyningsminsieren

Side:

20/20

rammen om en regulering, der skal understøtte den grønne omstilling. Siden

vedtagelsen af formålsbestemmelsen tilbage i 1999 er der bestemt sket et skifte i det

politiske fokus fra alene at fokusere på miljø til også fokusere på klima m.v.

Med forslaget lægges op til, at loven inden for de i stk. 1 nævnte formål skal sikre en

række hensyn, herunder bl.a. at

sikre elkunder adgang til rimelige priser.

Dette

hensyn er vi naturligvis meget enige i og arbejder dagligt for under hensyntagen til

elforsyningslovens øvrige bestemmelser om rimelighed, objektivitet og

ikkediskriminerende kriterier for omkostningsniveauet.

Det bemærkes i lovforslaget, at fleksibilitet i elsystemet bør fremmes

af hensyn til

elforsyningssikkerheden

(side 22). Cerius/Radius er enig i at fremme af fleksibilitet er

vigtig, men ift. eldistribution handler det om økonomisk effektivitet og ikke

forsyningssikkerhed. Kunder skal kunne forbruge og producere el i henhold til deres

præferencer, så længe de betaler den omkostningsægte pris. Hvis kunder fortsat

ønsker at forbruge el i perioder, hvor belastningen og prisen er høj, så vil nettet blive

udbygget. så forsyningssikkerheden ikke kompromitteres.

Cerius/Radius står naturligvis til rådighed for en nærmere uddybning af ovenstående.

Venlig hilsen

Dorte Gram

Afdelingsleder

L 53 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater (Teledirektivets artikel 113, stk. 3, og elforsyningsloven), fra klima-, energi- og forsyningsminsieren

[Kommentarer]

Til Energistyrelsen, [email protected]

Cc: Margit Malmsteen

[email protected]

og Anders Lønvig,

[email protected]

Dok. ansvarlig: HJV

Sekretær:

Sagsnr: s2021-293

Doknr: d2021-21557-4.0

20. august 2021

iEnergis høringssvar til lovforslag om ændring af lov om elforsyning og

forskellige andre love

Intelligent Energi takker for muligheden for at kommentere på

forslag til lov om ændring af

lov om elforsyning og forskellige andre love

(J.nr. 2021-9667)

Som det fremgår af udkastet, følger dette lovforslag op på en række politiske aftaler, og er

bl.a. et resultat af det arbejde, der i sekretariat for ny forsyning (SENFO) blev igangsat efter

Energiaftale 2018.

Forenkling

Der henvises i indledningen til, at det fsva Energiaftale 2018 alene drejer sig om den del, der

vedrører ”forenkling af forsyningsreguleringen”. Og der skrives videre i teksten side 18, at der

med afsæt i lovgivningstaskforcen er foreslået ”oprydning, forenkling og tilpasning af termino-

logien.”

Intelligent Energi bakker op om tiltag til forenkling, særligt fordi det kan frigøre ressourcer hos

forsyningsselskaber m.fl., så fokus kan rettes på kerneaktiviteter. Intelligent Energi har derfor

gennem årene peget på en række felter, hvor forenkling og samtænkning kunne fremme et

samarbejde på tværs og frigøre ressourcer.

Vedlagte liste

med 14 punkter har netop en

tværgående tilgang.

Da det fremsatte lovforslag er et sektorlov-forslag og ikke ser på tværs af forsyningsarter, er

det vigtigt at sikre, at når der forenkles i én lovgivning, skal det gøres på en måde, så det

hænger sammen med om – gradvis - forenkling af alle forsyningslove, og herigennem frem-

me samarbejde på tværs af forsyninger og forbedre rammerne for multiforsynere. Vi opfor-

drer derfor til en sikring i lovforslaget af, at de nye forenklinger ikke står i vejen for, men

fremmer hensynet om at frigøre ressourcer gennem forenkling og bl.a. ad den vej fremmer

sektorintegration.

L 53 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater (Teledirektivets artikel 113, stk. 3, og elforsyningsloven), fra klima-, energi- og forsyningsminsieren

Vi henviser generelt til Dansk Energis høringssvar, og konkret i forbindelse med ”forenkling”

og tværgående tænkning peger Dansk Energi bl.a. på at udkastet til ny elforsyningsloven

(§§6b-6c) og den nylige ændring i gasforsyningsloven går fra konsistens til inkonsistens. På

denne baggrund skal vi opfordre til, at det på dette og evt. andre punkter, med inspiration i

vedlagte liste, sikres, at de elementer, som styrelsen implementerer med forenkling som

målsætning ikke giver den modsatte effekt, når man anskuer lovgivningen ift. forenkling på

tværs af sektorlovene el, varme, gas og vand. Det kan fx sikres ved at skrive i lovbem., at

kommende ændringer i anden sektorregulering vil fremme konsistens i forenklingen på tvæs

af forsyninger.

Fremme sektorintegration og fleksibilitet

Herudover har Intelligent Energi siden aftalen i 2018 og den efterfølgende etablering af

SENFO forventet at arbejdet ville resultere i en ny regulering, der ikke alene omhandlede

elsektoren, men bidrog til at løfte den del af Energi-aftalen, der handler om, at

Danmark skal

have det mest integrerede, markedsbaserede og fleksible energisystem i Europa med effek-

tiv udnyttelse af energien på tværs af el-, varme- og gassektoren og med en fortsat høj for-

syningssikkerhed.

Vi hilser det derfor velkommen, at lovforslaget i sin formålsbestemmelse har ”Klima” med i

formålsparagraffen, og at man herunder i §1, stk. 2 peger på, at loven skal ”fremme fleksibili-

tet i energisystemet” og ”fremme sektorintegration”.

Det er et helt afgørende punkt, at dette fremgår af formålsbestemmelserne i alle forsynings-

love. Et formål der i sagens natur ikke kan løftes i en sektorlovgivning. Og vi opfordrer derfor

til, at man i lovbemærkningerne præciserer at fremme af fleksibilitet og sektorintegration ikke

kan løftes alene via elforsyningsloven.

Vi anbefaler videre, at man eksplicit i lovbemærkningernes indledning skriver, at Elforsy-

ningslovens mulighed for at løfte denne del af formålsparagraffen også afhænger af regule-

ring på varmeforsyningsområdet, vandsektor og gasstrategien. Og at intentionen derfor er, at

formålet nævnt ovenfor skal fremgå af de øvrige lovkomplekser og løftes heri.

iEnergi opfordrer dernæst til en arbejdstilgang, hvorefter man i de øvrige lovarbejder ikke

starter fra §§ bottom-up, men fra helikopter-perspektivet rejser de rette spørgsmål om, hvad

der skal til i disse lovkomplekser for at fremme fleksibilitet og sektorintegration. Set fra iEner-

gis stol handler dette om en optimering af investeringer og drift i varme- og vandsektoren,

som indtænker fordele ved samarbejde og samoptimering med elforsyningen og elmarkedets

balanceringsbehov.

Det handler videre om at styrke digitaliseringen på tværs, også på dette punkt opfordrer vi

således til at styrke ordlyden fx i afsnit 3.1.1.2. om Klima og miljø. Det er ikke muligt at nå

vore klimamål, hvis man ikke sikrer digitalisering og styrbarhed i elanvendelsen. Vi mener

generelt, at der skal bruges mere tekst på dette emne i lovteksten. Det bør klart fremgå, at

grøn omstilling ikke kan realiseres uden digitalisering og styrbarhed i hele værdikæden fra

VE-produktion via parallelle energiinfrastrukturer over i energianvendelsen. Digitalisering er

fundamentet for at kunne fremme fleksibilitet og sektorintegration. Er vi ikke førende på digi-

talisering kan vi ikke være førende på grøn omstilling.

L 53 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater (Teledirektivets artikel 113, stk. 3, og elforsyningsloven), fra klima-, energi- og forsyningsminsieren

Inden for elsektoren skal sektorintegration også fremmes, og en række af forårets aftaler

samt implementering af elmarkedsdirektivet har understøttet dette. Vi hæfter os imidlertid

ved, at der i selve elforsyningslovtekst står meget lidt, der understøtter fremme af sektorinte-

gration set fra elforsyningslovens ramme. Vi henviser i den forbindelse til Dansk Energis hø-

ringssvar og de opfordringer, der er heri til, at Elsemester-aftalens tekst i stemmeaftalen ind-

skrives i lovforslaget. Vi ser endvidere frem til det videre arbejde om geografisk differentie-

ring af forbrugstariffer, som et vigtigt element i aktivering af fleksibilitet.

Datafrisættelse

Vi kvitterer for lovforslagets element, der vedrører datafrisættelse, og er enig i de betragtnin-

ger Dansk Energi har om, at lovteksten kan læses som, at hvert netselskab skal anonymise-

re data. Vi opfordrer til at dette sker centralt af hensyn til anvendelse af samme anonymise-

ringsalgoritme, sikring af en ensartet praksis for anonymisering, ressourceeffektiviteten for

netvirksomhederne, og de kommercielle aktører, muligheden for at anvende data efter ensar-

tede metoder og dataprotokoller, jf. Dansk Energis forslag herom.

Herudover er vi selvfølgelig glade for, at der med lovforslaget sikres hjemmel til, at netsel-

skaberne kan gennemføre data-frisættelse mhp., at kommercielle aktører kan få gavn af data

både til produkt- og forretningsudvikling samt markedsundersøgelser i konkrete netområder.

Vi har dog ift. ordlyden i lovbemærkningerne en bekymring for, om der på den ene side ska-

bes forventninger, som ikke kan honoreres, og på den anden side bruges ressourcer på en

frisættelse af data, der ikke efterspørges / ikke har værdi for aktørerne.

Til førstnævnte

– om hvad der kan leveres af data: Når det nævnes, at netselskaberne er i

besiddelse af dataoplysninger om varmepumper, elbiler mv. bemærkes, at disse oplysninger

har netselskaberne i dag ikke en viden om. Den er under udvikling ift. installationsblanket

mm. Men som også Dansk Energi peger på, så er disse data ikke pt. tilgængelige for netvirk-

somhederne udover det omfang, der er hjemlet af § 15 i bekendtgørelsen om netvirksomhe-

ders aktiviteter vedr. indhentning af oplysninger til brug for udarbejdelsen af netudviklings-

planer. Vi opfordrer derfor til, at der etableres en klar hjemmel til, at disse og andre relevante

data kan indgå i datafrisættelse. Dette kan eventuelt ske i bekendtgørelsen. Samtidigt kan

det i den foreslåede lovbestemmelse læses sådan, at der alene er tale om data, netvirksom-

hederne indsamler og videresender til datahub i medfør af § 22, stk. 3, 1.

Til sidstnævnte

– om hvad markedets aktører har behov for: Når der tales om anonymisere-

de data, hvilket er klart, hvis der er tale om personfølsomme data jf. GDPR, så er det vigtigt,

at den værdi der herved mistes i data minimeres. Vi ser derfor et behov for tæt dialog med

databrugerne om, hvilke databehov der ønskes dækket ift. produkt- og forretningsmodelud-

vikling, samt markedsanalyser.

Vi har gennem årene arbejdet med at besvare dataadgangspørgsmålet særligt ud fra

spørgsmål om, hvor i elnettet er der kunder, som kan få gavn af en service, der samtidig

hjælper elnettet og/eller energisystemet i balance? Vi føler os ikke betrygget i, at det, der nu

lægges op til, vil levere svar herpå. Vi opfordrer derfor til at justere lovbemærkninger, så for-

ventninger til de udstillede data kan efterleves. Der bør samtidig indskrives en videre proces,

der omfatter dialog med brugerne af data, så der skabes sikkerhed for, at de udstillede ano-

nymiserede data også er de, der efterspørges af de kommercielle aktører.

L 53 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater (Teledirektivets artikel 113, stk. 3, og elforsyningsloven), fra klima-, energi- og forsyningsminsieren

Dvs., når der skrives om et samarbejde mellem netselskaber og Energinet opfordrer vi til at

udbygge denne tekst og præcisere, at der er tale om et udviklingsarbejde, der også skal om-

fatte tæt samarbejde med databrugere og it-leverandører samt andre aktører såvel som

myndigheder om løsning af opgaven. Det skal herigennem konkretiseres, hvilke konkrete

data, der gennem frisættelse vil skabe potentiel værdi.

Vi har noteret os, at Energistyrelsen – med kort varsel - har inviteret til dialogmøde om forsy-

ningsdataprogram. Dette er positivt, og bør ses i sammenhæng med lovforslaget. Datafrisæt-

telse på el-forsyningsområdet skal netop ses i et større perspektiv om bred dataadgang og

bl.a. kommercielle aktørers efterspørgsel efter bedre adgang til data på varme og vand-

området. Derfor bør Energistyrelsens dialoginitiativ ses i sammenhæng med nærværende

lovforslag og med den videre implementering af de anbefalinger, som Regeringens digitalise-

ringspartnerskab barsler med i september.

Afslutningsvis bemærkes, at vi naturligvis står til rådighed for en nøjere drøftelse af oven-

nævnte.

Med venlig hilsen

Intelligent Energi,

Helle Juhler-Verdoner

L 53 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater (Teledirektivets artikel 113, stk. 3, og elforsyningsloven), fra klima-, energi- og forsyningsminsieren

Energistyrelsen

[email protected]

Att.: Margit Malmsteen,

[email protected]

Dok. ansvarlig: RPR

Sagsnr: s2020-904

Doknr: d2021-15187-80.0

27-08-2021

Dansk Energis høringssvar til forslag til lov om æn-

dring af lov om elforsyning og forskellige andre love – j.nr 2021-9667

Dansk Energi vil indledningsvis takke for muligheden for at afgive bemærkninger til ovennævnte lov-

forslag, som er udsendt i høring med høringsfrist 27. august d.å.

Nedenfor følger vores bemærkninger. Indledningsvist har vi opsummeret og begrundet vores hoved-

pointer. Dernæst følger de uddybende bemærkninger. Vi står naturligvis til rådighed, såfremt der er

et behov herfor.

Opsummering af vigtige pointer

1.1 Dansk Energis hovedbemærkninger:

Lovforslaget skal implementere en række centrale politiske aftaler, som har væsentlig betydning for

den samlede branche.

I forhold hertil er det særligt implementeringen af følgende aftaler, Dansk Energi har bemærkninger til:

•

Den politiske stemmeaftale af 4. juni 2021 om

En effektiv og fremtidssikret elinfrastruk-

tur til understøttelse af den grønne omstilling og elektrificering,

herefter

El-semester-

aftalen.

Dansk Energis hovedbemærkning:

Lovforslaget omfatter slet ikke en gengivelse af aftalens pkt. ”1. Fremtidssikret elnet”

om, at reguleringen af netvirksomhedernes økonomiske rammer skal understøtte

elektrificering og strukturelt stigende omkostninger til reinvesteringer, digitalisering

mv. Dette er problematisk, eftersom der er tale om et centralt element i en politisk

forhandlet stemmeaftale, som jo lægger op til en folketingsvedtagelse. Hvis det op-

følgende lovforslag ikke er udtømmende ift. til det aftalte, kan aftalen næppe være

forpligtende for aftaleparterne. Lovforslaget bør derfor udvides med en klar gengi-

velse af aftalens pkt. 1. Derudover lægger bemærkningerne til lovforslaget op til vi-

dere bemyndigelser til ministeren end det, der fremgår af aftalens bilag 1 vedr. habi-

litet og markedsmæssighed samt den underliggende Konkurrenceanalyse. Derfor

bør disse bemærkninger afgrænses præcist til at omfatte de aftalte tiltag, herunder

især den aftalte rækkevidde af de tiltag, der fremgår af aftalens bilag 1 på baggrund

af Konkurrenceanalysen. Dette er ikke tilfældet, idet bemærkningerne på det område

går videre end den politiske aftale.

L 53 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater (Teledirektivets artikel 113, stk. 3, og elforsyningsloven), fra klima-, energi- og forsyningsminsieren

•

De politiske aftaler fra 22. juni 2020 om

Klimaaftale for energi og industri mv.

herefter

Klimaaftalen,

og den opfølgende aftale fra 17. december 2020 om

overgangsordningen

for tarifudligningsordningen i 2022.

Dansk Energis hovedbemærkninger:

Dansk Energi foreslår, at omkostningerne, der hidtil har været dækket over udlig-

ningsordningen, fortsat finansieres over finansloven, hvilket vi tidligere har peget på

flere gange. Seneste udvikling og kommende reviderede guidelines om statsstøtte

fra Kommissionen åbner, som vi forstår det, for at en fastholdelse på finansloven kan

være juridisk mulig. Dansk Energi vil derfor opfordre til, at dette undersøges som

grundlag for politisk at genoverveje producentbetaling. Når det er sagt, har vi en

række bemærkninger til det fremsatte lovforslag:

Det bliver tidsmæssigt en udfordring at kunne implementere en producentbeta-

ling med virkning fra d. 1. januar 2023. Derfor bør indførelse tidligst ske fra 2024.

Nettilslutning af VE i 2023 bør finansieres af en forlænget overgangsordning i

henhold til de reviderede guidelines om statsstøtte fra Kommissionen, som træ-

der i kraft 1. januar 2022. Dette bør vedtages snarest, idet den regulatoriske

usikkerhed risikerer at resultere i en opbremsning i tilslutning af VE og udvikling

af nye VE-projekter.

Lovudkastet sigter bl.a. på at implementere den politiske beslutning fra klimaaf-

talen i juni 2020 om at indføre en producentbetaling for brug af elnettet. Dette er

et markant skift i forhold til VE-producenter og i elnettets betalingsstruktur. Det

svækker også i sig selv konkurrencesituationen for dansk produceret vedva-

rende energi.

Vi ser, at lovudkastets bemærkninger henviser til, at tiltaget med producentbe-

taling bl.a. skal dække de omkostninger i nettet, som udligningsordningen hidtil

har dækket i forbindelse med udbygning af vedvarende energi. Udligningsord-

ningen dækker i dag også de omkostninger, der i den sammenhæng går til for-

stærkning af det bagvedliggende elnet. Dette skabes der usikkerhed om, når

bemærkningerne i lovudkastet bl.a. holdes op mod nettilslutningsbekendtgørel-

sen, der p.t. også er i høring. Det er ikke holdbart. Der må ikke være tvivl om

det generiske begreb omkostningsægthed. Uklarheden har endvidere den kon-

sekvens, at netvirksomhedernes og Energinets arbejde med at fastsætte elnet-

tets betalingsmodel umuliggøres. Lovudkast og tilhørende bekendtgørelse bør

gennemskrives, så det samlede lovgrundlag bibringer denne fornødne klarhed.

Det er meget uheldigt, at der på nuværende meget fremskredne tidspunkt fortsat

ikke er klarhed om de lovgivningsmæssige rammer for den producentbetaling,

der skal udvikles af netvirksomhederne og Energinet, godkendes af Forsynings-

tilsynet og varsles elhandlere og producenter betids inden udgangen af 2022.

Der er samtidig også fortsat uklarhed om rammerne for den overgangsordning,

der skal fungere i 2022. Dansk Energi opfordrer på det kraftigste til, at der sna-

rest bringes orden i retstilstanden, og at det i den forbindelse vurderes, hvorvidt

tidsplanen skal justeres.

L 53 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater (Teledirektivets artikel 113, stk. 3, og elforsyningsloven), fra klima-, energi- og forsyningsminsieren

1.2 El-semesteraftalen

Det er overraskende, at lovforslaget mangler centrale elementer af det, der er indgået en politisk stem-

meaftale om. Af El-semesteraftalen fremgår det, at ”Aftalen

har karakter af en stemmeaftale, idet par-

tierne forpligter sig til at stemme for de lovforslag, der udmønter aftalens indhold”.

Folketinget bør således kunne forvente at modtage et fyldestgørende og præcist lovforslag, som tekst-

nært refererer hele aftaleteksten i bemærkninger eller forslag til konkrete lovbestemmelser, ligesom

netvirksomhederne må kunne forvente, at den præcise aftaletekst implementeres i loven eller fremgår

af bemærkningerne hertil som aftalt mellem folketingets partier. Særligt når der er tale om helt funda-

mentale regulatoriske rammer for virksomhedernes fremtidige økonomi og ledelsesorganisering.

Lovforslaget omfatter en lang række bemyndigelser til ministeren. Det er Dansk Energis forståelse, at

intentionen med de mange brede bemyndigelser i lovforslaget skal sikre mere fleksibilitet i regeludste-

delsen set i forhold til en mere langsommelig lovgivningsprocedure. Det efterlader dog ikke alene et

demokratisk problem i så stort omfang at overlade regeludstedelsen til administrative forskrifter, men

også en usikkerhed om fx tidsperspektivet for de nye regler hos netvirksomhederne. I lovforslaget

foreslås en generel ikrafttræden af loven pr. 1. januar 2022, men det fremgår ikke, om de enkelte

bekendtgørelser, som konkret skal udmønte loven, forventes at træde i kraft samtidigt – bortset fra

nogle enkelte tilfælde. Det efterlader en usikkerhed hos selskaberne, og det gør sig særligt gældende

på de områder, der griber ind i ledelses- og selskabsorganisering, IT-systemer m.v. Det er helt afgø-

rende, at der gives selskaberne rimelig tid til i praksis at implementere reglerne i organisationen inden

de træder i kraft, og at der er gennemsigtighed og offentlighed om forventede ikrafttrædelsestidspunk-

ter i god tid inden. Dansk Energi ser det ikke som en nødvendighed, at ikrafttrædelsesdatoerne for alle

bemyndigelser fremgår af loven eller bemærkningerne hertil, men der skal sikres offentlighed, gen-

nemsigtighed og forudberegnelighed på anden måde, fx via tidlig aktørinvolvering og varsling ifm. ud-

arbejdelse og udstedelse af bekendtgørelser. Endvidere bør bekendtgørelserne forelægges partierne

i Folketinget.

1.2.1 Følgende punkter i El-semesteraftalen er ikke fyldestgørende indført i lovforslaget:

Aftalens pkt.

1 – et fremtidssikret elnet

vedrører

justeringer af den fremtidige økonomiske regulering

af netvirksomhederne, for at netvirksomhederne kan finansiere de nødvendige fremtidige investeringer

i elnettet til at understøtte elektrificeringen og den grønne omstilling, inkl. investeringer i fornyelse af

det eksisterende elnet. Lovforslaget indeholder ikke en klar forpligtelse om at sikre sådanne økonomi-

ske rammer. Dette er ikke i overensstemmelse med El-semesteraftalen. Uden en klar lovgivnings-

mæssig reference til aftalen og en præcis beskrivelse af de pågældende analyser i bemærkningerne,

har Folketinget ingen kontrol med implementeringen heraf og må acceptere at være sat på sidelinjen

uden sikkerhed for, at den nøje forhandlede og aftalte politiske ambition rent faktisk materialiserer sig

i konkret styrkede rammer for investeringer i elnettet, så det er fremtidssikkert.

Desuden foreslås andre centrale dele af aftaleteksten alene implementeret via bemyndigelser til mini-

steren om at udstede nærmere regler i bekendtgørelser.

Dette gælder fx aftaleteksten vedr.

aftalens pkt.

Solide og ansvarlige rammer

om bl.a. habilitetskrav

til netvirksomhedernes direktion og bestyrelse og markedsmæssigheden af koncerninterne aftaler.

Særligt vedr. habilitet foreligger der en meget præcis aftaletekst i aftalens bilag 1. Denne tekst er

imidlertid ikke indført i lovforslaget som forslag til konkrete lovbestemmelser, men er alene refereret i

bemærkningerne til lovforslaget og her med angivelse af, at ministeren kan træffe beslutning om en

videre rækkevidde af de aftalte tiltag, selvom rækkevidden er aftalt politisk. Aftalen må forstås sådan,

L 53 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater (Teledirektivets artikel 113, stk. 3, og elforsyningsloven), fra klima-, energi- og forsyningsminsieren

at lovbemærkningerne, som uddyber ministerens bemyndigelser tekstnært, skal svare til det aftalte,

herunder til forhandlingsgrundlaget i form af anbefalingerne i Konkurrenceanalysen. En eventuel vi-

dere rækkevidde end det aftalte må således være genstand for fornyet politisk forhandling. Derfor bør

der i respekt for det aftalte ikke lægges op til en mulig videre implementering end det, aftalen giver

ministeren politisk mandat til.

Endvidere fremgår det af

aftalens pkt.

Små netvirksomheder,

at myndighederne skal have særlig

fokus på de mindre netvirksomheders behov for vejledning, herunder i forbindelse med krav om ind-

beretninger. Dette er ikke reflekteret i lovforslaget. Der efterspørges en uddybning af årsagen hertil og

en beskrivelse af, hvordan det udmøntes.

Endelig fremgår det af

aftalens pkt.

Forsyningstilsynet,

at Forsyningstilsynet årligt skal fremlægge

et overblik over de økonomiske konsekvenser af Forsyningstilsynets tilsynsindsats for tarifniveauet

samt den gavnlige effekt for forbrugerne. Dette er heller ikke indført i lovforslaget, og ligeledes efter-

spørges en uddybning af årsagen hertil, samt en beskrivelse af hvordan det udmøntes.

På baggrund af ovenstående kan det således konstateres, at lovforslaget ikke udtømmende imple-

menterer El-semesteraftalen, og at lovforslaget visse steder lægger op til mere vidtrækkende bemyn-

digelser til ministeren end det politiske mandat, der er givet i aftalen, herunder på baggrund af det

forhandlingsgrundlag, der er forelagt jf. Konkurrenceanalysen.

Dansk Energi mener, at lovforslaget skal tilpasses, så det udtømmende og præcist svarer til det politisk

aftalte.

1.3 Klimaaftalen, og den opfølgende aftale overgangsordningen for tarifudligningsordningen i

2022

Som vi tidligere har redegjort for i breve til ministeren, er Dansk Energi meget bekymret ved den poli-

tiske ambition i Klimaaftalen om, at producentbetaling til distributions- og transmissionsnettet skal være

på plads fra 1. januar 2023. Lovforslaget forstærker denne bekymring. Der efterlades reelt meget kort

tid til at udvikle et betalingsdesign, også når der henses til Forsyningstilsynets sagsbehandlingstid og

varslingskrav.

Situationen forværres af, at der endnu ikke med nærværende lovforslag er fuld klarhed om de regula-

toriske rammer for en sådan producentbetaling. Spørgsmål til de regulatoriske rammer vil fremgå i det

følgende og understreger, at netvirksomhederne og Energinet endnu ikke har klarhed for at kunne

udvikle et betalingsdesign. Denne fortsatte uklarhed om betalingsforholdene risikerer at føre til en op-

bremsning i investeringerne i nye VE-anlæg til skade for den grønne omstilling af dansk økonomi.

1.3.1 Særligt følgende uafklarede spørgsmål er afgørende:

Det er vigtigt, at konkurrencesituationen for VE-anlæg internationalt ikke skævvrides med indførelse

af producentbetaling. Derfor bør VE-anlæg kompenseres herfor via finansloven. Afgørende for om-

kostningsægtheden af producentbetaling er, om omkostninger til udbygning og forstærkning af elnettet

indgår. Disse omkostninger er hidtil dækket af udligningsordningen. Det kan konstateres, at bemærk-

ningerne til lovudkastet henviser til, at tiltaget med producentbetaling bl.a. skal dække omkostningerne

i nettet som udligningsordningen hidtil har dækket i forbindelse med udbygning af vedvarende energi.

Udligningsordningen dækker i dag også de omkostninger, der i den sammenhæng går til forstærkning

af det bagvedliggende elnet. Dette skabes der dog, som nævnt, uklarhed om, når bemærkninger i

lovudkastet holdes op mod nettilslutningsbekendtgørelsen, der også er i høring. Så spørgsmålet er,

hvad der er lovgivers intention og definition af omkostningsægthed?

L 53 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater (Teledirektivets artikel 113, stk. 3, og elforsyningsloven), fra klima-, energi- og forsyningsminsieren

Vi vil dog gerne henlede opmærksomheden på, at dette de facto kan føre til en ændring af det gene-

riske begreb om omkostningsægthed. En ændring af det generiske begreb kan ikke ses uafhængigt

af den samlede tarifering, og som derfor også vil få store konsekvenser for tarifering af forbrugssiden.

Overgangsreglerne har stor betydning for investeringerne i VE på kort sigt og for finansieringen af

elnettet. Her er de detaljerede regler fortsat ukendte, og lovforslaget rummer alene en bemyndigelse

til, at der kan udstedes en bekendtgørelse herom, som endnu ikke kendes. Den usikkerhed det afføder

om dækning af omkostninger for anlæg tilsluttet i 2022 er kritisk. Ikke mindst spørgsmålet om, hvornår

et anlæg betragtes som nettilsluttet er afgørende, da det ifølge lovbemærkningerne er afgørende for,

om anlægget omfattes af overgangsordningen. Det henstår således fortsat i det uvisse, hvilke anlæg

der omfattes af den skitserede overgangsordning i udkast til lovforslaget, og hvilke anlæg der må på-

regne en større ekstraregning.

Endeligt skal rammevilkårene for udformningen af en producentbetaling ske på en måde, så der ikke

er hindringer i vejen for at tilbyde nettilslutning med afbrydelighed eller nedregulering i perioder med

særlig høj indfødning fra VE-produktion mod lavere tilslutningsbetaling, så det eksisterende net kan

udnyttes effektivt. Det er kritisk for at sikre den samfundsøkonomisk mest effektive udnyttelse af nettet

og for at kunne holde omkostningerne til indpasning af VE nede for både netvirksomheder og udviklere

af VE-projekter og dermed for samfundet som helhed.

Det vil uden tvivl tage tid at komme med robuste svar på ovenstående, og Dansk Energi vil derfor

under alle omstændigheder foreslå, at en producentbetaling i givet fald tidligst indføres fra 2024, og at

omkostningerne til nettilslutning dækkes over finansloven gennem en forlængelse af den foreslåede

overgangsordning. Dette skal også ses i lyset af de reviderede guidelines om statsstøtte fra EU-kom-

missionen, som træder i kraft 1. januar 2022.

2. Dansk Energis uddybende kommentarer til lovforslag om ændring af lov om elforsyning

2.1 Regulering af netvirksomheder - El-semesteraftalen

Aftalens pkt. 1. Et fremtidssikret elnet

Dansk Energi finder, at det er en mangel, at der ikke jf. El-semesteraftalens pkt. 1 foretages en præ-

cisering af bemyndigelsen til ministeren i elforsyningslovens § 69 om fastsættelse af regler om ind-

tægtsrammen og de elementer, der indgår heri.

I El-semesteraftalen fremhæves det, at løsningen på Klimalovens mål om 70 pct. drivhusgasreduktion

i 2030 inkluderer en omfattende elektrificering af det danske samfund. Idet den eksisterende elnet-

infrastruktur ikke er designet til en omfattende elektrificering og i forvejen står over for at skulle moder-

niseres, vil det stigende træk på elnettet ikke kunne ske uden en stigning i investeringstakten. Netvirk-

somhederne går således en fremtid i møde med et vedvarende stigende investeringsbehov som følge

af modernisering af elnettet, herunder elektrificering og digitalisering. Det er derfor essentielt, at lov-

givningen afspejler, at reguleringen af netvirksomhederne skal tilpasses, så rettidige og effektive inve-

steringer kan foretages, og så netvirksomhederne kan understøtte den grønne omstilling uden at gå

på kompromis med pris og leveringskvalitet.

Det strukturelt stigende investeringsbehov, som netvirksomhederne går i møde, nødvendiggør en tids-

svarende og agil regulering af netvirksomhederne, som følger med samfundets udvikling. På denne

baggrund er aftaleparterne nået til enighed om at etablere henholdsvis en ny automatisk indikator samt

et nyt ansøgningsbaseret tillæg, der har til formål at muliggøre, at netvirksomhederne kan imøde-

komme det strukturelt stigende investeringsbehov, som følger af elnettets modernisering. Det fremgår

L 53 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater (Teledirektivets artikel 113, stk. 3, og elforsyningsloven), fra klima-, energi- og forsyningsminsieren

af El-semesteraftalen, at ministeren kan udnytte sin eksisterende bemyndigelse til at anmode Forsy-

ningstilsynet om at analysere omfanget af stigende investeringsomkostninger, som ikke er afspejlet i

reguleringen.

Ovenstående er en af hovedårsagerne til lovforslaget, men der er ingen lovgivningsmæssig reference

i høringsudkastet. Da det er en fundamental ændring af reguleringen, bør lovforslaget justeres, så det

entydigt fremgår, at der skal foretages analyser og udformes en endelig løsningsmodel, som skal frem-

tidssikre elnettet, som aftalepartierne kan stemme for i overensstemmelse med El-semesteraftalen.

Hvis ministeriet mener, at den fornødne hjemmel allerede er på plads, bør aftaleteksten i det mindste

fremgå af de indledende lovbemærkninger. Dette sikrer også en demokratisk kontrol med, at udmønt-

ningen af aftalen sker i overensstemmelse med det aftalte.

I forhold til den konkrete lovændring, der bør foretages, er det nødvendigt, at den sikrer, at netvirk-

somhederne i fremtiden kan agere under en samlet indtægtsramme, som omfatter de strukturelt sti-

gende omkostninger i elnettet. En samlet indtægtsramme er en nødvendig betingelse for, at der kan

opnås positive synergieffekter, ved at netvirksomhederne kombinerer forskellige fremtidige behov i

deres samlede investeringer i elnettet. Som overordnet princip bør løsningsmodellen derfor sikre, at

netvirksomhederne får en samlet økonomisk ramme, hvor der er neutralitet mellem drifts- og anlægs-

investeringer, så netvirksomhedernes modernisering af elnettet understøtter den grønne omstilling

mest muligt effektivt til gavn for forbrugerne. Indtægtsrammen bør således ikke fastsættes som en

sum af yderligere bestanddele end en samlet omkostningsramme og en forrentningsramme.

Aftalens pkt. 2. Solide og ansvarlige rammer

Fusioner

Lovforslaget indeholder en justering af den økonomiske regulering af netvirksomhederne, som har til

formål at muliggøre ændrede regler om, hvordan fusioner og spaltninger påvirker indtægtsrammen.

Justeringen foretages for at skabe klarhed om, at ministeren efter gældende regler har bemyndigelse

til at fastsætte en ændret metode til beregning af forrentningssatsen for det historiske forrentnings-

grundlag ved fusioner. Hensigten med lovforslagsændringen er, at en fusion ikke kan medføre sam-

let set højere priser end hos de fusionerende netvirksomheder.

Den hidtil gældende mekanisme ved fusioner giver to fusionerende netvirksomheder mulighed for at

opnå en større indtægtsramme efter fusion, hvis netvirksomhederne i perioden 2012-2014 (dvs. un-

der den tidligere indtægtsrammeregulering) har været bundet af hhv. forrentningsloftet og indtægts-

rammen. Mekanismen er en videreførelse af vilkårene fra den tidligere indtægtsrammeregulering

fsva. den aktivbase, der er videreført fra den tidligere regulering. Mekanismen er indført ud fra et

hensyn om at respektere Elforaftalens vilkår fsva. de investeringer, der er foretaget under disse ram-

mer.

Det skal bemærkes, at netvirksomhederne – netop af hensyn til en videreførelse af de historiske vil-

kår for den historiske aktivbase – ikke nødvendigvis har mulighed for at få dækket sine kapitalbin-

dingsomkostninger i form af en normalforrentning på den historiske aktivbase. Til gengæld har man

så haft mulighed for at fusionere sig til en normalforrentning på den historiske aktivbase. Mekanis-

men giver dermed blot netvirksomhederne mulighed for at opkræve den forrentning, som det ellers

var muligt at opkræve under den tidligere regulering. På denne baggrund finder Dansk Energi, at den

nuværende praksis ved fusioner er rimelig.

L 53 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater (Teledirektivets artikel 113, stk. 3, og elforsyningsloven), fra klima-, energi- og forsyningsminsieren

Hvis lovforslagsændringen alligevel gennemføres, understreger Dansk Energi, at ændringen kun

skal være gældende fremadrettet, så den ikke får påvirkning på de fusioner, som allerede er foreta-

get under den hidtil gældende lovgivning.

Funktionel adskillelse, herunder habilitet

Efter Dansk Energis opfattelse var Konkurrenceanalysens primære sigte at sikre fortsat konkurrence

på elmarkedet, herunder detailmarkedet. Konklusionen af analysen har ikke rokket ved, at det fortsat

skal være muligt at drive energikoncerner, hvilket også er i fuld overensstemmelse med elmarkedsdi-

rektivet. Efter en nærmere læsning af lovforslaget er Dansk Energi dog af den opfattelse, at flere initi-

ativer, både hver for sig og samlet, risikerer at udgøre en reel barriere for effektiv drift af energikoncer-

ner. Her tænkes særligt på muligheden for at kunne opnå synergieffekter. Bemyndigelserne er således

bredere på dette punkt end det, der er intentionen i El-semesteraftalens bilag 1 og den underliggende

Konkurrenceanalyse. Det være sig krav om adskillelse af data samt definitionen af kommercielle ak-

tiviteter i relation til habilitetsreglerne.

Dansk Energi mener, at lovforslaget skal tilpasses, så de steder, hvor der i bemærkningerne til lov-

forslaget lægges op til bredere bemyndigelser end de, der er politisk mandat til i El-semesteraftalen,

bringes i fuld og entydig overensstemmelse med aftalens intention. Det er fx steder som ”Endvidere

er der hermed givet en vis fleksibilitet på et senere tidspunkt til at tilpasse reguleringen, hvis dette

skulle vise sig nødvendigt”

eller ”ved

den initiale udmøntning i opfølgning på stemmeaftalen af 4. juni

2021”

eller ”Det

kan imidlertid ikke udelukkes, at det kan blive aktuelt med yderligere aktiviteter frem-

adrettet”.

Sådanne bemærkninger, der bemyndiger ministeren udenfor det politiske mandat givet i El-

semesteraftalen, bør udgå.

Særligt vil Dansk Energi understrege, at sondringen mellem henholdsvis store og små virksomheder

skal tage udgangspunkt i de netvirksomheder, der i dag er underlagt habilitetskrav. Det fremgår af El-

semesteraftalen, at der indgås aftaler for ”Store

virksomheder, der allerede i dag er underlagt habili-

tetskrav”

og for ”De

resterende netvirksomheder”.

Det er derfor klart i strid med El-semesteraftalen,

når det fremgår i lovforslaget, at der ved ”

den initiale udmøntning af bemyndigelsen vil der blive taget

udgangspunkt i, om netvirksomheden alene eller sammen med andre netvirksomheder, der direkte

eller indirekte kontrolleres af samme fysiske eller juridiske person, har 100.000 eller mere tilsluttede

elkunder, eller om den eller de pågældende netvirksomheders kundetal ligger under denne grænse.”

100.000-kundersgrænsen er en ufravigelig del af El-semesteraftalen og en ændring heraf, må derfor

forudsættes alene at kunne ske efter fornyet politisk forhandling.

Samtidigt lægges der i lovforslaget op til en umiddelbar implementering, der efter Dansk Energis for-

ståelse i sig selv går videre end intentionen i El-semesteraftalen.:

Det fremgår, at ministeren kan fastsætte regler om netvirksomheders funktionelle adskillelse fra

”kommercielle

aktiviteter, der ikke er monopolaktiviteter”,

hvilket er en ganske bred bemyndigelse,

der evt. også ville kunne omfatte koncernfælles rådgivnings- og supportfunktioner, fx finans-, IT- og

HR-funktioner. Det er Dansk Energis klare forståelse af intentionen i El-semesteraftalen samt af

Energistyrelsens efterfølgende kommunikation af det aftalte, at der med ”visse

kommercielle aktivite-

ter”

specifikt tænkes på koncernforbundne og konkurrenceudsatte, nettekniske serviceselskaber,

som varetager opgaver for netvirksomheden, fx leverer montør- og entreprenørydelser til netanlæg.

Hvis habilitetsbestemmelserne kan udvides af ministeren til at omfatte koncernfælles funktioner, som

ikke indebærer risici for interessekonflikter mellem konkurrenceudsatte aktiviteter og monopolaktivi-

teter, vil der reelt være tale om, at ministeren kan fastsætte regler, der de facto eroderer betydelige,

legitime synergier i energikoncerner uden folketingets involvering. Dette udgør både et demokratisk,

økonomisk og retssikkerhedsmæssigt problem. Derfor bør ”kommercielle

aktiviteter, der ikke er mo-

nopolaktiviteter”

fx afgrænses til ”konkurrenceudsatte

elektricitetsaktiviteter samt evt.

L 53 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater (Teledirektivets artikel 113, stk. 3, og elforsyningsloven), fra klima-, energi- og forsyningsminsieren

koncernforbunde, konkurrenceudsatte serviceselskaber, der varetager opgaver for netvirksomhe-

den”,

alternativt at ”kommercielle

aktiviteter, der ikke er monopolaktiviteter”

afgrænses præcist og ud-

tømmende i bemærkningerne til at svare til koncernforbundne, nettekniske serviceselskaber, som

varetager konkurrenceudsatte opgaver for netvirksomheden, fx leverer montør- og entreprenørydel-

ser til netanlæg.

Endvidere lægger Dansk Energi vægt på, at flere netvirksomheder sammen skal kunne etablere og

have ejerskab eller ejerandele i selskaber, i eller uden for en energikoncern, der udelukkende har til

hensigt at varetage opgaver for netvirksomhederne, når selskabet samtidigt alene udfører opgaver,

der er direkte relaterede til udførelsen af den bevillingspligtige aktivitet. Sådanne selskabskonstrukti-

oner skaber synergieffekter, og det kan ikke have været hensigten, at disse skal omfattes af habili-

tetskrav.

Hverken El-semesteraftalen eller den underliggende Konkurrenceanalyse bør hindre, at der ved ud-

møntningen af bemyndigelserne gives mulighed for at anlægge et proportionalitetshensyn, som tillige

bør afspejles i loven. Det bør være muligt, at der kan fastsættes konkrete bagatelgrænser for sel-

skabsmæssige forbindelser mv. for især mindre netvirksomheder, der ved udmøntningen viser sig at

blive ramt uforholdsmæssigt hårdt af nye krav til den funktionelle adskillelse set i forhold til den reelle

risiko for interessekonflikter.

Dansk Energi bemærker, at med forslaget til ny § 45 fjernes al indhold af den nugældende § 45, og

der efterlades alene en bemyndigelsesbestemmelse for ministeren til at kunne fastsætte regler for

netvirksomheders funktionelle adskillelse fra kommercielle aktiviteter.

Dansk Energi anbefaler på denne baggrund, at forslag til ny § 45 omformuleres, så det – som i den

nugældende elforsyningslov – tydeligt fremgår, hvilke grundlæggende habilitetskrav der gælder for

henholdsvis direktionen og bestyrelserne i netvirksomhederne og selskabsmæssigt forbundne kom-

mercielle elektricitetsaktiviteter. De grundlæggende krav bør kunne læses i selve lovteksten, herun-

der krav til direktionens samt bestyrelsens deltagelse – eller forbud herimod – i selskabsmæssigt for-

bundne kommercielle elektricitetsaktiviteter. Endvidere bør det af selve lovteksten fremgå – og ikke

blot i lovbemærkningerne som en forventning til kommende initial udmøntning - at der i habilitetsreg-

lerne sondres mellem netvirksomheder med 100.000 tilsluttede kunder eller derover og netvirksom-

heder, der ligger under denne eldirektivfastsatte grænse. Dette også for at sikre, at de grundlæg-

gende krav til den funktionelle adskillelse, der fremgår af El-semesteraftalen, på tilstrækkelig vis af-

spejles i selve elforsyningsloven og ikke blot i efterfølgende bekendtgørelsestekst udenfor politisk

kontrol.

Hvis ministeren, dette til trods, fastholder den brede bemyndigelsesbestemmelse, skal bemærknin-

gerne til en sådan bestemmelse holde sig helt snævert til de politisk aftalte habilitetsregler og den

ovennævnte forståelse heraf og til forudsætningen om 100.000-kunders-grænsen, der er gældende

ret efter elmarkedsdirektivet, fastholdes.

Det er endvidere politisk aftalt, at der skal ske en styrkelse af bestyrelsernes og direktionens uaf-

hængighed og kompetencer som et led i den funktionelle adskillelse. Det fremgår af lovforslagets

side 95, at der som opfølgning herpå bl.a. for selskaber over 100.000 kunder, bør stilles krav om ud-

arbejdelse og offentliggørelse af direktionsinstruksen samt en beskrivelse af bestyrelsens selvstæn-

dige beslutningskompetence i netvirksomheden. Dansk Energi kan tilslutte sig, at kravet om udarbej-

delse af direktionsinstruks m.v. er et egnet virkemiddel. Dette må antages at være egnet til at synlig-

gøre kompetencedelingen mellem direktion og bestyrelse. Men vi finder det meget vidtgående at

stille krav om offentliggørelse af direktionsinstruksen og andet materiale i sin fulde form. En direkti-

onsinstruks kan indeholde forretningsfølsomme oplysninger og andre oplysninger af følsom karakter.

L 53 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater (Teledirektivets artikel 113, stk. 3, og elforsyningsloven), fra klima-, energi- og forsyningsminsieren

Dansk Energi anbefaler derfor, at der kan stilles krav om at offentliggøre elementer af direktionsin-

struksen i mere overordnet form, der kan tydeliggøre kompetencedelingen mellem direktion og be-

styrelse, herunder eksempelvis en beskrivelse af beslutningskompetencer og ansvarsområder for

ledelse og bestyrelse, mens øvrige elementer bør udelades. En offentliggørelse kan eksempelvis

også ske via IO-programmet, som foreslås offentliggjort i dette lovforslag, samtidigt med at Forsy-

ningstilsynet gives mulighed for at anmode om det fulde materiale. Der kan i den forbindelse henvi-

ses til lovforslagets bemærkninger s. 114 øverst om de interne overvågningsprogrammer, hvor

denne tænkning allerede er afspejlet: ”Et

eksempel herpå er det foreslåede krav om beskrivelse af

bestyrelsens og direktionens beslutningskompetence. Som supplement til dette nye krav bør det i

netvirksomhedens interne overvågningsprogram beskrives, hvordan kompetencedelingen understøt-

ter netvirksomhedens tilstrækkelige, selvstændige og dermed uafhængige beslutningskompetence

og neutrale adfærd.”

Efter ikrafttrædelsesbestemmelserne i lovforslagets § 4, stk. 1, skal bl.a. reglerne om funktionel ad-

skillelse træde i kraft allerede 1. januar 2022. Efter lovforslagets § 4, stk. 2, forbliver de gældende

regler fastsat efter § 45, stk. 4, i kraft, indtil de ændres eller afløses af nye regler fastsat i medfør af §

45.

De nye skærpede regler om funktionel adskillelse betyder imidlertid, at flere netvirksomheder og kon-

cerner skal ændre på bl.a. bestyrelsernes sammensætning og eventuelt selskabernes organisering,

hvilket typisk er et anliggende, der skal behandles på selskabernes generalforsamling efter gældende

vedtægter. Dansk Energi ønsker derfor, at der gives selskaberne en rimelig frist til, at selskaberne kan

foretage de fornødne ændringer, herunder gennemføre en valghandling, og det foreslås derfor på den

baggrund, at § 45 og regler, der udmøntes i medfør heraf, først skal træde i kraft den 1. januar 2023.

Dette skal også ses i sammenhæng med, at de bekendtgørelser, der skal udmønte bemyndigelserne

i § 45 forventeligt først vil blive udstedt kort før årsskiftet 2021/2022. Det vil derfor ikke være muligt for

selskaberne at kunne leve op til reglerne pr. 1. januar 2022.

Markedsmæssighed

Dansk Energi anerkender El-semesteraftalens ordlyd om, at der stilles”…

højere krav til dokumenta-

tion af prissætning og vilkår af netvirksomhedernes handler med koncern- og interesseforbundne

virksomheder, samtidigt med at tilsyn og sanktionsbeføjelser styrkes.”

(jf. aftalens bilag 1). Dansk

Energi finder det her afgørende, at disse krav fastsættes og det styrkede tilsyn fortsat sker i overens-

stemmelse med de eksisterende bemærkninger til elforsyningslovens § 46, dvs.: ”Energitilsynet

udø-

ver sit tilsyn og sit skøn inden for rammerne af OECD’s Guidelines for transfer pricing og SKAT’s vej-

ledning ”Transfer Pricing – Dokumentationspligten. Energitilsynet skal primært beskæftige sig med

væsentlige aftaler. Da regelgrundlaget vedrørende aftalers markedsmæssighed er ensartet på skat-

teområdet og energiområdet vil det i konkrete tilfælde kunne være hensigtsmæssigt med en dialog

med skatteforvaltningen i forbindelse med Energitilsynets sagsbehandling.”

I den forbindelse fremgår det ganske vist flere steder af bemærkningerne til lovudkastet, at ”Forsy-

ningstilsynet ved fastsættelsen af den markedsmæssige pris skal udøve sit skøn inden for rammerne

af OECDs TP-guidelines”.

Dette er vi helt enige i. Men andre steder i lovbemærkningerne fremgår, at

skønnet ”som

udgangspunkt”

og ”i

videst muligt omfang”

skal udøves indenfor rammerne af OECDs

TP-guidelines. Dette er ikke konsistent og dermed risikerer bemærkningerne at virke modsat hensig-

ten om at sikre effektivitet i tilsynet og forudberegnelighed for virksomhederne, hvis tilsynet dermed

meddeles yderligere metodefrihed til sin skønsudøvelse end de principper og metoder, der fremgår

af OECDs TP-guidelines.

Det fremgår ligeledes af bemærkningerne til den eksisterende § 46, at hensigten med bemyndigel-

sen er at sikre effektivitet i tilsynet efter bestemmelserne og sikre klarhed og forudberegnelighed af

de krav, der stilles til virksomhederne samt af grundlaget for den pris, der vil blive fastsat

L 53 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater (Teledirektivets artikel 113, stk. 3, og elforsyningsloven), fra klima-, energi- og forsyningsminsieren

skønsmæssigt, hvis det måtte blive vurderet, at den anvendte pris ikke er markedsmæssig. Det er

afgørende, at dette hensyn opretholdes, men desværre må vi konstatere, at der er stor risiko for, at

lovforslaget med det nuværende indhold af bemærkningerne ikke vil opfylde denne hensigt. Både i

forhold til at sikre effektivitet og forudberegnelighed er det således helt afgørende, at der holdes fast i

at både bestemmelsen i § 46, fastsættelsen af de nye kommende regler i bekendtgørelsen, og admi-

nistrationen af disse fortsat helt og holdent sker på grundlag og inden for rammerne af OECD’s TP

guidelines.

Regler og kontrolpraksis på skatteområdet udgør således et velkonsolideret og internationalt aner-

kendt rammeværk for virksomhedernes dokumentation af og myndigheders kontrol med koncernin-

terne handler, og denne parallelitet bør opretholdes i nye krav og praksis på energiområdet. Fokus i

den skattemæssige kontrol er ganske vist hovedsageligt på grænseoverskridende interne handler

mhp. at sikre en korrekt national skatteligning af virksomheder. Men regler og metoder fra skatteom-

rådet er fuldt egnede til også at blive anvendt for indenlandske koncerninterne handler på energiom-

rådet, og de større netvirksomheder er i forvejen underlagt dette regelgrundlag på skatteområdet.

Dansk Energi er indforstået med, at tilsvarende regler og dokumentationskrav indføres for samtlige

netvirksomheder og for alle typer af disses koncerninterne transaktioner så længe, der er fuld paral-

lelitet mellem de regler og den praksis, der gælder på skatteområdet og de nye regler og styrkede

tilsyn, der indføres på elområdet for netvirksomhederne som opfølgning på El-semesteraftalen.

Imidlertid bevæger bemærkningerne til lovforslaget sig udenfor både ”OECD’s Guidelines for transfer

pricing og SKAT’s vejledning ”Transfer Pricing – Dokumentationspligten”, og samtidigt også udenfor

El-semesteraftalens ordlyd om, at nye regler og styrket tilsyn skal gælde for ”netvirksomhedernes

handler med koncern- og interesseforbundne virksomheder”. Dette er meget bekymrende og kan risi-

kere at føre til disproportionale administrative byrder både for virksomheder og Forsyningstilsynet.

Bemærkningerne bevæger sig konkret udenfor El-semesteraftalen samt regler og praksis på skatte-

området på tre centrale punkter:

•

Der anvendes et ikke-anerkendt skattemæssigt begreb i form af

”forbundne foretagender”

ift.

reglernes rækkevidde.

•

Der lægges op til vidtgående metodefrihed i regler for tilsynet med markedsmæssighed, fordi

det fremgår, at

”Reglerne om vurdering af markedsmæssighed og om fastsættelse af den

markedsmæssige pris skal tage udgangspunkt i OECD´s Transfer Pricing Guidelines og i vi-

dest muligt omfang følge disse. Det følger heraf, at klima-, energi- og forsyningsministeren

ved fastsættelse af de ovennævnte regler ligeledes skal tage udgangspunkt i skattelovgivnin-

gens regler herom.”

•

Der lægges op til, at den samlede aftalepris eller en avance som sanktion kan fastsættes til

nul i indtægtsrammerne med reference til den nuværende bekendtgørelse på energispareom-

rådet. Dette ville

ikke

være i overensstemmelse med OECD’s TP-guidelines, hvor det ville

være utænkeligt, at aftalepriser og/eller avancer kunne blive fastsat til nul af skattemyndighe-

den.

Hvis disse bemærkninger opretholdes uændrede, vil der være en betydelig risiko for, at netvirksom-

hederne vil se ind i disproportionale administrative byrder, og tilsynet vil have grundlag for at basere

bedømmelser af markedsmæssighed på vilkårligt udarbejdede egne metoder, der ikke følger

gængse TP-guidelines, og samtidigt udmønte vidtgående sanktioner eller fastsætte aftalepriser, der

strider mod velkonsoliderede TP-principper og praksis på skatteområdet.

Forbundne foretagender

I bilag 1 til aftalen af 4. juni fremgår det i bilag 1, at:

L 53 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater (Teledirektivets artikel 113, stk. 3, og elforsyningsloven), fra klima-, energi- og forsyningsminsieren

”Samtidig stilles der højere krav til dokumentation af prissætning og vilkår af netvirksomhedernes

handler med koncern- og interesseforbundne virksomheder, samtidigt med at tilsyn og sanktionsbe-

føjelser styrkes. Endvidere styrkes gennemsigtigheden ved at kræve offentliggørelse af oversigter

over netvirksomheders aftaler med forbundne foretagender i et omfang, hvor det vurderes ikke at

være til skade for netvirksomhedens konkurrenceforhold.”

Den gængse og bredt anvendte definition af ”koncern-

og interesseforbundne virksomheder”

fremgår

af SKATs juridiske vejledning 2021-2 vedr. armslængdeprincippet med reference til ligningslovens §

2, jf. nedenstående uddrag:

Hvem er omfattet af armslængdeprincippet?

Armslængdeprincippet for fastsættelse af priser og vilkår for transaktioner mellem interesseforbundne parter er fastsat i

LL § 2.

Følgende er omfattet af armslængdeprincippet:

Skattepligtige

•

hvorover fysiske eller juridiske personer udøver en bestemmende indflydelse

der udøver en bestemmende indflydelse over juridiske personer

der er koncernforbundet med en juridisk person

der har et fast driftssted beliggende i udlandet

der er en udenlandsk fysisk eller juridisk person med et fast driftssted i Danmark, eller

der er en udenlandsk fysisk eller juridisk person med kulbrintetilknyttet virksomhed omfattet af

KULBR § 21,

stk. 1 eller 4.

https://skat.dk/skat.aspx?oid=2049950

Koncernbegrebet er klart defineret i selskabslovens § 6 og § 7, mens begrebet

”forbundne foretagen-

der”,

som anvendes i lovforslaget, ikke tilsvarende findes defineret andet steds i skatte- og selskabs-

lovgivningen, og ligeledes heller ikke fremgår af den politiske aftale.

Det fremgår i bemærkningerne, at:

”Begrebet forbundne foretagender forudsættes defineret som

fastlagt i bekendtgørelse nr. 215 af 6. marts 2019 om markedsmæssighed af aftaler om realisering af

energibesparelser § 2, medmindre der senere vurderes at være et behov for at ændre begrebets om-

fang. Begrebet forbundne foretagender forudsættes anvendt, da monopolers transaktioner med kon-

kurrenceudsatte forbundne foretagender kan være udtryk for incitamenter, der gør, at aftalernes pri-

ser og vilkår ikke er bestemt af rent markedsmæssige forhold. Begrebet omfatter bl.a. koncernfor-

bundne selskaber, selskaber som netvirksomhedens ejere, eller netvirksomheden direkte eller indi-

rekte har ejerandele i, samt visse forbindelser på ledelsesniveau.”.

Endvidere fremgår det, at;

”… §

46, stk. 3, vil blive udmøntet i en bekendtgørelse, som ved første udmøntning vil finde anvendelse på

kollektive elforsyningsvirksomheders aftaler med forbundne foretagender.”.

Begrebet

”forbundne foretagender”

er således p.t. alene defineret i en administrativ regel specifikt for

energispareområdet. Det må dog forudsættes, at der med

”forbundne foretagender”

i lovforslaget

sigtes på en videre rækkevidde af nye regler på elområdet, end de der i dag gælder på skatteområ-

det, hvilket der ikke forekommer at være politisk mandat til jf. aftalens ordlyd, som netop læner sig

tekstnært op ad almindeligt anerkendte begreber i form af benævnelserne ”koncern-

og interessefor-

bundne virksomheder”.

Endvidere må bemærkningerne opfattes sådan, at rækkevidden senere kan

ændres under ministerens bemyndigelse, selvom aftalen alene forholder sig til en veldefineret kreds

”koncern- og interesseforbundne virksomheder”.

Hvis lovforslagets ordlyd vedr.

”forbundne foreta-

gender”

opretholdes, vil der således være tale om nye regler, der rækker udover det politisk aftalte

og de krav og regler, der gælder på skatteområdet, med betydeligt forøgede administrative byrder for

virksomheder og tilsyn til følge. Det bemærkes i den forbindelse, at lovforslaget ikke forholder sig til

L 53 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater (Teledirektivets artikel 113, stk. 3, og elforsyningsloven), fra klima-, energi- og forsyningsminsieren

de øgede administrative konsekvenser for erhvervslivet og myndigheder, som en sådan videre ræk-

kevidde ville medføre.

Det bemærkes desuden, at netvirksomhedernes udgifter til transaktioner med såvel koncerninterne

som eksterne parter i forvejen er rummet af den eksisterende incitamentsregulering, hvor kombinati-

onen af indtægtsrammer og benchmarking i sig selv giver stærke incitamenter for netvirksomhederne

til at forhandle effektive aftalepriser på ydelser indkøbt fra både koncerninterne og eksterne parter. I

tidligere ændringer af § 46 og i Konkurrenceanalysen har der især været fokus på hhv. netvirksom-

hedernes udgifter til indkøb af energispareydelser og til el til dækning af nettab på elmarkedet. Disse

typer af ydelser håndteres særskilt i den økonomiske regulering, i og med at udgifterne hertil dækkes

1:1 og ikke indgår i benchmarking. Imidlertid er netvirksomhedernes energispareforpligtelse udløbet,

og der er ved seneste lovændring indført udbudskrav ift. indkøb af el til dækning af nettab. Derfor

skal nye dokumentationskrav og styrket tilsyn med markedsmæssighed nu entydigt ses i kombina-

tion med eksisterende økonomiske reguleringsmekanismer og ikke betragtes som en isoleret regule-

ringsmekanisme, der skal stå alene ift. reguleringen af aftalers markedsmæssighed. På denne bag-

grund forekommer det uklart og udokumenteret, hvilke

”… udtryk for incitamenter, der gør, at aftaler-

nes priser og vilkår ikke er bestemt af rent markedsmæssige forhold.”.

Økonomiske transaktioner mellem ”koncern-

og interesseforbundne virksomheder”

er i ligningslovens

§ 2 og skattekontrollovens § 37 defineret som

”kontrollerede transaktioner”.

Det er netop sådanne

transaktioner, der er genstand for OECD’s TP-guidelines og skattereglerne, og det er således også

denne type transaktioner, der bør være genstand for skærpede dokumentationskrav efter den politi-

ske aftale og nærværende lovforslag. En videre rækkevidde end disse

”kontrollerede transaktioner”

ville alene medføre øgede administrationsomkostninger for virksomheder og tilsyn uden at medføre

gevinster for elforbrugerne.

Vidtgående metodefrihed for tilsyn

Når bemærkningerne omfatter formuleringer som

”tage udgangspunkt i”

eller

”i videst muligt omfang

følge”

regler og praksis på skatteområdet, efterlades de regulerede virksomheder med en regulato-

risk risiko, administrativ usikkerhed og nye administrative byrder, som ikke tilsvarende eksisterer på

skatteområdet eller i andre erhverv. Dette ville være en uacceptabel konsekvens af ny sektorlovgiv-

ning, som alene ville bidrage til en højere elregning for forbrugerne uden at medføre nogen effektivi-

seringsgevinster i sektoren.

På skatteområdet eksisterer der fem anerkendte og velkonsoliderede TP-metoder, som både virk-

somheder og myndigheder er forpligtet til at benytte sig af. Disse er ligeledes beskrevet i SKATs juri-

diske vejledning 2021-2, jf. nedenstående uddrag:

L 53 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater (Teledirektivets artikel 113, stk. 3, og elforsyningsloven), fra klima-, energi- og forsyningsminsieren

C.D.11.4.1 Valg af transfer pricing-metode

Indhold

Dette afsnit handler om de fem transfer pricing-metoder, som OECD anbefaler. Afsnittet giver en introduktion til metoderne.

Afsnittet indeholder:

•

OECD's anbefalinger

De traditionelle transaktionsbaserede metoder

De transaktionsbestemte nettoavancemetoder

Andre metoder

Supplerende vejledning om prisfastsættelse af særlige transaktioner.

Se også afsnit

C.D.11.5.6

om valg af transfer pricing-metode, PLI og testet part.

OECD's anbefalinger

Der er fem transfer pricing-metoder, som kan anvendes ved fastsættelse af armslængdepriser for kontrollerede transaktioner.

Metoderne er:

•

CUP-metoden (Comparable Uncontrolled Price Method)

RPM (Resale Price Method)

Cost plus-metoden (Cost Plus Method)

TNMM (Transactional Net Margin Method)

Profit Split-metoden

https://skat.dk/skat.aspx?oId=2049994&chk=217592

Det er utænkeligt, at der skulle forekomme konkrete omstændigheder på elområdet, der fordrer an-

vendelse eller udvikling af andre TP-metoder. Derfor bør lovforslaget referere præcist og udtøm-

mende til disse fem metoder som en klar ramme for både virksomheder og tilsyn.

Endvidere er det et fundamentalt skattemæssigt princip, at ligningsmyndigheden i sin evt. skøns-

mæssige skatteansættelse ved mangelfuld dokumentation af prisfastsættelsen fra virksomheden be-

nytter samme TP-metode, som den af virksomheden (mangelfuldt) dokumenterede

. Dette princip

bør også følges på elområdet for at sikre administrativ effektivitet hos virksomheder og tilsyn.

Sanktioner

Det skal indledningsvist bemærkes, at Dansk Energi ikke kan anbefale anvendelse af ordet ”sank-

tion”

i den sammenhæng, det bliver anvendt i lovforslaget. ”Sanktion” er et begreb, der normalt knyt-

ter sig til strafferetsplejen i dansk ret og det leder tanken hen på f.eks. bødestraf efter sanktionsbe-

stemmelserne i elforsyningslovens § 13. Selvom begrebet ”sanktion” anvendes i El-semesteraftalen

bør det ikke gengives i lovforslaget, når det ikke er det, der er hensigten med lovforslaget. Dansk

Energi vælger derfor i bemærkningerne nedenfor at anvende termen ”reduktion af indtægtsrammen”

og det anbefales, at en tilsvarende betegnelse benyttes i lovforslaget.

Ved mangelfuld eller manglende dokumentation fra virksomhedens side vil det være utænkeligt, at

skattemyndighederne fastsætter en pris og/eller avance til nul. Dette ville simpelthen stride mod al

forretningsmæssig logik og være i direkte modstrid med OECD TP-principper. Hverken en avance på

Se fx Højesteretsafgørelsen:

https://domstol.fe1.tangora.com/New-S%C3%B8geside.31488.aspx?re-

cordid31488=1955

(sag;

BS-42036/2019-HJR).

Der sondres her mellem manglende og mangelfuld dokumenta-

tion. Adeccos dokumentation er mangelfuld, men ikke i så væsentligt et omfang at det kan sidestilles med

manglende dokumentation. Derfor kan skattemyndighederne ikke bare skønsmæssigt fastsætte en indkomst.

L 53 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater (Teledirektivets artikel 113, stk. 3, og elforsyningsloven), fra klima-, energi- og forsyningsminsieren

nul eller en samlet aftalepris for en kontrolleret transaktion vil kunne tænkes fastsat på skatteområdet

indenfor andre erhverv. Derfor ville en sådan reduktion af omkostninger i indtægtsrammen de facto

være i strid med regler og praksis på skatteområdet såvel som med sund forretningslogik.

TP-guidelines angiver en struktureret og metode for vurdering af markedsmæssighed – også i de til-

fælde, hvor dokumentationen er mangelfuld og myndigheden må foretage en skønsmæssig prisfast-

sættelse. Der er tale om en trangfølge, som er det er helt afgørende, at Forsyningstilsynet også bli-

ver forpligtet til at benytte ved evt. skønsmæssig fastsættelse af den markedsmæssige pris. Netop

TP-metodikken ved mangelfuld eller manglende TP-dokumentation er velafprøvet og ligger til grund

for omfattende skatteretspraksis.

Vi ser på den baggrund følgende metodik i tilsynets vurdering af en aftale, dennes markedsmæssig-

hed, og konsekvenserne af mangelfuld eller manglende dokumentation, hvis den foreslåede model

for reduktion af indtægtsrammen skal lægges til grund (punkt nr. 3):

1. Virksomheden har baseret sin dokumentation af markedsmæssigheden på en af de anerkendte

TP-metoder og der foreligger dokumentation herfor. I denne situation kan Forsyningstilsynet evt.

vurdere, at metoden ikke er brugt korrekt. Her skal Forsyningstilsynet ligesom skattemyndighe-

derne holde sig til den TP-metode, der er anvendt af virksomheden, og i relevant omfang fore-

tage de korrektioner, der er nødvendige for at prisen kan fastsættes korrekt baseret på den af

virksomheden anvendte metode.

2. Hvis dokumentationen for markedsmæssigheden efter den af virksomheden anvendte TP-me-

tode er så mangelfuld at det ikke kan lade sig gøre via korrektioner at anvende den pågældende

metode til at fastsætte markedsprisen, så skal Tilsynet fastsætte den markedsmæssige pris ud

fra en anden anvendelig TP -metode. Men prisen skal fortsat være markedsmæssig og være ba-

seret på TP-principperne. Det indebærer fx, at der ved anvendelse af TNMM-metoden skal tillæg-

ges en markedsmæssig avance til omkostningen (modsat hvad der i dag fremgår af markeds-

mæssighedsbekendtgørelsens § 8).

3. Hvis situationen er den, at virksomheden end ikke kan dokumentere, at der har fundet en trans-

aktion sted og evt. heller ikke at der har fundet en betaling sted for leverede ydelser, så først der

kan det komme på tale at underkende hele eller dele af den påståede omkostning. Men det er

noget helt andet end ”åbenlyst mangelfuld dokumentation af markedsmæssighed”, som det frem-

går af bemærkningerne til lovudkastet. Bestemmelsen i § 9 i markedsmæssighedsbekendtgørel-

sen er således reelt heller ikke i overensstemmelse med retspraksis på skatteområdet og bør

gentænkes hvis markedsmæssighedsbekendtgørelsen overhovedet skal tjene som inspiration for

fremtidige regler. Men selv i forhold til formuleringen i § 9 er bemærkningerne til lovudkastet mere

vidtgående – formentlig utilsigtet. I § 9 er det således nævnt at bestemmelsen fx kan anvendes

hvis man ikke kan fremvise dokumentation for de betalinger, der er foretaget i henhold til aftalen,

hvilket indikerer at bestemmelsen hvor hele omkostningen underkendes reelt alene kan bringes i

anerkendes, hvis det er selve transaktionen der i det hele taget ikke kan dokumenteres, og ikke

”kun” at dokumentationen for markedsmæssigheden er mangelfuld.

Bekendtgørelsen på energispareområdet bør ikke udgøre læst for generelle regler

Alene af ovenstående årsager bør bekendtgørelsen på energispareområdet ikke udgøre læst for nye

generelle regler, dvs. de mange referencer til denne bekendtgørelse bør ændres i lovbemærknin-

gerne. Som nævnt er energispareforpligtelsen nu bortfaldet og der gjaldt en særlig økonomisk regu-

lering af udgifter til varetagelse af denne forpligtelse, som ikke i sig selv indebar et stærkt effektivise-

ringsincitament. På denne baggrund er øvrige indkøb ikke sammenlignelige med indkøbet af energi-

spareydelser, og derfor bør hverken regler eller tilsynspraksis på dette område udbredes generelt for

netvirksomhedernes (koncerntinterne) transaktioner. Dertil kommer, at sektorens erfaringer med

både virksomhedernes og tilsynets administration efter den nugældende bekendtgørelse peger på,

at der er behov for mere stringente referencer til og fuld parallelitet med de skattemæssige regler,

L 53 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater (Teledirektivets artikel 113, stk. 3, og elforsyningsloven), fra klima-, energi- og forsyningsminsieren

når ministeren skal benytte sin bemyndigelse til at fastsætte højere dokumentationskrav for netvirk-

somhederne og regler for styrket tilsyn med markedsmæssighed.

Forsyningstilsynet har på baggrund af stikprøver efter en årrække og langvarige sagsforløb truffet

den første bølge af afgørelser om markedsmæssighed bl.a. på energispareområdet, og der er derfor

reelt først nu ved at tegne sig et billede af den praksis, som Forsyningstilsynet anlægger på området.

Flere af disse afgørelser er imidlertid blevet påklaget til Energiklagenævnet som principielle klagesa-

ger ud fra en vurdering af, at afgørelserne er i strid med grundlæggende metodiske principper på TP-

området – og dermed intentionerne i elforsyningslovens § 46. Forsyningstilsynets administration af

reglerne har således efterladt en uigennemsigtighed og usikkerhed i forhold til metodevalg for virk-

somhederne, ligesom der tegner sig en byrdefuld sagspukkel hos Energiklagenævnet. Dette er ikke

tilfredsstillende.

Derfor opfordrer Dansk Energi indgående til, at man ikke mekanisk udvider den eksisterende be-

kendtgørelse vedrørende markedsmæssighed på energispareområdet til at gælde for alle koncernin-

terne samhandelsaftaler, da både indholdet af markedsmæssighedsbekendtgørelsen og særligt ad-

ministrationen af bekendtgørelsen reelt ikke har holdt sig inden for rammerne af OECDs TP-guide-

lines, og netop derfor ikke har levet op til hensigten om effektivitet i tilsynet og forudberegnelighed for

virksomhederne. På den baggrund bør de mange referencer til den eksisterende bekendtgørelse

vedrørende markedsmæssighed på energispareområdet nedtones betydeligt, så det dermed også

signaleres tydeligt, at fastsættelsen af generelle regler ikke er bundet af de specifikke regler, der blev

indført på energispareområdet, og at denne specifikke bekendtgørelse dermed ikke mekanisk vil ud-

gøre læsten for fastsættelsen af generelle bestemmelser. Det anbefales derfor, at nye, generelle be-

stemmelser etableres efter et princip om fuld parallelitet til de eksisterende skattemæssige regler og

praksis, fordi man derved entydigt vil sikre, at hensynet til effektivitet og forudberegnelighed er til-

strækkeligt opfyldt.

Ambitionen for nye regler på området bør derfor være at etablere et regelsæt, der sikrer forudbereg-

nelighed for virksomhederne og effektivitet i tilsynet– både ift. virksomhedernes regelopfyldelse og

tilsynets kontrol heraf. Denne ambition opnås bedst ved at fastsætte regler og dokumentationskrav,

der læner sig tekstnært op ad det velafprøvede rammeværk og den praksis, der gennem mange år er

udviklet nationalt og internationalt på skatteområdet.

I det omfang der med bekendtgørelsen indføres krav, som ikke direkte kan udledes af nuværende

lovgivning, må det forudsættes, at den nye lovgivning kun gælder for aftaler indgået efter ikrafttrædel-

sen af bekendtgørelsen, og at der endda gives behørig tid til implementering efter denne ikrafttræ-

delse.

Offentliggørelse af oplysninger om netvirksomhedernes aftaler

Det fremgår af forslag til § 46, stk. 4, at der gives bemyndigelse til at fastsætte regler om offentliggø-

relse og at det vil udmønte sig i krav om at netvirksomheden skal indsende en oversigt over sine af-

taler med forbundne foretagender til Forsyningstilsynet og at der stilles krav om, at de kollektive el-

forsyningsvirksomheder skal offentliggøre en oversigt over deres aftaler. Forsyningstilsynet kan end-

videre anmode om at modtage det fulde materiale.

Dansk Energi lægger i den forbindelse vægt på, at det som fremhævet i bemærkningerne skal ske

under fuld beskyttelse af konkurrencefølsomme oplysninger og lægger i den forbindelse også vægt

på, at der ikke pålægges netvirksomhederne unødige administrative byrder. Dansk Energi noterer

derfor med tilfredshed, at der ikke stilles krav om offentliggørelse af aftalerne med ekstraheret ind-

hold, da det vil være administrativt tungt og anbefaler, at den liste, der skal offentliggøres, er af helt

overordnet karakter og ikke indeholder oplysninger om kontraktsum. Dansk Energi foreslår, at

L 53 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater (Teledirektivets artikel 113, stk. 3, og elforsyningsloven), fra klima-, energi- og forsyningsminsieren

selskabernes liste til offentliggørelse eksempelvis svarer til den liste med oplysninger, som de kollek-

tive elforsyningsvirksomheder indsender til SKAT, dog uden beløbsoplysninger eller kontraktsum

som kan forekomme i oversigterne til SKAT.

Dansk Energi skal i den forbindelse understrege, at det er helt afgørende for konkurrencen om de

ydelser, netvirksomhederne indkøber og dermed sikring af markedsmæssige priser for netvirksom-

hederne, at der er fokus på, at disse aftaler kan – og typisk vil – indeholde konkurrencefølsomme op-

lysninger, som bør undtages fra offentliggørelse, og at myndighederne – i dette tilfælde Forsyningstil-

synet – forpligtes til at tage dette i betragtning i sin sagsbehandling og foretage høring af relevante

aftaleparter, inde aftaler eller dele af aftaler videregives til andre parter. Dette vedrører ikke kun afta-

leelementer som priser og mængder, men f.eks. også andre aftalevilkår, da disse også kan udgøre

konkurrencefølsomme oplysninger for både netvirksomhederne og netvirksomhedernes aftaleparter.

Forbud mod netvirksomheders indirekte varetagelse af konkurrenceudsatte elektricitetsaktivi-

teter

Med forslaget udvides ministerens bemyndigelse til at fastsætte regler – ikke blot om indirekte vareta-

gelse af energilageraktiviteter og ladestanderaktiviteter – men også om konkurrenceudsatte elektrici-

tetsaktiviteter i øvrigt, herunder elproduktion, elhandel og aggregrering.

Det skal i den forbindelse bemærkes, at det af lovforslagets specielle bemærkninger til § 47 c fremgår,

at der med elektricitetsaktiviteter som udgangspunkt, menes produktion, handel og levering af elektri-

citet, aggregering og energilagring. Videre fremgår det, at der således vil kunne være andre aktiviteter,

der vil kunne omfattes af den foreslåede bemyndigelse. Endvidere vil det ligge inden for rammen af

bemyndigelsen, at der fremadrettet vil kunne fastsættes regler om netvirksomheders indirekte vareta-

gelse af andre aktiviteter, der er konkurrenceudsatte elektricitetsaktiviteter, hvis der skulle opstå behov

herfor.

Formuleringen om, at der ”…

vil kunne fastsættes regler om netvirksomheders indirekte varetagelse

af andre aktiviteter, der er konkurrenceudsatte elektricitetsaktiviteter, hvis der skulle opstå behov her-

for…”,

levner imidlertid en fortolkningsusikkerhed i forhold til, om der skal kunne fastsættes andre

regler end dem, der er aftalt i medfør af El-semesteraftalen og giver indirekte ministeren en mulighed

for at tilføje flere eller skærpede krav udenfor politisk aftalemandat. Dansk Energi skal på denne bag-

grund opfordre til, at bestemmelsen tilpasses, så den afspejler aftaleteksten og således formuleres

udtømmende.

Dansk Energi hilser velkomment, at det fremgår direkte af bemærkningerne, at reglerne først skal

træde i kraft ved udgangen af 2025 for dermed at give selskaberne en mulighed for at ændre organi-

sationen. Dansk Energi kan kun anbefale, at dette hensyn udbredes til andre dele af lovforslaget.

Dataadskillelse

Forslag til et ny § 84 a, stk. 6, om dataadskillelse og bemærkningerne hertil giver efter Dansk Energis

opfattelse en risiko for, at der kan stilles krav, som i sidste ende kan udfordre bl.a. en effektiv drift af

koncernfælles funktioner.

I lovforslaget lægges der op til, at netvirksomhedens data skal holdes adskilt fra anden data, heri ligger

blandt andet, at hvis data indgår i en fælles IT-database, vil databasen teknisk skulle indrettes på en

sådan måde, at muligheden for tilgang til sådanne data begrænses. Endvidere vil adgangen til den

database eller den del af databasen, hvori det pågældende data indgår, skulle begrænses til medar-

bejder, der alene varetager opgaver i forbindelse med udøvelse af netvirksomheden.

L 53 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater (Teledirektivets artikel 113, stk. 3, og elforsyningsloven), fra klima-, energi- og forsyningsminsieren

Det foreslås samtidig, at ministeren kan fastsætte krav om data-adgangsbegræninger i forhold til spe-

cialiserede IT-tekniske medarbejdere, der også varetager opgaver i forhold til andre aktiviteter end

netvirksomheden, når deres adgang til databasen er nødvendig for at løse IT-tekniske problemstillin-

ger.

I både de almindelige og de specielle bemærkninger fokuseres indledningsvis på kundedata, økono-

miske data samt informationer om kommende investeringer hvor adgang til data kan give forretnings-

mæssige fordele for selskabsmæssigt forbundne konkurrenceudsatte aktiviteter.

Men i beskrivelsen af kravet om adskillelse, som nævnt ovenfor, lægges der op til en generel adskil-

lelse af netvirksomhedens data fra anden data. Det omfatter i princippet al data og herunder også data

vedrørende en lang række forhold, som ikke er omfattet af den indledende beskrivelse.

Netvirksomhedens data kan være fx HR-data vedrørende medarbejderne, finansielle data til økono-

mistyring, regnskabsaflæggelse og budgetopfølgning, data vedrørende Facility Management, fx med-

arbejderes kantinekøb, bestilling af sikkerhedssko, anvendelse af lejede biler, ferieregistrering mv.

Et krav om adskillelse vil de facto medføre krav om adskillelse af data vedrørende en lang række

forhold som ikke involverer data, som kan give forretningsmæssige fordele ift. selskabsmæssigt for-

bundne konkurrenceudsatte elektricitetsaktiviteter eller andre konkurrenceudsatte aktiviteter.

Dette er særdeles indgribende overfor legitime koncernfælles funktioner, der i deres natur er medvir-

kende til at sikre synergieffekter og en effektiv drift. Det er et væsentligt element i opfølgningen på

Konkurrenceanalysen, at der fortsat kan drives koncerner, hvor synergier realiseres til gavn for ejere,

forbrugere og virksomheder, og hvor den overordnede ledelse og tilhørende koncernfunktioner har

adgang til relevante data om netvirksomhederne for at kunne træffe de overordnede strategiske be-

slutninger. Derfor bør det foreslåede krav om hvilke data, der skal omfattes af adskillelseskrav, ikke

omfatte mere end hvor det reelt kan være forbundet med en konkurrenceforvridende risiko på elmar-

kedet, hvis data deles i koncernen. Der er derfor behov for at afgrænse disse typer af data, enten

således at det er afgrænset til datahub-data og kundedata, eller således at det er afgrænset til data,

der f.eks. er omfattet af begreberne Forretningsmæssigt Følsomme Oplysninger (FFO) og Forretnings-

mæssigt Fordelagtige Oplysninger om Egne Aktiviteter (FFO-EA), som er kendte og allerede anvendte

begreber, som netvirksomhederne er vant til at håndtere særskilt.

Dansk Energi anerkender, at der kan være behov for at sikre afgrænsning af forvaltningen af visse

data, men et bredere krav om dataadskillelse, der går på selve databaserne ville savne formål og ikke

være proportionalt i forhold til de forbundne omkostninger.

Det fremgår nu i bemærkningerne, at adgangen til netvirksomhedernes data skal begrænses til an-

satte, der kun har opgaver vedr. udøvelse af netvirksomhed. Kun i forhold til IT-funktioner er der lagt

op til at medarbejdere kan håndtere både opgaver, der involverer net-data og andre opgaver. Andre

medarbejdere, der håndterer opgaver med net-data, kan kun udføre opgaver for netvirksomheden.

Selv hvis rækkevidden af ”netvirksomhedernes data” indskrænkes til data, der er forbundet med en

konkurrenceforvridende risiko på elmarkedet, så vil der fortsat være behov for at tillade mulighed for,

at andre typer af medarbejdere end IT-medarbejdere også kan arbejde både med opgaver, der invol-

verer net-data og andre typer af opgaver, da det ville være uproportionalt og fordyrende at opbygge

parallelle funktioner for alle koncernfunktioner.

L 53 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater (Teledirektivets artikel 113, stk. 3, og elforsyningsloven), fra klima-, energi- og forsyningsminsieren

Det vil herunder fortsat være nødvendigt, at medarbejdere tilknyttet tværgående koncernfunktioner

som fx Økonomi/Finans (fx regnskab, bogholderi og fakturering), indkøb, jura og koncernsekretariat vil

kunne arbejde på tværs og herunder at have adgang til systemer, som indeholder net-data.

Det skal desuden fortsat være muligt at koncernen kan varetage sine ejermæssige hensyn, hvilket

indebærer at der for de relevante beslutningstagere skal være mulighed for adgang til data. Fx vedrø-

rende økonomi- og regnskabsdata samt data vedrørende strategiske forhold og grundlag for investe-

ringer.

Dansk Energi foreslår, at der ved krav om adskillelsen af data lægges vægt på at afgrænse og struk-

turere medarbejderes adgang til data (kontrol og adgangsstyring) fx ved fastsættelse af specifikke krav

for specialiserede fællesfunktioner. Dertil kommer, at der for en række funktioner, der fx involverer

adgang til kundedata, kan fastsættes særlige regler, der pålægger disse medarbejder en klausul, der

sikrer at der ikke sker uretmæssig videregivelse af oplysninger. Dette skal selskaberne håndhæve og

der kan stilles krav om, at det indgår i den interne overvågning, herunder at konsekvenser af mang-

lende håndhævelse beskrives.

Desuden skal det bemærkes, at det af lovforslagets bemærkninger generelt fremgår, at der i forhold

til adgangen til en database vil skulle laves en begrænsning til medarbejdere, der alene varetager

opgaver i forbindelse med udøvelse af netvirksomhed. Dansk Energi skal i den forbindelse be-

mærke, at formuleringen er meget snæver og efterlader en uklarhed i forhold til, om dette fx betyder,

at et serviceselskab, der udfører opgaver for netvirksomheden og i den forbindelse har adgang til

netvirksomhedens IT-systemer for at kunne løfte opgaven, skal ”øremærke” specifikke medarbej-

dere, hvis driftsselskabet

også

udøver infrastrukturrelaterede opgaver for andre, typisk koncerneks-

terne. Det kan fx være for Energinet, andre monopolvirksomheder, infrastrukturvirksomheder som

TDC eller slutkunder. Henvisningen til ”netvirksomhed” i lovforslagets bemærkninger medfører en

unødig stram regulering, når der er tale om infrastrukturrelaterede opgaver, hvorfor det foreslås, at

der tilføjes ”,

anden monopolvirksomhed eller tilsvarende infrastrukturopgaver”.

Dansk Energi skal opfordre til, at der gives selskaberne en passende tid til at implementere reglerne

om dataadskillelse både på system- og medarbejder siden. Der kan i den forbindelse med rette an-

lægges samme betragtninger om ikrafttræden som fremgår under lovforslagets forslag til bestemmelse

om forbud mod indirekte varetagelse af konkurrenceudsatte elektricitetsaktiviteter, særligt hvis be-

stemmelsen gennemføres som foreslået, da den ultimativt kan udfordre eksistensen af flere former for

koncernfælles funktioner.

Interne overvågningsprogrammer samt intern overvågningsansvarlig

Helt overordnet er det en naturlig følge af konkurrenceanalysen og i tråd med konkurrenceanalysens

konklusioner, at der bliver fastsat nye regler om intern overvågning.

Dansk Energi bakker op om et krav om offentliggørelse af interne overvågningsprogram på selskaber-

nes hjemmeside. Flere netvirksomheder vælger i forvejen at offentliggøre deres IO-programmer på

deres hjemmeside. Dansk Energi bakker op om, at dette fremgår direkte af lovteksten.

Det synes hensigtsmæssigt og proportionalt at stille krav om, ansættelse af IO-ansvarlig i selskaber

med over 100.000 kunder mens selskaber med under 100.000 kunder kan vælge en uafhængig tred-

jepart. Det fremgår af lovforslaget, at den pågældende person bør have relevant faglig indsigt i net-

virksomhedens drift og de reguleringsmæssige krav til at sikre en uafhængig og neutral adfærd. Disse

kompetencekrav til den IO-ansvarlige bør dog ikke fastsættes alt for kategorisk og specifikt, og det

skal sikres, at der efterlades mulighed for at relevante kandidater rent faktisk har mulighed for at kunne

udfylde rollen og at netvirksomheder rent faktisk kan rekruttere til stillingen. Reguleringen bør således

ikke de facto udelukke brancheeksterne kandidater.

L 53 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater (Teledirektivets artikel 113, stk. 3, og elforsyningsloven), fra klima-, energi- og forsyningsminsieren

Det fremgår videre at lovforslaget medfører, at ministeren fremadrettet vil kunne fastsætte nærmere

regler om den interne overvågningsansvarliges uafhængighed, opgaver og kompetencer. Krav til den

IO-ansvarliges uafhængighed samt dennes adgang til oplysninger, vil således ikke fremadrettet skulle

fremgå af selve loven, men vil blive fastsat på bekendtgørelsesniveau.

Med lovforslaget gives der således ministeren hjemmel til at fastsætte nærmere regler ved bekendt-

gørelse. Det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger, at det anses for hensigtsmæssigt, at

de overordnede rammer for den interne overvågningsansvarlige fremgår af loven, mens bemyndigel-

sen til at fastsætte nærmere regler skal muliggøre, at de mere detaljerede regler fastsættes ved be-

kendtgørelse.

Med de foreslåede ændringer bliver bemyndigelsen til at fastsætte regler ved bekendtgørelse meget

bred og åben. Dette begrundes i lovforslaget med, at ”tilgangen vil indebære en vis fleksibilitet i forhold

til implementeringen af de overordnede rammer,

herunder angående deres tilpasning over tid, hvis der

skulle vise sig behov for det…

Formuleringen om at der er

mulighed for tilpasning af reglerne over tid, hvis der skulle vise sig behov

for det

levner imidlertid en fortolkningsusikkerhed i forhold til om der skal kunne fastsættes andre regler

end dem, der er aftalt i medfør af El-semesteraftalen og giver ministeren en mulighed for at tilføje flere

eller skærpede krav – uden for politisk kontrol. Det bør derfor tydeligere fremhæves i selve bemyndi-

gelsesbestemmelsen at bemyndigelsen kan anvendes til at fastsætte regler vedrørende den IO-an-

svarliges uafhængighed, opgaver og kompetencer. Alternativt, at det kommer til at fremgå med al

tydelighed af lovforslagets bemærkninger, at det ikke er muligt at fastsætte krav der går udover El-

semesteraftalen, herunder krav til den IO-ansvarliges uafhængighed, opgaver og kompetencer.

Dansk Energi bemærker endvidere, at der i forhold til kravet om ansættelse af IO-ansvarlig direkte i

netvirksomheden (for netvirksomheder med over 100.000 tilsluttede forbruger), bør tages højde for

situationer, hvor der er flere selskabsmæssigt forbundne netvirksomheder. I sådanne situationer bør

der ikke være noget til hinder for, at koncernforbundne netvirksomheder via udlånsaftaler deles om en

IO-ansvarlig ressource, herunder for at sikre realisering af synergieffekter. Dette på lige fod med hvad

der gælder i sådanne situationer for så vidt angår krav til personel kapacitet, jf. bemærkningerne til

nugældende § 50. En lignende beskrivelse bør således indsættes i de specielle bemærkninger til det

foreslåede § 20 a.

Af lovforslagets almindelige bemærkninger (s. 113) anføres det, at den overvågningsansvarlige skal

afrapportere til både direktionen og bestyrelsen. Videre anføres i lovforslaget (s. 115 og 201), at den

IO-ansvarlige vil skulle referere til både direktion og bestyrelse. Imidlertid bør begrebet ”referere” kon-

sekvent udgå af lovforslaget og erstattes med begrebet ”rapportere”, da det er forventningen, at for-

målet med reguleringen vil være, at bestyrelsen i netvirksomheden inddrages i højere grad via afrap-

portering og at den IO-ansvarlige kan rapportere direkte til bestyrelsen. Det ses ikke at være et formål,

at regulere hvem den IO-ansvarlige ansættelsesmæssigt refererer til.

Aftalens pkt. 3. Samfundsøkonomisk hensigtsmæssig leveringskvalitet

Der foreslås indført en ny regulering af leveringskvalitet, der har til hensigt, at give de enkelte netvirk-

somheder incitament til at finde balancen mellem på den ene side omkostningerne ved at opretholde

leveringskvaliteten og på den anden side omkostningerne hos forbrugerne ved afbrud.

Det foreslås konkret gjort ved at elkundernes omkostninger ved afbrud fradrages i netvirksomheder-

nes indtægtsrammer, så disse omkostninger kan vejes op imod netvirksomhedens omkostninger til

L 53 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater (Teledirektivets artikel 113, stk. 3, og elforsyningsloven), fra klima-, energi- og forsyningsminsieren

drift og anlæg. Samtidig indføres en kompensation i indtægtsrammerne, der foreslås baseret på le-

veringskvaliteten i den foregående reguleringsperiode.

Forbrugernes omkostninger ved afbrud skal baseres på indikatoren ikke-leveret energi (herefter ILE)

der opgøres i kWh, multipliceret med estimater af forbrugernes omkostninger ved afbrud, VOLL, der

opgøres i kr./kWh.

Dansk Energi er grundlæggende enig i hensigten om, at en ny regulering af leveringskvaliteten skal

understøtte en tilpasning mod et mere samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt niveau for leveringssik-

kerheden i eldistributionsnettet, hvor omkostningerne til opretholdelse af et givent niveau for leve-

ringssikkerhed hos elkunderne, netforstærkning m.v. hos eldistributionsselskaberne står i proportion

med de omkostninger, der er forbundet med afbrud hos elkunderne. Dansk Energi er også enig i, at

indikatoren ILE vil være en mere egnet indikator end de hidtil anvendte indikatorer (afbrudsvarighed

og afbrudshyppighed) til dette formål.

Hvis metoden indføres korrekt, vil den internalisere beslutninger vedr. niveauet for leveringskvalitet til

netvirksomhederne, så hver enkelt virksomhed skal foretage en afvejning mellem egne omkostninger

til at fastholde eller reducere leveringskvaliteten overfor forbrugernes værdisætning af den ikke-leve-

rede energi.

Dansk Energi finder, at det helt generelt bør være Energistyrelsen, der udformer den detaljerede re-

gulering, som Forsyningstilsynet kommer til at administrere. Hvis Energistyrelsen ikke fortsætter som

pennefører på alle dele af den ny regulering vedr. leveringskvalitet, ser vi en betydelig risiko for at

den ikke implementeres hensigtsmæssigt. Der er derfor overordnet behov for, at den foreslåede

hjemmel i lovforslagets § 1, nr. 62, til klima-, energi- og forsyningsministeren til at fastsætte regler om

netvirksomheders leveringskvalitet og indtægtsrammer benyttes til at beskrive metoden og hele mo-

dellen grundigt.

I tillæg til ovenstående vil Dansk Energi gerne understrege, at der p.t. udestår en række helt prakti-

ske forhold, der skal håndteres ifht. implementeringen. Dette bør afspejles tydeligere i lovforslagets

bemærkninger.

Dertil kommer, at der er tale om en ny model med deraf følgende større usikkerhed og lavere præci-

sion. Derfor er der behov for en større generel forsigtighed i udmøntningen af konsekvenser for net-

virksomhederne i især indføringsfasen.

Desuden rummer metoden udfordringer som skal håndteres for at modellen ikke får uhensigtsmæs-

sige effekter. Det drejer sig især om betydningen af elektrificeringen i forhold til et voksende elforbrug

samt det forhold, at det eksisterende elnet på grund af aldringen står overfor en strukturelt faldende

leveringskvalitet.

Udfordringer med at opgøre ILE

Der lægges i lovforslaget op til, at der indledningsvist bruges en forholdsvis overordnet tilgang til op-

gørelsen af ILE, men at en løbende evaluering vil afgøre, om detaljeringsgraden vil stige.

Dansk Energi er grundlæggende helt enig i denne fremgangsmåde, men skal pointere at der er be-

hov for at håndtere en række forhold i praksis for at den overordnede tilgang kan fungere som en del

af en reguleringsmodel, ligesom der er behov for at få beskrevet, hvordan der kan etableres et data-

grundlag for en mere detaljeret opgørelsesmetode, der bruger specifikke oplysninger fra elkundernes

fjernaflæste målere.

L 53 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater (Teledirektivets artikel 113, stk. 3, og elforsyningsloven), fra klima-, energi- og forsyningsminsieren

I forhold til den overordnede tilgang, kan ILE i dag beregnes relativt enkelt for hver netvirksomhed ud

fra i) data i Dansk Energis ELFAS-database med registreringer af tid og dato for afbrud, ii) data om

netvirksomhedens områdeforbrug på timebasis samt iii) antal kunder.

For hvert afbrud (tidspunkt, længde og antal kunder) beregnes den gennemsnitlige ikke-leverede

energi ud fra områdeforbruget med en antagelse om, at det er en ’gennemsnitskunde’ der er afbrudt.

Beregningen afsluttes med, at der summeres over alle afbrud for at opnå en samlet opgørelse af ILE.

Konkret foreslår vi, at dette fremgår tydeligt af lovforslagets bemærkninger (øverst side fire).

Metoden er enkel, men har den grundlæggende ulempe at den antager, at det er en ”gennemsnits-

kunde”, der afbrydes. Det kan give udfordringer i forhold til specielle kunder, der indgår med høj

vægt. Det indebærer, at virksomhedskunder med højt elforbrug, der typisk afbrydes meget sjældent,

indgå som en del af den beregnede gennemsnitskundes forbrug og dermed trække gennemsnittet

op. Uagtet de få afbrud af sådanne forbrugere vil netvirksomhedens leveringskvalitet rammes hårdt

ved almindelige forbrugeres afbrud, da alle afbrud registreres med gennemsnitsforbruget, uden at

dette er langt fra den reelle forbrugeromkostninger ved afbruddet. Det vil være et problem for de net-

virksomheder, hvor der er stor forskel på gennemsnitsforbruget, bl.a. pga. regional koncentration af

produktionsvirksomheder.

Den aggregerede metode forudsætter, at alle netvirksomheder er i besiddelse af registreringer af tid

og dato for afbrud. P.t. er det imidlertid kun 20 netvirksomheder, der indberetter til ELFAS, og derfor

er det ikke sikkert at disse informationer kan tilvejebringes let.

I den forbindelse gøres der opmærksom på, at det ikke alene er de aktuelle registreringer for de

kommende år, der er nødvendige. Reguleringsmetoden stiller således som krav, at der også findes

historiske registreringer fra forrige reguleringsperiode (næste gang 2018-2022) til opgørelse af kom-

pensationselementet.

Der er derfor behov for at få udarbejdet metoder, der tager højde for ovenstående problemstillinger.

I forhold til en fremadrettet mere detaljeret opgørelsesmetode, bør det være muligt at anvende mere

detaljerede målerdata til at beregne ILE. Med udrulningen af fjernaflæste målere har netvirksomhe-

derne nemlig den nødvendige hardware til at indsamle data og måle ILE for den enkelte forbruger.

P.t. har netvirksomhederne i branchen dog ikke de nødvendige IT-systemer til at beregne ILE ud fra

målerdata, og der vil ligge en del udviklingsomkostninger og databearbejdning i en mere detaljeret

ILE-beregning.

Behov for overgangsordninger i forbindelse med metodeskift

Det er Dansk Energis opfattelse, at det bør anerkendes at der vil være tale om indkøringsfaser for

såvel den aggregerede som den detaljerede opgørelsesmetode.

For den aggregerede opgørelsesmetode vil der således være tale om:

•

Større usikkerhed selv for de netvirksomheder, der historisk har registreret tid og dato for afbrud,

fordi disse data hidtil har været registreret til andre formål.

•

Dette gælder den fremadrettede opgørelse af ILE, men især også de historiske registreringer af

tid og dato for afbrud der vil skulle bruges til beregning af kompensationselementet.

•

Der vil være en del netvirksomheder, som ikke hidtil har registreret tid og dato for afbrud, og som

vil skulle etablere nye systemer hertil.

•

Disse netvirksomheder har formentlig ikke historiske registreringer, der kan bruges.

L 53 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater (Teledirektivets artikel 113, stk. 3, og elforsyningsloven), fra klima-, energi- og forsyningsminsieren

Det er væsentligt, at ILE indføres på en sådan måde, at netvirksomheder der har data til opgørelse

af ILE ikke stilles dårligere end netvirksomheder, der ikke har data til opgørelse af ILE. Det er Dansk

Energis opfattelse, at dette bedst gøres ved at indrette reguleringen, så netvirksomhederne får incita-

menter til at tilvejebringe de nødvendige data. Samtidig bør netvirksomheder, der ikke har disse

data, heller ikke straffes herfor, da det jo ikke hidtil har været et lovkrav.

Derfor bør disse problemstillinger beskrives ii lovbemærkningerne, og der bør indføres mekanismer,

der tager højde herfor.

Behov for automatisk indikator til justering af ILE med udviklingen i elforbruget

Som følge af elektrificeringen vil elforbruget være markant stigende de kommende år. Hvis den fakti-

ske ILE løbende opgøres med udgangspunkt i kundernes aktuelle elforbrug – hvilket vil være tilfæl-

det i den nævnte overordnede tilgang – vil et generelt stigende elforbrug føre til en stigning i ILE ved

en uændret leveringskvalitet målt ved den hidtil gældende metoder (afbrudshyppighed og varighed).

Det er derfor afgørende, at man får en automatisk indikator, der enten kan justere kompensation som

netvirksomheden får i takt med ændringen i elforbruget, eller som korrigerer det aktuelle niveau for

ILE. Lignende justeringer anvendes allerede i forbindelse med automatisk korrektion af netvirksom-

hedernes indtægtsrammer.

Behov for at tage højde for den strukturelle udfordring

Det nuværende niveau for leveringskvalitet er historisk højt blandt andet på grund af kabellægningen

af luftledningerne. Leveringskvaliteten forventes dog at falde i de kommende mange år på grund af

ældningen af et fuldt kabellagt elnet. Denne strukturelle udfordring i forhold til leveringskvaliteten er

frem mod 2030 dokumenteret og kvantificeret i Energinets redegørelse om forsyningssikkerhed.

Der er derfor behov for, at der uanset hvilken model der anvendes, tages højde for denne strukturelle

udfordring med svagt faldende leveringskvalitet, som netvirksomhederne står overfor – et forhold,

som det vil tage lang tid at ændre på, medmindre der foretages en forceret investeringsindsats af ud-

skiftning af ældre kabelnet og stationer. En sådan forceret investeringsindsats vurderes dog ikke

økonomisk efficient. I modsat fald vil modellen indebære at netvirksomhederne i de kommende par

årtier vil få reduceret deres indtægtsrammer og få sværere ved at finansiere den grønne omstilling

og fornyelsen af elnettet.

Denne hensyntagen kan enten ske i form af, at kompensationen eller forbrugeromkostningerne korri-

geres for de aldersbetingede afbrud. Det er Dansk Energis vurdering, at der vil være flere konkrete

metoder, der vil kunne sikre dette.

Der er behov for, at dette forhold anerkendes i bemærkningerne til lovforslaget, således at en kon-

kret mekanisme herfor kan beskrives i indtægtsrammebekendtgørelsen.

Hensyntagen til netvirksomheder med højt niveau af leveringskvalitet

Det fremgår af stemmeaftalen, at der skal tages behørigt hensyn til både de forbrugere, der oplever

den laveste leveringskvalitet og de øvrige forbrugere, der oplever en højere leveringskvalitet. Mens

det i lovforslaget er beskrevet at der skal indføres en mekanisme målrettet forbrugerne med den la-

veste leveringskvalitet, ses der ikke at være taget hensyn til de forbrugere, der oplever en højere le-

veringskvalitet.

Behovet opstår, fordi forbrugerne hos nogle netvirksomheder i dag oplever et højt niveau af leve-

ringskvalitet, og dette niveau formentlig vil være svagt faldende i de kommende år. Som det også an-

erkendes i Energistyrelsens analyse, må det dog forventes at netvirksomheder med en relativt høj

L 53 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater (Teledirektivets artikel 113, stk. 3, og elforsyningsloven), fra klima-, energi- og forsyningsminsieren

leveringskvalitet har sværere ved at forbedre kvaliteten end netvirksomheder med en relativ lavere

kvalitet. Derfor vil der være netvirksomheder med kunder der oplever et højere niveau af leverings-

kvalitet, som står overfor at få reduceret deres indtægtsrammer i den nye reguleringsmodel, men

som reelt har meget svært ved at påvirke niveauet end netvirksomheder med et lavere niveau af le-

veringskvalitet.

Dansk Energi skal derfor foreslå, at der indføres en mekanisme der sænker straffe, som netvirksom-

heder der leverer en højere leveringskvalitet til forbrugerne, ellers ville stå til at få i den nye regule-

ringsmodel.

Hensyntagen til afbrudstyper

I den gældende regulering af leveringskvalitet behandles de forskellige typer afbrud forskelligt, af-

hængigt at forbrugernes oplevede gener og netvirksomhedens muligheder for konkret at påvirke de

afbruddene.

Afbrud, der er varslet, samt afbrud, der er forårsaget af en tredjepart indgår således med en lavere

vægt, for hhv. at give netvirksomhederne et incitament til at informere forbrugerne om forestående

afbrud., henholdsvis at tage højde for at netvirksomhed kun har en meget begrænset indflydelse på,

om der sker afbrud forårsaget af tredjepart.

Afbrud forårsaget af force majeure, afbrud som sker som følge af fejl/arbejde uden for eget statistik-

område og afbrud i forbindelse med serviceeftersyn holdes i dag ude af reguleringen. Dette skyldes,

at netvirksomhederne ikke kan påvirke disse fejl. Desuden holdes afbrud som følge af aftaler om le-

vering af fleksibilitetsaftaler (jf. § 16, stk. 4, i den gældende indtægtsrammebekendtgørelse), også

ude. Det skyldes, at kunden er kompenseret individuelt for de afbrud, han påvirkes af.

Dansk Energi har noteret sig, at det fremgår flere steder i Energistyrelsens analyse ”Leveringskvali-

teten i distributionsnettet”, der ligger til grund for den politiske stemmeaftale, at denne vægtningsme-

todik også bør gælde fremadrettet.

Derfor bør det indføjes som en del af lovbemærkningerne, at de enkelte afbrudstyper skal vægtes,

med henblik på at metodikken beskrives nærmere i indtægtsrammebekendtgørelsen.

Estimation af omkostninger ved afbrud (VOLL)

Der lægges op til, at Forsyningstilsynet skal fastsætte omkostningerne ved afbrud.

Så vidt det er Dansk Energi bekendt, er Energistyrelsen i øjeblikket ved at gennemføre grundige stu-

dier af netop omkostningerne ved afbrud (VOLL) i forhold til bl.a. styrelsens vurderinger af Energi-

nets forsyningssikkerhedsredegørelse, jf. § 34, stk. 4 og § 35, stk. 4 i bekendtgørelse om systeman-

svarlig virksomhed og anvendelse af eltransmissionsnettet m.v. (systemansvarsbekendtgørelsen).

Der vil derfor kunne opstå en situation, hvor der ikke er overensstemmelse mellem de estimater af

VOLL, som Energistyrelsen kommer frem til, og de estimater som Forsyningstilsynet skal udarbejde.

Det vil være meget uhensigtsmæssigt, at der kan være forskellige estimater af samme værdier, lige-

som det forekommer unødigt ressourcekrævende at lave dobbeltarbejde.

Dansk Energi anerkender, at der er et behov for at estimaterne af VOLL der bruges i relation til regu-

leringen af leveringskvalitet, er omfattet af almindelige forvaltningsretlige regler og derfor vil skulle

underlægges partshøring. Det bør dog være muligt at tilrettelægge en proces, fx i et samarbejde

mellem Energistyrelsen og Forsyningstilsynet, hvor dette formål også tilgodeses.

L 53 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater (Teledirektivets artikel 113, stk. 3, og elforsyningsloven), fra klima-, energi- og forsyningsminsieren

Håndtering af afbrud på enkeltkunde-niveau

Det foreslås at indføre en regulering på enkeltkunde-niveau, målrettet mod de forbrugere, der ople-

ver den laveste leveringskvalitet. Konkret anføres det, at det vil kunne ske ved, at fradraget fra en

netvirksomheds indtægtsramme, vil skulle justeres med en faktor i tilfælde af en dårligere leverings-

kvalitet på enkeltkundeniveauet.

Metoden fremgår hverken af lovforslaget eller af Energistyrelsens rapport af 14. april 2021 vedr.

fremadrettet regulering af leveringskvalitet.

Udviklingen af en sanktionsmodel for enkeltkunder kræver et betydeligt udviklingsarbejde, og hvis

modellen for enkeltkunder skal være tilstrækkelig gennemarbejdet til at kunne sanktionere netvirk-

somhederne på en retvisende og rimelig måde efter den nye reguleringsmodels ikrafttræden, er der

behov for at der meget hurtigt afsættes de rette ressourcer til at udvikle modellen. Det bør være

Energistyrelsen som udvikler modellen evt. i samarbejde med Forsyningstilsynet, Dansk Energi og

netvirksomhederne.

Hvis denne ikke kan udvikles tilstrækkeligt senest i løbet af 2021, bør ikrafttræden af denne metode

udskydes i første omgang.

Samspil med den økonomiske benchmarking

Der er et stort behov for at gennemtænke et hensigtsmæssigt samspil mellem reguleringen af leve-

ringskvalitet og den økonomiske benchmarking, som Forsyningstilsynet står for, og som kan føre til

reduktion af netvirksomhedernes indtægtsrammer i tilfælde af højere omkostninger.

Forsyningstilsynet sørger i dag for, at netvirksomheder der tre år i træk har fået sænket deres ind-

tægtsrammer på grund af utilstrækkelig leveringskvalitet, ikke kan udgøre ”fronten” som de øvrige

netvirksomheder sammenlignes med. Med den nye reguleringsmodel, vil dette princip ikke kunne vi-

dereføres. Der er derfor behov for, at Forsyningstilsynet fortsat udarbejder en sammenligning af ni-

veauerne hos de forskellige netvirksomheder, så netvirksomheder med de laveste niveauer kan

identificeres og ekskluderes fra benchmarkfronten, men også så der kan gennemføres en særskilt

hensyntagen til netvirksomheder med en høj leveringskvalitet, jf. ovenfor.

Aftalens pkt. 4 Datafrisættelse og digitalisering (Datafrisættelse)

Lovforslaget indebærer, at netvirksomhederne får en ny opgave med at frisætte anonymiserede data

på en fælles platform. Dansk Energi bakker op om indførelsen af denne nye opgave for netvirksom-

hederne. Frisættelse af fuldt anonymiserede data vil bl.a. gavne aktørernes muligheder for at akti-

vere forbrugsfleksibilitet til gavn for både elnettet, elmarkedet og klimaet. Vi opfordrer til, at opgaven

ses i sammenhæng med opfølgningen på Digitaliseringspartnerskabets anbefalinger samt regerin-

gens digitaliseringsstrategi og udmøntningen heraf, så netvirksomhedernes datafrisættelse kommer

til at indgå som en del af en samlet indsats. Vi noterer os i den forbindelse, at Energistyrelsen netop

har inviteret til dialogmøde om forsyningsdataprogram. Dette hilser vi velkomment og ser her endnu

en relevant ramme for den opgave, netvirksomhederne foreslås pålagt med datafrisættelse. Af den

grund vil vi anbefale, at fristen for fuld udmøntning af opgaven med datafrisættelse fastsættes i be-

kendtgørelsen i stedet for i loven. Det vil give mulighed for en vis agilitet og mulighed for tilpasning af

fristen til den nærmere udmøntning af digitaliseringsstrategien og opfølgende indsatser, herunder

tværgående indsatser i forsyningssektoren.

Opgaven med datafrisættelse er et udviklingsarbejde, hvor netvirksomhederne vil arbejde agilt med

udvikling af løsningen i samråd med databrugere og it-leverandører. Det er helt naturligt, at opgaven

vil udvikle sig efterhånden som efterspørgslen efter nye data udvikles og aktørerne bliver klogere på

potentialet for den værdiskabelse, øget adgang til data kan drive i forhold til innovation i og

L 53 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater (Teledirektivets artikel 113, stk. 3, og elforsyningsloven), fra klima-, energi- og forsyningsminsieren

forretningsudvikling af nye services til elkunderne og elsystemets aktører, herunder også netvirksom-

hederne. Derfor er det også vanskeligt på forhånd præcist at afgrænse opgavens omfang, dvs. hvilke

data, der konkret er tale om og de omkostninger, der vil være forbundet med at løse den. Derfor an-

befaler vi, at de forventede omkostninger til datafrisættelse ikke opgøres til eksakte beløb, da dette

reelt ikke er realistisk. Såfremt ministeriet alligevel finder behov for at angive en omkostningsindika-

tion, opfordrer vi til, at der i stedet angives et interval, der efterlader tilstrækkeligt rum til udvikling

over tid og ikke på forhånd lægger bindinger på indsatsen. Det afgørende i denne sammenhæng er,

at omkostningerne til opgavens løsning er proportionale med de forventede gevinster ved øget ad-

gang til data. Denne balance vil – ligesom efterspørgslen efter data – udvikle sig over tid, og derfor

vil en eksakt omkostningsforventning i bemærkningerne til lovforslaget risikere at skabe hindringer

for værdiskabende løsninger, hvis angive specifikke beløb senere måtte blive betragtet som et mak-

simalt beløb.

Det fremgår af bemærkningerne, at opgaven skal koordineres med Energinet. Dette er positivt, og

Dansk Energi ser gerne, at lovforslaget yderligere bliver formuleret, så der er frihed til at netvirksom-

hederne kan samarbejde og koordinere både med Energinet og andre aktører såvel som myndighe-

der om løsning af opgaven, herunder om hvilke konkrete data, det kan skabe potentiel værdi at

frisætte.

Datafrisættelse og koordinering af indsatser kan medvirke til styrkede muligheder for innovation og

konkurrence. Det er i denne sammenhæng vigtigt, at løsninger designes så de understøtter konkur-

rencen og ikke udvisker den. Der bør således fokuseres på datatilgængelighed (rådata) snarere end

databearbejdning, da netop omsætning af data til viden udgør den væsentlige differentieringspara-

meter i de frie konkurrencemarkeder.

Den foreslåede lovændring er formuleret på en måde, som kan give indtryk af, at netvirksomhederne

hver især skal anonymisere data. Vi vil foreslå, at formuleringen ændres med henblik på at tydelig-

gøre, at anonymiseringen af data kan ske centralt og foretages af en juridisk enhed under kontrol af

netvirksomhederne. Lovbemærkningerne fastslår således også at data skal frisættes på én platform.

Den juridiske enhed vil skulle foretage anonymiseringen efter netvirksomhedernes instruksbeføjelse,

og der vil skulle indgås databehandleraftaler mellem netvirksomhederne og den juridiske enhed, lige-

som der skal ske fuld overholdelse af GDPR for så vidt angår overførsel af ikke anonymiserede data

fra netvirksomhederne til den juridiske enhed. Fordelen ved dette set-up er, at datakvaliteten vil blive

markant bedre, hvis anonymiseringen foretages centralt, således at alle netvirksomhedernes data

kan indgå i den samme anonymiseringsalgoritme, og så der er en ensartet praksis for anonymisering

uanset hvilket netområde dataene kommer fra. Desuden vil denne metode være meget ressourcebe-

sparende for netvirksomhederne, da der er tale om store datamængder, som skal anonymiseres. Li-

gesom det vil være ressourcesparende for de kommercielle aktører der skal anvende data hvis der

er ensartethed i metoder og dataprotokoller.

I bemærkningerne til lovforslaget nævnes det, at netvirksomhedernes data bl.a. indeholder data om,

hvorvidt der eksempelvis er en solcelle, en varmepumpe eller en ladestander tilsluttet på målepunk-

tet. Det bemærkes, at data herom ikke p.t. er tilgængelige for netvirksomhederne udover det omfang,

der er hjemlet af § 15 i bekendtgørelsen om netvirksomheders aktiviteter vedr. indhentning af oplys-

ninger til brug for udarbejdelsen af netudviklingsplaner. Dansk Energi ser gerne, at der etableres en

klar hjemmel til, at disse og andre relevante data kan indgå i datafrisættelse. Dette kan eventuelt ske

i bekendtgørelsen. Samtidigt kan det i den foreslåede lovbestemmelse læses sådan, at der alene er

tale om data, netvirksomhederne indsamler og videresender til datahub i medfør af § 22, stk. 3, 1.

Det forekommer ikke helt konsistent. Derudover ser vi også gerne, at der i bekendtgørelsen indarbej-

des en fleksibilitet til, at projektet kan udvikles agilt, så der ikke i første omgang er omfattende krav

om, at fx solceller, varmepumper og ladestandere og andre data er en del af projektet allerede fra

L 53 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater (Teledirektivets artikel 113, stk. 3, og elforsyningsloven), fra klima-, energi- og forsyningsminsieren

starten. Hensigten er, at der kan bygges flere ”datamoduler” på løsningen i senere faser, når man i

samarbejde med databrugere og myndigheder har opnået succes med en skalerbar minumumsløs-

ning (Minimum Viable Product). Det afgørende er, at omfanget og typer af data, der frisættes, lø-

bende kan udvikles i samarbejde med relevante aktører og myndigheder. I det hele taget ser vi udar-

bejdelsen af nærmere bestemmelser som en iterativ proces, hvor myndigheder, aktører og netvirk-

somheder i samarbejde fastlægger hvilke konkrete data, der er tale om og hvilken potentiel værdi-

skabelse, en frisættelse kan medføre. Vi opfordrer således til, at et sådant samarbejde prioriteres i

udarbejdelsen af bekendtgørelsen.

Desuden ser Dansk Energi gerne, at der etableres en hjemmel til, at netvirksomhederne kan anmode

Motorregistret om dataudtræk over, hvor der findes elbiler fra køretøjsregisteret. I mange tilfælde er

der ikke overensstemmelse mellem, hvor der er etableret en ladestander og hvor der er indregistre-

ret en elbil. Mange nybyggede huse etableres med ladestander, selvom ejeren ikke nødvendigvis har

en elbil. Og på den anden side er der mange elbilsejere, som ikke har mulighed for at etablere deres

egen ladestander, fx hvis de bor i lejlighed. Derfor vil det være relevant at medtage begge disse data

som grundlag for datafrisættelsen.

2.2 PSO-aftalen, Klimaaftalen og den opfølgende aftale fra 17. december 2020 om overgangs-

ordningen for tarifudligningsordningen i 2022

Udligningsordningen og den kommende overgangsordning

Dansk Energi opfordrer først og fremmest, at det genovervejes at omkostningerne, der hidtil har været

dækket over udligningsordningen, fortsat finansieres over finansloven. Seneste udvikling og indholdet

i de kommende Guidelines fra EU-kommissionen om statsstøtte åbner som vi forstår det for, at en

finansiering over finansloven kan være en mulighed. Dansk Energi vil derfor opfordre til, at det under-

søges og at beslutningen om producentbetaling genovervejes på baggrund heraf, herunder at den

midlertidige overgangsordning i det mindste forlænges for at bøde for den ekstremt pressede tidsplan.

Når det er sagt, har vi en række bemærkninger til det fremsatte lovforslag, hvis det holdes op imod de

politiske beslutninger i aftalerne fra juni og december 2020.

Disse politiske aftaler fastlægger, at den hidtidige udligningsordning afskaffes ved udgangen af 2021.

Den ordning har hidtil dækket omkostninger til nettilslutning af VE. I stedet skal det fra 2023 indføres

producentbetaling. I 2022 indføres en overgangsordning, som med en finanslovsfinansieret kompen-

sationsordning kompenserer forbrugerne i de enkelte netområder for de omkostninger og dermed ta-

rifstigninger, som de i fravær af udligningsordningen vil komme til at betale, for at dække de omkost-

ninger, som tilslutning af VE til elnettet giver anledning til.

Forventningerne til overgangsordningen, der i 2022 træder i stedet for udligningsordningen, er i lovbe-

mærkningerne meget overfladisk beskrevet. Selve udformningen skal følge i bekendtgørelsesform.

For at minimere usikkerheden i overgangsperioden vil vi opfordre til at denne bekendtgørelse udarbej-

des snarest muligt. Usikkerhed om den faktiske udformning af overgangsordningen skaber usikkerhed

om rammerne for finansieringen af de nettilslutninger, som foregår frem til 1. januar 2023. Enhver

usikkerhed her virker som en bremseklods på lysten til at investere i VE-projekter.

Et særligt opmærksomhedspunkt omkring udformningen af ordningen er, at Energistyrelsen i sin im-

plementeringsplan for afskaffelse af udligningsordningen og indførelse af producentbetaling har to

skæringsdatoer. Ansøgninger for kompensation af anlægsomkostninger indenfor udligningsordningen

L 53 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater (Teledirektivets artikel 113, stk. 3, og elforsyningsloven), fra klima-, energi- og forsyningsminsieren

skal ske senest d. 1. november 2022, og anlæg skal være nettilsluttet inden d. 1. januar 2023. Det

afføder en række spørgsmål som Dansk Energi har brug for svar på:

•

Hvordan sikres dækning af omkostninger afholdt i perioden 1. november-31. december

2023, for anlæg der er berettiget til dækning indenfor overgangsordningen i øvrigt?

Har omkostninger i denne periode konsekvenser for VE-udvikleres betaling til nettet og

hvad betyder det at der kan anmodes om kompensation af omkostninger ”afholdt” frem

til fristen 1. november 2022?

Hvilke kriterier godtgør, at et anlæg anses for nettilsluttet? – Vil det eksempelvis for et

distributionstilsluttet anlæg være tilstrækkeligt at DSO’en og anlægsejer har færdiggjort

deres arbejde, selvom eventuelle nødvendige forstærkninger i Energinets net afventer?

Vi vil endvidere bede ministeren bekræfte at der kan være tillid til at alle ansøgninger

der er indkommet rettidigt i forhold til overgangsordningens regler, vil blive behandlet

og vil udløse udbetaling af kompensation, hvis de berettiger hertil.

Vi vil opfordre til at overgangsordningen i sin udformning og i forhold til de omkostninger den dækker

generelt ligner den hidtidige udligningsordning. Vi vil også opfordre til generelt, at den herefter admi-

nistreres efter den praksis, der hidtil har eksisteret for udligningssager. Begge dele for at sikre den

mest gnidningsfri administration af ordningen.

Dansk Energi noterer sig, at ansøgningsfristen for udligning af anlæg tilsluttet i 2021 eller tidligere

bliver 3. jan 2022. Det vil sige dette er ansøgningsfrist for tilslutningsomkostninger efter eksisterende

udligningsordning. Ansøgningsfristen for nettabs- og driftsudligning sættes til 10 jan 2022, jf. § 4 stk.

5, i ændringsloven. Der er tale om en meget skarp frist, som kan være en udfordring for netvirksom-

hederne at overholde i det omfang der måtte blive tilsluttet anlæg sidst på året. Netvirksomhederne

har ikke umiddelbar mulighed for at få dækket omkostninger vedr. 2021 eller tidligere medmindre de

overholder fristen. Såfremt den hårde frist er afgørende for afslutningen af PSO-ordningen foreslår

Dansk Energi, at der udarbejdes en overgangsbestemmelse, som sikrer at omkostninger netvirksom-

hederne ikke får dækket pga. ansøgningsfristen kan dækkes gennem overgangsordningen, indenfor

de ansøgningsregler og frister, der vil gælde for denne ordning.

Dansk Energi vil i øvrigt påpege, at formuleringen i §4, stk. 5 kan give anledning til misforståelser. Det

kan læses som om der senest 3. januar skal søges om omkostninger afholdt i 2021. Der må være tale

om projekter senest færdiggjort i 2021, så det også omfatter projekter færdiggjort i fx 2020, hvor der

af forskellige årsager ikke kunne ansøges tidligere. Der kan endvidere jo afholdes omkostninger i 2021

for projekter, der først nettilsluttes i 2022. Ligeledes kan der være afholdt omkostninger før 2021 for

anlæg tilsluttet i 2021. Endvidere kan der godt være lidt opfølgende omkostninger efter selve VE-

anlægget er tilsluttet, men som fortsat knytter sig til projektet. Fx reetablering efter gravearbejde. Da

praksis i udligningsordningen først giver mulighed for at få dækket omkostninger efter et tilslutnings-

projekt er afsluttet, vil vi foreslå at bestemmelsen præciseres så at det fremgår klart at ansøgningsfri-

sten 3. januar knytter sig til nettilslutninger færdiggjort i 2021 eller tidligere. Endvidere bør det præci-

seres i lovbemærkningerne, at nettilslutningsomkostninger afholdt før 2022, men som er afholdt inden

1. november 2022 og vedrører anlæg nettilsluttet i året 2022 omfattes af kompensationsordningen.

Dansk Energi bemærker, at de nuværende regler for udligning har bevirket, at udlignet net ikke blev

brugt til tilslutning af forbrug, selvom dette kunne give samfundsøkonomisk mening. Med afskaffelsen

af udligningsordningen opfordrer Dansk Energi til at denne begrænsning ophæves med virkning fra 1.

januar 2022, uden at dette skal begrænse netvirksomhedens mulighed for at søge om kompensation

for disse net.

L 53 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater (Teledirektivets artikel 113, stk. 3, og elforsyningsloven), fra klima-, energi- og forsyningsminsieren

•

Dansk Energi ønsker hurtigst muligt administrationsgrundlaget for overgangsordningen fast-

lagt.

Dansk Energi foreslår en overgangsbestemmelse så netvirksomhederne kan få dækket om-

kostninger til tilslutning af VE i 2021 eller tidligere ved overgangsordningen, hvis de ikke har

kunnet får udligning herfor.

Dansk Energi opfordrer til at der ikke fremover er nogen begrænsninger på at tilslutte forbrug

til net dækket af udligningen eller overgangsordningen, heller ikke i forhold til at få kompensa-

tion for nettab.

Tilslutningsbidrag og indfødningstariffer

Lovforslaget implementerer Klimaaftalen omkring indførelsen af geografisk differentierede tilslutnings-

bidrag for produktionsanlæg og indfødningstariffer. Selve udformningen af disse betalingselementer

skal Energinet og netvirksomhederne udvikle og have metodegodkendt af Forsyningstilsynet.

Selvom der, som det fremgår i lovbemærkningerne, skal være armslængde fra lovgiver i forhold til

selve udformningen af en tarifering, så er det kritisk, at lovgiver sikrer fuld klarhed omkring de regula-

toriske rammer for et tarifdesign. Det er i særdeleshed kritisk, når der er tale om et helt nyt tariferings-

mæssigt paradigme, sådan som der vil være tale om med en producentbetaling til nettet.

Dansk Energi vil i den forbindelse rejse følgende spørgsmål omkring rammerne for en producenttari-

fering:

1. Af bemærkningerne til lovudkastet s. 72 fremgår det, at den samlede tarif for en elprodu-

cent, som er tilsluttet på distributionsniveau, kan overstige loftet i transmissionsafgiftsfor-

ordningen. Vi forstår det således ud fra lovbemærkningerne, at DSOerne kan udvikle de-

res tarifering uden at skulle tage hensyn til forordningens bestemmelser. Er det korrekt

forstået?

2. Tarifering skal foregå på omkostningsægte vis, og omkostningerne ved tilslutning af pro-

duktionsanlæg vil afhænge af tilslutningsreglerne. Disse regler fremgår for VE-anlæg i

den ændrede nettilslutningbekendtgørelse, som også er i høring lige nu – men hvordan

skal den omkostningsfordeling, der fremgår i bekendtgørelsen forstås? I bekendtgørelsen

lovgives der omkring omkostningsfordelingen mellem anlægsejer og netvirksomhed. Og

vi læser naturligvis det som om, at anlægsejer kun skal betale i de tilfælde, hvor der står

at omkostningen påhviler anlægsejeren. Men i bemærkningerne til lovudkastet på s. 70

står der imidlertid samtidig, at

”Det er således ikke omkostningsægte, at producenter på-

fører elnettet omkostninger i forbindelse med eksempelvis tilslutning, løbende drift og ved-

ligehold af nødvendige netkomponenter, uden at de samtidig skal dække disse gennem

en eller anden form for betaling”.

Tilsvarende er der i bemærkningerne henvisning til pro-

ducentbetaling skal dække de omkostninger, som hidtil er blevet dækket af udligningsord-

ningen. Samlet er der således efter Dansk Energis opfattelse uklarhed om, hvad er skal

gælde, når de forskellige tekster holdes op mod hinanden, og Dansk Energi opfordrer her

kraftigt til en gennemskrivning af alle relevante tekster, dvs. både lovtekst og nettilslut-

ningsbekendtgørelsen, så enhver tvivl kan undgås. Der må ikke herske nogen tvivl for

anlægsejere, hvilke omkostninger de kan blive mødt med at dække i forbindelse med til-

slutning til nettet både direkte og i en efterfølgende betaling til netvirksomheden, jf. også

ovenfor.

3. I hvilken form og hvornår forventes ministeren at fastsætte tilslutningsregler efter den nye

hjemmel i § 67? Her tænkes på tilslutning af anlæg, som ikke omfattet af nettilslutnings-

bekendtgørelsen fx affaldsforbrænding og varmeværker?

L 53 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater (Teledirektivets artikel 113, stk. 3, og elforsyningsloven), fra klima-, energi- og forsyningsminsieren

4. Det er et krav, at tarifering ikke er diskriminerende, jf. §73. VE-loven fritager imidlertid

produktionsanlæg omfattet af aftagepligten fra at betale for indfødning af energi til nettet.

Dette er en fritagelse vi kan forstå fastholdes, men forholdet nævnes ikke eksplicit i udkast

til lovforslag. Det drejer sig blandt andet om et meget stort antal mindre egenproducenter.

Energistyrelsen bedes derfor i svar redegøre for, hvem der skal dække de omkostninger,

som disse anlæg giver anledning til i så fald de fortsat er undtaget. I det tilfælde de fortsat

er undtaget bedes Energistyrelsen endvidere redegøre for hvorfor der diskrimeres mellem

forskellige typer producenter, og hvordan netvirksomhederne kan leve op til kravet om en

omkostningsægte tarifering af disse undtagne anlæg?

5. §73 åbnes op i forhold til at give geografiske signaler til elproducenter i forhold til nettets

omkostninger. Nettet er under løbende udvikling disse år som led i den omfattende elek-

trificering af samfundet. Det er ikke klart fra lovforslaget, om det er tanken at dette skal

sigte på en optimeret udnyttelse af det eksisterende net i dag (hvilket alt andet lige vil

være et hurtigt forbi farende øjebliksbillede), eller det skal bruges i forhold til de mere

langsigtede tendenser til hvordan nettet vil udvikle sig, og hvilke omkostninger tilslutning

af produktion og forbrug forventes at vil kunne medføre? – Det skal i øvrigt uanset under-

streges, at det ikke er en enkelt opgave at udvikle geografisk differentierede priser for

produktion, og forventningen herom øger vores bekymring om den meget korte tid, der er

til rådighed frem mod 1. januar 2023.

6. Som nævnt ovenfor fremgår det, at hensigten med lovforslaget bl.a. er, at ”muliggøre af

geografisk differentierede producentbetalinger, der skaber incitament til at placere elpro-

duktionen dér, hvor nettets kapacitet bedst kan håndtere den”, dvs. geografisk differenti-

eret producentbetaling er tiltænkt som et signal, som en producent kan vælge at reagere

på. Hvordan forholder loven sig til vedvarende energi, som etableres som følge af et

statsligt udbud, hvor placeringen på forhånd er valgt af staten?

7. Det skal fremføres, at der er en risiko for at netvirksomhederne, Energinet og Forsy-

ningstilsynet ikke kan nå i mål inden d. 1. januar-2023, uanset at alle parter måtte gøre

deres yderste for at leve op til den politiske beslutning. Loven bør tage stilling til, hvad

der sker, hvis alle regler ikke er opfyldt til 1. januar 2023. Det er ikke beskrevet for nu-

værende.

Dansk Energi har brug for svar på ovenstående spørgsmål nu, da den tidshorisont loven lægger for

indførelsen af producentbetaling er meget stram. Eksempelvis skal en sådan ordning behandles og

godkendes af Forsyningstilsynet og anvendelse af en godkendt ordning skal efterfølgende anmeldes

af den enkelte netvirksomhed til Forsyningstilsynet. Forsyningstilsynet har erfaringsmæssigt en sags-

behandlingstid på 9 måneder eller mere til godkendelse af branchestandarder, til trods for, at den

vejledende sagsbehandlingstid i Forsyningstilsynet for metodeanmeldelser er 6 mdr. Oveni skal læg-

ges tid til sagsbehandling i Forsyningstilsynet, når en netvirksomhed anmelder, at man bruger en

branchestandard.

Indførelse af et betalingselement for producenter skal endvidere ske i overensstemmelse med stan-

dardaftalen

”Aftale mellem Netselskab og Elleverandør om brug af Distributionsnettet”,

som er god-

kendt af Forsyningstilsynet. Dette indebærer, at netvirksomheden skal varsle elhandlerne 4 måneder

i forvejen førend der kan gennemføres et ændret betalingselement. Kravet vil omfatte en eventuel

indfødningstarif.

Under alle omstændigheder mener Dansk Energi at tidsrammen er urealistisk kort, og at indførelse

af producentbetaling derfor bør udskydes med ét år, som vi også har skrevet til Klima-, Energi- og

L 53 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater (Teledirektivets artikel 113, stk. 3, og elforsyningsloven), fra klima-, energi- og forsyningsminsieren

Forsyningsministeriet før sommerferien 2021. I givet fald skal overgangsordningen forlænges med ét

år.

2.3. Generel Modernisering/forenkling af Elforsyningsloven (Energiaftalen)

Formålsbestemmelsen

Dansk Energi vil gerne kvittere for nyaffattelsen af formålsbestemmelsen, herunder at ”klima” tilføjes

som et nyt hovedhensyn. Det er samtidig en vigtig ajourføring, der foretages med ændringerne i stk.

2, hvorefter det foreslås at fleksibilitet i energisystemet og sektorintegration skal fremmes inden for

det i stk. 1, angivne formål.

Forbruger -og kundebegreb

Lovforslaget indfører en ny kundedefinition, der definerer begrebet ”elkunde”, som:

”En fysisk eller

juridisk person, der råder over et aftagenummer.”

Begrebet indføres generelt i loven og erstatter ge-

nerelt begrebet elforbruger, som tidligere har været anvendt i loven. Dette er i tråd med Dansk Ener-

gis tidligere bemærkninger bl.a. i forbindelse med CEP-revisionen af Elforsyningsloven sidste år.

I praksis er både forbrug og produktion relateret til et aftagenummer og definitionen af ”elkunde” pe-

ger derfor tilbage på lovens definition af ”aftagenummer” som

”Et nummer, der entydigt identificerer

et målepunkt, som er omfattet af netvirksomhedens pligt til at måle levering og aftag af elektricitet i

nettet, jf. § 20, stk. 1, nr. 4”.

Heraf og af forslagets øvrige indhold fremstår det uklart om elkunde-be-

grebet også omfatter elproducenter eller ej. Ministeriet opfordres til at gøre dette klart i definitionerne

og/eller bemærkningerne hertil.

Fra et detailmarkedsperspektiv skal Dansk Energi endvidere opfordre til at sikre, at nye begreber ind-

føres konsistent på tværs af den relevante lovgivning. Således anvender bl.a. elleveringsbekendtgø-

relsen (bekendtgørelse 2254 af 29/12/2020) også begrebet ”elforbruger”. Ikke mindst i denne be-

kendtgørelse bør det stå klart, at der ikke med den nye definition indføres krav om en kontrakt pr. ”el-

kunde”, men at der indenfor samme leveringskontrakt kan indgå flere aftagenumre (og dermed ”el-

kunder” i lovens forstand). Dette har væsentlig administrativ betydning i forhold til særligt erhvervs-

kunder.

Dansk Energi noterer sig, at det i bemærkningerne fremgår, at ændringen til definition og begreb ikke

har materiel betydning og hermed ikke har betydning for den operationelle implementering af kunde-

begrebet i markedet, som således er upåvirket. Vi anmoder om, at ministeriet bekræfter dette særligt

i forhold til det uændrede forhold vedr. leveringskontraktindgåelse.

Indførelse af bemyndigelsesbestemmelser herunder i kap. 2, §§ 6b-6c

Lovforslaget lægger op til en generel ændring af den måde loven fremadrettet skal regulere området.

Helt centrale bestemmelser udgår således af loven og erstattes af bemyndigelsesbestemmelser.

Dette gøres for at disse bestemmelser for fremtiden alene skal være at finde på bekendtgørelsesni-

veau.

På denne måde flyttes ansvaret for elforsyningslovens detaljer ud af Folketinget og fremtidige æn-

dringer overlades til administrationen alene. En ændring Dansk Energi kan være stærkt bekymret for.

Ikke mindst for detailmarkedet vil Elforsyningsloven herefter reelt stå tilbage uden andet indhold end

bemyndigelser på helt centrale områder. Formålet angives som modernisering og for at lette arbejdet

med senere ændringer til indholdet i lovbestemmelserne. Dansk Energi ser dog en række udfordrin-

ger og bemærkninger hertil:

L 53 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater (Teledirektivets artikel 113, stk. 3, og elforsyningsloven), fra klima-, energi- og forsyningsminsieren

Lovbemærkningerne fastslår, at hensigten ikke er at gennemføre materielle ændringer i gæl-

dende regler. Således kan det hensigtsmæssige i disse administrative ændringer og følgende

arbejde omkring nye bekendtgørelser diskuteres. Det er ressourcemæssigst tungt at sætte

dette arbejde i gang. Det gælder både for myndighederne at skrive og for aktørerne at skulle

tilpasse sig.

Der er næste år lagt op til evaluering af den gældende markedsmodel (Engrosmodellen),

hvorfor det kan argumenteres som hensigtsmæssigt at afvente udfærdigelsen af bekendtgø-

relser til dette tidspunkt. Hermed kunne lovforslaget for nuværende begrænses til relevante

materielle ændringer, så arbejdet hermed begrænses.

Der opstår usikkerhed omkring bestemmelsernes indhold indtil nye bekendtgørelser er ud-

stedt. Dette holder et stort apparat i gang hos aktører, der kan blive pålagt implementerings-

opgaver langt hen i forløbet, hvis regler faktisk ændres. Ministeren bør derfor garantere, at

der ikke kan indføres materielle ændringer i bekendtgørelserne i forhold til bestemmelserne i

lovens §§ 6b-6c som led i processen. Hvis ikke dette kan garanteres, bør der åbnes op for en

gennemsigtig proces om ændringer med behørig inddragelse af branchen ikke mindst om-

kring leveringspligten, hvis snævre rammer er en hæmsko for udviklingen af produkter og

konkurrencen i markedet, hvilket også vil være til gavn for elforbrugerne.

Bemyndigelsesbestemmelserne reducerer gennemskueligheden i reglerne for elmarkedet, da

bestemmelser fordeles over flere bekendtgørelser fremfor at være samlet i en lov. Dette ud-

gør en kompleksitet for markedets aktører.

Der indføres på ny inkonsistens i formen på de detailrettede bestemmelser for el- og gasmar-

kedet. Således er Gasforsyningsloven netop revideret og vedtaget med ændringer til bestem-

melser, som kopierer Elforsyningslovens §§6b-6c. Dette bl.a. med henblik på at skabe lov-

mæssig konsistens mellem de to områder (til fordel for branchens aktører, der agerer i begge

markeder). Med lovforslaget mistes denne konsistens igen.

De enkelte bemyndigelsesbestemmelser er udformet med vidt forskellig struktur. Dette gæl-

der i særdeleshed §6b og §6c. §6b fremstår med en sammenskrevet tekst og specifikation af

bemyndigelsen i stk. 2-6, mens §6c udformes med blot et samlet stk. 2, der udformes i punkt-

form. Ensartethed ville øge læsbarheden og forståelsen.

Endelig efterlyser vi en angivelse af hvornår bekendtgørelser for de enkelte bemyndigelses-

bestemmelser kan forventes udformet og i høring? Et manglende overblik over dette under-

streger blot den usikkerhed, der opstår omkring dette arbejde. Det er vigtigt at minimere

denne regulatoriske usikkerhed med det samme, og at bekendtgørelserne derfor hurtigt kom-

mer i høring og kan udstedes.

Dansk Energi opfordrer derfor ministeriet til at genoverveje brugen af bemyndigelsesbestemmelser

generelt og ikke mindst i §§ 6b-6c.

En revision af reglerne om Energinets forskrifter - § 28, stk. 3 og § 92 a

Dansk Energi bemærker, at det af de almindelige bemærkninger (s. 31) fremgår, at det er vurderin-

gen, at den eksisterende ordning efter Energinets nyordning af forskrifterne overordnet set er velfun-

gerende og giver de relevante interessenter mulighed for at blive inddraget i forbindelse med udar-

bejdelsen af forskrifterne.

L 53 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater (Teledirektivets artikel 113, stk. 3, og elforsyningsloven), fra klima-, energi- og forsyningsminsieren

I forlængelse heraf fremgår det desuden af nuværende lovbemærkninger til § 28, stk. 2, nr. 13, at

forskrifterne udarbejdes ”…i

samarbejde med relevante aktører…”.

Da der netop er tale om forskrifter af overordentlig stor relevans for aktørerne på markedet, skal

Dansk Energi på denne baggrund opfordre til, at det fremgår direkte af lovteksten, at Energinets ud-

arbejdelse af forskrifter sker i samarbejde med relevante aktører, da dette i højere grad understreger

vigtigheden af netop aktørinddragelsen.

Denne aktørinddragelse bør ligeledes afspejles i regler fastsat i medfør af forslag til ny § 26, stk. 4.

Dansk Energi bakker herudover op om, at det i dag er ganske uproportionalt, at en aktør kan udeluk-

kes af datahubben såfremt der sker overtrædelser af forskrifter, hvorfor det synes hensigtsmæssigt

med en hjemmel for fastsættelse af regler, der kan sikre sådanne proportionale sanktionsmuligheder.

2.4. Økonomiske konsekvenser af lovforslaget

Udkast til lovforslag lægger op til ganske markante stigninger i selskabernes og dermed forbrugerens

betaling til Forsyningstilsynets sagsbehandling. Dette er i sig selv et problem.

Fokus bør være både den direkte gebyrbetaling og de indirekte omkostninger der følger af den in-

terne sagsbehandling og implementering af reglerne i selskaberne. Disse kan være flere gange

større end selve gebyrbetalingen. Forsyningstilsynets omkostninger fremgår i forslaget som en di-

rekte erhvervsøkonomisk omkostning, som opgøres.

Omvendt vælger man i lovforslaget under afsnittet om økonomisk og administrative konsekvenser for

erhvervslivet uforståeligt ikke at værdisætte de omkostningsstigninger, som forslaget indebærer for

netvirksomhederne og dermed for tarifferne. Dette kan være ganske store omkostninger, som slet

ikke medtages og synliggøres, og dermed gives der et meget skævt og urealistisk billede at konse-

kvenser af forslaget.

Der står direkte i bemærkningerne at ”de

økonomiske konsekvenser for disse virksomheder vurderes

ikke nærmere”.

Politisk må det have interesse at få et retvisende billede af konsekvenserne af de po-

litiske beslutninger og Dansk Energi skal opfordre til at disse økonomiske konsekvenser derfor vur-

deres nærmere og oplistes i bemærkningerne til lovforslaget.

Dertil skal Dansk Energi igen fremhæve, at selve gebyrmodellen bør tages op til revision for at undgå

skævvridning af betalingerne alt afhængig af hvor man bor i landet, hvilken netvirksomhed man tilhø-

rer og hvilket år der er tale om. Der opkræves i dag både lovfæstede gebyrer, grundgebyrer og time-

afregnede gebyrer, og det betyder f.eks., at prisen pr. afregningsmåler for gebyrer til Forsyningstilsy-

net kan svinge i intervallet fra 5-30 kr. pr. år til over 60 kr. pr. år for de aller mindste selskaber. Om-

kostninger til myndighedsbehandling skal fordeles, så forbrugerne ikke mærker forskel på, om man

er kunde i et mindre eller større selskab. Samtidigt bør det særlige fokus som myndighederne skal

have på mindre netselskaber efter El-semesteraftalen ikke medføre, at omkostningerne for dette fo-

kus overføres på de selv samme selskaber.

3. Dansk Energis kommentarer til lovforslag om ændring af lov om fremme af vedvarende

energi, lov om elforsyning, lov om afgift på elektricitet og ligningsloven

Ændring af reglerne om nettoafregning

Der indføres en begrænsning i ansøgning til nettoafregningsgruppe 6 (årsbaseret nettoafregning),

således at kunder med ret til og ønske om at indtræde i nettoafregning skal ansøge Energistyrelsen

herom senest 31.03.2022. Dette vil begrænse den store administrative byrde, der er i håndtering af

disse ansøgninger om nettoafregning langt tilbage i tid.

L 53 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater (Teledirektivets artikel 113, stk. 3, og elforsyningsloven), fra klima-, energi- og forsyningsminsieren

Med denne ændring er det Dansk Energis forståelse der lukkes for tilgangen til egenproducenter

som kan få nettoafregnet elafgiften på årsbasis ligesom der heller ikke kan komme nye egenproduc-

center over på timebaseret nettoafregning af elafgiften.

Fremadrettet er det vor forståelse at nye egenproducenter kan øjebliksafregnes.

Ændringerne er forbundet med PSO’ens bortfald. Der er imidlertid fortsat behov for regler for håndte-

ringen, herunder målingen af egenproducenter som allerede er godkendt til nettoafregning. Et nyt re-

gelsæt til erstatning for dette (nettoafregningsbekendtgørelsens- og øjebliksafregningsbekendtgørel-

sens bestemmelser) bør etableres inden PSO’ens afskaffelse, således at et administrationsgrundlag

for markedet haves fremadrettet til 2032, hvortil allerede godkendte nettoafregninger forudsættes

gældende. Med lovforslagets §1 nummer 16 tilføjes netop til elforsyningsloven en §6g hvor Klima-,

energi- og forsyningsministeren gives mulighed at fastsætte sådanne regler.

Samlet set giver lovforslaget således mulighed for dannelsen af regler til fortsat håndtering af egen-

producenter, herunder nettoafregnede elkunder.

L 53 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater (Teledirektivets artikel 113, stk. 3, og elforsyningsloven), fra klima-, energi- og forsyningsminsieren

Klima-, Energi- og forsyningsministeriet

Energistyrelsen

Carsten Niebuhrs gade 43

1577 København V

Mail:

[email protected],

[email protected]

Fjernvarmens Hus

Merkurvej 7

DK-6000 Kolding

Tlf. +45 7630 8000

[email protected]

www.danskfjernvarme.dk

cvr dk 55 83 10 17

Dansk Fjernvarmes høringssvar vedrørende høring om for-

slag til lov om ændring af lov om elforsyning og forskellige

andre love journalnummer 2021-9667

Dansk Fjernvarme har udarbejdet høringssvar om lovforslag til ændring af elforsyningslo-

ven som har til formål at ændre elforsyningslovens formålsbestemmelse, forenkle elforsy-

ningsloven, ophæve reglerne omkring PSO betalingerne, afskaffe udligningsordningen for

elproducenter, åbne op for små VE-anlæg kan nettoafregne, justere den økonomiske re-

gulering samt adskille netvirksomhedernes monopolaktiviteter.

Hovedproblemstilling

Der ændres i elforsyningslovens formålsbestemmelser. Formålsbestemmelserne indehol-

der fortsat ikke bestemmelser om at understøtte virksomheders konkurrenceevne.

Der er generelt lukket for at eksisterende elproducenter kan få adgang til nettoafregning

hvis de ikke har det i forvejen. Forslaget åbner op for at små VE-produktionsanlæg via

ansøgning kan få adgang til nettoafregning, men holder fortsat øvrige producenter væk

fra muligheden.

Det nuværende tarifsystem sender ikke omkostningsægte prissignaler for VE-producen-

ter, da disse via indirekte tilskud får finansieret deres tilslutning samt friholdes for betaling

af indfødningstarif så længe der gives tilskud. Det medfører at VE-produktionsanlæg ikke

indpasses i det danske elsystem i forhold til geografisk behov for produktionskapacitet.

Konklusion

Dansk Fjernvarme foreslår at formålsbestemmelserne udvides til at understøtte konkur-

rencedygtige tariffer for virksomheder herunder fjernvarmeselskaber.

Dansk Fjernvarme foreslår at alle egenproducenter skal gives mulighed for at nettoaf-

regne egetforbrug, hvilket giver mulighed for at modvirke forventede højere indfødnings-

tariffer.

Dansk Fjernvarme bifalder omkostningsægte tariffer for alle også VE-producenter. Syste-

met bør indrettes således at Energinet afregner på snittet mellem transmission og

27. august 2021

Side 1/6

L 53 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater (Teledirektivets artikel 113, stk. 3, og elforsyningsloven), fra klima-, energi- og forsyningsminsieren

distribution, at faste omkostninger betales af faste bidrag, at variable omkostninger beta-

les af variable bidrag og at producenter betaler for transport af den elektricitet som sen-

des ud af det pågældende net i form af eksport. Afbrydelige forbrugere og producenter

som ikke indgår i dimensioneringen af elnettene bør ikke bidrage til kapacitetsomkostnin-

ger.

Generelt

Dansk Fjernvarme bifalder de ændringer til formålsparagraffen der foreslås. Det kan dog

undre at konkurrencedygtige priser for erhvervslivet på transmissions- og distributionspri-

serne ikke indgår i formålet.

Dansk Fjernvarme er tilfredse med at PSO systemet endeligt er helt overført til finanslo-

ven og at den indirekte statsstøtte, der har været til tilslutning af vedvarende produktions-

anlæg, nu ikke længere ser ud til at skulle finansieres af elforbrugerne.

Der åbnes op for at eksisterende små VE-produktionsanlæg tilsluttet senest i 2013 kan

overgå til nettoafregning af afgifter via ansøgning senest 31. marts 2022. Dansk Fjern-

varme foreslår, at der indsættes en tekst i lovgivningen om, at alle eksisterende VE-pro-

duktionsanlæg bør have mulighed for nettoafregning på timebasis afgifter. Tilsvarende

bør gælde for tariffer, idet det kan kompensere for de øgede omkostninger egenprodu-

center forventeligt kan få via de geografiske produktionstariffer, som forventes indført se-

nest i 2023. At begrænse muligheden for nettoafregning af tariffer, er et udtryk for diskri-

minering og understøtter hverken et energieffektivt elsystem eller energiintegration.

Dansk Fjernvarme bifalder geografisk tilslutnings- og forbrugstariffer og foreslår at det gø-

res så omkostningsægte som muligt. Tilslutningsbidrag bør opkræves når det tilsluttede

anlæg lægger beslag på kapacitet i nettet, idet det antages at produktionsanlægget selv

finansierer forbindelsen til afregningspunktet. Variabel forbrugstarif for produktion bør

dække transportomkostninger for den elektricitet som eksporteres ud af nettet uanset om

produktionen er placeret på distributionsniveau eller transmissionsniveau. Dermed opnås

et system hvor alt transport i hvert net betales med samme variable betaling.

Kommentarer til forslagets enkeltpunkter

I dette afsnit gås i dybden med lovforslaget fordelt på lovforslagets hovedemner.

Formålsbestemmelsen

Dansk Fjernvarme har senest i forbindelse med høringer om Dansk Energi’s Standardtil-

slutningsbidrag samt i forbindelse med Dansk Energi’s Markedsmodel 3.0 kunne konsta-

tere diskriminerende tilslutningsbidrag såvel som tidstariffer for store forbrugere, herunder

erhvervsvirksomheder og fjernvarmeselskaber sammenlignet med private forbrugere.

Dette er en hæmsko for virksomhedernes - herunder fjernvarmesektorens konkurrence-

evne. Derfor burde der i formålsparagraffen, ud over samfundsøkonomi, også være et

punkt som vedrører vore virksomheders konkurrenceevne. I sammenhæng med forbru-

gerbeskyttelsesbegrebet er virksomheder også elkunder, men dette overses generelt når

det kommer til fordelingsmæssige hensyn i Dansk Energi’s tarifferingsvejledninger.

Side 2/6

L 53 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater (Teledirektivets artikel 113, stk. 3, og elforsyningsloven), fra klima-, energi- og forsyningsminsieren

Side 3/6

PSO-tariffen

Dansk Fjernvarme er tilfredse med den endelige afskaffelse af PSO tariffen.

Der åbnes i den forbindelse et vindue, hvor små VE-anlæg som er nettilsluttet senest i

2013, kan ansøge om nettoafregning af elafgiften. Store VE egenproducenter som ikke

kan nettoafregne egen produceret og forbrugt elektricitet til egne procesformål kommer

tillige til at betale elafgiften og derfor er åbningen for små VE-anlæg er udtryk for diskrimi-

nering af de store VE producenter.

Dansk Fjernvarme foreslår endvidere, at det skrives ind i loven, at alle eksisterende såvel

som nye egenproducenter, skal have mulighed for at nettoafregne elnetselskabernes ta-

riffer på timebasis. De regler, som nu ophæves omkring nettoafregning af PSO, har været

en barriere for nettoafregning af tariffer. Derfor er der brug for klarhed over, om tariffer

fremadrettet kan nettoafregnes for egenproducenter. Der er tre væsentlige begrundelser

herfor.

For det første har reglerne om nettoafregning været brugt til at beskytte elnetselskaber-

nes indtægter som følge af at betalingssystemet ikke er omkostningsægte. Når monopol-

virksomheder har et betalingssystem, som er langt dyrere end de faktiske priser, vil for-

brugere have et stort incitament til at lave egne forsyningsløsninger, dvs. lave nettoafreg-

ning for egenproduktion, som forhindres gennem reglerne for nettoafregning. Nu ser det

ud til, at kommende tarifsystemer inklusiv geografiske forbrugs- og produktionstariffer og

tilslutnings betalinger, som Energinet og i mindre grad eldistributionsselskaberne er på

vej med, vil medføre et system, som i højere grad bliver omkostningsægte. Dermed er

der ikke samme behov for barrierer mod nettoafregning for eksisterende anlæg.

For det andet har vedvarende elproduktionsanlæg, såvel som decentrale kraftvarmean-

læg, tidligere været afhængig af tilskud, som dels blev givet via en øre/kWh tilskud, eller

et grundbeløb for decentrale kraftvarmeanlæg samt for VE-anlæggene, en fritagelse for

tilslutningsbidrag samt betaling for indfødningstarif. For at kunne få disse tilskud har el-

produktionsanlæggene været tvunget til at levere hele produktionen til elnettet, uanset at

noget af produktionen fysisk er blevet anvendt til eget forbrug. Når tilskuddene er ophørt,

har leveringen af elektricitet i tilskudsperioden været en hindring for nettoafregning, da

nettoafregningen er betinget af ansøgning på etableringstidspunktet. Nu er tilskuddene

for de fleste anlæg ophørt og elproduktionsanlæg tilsluttes i stigende grad uden tilskud.

Det forventes at der fra 2023 indføres geografiske produktionstariffer, som antageligt

øger omkostningerne for disse produktionsanlæg. Det vil derfor være god timing, at ind-

føre mulighed for nettoafregning for alle, således at elproducenter får mulighed for at

kompensere for de forventede øgede omkostninger, som kommer via geografisk tarifbe-

taling.

For det tredje har det ofte været et argument, at nettoafregning vil gøre det dyrere for ek-

sisterende forbrugere, idet de derved vil skulle dække de manglende indtægter fra egen-

producenter. Måske det er omvendt, at omkostninger til net udbygninger bliver større end

L 53 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater (Teledirektivets artikel 113, stk. 3, og elforsyningsloven), fra klima-, energi- og forsyningsminsieren

de ellers ville være, såfremt producenter kunne nettoafregne. Det er i dag forbrugerne

som betaler for transporten i elnettene for den elektricitet som eksporteres. Hvis et netto-

princip øger egetforbruget og mindsker belastningen af det kollektive elnet vil det få den

effekt at forbrugerne måske sparer omkostninger, da der eksporteres mindre ud af net-

tene. Incitamentet til nettoafregning bliver størst i de geografiske områder med størst pro-

duktionskapacitet – det mindsker især belastningen på disse elnet at tillade nettoafreg-

ning her.

Endelig forventes et stærkt øget elforbrug i de kommende år. Omkostninger til dette kan

reduceres såfremt nettoafregning for eksisterende anlæg tillades, idet det øger disse virk-

somheders incitament til at skifte brændsler ud med elektricitet.

Samlet set holder argumenterne om fordelene ved nettoafregning af tariffer ikke og derfor

bør alle eksisterende anlæg have mulighed for til at søge herom.

Overgangsordning for omkostninger forbundet med nettilslutning

Ingen bemærkninger

Omkostningsægte prissignaler for VE-producenter

Dansk Fjernvarme bifalder geografisk tilslutnings- og forbrugstariffer og foreslår at det gø-

res så omkostningsægte som muligt. Dansk Fjernvarme mener, at den foreslåede lov-

tekst burde bane vejen herfor. At EU lægger en grænse på indfødningstariffen på 0,9

øre/kWh på transmissionsniveau kan blive et problem. Det er derfor fint, at der er afkla-

ring af, at dette alene gælder for transmission og ikke distribution. For at undgå diskrimi-

nering af anlæg tilsluttet på distributionsniveau er det vigtigt, at tarifsystemet designes på

en måde, som medfører at de geografiske tariffer belønner produktion, hvis den etableres

i distributionsnet hvor forbruget overstiger produktionen. Derved vil den producerede

elektricitet ikke belaste det overordnede elnet og dermed bør der ikke betales for indfød-

ning til det overordnede elnet.

Geografiske tariffer kan kun indføres effektivt og omkostningsægte, såfremt Energinet

etablerer et system, hvor der afregnes med eldistributionsselskaberne på snittet mellem

transmission og distribution.

Generelt bør faste årlige omkostninger til måling og administration betales via årligt abon-

nementsbetaling, faste omkostninger til kapacitet mv. af månedlig kr./kW kapacitetsbeta-

ling og variable omkostninger via. variable kr./kWh priser. Variable priser bør ideelt set

være på timebasis, men bør være kendt forud for timen af hensyn til indmelding til elmar-

kedet.

Elpatroner, batterier, afbrydelige vindmøller, afbrydelig produktion og andre afbrydelige

løsninger som ikke medfører netforstærkninger samt aflaster elsystemet og leverer fleksi-

bilitetsprodukter bør friholdes for kapacitetsbetaling, men pålægges at betale for etable-

ring af kabel til afregningspunkt (Tilslutningsbetingelser). Dette skyldes at afbrydelige løs-

ninger ikke medfører investeringer til netforstærkninger, frigør kapacitet i

Side 4/6

L 53 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater (Teledirektivets artikel 113, stk. 3, og elforsyningsloven), fra klima-, energi- og forsyningsminsieren

spidslastperioder samt balancerer forbrug og produktion lokalt. Alternativt bør gives en

rabat på kapacitetsbetalingen på mindst 80 % til afbrydelige tilslutninger.

Det bør overvejes om producenter på lige fod med forbrugere skal betale for tilsluttet ka-

pacitet (Kapacitetsbetaling) såfremt produktionen ikke er afbrydelig. Vanskeligheden ved

dette er, at tilskudssystemet til vedvarende elproduktion samtidig må revideres for at fi-

nansiere den øgede omkostning, såfremt det politisk ikke ønskes at VE-elproduktionsan-

læg stopper når prisen er lav dvs. at VE-anlæggene er afbrydelige. Aftagepligt eller tvun-

gen levering af VE-produktion har desuden den uheldige effekt at elmarkedet påvirkes

heraf og der kan opstå meget lave og endda negative priser, uanset at producenter af

elektriciteten har omkostninger forbundet til produktionen.

Tilslutningsbidrag for produktionsanlæg bør opkræves når det tilsluttede anlæg lægger

beslag på kapacitet i nettet, idet det antages at produktionsanlægget selv finansierer for-

bindelsen til afregningspunktet.

I det omfang at elproduktion i ethvert elnet overstiger forbruget i samme elnet bør de el-

producerende enheder betale de gældende tariffer for transport for den andel af den pro-

ducerede elektricitet som eksporteres ud af nettet - på timebasis. Med eksport menes ek-

sport fradraget den import som i transit ender som eksport. Transportomkostninger til

elektricitet som transporteres i transit i transmissionsnettet bør betales af prisforskellene

mellem prisområderne i det omfang at den udligningsordning, som findes mellem landene

ikke dækker omkostninger til transit transporten. At lade elnettets forbrugere betale om-

kostningerne for transport ud af elnettet og til eksport er et udtryk for diskrimination og

krydssubsiduering, idet forbrugere ikke modtager nogen ydelse herfor.

Henvisning til elmarkedsforordningens art. 13, stk. 7 i elforsyningsloven

Ingen bemærkninger

Justering af netvirksomheders økonomiske regulering

Ingen bemærkninger

Opfølgning på Konkurrenceanalysen

Ingen bemærkninger

Datafrisættelse

Ingen bemærkninger

Årsbaseret nettoafregning for elafgift

Ingen bemærkninger

Side 5/6

Dansk Fjernvarme takker for muligheden for at kommentere på forslaget.

L 53 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater (Teledirektivets artikel 113, stk. 3, og elforsyningsloven), fra klima-, energi- og forsyningsminsieren

Med venlig hilsen

John Tang

Chefkonsulent

Dansk Fjernvarme

[email protected]

Tlf: +45 24 42 88 84

Side 6/6

L 53 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater (Teledirektivets artikel 113, stk. 3, og elforsyningsloven), fra klima-, energi- og forsyningsminsieren

27. august 2021

LOBA

DI-2021-38822

Deres sagsnr.: 2021-9667

Energistyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

Sendt pr. mail til

[email protected]

(cc)

DI’ høringssvar vedr. udkast til ændring af elforsyningsloven m.fl. bl.a. i

forlængelse af elsemesteraftalen

DI takker for muligheden for at kommentere på udkast til lovforslag, der bl.a.

implementerer den politiske stemmeaftale om en effektiv og fremtidssikret

elinfrastruktur til understøttelse af den grønne omstilling og elektrificering

(elsemesteraftalen) af 4. juni 2021.

DI bemærker indledningsvist, at vi finder det meget positivt med ny formålsbestemmelse,

der inddrager både klima, forsyningssikkerhed og forbrugerbeskyttelse, og at der indgår

fremme sektorintegration, da dette er en vigtig forudsætning for at nå klimamålene i 2030

og 2050.

DI noterer sig dog efterfølgende, at elsemesteraftalens indhold vedr. grønt tillæg glimrer

ved sit fravær i det fremsendte udkast til lovforslag. Dette element var en særdeles vigtig

del af stemmeaftalen, der fremhæver som sit hovedformål at fremtidssikre det danske

elnet. DI undrer sig derfor over, at dette ikke indgår i udkastet, og efterlyser en forklaring

herpå, da det fremgår af elsemesteraftalen, at det grønne tillæg skal være gældende fra

2024, og kræver en vis tid til udvikling af indikator og ansøgningsmodel.

DI noterer sig endvidere overordnet set, at lovforslaget lægger op til, at en større del af

reguleringen via bemyndigelser lægges ud i bekendtgørelser, hvormed væsentlig

regulering indeholdende både pligter og økonomiske byrder for elsektoren flyttes væk fra

Folketinget og overlades til embedsværket. Samtidig er lovforslagets bemærkninger

herom relativt brede og upræcise. DI anerkender den administrative forenkling og

fleksibilitet, der kan være forbundet med denne praksis, men omvendt skal denne

fleksibilitet og forenkling stå mål med virksomhedernes behov for forudsigelighed og

transparens samt sikkerhed for, at nye regler og byrder er i overensstemmelse med de

politiske ønsker. DI er bekymret for, om der med lovforslaget er sikret den rette balance

mellem disse forskellige hensyn.

DI noterer sig i øvrigt, at rammerne omkring indholdet i en producentbetaling, dels i

forhold de omkostninger til nettilslutning af VE-producenter, som hidtil har været

omfattet af udligningsordningen, og dels de øvrige omkostninger som producenter giver

*SAG*

L 53 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater (Teledirektivets artikel 113, stk. 3, og elforsyningsloven), fra klima-, energi- og forsyningsminsieren

anledning til, synes uafklaret, da den fremtidige håndtering heraf hverken fremgår at dette

lovforslag eller af den ændring af nettilslutningsbekendtgørelsen, som ligeledes er i høring

nu. Dette sammenholdt med, at producentbetalingen skal træde i kraft pr. 1. januar 2023,

giver en i DI’s øjne noget stram tidsplan i lyset af, at der udover udvikling af metoden også

skal ske behandling i Forsyningstilsynet af både branchemodel og netselskabernes

anvendelse heraf. DI bemærker i forlængelse heraf, at det er afgørende, at de

omkostninger, som producenter forårsager, ikke pålægges slutbrugerne af el, og således

at principperne om omkostningsægte tariffer følges.

I den forbindelse bemærker DI i øvrigt, at den overgangsordning for nettilslutning af VE,

der i perioden fra udligningsordningen ophører pr. 31. december 2021 og indtil den nye

producentbetaling træder i kraft – efter planen 1. januar 2023 – fortsat ikke er på plads.

Dette giver anledning til usikkerhed hos VE-udviklerne, og vil dermed have betydning for

investeringerne i VE og i elnettet på den korte bane – hertil kommer, at det er uklart,

hvordan omkostningerne afholdt i perioden fra den ansøgningsfrist 1. november 2022,

der fremgår af lovforslaget, og frem til 31/12 2022 håndteres.

I forhold til skærpelsen af regler omkring habilitet og adskillelse af aktiviteter bl.a. i form

af reglerne om intern overvågning i forlængelse af konkurrenceanalysen finder DI, at de

skærpelser, der allerede sidste år er gennemført via implementeringen af

elmarkedsdirektivet, er fuldt ud tilstrækkelige. DI vurderer således ikke, at de foreslåede

skærpede regler og tilsyn reelt vil styrke (pris)konkurrencen på detailmarkedet for el, men

alene medføre risiko for at forøge omkostningerne hos Forsyningstilsynet, der er

gebyrfinansieret, hvilket er en regning, der i sidste ende betales af forbrugerne. I det lys

finder DI det også uheldigt, at elsemesteraftalens del, om at Forsyningstilsynet årligt skal

lave et overblik over de økonomiske effekter af Forsyningstilsynets tilsynsindsats for

tarifniveauet samt den gavnlige effekt for forbrugerne ikke, indgår i lovforslaget.

Hertil kommer, at DI finder, at der lægges op til en for bred fortolkning af

elsemesteraftalens tekst i forhold til dataadskillelse, idet der lægges op til en generel

adskillelse af netvirksomheders data, og ikke kun der, hvor det kan give

forretningsmæssige fordele for selskabsmæssigt forbundne konkurrenceudsatte

aktiviteter. Dette kan udfordre koncernforbundne selskabers muligheder for at høste helt

lovlige synergier, hvilket DI ikke finder hensigtsmæssigt.

I forhold til markedsmæssighed i koncerninterne handler finder DI det ikke

hensigtsmæssigt, at der lægges op til, at Forsyningstilsynet kan anlægge en særlig

fortolkning/vurdering af markedsmæssigheden, der adskiller sig fra de OECD Transfer

Pricing regler, der findes på skatteområdet. Transfer Pricing reglerne er internationalt

anerkendte regler, der sikrer, at dispositioner mellem selskaber i samme koncern skal ske

på markedsmæssige vilkår, så opgørelsen af indkomst og udgifter i de enkelte selskaber i

koncernen sker på samme måde som mellem uafhængige parter. For virksomhederne er

det afgørende, at danske regler om markedsmæssighed anvender samme krav uanset

branche, så virksomhederne alene skal foretage én fastsættelse af priser og vilkår i

aftalegrundlaget. Kravene til markedsmæssighed er derfor nødt til at være de samme i

reglerne på skatte- og energiforsyningsområdet, så virksomhederne ikke skal foretage

flere opgørelser for samme handel, med øgede administrative omkostninger til følge –

omkostninger forbrugerne betaler. DI er derfor kritisk overfor, at der på energiområdet

L 53 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater (Teledirektivets artikel 113, stk. 3, og elforsyningsloven), fra klima-, energi- og forsyningsminsieren

lægges op til en selvstændig fortolkning af de skattemæssige regler om

markedsmæssighed, idet udgangspunkt må være, at skattemyndighederne har

kompetencen. DI skal opfordre til, at Forsyningstilsynet pålægges at anvende Transfer

Pricing-reglerne og vejledningen hertil udstedt af skattemyndighederne for at undgå

potentiel uoverensstemmelse samt koordinere fortolkningen af reglerne med

skattemyndighederne. Herudover finder DI sanktionen om, at Forsyningstilsynet kan

fastsætte prisen/avancen til nul ved mangelfuld dokumentation fra virksomhedens side

alt for skrap, og den vil desuden være i strid med regler og praksis på skatteområdet.

Når det er sagt, støtter DI op omkring den styrkede dokumentation og offentliggørelse af

aftalerne – så længe det er i overensstemmelse Transfer Pricing-reglerne.

Afslutningsvist bakker DI op om datafrisættelse, der er en vigtig forudsætning for den

digitalisering og sektorkobling, der er nødvendig for at nå i mål med klimaambitionerne.

DI bakker også op om den nye regulering af leveringskvalitet, der vil internalisere

beslutninger om leveringskvalitet i hver netvirksomhed, hvis den implementeres korrekt.

DI har ikke yderligere bemærkninger.

Med venlig hilsen

Louise Bank

Seniorchefkonsulent

L 53 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater (Teledirektivets artikel 113, stk. 3, og elforsyningsloven), fra klima-, energi- og forsyningsminsieren

København den 27. August 2021

Energistyrelsen

Sendt til:

[email protected]

med kopi til

[email protected]

Journalnummer 2021-9667

Høringssvar: Høring over forslag til lov om ændring af lov om elforsyning og forskellige

andre love

Overordnede kommentarer

For at leve op til 2030-målsætningen, og den forventede mere end fordobling af elforbruget, er

Danmark afhængige af, at vi kan producere tilstrækkelig med elektricitet fra vedvarende

energikilder.

Det er vores forventning, at solenergien kommer til at udgøre op imod 25% af Danmarks

energiforbrug i 2030. Solenergi bliver derfor afgørende for den grønne omstilling, og der er behov

for meget stor vækst frem mod 2030, hvis vi skal nå dette mål.

Situationen er den i dag, at solenergi grundlæggende kan etableres uden brug af støtteordninger,

men hvis store økonomiske udgifter væltes over på producenterne, vil dette ændre sig.

Vi er derfor meget bekymret overfor tiltag, der pålægger VE-udviklerne nye omkostninger, der

bremser den grønne omstilling og skaber usikkerhed om fremtidige investeringer i vedvarende

energi i Danmark. Som vi argumenterer for nedenfor, så mener vi heller ikke, at det konkrete

forslag vil løse det som er det politiske formål.

Med forbehold for, at vi på nuværende tidspunkt ikke kender udformningen af den endelige

tarifmodel, så er det Dansk Solkrafts bekymring, at lovforslaget kan få en række negative

konsekvenser:

1. På trods af formålet, får lovforslaget ikke nogen større betydning for VE-anlægsgeografiske

placering

2. VE-producenter bliver forskelsbehandlet alt efter om disse er DSO- eller TSO-tilsluttet,

hvilket vil skade VE-produktionen, og modvirke et effektivt energisystem

3. Den politiske aftale ønske om, at

”…skærme(r) forbrugerne mod prisstigninger som følge af

stigende omkostninger i lokale net”,

vil kun ske i ringe grad og kan føre til øget folkelig

modstand mod VE-anlæg

4. Tempoet i udbygningen af vind- og solenergi falder. Sandsynligvis vil den korte

overgangsordning samt usikkerheden om de kommende vilkår betyde en opbremsning i de

kommende 2-3 år, og en efterfølgende langsommere udbygning. Dette vil både have

negative samfundsøkonomiske og klimamæssige konsekvenser

5. På trods af det politiske ønske vil en VE-udbygningen på markedsvilkår blive hæmmet. Det

kan således blive nødvendig at genindføre støtteordninger for at gennemføre projekter, der

med de nye omkostninger ikke længere kan gennemføres på markedsvilkår.

Det er Dansk Solkrafts grundlæggende holdning, at det kollektive net er en fælles opgave. Hverken

forbrugerne i lokalområdet eller den enkelte VE-producent, bør sidde tilbage med regningen for

den grønne omstilling. Vi mener grundlæggende, at udbygningen og opgraderingen af elnettet til at

håndtere den grønne omstilling er en kollektiv opgave. I øvrigt ligesom meget andet infrastruktur.

Dansk Solkraft | vesterbrogade 1 C, 2 | 1620 København V | www.dansksolkraft.dk

L 53 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater (Teledirektivets artikel 113, stk. 3, og elforsyningsloven), fra klima-, energi- og forsyningsminsieren

Hele samfundet får gevinst af, at Danmark reducerer sit klimaaftryk, bliver selvforsynende med

billig grøn strøm og forhåbentlig også bliver nettoeksportør af grøn energi til vores nabolande.

Dansk Solkraft anerkender, at lovforslaget er udarbejdet med udgangspunkt i en politiske aftale,

men det er vores klare anbefaling, at der tages bestik af, at det i dag står klart, at den nærværende

løsningsmodel har væsentlige negative konsekvenser. Derudover bør der tages bestik af de nye

oplysninger om, at en kollektiv udligningsordning finansieret over finansloven, sandsynligvis vil

kunne gennemføres uden at komme på kant med EU’s statsstøtteregler. Ikke mindst i lyset af de

nye reviderede statsstøtteguidelines fra EU-Kommissionen, som gælder fra 2022.

Vi vil gerne understrege, at udviklere af solenergi, som foreslået i udkastet til ny

nettilslutningsbekendtgørelse for vindmøller og solceller – som i dag - skal betale de omkostninger

der er forbundet med tilslutning til nærmeste relevante spændingsniveau (i dag nærmeste 50-60

KV-station) og de komponenter på stationen, der kan henføres til det enkelte anlæg. For Dansk

Solkraft, handler det således ikke om at fjerne alle relaterede omkostninger, men at vi sikrer at

Danmark får et grønt, effektivt og billigt energisystem.

Det mener vi ikke, at nærværende lovforslag medvirker til. Dansk Solkraft opfordrer til, at partierne

bag ”Klimaaftale for energi og industri mv.” fra juni 2020, og den opfølgende aftale fra december

2020, i forbindelse med behandlingen af dette lovforslag, får grundigt undersøgt om, der ikke er

grundlag for at genoverveje løsningsmodellen.

En samfundsøkonomisk effektiv grøn omstilling

I lovforslagets bemærkninger påpeges det, at geografisk differentierede producentbetalinger, vil

”… medvirke til en mere samfundsøkonomisk effektiv grøn omstilling.”

Her må det være

konklusionen, at der med samfundsøkonomi alene menes netselskabernes udgifter.

En reel vurdering af de samfundsøkonomiske perspektiver bør inddrage en lang række fordele og

ulemper, herunder indirekte og afledte effekter. Konsekvenserne ved øget producentbetaling vil,

som beskrevet nedenfor, være en langsommere udbygning af grøn strøm i Danmark, hvilket vil

medføre en lang række negative effekter, der bør indregnes: øget import, højere elpriser, mere

CO2, færre investeringer, behov for støtteordninger osv. Blot for at nævne nogle enkelte.

Sagen er, at der i forbindelse med udvikling af solenergi er en lang række faktorer, der spiller ind

på det enkelte projekts geografiske placering. Nettilslutning og kapacitet er allerede i dag en vigtig

del af overvejelserne. Men mindst lige så vigtig er f.eks.:

•

Muligheden for at få et projekt godkendt af den enkelte kommune, herunder lokal

opbakning

Prisen på jord i det pågældende område

Solindstråling (og/eller vind i det pågældende område). Dette gør sig især gældende for

hybridanlæg, der er afhængig af både sol og vind på samme placering.

Andre samfundsøkonomisk relevante ønsker til placeringen, som f.eks. ønsker om at øge

optaget af CO2, beskytte drikkevandsreserver eller skabe mere biodiversitet sammen med

produktionen af solenergi.

Dette betyder, at selvom der måtte være et ønske om, at VE-produktionen flytter tættere på der

hvor forbruget er, såsom i de store byer, så vil prisen på jord og lokal modstand sandsynligvis gøre

projektet vanskeligere at gennemføre.

Dansk Solkraft | vesterbrogade 1 C, 2 | 1620 København V | www.dansksolkraft.dk

L 53 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater (Teledirektivets artikel 113, stk. 3, og elforsyningsloven), fra klima-, energi- og forsyningsminsieren

Dermed vil ønsket om at nye VE-anlæg i højere grad end i dag placeres der, hvor forbruget er,

eller hvor elnettet bedst kan håndtere det, kun få begrænset effekt. Til gengæld vil de enkelte

projekter blive markant dyrere, hvilket også vil få samfundsøkonomisk negativ betydning.

Den negative konsekvens for VE-udbygningen fremgår senest af AF21, der er i høring i disse

dage, hvori der i baggrundsnotat for solenergi står:

”Grundet en forventning om en nedadgående

effekt af tilslutning i forbindelse med introduktionen af de geografisk differentierede

indfødningstariffer og tilslutningsbidrag fra d. 1. januar 2023 antages der en gradvis faldende

udbygning af den samlede forventede kapacitetsmængde hen over årene.”

Følsomhedsberegninger, baseret på elmarkedsmodellen Balmorel, foretaget af Ea Energianalyse

viser desuden, at udbygningen af solenergi vil falde fra 16 TWh til ca. 5 TWh, hvis de nuværende

omkostninger til udligningsordningen i stedet skal fuldt ud betales af VE-producenterne. Dette er

begrundet i udflytning af investeringer i dansk solenergi til nabolande, der ikke pålægger

producenterne samme omkostninger.

Dette medfører, at investeringer i solenergi i Danmark, i stedet vil flytte til nabolande, der ikke har

indført samme producentbetalinger, og dermed kan tilbyde mere rentable projekter. Konsekvensen

er dels økonomisk i form af mistede investeringer i Danmark, men derudover betyder dette, at der

ikke vil være tilstrækkelig med dansk produceret grøn strøm frem mod 2030, og vi vil skulle

importere mere strøm. Dette vil isoleret set også få store samfundsøkonomiske konsekvenser.

Allerede i dag, og i lyset af energiøernes forventede indfasning efter 2030, er det tvivlsomt om vi

kan komme i mål med VE-udbygningen før 2030. Dette forværres yderligere med de foreslåede

nye producentbetalinger. Vi er således også uenige i konklusionen i lovforslagets bemærkninger

om, at lovforslaget ikke vil have direkte klimamæssige konsekvenser.

Det er derfor Dansk Solkrafts holdning, at lovforslagets beskrivelse af de samfundsøkonomiske og

klimamæssige konsekvenser ikke er retvisende, og dette bør opdateres før en politisk behandling

af lovforslaget for at sikre, at den politiske behandling tager udgangspunkt i de reelle

konsekvenser.

Forskelsbehandling af DSO- og TSO-tilsluttede VE-producenter

I bemærkningerne til lovforslaget gøres det klart, at DSO- og TSO-tilsluttede producenter vil blive

forskelsbehandlet, ikke mindst i kraft, at vurderingen af, at loftet over transmissionstariffer på 0,9

øre per KWh ikke har andet en vejledende virkning for DSO-tilsluttede producenter. Dette er

principielt diskriminerende, og sandsynligvis ikke i overensstemmelse med EU-reglerne.

DSO-tilsluttede VE-anlæg vil derudover også skulle betale Energinets indfødningstarif, og dermed

blive udsat for en metode for fastsættelse af indfødningstariffer, som er fundamentalt forskellig fra

TSO-tilsluttede VE-anlæg og dermed udgør det forskelsbehandling.

Kigger man isoleret på tilslutningsomkostningernes mulighed for at skabe geografisk differentiering

(uden skelen til de i første afsnit nævnte faktorer for placering af VE-anlæg), så vil der

sandsynligvis opstå en utilsigtet konsekvens: Den nuværende indfødningstarif på TSO-niveau er i

dag på 0,3 øre per KWh. Dette efterlader, grundlæggende, kun en meget begrænset mulighed på

0,6 øre per KWh for at sende et geografisk prissignal på TSO-niveau.

Dette, sammen med forskelsbehandlingen mellem TSO- og DSO-tilsluttede anlæg, vil

sandsynligvis få den betydning, at den politiske hensigt om, at

”give(r) desuden økonomisk

incitament til, at nye VE-anlæg placeres der, hvor elnettet bedst kan håndtere det”,

i stedet

betyder, at flere VE-anlæg vil stræbe efter en TSO-tilslutning for at sænke

Dansk Solkraft | vesterbrogade 1 C, 2 | 1620 København V | www.dansksolkraft.dk

L 53 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater (Teledirektivets artikel 113, stk. 3, og elforsyningsloven), fra klima-, energi- og forsyningsminsieren

tilslutningsomkostningerne – også selvom dette ikke er effektivt, set i forhold til nettets samlede

effektivitet og den grønne omstilling. Dermed vil det også stride mod Elmarkedsforordningens

artikel 18, 1, hvori det fastslås, at

”den metode(r), der anvendes til at bestemme netafgifterne, på

neutral vis [skal] understøtte systemets samlede effektivitet på længere sigt…”

Betaling for netopgradering der kommer andre til gode

Områder, hvor en VE-producent med de foreslåede betalinger vil skulle betale for

netopgraderinger, kan om få år ændre karakter i takt med, at yderligere produktion bliver etableret,

eller øget forbrug i et område: f.eks. PtX-anlæg.

Dermed forudsætter hele tanken om en geografisk differentiering en evne til at se urealistisk langt

ud i fremtiden. Dette skal især ses i lyset af, at investeringer i elnettet har en levetid på 40-50 år.

Hvis reglerne betyder, at en VE-producent, med det kommende tilslutningsbidrag, pålægges at

betale for opgraderinger af det kollektive net, som fremtidige producenter og forbruger får glæde af

omkostningsfrit, vil dette, efter vores opfattelse, være diskriminerende og i strid med EU’s regler.

Gennemføres lovforslaget bør det sikres, at det kommende tilslutningsbidrag udformes med

respekt for principperne om omkostningsreflektion og ikke-diskrimination, således at enkelte VE-

projekter gennem tilslutningsbidraget ikke diskrimineres ved at betale for netopgraderinger, der

kommer andre til gode, eller betaler for net, der pga. alder alligevel ville skulle udskiftes.

Øget forbrugermodstand

Det er Dansk Solkrafts vurdering, at EU-reglerne forhindrer, at den foreslåede model kan friholde

de lokale forbrugere for øgede omkostninger til udbygningen. Som beskrevet ovenfor, vil det

hverken være rimeligt eller i overensstemmelse med EU-reglerne, at et enkelt projekt, skal betale

for opgraderinger af nettet, der kommer andre til gode. Dermed vil en del af betalingen

sandsynligvis stadig ende hos forbrugerne. Når placeringen af Solenergianlæg er betinget af en

lang række faktorer (som beskrevet ovenfor), vil der stadig ske en VE-udbygning i de nuværende

produktionstunge områder. Dermed vil de lokale forbrugere i det enkelte netområde stadig blive

pålagt betalinger for udbygningen af den det kollektive elnet.

Vi frygter, at udsigten til sådanne udgifter vil få store konsekvenser for den lokale opbakning til

opstilling af solenergi, da forbrugerne, udover evt. oplevede gener, også kan se frem til øgede

udgifter i form af stigende nettariffer. En stigning i forbrugermodstanden vil være særdeles kritisk

for udbygningen af vedvarende energi over de kommende år.

Forlængelse af overgangsordningen

Vedtages lovforslaget, på trods af de nævnte konsekvenser, så vil det medføre, at der påbegyndes

et arbejde med at fastsætte den nærmere udformning af indfødningstarifferne og

tilslutningsbidraget. Dette frygter vi vil få store konsekvenserne for udbygningen VE-produktion i de

kommende 2-3 år, idet der allerede med fremsættelsen af lovforslaget skabes tvivl om vilkårene for

VE-anlæg fra 2023.

Dansk Solkraft deler bekymringen for den korte tidsfrist til at udarbejde og godkende den

specifikke udformning af indfødningstariffer og tilslutningsbidrag. Vi frygter, at det vil øge risikoen

for dårligt udtænkte modeller. Dette er især en udfordring når der, som her, indføres en helt ny

model for producentbetaling uden fortilfælde i Danmark.

Vi opfordrer derfor til, at den nuværende overgangsordning som minimum forlænges med et år og

gerne frem til 2025.

Dansk Solkraft | vesterbrogade 1 C, 2 | 1620 København V | www.dansksolkraft.dk

L 53 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater (Teledirektivets artikel 113, stk. 3, og elforsyningsloven), fra klima-, energi- og forsyningsminsieren

Høringssvar

20-08-2021

EMN-2017-00869

1469236

Danske Regioners høringssvar vedr. forslag til ændringer i elforsyningsloven

Danske Regioner kvitterer for muligheden for at afgive bemærkninger vedr. forslag til

ændringer i elforsyningsloven. Der tages forbehold for efterfølgende politisk behand-

ling af høringssvaret.

Danske Regioner er positive over for modernisering af dele af elforsyningsloven, bl.a.

en ny og ajourført formålsbestemmelse, hvor bl.a. varetagelsen af hensynet til klimaet

kommer til at fremgå som et af hovedformålene.

Det forslag til lovændring, der muliggør indførelse af geografisk differentierede tilslut-

ningsbidrag og indfødningstariffer for producenter, kan være hensigtsmæssigt, så

længe der er tale om store anlæg, som økonomisk belaster elnettet forskelligt og kan

medføre store omkostninger til ekstra netudbygning. Her bør producenterne i højere

grad end i dag betale den økonomiske omkostning. Der bør dog være afskæringskrite-

rier, som sikrer, at mindre anlæg, og anlæg på bygninger, hvor hovedparten af den

producerede el kontinuerligt bruges i bygningen, ikke får en højere tilslutningsafgift

end i dag.

Camilla Rosenhagen

Venlig hilsen

L 53 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater (Teledirektivets artikel 113, stk. 3, og elforsyningsloven), fra klima-, energi- og forsyningsminsieren

1/13

Energinet

TonneKjærsvej

DK-7000

Fredericia

NOTAT

+45 70 10 22 44

[email protected]

CVR-nr.

28980671

Dato:

26. august2021

HØRINGSSVAR

- ÆNDRING LOVOM ELFORSYNING

Forfatter:

SGL/SGL

OGFORSKELLIGE LOVE

ANDRE

Energinettakker for mulighedenfor at kommemed kommentarertil de foreslåede

ændringer

til udkasttil ændringaf lov om elforsyningog forskelligeandre love.Energinet gennemgået

har

lovforslagetmed fokuspå de emner,der har særligbetydningfor Energinet, har målrettet

kommenteringen disse

til

1. Energinets

bemærkninger

1.1 Moderniseringaf elforsyningsloven,

herunderen administrativforenklingaf bevillings-

kravet for producenteraf sol-og vindenergi

1.1.1 Punkt 3.1.2

Børbemyndigelsen at fastsætteregler om undtagelse leveringaf elektricitet ifm. aggrege-

til

ring og leveringaf elektricitet til medlemmeri borgernenergifællesskaber,6b, stk. 3, ikke

ogsågældefor VE-fællesskaber?

1.1.2 Punkt 3.1.3

Energinetbifalder,at der skabes

klarhedomkringforbruger –og kundebegreber

med introduk-

tionen af begrebetelkunde.

1.1.3 Energinets

forskrifter, nr. 37 og 43 samt punkt 3.1.4

Energinetglædersigover, at der fastsættes

regler for Energinets

tilsyn og sanktionsmuligheder

for forskrifterne.

Energinetbifalder interessenomkringde tekniskeforskrifter, hvor tekniskeforskrifter i denne

kommentarspecifiktomhandlerde forskrifter,som anmeldesaf Energineti forhold til aktører-

nesadgangtil elforsyningssystemet.

Jf.lovforslagets

kommentarertil hhv. nr. 37 og nr. 43 er det ikke tydeligt, om praksiser refere-

ret med det fulde indhold og da den nuværende

procesønskes

kodificereter det derfor vigtigt

at erkendeforskelleni den nuværende

anmeldelsesprocedure.

Dok.18/06595-65

Offentlig/Public

L 53 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater (Teledirektivets artikel 113, stk. 3, og elforsyningsloven), fra klima-, energi- og forsyningsminsieren

2/13

Hvor en forskrift omhandlende elmarkederne anmeldes til metodegodkendelse hos Forsy-

ningstilsynet, før forskriftens ikrafttrædelse, anmeldes en teknisk forskrift omhandlende aktø-

rernes adgang til elforsyningssystemet med en allerede offentliggjort ikrafttrædelsesdato. An-

meldelsen gennemføres ved, at den tekniske forskrift sendes til Forsyningstilsynets mailboks og

offentliggøres umiddelbart herefter på Energinets hjemmeside. De tekniske forskrifter kræver

således ikke Forsyningstilsynets godkendelse forud for ikrafttrædelsen.

Energinet ønsker med denne kommentar at gøre opmærksom på uhensigtsmæssigheden i at

ensrette metodegodkendelsen, hvis dette er intentionen. På trods af, at den overvejende del af

krav til aktørernes adgang til elforsyningssystemet hovedsagelig tager afsæt i EU-forordninger,

har Energinet fortsat og ved hjælp af tekniske forskrifter, behov for at kunne agere hurtigt på

nye eller ændrede tekniske behov i det kollektive elforsyningssystem.

Reaktionshastigheden kan her være særligt afgørende med de mange hurtige teknologiske æn-

dringer der sker, hvor de tekniske forskrifter hele tiden skal være på forkant for at have regel-

sættet klar til de tekniske anlæg.

Det skal specielt bemærkes, at den tekniske forskrift ved anmeldelse til Forsyningstilsynet har

gennemgået den velkendte proces for udarbejdelse af en teknisk forskrift dvs. aktørinddragelse

af relevante deltagere fra energibranchen eller brugere/elkunder af energisystemet, adskillige

arbejdsgruppedage, hvor den tekniske forskrift gennemgår en iterativ udviklingsproces en samt

en offentlig høringsproces, som adresserer eventuelle kommentarer til den aktuelle arbejds-

gruppe og/eller til den udarbejdede tekniske standard.

1.1.4 Punkt 3.1.5

Energinet bifalder simplificeringen af tilladelses-/bevillingsregimet i det omfang, at samtlige nu-

værende krav fra bevillingssystemet til elproduktionsanlæg med nominel effekt større end 25

MW overføres til tilladelsesregimet.

1.2

Ophævelse af reglerne om opkrævning af PSO

1.2.1 Afskrivning af gamle ilandføringsanlæg

Det fremgår ikke af lovforslaget eller bemærkningerne hertil, hvordan afskrivningerne på iland-

føringsanlæggene for havmølleparkerne Rødsand og Horns Rev 1, som tidligere var dækket af

PSO’en, skal dækkes fremover.

1.2.2 Punkt 3.3.2 og 3.3.3

Energinet noterer, at lovforslaget ophæver § 8, stk. 1, nr. 5, hvorefter Energinets omkostninger

til netforstærkning og netudbygning af transmissionsnettet efter lovens § 67 og efter § 30 i VE-

loven, kan PSO-finansieres. Det betyder, at Energinets omkostninger til offentlige forpligtelser

efter de nævnte regler skal dækkes af den til enhver tid gældende tarifmetode, som skal god-

kendes af Forsyningstilsynet jf. EFL § 73 a, stk. 1. Denne tarifmetode skal følge de principper,

der følger af EFL § 73 og Elmarkedsforordningens artikel 18, herunder at Energinets prisfast-

sættelse skal ske efter rimelige, objektive og ikkediskriminerende kriterier for, hvilke omkost-

ninger de enkelte køberkategorier giver anledning til. Dette betyder således, at Energinet skal

genbesøge sin tarifmodel ift. dækning af omkostninger drevet af de opgaver, som Energinet

har udført under EFL § 67 og VE-lovens § 30, og som under de nuværende regler har været

dækket af de tariffer, som Energinet opkræver ved forbrugerne i dag. I den forbindelse skal

Energinet samtidig tage hensyn til de begrænsninger vedrørende tarifering af producenter, der

Dok.18/06595-65

Offentlig/Public

L 53 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater (Teledirektivets artikel 113, stk. 3, og elforsyningsloven), fra klima-, energi- og forsyningsminsieren

3/13

følger af transmissionsafgiftsforordningen (838/2010), se bemærkninger nedenfor til punkt

3.5.2.

Da det er en ny måde at tarifere på, er det væsentligt for Energinet, at de nye tariferingsprin-

cipper klart fremgår.

1.2.3 Punkt 3.3.2

Det fremgår af kommentaren nederst side 53, at ”brugere” skal ændres til ”netbrugere” ved

flytning af bestemmelsen i § 8, stk. 2, til ny § 73, stk. 3. Energinet er enig i, at det er hensigts-

mæssigt at lave denne præcisering/tilretning. Det bemærkes i den forbindelse, at der i forsla-

get til konkret lovtekst på side 8, nr. 72, stadig er anvendt betegnelsen ”brugere”. Energinet

går ud fra, at det er en manglende konsekvensrettelse i forslaget til den konkrete lovtekst. Spe-

cielt fordi der, jf. nr. 70, netop indføres begrebet ”kategorier af netbrugere” i § 73, stk. 1.

1.3

Afskaffelse af udligningsordningen (ULO) og lovændring, der muliggør indførelse af geo-

grafisk differentierede tilslutningsbidrag og indfødningstariffer for producenter

Energinet noterer sig, at det bliver mulig ved fastlæggelse af Energinets tarifdesign at anvende

geografisk differentiering fsva. producenternes betaling. Energinet finder det hensigtsmæssigt,

at elforsyningsloven ændres således at dette bliver et muligt instrument. Det vil understøtte et

tarifdesign, der bidrager til en optimal udnyttelse af transmissionsnettet. Energinet bemærker,

at Energinet fortsat skal sikre en afvejning af de forskellige hensyn, som fremgår af elforsy-

ningsloven og artikel 18 i Elmarkedsforordningen ved fastsættelse af tarifdesignet. Energinet

bemærker, at en række andre EU-lande har denne mulighed for geografisk differentiering af

tarifferne.

1.3.1 Punkt 3.5.2 og 3.5.3

I afsnittene beskrives de ændringer af EFL § 73, der vedrører muliggørelsen af anvendelse af

geografisk differentierede tariffer, herunder tilslutningsbidrag, for producenter. Der peges på

at afspejlingen af geografiske forskelle i de omkostninger, som tilslutning af elproduktion med-

fører, må anses for en forudsætning for at sikre større omkostningsægthed i tarifferne. Mini-

steriet peger endvidere på, at beregninger viser, at nødvendigheden af netudbygning eller ned-

regulering, der vil følge med tilslutningen af store mængder VE-elektricitet, som er planlagt i

det danske energisystem, vil indebære væsentlige meromkostninger for de kollektive elforsy-

ningsvirksomheder, hvis ikke der skabes et incitament til at placere elproduktion der, hvor el-

nettet belastes mindst muligt. Det beskrives videre, at disse meromkostninger under det nu-

gældende rammer kunne ramme elforbrugerne, fordi den nugældende ramme ikke i tilstræk-

kelig grad sikrer omkostningsægtheden i en kommende tarifmetode. Uden geografiske lokali-

seringssignaler risikeres øget netudbygning og højere samlede omkostninger end sammenlig-

net med en situation med bedre lokaliseringssignaler i forhold til nettets kapacitet. Muliggørel-

sen af geografisk differentierede producentbetalinger vil således medvirke til en mere sam-

fundsøkonomisk effektiv grøn omstilling.

Energinet finder ændringerne af § 73 om muliggørelse af geografisk differentiering af tarifferne

(herunder tilslutningsbidrag og løbende tariffer) for en relevant og hensigtsmæssig ændring af

lovgivningen.

Endvidere noterer Energinet, at det af bemærkningerne fremgår at det ikke er omkostnings-

ægte, at producenter påfører elnettet omkostninger i forbindelse med eksempelvis tilslutning,

Dok.18/06595-65

Offentlig/Public

L 53 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater (Teledirektivets artikel 113, stk. 3, og elforsyningsloven), fra klima-, energi- og forsyningsminsieren

4/13

løbende drift og vedligehold af nødvendige netkomponenter, uden at de samtidig skal dække

disse gennem en eller anden form for betaling.

Energinet bemærker at lovforslagets bemærkninger indeholder en beskrivelse af konsekven-

serne af reglerne i transmissionsafgiftsforordningen (838/2010). Det beskrives, at reglerne in-

deholder et loft over den gennemsnitlige årlige transmissionstarif, som producenterne kan be-

tale i Danmark på 1,2 EUR/MWh (ca. 0,9 øre/kWh). Det bemærkes hertil, at Energinet i dag op-

kræver en indfødningstarif fra producenter på 0,3 øre/kWh, og dermed i dag ligger på en tred-

jedel af loftet.

Undtagelserne til transmissionsafgiftsloftet beskrives også. Undtagelserne vedrører dækning af

omkostninger til fysiske aktiver, der er nødvendige for tilslutning til det kollektive elnet, fx gen-

nem betaling af tilslutningsbidrag. Herudover nævnes de to øvrige undtagelser fra loftet. Disse

to undtagelser er i bemærkningerne beskrevet som betaling for hjælpefunktioner og betaling

for systemtab. Energinet bemærker at disse to termer stammer fra den danske version af for-

ordningen og er lidt upræcise ift. den sædvanlige terminologi, som er dels systemydelser (hjæl-

pefunktioner) og nettab (systemtab). Det foreslås at denne terminologiske forståelse beskrives

i bemærkningerne. Både den tyske og engelske version af transmissionsforordningen under-

støtter denne forståelse af termerne.

Bemærkningerne indeholder yderligere en beskrivelse af, at loftet i transmissionsafgiftsforord-

ningen ikke vedrører de tarif- og tilslutningsmetoder, som anvendes på distributionsniveau.

Denne fortolkning er Energinet enig i, og Energinet vil ikke i tarifmetode for producentbetaling

inddrage distributionsvirksomhedernes tariffer for producentbetaling, i en beregning af hvilket

loft Energinet skal forholde sig til ved tariffastsættelsen.

Det fremgår yderligere af bemærkningerne, at ministeriet har haft dialog med EU-

Kommissionen om forståelsen af loftet i transmissionsafgiftsforordningen. Der fremlægges i

bemærkningerne en fortolkning, hvorefter loftet skal forstås som et loft over tid, samt at det

ikke er foreneligt med transmissionsafgiftsforordningen at producenter i et givet geografisk

område permanent ligger over loftet. Det fremgår således at: ”Ingen producent må ligge over

loftet, når det opgøres over et kalenderår”.

Denne fortolkning ses ikke umiddelbart at være den som ACER har lagt til grund for deres vur-

dering af EU-medlemsstaternes overholdelse af transmissionsafgiftsforordningen (se fx ACER

Opinion no. 9/2014). Her ses på det samlede provenu transmissionsvirksomhederne opkræver

fra producenterne på national basis uden at vurdere om den enkelte producent ligger under

loftet. I sidste ende fastlægges fortolkningen af EU-retten af EU-domstolen. Energinet er dog

ikke bekendt med nogle afgørelser vedrørende transmissionsafgiftsforordningen, og vil lægge

den fortolkning som lægges frem i bemærkningerne til lovforslaget til grund for udviklingen af

tarifmetode for producenter. I den forbindelse gøres her opmærksom på nogle af de konse-

kvenser for en tarifmetode, fortolkningen indebærer.

Når loftet fra transmissionsafgiftsforordningen skal sikre den enkelte producent mod at ramme

loftet inden for det enkelte år, bliver Energinet nødt til at være opmærksom på om alle produ-

center individuelt ligger inden for loftet. Det gør det vanskeligt fx at anvende en årlig kapaci-

tetsbetaling for den enkelte producent, da der så kan opstå udfordringer med tilbagebetaling

til producenter, som af den ene eller anden grund ikke har været i drift så længe i løbet af året

til at sikre at gennemsnitstariffen pr. kWh overholder loftet i den fremlagte fortolkning. Det be-

mærkes hertil, at en række andre lande anvender kapacitetsbetaling for producenter.

Dok.18/06595-65

Offentlig/Public

L 53 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater (Teledirektivets artikel 113, stk. 3, og elforsyningsloven), fra klima-, energi- og forsyningsminsieren

5/13

Den samme udfordring gør sig gældende i forhold til anvendelse af tilslutningsbidrag (NB. en-

gangsbetaling), til dækning af omkostninger, der ikke ligger inden for undtagelsen i transmissi-

onsafgiftsforordningen.

Energinet har endnu ikke taget stilling til hvordan en kommende tarifmetode for producentbe-

taling skal se ud, men peger blot her på, at den fremlagte fortolkning af transmissionsafgiftsfor-

ordningen gør, at Energinet nøje bør overveje, om der reelt i praksis er mulighed for at an-

vende andet end en løbende indfødningstarif for så vidt angår den indfødningstarif, der er om-

fattet af loftet i transmissionsafgiftsforordningen.

Den fremlagte fortolkning betyder endvidere, at Energinet i områder, hvor ny VE-kapacitet ville

drive særlig mange ekstra omkostninger ikke kan anvende en indfødningstarif som ligger over

loftet, for til gengæld at have en lavere indfødningstarif i områder, hvor ny VE-kapacitet ikke

ville belaste netudbygningen eller endda kunne bidrage til at nedbringe udbygningsbehovet, fx

i områder med meget stort forbrug.

Det er væsentligt at erindre, at de nævnte udfordringer ikke gør sig gældende i relation til tarif-

metoder for de omkostninger der falder ind under undtagelserne i transmissionsafgiftsforord-

ningen, dvs. tariffer, der dækker omkostninger vedrørende systemydelser, nettab samt om-

kostninger til fysiske aktiver, der er nødvendige for tilslutning til systemet eller opgradering af

forbindelsen.

Særligt i forhold til omkostningerne til fysiske aktiver, der er nødvendige for tilslutning til syste-

met eller opgradering af forbindelsen, bemærker Energinet, at der her er mulighed for at der

kan udvikles den tarifmetode, som Energinet finder hensigtsmæssig inden for rammerne af EFL

og Elmarkedsforordningens artikel 18, herunder ved anvendelse af fx betaling af faktiske om-

kostninger, standard tilslutningsbidrag mv. Metoden skal selvsagt godkendes af Forsyningstilsy-

net jf. EFL § 73 a. Det bemærkes endvidere at bemærkningerne til lovforslaget her beskriver at

undtagelsen fra loftet også inkluderer omkostninger forbundet med forstærkning af det bag-

vedliggende net, som er nødvendig i forbindelse med tilslutning.

Det bemærkes hertil, at der med den i samme lovforslag fremlagte ophævelse af PSO-reglerne,

fjernes adgangen til at dække omkostninger ved nettilslutning efter EFL § 67 og VE-lovens § 30,

ved forbrugerne. Energinet skal derfor udvikle en ny tarifmetode, der tager højde for disse æn-

dringer af retsgrundlaget. Det bemærkes hertil, at der samtidig foretages ændringer i nettil-

slutningsbekendtgørelsen. I denne bekendtgørelse fremgår de nærmere regler for nettilslut-

ningen, og det fremgår tydeligt, hvilken del af omkostningerne, som den nettilsluttede part står

direkte for. Herudover angives at øvrige omkostninger skal dækkes af netvirksomhed/transmis-

sionsvirksomhed. Dette betyder ikke at den nettilsluttede part er friholdt fra at skulle betale

eventuelle tariffer, herunder fx nettilslutningbidrag i henhold til den enhver tid gældende tarif-

metode. Som følge af de øvrige ændringer af elforsyningsloven – ophævelse af PSO-systemet

og ændringerne i § 73 – vil Energinet skulle udvikle en tarifmetode, der tager højde for disse

ændringer.

I den samtidige høring af nettilslutningsbekendtgørelsen foreslår Energinet, at det forhold, at

de anlægsejere, der tilsluttes efter nettilslutningsbekendtgørelsen godt kan blive mødt af tarif-

fer, herunder tilslutningsbidrag, fra Energinets side til dækning af omkostningerne udtrykkeligt

beskrives i bekendtgørelsen. Hermed kan der undgås eventuel uklarhed omkring denne retstil-

stand hos aktørerne.

Dok.18/06595-65

Offentlig/Public

L 53 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater (Teledirektivets artikel 113, stk. 3, og elforsyningsloven), fra klima-, energi- og forsyningsminsieren

6/13

1.3.2 Punkt 3.5.2

Energinet har noteret sig, at det på side 71 nederst er anført, at omkostninger til fysiske akti-

ver, der er nødvendige for tilslutning til nettet, f.eks. i form af et tilslutningsbidrag, ikke er om-

fattet af loftet, samt at det på side 73 øverst er anført, at dette også omfatter omkostninger til

opgradering af forbindelsen samt omkostninger forbundet med forstærkning af det bagvedlig-

gende net.

Det er her ikke eksplicit anført, hvorvidt disse omkostninger skal afholdes direkte i forbindelse

med nettilslutningen, eller om de kan afholdes enten før eller efter selve nettilslutningen.

Dette er relevant for Energinet, idet udbygning af transmissionsnet typisk sker i trin, hvor der

etableres en samlet ny overføringskapacitet som en del af en langsigtet planlægning. Der er så-

ledes ikke nødvendigvis en direkte 1:1 sammenhæng imellem omkostningen til en større, bag-

vedliggende netforstærkning og kapacitetsbehovet hos det/de produktionsanlæg, der udløser

forstærkningen. Samtidig tager det langt tid fra et behov for netforstærkning er opstået, til en

forstærkning kan være etableret.

Hvis VE-udbygning skal kunne ske hurtigt, og uden at der opstår større begrænsninger i trans-

missionsnettet, vil det derfor være hensigtsmæssigt, hvis det er muligt at igangsætte netfor-

stærkningsprojekter på et tidligere tidspunkt, hvis det vurderes, at der er tilstrækkelig stor sik-

kerhed for, at der vil ske en VE-udbygning i et overskuds-/produktions-område. Dette vil dog

indebære, at investeringer til nødvendige netforstærkninger i så fald allerede kan være afholdt,

inden der skal aftales nettilslutning af de konkrete VE-anlæg.

Hvis Energinet skal have mulighed for at opkræve en forholdsmæssig del af sådanne netfor-

stærkningsomkostninger, som foretages udelukkende af hensyn til en forventet VE-udbygning,

er det derfor væsentligt, at der er enighed om en fælles fortolkning af, at sådanne omkostnin-

ger også opfattes som en ”omkostning til fysiske aktiver, der er nødvendige for tilslutning til

nettet”. Det kunne i givet fald være i form af en enhedspris pr. MW installeret VE-

produktionskapacitet. Dette vil i øvrigt svare til det princip, som anvendes på distributionsni-

veau, hvor der betales et tilslutningsbidrag i form af en enhedspris pr. ampere eller kW for for-

brug, uanset om der skal etableres nyt net eller om der allerede er etableret den fornødne net-

kapacitet på et tidligere tidspunkt.

Alternativet til dette er enten, at producenterne ikke kommer til at afholde deres rimelige an-

del af net-forstærkningsomkostningerne, eller at Energinet må afvente, at der er indgået aftale

om og måske mere eller mindre allerede etableret ny produktionskapacitet, inden nettet for-

stærkes, for derefter at kunne forstærke nettet på bagkant og så opkræve et investeringsbi-

drag for det. Bemærk at det sidste i øvrigt kan give anledning til afledte virkninger set ift. Ener-

ginets kompensationsforpligtelse ved netbegrænsninger.

Af hensyn til Energinets kommende udvikling af metoder for geografisk differentieret tariffer,

herunder fx tilslutningsbidrag, vil det være meget gavnligt, såfremt en sådan vurdering kan

skrives ind i lovbemærkningerne.

Det fremgår også af side 73 øverst, at der også skal kunne opkræves tilslutningsbidrag for bag-

vedliggende net. De enkelte net- og transmissions-virksomheder kan selvfølgelig opstille mo-

deller for tilslutningsbidrag og løbende tarifering, der omfatter deres egne dele af bagvedlig-

gende net. Derimod kan der være en væsentlig problemstilling, hvis nettilslutning af produkti-

onsanlæg i en netvirksomheds net medfører behov for forstærkninger i bagvedliggende net

Dok.18/06595-65

Offentlig/Public

L 53 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater (Teledirektivets artikel 113, stk. 3, og elforsyningsloven), fra klima-, energi- og forsyningsminsieren

7/13

hos andre net- eller transmissions-virksomheder. Dette er specielt en problemstilling for Ener-

ginet, hvis der tilsluttes større mængder ny produktionskapacitet i underliggende distributions-

net.

Det bør derfor tydeliggøres, at andre net- og virksomheder også skal have mulighed for at få

betaling for de omkostninger, som de har pga. den nye produktion, selv om nettilslutningen

ikke finder sted direkte i deres net. Dette kan både være ift. den løbende tarifering og ift. til-

slutningsbidrag.

Hvis der ikke er meget stor klarhed om dette, vil det formentlig give anledning til megen tvivl,

usikkerhed og problemer ifm. Energinets metodeudvikling af geografisk differentierede tilslut-

ningsbidrag til transmissionsnettet fsva. VE-anlæg, der nettilsluttes i distributionsnettet.

Af hensyn til Energinets kommende udvikling af geografisk differentieret tariffer, herunder fx

tilslutningsbidrag – og hvis det vel at mærke skal være ikke-diskriminerende ift. om VE-anlæg

tilsluttes som ét stort anlæg på transmissionsnettet eller som et (eller evt. flere mindre) anlæg

i distributionsniveau – vil det derfor være meget gavnligt, hvis det fremgår af bemærkningerne,

at der også skal kunne opkræves et evt. tilslutningsbidrag for bagvedliggende net hos andre

net- eller transmissions-virksomheder end den netvirksomhed, som produktionsanlægget di-

rekte tilsluttes i.

1.3.3 Elmarkedsforordningens artikel 13, stk. 7

Belastningsomfordeling angår implementering af gældende lov. Dog er formulering om tilføjel-

sen til elforsyningslovens § 27 c, stk. 2, lidt uklar. Idet man ikke vil kompensere anlæg, der har

begrænset netadgang, som følge af elmarkedsforordningens artikel 13, stk. 7, men bruger be-

tegnelsen ikke markedsbaseret belastningsomfordeling, dette bør skrives mere eksplicit, da det

i forslagets nuværende ordlyd lyder som om der generelt set ikke gives kompensation for ikke

markedsbaseret belastningsomfordelinger.

1.4

Datafrisættelse

Energinet støtter grundlæggende alle initiativer, som medvirker til at øge frisættelsen af data

om el-systemet, da man derigennem vil give både eksisterende og nye aktører bedre mulige

for at forstå og støtte elsystemet foruden udvikle nye forretningsmodeller til fordel for både

aktører, kunder, Energinet og derigennem den grønne omstilling.

Eksisterende data platform

Allerede i dag løser Energinet en god del opgaver med at frisætte data.

Energinets DataHub system har nu gennem 8 år modtaget afregningsmåledata for al elforbrug

og elproduktion fra netvirksomhederne i Danmark. Derudover sikrer systemet DataHub via sy-

stemet Eloverblik, at private og erhverv på nationalt plan har adgang til egne måledata, og at

disse har en let og standardiseret mulighed for at dele disse granulerede data med eksterne

tredjeparter.

I udviklingsprojektet Energioprindelse arbejder Energinet med at give primært erhverv mulig-

hed for at dokumentere den grønne profil for derigennem at dokumentere, hvordan forbruget

er leveret fra forskellige produktionskilder på timebasis.

Yderligere har Energinet siden 2018 haft en åben dataplatform Energi Data Service (EDS), som

frisætter data fra Energinets markeds- og driftssystemer herunder aggregerede måledata fra

Dok.18/06595-65

Offentlig/Public

L 53 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater (Teledirektivets artikel 113, stk. 3, og elforsyningsloven), fra klima-, energi- og forsyningsminsieren

8/13

DataHub. EDS udstiller også på national plan en række anonymiserede datasæt for forbrug og

produktion fx opdelt per kommune, ligesom Energinet gennem tiden har leveret anonymise-

rede datasæt med forbrugsdata til forskellige offentlige myndigheder. Derudover har Energinet

arbejdet i udvekslingssprint med flere forskellige interessenter om, hvordan man ud fra måle-

data i DataHub meningsfyldt vil kunne udarbejde anonymiserede forbrugsprofiler fx til prog-

nose formål.

Ny platform?

I bemærkningerne overvejes, at der skal etableres en platform til frisættelsen af netvirksomhe-

dernes data. Set fra Energinets perspektiv er der en bekymring for, at dette vil betyde opbyg-

ning af en hub indeholdende data, som i dag i væsentligt omfang allerede findes i Energinet

DataHub. Redundante platforme giver ofte anledning til tvivl om hvilke data, der er de kor-

rekte. Energinet ser, at man med fordel vil kunne inddrage DataHub og allerede eksisterende

platforme til at facilitere den påtænkte opgave – også ud fra et samfundsøkonomisk perspek-

tiv.

Energinet leverer gennem DataHub allerede i dag en veldefineret infrastruktur for opsamling af

både stamdata og måledata per målepunkt i elsystemet – fx skal netvirksomhederne, ud over

måledata, i dag indrapportere til DataHub, om der er solceller bag en forbrugsmåler og ligele-

des kapaciteten af de installerede solceller. Det vil således være forholdsvis overkommeligt at

udvide den nuværende indberetning af stamdata og også eventuelle andre data fra de intelli-

gente elmålere.

Hjemmel til udstilling af data

Som beskrevet ovenfor udstiller Energinet allerede i dag fx via Energi Data Service en række

anonymiserede datasæt som efterspørges bl.a. af kommuner og markedsaktører.

Energinet ser, at der i dag ikke er en helt klar hjemmel i lovgivningen til dette, og har et ønske

til lovforslaget om, at der indskrives en hjemmel til at også Energinet kan arbejde videre med at

fritstille data om forbrug og produktion i elsystemet.

1.5

Årsbaseret nettoafregning

1.5.1 § 3, stk. 1, nr. 1

Side 10: I § 6, stk. 6, indsættes som 3. og 4. pkt. -

at egenproducenten senest den 31. marts

2022 har anmodet om, at der afregnes på årsbasis.

Energinet læser dette, som hvis elkunden frivilligt lader sig afregne efter andre regler end års-

baseret, så kan kunden ikke vende tilbage til årsafregning på et senere tidspunkt. Er dette kor-

rekt forstået?

1.5.2 Energinets forpligtelse til at svare elafgift

På side 50 fremgår det, at Energinet skal svare elafgift af forbrugere, som er tilsluttet transmis-

sionsnettet.

Det står blot som en konstatering af reglerne, jf. lov om elafgift § 7, men Energinet mener, at

det er i modstrid med intentionen Elforsyningslovens § 22, stk.1, nr. 2, hvori der står:

§ 22. En netvirksomhed skal

1) opretholde den tekniske kvalitet i nettet,

2) måle den elektricitet, der transporteres igennem virksomhedens net, og den elektricitet, der

leveres til elforbrugere eller aftages fra elproducenter inden for netvirksomhedens netområde,

Dok.18/06595-65

Offentlig/Public

L 53 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater (Teledirektivets artikel 113, stk. 3, og elforsyningsloven), fra klima-, energi- og forsyningsminsieren

9/13

Det er som følge af § 22, stk.1, nr. 2, at Energinet har måttet ”flytte” afregningsmålepunkterne

for de centrale værker ned i de lokale elnet. Energinet har ikke slutkunder – og kunder som er

tilsluttet transmissionsnettet håndteres som om de er tilsluttet distributionsnettet, dog med

undtagelse af elafgift. Det er for Energinet vanskeligt at forstå, at der skal gælde særlige regler

for netop elafgiften. Det er ikke mange kunder, da de fleste i den størrelse selv afregner med

Skat, men alle disse særlige forhold øger risikoen for fejlhåndtering.

1.5.3 Stamdataoplysninger – register?

På side 51 fremgår:

1) en elproducent, som modtager pristillæg, skal meddele oplysninger om el- og varmeproduk-

tion, produktionsanlæg, driftsmæssige forhold og brændselsanvendelse,

2) oplysninger som nævnt i nr. 1 skal indberettes til et register, som ministeren eller

Energinet har oprettet.

For Energinet at se, er der her tale om oplysninger i Stamdataregisteret, som i dag administre-

res af Energistyrelsen. Er det korrekt forstået?

1.5.4 Administration af § 3 nr. 1

Side 56 - andet afsnit:

for så vidt angår elafgiftsfritagelse fra 1. januar 2022, og til og med alle

ansøgninger modtaget inden for ansøgningsfristen er færdigbehandlet.

Skal det forstås således, at på anlæg hvor afgørelsen først træffes efter lovens ikrafttrædelse

(1. januar 2022) kun vil kunne få ændret afregning tilbage til denne dato??

1.5.5 Anlæg omfattet af årsbaseret afgiftsfritagelse

til § 3, nr. 1

På side 126 - Årsbaseret nettoafregning for elafgift. Det er vanskeligt ud af bemærkninger at

konkludere, hvorvidt anlæg under nuværende gruppe 6 fortsætter under gældende regler eller

reelt skal administreres efter nettoafregningsbekendtgørelsen

Hvis gruppe 6-anlæg skal administreres efter Lov 1049

, er der ca. 6.500 anlæg med større effekt

end 6 kW eller forsyning til erhverv, mens ca. 4.000 anlæg er noteret som udlejning. Dertil kom-

mer ca. 1.600 anlæg, hvorpå der mangler oplysninger, for at kunne vurdere, hvorvidt de vil

kunne fortsætte på årsbaseret, men det er Energinets bedste estimat, at størstedelen af anlæg-

gene vil miste retten. Det vil dermed være en ganske betydelig gruppe, som får forringet deres

betingelser atter en gang, ligesom det er en betydelig opgave at administrere.

Som Energinet ser det, er den oprindelige tekst om anden ikke erhvervsmæssig benyttet be-

byggelse stadig gældende, hvilket giver meget stor usikkerhed om, hvordan et register skal

bygges op for at udføre fuld verifikation af alle anlæg godkendt til årsbaseret nettoafregning.

Det vil formentlig kræve en række møder med SKAT for at afklare dette.

1.5.6 Verifikation

Punkt 3.10.2

Det er for Energinet vanskeligt at forstå baggrunden for Skatteministeriets ønske om et admini-

strationsgrundlag som gældende under lov 1049 med mindre, det er formålet, at anlæg jf.

Bekendtgørelse nr. 1044 af 27. maj 2021 om nettoafregning for egenproducenter af elektricitet

Lov nr. 1049 af 12. september 2017 om ændring af lov om afgift af elektricitet

Dok.18/06595-65

Offentlig/Public

L 53 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater (Teledirektivets artikel 113, stk. 3, og elforsyningsloven), fra klima-, energi- og forsyningsminsieren

10/13

ovenstående skal miste retten til årsbaseret afregning. Ønskes disse anlæg udtaget af ordnin-

gen, mangler der et administrationsgrundlag for, hvorledes dette skal ske – mister en elkunde,

som i en periode udlejer sin bolig med et VE-anlæg, permanent retten til at indgå i den årsba-

serede ordning, ligesom vi ikke ser, at Energinet har hjemmel til at agere myndighed på ordnin-

gen.

Er det omvendt ikke hensigten, at der skal ske ændringer i elkunders ret til at forblive i den års-

baserede ordning, findes der allerede i dag gennem Stamdataregistret et registrer, som vil

kunne danne basis for kontrol af elafgiftsfritagelsen.

Vi har i dag flere situationer, hvor en elkunde har valgt at benytte reglerne for timenettofise-

ring, uagtet denne har ret til at bruge årsbaseret nettoafregning. Hvorledes med disse elkun-

der, har disse ret til efterfølgende igen at overgå til årsbaseret afregning?

Side 130 – første afsnit: Energinet vil alene kunne føre et sådant registrer pba det nuværende

Stamdataregister, ligesom den nuværende verifikation af timenettofisering er baseret på Stam-

dataregistret.

I Skatteministeriets overvejelser, (X.1.2.Skatteministeriets overvejelser), står der:

…

Det er derfor vurderingen, at der med fordel kan tilvejebringes et administrationsgrundlag,

der svarer til det, der i dag gælder for den timebaserede nettoafregningsordning for elafgiftsfri-

tagelsen.

Skatteministeriet henviser umiddelbart her til reglerne og Energinets nuværende administra-

tion af lov 1049, og ser at lovforslaget vil skabe symmetri til reglerne om afgiftsfritagelse for el-

afgift ved den timebaserede nettoafregning.

1.5.6.1 Kort introduktion LOV1049

I henhold til Elafgiftslovens § 2, stk. 3-6, gælder afskaffelsen for alle nye VE-anlæg samt for ek-

sisterende erhvervsanlæg, herunder boligudlejeres anlæg, mens alene de eksisterende anlæg i

husholdninger på højst 6 kW (ca. 85.700 VE-anlæg) fastholdes på de eksisterende nettoafreg-

ningsordninger med elafgiftsfritagelse frem til 2032. Når timebaseret nettoafregning med elaf-

giftsfritagelse afskaffes, indtræder der i stedet øjebliksafregning af elafgiften. Øjebliksafregning

indebærer, at der betales elafgift på almindelige vilkår for alt forbrug af elektricitet, som købes

på det kollektive elnet. Øjebliksafregning betyder således, at ejere af visse VE-anlæg, (som ikke

kan fortsætte på timebaseret nettoafregning af elafgiften), elafgiftsmæssigt ligestilles med el-

forbrugere uden VE-anlæg i forhold til deres køb af elektricitet på det kollektive elnet.

1.5.6.2 Energinets håndtering af LOV1049

I forbindelse med afskaffelsen af timeelafgiftsfritagelsen, blev det pålagt Energinet at føre et

hvor hovedreglen er, at timeafgiftsfritagelse af elafgiften blev afskaffet pr. 1. april 2018. Der er

dog en række undtagelser til hovedreglen.

Ved at videreføre den nuværende administration af LOV1049, til også at dække de årsbaserede

anlæg (gruppe 6), vil en stor del anlægsejere blive berørt af dette.

Energinet har foretaget en løs screening af de ca. 85.000 anlæg, der i dag er registreret i Stam-

dataregistret som godkendt til årsbaseret nettoafregning.

Dok.18/06595-65

Offentlig/Public

L 53 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater (Teledirektivets artikel 113, stk. 3, og elforsyningsloven), fra klima-, energi- og forsyningsminsieren

11/13

74.415 anlæg opfylder umiddelbart betingelserne, som defineret i LOV1049, heraf;



68.410 anlæg opfylder alle betingelser.



6.005 konstateret OK efter manuel behandling;

2.966 er konstateret som samme person (forskellig stavemåde)

3.024 har noteret ejer i ejerfortegnelsen som boende på anlægsadressen

15 har noteret ejer i Stamdataregistret som boende på anlægsadressen

10.328 anlæg vil umiddelbart miste retten til årsbaseret afgiftsfritagelse



1.569 anlæg har en noteret effekt > 6 kW



5.066 anlæg forsyner ikke en boligenhed (har status kode ”E”) jf. BBR



13 anlæg mangler færdigbehandling/sagsbehandling hos Energistyrelsen (grp. 99)



4 anlæg skal have foretaget gruppeskifte i DH



2.107 anlæg forsyner en udlejningsejendom;

692 anlæg har en Panda har lejer noteret

1.415 anlæg har en ejer i ejerfortegnelsen, noteret med et CVR-nr.



1.569 anlæg kræver yderligere manuel gennemgang, fx;

Manglende BBR-data

Manglende EJF-data

Divergens i navneforhold mellem systemerne

Andet…

1.5.6.3 Manglende afklaringer

Følgende emner mangler fortsat at blive afklaret med Skattestyrelsen ift. Energinets admini-

stration af lov 1049.

Ind- og udtrædelse af ordningen

… Hvis en egenproducent ikke opfylder betingelserne, og dermed ryger ud af ordningen, kan

man så komme tilbage på ordningen når/hvis man igen opfylder betingelserne?

Manglende datakilder (dårlige data)

… Hvis ikke Energinet kan få oplysning om fx ejerforhold fra Ejerfortegnelsen, eller hvis vi ikke

kan få oplyst boligenheden fra BBR-registret, hvordan skal vi så påse om disse forhold er ok?

Energinets hjemmel til at rette elafgifter

… Energinet mener ikke, at det fremgår af elafgiftsloven eller bekendtgørelse nr. 1264 af 21.

november 2017 om ændring af bekendtgørelse om dokumentation af elafgiftsforhold og om

registrerede virksomheders overførsel af oplysninger om elafgiftsforhold til Energinet, at Ener-

ginet har hjemmel til at træffe afgørelse om ændring af elafgiften.

1.5.6.4 Forslag til fremtidig løsning

Energinet vil blive pålagt en betydelig byrde, hvis opgaven pålægges som tænkt i lovforslaget,

hvor Energinet påtænkes at blive pålagt at oprette (endnu) et register med oplysning om

blandt andet ejer af et elproduktionsanlæg.

Det er Energinets vurdering, at opbygning af endnu et register vil være ganske overflødig, idet

dette register allerede findes i forvejen hos Energistyrelsen (Stamdataregistret). Egenprodu-

center som fremgår i Stamdataregistret, vil allerede i dag være noteret med langt de fleste af

de stamdata, som lovforslaget her lægger op til.

Dok.18/06595-65

Offentlig/Public

L 53 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater (Teledirektivets artikel 113, stk. 3, og elforsyningsloven), fra klima-, energi- og forsyningsminsieren

12/13

De nuværende registreringer af gruppe 6 anlæg i Stamdataregistret er alle tidligere kontrolle-

ret og OK, som resultat af Energistyrelsens administration.

De ca. 85.000 nuværende gruppe 6 godkendte anlæg, bør altså som udgangspunkt anses som

værende OK, idet elafgiftsreglerne har været knyttet op på reglerne om PSO-fritagelse.

1.5.7 Register til verifikation

På side 271 fremgår følgende:

Det foreslås, at der i § 6, stk. 6, i lov nr. 1390 af 23. december 2012 indsættes et 3. pkt. om, at

det er en forudsætning for afgiftsfritagelsen, at egenproducenten senest den 31. marts 2022

har anmodet om, at der afregnes på årsbasis.

Energinet ser det som positivt, at der bliver sat en stopper for ordningen.

Det foreslås endvidere, at der i § 6, stk. 6, indsættes et 4. pkt. om, at Energinet fører et register

med oplysninger om ejer af elproduktionsanlægget, installeret effekt, aftagenummer og aftage-

nummerets adresse og om, at der i Bygnings- og Boligregistret er opført en boligenhed for

denne adresse, vedrørende hvert enkelt elproduktionsanlæg, som 1. pkt. finder anvendelse for.

Lovforslaget betyder, at der fra og med den 1. april 2022 lukkes for nytilgangen til den årsbase-

rede nettoafregning. Forslaget har ingen betydning for elproducenter, som i dag afregner på

årsbasis efter elafgiftsloven.

Det kommer an på, om ordningen skal administreres efter lov 1049, se bemærkning længere

oppe.

Endvidere vil registeret give Skatteforvaltningen en mulighed for at kontrollere rigtigheden af

afgiftsfritagelserne for elproduktionsanlæggene.

Registeret skal indeholde oplysning om, hvem der ejer anlægget, anlæggets installerede effekt,

aftagenummeret vedrørende anlægget, aftagenummerets adresse og endelig oplysning om, at

aftagenummerets adresse er en adresse for hvilken, der i Bygnings- og Boligregisteret (BBR) er

opført en boligenhed.

De efterfølgende afsnit betyder, der skal opbygges et Stamdataregister ”nr. 2” – hvilket i et

samfundsmæssigt perspektiv og i betragtningen af opgavens omfang ses ude af proportioner,

særligt hvis ikke Energinet samtidig overtager opgaven med at føre det egentlige stamdataregi-

ster. Der er været dialog vedrørende den fremtidig håndtering af det eksisterende Stamdatare-

gister mellem Energistyrelsen og Energinet siden 2019. Med dette lovforslag ser Energinet et

øget behov for at afklare håndteringen af Stamdataregistret, særligt også i lyset af de krav, der

stilles til Energinets indsamling af stamdata i henhold til Kommissionens forordning (EU)

2017/1485 af 2. august 2017 om fastsættelse af retningslinjer for drift af elektricitetstransmis-

sionssystemer (SOGL).

1.5.8 Finansiering af ordningen

I bemærkningerne til lov nr. 1049 af 12. september 2017 om ændring af lov om afgift på elek-

tricitet er noteret, hvordan Energinets omkostninger til administration af ordningen finansie-

res.

Af bemærkningerne fremgik følgende:

Dok.18/06595-65

Offentlig/Public

L 53 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater (Teledirektivets artikel 113, stk. 3, og elforsyningsloven), fra klima-, energi- og forsyningsminsieren

13/13

De administrative konsekvenser for Energinet.dk består i, at Energinet.dk skal indhente oplys-

ninger om de egenproducenter, som er berørt af lovforslaget. Det drejer sig om ca. 7.000 an-

læg, hvor Energinet.dk skal indhente oplysninger om, hvem der ejer anlæggene, og hvem der

forbruger strømmen. Oplysningerne skal indhentes for at sikre sig, at der er lighed mellem ejer

af anlægget og forbruger af strømmen. Energinet.dk skal konkret indhente oplysninger om,

hvorvidt forbrugeren er ejer af anlægget eller en lejer af boligenheden, hvortil anlægget er regi-

streret. Registreringen af disse oplysninger kræver en opdatering af priselementerne i DataHub,

som vurderes at ville koste ca. 100.000 kr. Omkostningerne forbundet med gennemgangen af

de ca. 7.000 anlæg, som er berørt af lovforslaget vurderes til omkring 3 mio. kr. Omkostnin-

gerne dækker Energinet.dk’s udgifter til varetagelse af opgaverne knyttet til gennemgangen af

anlæggene, herunder fremsendelse af breve, sagsbehandling, support og registrering af oplys-

ningerne i systemet. Herudover vil der være årlige omkostninger forbundet med verifikationen

af oplysningerne. Staten afholder udgifterne til Energinet.dk, idet der af hensyn til EU-regulering

ikke er mulighed for at afholde udgifterne over Energinet.dk's tariffer.

Nærværende lovforslag ses ikke forholde sig til denne problematik herunder finansieringen af

Energinets omkostninger til administration. Derudover kan det tilføjes, at hvor der ved den

timebaserede afgiftsfritagelse var tale om ca. 7.000 anlæg, der skulle undersøges, så er der ved

den årsbaserede ordning tale om ca. 85.000 anlæg.

Hvis nærværende høringssvar giver anledning til spørgsmål eller noget ønskes uddybet, kan

Energinet kontaktes på

[email protected]

Med venlig hilsen

Sisse Guldager Larsen

Myndighedsenheden

Energinet

Dok.18/06595-65

Offentlig/Public

L 53 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater (Teledirektivets artikel 113, stk. 3, og elforsyningsloven), fra klima-, energi- og forsyningsminsieren

Gyngemose Parkvej 50

2860 Søborg

+45 8870 8216

[email protected]

Energistyrelsen

Att.: Margit Malmsteen

Journalnummer 2021-9667

Sendt pr. e-mail til: [email protected] og [email protected]

27. august 2021

European Energys høringssvar vedr. lovforslag om ændring af lov om

elforsyning og forskellige andre love

European Energy takker for muligheden for at kommentere på

Energistyrelsens forslag til lov om ændring af lov om elforsyning og

forskellige andre love. European Energy bidrager gerne til arbejdet

med at sikre en hensigtsmæssig implementering af de politiske

beslutninger, der over de seneste år har haft fokus på spørgsmålet

om elektrificering og nettilslutning af en stigende produktionsandel af

vedvarende energi i det danske elnet.

Det er altafgørende for de politiske målsætninger om at reducere

CO2-udledningerne med 70 pct. i 2030 samt nulemissionssamfundet i

2050, at der sikres hensigtsmæssige markedsvilkår for elproducenter,

herunder i form af en markant udbygning af elnettet, som er

hjørnestenen i elektrificeringen af samfundet. Reglerne for

nettilslutning er centrale for at sikre, at elproducenter også

fremadrettet vil kunne levere strømmen til den grønne omstilling af

Danmark.

BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET

Vedr. forenkling af bevillingskravet for VE el-produktion

European Energy noterer sig, at der foreslås indsat en ny stk. 8 i § 10 i

elforsyningsloven, der giver klima-, energi- og forsyningsministeren

bemyndigelse til at fastsætte regler om, at elproduktion fra anlæg

med en kapacitet på over 25 MW, som er omfattet af stk. 1, er

undtaget fra bevillingspligten, hvormed tilladelseskravet vil finde

anvendelse for elproduktionsanlæg over 25 MW. I den forbindelse

fremgår det af forslaget, at disse anlæg over 25 MW stadigvæk vil

skulle leve op til relevante krav og vilkår, som følger af

L 53 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater (Teledirektivets artikel 113, stk. 3, og elforsyningsloven), fra klima-, energi- og forsyningsminsieren

Gyngemose Parkvej 50

2860 Søborg

+45 8870 8216

[email protected]

bevillingssystemet, herunder navnlig krav til teknisk og finansiel

kapacitet.

Eftersom der ikke refereres til ”alle relevante krav og vilkår,

som følger af bevillingssystemet”,

foreslår European Energy, at det

gøres klart i forbindelse med lovprocessen, såfremt regeringen ønsker

at ændre i de eksisterende krav og vilkår i bevillingssystemet. I så fald

vil European Energy opfordre til, at beredskabsbekendtgørelserne for

beredskab og IT-beredskab i elsektoren tilpasses, så tredjepart kan

stå for at gennemføre beredskabspligtige forpligtelser på vegne af et

selskab, som ejer og drifter vedvarende energianlæg.

Vedr. Overgangsordning for omkostninger forbundet med

nettilslutning

European Energy mener, at udligningsordningen har været en succes,

fordi den har understøttet, at udbygningen af grøn energi har kunnet

finde sted i hele landet på baggrund af en kollektiv

finansieringsmodel. I lyset af klimakrisen finder European Energy det

særligt uhensigtsmæssigt at nedlægge en ordning, der siden

halvfemserne har været en hjørnesten i den grønne omstilling.

Udligningsordningen har især sikret, at udviklingen af grønne

energiprojekter i områder, hvor sol- og vindressourcerne er

tilgængelige, ikke har medført uforholdsmæssigt store omkostninger

for de lokale netselskaber. Samtidigt har udligningsordningen sikret at

VE-produktion kunne udbygges der, hvor sol- og vindressourcerne er

bedst. Herved har VE-udviklere kunne sikre mest mulig grøn energi pr.

investeret krone, og dermed understøttet god samfundsøkonomi og

kunnet minimere antallet at borgere, der påvirkes at projekterne.

Af Energistyrelsens

Analyse af markedsudviklingen for fleksibilitet i

lokale elnet

fremgår det, at ”elnettet

er desuden bygget på baggrund

af en kollektivitetstankegang, som meget finkornet geografisk

differentiering kan udfordre. Det kan ramme forbrugere i

udkantsområder.” Denne konklusion står i kontrast til, at der nu

åbnes op for geografisk differentierede tariffer for elproducenter.

Som Energistyrelsen selv konkluderer, så må overgangen fra

udligningsordningen til geografisk differentierede tariffer forventes at

ramme forbrugerne i udkantsområder, når den kollektive tilgang i

udligningsordningen afskaffes. Det må forventes at kunne puste

yderligere til den modstand, som opleves blandt nogle naboer til

vedvarende energiprojekter, hvis de føler, at de udover den visuelle

L 53 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater (Teledirektivets artikel 113, stk. 3, og elforsyningsloven), fra klima-, energi- og forsyningsminsieren

Gyngemose Parkvej 50

2860 Søborg

+45 8870 8216

[email protected]

ændring i landskabet også skal bære den økonomiske ekstraregning

som forbruger, der kan forventes af udligningsordningens afskaffelse.

På samme måde som de danske motorveje, jernbaner og postservice

finansieres af fællesskabet og sikrer infrastrukturen til at kunne

transportere personer, gods, breve og pakker fra A til B, har

udligningsordningen sikret finansieringen af infrastruktur til at

transportere grøn energi fra producenter til forbrugere. Det er derfor

en egentlig omkalfatring af det danske elnet, som et flertal i

Folketinget har kastet sig ud i, hvilket skaber unødig usikkerhed om

den grønne omstilling midt i en klimakrisetid.

Det er European Energys forståelse, at udgifterne til

udligningsordningen udgør investeringer i elnettets infrastruktur og

derfor er i tråd med europæiske statsstøtteretningslinjer. Derfor er

det European Energys anbefaling, at det afsøges bekræftet hos

Europa-Kommissionen, at den danske udligningsordning er i

overensstemmelse med EU-retten, og såfremt det er tilfældet, at den

danske regering fastholder udligningsordningen, som den er i dag.

Såfremt Europa-Kommissionen melder tilbage, at udligningsordningen

ikke er i tråd med EU-retten, foreslår European Energy, at

overgangsordningen forlænges til at gælde perioden til og med

1.1.2025 for dermed at sikre, at den grønne omstilling ikke bremses

yderligere, og at der skabes langsigtede rammer for udviklere af grøn

energi i Danmark.

Vedr. Omkostningsægte prissignaler for VE-producenter

Det foreslås med lovforslaget at skabe incitamenter til at lægge

elproduktionen på de steder i nettet, hvor det medfører mindst muligt

behov for netudbygning. Metoden til at sikre mindst muligt behov for

netudbygning foreslås at være prisdifferentiering på baggrund af en

geografisk afgræsning, og der argumenteres for, at geografisk

differentierede producentbetalinger ”vil medvirke til en mere

samfundsøkonomisk effektiv grøn omstilling” og ”bidrage til

en mere

samfundsøkonomisk hensigtsmæssig placering af ny VE-produktion”.

Det er en stærkt problematisk tilgang, der risikerer at underminere

den grønne omstilling og elektrificeringen af samfundet og samtidig

medføre, at denne fremadrettet vil basere sig på strøm produceret i

og importeret fra udlandet.

L 53 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater (Teledirektivets artikel 113, stk. 3, og elforsyningsloven), fra klima-, energi- og forsyningsminsieren

Gyngemose Parkvej 50

2860 Søborg

+45 8870 8216

[email protected]

Det er European Energys opfattelse, at lovforslagets hensigt om at

indføre et geografisk prissignal er udokumenteret i forhold til, om det

vil få nogen indflydelse på den geografiske placering af nye VE-anlæg.

Den geografiske placering af nye VE-anlæg er bestemt ud fra

muligheden for at opnå en godkendt lokalplan og lokale vind- og

solforhold. Et geografisk prissignal via en indfødningstarifstarif eller et

tilslutningsbidrag vil udelukkende medføre den konsekvens, at det vil

øge omkostningerne ved etableringen af VE-projekter.

European Energy mener, at regeringen bør fremlægge de

samfundsøkonomiske analyser, som forslaget om geografisk

differentierede nettilslutningsbidrag bygger på, da en så omfattende

ændring af det danske elsystem bør bero på et oplyst og

gennemanalyseret grundlag. Det er vores indtryk, at Tarifanalysens

konklusioner ikke alene kan udgøre det faglige grundlag for

lovforslagets ændringer ift. nettilslutningsbidrag og

indfødningstariffer.

Det er European Energys opfattelse, at udbygningen af det kollektive

elnet til grøn omstilling bør forblive en kollektiv opgave, som tilfalder

hele samfundet, og ikke den enkelte projektudvikler. Det bør afklares,

om beslutningen om at pålægge enkelte VE-projekter at betale for

konkrete opgraderinger af det kollektive elnet strider med det

generelle ikke-diskriminationsprincip

i EU’s lovgivning, herunder i

Elmarkedsforordningens artikel 18, da opgraderinger af det kollektive

elnet kommer andre brugere af elnettet til gode.

Samtidig er det kritisabelt, at begrebet ”samfundsøkonomi”

tilsyneladende forveksles med netvirksomhedernes økonomiske

perspektiv ift. udbygning af elnettet. Ifølge Finansministeriets

vejledning i samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger bør der med

samfundsøkonomi fokuseres bredt på tiltagets fordele og ulemper,

hvor både ”direkte konsekvenser (fx offentlige budgetmæssige

konsekvenser), men også de langsigtede effekter og relevante

indirekte/afledte effekter (fx adfærdseffekter, forvridningseffekter)

inddrages.”

I det omfang VE-produktion sænker CO2-udledninger, har

det således en positiv samfundsøkonomisk effekt, som ikke er

indregnet i lovforslagets vurdering af hverken samfundsøkonomi eller

klimamæssige konsekvenser, som beskrives længere nede.

L 53 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater (Teledirektivets artikel 113, stk. 3, og elforsyningsloven), fra klima-, energi- og forsyningsminsieren

Gyngemose Parkvej 50

2860 Søborg

+45 8870 8216

[email protected]

Tilgangen til netudbygning er derudover problematisk, da der bør være

fokus på at understøtte, at de grønne energiprojekter kan lægges dér,

hvor hhv. vind- og solressourcerne er størst, og hvor antallet af

naboer til projekterne er forholdsvist mindst for at minimere

eventuelle gener ved projekterne. Etableringen af et vedvarende

energiprojekt er en kompleks proces, der forudsætter, at der kan

opnås et optimum mellem produktion af elektricitet, leje af jord, køb

af enten solcellepaneler eller vindmøller, et godt samarbejde med

opstillerkommunen herunder berørte naboer og dertil en fornuftig

finansiering af investeringen. Ved udelukkende at fokusere på hvor

det er mest hensigtsmæssigt ikke at udbygge elnettet og ikke som

hidtil på opførelsen af så meget grøn energikapacitet som muligt,

anlægger regeringen et snævert fokus og risikerer herved at medføre

et langvarigt stop i nye grønne energiproduktionsanlæg, indtil der på

ny ændres på lovgivningen. Dette fokus står i stærk kontrast til, at

hensyn til klima netop nu indføres som en af de bærende

formålsparagraffer i elforsyningsloven.

I mellemtiden vil Danmark skulle forsyne den stigende elektrificering

ved hjælp af andre energikilder og/eller ved at øge importen af strøm

fra landene omkring os, en udvikling der sandsynligvis også står i

kontrast til formålsparagraffen vedr. hensyn til samfundsøkonomien,

hvis der regnes efter.

Som det allerede fremgår af klimafremskrivningen fra i år, så

forventer Energistyrelsen nu ikke længere, at Danmark vil kunne

dække 100 pct. af elektricitetsbehovet med vedvarende energi fra

danske VE-projekter i 2027. Først på den anden side af 2030 vil dette

kunne realiseres, og denne udvikling vil blive yderligere forhalet af

forslaget om at overvælte omkostningerne fra udligningsordningen

over på elproducenterne. En forhaling der vil reducere hensynet til

klimaet.

Det bør ligeledes noteres, at størstedelen af EU's medlemsstater,

heriblandt Tyskland, ikke har indfødningstariffer, og at ACER

(Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder)

anbefaler en højere grad af europæisk harmonisering af

producentbetalingerne for at undgå markedsforvridninger. Al den

stund at elproducenter i andre lande ikke i samme grad afholder

producentbetalinger, vil det svække danske elproducenters

konkurrenceevne at øge producentbetalingerne, da udenlandske

L 53 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater (Teledirektivets artikel 113, stk. 3, og elforsyningsloven), fra klima-, energi- og forsyningsminsieren

Gyngemose Parkvej 50

2860 Søborg

+45 8870 8216

[email protected]

elproducenter ikke heller afholder transitomkostninger for salg af

strøm i Danmark. European Energy foreslår at fokus på lige

konkurrence på tværs af EU's landegrænser gøres til et bærende

fundament i fastlæggelsen af producentbetaling, således at

markedsforvridninger undgås.

Endelig vil en reduktion i udbygningen af danske VE-produktionsanlæg

medføre statsfinansielle konsekvenser, da skatteindtægterne fra salg

og evt. eksport af elektricitet vil blive reduceret markant og/eller

forsvinde.

Energistyrelsen argumenterer på s. 71 i lovforslaget for, at såfremt der

ikke indføres geografisk differentierede tilslutningsbidrag og

indfødningstariffer, kan det risikere at medføre en stigning i

forbrugstariffen i de områder, der har en høj andel af VE-produktion

ift. forbrug. Omvendt er det European Energys klare forståelse, at

udligningsordningen hidtil har sikret, at udgifterne til nettilslutning

blev båret af samfundet som helhed for netop at sikre forbrugerne i

områder med stor VE-produktion mod øgede forbrugstariffer. Derfor

må det formodes, at dette vil blive en konsekvens med nedlæggelsen

af udligningsordningen, altså at forbrugerne i områder med stor VE-

produktion vil opleve øgede forbrugstariffer, hvilket samlet set er

uhensigtsmæssigt og kan medføre en øget modstand mod den grønne

omstilling.

Af ovenstående grunde er det European Energys anbefaling, at

Folketinget ikke bryder med den hidtidige praksis og således afholder

sig fra at indføre prisdifferentiering på baggrund af geografisk

afgrænsning.

For så vidt angår loft over tarif- og tilslutningsmetoderne på

distributionsniveau argumenteres der i lovforslaget for, at tarif- og

tilslutningsmetoderne på distributionsniveau ikke er bundet af det

loft, som transmissionsafgiftsforordningen fastsætter for

transmissionstariffer for transmissionssystemoperatører.

Det er European Energys opfattelse, at loftet over indfødningstariffen

på TSO-niveau fra Transmissionsafgiftsforordningen i udgangspunktet

også omfatter DSO-niveau. Det skyldes, at forskelsbehandling mellem

DSO- og TSO-niveau vil medføre en forvridning af konkurrencen

mellem producenter på hhv. DSO- og TSO-niveau, og eftersom TSO-

L 53 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater (Teledirektivets artikel 113, stk. 3, og elforsyningsloven), fra klima-, energi- og forsyningsminsieren

Gyngemose Parkvej 50

2860 Søborg

+45 8870 8216

[email protected]

aktiviteter er omfattet af EU’s statsstøtteregler, vil en evt.

forskelsbehandling formentligt være uforenelig med EU’s

statsstøtteregler samt ikke-diskriminationsprincippet.

Vedr. Opfølgning på Konkurrenceanalysen

For European Energy er det positivt at konstatere, at der nu lægges

op til at gøre noget ved de kritisable forhold, der har gjort sig

gældende i den danske elsektor, hvor selskaber har kunnet udnytte

monopolaktiviteter til at vinde frem på konkurrenceudsatte dele af

elmarkedet.

European Energy imødeser, at der med lovforslaget vil foreslås regler

om netvirksomheders funktionelle adskillelse fra selskabsmæssig

forbundne kommercielle aktiviteter, der ikke er monopolaktiviteter

fsva. ledelsens habilitet, uafhængighed af erhvervsmæssige interesser,

ledelsens kompetencer og om netvirksomhedens uafhængige

beslutningstagning i øvrigt, ligesom der også foreslås interne

overvågningsprogrammer for netselskaber.

Dette er centralt for det danske elmarked, eftersom Europa-

Kommissionen tidligere i år undersøgte konkurrencesituationen på de

europæiske elmarkeder

i rapporten ”European Barriers

in retail energy

markets”

og konkluderede, at for så vidt angår koncernforbundne

selskaber

er ”Danmark et studie i, hvordan utilstrækkelig adskillelse

forvrider markedet”.

Selvsamme rapport konkluderer, at der er brug for helt at adskille

monopolaktiviteter og konkurrenceudsatte aktiviteter, da der indtil

det sker sandsynligvis vil eksistere synergier, hvor det vil være en

fordel at være forbundet med et netselskab. Det faktum, at en lang

række danske netselskaber opererer med mistænkeligt få ansatte

medarbejdere til at udøve det monopol, som selskaberne er tildelt af

staten, viser med al tydelighed, at der er brug for stærkere tiltag, end

dem som foreslås i dette lovforslag.

Det er således European Energys umiddelbare indtryk, at de

foreslåede stramninger med lovforslaget reelt ikke vil få nogen

mærkbar betydning ift. de eksisterende regler og altså ikke

grundlæggende adresserer de udfordringer, som er identificeret i en

række rapporter om emnet både herhjemme og i EU.

L 53 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater (Teledirektivets artikel 113, stk. 3, og elforsyningsloven), fra klima-, energi- og forsyningsminsieren

Gyngemose Parkvej 50

2860 Søborg

+45 8870 8216

[email protected]

Vedr. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for

det offentlige

Det er forventet af regeringen, at afskaffelsen af udligningsordningen

vil sikre administrative besparelser, og at omkostningerne til

kompensation af nettilslutning af nye VE-projekter vil begrænse sig til

maksimalt 700 mio. kr. til og med 2022. Uagtet at de 700 mio. kr. er

cirka 2-3 gange højere end den årlige gennemsnitlige udbetaling til

udligningsordningen i perioden 2014-2020, så udgør beløbet ikke den

fulde økonomiske konsekvens, som den foreslåede afskaffelse af

udligningsordningen vil medføre.

Det er European Energys stærke formodning, at afskaffelsen af

udligningsordningen vil have den konsekvens, at udbygningen af

grønne energiprojekter vil gå i stå i Danmark. Det vil resultere i, at

Danmark vil være nødsaget til at øge importen af elektricitet fra

udlandet for at forsyne det stigende behov for elektricitet, som

regeringens egne beregninger peger på. Som tidligere angivet vil

manglende grønne energiprojekter alt andet lige skubbe prisen på

elektricitet opad, ligesom staten bl.a. vil gå glip af skatteindtægter på

elektricitet, som i stedet vil skulle importeres fra udlandet.

Vedr. klimamæssige konsekvenser

Det er stærkt kritisabelt og meget svært at se, hvordan det kan

konkluderes, at lovforslaget ikke vurderes til at have nogen direkte

klimamæssige konsekvenser. Som en lang række udviklere af grønne

energiprojekter har lagt vægt på, siden klimaftalen blev indgået i juni

2020, så vil nedlæggelsen af udligningsordningen og den efterfølgende

nye tarifmetode medføre en længere periode, hvor udviklingen af

grønne energiprojekter på land vil gå i stå. Denne ændring vil stå i

skærende kontrast til indførslen af hensyn til klimaet som en

formålsparagraf i elforsyningsloven, og da perioden for stilstand i nye

projekter må forventes at vare som minimum 2-3 år, vil det have

betydelige konsekvenser for den danske klimaindsats, som vil blive

forsinket tilsvarende antal år. Det vil uden tvivl have indvirkning ikke

bare på de danske klimamål i 2025 og 2030, men også medføre, at der

vil mangle dansk produceret strøm til at understøtte den fordobling i

forbruget af elektricitet i 2030, som Energistyrelsen forudser. Dertil

skal lægges forventet forbrug af grøn strøm til Power-to-X-projekter.

Manglende fokus på fleksibilitet

Idet European Energy tilslutter sig ønsket om at sikre en

L 53 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater (Teledirektivets artikel 113, stk. 3, og elforsyningsloven), fra klima-, energi- og forsyningsminsieren

Gyngemose Parkvej 50

2860 Søborg

+45 8870 8216

[email protected]

omkostningseffektiv udbygning af elnettet samt realisering af de

samfundsøkonomiske gevinster forbundet med en fleksibel udnyttelse

af elnettet, skal vi gøre opmærksom på, at der foreligger en

fundamental fejlvurdering i tarifanalysen og dette lovforberedende

arbejde, når der peges på geografisk differentierede tariffer som en

mulig strategi til realisering af denne målsætning. Denne konstatering

beror på følgende forhold:

Gevinster ved fleksibel udnyttelse af elnettet kan realiseres, såfremt

tarifsystemet understøtter, at produktionsanlæg med komplementære

produktionsprofiler kan blive tilsluttet i samme net. Synergigevinster

opstår, når man på denne måde kan forøge antallet af fuldlasttimer,

som en given station eller net-strækning belastes med. Mere konkret

vil fleksibilitetsgevinster kunne realiseres når sol-produktionsanlæg

indpasses i et vinddomineret net. Gevinsten opnås, når to typer af

produktionsanlæg med komplementære belastningsprofiler tilsluttes

det samme net, idet der i dette tilfælde kun i meget begrænset

omfang vil blive introduceret behov for at investere i netforstærkning.

Der er desværre ikke noget i den påtænkte løsning for geografisk

differentieret producentbetaling, der adresserer denne mulighed for

at udnytte elnettet fleksibelt, medmindre den geografiske

differentiering af tarifsystemet afspejler den teknologispecifikke

ledige kapacitet og ikke alene forholdes sig til, om det lokale elnet er

produktions- eller forbrugsdomineret.

Baseret på foreløbige udmeldinger fra Dansk Energi ifm. forventes de

geografisk differentierede tariffer at give anledning til, at

tilslutningsbetalingen er høj (for alle typer af VE anlæg) i

produktionsdominerede net-områder og tilsvarende lav i

forbrugsdominerede områder, uanset teknologi. Som det er

argumenteret ovenfor, vil en sådan implementering af geografisk

differentierede tariffer alene give incitament til at lokalisere

produktionsanlæg tættere på de byområder, som er domineret af

elforbrug, hvilket således ikke vil understøtte realisering af disse

gevinster relateret til en effektiv udnyttelse af elnettet.

Lovforslagets fokus på en hensigtsmæssig samfundsøkonomisk

benyttelse af elnettet mangler altså fuldstændig at overveje de

muligheder, som en fleksibel brug af elnettet vil kunne bidrage til, og

derfor ville det have været hensigtsmæssigt, at der i lovforslaget var

fokuseret på, hvordan fleksibilitet i nettilslutningen og tilskyndelse til

L 53 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater (Teledirektivets artikel 113, stk. 3, og elforsyningsloven), fra klima-, energi- og forsyningsminsieren

Gyngemose Parkvej 50

2860 Søborg

+45 8870 8216

[email protected]

at samplacere produktion og forbrug af elektricitet fremadrettet kan

understøtte en samfundsøkonomisk hensigtsmæssig udnyttelse af

elnettet.

Som mangeårig aktør på det danske og andre europæiske elmarkeder

ønsker European Energy at understøtte udviklingen af elsektoren, så

elektrificeringen og den grønne omstilling hurtigst muligt kan

gennemføres. European Energy deltager gerne i en dialog om, hvordan

dette sikres på en så hensigtsmæssig måde som mulig og står til

rådighed for at uddybe bemærkningerne i ovenstående høringssvar.

Med venlig hilsen,

Knud Erik Andersen

Adm. direktør

European Energy

L 53 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater (Teledirektivets artikel 113, stk. 3, og elforsyningsloven), fra klima-, energi- og forsyningsminsieren

M a r ia ger v ej 58 B

Phone: +45 9620 7040

D K - 9 5 0 0 H o b r o

Fax: +45 9620 7049

CVR nr. 32 07 69 71

w w w . e w e . d k

Hobro, 27-08-2021

Høringsvar fra Euowind Energy til Lov om ændring af lov om

elforsyning

Eurowind Energy vil gerne starte med at takke for muligheden for at afgive høringssvar til Lov

om ændring af lov om elforsyning og forskellige andre love, som udmønter klimaaftalen indgået

i sommeren 2020.

Eurowind Energy er uforstående overfor ambitionen om at fjerne udligningsordningen og

begrænse overgangsordningen til et enkelt år, blandt andet, fordi vi kan forstå på flere artikler i

dagspressen om problemstillingen, at der er betydelig uklarhed om det juridiske grundlag for

beslutningen.

Eurowind Energy foreslår at omkostningerne, der hidtil har været dækket over

udligningsordningen, fortsat finansieres over finansloven. Seneste udvikling og kommende

reviderede guidelines om statsstøtte fra Kommissionen åbner, som vi forstår det, for at en

fastholdelse på finansloven kan være juridisk mulig. Eurowind Energy vil derfor opfordre til, at

dette undersøges som grundlag for politisk at genoverveje producentbetaling.

Derudover ser vi det som en betydelig udfordring at kunne implementere en producentbetaling

med virkning fra 1. januar 2023. Derfor ser Eurowind Energy det som en nødvendig løsning som

minimum at forlænge overgangsordningen yderligere for at opnå klarhed og give mulighed for

at udarbejde en løsning, som tager et samlet hensyn til den grønne omstilling,

investorsikkerhed, samfundsøkonomi og de danske el-forbrugere. Hvis dette ikke vedtages

hurtigst muligt, vil der ske en kraftig opbremsning i tilslutningen og udbygningen af vedvarende

energi og udvikling af nye vedvarende energi-projekter.

I forhold til lovforslaget om DSO- og TSO-indfødningstariffer, skal Eurowind Energy overordnet

bemærke, at vi mener, at der bør arbejdes med at reducere de løbende indfødningstariffer og i

stedet overfører eventuelle omkostninger til tilslutningsbidraget. På den facon vil lovgrundlaget

skabe incitament for producenterne til at levere det størst mulige antal fuldlasttimer gennem

el-systemet, hvilket vil være en klar samfundsøkonomiske gevinst.

Generelt finder Eurowind Energy forslagets tolkning af den europæiske regulering mangler

anerkendelse af, at det ikke alene er omkostningerne på DSO-niveau, der definerer

indfødningstariffen. Som minimum bør det fremgå tydeligt af forslaget, hvordan vægtningen

mellem ikke-diskriminationsprincippet og omkostningsreflektion finder sted. Eurowind Energy

mener også, at loftet fra Transmissionsafgiftsforordningen bør være udgangspunktet og

afgivelser skal begrundes i ”differences in situation”. Loven må ikke som udgangspunkt gå ud

fra behovet for andre tariffer for DSO-tilsluttede el-producenter.

1 of 3

L 53 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater (Teledirektivets artikel 113, stk. 3, og elforsyningsloven), fra klima-, energi- og forsyningsminsieren

Hvis ikke udgangspunktet for en DSO-niveau indfødningstarif er loftet fra

Transmissionsafgiftsforordningen vil dette være en principiel anden metode for DSO-tilsluttede

el-producenter end for TSO-tilsluttede el-producenter. Anvendelse af forskellige metoder for

TSO- og DSO-tilsluttede el-producenter ser Eurowind Energy som værende i strid med

Elmarkedsforordningens artikel 18 stk. 1.

Ligeledes bør forskellige tarifniveauer være baseret på de samme

omkostningsdækningsprocenter hos både netvirksomheder og Energinet. Det er Eurowind

Energys forståelse, at en fastholdelse af Energinets indfødningstarif for DSO-tilsluttede

elproducenter samtidig med indførelsen af en DSO-niveau indfødningstarif for DSO-tilsluttede

elproducenter, vil udgøre en principiel forskel i metoden og kriterier for tarifferingen af DSO- og

TSO-tilsluttede elproducenter. En DSO-tilsluttet producent vil i såfald skulle betale

indfødningstarif til både DSO og TSO, mens en TSO-tilsluttet producent alene skal betale

indfødningstarif til TSO’en.

En fortsættelse af denne praksis fra Energinets side vil dermed udgøre diskrimination af DSO-

tilsluttede elproducenter og dette vil være i strid med Elmarkedsforordningens artikel 18 stk. 1.

Lovforslaget bør tydeligt opsætte rammerne for dette spørgsmål at undgå diskrimination af

DSO-tilsluttede elproducenter også på dette område.

Det er yderligere væsentligt, at lovforslaget i øget grad tydeliggør, at allokeringen af

omkostninger til hjælpe-funktioner og nettab sker efter en metode, der anvender ensartede og

ikke-diskriminerende kriterier, ligesom at det vil være i strid med det almindelige EU-retlige

effekti-vitetsprincip at anvende en fortolkning af Transmissions-afgiftsforordningen, der

udhuler virkningen af forordningens delvise harmonisering af indfødningstarifferne.

Det er Eurowind Energys opfattelse, at et tilslutningsbidrag skal defineres indenfor rammerne

af den europæiske regulering og tage hensyn til principperne om omkostningsreflektion og

ikke-diskrimination fra Elmarkedsforordningens artikel 18. Det er vores vurdering, at et

tilslutningsbidrag defineret indenfor rammerne af den europæiske regulering vil kunne

anvendes til finansiering af netkomponenter, som er nødvendige for den faktiske tilslutning af

et konkret projekt. Derudover bør tilslutningsbidraget ikke dække omkostninger til konkrete

opgraderinger i det kollektive elnet, som kommer andre til gode. Dette medfører, at

omkostninger til forstærkninger af det lokale elnet, som medfører en generel øget

overføringsevne i netområdet, ikke bør pålægges det enkelte projekt. Dette vil være i strid med

ikke-diskriminationsprincippet.

Det er desuden vores vurdering, at lovforslaget bør tydeliggøre, at nye betalinger fra VE-

projekter ikke skal føre til, at netvirksomhederne modtager betaling for omkostninger til

netkomponenter ad flere omgange. Lovforslaget bør tydeliggøre på et principielt niveau, at

omkostninger til allerede eksisterende og nye aktiver ikke skal pålægges VE-projekter f.eks.

både via et tilslutningsbidrag og en indfødningstarif.

2 of 3

L 53 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater (Teledirektivets artikel 113, stk. 3, og elforsyningsloven), fra klima-, energi- og forsyningsminsieren

I forhold til indførelsen af geografisk differentierede tilslutningsbidrag, der indføres ved en

ændring af ELF § 73 stk. 1 pkt. 2. ser Eurowind Energy et behov for en præcisering i

formuleringen ”Det er således ikke omkostningsægte, at producenter påfører elnettet

omkostninger i forbindelse med eksempelvis tilslutning, løbende drift og vedligehold af

nødvendige netkomponenter, uden at de samtidig skal dække disse gennem en eller anden

form for betaling.” Eurowind Energy mener, at det bør gøres tydeligt, at der udelukkende er

tale om

nye

nødvendige netkomponenter og det naturligvis er fratrukket den procentdel, som

har modtaget geninvesteringsbidrag eller er afskrevet.

For Eurowind Energy er det vigtigt, at det fremgår af bemærkningerne til loven, at

omkostningsægthed bør kunne dokumenteres af netvirksomhederne med den højest mulig

transparens, ligesom det bør være mulig at konkurrenceudsætte tilslutning, løbende drift og

vedligehold af nødvendige netkomponenter af en tredjepart.

Skulle ovenstående give anledning til spørgsmål, står Eurowind Energy til rådighed for evt.

uddybning og dialog om de afgivne kommentarer.

Venlig hilsen

Joachim Steenstrup

Head of Public Affairs, Eurowind Energy

3 of 3

L 53 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater (Teledirektivets artikel 113, stk. 3, og elforsyningsloven), fra klima-, energi- og forsyningsminsieren

Fiolstræde 17 B, Postboks 2188, 1017 København K

taenk.dk · [email protected] · +45 7741 7741

CVR: 6387 0528

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Att.

[email protected]

31. august 2021

Dok. 212828

J. Nr. 2021-9667

Høring over lovforslag om ændring af lov om elforsyning og forskellige andre

love

Forbrugerrådet Tænk har den 5 juli 2021 modtaget udkast til lovforslag om ændring af lov

om elforsyning og forskellige andre love i høring, og kan støtte udkastet med følgende

bemærkninger.

1) Ændring af lovens formålsbestemmelse

Forbrugerrådet Tænk kan støtte, at forslaget til opdatering af formålsbestemmelsen i

elforsyningsloven omfatter indsættelse af et klimamål, der sidestilles med de andre formål

oplistet i lovens §1.

Når det gælder hvorledes forbrugerbeskyttelsen ifølge §1 skal udmøntes, lægges der

imidlertid op til to alvorlige svækkelser af forbrugernes forhold.

For det første nedgraderes den nugældende formulering

”

sikre forbrugerne adgang til billig

elektricitet” til ”sikre elkunder adgang til rimelige priser”. I en sektor hvor forbrugerne

møder stærke monopoler og udsættes for svag konkurrence mellem store koncerner, slækkes

presset for at skabe ordentlige vilkår for forbrugerne nu gennem en tydelig nedgradering af

målet fra ”billig elektricitet” til ”rimelige priser”. Med den foreslåede formulering må

forbrugerne nu kunne forvente stigende priser, da ambitionerne for politikken og rettesnoren

for myndighedernes regulering slappes. Forbrugerrådet Tænk skal foreslå, at målet om billig

elektricitet til forbrugerne fastholdes.

For det andet forvandles forbrugerne indflydelse på forvaltningen af elsektorens værdier fra

at være et krav til at være en valgmulighed. Udover at være flyttet ud af selve lovteksten og

ned i bemærkningerne til lovforslaget, er det nu valgfrit om forbrugerne lokalt får indflydelse

på de værdier, der er skabt gennem deres betalinger, og som har direkte indflydelse på deres

livsbetingelser: ”Ministeriet vurderer desuden, at hensynet til forbrugerbeskyttelse kan

varetages ved at give elkunderne mulighed for indflydelse på elsektoren, eksempelvis ved at

videreføre kravet om forbrugerrepræsentation i bestyrelsen i en netvirksomhed.” (side 22 i

bemærkningerne til lovforslaget)

L 53 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater (Teledirektivets artikel 113, stk. 3, og elforsyningsloven), fra klima-, energi- og forsyningsminsieren

Forbrugerrådet Tænk skal foreslå, at formuleringen bibeholdes fra den gældende lov, om at

forbrugerne fortsat skal have indflydelse på forvaltningen af elsektorens værdier.

2) Forbruger- og kundebegreber

Forbrugerrådet Tænk har ikke bemærkninger til de foreslåede ændringer i forbruger- og

kundebegreber i lovforslaget, idet vi henviser til formuleringen,

at ”d

et foreslåede vil alene

medføre en sproglig ændring – ikke en indholdsmæssig ændring”, jf. s 29 i bemærkningerne

til lovforslaget.

3) Leveringskvalitet

Forbrugerrådet Tænk er bekymret for, at den foreslåede ændring af metoden for regulering

af leveringskvalitet vil medføre serviceforringelser for husholdningsforbrugerne. Når basis

for netselskabernes incitamenter til opretholdelse af serviceniveau bliver værdien af den

tabte elektricitet ved et afbrud, vil de små forbrugere uundgåeligt komme bag om i køen. Der

er i lovforslaget forsøgt taget højde herfor ved denne formulering:

”Det vil skulle sikres, at der tages tilstrækkelig hensyn til enkeltkundeniveauet, eksempelvis i

form af fastsættelse af en mekanisme, der vil have til formål at sikre, at en dårligere

leveringskvalitet på enkeltkundeniveau vil påvirke enhedsomkostningen på det aggregerede

niveau.”, jf. s 84 i bemærkningerne til lovforslaget.

Forbrugerrådet Tænk skal foreslå, at der som minimum årligt offentligt rapporteres om

effekten af denne mekanisme for forbrugerne samlet og på et detaljeret niveau. Dermed

bliver det muligt hurtigt at gribe ind, hvis det nye setup medfører et stigende niveau af

undgålige afbrydelser for de almindelige forbrugere.

4) Opfølgning på konkurrenceanalysen

Forbrugerrådet Tænk kan fuldt ud støtte den foreslåede række af tiltag som opfølgning på de

i konkurrenceanalysen konstaterede problemer, bl.a. skærpelse af reglerne for adskillelse af

netselskaberne, skærpede krav til ledelsens uafhængighed og kompetence, og præcisering af

habilitetskrav. Hertil kommer stærkere krav til dataadskillelse, intern kontrol og

markedsmæssighed. På baggrund af det omfattende analysearbejde og tilhørende

dokumentation finder vi det velunderbygget, at hele pakken af tiltag er nødvendig for at

sikre, at netselskabernes opgave som facilitatorer for den grønne omstilling kan udføres,

uden at konkurrencen hæmmes til skade for forbrugerne.

5) Datafrisættelse

Forbrugerrådet Tænk finder det positivt, at data genbruges til noget fornuftigt, hvis data er

anonymiseret og aggregeret på en måde, så de aldrig kan spores tilbage til forbrugeren. Faren

er, at forbrugerens data kan misbruges i de forkerte hænder – kommercielt, politisk og

hacking. Hvis man vil benytte personhenførbare data, skal det være med samtykke fra

forbrugeren og foregå under principperne om Privacy by Design.

L 53 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater (Teledirektivets artikel 113, stk. 3, og elforsyningsloven), fra klima-, energi- og forsyningsminsieren

Forbrugerrådet Tænk skal foreslå, at der afsættes de nødvendige ressourcer hos

Forsyningstilsynet til at etablere en særlig kontrol og tilsyn med data og dets anvendelse,

herunder en årlig redegørelse, og ved stikprøver.

Vi står til rådighed for uddybning af ovenstående.

Med venlig hilsen

Helle Agerdal Olsen

Politisk chef, Bæredygtigt forbrug

Martin Salamon

Cheføkonom

L 53 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater (Teledirektivets artikel 113, stk. 3, og elforsyningsloven), fra klima-, energi- og forsyningsminsieren

NOTAT

27. august 2021

Sag nr. 21/07948

BEMÆRKNINGER TIL FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF

LOV OM ELFORSYNING OG FORSKELLIGE ANDRE LOVE

INDLEDNING

Dette notat indeholder Forsyningstilsynets bemærkninger til Forslag til Lov om ændring

af lov om elforsyning og forskellige andre love

, som Energistyrelsen har hørt tilsynet

m.fl. den 5. juli 2021.

Der henvises til Energistyrelsens j. nr. 2021-9667.

FORSYNINGSTILSYNETS BEMÆRKNINGER

AD § 1, NR. 4 – ÆNDRING AF FORMÅLSBESTEMMELSEN

ALMINDELIGE BEMÆRKNINGER AFSNIT 3.1.1

Det fremgår af Forslag til Lov om ændring af lov om elforsyning og forskellige andre

love, at formålsbestemmelsen i lov om elforsyning ønskes ændret.

I den nugældende elforsyning er formålsbestemmelsen sålydende:

§ 1. Lovens formål er at sikre, at landets elforsyning tilrettelægges og gennemføres i overensstem-

melse med hensynet til elforsyningssikkerhed, samfundsøkonomi, miljø og forbrugerbeskyttelse.

Loven skal inden for denne målsætning sikre forbrugerne adgang til billig elektricitet og fortsat give

forbrugerne indflydelse på forvaltningen af elsektorens værdier.

Stk. 2. Loven skal i overensstemmelse med de i stk. 1 nævnte formål særligt fremme en bæredygtig

energianvendelse, herunder ved energibesparelser og anvendelse af kraftvarme, vedvarende og

miljøvenlige energikilder, samt sikre en effektiv anvendelse af økonomiske ressourcer og skabe

konkurrence på markeder for produktion og handel med elektricitet samt på aggregering og ener-

gilagring.

I forslaget til Lov om ændring af lov om elforsyning og forskellige andre love foreslås

det, at formålsbestemmelsen ændres til følgende:

§ 1. Lovens formål er at sikre, at landets elforsyning tilrettelægges og gennemføres i overensstem-

melse med hensynet til klima, miljø, elforsyningssikkerhed, forbrugerbeskyttelse og samfundsøko-

nomi.

Stk. 2. Loven skal inden for dette formål

1. sikre elkunder adgang til rimelige priser,

FORSYNINGSTILSYNET

Torvegade 10

3300 Frederiksværk

Tlf. 4171 5400

[email protected]

www.forsyningstilsynet.dk

L 53 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater (Teledirektivets artikel 113, stk. 3, og elforsyningsloven), fra klima-, energi- og forsyningsminsieren

Side 2/8

2. fremme anvendelsen af vedvarende og miljøvenlige energikilder,

3. fremme effektiv energianvendelse,

4. fremme fleksibilitet i energisystemet,

5. sikre en effektiv anvendelse af økonomiske ressourcer,

6. sikre konkurrencen i elsektoren, og

7. fremme sektorintegration.

Forsyningstilsynet bemærker til den foreslåede ændring af formålsbestemmelsen i lov

om elforsyning, at det af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/943 af

5. juni 2019 om det indre marked for elektricitet (omarbejdning) (herefter benævnt el-

markedsforordningen), fremgår af betragtning 2 ”Energiunionen

tilsigter at give slutbru-

gerne – husholdninger og virksomheder – sikker, bæredygtig, konkurrencedygtig og

billig elektricitet. [...]”.

Der synes således efter Forsyningstilsynets opfattelse ikke at være fuld overensstem-

melse mellem ændringen af formålsbestemmelsen i lov om elforsyning for så vidt an-

går formålet om at sikre kunder adgang til ”rimelige

priser”

og elmarkedsforordningens

formålsbestemmelse om at sikre elkunderne ”billig

elektricitet”.

Forsyningstilsynet bemærker endvidere, at det af Forsyningstilsynets og Energiklage-

nævnets praksis følger, at den gældende formålsbestemmelse har haft praktisk betyd-

ning ved fortolkning af elforsyningslovens bestemmelser i elkundernes favør for så vidt

angår priser. Forsyningstilsynet vurderer, at den foreslåede ændring medfører en

svækkelse af elkundernes retsstilling i form af mulighed for højere priser for elektricitet.

Det skyldes, at der en materiel forskel på en rimelighedsvurdering henholdsvis en mål-

sætning om, at prisfastsættelse skal være billig.

Forsyningstilsynet foreslår på den baggrund, at det uændret fremgår af elforsyningslo-

vens formålsbestemmelse, at Loven skal inden for denne målsætning sikre forbru-

gerne adgang til billig elektricitet. Dette vil også være bedst stemmende med den

netop ændrede gasforsyningslov (lov nr. 126 af 2. juni 2021), hvor formålsbestemmel-

sen er affattet således:

§ 1. Lovens formål er at sikre, at landets gasforsyning tilrettelægges og gennemføres i overens-

stemmelse med hensynet til forsyningssikkerhed, samfundsøkonomi, 2 miljø, forbrugerbeskyttelse

og opfyldelse af EU-retlige forpligtelser vedrørende forsyningssikkerheden i EU. Loven skal inden

for denne målsætning give forbrugerne adgang til billig gas

Stk. 2. Loven skal i overensstemmelse med de i stk. 1 nævnte formål særligt fremme en bæredygtig

energianvendelse, herunder ved energibesparelser, samt sikre en effektiv anvendelse af økonomi-

ske ressourcer 4 og skabe konkurrence på markeder for handel med gas.

AD § 1 NR. 16 – NY § 6 E.

Forsyningstilsynet bemærker, at § 6 e foreslås indført på baggrund af, at lovforslaget

lægger op til en afskaffelse af PSO-systemet og introduktion af producentbetaling.

Forsyningstilsynet er enig i Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering af, at

en tarifering af elproducenterne vil medføre, at omkostninger i større omfang kan afhol-

des af de kundegrupper, som giver anledning til omkostningerne.

L 53 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater (Teledirektivets artikel 113, stk. 3, og elforsyningsloven), fra klima-, energi- og forsyningsminsieren

Side 3/8

AD § 1, NR. 29 - INTERNE OVERVÅGNINGSPROGRAMMER - ALMINDELIGE

BEMÆRKNINGER AFSNIT 3.8.1.4. OG SPECIELLE BEMÆRKNINGER S. 195-

197

Forsyningstilsynet finder det positivt, at der indføres et krav i § 20 a, stk. 1, 1. pkt., i lov

om elforsyning, hvorefter netvirksomhederne skal offentliggøre virksomhedernes in-

terne overvågningsprogrammer på deres hjemmesider.

For at sikre gennemsigtighed for forbrugerne og tillid til de udarbejdede programmer

kan det være en fordel at det præciseres, at netvirksomhedernes interne overvåg-

ningsprogram skal være et selvstændigt dokument og ikke kan indarbejdes i virksom-

hedernes årsrapporter eller de årsberetninger om gennemførelse, ændring og kontrol

af det interne overvågningsprogram, som netvirksomhederne skal fremsende til Forsy-

ningstilsynet.

AD § 1, NR. 37 - NYT § 26, STK. 4 - ENERGINETS FORSKRIFTER

Afsnit 3.1.4. i de almindelige bemærkninger omhandler Energinets forskrifter. Forsy-

ningstilsynet antager, at der er sket en redaktionel fejl, når der i sidste afsnit i afsnit

3.1.4.1. skrives, at Energinets forskrifter kan indbringes for Forsyningstilsynet. Der er

rettelig tale om at klage over forskrifterne indbringes for tilsynet, jf. systemansvarsbe-

kendtgørelsens § 7, stk. 3, og § 8, stk. 3.

De almindelige bemærkninger, afsnit 3.1.4.2., side 31, øverst omhandler Elregulerings-

udvalgets arbejde. Forsyningstilsynet bemærker, at afsnittet ikke indeholder en rede-

gørelse for, hvad arbejdet mundede ud i.

I afsnit 3.1.4.3., 1. afsnit, nederst, henvises til ”netreglerne, der udstedes af Kommissi-

onen”. Efter Forsyningstilsynets vurdering bør der i bemærkningerne udover netreg-

lerne eller netværksreglerne og -retningslinjerne (dvs. forordningerne 2015/1222,

2016/1719, 2017/2195 og 2017/1485 som alle ændret ved gennemførelsesforordning

2021/280) også henvises til vilkår, betingelser og metoder anmeldt af Energinet – evt.

koordineret med (alle) øvrige transmissionssystemoperatører og efter omstændighe-

derne godkendt af ACER eller de(n) berørte regulerende myndighed(er) i medfør af

disse netværksregler og retningslinjer og ACER-forordningen (forordning 2019/942).

Det er netop disse vilkår, betingelser og metoder, snarere end netværksreglerne og -

retningslinjerne i sig selv, der i praksis suppleres af Energinets forskrifter.

Tilsvarende henvises der i de specielle bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 37, i

4. afsnit på side 207, til ”regler udstedt af Europa-Kommissionen i henhold til kapitel VII

i elmarkedsforordningen om netregler og retningslinjer”. Der bør efter Forsyningstilsy-

nets opfattelse her endvidere henvises til vilkår, betingelser og metoder i medfør af de

omtalte netværksregler og retningslinjer. Disse vilkår, betingelser og metoder er ofte

regulatorisk godkendt af enten ACER eller af de/n berørte regulerende myndighed/er.

Hvis vilkår, betingelser og metoderne er regulatorisk godkendt ved en afgørelse truffet

af ACER, kan ACERs afgørelse påklages til Klagenævnet under ACER med mulighed

for annullationssøgsmål ved EU-domstolen, jf. ACER-forordningens artikel 28-29.

Denne klageadgang og mulighed for domstolsprøvelse vil også have relevans for vur-

deringen af rækkevidden af bemyndigelsen i den foreslåede § 26, stk. 4.

L 53 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater (Teledirektivets artikel 113, stk. 3, og elforsyningsloven), fra klima-, energi- og forsyningsminsieren

Side 4/8

Forsyningstilsynet lægger til grund, at evt. økonomiske konsekvenser for Forsyningstil-

synet ved ændringer i klagereglerne, der vil blive fastlagt i bekendtgørelsesform i med-

før af den foreslåede § 26, stk. 4, i udkastet til lovforslag, vil blive vurderet ved udarbej-

delsen af en sådan bekendtgørelse. Konsekvenserne ses ikke beskrevet i de alminde-

lige bemærkningernes afsnit 4 om lovforslagets økonomiske konsekvenser og imple-

menteringskonsekvenser for det offentlige (s. 130-131).

Forsyningstilsynet skal bemærke, at det af lovforslagets bemærkninger til § 1, nr. 37,

fremgår, at tilsynet godkender Energinets tekniske forskrifter.

Det er ikke korrekt, at Forsyningstilsynet godkender de tekniske forskrifter, som Ener-

ginet udarbejder med hjemmel i elforsyningslovens § 26, stk. 3, og bekendtgørelsen

om systemansvarlig virksomhed

Disse tekniske forskrifter anmeldes til tilsynet, men godkedes ikke. Ikrafttræden af de

tekniske forskrifter er således ikke betinget af en metodegodkendelse fra Forsyningstil-

synet.

Forsyningstilsynet godkender derimod visse andre typer tekniske forskrifter udstedt af

Energinet med hjemmel i de tre EU-forordninger, forordning 2016/631, forordning

2016/1388 og forordning 2016/1447.

Lovforslaget omtaler i bemærkningerne til nr. 37, at det med den foreslåede bestem-

melse i § 26, stk. 4, ikke vil være intentionen grundlæggende at ændre den praksis,

der allerede eksisterer på området, men derimod at kodificere proceduren for udarbej-

delse af de tekniske forskrifter, herunder for at sikre at principperne for udarbejdelse

og vedtagelse af netregler og retningslinjer i henhold til elmarkedsforordningen afspej-

les i den danske procedure.

Tilsynet bemærker, at elmarkedsforordningen, forordning 2019/943, i kapitel 7 indehol-

der bestemmelser om EU-Kommissionens adgang til at vedtage, etablere og ændre

netværksregler og retningslinjer. Disse procedurer forpligter bl.a. Kommissionen til at

høre og inddrage ACER, ENTSO-E og EU DSO.

Det er ikke gennemsigtigt for tilsynet, hvorledes proceduren i elmarkedsforordningen,

der indeholder krav om høring af internationale interesseorganisationer og supranatio-

nale organer, skal overføres til en dansk regulering.

Forsyningstilsynet kan derfor ikke på det foreliggende grundlag foretage en vurdering

af bestemmelsens nærmere konsekvenser. Forsyningstilsynet vurderer, at der er be-

hov for en nærmere afdækning af dette retsområde inden der udstedes regler herom

med hjemmel i den foreslåede bestemmelse.

Bekendtgørelse nr. 1085 af 20. september 2010

L 53 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater (Teledirektivets artikel 113, stk. 3, og elforsyningsloven), fra klima-, energi- og forsyningsminsieren

Side 5/8

AD § 1, NR. 43 – ÆNDRING AF § 28, STK. 3.

Forsyningstilsynet skal bemærke, at det af lovforslagets specielle bemærkninger til nr.

43 fremgår, at tilsynet godkender Energinets

tekniske

forskrifter.

Det er ikke korrekt, at Forsyningstilsynet godkender de tekniske forskrifter, som Ener-

ginet udarbejder med hjemmel i elforsyningslovens § 26, stk. 3, og bekendtgørelsen

om systemansvarlig virksomhed § 7, stk. 2.

Forsyningstilsynet skal endvidere bemærke, at bekendtgørelsen om systemansvarlig

virksomhed § 7, stk. 3, ikke er afgrænset til kun at vedrøre Energinets

tekniske

forskrif-

ter. Bestemmelsen vedrører både Energinets tekniske forskrifter, men også Energinets

markedsforskrifter,

jf. i det hele, at § 7, stk. 3, vedrører ”forskrifter”.

AD § 1, NR. 59 – OPHÆVELSE § 67

Forsyningstilsynet ser positivt på muligheden for at regulere forpligtigelser forbundet

med nettilslutning ved en mere fleksibel regulering på bekendtgørelsesniveau.

Forsyningstilsynet bemærker, at den foreslåede ordning som udgangspunkt forudsæt-

ter at indebære, at de nugældende regler videreføres på bekendtgørelsesniveau. På

denne baggrund har tilsynet ikke yderligere bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 59.

AD § 1 NR. 61 OG 62 - LEVERINGSKVALITET

Almindelige bemærkninger afsnit 3.7.1

Forsyningstilsynet er i udgangspunktet enigt i, at en regulering af leveringskvalitet, der

ikke sigter efter den højeste leveringskvalitet for enhver pris og indeholder blandt andet

ILE (ikke-leveret energi) og indikatorer på linje med VoLL (værdien af ikke-leveret

energi), kan have positive, fremadrettede perspektiver set i forhold til den nuværende

regulering af leveringskvalitet.

Men Forsyningstilsynet har ved flere lejligheder i første halvår af 2021 udtrykt bekym-

ringer over for Energistyrelsen for den reguleringsmodel for leveringskvalitet i distributi-

onsnettet, som lovbemærkningerne og disses detaljeringsgrad til den foreslåede ænd-

ringslov lægger op til.

Bekymringerne vedrører det faglige grundlag for den nye reguleringsmodel og hvilke

konsekvenser, reguleringsmodellen kan få i praksis. Som tidligere udtrykt er Forsy-

ningstilsynet af den opfattelse, at der ikke findes nogen økonomisk teori eller empiriske

resultater, som underbygger en formodning om, at den nye reguleringsmodel skulle

lede til et ”afbrudsniveau, der er samfundsøkonomisk optimalt”, ”robuste rammer” eller

”vedvarende incitament til at vælge den billigste løsning for samfundet”.

Der er efter Forsyningstilsynets umiddelbare vurdering to væsentlige problemer med

den foreslåede reguleringsmodel i lovbemærkningerne.

L 53 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater (Teledirektivets artikel 113, stk. 3, og elforsyningsloven), fra klima-, energi- og forsyningsminsieren

Side 6/8

Det første problem vedrører fastsættelsen af VoLL. VoLL er et teoretisk begreb, der ef-

ter Forsyningstilsynets opfattelse ikke er entydigt defineret eller forankret i virkelighe-

den, og der er betydelig risiko for, at det ikke kan estimeres på anden end arbitrær vis.

Det er et problem, da det alene er estimaterne af VoLL, der i reguleringsmodellen er

bestemmende for netvirksomhedernes adfærd og dermed de fremtidige niveauer for

leveringskvaliteten.

Det andet problem vedrører selve metoden til regulering af leveringskvaliteten. Der

mangler i reguleringsmodellen en helt central komponent; nemlig estimater af netvirk-

somhedernes omkostninger til forbedring af leveringskvaliteten. Det er et problem,

fordi man uden den komponent ikke har noget grundlag for at sikre sig, at netvirksom-

hedernes incitamenter bliver de rigtige og dermed, at man opnår et niveau for leve-

ringskvaliteten, der er samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt.

På baggrund heraf opfordrer Forsyningstilsynet Energistyrelsen til at reducere detalje-

ringsgraden af lovbemærkningerne til ændringsloven. Forsyningstilsynet vurderer, at

det vil være mere hensigtsmæssigt med lovbemærkninger af en mere generel karak-

ter, og at detaljerne i den endelige reguleringsmodel først fastsættes efter nærmere

undersøgelse og afklaring. Med den nuværende detaljeringsgrad er der en væsentlig

risiko for at lovgive om en reguleringsmodel, som der ikke findes et fagligt grundlag for.

I værste fald kan reguleringsmodellen ikke administreres efter hensigten samt som

nævnt lede til samfundsøkonomisk uhensigtsmæssige niveauer for leveringskvaliteten,

hvilket ikke er i overensstemmelse med formålet med lovforslaget.

Forsyningstilsynet står gerne til rådighed hvis Energistyrelsen skulle ønske yderligere

input eller drøftelser.

AD § 1 NR. 70 – KØBERKATEGORI ÆNDRES TIL KATEGORI AF NETBRU-

GERE – ÆNDRING AF §

73, STK. 1, 1. PKT.

Forsyningstilsynet bemærker, at lovforslaget bl.a. har til formål at understøtte en tarife-

ring af elproducenter. En elproducent vil være sælger af elektricitet, og tilsynet ser der-

for positivt på, at lovforslaget lægger op til at ændre

køberkategori

til kategori af net-

brugere.

AD § 1, NR. 70 – ÆNDRING VEDRØRENDE HJEMMEL TIL PRODUCENTBE-

TALING

Det følger af forslaget, at det vurderes, at der i dag eksisterer barrierer for en mere om-

kostningsægte tarifering af producenter. Forsyningstilsynet tilslutter sig, at det sikres,

at der ikke er barrierer for en omkostningsægte tarifering af brugerne af elsystemet.

Forsyningstilsynet støtter således også den foreslåede ændring af § 73.

Forsyningstilsynet vil dog i denne forbindelse bemærke, at der dog allerede har været

visse muligheder for producentbetaling. Energitilsynet har den 7. oktober 2010 taget

Dansk Energis vejledning om model for producenters betaling for tilslutning til og brug

L 53 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater (Teledirektivets artikel 113, stk. 3, og elforsyningsloven), fra klima-, energi- og forsyningsminsieren

Side 7/8

af det kollektive elforsyningsnet til efterretning

. Vejledningen er fra oktober 2007, og er

udarbejdet på baggrund af lov nr. 549 af 6. juni 2007, der indfører § 12 b i lov om elfor-

syning. Vejledningen indeholder bestemmelser om tilslutningsbidrag og indfødningsta-

riffer for produktion.

AD § 1 NR. 71 – INTRODUKTION AF GEOGRAFISK DIFFERENTIEREDE PRO-

DUKTIONSTARIFFER – ÆNDRING AF § 73, STK. 1, 2. PKT.

Forsyningstilsynet er enig i ministeriets vurdering i lovforslagets afsnit 3.5.2, hvorefter

der i dag eksisterer barrierer for en mere omkostningsægte tarifering af producenter.

Forsyningstilsynet er enig i lovforslagets vurdering angående geografisk differentiering,

når lovforslaget omtaler og vurderer, at en geografisk differentiering af nye produkti-

onsanlæg vil afstedkomme incitamenter til at placere nye produktionsanlæg der, hvor

der er (mest) ledig kapacitet.

Forsyningstilsynet bemærker dog, at lovforslaget ikke omtaler virkningen af en geogra-

fisk differentiering på eksisterende anlæg.

AD § 1, NR. 72 – NYT § 73, STK. 3.

Forsyningstilsynet er enig i Klima, Energi og Forsyningsministeriets vurdering, hvoref-

ter det materielle indhold af elforsyningslovens § 8, stk. 2, bør videreføres i elforsy-

ningsloven, når § 8 ophæves.

Forsyningstilsynet er derfor enig i den foreslåede stk. 3 til elforsyningslovens § 73.

AD § 1 NR. 82 – MINISTERENS MULIGHED FOR AT FASTSÆTTE REGLER

OM UNDTAGELSE FRA KRAV OM OFFENTLIGGØRELSE – NYT § 92 A, STK.

Forsyningstilsynet er positive over for den foreslåede bestemmelse i § 92 a, stk. 2,

hvorefter Klima-, Energi- og Forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at forskrif-

ter udstedt af Energinet i medfør af § 26, stk. 3, og § 28, stk. 3, nr. 12-13, ikke indføres

i Lovtidende.

Forsyningstilsynet bemærker, at der i dag gælder forskellige procedurer og regler for

Energinets fastsættelse af tekniske- hhv. markedsforskrifter.

Forsyningstilsynet bemærker, at Forsyningstilsynet godkender Energinets

markedsfor-

skrifter, men at tilsynet ikke godkender Energinets tekniske forskrifter udstedt med

hjemmel i systemansvarsbekendtgørelsen. Dette har for tilsynet at se nogle afledte

konsekvenser i forhold til lovforslagets afsnit 3.1.4.4 vedrørende den foreslåede ord-

ning.

Der henvises til Energitilsynets sag nr. 4/0720-0401-0003

L 53 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater (Teledirektivets artikel 113, stk. 3, og elforsyningsloven), fra klima-, energi- og forsyningsminsieren

Side 8/8

I det omfang der skulle ske offentliggørelse i Lovtidende af forskrifter godkendt af For-

syningstilsynet fremstår det herudover uklart hvordan eventuelle vilkår eller præmisser

i en afgørelse truffet af Forsyningstilsynet vil indgå i denne offentliggørelse.

Forsyningstilsynet bemærker i øvrigt, at det fremgår af afsnit 3.1.4.4, at Energinet og

Forsyningstilsynet skal sikre en meget høj grad af inddragelse af brancheaktører, der

bliver berørt af

forskrifterne.

For så vidt angår de tekniske forskrifter udstedt med hjemmel i elforsyningsloven og

systemansvarsbekendtgørelsen fremsendes disse til tilsynets orientering – men som

sagt ikke til godkendelse -, og ofte samtidig med at forskrifterne træder i kraft. Tilsynet

er således ikke aktiv part i tilblivelsen af disse, og har derfor som udgangspunkt ikke

indflydelse på denne proces, ud over hvad der måtte følge at tilsynets generelle til-

synskompetence i medfør af lovgivningen.

L 53 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater (Teledirektivets artikel 113, stk. 3, og elforsyningsloven), fra klima-, energi- og forsyningsminsieren

Dato

Side

27. august 2021

1 af 3

Energistyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

Høringssvaret sendt elektronisk til

[email protected]

med kopi til

[email protected]

Høring over forslag til lov om ændring af lov om elforsyning og forskellige andre love,

journalnummer 2021-9667

Generelle bemærkninger

Landbrug & Fødevarer ser udbygningen af vedvarende energi som helt afgørende for den grønne

omstilling og opfyldelsen af målsætningen om at nå 70 pct. reduktion af CO2-udledningerne i 2030.

En øget udbygning af elproduktion og forventningen om en markant elektrificering på tværs af

samfundet kan dog give anledning til store samfundsøkonomiske omkostninger og tab af dansk

konkurrenceevne, hvis det ikke sker med omtanke. Derfor støtter Landbrug & Fødevarer

grundlæggende op om en tilpasning af elforsyningsloven, så den sikrer klare rammer, transparens,

omkostningseffektivitet og høj forsyningssikkerhed.

Modernisering af elforsyningsloven

Formålsbestemmelsen

I forlængelse af ovenstående generelle bemærkninger støtter Landbrug & Fødevarer op om en

modificering af formålsbestemmelsen, så det klart fremgår, at der foruden hensyn til miljø,

elforsyningssikkerhed, forbrugerbeskyttelse og samfundsøkonomi også tages hensyn til klima i

tilrettelæggelsen af landets elforsyning.

Detailbestemmelser

Selvom Landbrug & Fødevarer har forståelse for, at der kan være behov for en mere fleksibel

regulering for at tilpasse sig til den hurtige udvikling i elsektoren, er det vigtigt at fastholde en høj

grad af forbrugersikkerhed og ikke mindst stabile og klare rammer. Forslaget om at rykke

bestemmelser om forbrugerrettigheder ifm. strømafbrud, undtagelser fra leveringspligten,

elhandelsvirksomhedens forpligtelser mm. til bekendtgørelsesniveau er derfor bekymrende, da det

kan medføre større usikkerhed om forbrugerens stilling i takt med udviklingen i elsektoren.

Forenkling af bevillingskravet

Landbrug & Fødevarer finder det positivt, at der indføres mere lempelige krav til elproducenter med

kapacitet på over 25 MW, men det er vigtigt at der fastholdes fokus på centrale hensyn som

forsyningssikkerhed ved udstedelsen af tilladelser, ligesom det er væsentligt at tilladelsessystemet

forholder sig til nedtagning af elproducerende anlæg.

Ophævelse af PSO-systemet

Landbrug & Fødevarer er ikke overraskende glade for ophævelsen af PSO-afgiften, og støtter

derfor grundlæggende op om de forslåede justeringer, der skal bidrage til den endelige udfasning af

PSO-opkrævningen.

Det er dog vigtigt for Landbrug & Fødevarer, at der foretages nærmere analyser af, hvad det får af

konsekvenser for elforbrugerne, at Energinets omkostninger til sikring af brændselslagre overføres

til systemtariffen.

Overgangsordning for omkostninger forbundet med nettilslutning

L 53 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater (Teledirektivets artikel 113, stk. 3, og elforsyningsloven), fra klima-, energi- og forsyningsminsieren

Side 2 af 3

Mens Landbrug & Fødevarer grundlæggende er tilfredse med udfasningen af PSO-opkrævningen,

finder vi håndteringen ifm. udfasningen af udligningsordningen, som har dækket omkostninger til

nettilslutning, problematisk.

Som vi tidligere har påpeget overfor ministeren, vil den korte tidsfrist for at søge dækningen

gennem kompensationsordningen samt den generelle usikkerhed om gældende regler efter

overgangsordningens udløb medføre et udbygningsstop, da den økonomiske usikkerhed og

dermed risiko bliver for stor for investorer.

Det er endvidere vigtigt for Landbrug & Fødevarer, at udformningen af den forslåede

overgangsordning ikke giver anledning til store omkostninger for forbrugerne. Det ønskes derfor

specificeret, hvorvidt netvirksomhederne er forpligtede til at ansøge om kompensation gennem

overgangsordningen, så elkunderne ikke kommer til at dække store omkostninger til nettilslutning af

anlæg forud for indførelsen af en ny ordning.

Omkostningsægte prissignaler

Som nævnt ovenfor er Landbrug & Fødevarer kritiske over for håndteringen af overgangen fra

udligningsordning til en ny model, der kan dække udgifterne forbundet med netvirksomhederne og

Energinets tilslutning af ny vedvarende energi. Det gælder i særdeleshed ift. den uklarhed der har

været på området, men knytter sig også direkte til de forslåede tiltag, der skal afløse

udligningsordningen.

Landbrug & Fødevarer støtter op om, at der indføres et element af producentbetaling i det omfang,

at det opfylder kriterierne for omkostningsægthed og ikke-diskrimination. Med de forslåede

justeringer og hensyn der skal inddrages i metodeudviklingen, kan vi være i tvivl om, hvorvidt disse

kriterier opfyldes. Det gælder bl.a. differentieringen i loftet for indfødningstarif ml. DSO og TSO-

niveau, der dels synes at skabe diskrimination på tværs af tilslutningspunkter og dels ikke synes at

give et stærkt geografisk signal, som Landbrug & Fødevarer ellers forstår er formålet.

Vi finder det endvidere problematisk, hvis tilslutningsbidraget og indfødningstariffen bliver for

omfattende. Det vil eks. være diskriminerende hvis tilslutningsbidraget indrettes på en måde,

hvorved én producent kommer til at betale forholdsmæssigt meget for netforstærkning ift. en anden

producent, der tilkobles samme tilslutningspunkt umiddelbart efter første producent.

Landbrug & Fødevarer frygter, at indførelsen af de nye metoder vil bremse udbygningen med

vedvarende energi.

Justering af den økonomiske regulering af netvirksomheder og opfølgning på

Konkurrenceanalysen

Landbrug & Fødevarer bakker grundlæggende op om justering af de nævnte områder i forhold til

netvirksomhedernes økonomiske regulering. Vi noterer os, at de mere detaljerede regler ved

mange af de omhandlende punkter, efterfølgende skal udfyldes gennem bekendtgørelser.

I forhold til leveringskvalitet er det dog noget uklart for os, hvordan fokus på forbrugerbeskyttelse

konkret vil blive afspejlet i lovgivningen. Tilsvarende med kompensationsmekanismen. Det er

umiddelbart meget teknisk og svært at gennemskue om modellen inkl. kompensationsmekanismen,

der indføres i en overgangsperiode, er hensigtsmæssig, eller om den modsat formålet kan give

nogle skævvredne incitamenter, før ordningen træder i kraft og i løbet af overgangsperioden.

L 53 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater (Teledirektivets artikel 113, stk. 3, og elforsyningsloven), fra klima-, energi- og forsyningsminsieren

Side 3 af 3

Vi er enige i, at der er behov for en opstramning af reglerne i indtægtsrammen i forbindelse med

fusioner. Der kan være mange gode grunde til fusioner og gevinster ved disse, men det må ikke

medføre mulighed for ekstra indtægter gennem indtægtsrammen, herunder muligheden for at hæve

tarifferne. Vi savner en mere konkret uddybning af, hvordan det tænkes at skulle ske gennem

detaljerede regler i en bekendtgørelse.

Landbrug & Fødevarer kan generelt også støtte op om de lovgivningsmæssige tiltag, der foreslås

som opfølgning på Konkurrenceanalysen. Det gælder ikke mindst de nævnte opstramninger i

forhold til monopolselskaberne og deres forhold til kommercielle selskaber og aktiviteter, så der

sikres en endnu mere klar funktionel adskillelse. Det gælder både i forhold til habilitetskravene og i

forhold til de interne handler. Vi havde dog gerne set en yderligere opstramning i forhold til interne

handler end det, der lægges op til. Det er imidlertid et skridt i den rigtige retning, at kollektive

elforsyningsvirksomheder skal udarbejde skriftlig dokumentation for, hvordan priser og vilkår er

fastsat ved transaktioner med koncern- og interesseforbundne virksomheder. Begrebet

”interesseforbundne virksomheder” bør præciseres nærmere.

Vi kan også støtte, at der i forhold til habilitetskrav tages en række specifikke hensyn til

netvirksomheder, der har under 100.000 tilsluttede elkunder. Begrebet ”uafhængigt af

erhvervsmæssige interesser fremstår upræcist, og bør defineres og afgrænses nærmere.

Med hensyn til datafrisættelse af blandt andet forbrugs- og produktionsdata, så kan vi støtte op om

dette. Det vil klart gavne de forskellige markedsaktører og fremme udviklingen af nye

elmarkedsprodukter, herunder fleksibilitetsprodukter, der kan give et mere fleksibelt og intelligent

forbrug hos husstande og virksomheder. Vi efterlyser dog en mere konkret præcisering af, hvordan

netvirksomhederne kan opnå et tillæg til indtægtsrammen som følge af dette, ligesom vi finder, at

beskyttelsen og sikkerheden i forhold til de enkle forbruger blev præciseret nærmere. Vigtigt med

høj forbrugerbeskyttelse her.

Vi noterer os, at Forsyningstilsynet får en central rolle som tilsyns- og kontrolmyndighed i en række

af de forhold, hvor der skal ske en opstramning. Vi finder, at Forsyningstilsynets rolle i den

forbindelse bør præciseres nærmere, ligesom det er uklart, hvordan disse opgaver hos

Forsyningstilsynet skal finansieres. Skal det fx være gennem gebyrer eller på anden måde?

Vi står selvfølgelig til rådighed for yderligere uddybning af ovenstående, og vil gerne forbeholde os

retten til at vende tilbage med yderligere information, hvis vi finder behov herfor.

Jens Astrup Madsen

Klima & Energi

D +45 3339 4222

M +45 2724 5722

E [email protected]

Simon Horsholt

Klima & Energi

D +45 3339 4291

M +45 2785 2384

E [email protected]

L 53 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater (Teledirektivets artikel 113, stk. 3, og elforsyningsloven), fra klima-, energi- og forsyningsminsieren

Energistyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

Den 27. august 2021

Høringssvar vedrørende forslag til Lov om ændring af lov om elforsyning

Energistyrelsen (ENS) har den 5. juli 2021 udsendt forslag til Lov om ændring af lov om elforsyning i høring

med frist fredag den 27. august 2021. Vi fremsender hermed N1 A/S’ (N1) kommentarer til lovforslaget. Vi

takker for denne mulighed for at afgive vores bemærkninger til lovforslaget.

Vi vil i vores høringssvar fokusere på de dele af lovforslaget, hvor der er en direkte eller indirekte påvirkning

af N1, og hvor vi ser, at vi som netselskab har konkrete erfaringer, der kan give et konstruktivt bidrag til en

fornuftig markedsfunktionalitet. For de øvrige dele af lovforslaget, der har relevans for netselskaberne, vil vi

henvise til Dansk Energis høringssvar, som vi støtter op om.

Høringssvaret er delt op i to. En første del, hvor vi angiver nogle mere overordnede, generelle betragtninger

på tværs af lovforslaget, og en anden del, hvor vi behandler de specifikke dele af lovforslaget med henvisning

til punkterne i lovforslagets almene bemærkninger.

1. Generelle kommentarer til lovforslaget

1.1. Modernisering og fremtidssikring af elforsyningsloven

N1 hilser en modernisering og fremtidssikring af elforsyningsloven velkommen. Vi finder i den forbindelse også

den specifikke benævnelse af klima i formålsparagraffen hensigtsmæssig. Der hersker efterhånden meget lidt

tvivl om, at hensynet til klima også er en grundbetingelse for god og fremtidssikret samfundsøkonomi.

Elforsyningsloven spænder efterhånden over et kompliceret regelkompleks, som for lovens primære subjekter

kræver et indgående kendskab til samspillet mellem selve elforsyningsloven og en række bekendtgørelser mv.

Af hensyn til en bred fælles forståelse og jævn implementering af lovens regler i praksis er forenklinger her

altid kærkomne. Der bør dog hele tiden også være et hensyn til, at enkelhed skal hænge sammen med klarhed,

så der ikke i forenklingen opstår uhensigtsmæssige gråzoner og grundlag for forvirring om korrekt udmøntning

og efterlevelse af regler.

Derfor giver det også mening, at der er i indeværende lovudkast lægges op til en fortsættelse af processen i

de foregående lovændringer, hvor de komplekse dele af lovgivningen lægges over i bemyndigelser via be-

kendtgørelser. Det giver rum for detaljer, løbende justeringer og agilitet i forhold til ændringer i lovens ramme-

vilkår. Det bør dog være et opmærksomhedspunkt, at der bevares et overblik og en transparent oversigt over

N1 A/S

Edison Park 1

6715 Esbjerg

Tlf. 70 23 00 43

CVR-nr. 25 15 41 50

[email protected]

n1.dk

L 53 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater (Teledirektivets artikel 113, stk. 3, og elforsyningsloven), fra klima-, energi- og forsyningsminsieren

alle de underordnede bekendtgørelser, samt at ændringer i disse ikke undgår tilstrækkelig offentlig granskning.

Samtidig stiller det store krav til, at der i lovbemærkningerne stilles tilstrækkeligt detaljerede principper ud for

bekendtgørelserne, så der ikke i selve lovgivningsarbejdet er tvivl om, hvilket mandat, der gives i forhold til

udformning af bekendtgørelserne og senere ændringer dertil.

Det er det mest centrale tema i N1’s høringssvar nedenfor, at vi netop søger yderligere klarhed og tydelighed

i de principper, der ligger bag den ændrede lov. Samtidig søger vi også på en del punkter at medvirke til, at

der sikres en tværgående konsistens i lovgivningen.

Endelig vil vi bemærke, at en central del af den politiske aftale ”En effektiv og fremtidssikret elinfrastruktur til

understøttelse af den grønne omstilling” af 4. juni 2021 var en justering af elnetvirksomhedernes indtægts-

ramme, så denne imødekommer de gennemgribende forandringer de kommende år præsenterer i forhold til

elektrificeringen af samfundet. Indeværende lovudkast indeholder dog ingen omtale af denne justering. Det er

bemærkelsesværdigt, og vi håber, at der har været en grundig overvejelse i forhold til, om eksisterende be-

myndigelser giver tilstrækkeligt grundlag for at implementere denne justering, både i forhold til den tekniske

analyse og efterfølgende regelimplementering.

Vi oplever i N1 allerede nu de første forandringer i forhold til forbrug og øget afhængighed af leveringssikker-

hed. Hvis ikke lovgivningen giver os mulighed for at agere hurtigt på disse ændringer, risikerer vi og de øvrige

netvirksomheder at blive en stopklods for den nødvendige samfundsmæssige udvikling. Den manglende om-

tale giver usikkerhed om det fremtidige økonomiske grundlag, hvilket ikke er fordrende for vores langsigtede

planlægning.

1.2. Implementeringsfrister

En udfordring i den udvidede anvendelse af bemyndigelser i loven er, at der opstår uklarhed om, hvornår de i

lovudkastet behandlede regler egentlig træder i kraft. Grundlæggende er det hensigten, at den nye lov træder

i kraft 1. januar 2022, men en række bekendtgørelser forventes ikke at være færdige til denne dato, hvorfor

de omhandlede regler i loven egentlig først træder i kraft efter 1. januar 2022. Det giver mening, da der ved

lovvedtagelsen er kort tid til årsskiftet 2021/2022, men fraværet af egentlig implementeringsdato eller en indi-

kation heraf fjerner muligheden for at vurdere proportionaliteten af de beskrevne ændringer.

Helt generelt gælder det ofte, at omkostningen ved ændringer i strukturer og administration øges, jo hurtigere

den ønskes implementeret. Det gælder især i situationer, hvor ændringerne involverer IT og datastrukturer.

Derfor bør hastigheden afvejes i forhold til behov og omkostningsniveau. Det vil vi hermed opfordre til i det

videre arbejde.

N1 A/S

Edison Park 1

6715 Esbjerg

Tlf. 70 23 00 43

CVR-nr. 25 15 41 50

[email protected]

n1.dk

L 53 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater (Teledirektivets artikel 113, stk. 3, og elforsyningsloven), fra klima-, energi- og forsyningsminsieren

Det kan konkretiseres ved to nye tiltag i lovudkastet: Implementering af øget dataadskillelse i netvirksomheder

og datafrisættelse fra samme virksomheder. De to tiltag har i lovudkastet ikrafttrædelsesdato hhv. på en uvis

dato og 31. december 2022.

Begge tiltags implementering er afhængige af opsætning af IT-systemer. I det omfang lovændringerne med-

fører ændringer i forhold til i dag (se mere herom i specifikke afsnit om de to tiltag) vil de kræve ændringer i

netvirksomhedernes eksisterende IT-systemer og/eller nye IT-systemer. Ændringer af datastrukturen i IT-sy-

stemer er ikke omkostningsfri. Nogle gange vil ændringerne tilmed være umulige inden for eksisterende sy-

stemer, så lovændringen egentlig fordrer nyindkøb af hele IT-systemer, hvilket både tager tid og er omkost-

ningstungt. Fælles for både ændringer og nyindkøb er dog, at omkostningerne kan mindskes betragteligt, hvis

det kan ske mere organisk og enten kan indgå som en del af allerede planlagte ændringer/nyindkøb eller der

gives rum til rimelig planlægning og eksekvering.

Derfor vil vi opfordre til, at der generelt i forbindelse med lovudkastet tages stilling til konkret implementering

af de enkelte tiltag og balancen i forhold til omkostningerne forbundet dermed eller som minimum, at det re-

flekteres i opstillingen af principper for bemyndigelsen i bekendtgørelser. En undladelse af dette kan medføre

en betydelig risiko for uhensigtsmæssigt høje omkostninger til implementeringen af loven.

I forlængelse heraf vil vi også opfordre til, at det med lovforslaget gøres fuldstændig klart, at ændringer i be-

kendtgørelser og lov ikke har bagudrettet effekt, og at dermed ikke forventes, at netvirksomhederne imple-

menterer reglerne, før de er på plads, og at hidtidige afgørelser mv. ikke ændres som følge af regelændrin-

gerne.

1.3. Særlige omkostninger til netvirksomheder med over 100.000 kunder

Med lovudkastet introduceres en række nye tiltag, hvor loven eller de afledte bekendtgørelser differentierer

mellem netvirksomheder med over og under 100.000 tilsluttede kunder. De ”store” netvirksomheder skal (i

henhold til sidetal i lovudkastet):

Ansætte den interne overvågningsansvarlige i netvirksomheden (s. 200)

Anvende forskellige overvågningsansvarlige på tværs af flere netvirksomheder (s. 201)

Have en yderligere særskilt ledelsesstruktur (s. 222)

Implementere en række yderligere dokumentationskrav ift. habilitet, overvågningsansvarlig og over-

vågningsprogrammet (s. 222)

Implementere yderligere dokumentation ift. markedsmæssighed af interne aftaler (s. 226)

Dette kommer ud over de allerede eksisterende særskilte krav i forhold til ”store” netvirksomheder:

Udskillelse af aktiviteter, jf. gældende EFL § 47.

IT-sikkerhed og etablering af IT-beredskab (250.000 forbrugere), jf. BEK nr. 820 af 14/08/2019.

N1 A/S

Edison Park 1

6715 Esbjerg

Tlf. 70 23 00 43

CVR-nr. 25 15 41 50

[email protected]

n1.dk

L 53 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater (Teledirektivets artikel 113, stk. 3, og elforsyningsloven), fra klima-, energi- og forsyningsminsieren

Gebyrbetaling til Forsyningstilsynet (hvor en stor del af betalingen er kWh-afhængig i stedet for akti-

vitetsafhængig), BEK nr. 780 af 29/05/2020.

Det er ikke hensigten med denne opridsning af særskilte krav at stille spørgsmålstegn ved formål eller hen-

sigtsmæssigheden af, at der i dansk lov direkte foranlediget af EU-direktivet differentieres imellem store og

små netvirksomheder. Det kan med rette fremføres, at nogle administrative opgaver og strukturer er særligt

byrdefulde for små selskaber, og at store selskaber har et særligt ansvar på grund af deres samfundskritiske

egenskaber. Det, der dog er svært at retfærdiggøre, er, at man på trods af disse forskelligartede krav til opga-

veløsning og indretning i den danske regulering af netvirksomheder samtidig uforbeholdent sammenligner

omkostningsniveauet for alle netvirksomheder. Af gode grunde tages der i EU-direktivet ikke højde for denne

danske omkostningssammenligning, hvor store som små selskaber kan udgøre fronten for de øvrige selskaber

og dermed påfører disse i nogle tilfælde betydelige effektiviseringskrav.

I det omfang lovgivningen og myndighedspraksis tilfører store selskaber opgaver, som de mindre selskaber

ikke har, bør disse omkostninger undtages fra den økonomiske sammenligning af netvirksomhederne. For det

kan godt være, at de store netvirksomheder kan løse disse opgaver billigere og mere agilt end de små på

grund af volumen. De medfører dog stadig en byrde og en stigende en af slagsen, som gør den økonomiske

sammenligning ulige.

2. Specifikke kommentarer til lovforslaget

2.4. Modernisering af elforsyningsloven (lovforslagets almene bemærkninger pkt. 3.1)

N1 har i øvrigt ingen særskilte bemærkninger til dette punkt, dog vil vi bemærke, at vi finder det hensigtsmæs-

sigt, at lovens formålsbeskrivelse indeholder en eksplicit benævnelse af klimahensynet, som også på sin vis

er et udtryk for et mere langsigtet perspektiv på samfundsøkonomi, som i stigende grad bør indgå i sektorud-

viklingen.

2.5. Transmissionsnet og udlandsforbindelser (almene bemærkninger pkt. 3.2)

N1 har ingen særskilte bemærkninger til dette punkt.

2.6. Ophævelse af PSO-systemet (almene bemærkninger pkt. 3.3)

N1 har ingen særskilte bemærkninger til dette punkt.

2.7. Overgangsordning for omkostninger forbundet med nettilslutning (almene bemærkninger pkt. 3.4)

Det bliver en udfordring at kunne implementere producentbetaling pr. 1. januar 2023. Der er mange involve-

rede interesser og potentielt store økonomiske effekter.

N1 A/S

Edison Park 1

6715 Esbjerg

Tlf. 70 23 00 43

CVR-nr. 25 15 41 50

[email protected]

n1.dk

L 53 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater (Teledirektivets artikel 113, stk. 3, og elforsyningsloven), fra klima-, energi- og forsyningsminsieren

Vil vi gerne henlede opmærksomheden på den udfordring, der kan opstå i det tilfælde, der ikke foreligger en

endelig metodegodkendelse af producentbetalinger til nettilslutning efter 1. januar 2023. Særligt er vi bekym-

rede for sagsbehandlingstid i forbindelse med metodegodkendelsen. Det bør sikres, at netvirksomhederne –

som forudsat i de politiske aftaler – får dækket omkostningerne via producentbetalingen fra overgangsordnin-

gens udløb, uanset om Forsyningstilsynets metodegodkendelse først måtte komme på et senere tidspunkt.

Det kunne eksempelvis være ved, at der i lovbemærkninger blev lagt grunden for, at opkrævningen for even-

tuelle anlæg, som måtte blive nettilsluttet, før metodegodkendelsen foreligger, men efter 1. januar 2023, kan

ske ”bagudrettet”.

2.8. Omkostningsægte prissignaler for VE-producenter (almene bemærkninger pkt. 3.5)

Som nævnt tidligere i dette høringssvar ser vi i N1 positivt på den udvidede brug af bemyndigelser i elforsy-

ningsloven, herunder også i forhold til § 67. Det giver agilitet i udviklingen af specifikke regler. Fokus bør dog

være, at de grundlæggende principper for de specifikke regler er udførligt beskrevet i lov eller lovbemærknin-

ger.

Grundlæggende bakker vi også op om den udvidede brug af prisdifferentiering i forhold til geografi og mulig-

heden for dette i forslaget til ændringen af § 73. Der er stor forskel på de samlede omkostninger ved udbygning

af elinfrastrukturen i forbindelse med VE-projekter både på grund af variation i ledig kapacitet og afstande i

forhold til allerede eksisterende infrastruktur.

I lovforslaget fokuseres der på, at den geografiske differentiering skal kunne imødekomme dækning af om-

kostninger i områder med stor lokal elproduktion. Denne betragtning er vi enige i. Dog er det væsentligt at

have med, at det især er områder med kombinationen af et lille lokalt forbrug (og hvor der ikke er planer om

udvidelse af dette) og en påtænkt større lokal produktion, som udgør hovedproblemstillingen. I sådanne situ-

ationer vil elinfrastrukturen alene skulle udvides på grund af den nye produktion og den fremtidige nytteværdi

vil også alene ligge i tilknytning til elproduktionen. Det er denne kombination, som er i centrum for N1 og Dansk

Energis arbejde med kapacitet og en fremtidig betaling for tilslutning og indfødning af VE-produktion.

Det er vores opfattelse, at lovforslagets almindelige bemærkninger indeholder de rigtige betragtninger i forhold

til principper for fastsættelsen af regler om tilslutning af VE-produktion. Det handler om, at VE-tilslutninger skal

foregå efter et grundlæggende princip om samfundsøkonomi og fokus på korrekte prissignaler. Imidlertid in-

deholder lovforslaget også en betragtning om, at ordlyden i § 67 vil blive videreført. Det medfører, at der som

udgangspunkt videreføres en betragtning om, at ejeren af produktionsanlægget ikke skal afholde omkostnin-

ger til netforstærkning og netudbygning ud over det anviste 10-20 kV tilslutningspunkt (ændret til relevante),

og at betalingen af disse omkostninger kollektiviseres.

Det er et større og mere grundlæggende spørgsmål at tage stilling til, hvilken part, der skal bære hvilken del

af omkostningen til indfødningen af grøn elektricitet i det danske forbrug. Det er ikke det, som er vores anke i

N1 A/S

Edison Park 1

6715 Esbjerg

Tlf. 70 23 00 43

CVR-nr. 25 15 41 50

[email protected]

n1.dk

L 53 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater (Teledirektivets artikel 113, stk. 3, og elforsyningsloven), fra klima-, energi- og forsyningsminsieren

forhold til videreførelsen af ordlyden i § 67. Udfordringen set fra N1’s side ligger i, at der med ordlyden kun

anlægges et delvist perspektiv på totalomkostninger i forhold til tilslutningerne. Anlægsejer vil ikke inkludere

bagvedliggende net-anlægsomkostninger i sin business case for anlægsprojektet, og netvirksomheden kan

alene anvise bedste tilslutningslinje, men kan ikke sende et signal videre om høje totalomkostninger i forhold

til en alternativ anlægsplacering.

Den geografiske differentiering skulle imødekomme denne uhensigtsmæssighed ved, at omkostninger til til-

slutninger vil variere mellem områder. Det er dog så godt som umuligt at etablere en geografisk differentiering,

der er så finmasket og tager højde for så mange parametre, som der egentlig er behov for for at imødekomme

ovenstående problemstilling.

Et godt eksempel på dette i N1’s eget netområde er Ærø. Ærø ligger, som det ser ud nu i en geografisk zone,

hvor der ikke er stor lokal produktion, og dermed vil udgangspunktet være et billigere prissignal i forhold til nye

tilslutninger. På øen er der en overskydende kapacitet på 20 MW, og et nyt anlæg inden for denne effekt vil

ikke udløse store omkostninger til netforstærkning og netudbygning. Imidlertid vil et nyt anlæg på fx 30 MW

udfordre den eksisterende infrastruktur og fordre ikke bare et nyt elteknisk anlæg på øen, men etableringen af

et helt nyt søkabel. Det er ikke billigt. Som modellen for nettilslutning lægger op til lige nu, indgår denne be-

tragtning dog ikke i VE-producentens kalkule af placeringen af anlægget. VE-producenten skal med viderefø-

relsen af den eksisterende bestemmelse betale anlægget af en tilslutning frem til det nærmeste relevante 10-

20 kV-nettilslutningspunkt. Netvirksomheden skal tage en totaløkonomisk betragtning ind og i det konkrete

tilfælde vil anlægge et nyt søkabel, så anlægget kan forbindes til et sted i nettet, hvor der er tilstrækkelig

kapacitet. Det er fordelagtigt i forhold til at forbinde til nærmeste net-anlæg og udbygge det øvrige net på Ærø

betragteligt. Det er dog stadig voldsomt meget dyrere, end hvis anlægget blev lagt tættere på en allerede

eksisterende tilstrækkelig kapacitet – altså ikke på Ærø. Den egentlige omkostning kommer dog aldrig videre

til VE-producenten, som så i højere grad vil foretage valget af anlægssted i forhold til eksempelvis lokal ejen-

domsværdi.

Som det ser ud nu vil loven ikke give netvirksomheden mulighed for at sende signalet om den betragtelige

meromkostning videre til anlægsejer, selvom besparelsen ved eksempelvis en lav ejendomsværdi (på eksem-

pelvis Ærø) kunne være tjent mange gange hjem ved en alternativ placering tættere på større kapacitet. I

stedet vil meromkostningen blive kollektiviseret og ultimativt udgøre en generel barriere for andre VE-projekter.

Kort sagt risikerer vi at bygge en masse unødvendig elinfrastruktur, fordi der ikke indgår en totaløkonomisk

betragtning for det enkelte projekt.

2.9. Henvisning til elmarkedsforordningens art. 13, stk. 7 i elforsyningsloven (almene bemærkninger pkt. 3.6)

N1 har ingen særskilte bemærkninger til dette punkt.

N1 A/S

Edison Park 1

6715 Esbjerg

Tlf. 70 23 00 43

CVR-nr. 25 15 41 50

[email protected]

n1.dk

L 53 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater (Teledirektivets artikel 113, stk. 3, og elforsyningsloven), fra klima-, energi- og forsyningsminsieren

2.10. Justering af netvirksomhedernes økonomiske regulering (almene bemærkninger pkt. 3.7)

Leveringskvalitet (almene bemærkningers pkt. 3.7.1)

I forhold til leveringskvalitet lægges der i lovforslaget op til, at alle detaljer om den nye regulering lægges i

bekendtgørelse. Som for de øvrige dele af lovforslaget, hvor dette er tilfældet betyder det dog også, at lov-

forslaget og bemærkningerne, der er dertil, bør indeholde alle væsentlige principper, så reguleringen ikke

ender et andet sted end egentlig tiltænkt af lovgiver, og så lovgiver er indforstået med hvilken bemyndigelse,

der er lagt videre til bekendtgørelsen.

I forhold til lovudkastet om leveringskvalitet harmonerer teksten i vid udstrækning med den politiske aftale af

4. juni 2021. Den nye regulering skal søge at installere et samfundsmæssigt optimalt niveau af leveringskvalitet

i forhold til den omkostning, der følger med dette. Dette søges opnået med introduktionen af ikke-leveret energi

(ILE) og en værdisætning af ILE. Det søges at give netvirksomhederne et incitament til at opnå en optimal

leveringskvalitet ved at give et tillæg eller fradrag til den enkelte netvirksomheds indtægtsramme på baggrund

af en sammenligning af historisk og fremtidig leveringskvalitet. Netvirksomhedens opgave er at balancere det

fremtidige niveau af leveringskvalitet og værdien af dette ud fra et samtidigt hensyn til den omkostning, der

følger med et givent niveau. Det historiske niveau rekalibreres som den øvrige indtægtsramme. Der lægges i

øvrigt i første omgang op til en overordnet ikke så detaljeret model for ILE, og der inkluderes en mekanisme

for dårlig leveringskvalitet på enkeltkundeniveau samt et loft for indtægtsrammefradrag.

Vi er i N1 som udgangspunkt positivt stemt over for anvendelsen af ILE, især når det også inkluderer et per-

spektiv på enkeltkunder, da metoden meget let kan give et fokus på store forbrugere. Det er sundt at gentænke

reguleringen for at se, om der kan opnås en metode, som giver klarere incitamenter og en mere umiddelbar

forståelse af kvaliteten i nettet og netvirksomhedernes afvejning af omkostning og afbrud.

Hvor lovende modellen end ser ud, så er det stadig en model, som der ikke kan findes meget relevant praktisk

erfaring med, hverken i Danmark eller udlandet. Nogle gange kan det, der ser godt ud på papiret, vise sig at

ende mindre godt, fordi det simpelthen ikke har mødt virkeligheden endnu. Vi vil derfor opfordre til, at der i

bemyndigelsen lægges et generelt forsigtighedshensyn ind i forhold til uforudsete effekter af modellen. Det er

uklart om det i lovforslaget omtalte loft dækker tilstrækkeligt over et sådan forsigtighedshensyn.

Vi kan i skrivende stund nævne tre praktiske udfordringer/hensyn, som umiddelbart ikke er tænkt ind i model-

len:

1. Det stigende forbrug, elektrificeringen af samfundet vil medføre, vil, alt andet lige, også medføre øget

ILE. Når modellens nulpunktet for ILE er det historiske niveau, vil netvirksomhedernes fastholdelse af

den eksisterende indsats i forhold til leveringskvalitet medføre et fradrag af indtægtsramme. Modellen

vil altså som udgangspunkt straffe netvirksomhederne for elektrificeringen, også selvom udetiden hol-

des konstant. Denne straf vil være særligt hård for netvirksomheder, som historisk set har prioriteret

høj leveringskvalitet og som derfor allerede har høstet de lavthængende frugter. For disse selskaber

N1 A/S

Edison Park 1

6715 Esbjerg

Tlf. 70 23 00 43

CVR-nr. 25 15 41 50

[email protected]

n1.dk

L 53 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater (Teledirektivets artikel 113, stk. 3, og elforsyningsloven), fra klima-, energi- og forsyningsminsieren

kan den marginale omkostning til yderligere indsats være så høj, at der ikke er et egentligt andet valg

end en reduktion af indtægtsrammen.

2. I den ikke så detaljerede model for ILE vil der sandsynligvis blive anvendt et gennemsnitsforbrug pr.

afbrudt netkunde pr. netområde som udgangspunkt for udmålingen af fradrag i indtægtsrammen. Alle

afbrud vil således tildeles samme kWh værdi pr. minuts udetid for en kunde. Hvis afbrudstid og -

hyppighed var lige stor for alle kunder, ville modellen være retvisende. Det er de imidlertid ikke, hvilket

betyder at områder med eksempelvis store produktionsvirksomheder, der sjældent oplever lange af-

brud, vil blive hårdere ramt på ILE pr. afbrud af en almindelig forbruger end områder med mange

forbrugere med lavt forbrug. Og der er stor forskel i gennemsnitsforbrug mellem netområder. Den

højere straf kommer til trods for, at det intet har med forskellen i det virkelige antal ikke-leverede kWh.

3. Ved overgangen fra et niveau af specificitet til et andet i metoden for udmåling af ILE opstår der et

grundlæggende problem i forhold til den tiltænkte effekt af rekalibreringsmekanismen. I ovennævnte

eksempel, hvor et selskab med lavt gennemsnitsforbrug straffes forholdsvist mildt eller får en beløn-

ning i første reguleringsperiode, betyder overgangen til en mere specifik og formentlig mere virkelig

udmåling af ILE, at selskabet så at sige får en gratis gevinst i første periode, da det nye rekalibrerede

niveau ikke sættes tilsvarende ned, men rekalibreres i henhold til den nye udmåling.

Der vil komme flere af disse udfordringer, når metoden møder virkeligheden, og derfor vurderer vi, at det ville

være hensigtsmæssigt, at der i tilknytning til loven som udgangspunkt for bemyndigelsen blev indstillet til et

vist forbehold i implementeringen af metoden i 1. periode og et generelt princip om, at metoden ikke som

udgangspunkt skal straffe netvirksomhederne med en lavere indtægtsramme på grund af historiske værdier,

men er til for at give bedre incitamenter for leveringskvalitet fremadrettet.

Fusioner og spaltninger (almene bemærkninger pkt. 3.7.2)

Lovforslagets udkast til bemyndigelse til at fastsætte regler for fremtidige fusioner og spaltninger i forhold til

netvirksomhedernes indtægtsramme ligger i direkte forlængelse af den politiske aftale af 4. juni 2021. Her vil

N1 blot konstatere, at der på dette punkt blev indgået en aftale på et mangelfuldt og forældet talgrundlag, som

både angav et alt for stort ”potentiale” for et hul i lovgivningen og et ræsonnement for udnyttelsen af dette,

som har meget lille grundlag i egentlig praksis.

Vi kan være bekymrede for, at man med denne regelændring skaber et fremadrettet strukturelt problem, da

man i en årrække vil fastlåse enkelte selskaber i en forrentning, der er under hvad et myndighedernes ekspert-

gruppe har betegnet som et markedskonformt niveau. Vi må derfor håbe, at ”hullet” for fremtidige fusioner reelt

er så lille, at der ikke opstår situationer i fremtiden, hvor myndighederne må træde til for at afhjælpe udfordrin-

ger med nødlidende netvirksomheder.

N1 A/S

Edison Park 1

6715 Esbjerg

Tlf. 70 23 00 43

CVR-nr. 25 15 41 50

[email protected]

n1.dk

L 53 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater (Teledirektivets artikel 113, stk. 3, og elforsyningsloven), fra klima-, energi- og forsyningsminsieren

2.11. Opfølgning på konkurrenceanalysen (almene bemærkninger pkt. 3.8)

Ledelsens habilitet mv. (almene bemærkninger pkt. 3.8.1.1)

I forhold til ledelsens habilitet lægges der i lovforslaget op til, at detaljerne i den nye regulering lægges i be-

kendtgørelse. Som for de øvrige dele af lovforslaget, hvor dette er tilfældet, betyder det dog også, at lovforsla-

get og bemærkningerne, der er dertil, bør indeholde alle væsentlige principper, så reguleringen ikke ender et

andet sted end egentlig tiltænkt af lovgiver, og så lovgiver er indforstået med hvilken bemyndigelse, der er lagt

videre til bekendtgørelsen.

Lige nøjagtig i forhold til lovforslagets bemærkninger om habilitet er der en stor detaljegrad og en række de-

taljerede forklaringer af, hvordan den fremtidige bekendtgørelse skal udformes. Det gælder fsva. bestyrelsens

og ledelsen deltagelse i andre ledelsesroller, krav til bestyrelsens uafhængighed og kompetencer, dokumen-

tationskrav og differentiering mellem store og små netvirksomheder i forhold til disse krav.

De fleste af disse krav er allerede implementeret i N1 på nuværende tidspunkt, og vi mener også, at kravene

kan have en positiv virkning på branchen som helhed, da de vil tydeliggøre den funktionelle adskillelse både

internt og eksternt.

På ét punkt finder vi dog, at der er en uklarhed i bemærkningerne til lovforslaget: På side 98 under pkt. 3.8.1.1.3

gøres det klart, at der med lovforslaget gives bemyndigelse til ”at fastsætte regler om en netvirksomheds

funktionelle adskillelse fra selskabsmæssigt forbundne kommercielle aktiviteter, der ikke er monopolaktivite-

ter.” (egen understregning). I stemmeaftalen var der endda tilknyttet et ”visse” til ”kommercielle aktiviteter”. På

den følgende side står der imidlertid i den detaljerede forklaring af, hvordan disse regler skal udformes, at ”en

netvirksomheds direktion eller ledende medarbejder ikke direkte eller indirekte må deltage i ledelsen af sel-

skabsmæssigt forbundne virksomheder, der varetager konkurrenceudsatte elektricitetsaktiviteter eller kom-

mercielle aktiviteter, hvor disse består i udførelse af opgaver for netvirksomheden…” (egen understregning).

Den samme ordlyd er gentaget i de specifikke bemærkninger (s. 218-219).

Det er klart, at sigtet er både at udelukke direktion og ledende medarbejdere fra konkurrenceudsatte elektrici-

tetsaktiviteter (som elhandel og elproduktion) og koncerninterne servicevirksomheder, som sælger ydelser til

netvirksomheden. Formålet er, at forhindre risiko for ikke-neutral adfærd både i forhold til konkurrenceudsatte

elektricitetsaktiviteter og risiko for interessekonflikter i forhold til såkaldte koncerninterne servicevirksomheder

(s. 93-4).

Bemærkningerne til lovudkastet gør det dog uklart, hvilke krav det stiller til adskillelsen fra kommercielle akti-

viteter, som er monopolaktiviteter. I henhold til stemmeaftalen og første del af bemærkningerne ser der ikke

ud til at være de samme krav til adskillelse, men i de mere detaljerede krav i lovudkastets bemærkninger ser

der ud til at være et krav i den mere generelle formulering ”kommercielle aktiviteter, der består i udførelsen af

opgaver for netvirksomheden.”

N1 A/S

Edison Park 1

6715 Esbjerg

Tlf. 70 23 00 43

CVR-nr. 25 15 41 50

[email protected]

n1.dk

L 53 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater (Teledirektivets artikel 113, stk. 3, og elforsyningsloven), fra klima-, energi- og forsyningsminsieren

Sondringen er relevant, fordi en del netvirksomheder af hensyn til omkostningseffektivitet og udvikling af fælles

standarder har indgået selskabsmæssige partnerskaber. I disse partnerskaber ejer selskaberne sammen et

leverandørselskab, som alene har til opgave at løse specifikke netvirksomheds-aktiviteter og ikke har andet

kommercielt sigte eller økonomisk resultatkrav. Partnerskabet er endvidere indrettet sådan, at intet selskab i

sig selv har majoritetskontrol.

Et sådant eksempel er selskabet Visue, der løser opgaver for en række netselskaber vedrørende SCADA-

systemet. Der er tale om løsningen af en entydig monopol-aktivitet, og risikoen for interessekonflikt ved ledel-

sesdeltagelse eksisterer ikke på samme måde som et koncerninternt selskab, da der ikke er ét selskab, som

kan diktere Visues forretningsdrift, eventuelt overskud udloddes til ejerselskaberne og selskabets omkostnin-

ger fordeles mellem ejerselskaber efter faste nøgler og ydelsestræk. Men opgaven kan også betegnes som

kommerciel aktivitet udført for netvirksomheden.

En udelukkelse af ledelsesmæssig deltagelse i Visue fra N1 og de øvrige ejerselskabers side vil forhindre en

fortsættelse af den hidtidige partnerskabsmodel, som har tjent til effektiv opgaveløsning for en række netvirk-

somheder. Set i lyset af manglen på interessekonflikt i denne selskabskonstruktion i forhold til funktionel ad-

skillelse håber vi derfor, at der i bemærkningerne til loven kan gives rum til dens fortsatte eksistens.

Derudover har vi et nogle få ekstra kommentarer til bemærkningerne om habilitet:

1) På side 100 forklares det, at der forventes fastsat regler om ledelsens handlen uafhængigt at erhvervs-

mæssige interesser. Her vil vi blot bemærke, at der allerede findes et regelsæt med samme emne i

netvirksomhedsbekendtgørelsens § 31 (BEK nr. 1499 af 29/06/2021), og det er uklart, hvordan og om

disse to regelsæt skal spille sammen.

2) For en del selskaber vil reglerne i dette afsnit omfatte selskabsmæssige dispositioner, som kræver en

række formelle procedurer. Vi håber derfor, der i bekendtgørelsen gives et behørigt tidsrum til imple-

mentering af bestemmelserne.

3) Habilitetsbestemmelserne er et sted, hvor der gøres udvidet brug af differentiering mellem store og

små selskaber. Dette er behandlet under vores generelle bemærkninger til udkast til lovforslag.

Forbud mod netvirksomheders indirekte varetagelse af konkurrenceudsatte elektricitetsaktiviteter (al-

mene bemærkninger pkt. 3.8.1.2)

N1 har ingen særskilte bemærkninger til dette punkt.

Dataadskillelse (almene bemærkninger pkt. 3.8.1.3)

I forhold til dataadskillelse lægges der i lovforslaget op til, at detaljerne i den nye regulering lægges i bekendt-

gørelse. Som for de øvrige dele af lovforslaget, hvor dette er tilfældet, betyder det dog også, at lovforslaget og

bemærkningerne, der er dertil, bør indeholde alle væsentlige principper, så reguleringen ikke ender et andet

N1 A/S

Edison Park 1

6715 Esbjerg

Tlf. 70 23 00 43

CVR-nr. 25 15 41 50

[email protected]

n1.dk

L 53 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater (Teledirektivets artikel 113, stk. 3, og elforsyningsloven), fra klima-, energi- og forsyningsminsieren

sted end egentlig tiltænkt af lovgiver, og så lovgiver er indforstået med hvilken bemyndigelse, der er lagt videre

til bekendtgørelsen.

Formålet med dataadskillelse er entydigt: At konkurrenceudsatte aktiviteter ikke har privilegeret adgang til data

fra netvirksomhederne, som kan været forrentningsmæssigt fordelagtige. Imidlertid fremgår det af udkast til

lovforslag, at reglerne i bekendtgørelsen forventes udmøntet, så adgangen til ’netvirksomhedens data’ be-

grænses og at adgangen til data alene er for medarbejdere, der arbejder eksklusivt for netvirksomheden (s.

108). Disse formuleringer går videre end det, der er formålet med reglerne.

I forhold til ’netvirksomhedens data’ så kan det være alt fra registrering af størrelse på sikkerhedssko, kanti-

nebidrag og lagerindkøb til det, der egentlig er i fokus: Oplysninger, som er forretningsmæssigt fordelagtige

(som angivet i formålsbeskrivelsen s. 107). En fuldstændig adskillelse af alle netvirksomhedens data i en kon-

cern ville gøre alle samordningsmekanismer umulige og være meget omkostningstyngende, og det kan næppe

være hensigten med de skitserede regler. Derfor vil vi opfordre til, at det i bemærkningerne til lovforslaget

gøres klart, at det ikke er hensigten, at der skal ske en fuldstændig adskillelse af alle netvirksomhedens data.

I stedet kunne der med fordel anvendes de allerede veletablerede begreber forretningsmæssigt følsomme

oplysninger (FFO) og forretningsmæssigt fordelagtige oplysninger om egne aktiviteter (FFO-EA), som grund-

lag for de data, der skal adskilles.

Derudover vil vi indstille til, at der også anvendes en mindre radikal adskillelse i forhold til personer med ad-

gang til data. Hvis det kun er personer, som arbejder eksklusivt for netselskabet, der må få adgang til FFO og

FFO-EA, så vil det ikke være muligt for forbrugerejede koncerner at afholde valg

, og det vil være så godt som

umuligt for ejerselskabet at føre overordnet tilsyn sit datterselskab. En sådan adskillelse kan der ikke findes

belæg for i hverken stemmeaftalen af 4. juni 2021 eller det bagvedliggende EU-direktiv. Vi vil derfor opfordre

til, at reglerne formuleres, så det vil være muligt at opretholde en begrænset og kontrolleret adgang til FFO og

FFO-EA for personer, som også arbejder for andre selskaber.

Afhængigt af hvordan dataadskillelsen i sidste ende regelsættes er det vigtigt at have for øje, at en sådan

adskillelse kan medføre ændringer til datastrukturer og en række IT-systemer, og der derfor bør være en vis

tidshorisont til implementering for at undgå unødigt høje omkostninger.

Interne overvågningsprogrammer (almene bemærkninger pkt. 3.8.1.4)

N1 har kun enkelte kommentarer til de foreslåede ændringer i forhold til netvirksomhedernes interne overvåg-

ningsprogram. Ud over offentliggørelse af program for intern overvågning, som angives i elforsyningsloven er

der tale om uddybninger og udvidelser i forhold til den allerede benyttede bemyndigelse om regler for intern

Da det kræver adgang til ejerinformationer, der som oftest er defineret ved et aftagenummer på en given

adresse.

N1 A/S

Edison Park 1

6715 Esbjerg

Tlf. 70 23 00 43

CVR-nr. 25 15 41 50

[email protected]

n1.dk

L 53 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater (Teledirektivets artikel 113, stk. 3, og elforsyningsloven), fra klima-, energi- og forsyningsminsieren

overvågning. Her ligger de fleste i direkte forlængelse af stemmeaftalen af 4. juni 2021 og er i N1 i vidt omfang

allerede implementeret.

I forhold til ansættelseskravet for den interne overvågningsansvarlige er vi faktisk i tvivl, om man ansættelses-

retligt kan lave et dobbelt referenceforhold, men det er dermed ikke sagt, at man ikke organisatorisk kan skabe

en direkte ledelsesmæssig reference til både bestyrelse og direktion. Alene af hensyn til den overvågningsan-

svarlige vil det være hensigtsmæssigt ikke unødigt at komplicere dennes ansættelsesforhold.

Selvom vi i N1 ikke for nuværende har et konkret problem, kan vi også se en udfordring i, at der i udkastet til

lovforslag ikke gives mulighed for, at denne samme overvågningsansvarlige kan anvendes i flere store net-

virksomheder inden for samme koncern (det er muligt for de mindre netvirksomheder). Det vil unægtelig styrke

den overvågningsansvarliges kompetence at kunne gå på tværs af flere selskaber og vil skabe unødig ekstra

administration, at der er krav om forskellige overvågningsansvarlige. Begrundelsen for udelukkelsen af den

mulighed, der hidtil har været gældende, ligger i det samtidige krav om ansættelse i den specifikke netvirk-

somhed. Vi mener dog, at der her bør gøres en undtagelse, når der er tale om flere netvirksomheder inden for

samme koncern, da vi ikke kan se nogen substantiel begrundelse for ikke at tillade en tværgående overvåg-

ningsansvarlig.

Markedsmæssighed (almene bemærkninger pkt. 3.8.2)

I forhold til markedsmæssighed lægges der i lovforslaget op til, at detaljerne i den nye regulering lægges i be-

kendtgørelse. Som for de øvrige dele af lovforslaget, hvor dette er tilfældet, betyder det dog også, at lovforsla-

get og bemærkningerne, der er dertil, bør indeholde alle væsentlige principper, så reguleringen ikke ender et

andet sted end egentlig tiltænkt af lovgiver, og så lovgiver er indforstået med hvilken bemyndigelse, der er lagt

videre til bekendtgørelsen.

I forhold til markedsmæssighed giver det god mening at lægge de detaljerede regler i en bekendtgørelse. Der

er tale om komplicerede regler, som ikke kan udfoldes hensigtsmæssigt i en kortfattet lovtekst. Vi imødekom-

mer også, at der stilles mere fyldestgørende dokumentationskrav til netvirksomhedernes koncerninterne ind-

køb. Det vil skabe mindre tvivl i branchen. Vi har dog to anker i forhold til lovudkastets bemærkninger:

1) For at lovgivningen ved bemyndigelse skal kunne fungere, skal der som nævnt ovenfor være meget

klare principper angivet i loven. Desværre er der i bemærkningerne lige nu uklarhed om et helt centralt

princip for markedsmæssighed: Referencen til OECD’s transfer pricing guidelines.

Som det eksplicit nævnes på s. 227 bør det grundlæggende princip være, at markedsmæssighed og

skøn af denne skal være inden for rammerne af OECD’s transfer pricing guidelines. Hvis ikke det er

tilfældet skaber loven en grundlæggende konflikt med skattelovgivningen, hvilket vil stille netvirksom-

hederne i en umulig situation.

N1 A/S

Edison Park 1

6715 Esbjerg

Tlf. 70 23 00 43

CVR-nr. 25 15 41 50

[email protected]

n1.dk

L 53 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater (Teledirektivets artikel 113, stk. 3, og elforsyningsloven), fra klima-, energi- og forsyningsminsieren

En afvigelse eller udvidelse i forhold til OECD’s transfer pricing guidelines vil ligeledes fjerne den for-

udberegnelighed, som bliver angivet som et andet centralt hensyn i udformningen af de ændrede

regler om markedsmæssighed. Der er en lang og indgående retspraksis i forhold til markedsmæssig-

hed og anvendelsen af OECD’s transfer pricing guidelines. At fravige denne vil, udover at skabe oven-

nævnte konflikt, øge de administrative omkostninger og mindske forudberegneligheden af praksis ek-

sponentielt.

Derfor vil vi opfordre til, at alle referencer til OECD’s transfer pricing guidelines og skattelovgivningen,

som er ledsaget af ”gælder som udgangspunkt”, ”skal tages som udgangspunkt” eller ”skal tilpasses”,

erstattes af en entydig formulering om, at reglerne i den nye bekendtgørelse skal være inden for ram-

merne af OECD’s transfer pricing guidelines.

2) Som noget helt specielt henvises der i forbindelse med udformningen af den nye bekendtgørelse til

en anden bekendtgørelse – den tilsvarende bekendtgørelse om markedsmæssighed af realisering af

energibesparelser. Det kan virke meningsfuldt, fordi denne bekendtgørelse tilsvarende skal sikre mar-

kedsmæssighed, bare på et specifikt område. Den nævnte bekendtgørelse har imidlertid skabt alt

andet end forudberegnelighed og afklaring i tilsynet med markedsmæssighed af energibesparelser.

Derfor bør den ikke stå som skabelon for den nye bekendtgørelse.

Den helt grundlæggende årsag til, at bekendtgørelsen om markedsmæssighed for energibesparelser

ikke har skabt forudberegnelig og afklaring, er, at flere af bestemmelserne netop strider med OECD’s

transfer pricing guidelines og praksis i forhold til skattelovgivningen. Et par eksempler herpå er, at der

i bekendtgørelsens §§ 8 og 9 skitseres regler om, at Forsyningstilsynet skønsmæssigt kan fastsætte

en pris til de dokumenterede omkostninger, ”eventuelt tillagt et mindre avancetillæg” eller ”til nul”, hvis

selskabets dokumentation ikke er tilstrækkelig eller er åbenlyst utilstrækkelig. Såfremt der er en trans-

aktion kan en pris på nul imidlertid aldrig være markedsmæssig. Tillige vil en regel, der som udgangs-

punkt lægger sig på ”en mindre avance” eller ingen, også stride med principperne om markedsmæs-

sighed, da en avances markedsmæssighed afhænger af transaktionens værdibidrag. Den kan derfor

ikke forudbestemmes som ”mindre”. Paragraffernes udmåling af pris er således grundlæggende mis-

forståede.

Dertil kommer, at begge paragraffer skitserer en sagsgang, hvor selskabets dokumentation erstattes

af et myndighedsskøn, hvis dokumentation vurderes at være ”utilstrækkelig”. Dette er en afvigelse fra

OECD’s transfer pricing guidelines og praksis på skatteområdet. Her har vi en Højesteretsdom, hvor

skattemyndighedernes brug af egen metode og skøn undsiges, netop fordi selskabets egen dokumen-

tation i henhold til reglerne kun kan erstattes, ”hvis den er mangelfuld i så væsentligt et omfang, at

den kan sidestilles med manglende dokumentation” (Sag BS-42036/2019-HJR). Det er ikke sådan

N1 A/S

Edison Park 1

6715 Esbjerg

Tlf. 70 23 00 43

CVR-nr. 25 15 41 50

[email protected]

n1.dk

L 53 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater (Teledirektivets artikel 113, stk. 3, og elforsyningsloven), fra klima-, energi- og forsyningsminsieren

begrebet ”utilstrækkelig” er blevet benyttet i forbindelse med skøn i sager om markedsmæssighed af

energibesparelser.

I forlængelse heraf vil vi gerne gentage, at vi imødeser større klarhed om dokumentation og en entydig praksis

på området for markedsmæssighed, men vejen frem er at benytte sig af den omfattende praksis, der er på

området uden for energisektoren og ikke at kopiere en bekendtgørelse, som helt grundlæggende er misfor-

stået.

2.12. Datafrisættelse (almene bemærkninger pkt. 3.9)

Vi er i N1 grundlæggende for ideen om at frisætte data, som kan være fordrende for den fremtidige markeds-

udvikling. Det er også vores håb, at de data, netvirksomhederne ligger inde med eller kan formidle, kan un-

derstøtte nye aktørers forretning, glæde kunderne og øge fleksibilitet i markedet. Vi er imidlertid enige i, at der

skal være en helt grundlæggende tryghed ved og sikkerhed om, at de data, som udstilles til alle, ikke kan

misbruges eller på anden måde anvendes med skade for øje.

Vi er derfor enige i Ministeriets betragtninger om, at der skal foretages en grundig dialog med relevante myn-

digheder mv. om sikringen af dette. Denne indgår vi gerne i. Samtidig finder vi, at der i lovudkastets bemærk-

ninger er en del uklarhed om, hvilke data frisættelsen præcist drejer sig om. Afklaringen er afgørende for

sikringen af data, og sikkerhed om data er i dette tilfælde vigtigere end en specifik udsendelsesdato.

2.13. Årsbaseret nettoafregning for elafgift (almene bemærkninger pkt. 3.10)

N1 har ingen særskilte bemærkninger til dette punkt.

3. Afrunding

Vi håber, at de ovenstående bemærkninger og kommentarer vil blive taget som konstruktivt input til lovforslaget

og det videre arbejde med implementeringen af dette. Vi står selvfølgelig til rådighed, såfremt der skulle være

behov for uddybende oplysninger eller spørgsmål.

Med venlig hilsen

Henrik Fiil-Nielsen

N1 A/S

Edison Park 1

6715 Esbjerg

Tlf. 70 23 00 43

CVR-nr. 25 15 41 50

[email protected]

n1.dk

L 53 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater (Teledirektivets artikel 113, stk. 3, og elforsyningsloven), fra klima-, energi- og forsyningsminsieren

Høringssvar

Lovforslag:

NORDISK ENERGIRÅDGIVNING

7100 Vejle, Fousbjergvej 18;

3070 Snekkersten, Ved skoven 6;

Tlf.: 50 5502 64

Tlf.: 50 5501 50

Forslag til Lov om ændring af lov om elforsy-

ning og forskellige andre love

ENS J.nr.:

2021-9667

Dato:

23-08-2021

Emne:

Høringssvar

Initialer:

khh

Vi tillader os fremsende nedenstående høringssvar, idet vi vurderer at lovudkastet ikke tager højde for

muligheden for indbygning af store net tilsluttede el-lageringsanlæg (f.eks. batterier).

Det er i dag teknisk muligt at indbygge el-lageringsanlæg i det danske elnet, hvilke også vurderes at

være nødvendigt, såfremt den igangværende omlægning af elproduktionen skal kunne fortsætte.

El lageringsanlæg kan foruden at opbevare el-energi også bidrage med at sikre forsyningssikkerhed og

stabilisering af det danske elnet.

Høringssvar:

3.1.3.1 Forbruger- og kundebegreber

Hvordan defineres et net tilsluttet el-lagringsanlæg i elforsyningssystemet, -som én el forbruger eller ét elpro-

duktionsanlæg.

-det anbefales at der indarbejdes og defineres et nyt begreb i lovteksten, som f.eks. el-lageringsanlæg.

3.1.5 Forenkling af bevillingskravet for VE elproduktion

- det anbefales at et el-lageringsanlæg ikke sideordnes med tilladelseskravet ift. VE el-produktionsanlæg.

Således at der ikke skal ansøges om tilladelse til indbygning af el-lageringsanlæg der indbygges i elnettet.

3.7 Justering af net virksomheders økonomiske regulering

- det anbefales af lovforslaget udbygges med et regelsæt for forudsætninger og vilkår mv. for de økonomiske

rammer hvorunder et net tilsluttet el-lageringsanlæg kan og skal driftes.

Nærværende høringssvar er sendt til Energistyrelsens hovedpostkasse

[email protected],

med kopi til Margit

Malmsteen

[email protected]

; d. 23.08.21

Side

L 53 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater (Teledirektivets artikel 113, stk. 3, og elforsyningsloven), fra klima-, energi- og forsyningsminsieren

Energistyrelsen

Sendt pr. e-mail til:

[email protected]

Med kopi til: [email protected]

Dato: 27. august 2021

J.nr. 2021-9667

Høringssvar til forslag til lov om elforsyning og forskellige andre love

Siemens Gamesa takker for muligheden for at afgive høringssvar til Klima-, Energi- og Forsyningsmini-

steriets foreslåede ændringer til elforsyningsloven m.fl.

Vi har noteret os, at lovforslaget indebærer, at både netto- og øjebliksafregningsbekendtgørelserne op-

hæves, når der er vedtaget andre regler i medfør af lovforslagets § 6 g, der giver klima-, energi- og

forsyningsministeren bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om nettoafregning for egenprodu-

center og lejere.

Endvidere har vi noteret os, at netto- og øjebliksafregningsbekendtgørelserne alene i ”et vist omfang”

vil blive ophævet eller afløst som udmøntning af den foreslåede § 6 g.

Hertil vil vi først og fremmest bemærke, at Energistyrelsen den 16. april 2021 har sendt et udkast om

ændring af netto- og øjebliksafregningsbekendtgørelserne i høring med det formål at gennemføre dele

af VE II-direktivet, herunder VE II-direktivets art. 21, stk. 5. VE II-direktivets art. 21, stk. 5 medfører, at

man skal have mulighed for at være VE-egenforbruger uden, at man selv ejer VE-anlægget.

Når netto- og øjebliksafregningsbekendtgørelserne bortfalder, vil implementeringen af VE II-direktivets

art. 21, stk. 5, i dansk ret bortfalde, medmindre denne implementering videreføres i de nye regler om

nettoafregning for egenproducenter og lejere, som klima-, energi- og forsyningsministeren foreslås at få

bemyndigelse til at fastsætte i medfør af lovforslagets § 6 g.

Denne ret til at blive anset som egenforbruger uden, at man selv ejer VE-anlægget, er af afgørende

betydning for rentabiliteten af fremtidige Power-to-X-anlæg, og vi vil derfor gøre opmærksom på, at

implementeringen af VE II-direktivets art. 21, stk. 5, efter vores opfattelse bør videreføres i de nye regler

om nettoafregning for egenproducenter og lejere, som klima-, energi- og forsyningsministeren foreslås

at få bemyndigelse til at fastsætte i medfør af lovforslagets § 6 g.

Side 1 af 2

L 53 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater (Teledirektivets artikel 113, stk. 3, og elforsyningsloven), fra klima-, energi- og forsyningsminsieren

Siemens Gamesa uddyber naturligvis gerne ovenstående betragtninger, såfremt der måtte være ønske

herom.

Med venlig hilsen

Alex Merrild Andersen

Head of Legal, Advokat

Louise Staal

Advokatfuldmægtig

Side 2 af 2

L 53 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater (Teledirektivets artikel 113, stk. 3, og elforsyningsloven), fra klima-, energi- og forsyningsminsieren

L 53 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater (Teledirektivets artikel 113, stk. 3, og elforsyningsloven), fra klima-, energi- og forsyningsminsieren

L 53 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater (Teledirektivets artikel 113, stk. 3, og elforsyningsloven), fra klima-, energi- og forsyningsminsieren

L 53 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater (Teledirektivets artikel 113, stk. 3, og elforsyningsloven), fra klima-, energi- og forsyningsminsieren

Energistyrelsen

Att.: Margit Malmsteen

Sendt via mail

27.08.2021

Wind Denmark høringssvar

–

Lovforslag om ændring af lov

om elforsyning og forskellige andre love

Det er Wind Denmarks opfattelse, at beslutningen fra klimaaftalen af 22. juni 2020 om at

afskaffe udligningsordningen vil få en række negative konsekvenser for udbygningen med

vedvarende energi i Danmark. Wind Denmark frygter, at lovforslagets bestemmelser vil med-

føre et udbygningsstop for vedvarende energi i en periode på 2-3 år. Det er yderligere Wind

Denmarks opfattelse, at det hverken er dokumenteret eller sandsynliggjort om et geografisk

prissignal i form af indfødningstariffer eller tilslutningsbidrag, fastsat indenfor reglerne fra

den europæiske lovgivning, vil få indflydelse på den geografiske placering af nye VE-anlæg.

Wind Denmark takker for muligheden for at afgive høringssvar til Energistyrelsens høring af

lovforslag om ændring af lov om elforsyning og forskellige andre love.

Det er Wind Denmarks principielle opfattelse, at effekten af lovforslagets hensigt om at ind-

føre et geografisk prissignal for placering af nye VE-anlæg ikke er dokumenteret eller sand-

synliggjort. Grundlaget for klimaaftalens beslutning om afskaffelsen af udligningsordningen

er derfor mangelfuldt og vil få en række negative konsekvenser for den grønne omstilling i

Danmark.

Den geografiske placering af nye VE-anlæg er bestemt ud fra muligheden for at opnå en god-

kendt lokalplan og lokale vindforhold. Et geografisk prissignal via en indfødningstarifstarif el-

ler et tilslutningsbidrag vil udelukkende medføre den konsekvens, at det vil øge omkostnin-

gerne ved etableringen af det enkelte VE-projekt.

Lovforslagets ændringer af lov om elforsyning vil medføre, at kun hensynet til behovet for

netudbygning vil være bestemmende for reguleringen af udbygningen med vedvarende

energi i Danmark. Dette ser Wind Denmark som uhensigtsmæssigt i lyset af de afgørende

andre hensyn, som er nødvendige for udbygningen med vedvarende energi i Danmark.

Lovforslagets indførelse af geografiske prissignaler kan forventes at medføre, at en række

VE-projekter bliver skrinlagt, uanset at disse projekter har været i planlægningsproces igen-

nem en årrække. Dette er til skade for investorvilkårene i den grønne omstilling. For andre

projekter vil klimaaftalens beslutning medføre øgede omkostninger og dermed øge et evt.

støttebehov for disse projekter og for opstilling af vedvarende energi i Danmark generelt.

1/9

L 53 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater (Teledirektivets artikel 113, stk. 3, og elforsyningsloven), fra klima-, energi- og forsyningsminsieren

Hertil kommer, at et geografisk prissignal for tilslutning af VE-anlæg bør være dynamisk over

tid for at tage hensyn til netudbygning og ændringer i øvrige produktions- og forbrugsenhe-

der i det enkelte netområde. Sammenholdt med den lange etableringstid for VE-projekter på

5-10 år kan det derfor forventes at blive vanskeligt at få geografiske prissignaler til at få ind-

flydelse på den geografiske placering af nye VE-anlæg.

Wind Denmark efterlyser, at det dokumenteres, hvorvidt et geografisk prissignal via en regu-

leret indfødningstarif eller tilslutningsbidrag vil få indflydelse på den geografiske placering af

nye VE-anlæg. Wind Denmark efterlyser yderligere, at det fremgår tydeligt af lovforslaget, at

lovforslaget vil få negative konsekvenser for udbygningen med vedvarende energi i Danmark.

Det er Wind Denmarks opfattelse, at lovforslagets bemærkninger om rammerne for indfød-

ningstariffer og tilslutningsbidrag ikke opfylder kravene i den europæiske lovgivning om ikke-

diskrimination mellem TSO- og DSO-tilsluttede elproducenter. Dette er beskrevet yderligere

nedenfor.

Det er desuden Wind Denmarks vurdering, at lovforslaget bør tydeliggøre, at nye betalinger

fra VE-projekter ikke skal føre til, at netsselskaberne modtager betaling for omkostninger til

netkomponenter ad flere omgange.

Lovforslaget bør tydeliggøre på et principielt niveau, at omkostninger til allerede eksiste-

rende og nye netkomponenter ikke skal pålægges VE-projekter både via et tilslutningsbidrag

og en indfødningstarif. Lovforslaget bør danne grundlag for, at netselskabernes og Energinets

metoder ikke indeholder finansiering af specifikke nødvendige netkomponenter ved et til-

slutningsbidrag og efterfølgende ved en indfødningstarif.

1.0 Opgradering af kollektivt elnet bør ikke pålægges det enkelte VE-projekt

Det er Wind Denmarks opfattelse, at udbygningen af det kollektive elnet som skal under-

støtte den grønne omstilling er en kollektiv opgave, som tilfalder hele samfundet, og ikke det

enkelte VE-projekt eller den enkelte projektudvikler. At pålægge det enkelte VE-projekt at

betale for opgraderingen af det kollektive elnet vil fordyre den grønne omstilling og pålægge

de enkelte projekter uforholdsvis store omkostninger. Det vil derfor føre til mindre produk-

tion af vedvarende energi.

Opgraderingen af det kollektive elnet kommer desuden hele samfundet til gode, herunder

både eksisterende og fremtidige elproducenter og elforbrugere. At pålægge enkelte VE-pro-

jekter at betale for konkrete opgraderinger af det kollektive elnet er i strid med med det

generelle ikke-diskriminationsprincip

i EU’s lovgivning,

herunder i Elmarkedsforordningens

artikel 18, da opgraderinger af det kollektive elnet altid kommer andre brugere af elnettet til

gode.

Den fremtidige udgave af lov om elforsyning bør derfor være meget tydelig, i forhold til at

vilkårene for tilslutning af nye VE-projekter ikke kommer i strid med ikke-diskriminationsprin-

cipperne fra den europæiske lovgivning. Det er Wind Denmarks klare opfattelse, at hørings-

udgaven af lovforslaget ikke i tilstrækkelig grad tilstræber at undgå diskrimination af nye VE-

projekter, og Wind Denmark opfordrer derfor til, at lovforslaget ikke fremsættes i den nuvæ-

rende form. Et endeligt lovforslag skal på dette område tydeliggør den europæiske lovgiv-

nings hensigt om at undgå diskrimination.

Det er yderligere Wind Denmarks opfattelse at pålægge enkelte VE-projekter at betale for

netopgraderinger, som kommer andre VE-projekter

til gode, kan være i konflikt med EU’s

statsstøtteregler. Adgang til kollektivt elnet betalt af andre VE-projekter må vurderes som

2/9

L 53 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater (Teledirektivets artikel 113, stk. 3, og elforsyningsloven), fra klima-, energi- og forsyningsminsieren

værende en konkurrencemæssig fordel for det enkelte VE-projekt, og det er Wind Denmarks

opfattelse, at lovforslaget i dets nuværende form ikke tager hensyn til denne problemstilling.

Wind Denmark kan derfor heller ikke på dette punkt støtte en fremsættelse af lovforslaget.

Det er Wind Denmarks meget klare anbefaling at denne principielle problemstilling bør

adresseres i lovgrundlaget for nye producentbetalinger, og ikke i det enkelte netselskabs me-

toder for nye producentbetalinger.

Investeringer i elnettet har en tidshorisont på 40-50 år, hvor det enkelte VE-projekt har en

forventet levetid på 20-30 år. Forskellene i levetider mellem de to investeringer begrunder

derfor alene, at det ikke bør være det enkelte VE-projekt, som pålægges omkostningen til

opgraderingen af det kollektive elnet.

Wind Denmark bemærker yderligere, at på intet tidspunkt siden liberaliseringen af elsekto-

ren i Danmark har elproducenter været pålagt at betale for etablering af kollektivt elnet ved

tilslutning af nye produktionsenheder. Lovforslaget er derfor udtryk for et lovgivningsmæs-

sigt eksperiment, som indføres samtidig med et stort behov for investeringer i ny VE-kapaci-

tet til opfyldelse af de klimapolitiske målsætninger i 2030. Lovforslaget introducerer derfor

betydelige barrierer for etablering af ny vedvarende elproduktionskapacitet og dermed op-

fyldelsen af 70 % målsætningen i 2030.

Den principielle tilgang i lovforslaget bør være, at nye VE-projekter som udgangspunkt kun

pålægges omkostninger til tilslutning af egne produktionsenheder til det kollektive elnet. Dvs.

at det enkelte VE-projekt skal stå for omkostningen til etablering af interne opsamlingsnet,

og komponenter på netstationer, som vedrører tilslutning af det enkelte projekt. Øvrige om-

kostninger til opgradering af det kollektive elforsyningsnet, som pålægges enkelte VE-projek-

ter, kan risikere at være i konflikt med EU-reguleringen.

Et eventuelt tilslutningsbidrag, som indføres på baggrund af ændringen i elforsyningsloven

foreslået i høringsudgaven af lovforslaget, bør på principielt niveau sigte mod at undgå, at

det enkelte VE-projekt betaler for netopgraderinger som kommer andre VE-projekter eller

elproducenter til gode. Dette sikrer også efter Wind Denmarks opfattelse, at den europæiske

lovgivnings krav om ikke-diskrimination bliver opfyldt.

1.1 Investeringer i vedvarende energi vil flytte til udlandet

Det er Wind Denmarks opfattelse, at lovforslagets hensigt om, at VE-projekter i Danmark

fremadrettet vil skulle betale for opgradering af kollektivt elnet vil medføre, at det vil blive

mindre attraktivt at investere i vedvarende energi i Danmark. Lovforslaget indeholder derfor

et tydeligt incitament til at foretage investeringer i vedvarende energi i udlandet frem for

Danmark.

Set i lyset af klimaaftalens ambitiøse målsætninger for udbygningen med vedvarende energi

i 2030 udgør lovforslaget derfor en uhensigtsmæssig udvikling, som vil skubbe nødvendige

investeringer til udlandet.

Dermed vil man risikere, at det danske elsystem i øget grad bliver afhængigt af at kunne

importere grøn strøm fra udlandet. Wind Denmark ser ikke dette som en hensigtsmæssig

opfyldelse af de i klimaaftalen aftalte målsætninger for 2030.

1.2 Overgangsordning for omkostninger til nettilslutning

3/9

L 53 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater (Teledirektivets artikel 113, stk. 3, og elforsyningsloven), fra klima-, energi- og forsyningsminsieren

Lovforslaget opsætter rammerne for, at ministeren kan udstede en bekendtgørelse, som

danner grundlaget for indførelsen af overgangsordningen for 2022 for netselskabers omkost-

ninger til nettilslutning af vedvarende energi efter afskaffelsen af PSO-systemet.

Wind Denmark opfordrer til, at overgangsordningen forlænges med minimum ét år af hensyn

til usikkerheden for opsætning og nettilslutning af vedvarende energi. Wind Denmark henvi-

ser til, at EU Kommissionens udkast til retningslinjer for statsstøtte på miljø- og energiområ-

det fra 2022 i afsnit 4.9.2 muliggør en finanslovsfinansiering af en ordning, som finansierer

nettilslutning af vedvarende energi og udbygning af det kollektive elnet hos netselskaberne

og Energinet.

Usikkerheden om vilkårene for nettilslutning efter 1. januar 2023 medfører lige nu, at der

reelt er stop for indgåelse af nye nettilslutningsaftaler for VE-projekter, da den i lovforslaget

foreslåede overgangsordning ikke er tilstrækkelig. Dette skyldes, at overgangsordningen kun

dækker en periode som slutter indenfor kun halvandet år, og at dette ikke er tilstrækkeligt til

at sikre, at nye VE-anlæg vil være nettilsluttet indenfor fristen.

Risikoen ved indgåelse af nye nettilslutningsaftaler er aktuelt både for netselskaberne og VE-

projektudviklerne og er en forhindring for indgåelse af nye aftaler, da vilkårene for finansie-

ringen af nettilslutningen efter 1. januar 2023 er ukendte.

Det er derfor Wind Denmarks vurdering, at den af lovforslaget foreslåede overgangsordning

ikke er tilstrækkelig og reelt er uden virkning for VE-projekter uden en allerede indgået net-

tilslutningsaftale, da der i 2021 ses et stop for indgåelse af nye aftaler om nettilslutning mel-

lem netselskaber og VE-projektudviklere.

Det er Wind Denmarks opfattelse, at den samlede konsekvens af lovforslagets ændringer i

lov om elforsyning vil medføre, at der i Danmark vil være et udbygningsstop for vedvarende

energi i en periode på 2-3 år. Et udbygningsstop kan kun undgås med en forlængelse af over-

gangsordningen som minimum indtil udgangen af 2023, som vil skabe klarhed over vilkårene

for nettilslutning for nye VE-projekter, der f.eks. vil deltage i det teknologineutrale udbud i

2021.

1.3 Lovforslagets bemyndigelsesbestemmelser

Wind Denmark bemærker, at lovforslaget indeholder en udvidelse af eksisterende og nye

bemyndigelsesbestemmelser, som giver ministeren beføjelser til udstedelse af bekendtgø-

relser indenfor en række områder, som er dækket af lovforslaget. Det er Wind Denmarks

opfattelse, at det vil være hensigtsmæssigt, hvis Folketinget bliver inddraget i fastlæggelsen

af reglerne indenfor mange af de områder, som bemyndigelsesbestemmelserne dækker.

Derfor anbefaler Wind Denmark, at det overvejes at indskrænke bemyndigelsesbeføjelserne,

ved at lovforslaget i stedet regulerer de berørte dele af lovforslaget direkte eller alternativt

at bemærkningerne til lovforslaget opsætter tydeligere rammer for de berørte dele af lov-

forslaget.

1.4 Afskaffelse af bevillingssystemet for VE-anlæg

Lovforslaget foreslår en ændring af bevillingskravet for elproducenter i § 10 stk. 8, hvor be-

villingskravet bortfalder. Wind Denmark støtter forslaget om at produktionen af vedvarende

energi alene reguleres af et tilladelsessystem fremadrettet.

4/9

L 53 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater (Teledirektivets artikel 113, stk. 3, og elforsyningsloven), fra klima-, energi- og forsyningsminsieren

Wind Denmark opfordrer til, at der som følge af afskaffelsen af bevillingskravet gennemføres

en gennemgang af de bekendtgørelser og andet lovgrundlag, som regulerer tildelingen af

tilladelser til etablering af VE-anlæg og bevillinger til andre typer anlæg.

2.0 Indførelse af indfødningstariffer og forholdet mellem DSO- og TSO-indfødningstariffer

Lovforslagets bemærkninger beskriver den europæiske lovgivning for indførelsen af indfød-

ningstariffer i Danmark. Det fremgår af lovforslaget, at man er opmærksom på den europæ-

iske lovgivnings krav om at undgå diskrimination mellem DSO- og TSO-tilsluttede elprodu-

center.

Det er dog Wind Denmarks opfattelse, at lovforslaget grundlæggende ikke inddrager konse-

kvenserne af kravet om ikke-diskrimination mellem DSO- og TSO-tilsluttede elproducenter

og det risikeres derfor, at lovforsalgets retningslinjer for tariffering af elproducenter vil være

i strid med Elmarkedsforordningens artikel 18 stk. 1.

Lovforslaget beskriver loftet over indfødningstariffen for TSO-tilsluttede elproducenter fra

Transmissionsafgiftsforordningen og oplyser, at dette loft er et gennemsnit på årsbasis.

Men samtidig beskriver lovforslaget en anden principiel tilgang til tariffering af DSO-tilslut-

tede elproducenter, som ifølge lovforslaget skal fastsættes ud fra de omkostninger, som det

lokale netselskab definerer som forårsaget af den enkelte VE-producent. Det er Wind Den-

marks opfattelse, at lovforslaget på dette punkt ikke afspejler en korrekt og retvisende tolk-

ning af Elmarkedsforordningens bestemmelser og derfor bør ændres.

Wind Denmark henviser til, at en retvisende gennemførelse af Elmarkedsforordningens be-

stemmelser medfører, at for DSO-tilsluttede elproducenter vil loftet fra Transmissionsafgifts-

forordningen også være udgangspunktet for fastsættelse af en indfødningstarif.

Hvis ikke udgangspunktet for en DSO-niveau indfødningstarif er loftet fra Transmissionsaf-

giftsforordningen vil dette være en principiel anden metode for DSO-tilsluttede elproducen-

ter end for TSO-tilsluttede elproducenter. Anvendelse af forskellige metoder og principper

for TSO- og DSO-tilsluttede elproducenters indfødningstariffer ser Wind Denmark som væ-

rende i strid med Elmarkedsforordningens artikel 18 stk. 1.

Wind Denmark henviser til brev af 26. maj 2021 fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets

departementschef sendt til Wind Denmark og Dansk energi, hvor det rettelig fremgår, at

fastsættelsen af en indfødningstarif på DSO-niveau skal tage udgangspunkt i loftet fra Trans-

missionsafgiftsforordningen.

Fra brevet fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet:

”I

kraft af forbuddet mod forskelsbehandling mellem producenter på transmissions- og distri-

butionsniveau i elmarkedsforordningens artikel 18, stk. 1, må fastsættelsen af distributions-

tarifferne dog som udgangspunkt ske under hensyn til loftet i transmissionsafgiftsforordnin-

gen. Da distributionstarifferne ikke er direkte bundet af transmissionsafgiftsforordningens

(ufravigelige) loft, men derimod af forbuddet mod forskelsbehandling, kan loftet imidlertid

fraviges, hvis der er saglige grunde hertil.”

Wind Denmark opfordrer til, at der i lovforslaget indarbejdes den samme tolkning af EU-lov-

givningen, som brevet fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet giver udtryk for, hvor ud-

gangspunktet for en DSO-niveau indfødningstarif er loftet fra Transmissionsafgiftsforordnin-

gen.

5/9

L 53 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater (Teledirektivets artikel 113, stk. 3, og elforsyningsloven), fra klima-, energi- og forsyningsminsieren

Det bør yderligere være den principielle tilgang i lovforslaget, at afvigelser fra loftet over

indfødningstariffen i Transmissionsafgiftsforordningen for DSO-tilsluttede elproducenter skal

begrundes. En afvigelse bør kun kunne accepteres, hvis det kan påvises i de faktiske forhold,

at en DSO-tilsluttet producent pålægger systemet væsentligt større omkostninger end en

TSO-tilsluttet producent. Dette følger af

Elmarkedsforordningens krav om ikke-diskrimination.

Derudover bør det tydeligt fremgå, at DSO-tilsluttede elproducenter ikke må pålægges en

større omkostningsandel, end hvad der

–

pga. loftet i Transmissionsafgiftsforordningen

–

tilfældet for TSO-tilsluttede elproducenter. Wind Denmark henviser her til ikke-diskriminati-

onsprincippet i Elmarkedsforordningens artikel 18 stk. 1.

Lovforslaget nævner, at loftet over indfødningstariffen fra Transmissionsafgiftsforordningen

kun er vejledende for DSO-niveau indfødningstariffer, hvilket Wind Denmark mener er en

misvisende fortolkning af den samlede europæiske lovgivning. Det bør tydeligt fremgå af lov-

forslaget, at det principielle udgangspunkt for en DSO-niveau indfødningstarif i Danmark er

loftet fra Transmissionsafgiftsforordningen og afvigelser fra dette loft skal begrundes i, at en

DSO-tilsluttet elproducent forårsager væsentligt højere omkostninger end en TSO-tilsluttet

elproducent.

Wind Denmark henviser her til svaret fra EU Kommissionen (DG Energy) af 4. august 2021 til

MEP Morten Helveg Petersen angående forholdet mellem DSO- og TSO-niveau indfødnings-

tariffer:

link.

EU Kommissionen (DG Energy) angiver i svaret til Morten Helveg Petersen:

“The

view of the Commission is that the cap on charges in Regulation (EU) No 838/2010 is of

general relevance to ensure non-discrimination when designing the tariff regime, and

deviations at distribution level from it should be fully justified by differences in situation.”

EU Kommissionens svar angiver, at afvigelser fra loftet fra Transmissionsafgiftsforordningen

skal begrundes i

”differences in situation”, dvs. i faktiske forhold.

Det følger af kravet om

begrundelse for afvigelser, at det faktum, at en DSO-tilsluttet elproducent er tilsluttet til DSO-

nettet ikke i sig selv er en begrundelse for at afvige fra loftet fra Transmissionsafgiftsforord-

ningen. Derudover medfører Kommissionens udtalelse om, at en afvigelse skal være fuldt ud

retfærdiggjort (”fully

jusitified”),

at der skal være væsentlige årsager til, at man på DSO-ni-

veau afviger fra loftet.

Lovforslaget angiver i bemærkningerne på side 72 angående DSO-niveau indfødningstariffer:

”Loftet

i transmissionsafgiftsforordningen skal ses som vejledende, dvs. at så

længe tarifferne er omkostningsægte, dvs. så længe de afspejler distributionssystemoperatø-

rernes faktiske omkostninger ved at have elproduktion tilsluttet, så er tariferingen i overens-

stemmelse med princippet om ikkediskrimination

mellem producenter.”

Det er Wind Denmarks opfattelse, at bemærkningerne i lovforslaget er i konflikt med ikke-

diskriminationsprincippet, da lovforslaget foreslår en principiel anden tilgang til DSO-niveau

indfødningstariffer end for TSO-niveau indfødningstariffer. Lovforslaget foreslår, at det alene

vil være netselskabernes faktiske omkostninger, som fastsætter en indfødningstarif på DSO-

niveau, hvilket er en principiel anden tilgang end på TSO-niveau. Bemærkningerne til lov-

forslaget er dermed i strid med artikel 18 i Elmarkedsforordningen og kravet om ikke diskri-

minination mellem DSO- og TSO-tilsluttede elproducenter, som nævnt ovenfor.

6/9

L 53 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater (Teledirektivets artikel 113, stk. 3, og elforsyningsloven), fra klima-, energi- og forsyningsminsieren

Uden en konkret begrundelse for afvigelser fra loftet i Transmissionsafgiftsforordningen vil

indfødningstariffer på DSO-niveau være underlagt en principiel anden metode end på TSO-

niveau. Det er Wind Denmarks opfattelse, at bemærkningerne i lovforslaget bør afspejle be-

hovet for en projektrelateret væsentlig begrundelse for afgivelser fra loftet fra Transmissi-

onsafgiftsforordningen i overensstemmelse med udsagnet fra Kommissionen ovenfor.

Afvigelser fra loftet fra Transmissionsafgiftsforordningen skal på DSO-niveau begrundes på

anlægsniveau, på samme måde som loftet har virkning for indfødningstariffen for individu-

elle anlæg på TSO-niveau, hvor gennemsnittet af indfødningstariffen på årsbasis for det indi-

viduelle anlæg ikke må overstige 0,9 øre/kWh. Wind Denmark henviser til, at denne fortolk-

ning af loftet fra Transmissionsafgiftsforordningen er beskrevet i lovforslaget.

Det er yderligere Wind Denmarks principielle opfattelse, at DSO-tilsluttede elproducenter

ikke må bære en større omkostningsandel hos det lokale netselskab end TSO-tilsluttede el-

producenter gør hos Energinet, som beskrevet ovenfor. Wind Denmark gør yderligere op-

mærksom på, at netselskabernes omkostninger til nettab ikke er inkluderet i tarifgrundlaget

for den generelle indfødningstarif, som er relevant for loftet på 0,9 øre/kWh fra Transmissi-

onsafgiftsforordningen.

Netselskabernes omkostninger til nettab kan derfor ikke begrunde forskelle, som kan under-

støtte afvigelser i indfødningstariffen på DSO-niveau fra loftet fra Transmissionsafgiftsforord-

ningen.

Hertil kommer, at et højere indfødningstarifsniveau på DSO-niveau vil kunne modvirke syste-

mets samlede effektivitet ved generelt at tilskynde til tilslutning på TSO-niveau for nye VE-

projekter. Det vil stride mod Elmarkedsforordningens artikel 18, stk. 1, andet afsnit (første

led), der fastslår, at ”den

metode, der anvendes til at bestemme netafgifterne, på neutral vis

[skal] understøtte systemets samlede effektivitet på længere sigt i kraft af prissignaler til kun-

der og producenter”.

2.1 Fastholdelse af Energinets indfødningstarif for DSO-tilsluttede elproducenter vil udgøre

diskrimination

Det er Wind Denmarks opfattelse, at en fastholdelse Energinets indfødningstarif for DSO-

tilsluttede elproducenter samtidig med indførelsen af en DSO-niveau indfødningstarif for

DSO-tilsluttede elproducenter, vil udgøre en principiel forskel i metoden og kriterier for ta-

rifferingen af DSO- og TSO-tilsluttede elproducenter. En DSO-tilsluttet producent vil i såfald

skulle betale indfødningstarif for adgang til både DSO- og TSO-nettet, mens en TSO-tilsluttet

producent alene skal betale indfødningstarif

til TSO’en.

Dette er diskrimination af et DSO til-

sluttet anlæg.

En fortsættelse af denne praksis fra Energinets side vil dermed udgøre diskrimination af DSO-

tilsluttede elproducenter og dette vil være i strid med Elmarkedsforordningens artikel 18 stk.

Lovforslaget bør tydeligt opsætte rammerne for dette spørgsmål at undgå diskrimination af

DSO-tilsluttede elproducenter også på dette område.

2.2 Et geografisk prissignal indenfor loftet fra Transmissionsafgiftsforordningen

I forhold til lovforslagets hensigt om at indføre et geografisk prissignal til placering af nye VE-

anlæg er det Wind Denmarks opfattelse, at indførelsen af et sådant prissignal bliver væsent-

ligt udfordret af den europæiske regulering af indfødningstariffer i Danmark.

7/9

L 53 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater (Teledirektivets artikel 113, stk. 3, og elforsyningsloven), fra klima-, energi- og forsyningsminsieren

For den store andel af nye VE-anlæg, som fremadrettet vil blive tilsluttet TSO-nettet, er det

Wind Denmark opfattelse, at et geografisk prissignal indenfor loftet på 0,9 øre/kWh fra

Transmissionsafgiftsforordningen ikke vil bidrage til opfyldelsen af hensigten i lovforslaget.

Rambøll har i analyse for Wind Denmark vurderet, at det i perioden frem mod 2030 vil være

op imod 40% af nye landbaserede VE-anlæg, der vil skulle tilsluttes TSO-nettet.

Dette perspektiveres ved, at indfødningstariffen til TSOen i Danmark i dag er på 0,3 øre/kWh

og at dette efterlader kun muligheden for at definere et geografisk prissignal på TSO-niveau

indenfor et råderum på 0,6 øre/kWh.

Det er Wind Denmarks opfattelse, at lovforslaget bør anerkende disse udfordringer i den

europæiske regulering og tydeliggøre, at de udfordringer, som lovforslaget forsøger at adres-

serede med initiativerne i lovforslaget, kun i begrænset omfang vil blive håndteret.

Uden en reel stillingtagen til disse udfordringer frygter Wind Denmark, at reguleringen af

adgangen til elnettet i Danmark vil være præget af manglende håndtering af de reelle udfor-

dringer, som udbygningen med vedvarende energi står overfor.

2.3 Indførelse af øvrige nettariffer for hjælpefunktioner og nettab

Lovforslaget nævner, at elproducenters betalinger til hjælpefunktioner og nettab er undtaget

for loftet i Transmissionsafgiftsforordrningen, men lovforslaget mangler at anerkende, at me-

toderne for allokering af denne type omkostninger bør ske efter ens metoder for TSO- og

DSO-tilsluttede elproducenter i henhold til Elmarkedsforordninges artikel 18 stk. 1 og kravet

om ikke-diskrimination mellem DSO- og TSO-tilsluttede elproducenter.

Det er yderligere væsentligt, at lovforslaget i højere grad tydeliggør, at allokeringen af om-

kostninger til hjælpefunktioner og nettab sker efter en metode, der anvender ensartede og

ikke-diskriminerende kriterier, ligesom at det vil være i strid med det almindelige EU-retlige

effektivitetsprincip at anvende en fortolkning af Transmissionsafgiftsforordningen, der udhu-

ler virkningen af forordningens delvise harmonisering af indfødningstarifferne.

DSO-tilsluttede elproducenters betalinger til hjælpefunktioner og nettab kan derfor ikke an-

vendes til at omgå hensigten i Transmissionsafgiftsforordningen om at harmonisere indfød-

ningstarifferne i det indre marked for energi. Betalingerne kan heller ikke anvendes til at

sende geografiske prissignaler da disse betalinger skal være fastsat efter ens og ikke diskri-

minerende kriterier og være relateret til faktiske omkostninger til systemydelser og nettab.

3.0 Indførelse af tilslutningsbidrag

Lovforslaget åbner for indførelsen af tilslutningsbidrag ved tilslutning af VE-anlæg ved en æn-

dring af § 73 stk. 1 pkt. 2. Bemærkningerne i lovforslaget nævner, at lovforslaget åbner for,

at netselskaberne og Energinet kan udvikle en metode, som tager højde for de faktiske om-

kostninger ved tilslutning af vedvarende energi.

Det er Wind Denmarks opfattelse, at et tilslutningsbidrag skal defineres indenfor rammerne

af den europæiske regulering og tage hensyn til principperne om omkostningsreflektion og

ikke-diskrimination fra Elmarkedsforordningens artikel 18.

Lovforslaget mangler en klar og tydelig gennemgang af konsekvenserne i forhold til elprodu-

centers betaling til det kollektive elnet. Det vil f.eks. være i strid med ikke-

8/9

L 53 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater (Teledirektivets artikel 113, stk. 3, og elforsyningsloven), fra klima-, energi- og forsyningsminsieren

diskriminationsprincippet og muligvis også EU’s statsstøtteregler at pålægge enkelte produ-

center at dække omkostninger til netforstærkning, der også kommer andre producenter til

gode.

Det er Wind Denmarks vurdering, at et tilslutningsbidrag defineret indenfor rammerne af

den europæiske regulering vil kunne anvendes til finansiering af netkomponenter, som er

nødvendige for den faktiske tilslutning af et konkret projekt. Dette kunne f.eks. være nye

felter i en netstation, som er nødvendige for tilslutning af et specifikt VE-projekt.

Derudover bør tilslutningsbidraget ikke dække omkostninger til konkrete opgraderinger i det

kollektive elnet, som kommer andre til gode. Dette medfører, at omkostninger til forstærk-

ninger af det lokale elnet, som medfører en generel øget overføringsevne i netområdet, ikke

bør pålægges det enkelte projekt. Dette vil være i strid med ikke-diskriminationsprincippet,

som nævnt ovenfor.

I tarifanalysen udarbejdet af den tværministerielle arbejdsgruppe, hvis rapport politikkerne

besluttede udligningsordningen afskaffet på baggrund af angives følgende (side 11):

”Tilslutningsbidraget

vil fx kunne indrettes på samme måde som det eksisterende tilslutnings-

bidrag for forbrugere på DSO-niveau tilsluttet 50 kV og 10 kV nettet, så det netop udgør et

bidrag, som ikke nødvendigvis afspejler de faktisk omkostninger til bagvedliggende netudbyg-

ninger én-til-én.”

Wind Denmark efterlyser en klar stillingtagen til i lovforslaget hvad konsekvensen af afskaf-

felsen af udligningsordningen er, når det anerkendes i tarifanalysen, som danner baggrund

for afskaffelsen af udligningsordningen, at omkostninger til netopgraderinger ikke vil kunne

blive dækket fuldt ud af et tilslutningsbidrag. Udligningsordningen sikrede en kollektiv finan-

siering af omstillingen af det kollektive elnet til grøn omstilling, og med afskaffelsen risikeres

det, at forbrugere i områder med høj lokal produktion af vedvarende energi belastes højere

end i andre steder i landet.

Lovforslaget angiver i bemærkningerne (side 70), at det ikke er omkostningsægte, at elpro-

ducenter ikke betaler for løbende drift og vedligehold

af ”nødvendige

netkomponenter”.

Wind Denmark efterspørger, at lovforslaget tydeliggør hensigten bag denne bemærkning, og

foreslår at bemærkningerne klart og præcist specificerer, hvilke netkomponenter, en elpro-

ducent fremadrettet vil kunne betale for driften af.

Uden en tydeliggørelse af denne helt afgørende del af indførelsen af nye producentbetalin-

ger vil fortolkningen af dette være bestemt af netselskabernes og Energinets metoder, hvil-

ket ikke vil være hensigtsmæssigt.

Wind Denmark er tilgængelig for en uddybning af ovenstående.

Med venlig hilsen

Søren Klinge

[email protected]

9/9

L 53 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater (Teledirektivets artikel 113, stk. 3, og elforsyningsloven), fra klima-, energi- og forsyningsminsieren

Energistyrelsen

Att. Margit Malmsteen

[email protected]

Ørsteds høringssvar til lov om

elforsyning og forskellige andre

love

Indledningsvis vil vi gerne takke for muligheden for at kommentere på forslaget til lov

om ændring af lov om elforsyning og forskellige andre love.

Som udvikler og forbruger af vedvarende energi i Danmark støtter vi op om, at

strukturen af tarifferne ændres til at blive mere omkostningsægte. Vi foreslår dog, at

den konkrete udmøntning af ændringerne rammes ind, så de i højere grad retter sig

imod de udfordringer, som der forsøges løst.

For så vidt angår geografisk differentiering af producentbetaling, så finder vi, at

rammerne med fordel kunne være skarpere trukket op. Formålet med lovændringen er,

at nye produktionsanlæg placeres hensigtsmæssigt i forhold til den eksisterende

netkapacitet og de eksisterende forbrugs- og produktionsanlæg. Baseret på et hensyn

til administrebarhed lægges der på distributionsniveau op til at inddele Danmark i nogle

grovkornede zoner. Det giver givetvis mening på distributionsniveau, men det bør

tilføjes lovforslaget, at hensynet til administrerbarhed – og dermed det saglige grundlag

for at indarbejde en sådan løsning i mange tilfælde reelt ikke er tilstede, når vi taler om

transmissionsniveau, idet der er færre anlæg, og det er få produktionsanlæg, der selv

bestemmer deres placering. Fx er kraftværker allerede placeret nær forbrugscentre

ligesom statsligt støttet havvind placeres i udbuddet. Der er heller ingen omkostninger

finansieret af udligningsordningen, som skal dækkes. Vi foreslår derfor, at man

beskriver i lovbemærkningerne, hvilken effekt der ønskes og forventes på

transmissionsniveau, da formålet herfor ikke er åbenlyst for os.

Endelig bør man huske, at enhver stigning i marginalomkostningen til elproduktion vil

stille danske produktionsanlæg i en relativt dårligere situation på konkurrencemarkedet

for elproduktion i Europa. Det vil alt andet lige betyde en mindre udnyttelse af

vindressourcer i Danmark.

For så vidt angår ændringen fra ’køberkategorier’ til ’kategorier af netbrugere’ finder vi

denne naturlig, både i lyset af, at elproduktion også før ændringen har betalt en

indfødningstarif, men også fordi de kollektive netvirksomhedernes tarifprodukter er ved

at bevæge sig væk fra hvilket spændingsniveau forbrugsanlægget er tilsluttet til hvilke

netrettigheder og hvilke aftaler anlægget har indgået med den kollektive

Ørsted A/S Nesa Allé 1 2820 Gentofte Danmark Tlf. +45 99 55 11 11 orsted.com

Hovedkontor: Kraftværksvej 53, 7000 Fredericia, Danmark CVR-nr. 36 21 37 28

27. august 2021

Vores ref. CAHNO

Side 1/2

L 53 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater (Teledirektivets artikel 113, stk. 3, og elforsyningsloven), fra klima-, energi- og forsyningsminsieren

netvirksomhed. De anmeldte tarifprodukter har både deres stærke og svage sider, men

det er positivt, at de kollektive netvirksomheder har mulighed for og tænker i, hvordan

det enkelte anlæg kan mindske de omkostninger, det påfører nettet, og selv høste en

del af gevinsten.

Som vi læser udkastet til lovændringen, så er forbuddet mod geografisk differentiering

af forbrugstariffer derfor også et forbud mod at differentiere alene på baggrund af

geografi. Det kunne med fordel fremstå mere tydeligt, at et anlæg, som grundet sin

geografi, fx ved indfødningspunktet af havvind, kan bidrage til en omkostningsreduktion

for en kollektiv netvirksomhed gennem aftale eller nogle bestemte forbrugsmønster,

kan tilbydes et specifikt tarifprodukt. Et tænkt eksempel kunne være et

elektrolyseanlæg, som var placeret mellem en energiø og indfødningspunktet i nettet.

Her er geografien afgørende for muligheden for at levere den efterspurgte ydelse, men

geografien er ikke grundlaget for opnåelse af tarifrabatten – det er tværtimod det

produktionsmønster, som anlægget forpligter sig til. En sådan præcisering bør tilføjes

lovforslagets bemærkninger, så det er tydeligt for de kollektive netvirksomheder, hvad

der fortsat er indeholdt i et forbud mod geografisk differentierede forbrugstariffer.

Vores ref. CAHNO

Med venlig hilsen

Ørsted

Casper Hvilsted Nørgaard

Senior Regulatory Advisor

[email protected]

Tlf. +45 99 55 82 83

Side 2/2