L 53 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater (Teledirektivets artikel 113, stk. 3, og elforsyningsloven), fra klima-, energi- og forsyningsminsieren

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22
L 53 Bilag 1
Offentligt

HØRINGSNOTAT

Høringsnotat vedr. forslag til lov om ændring af lov om elforsyning og forskellige andre

love

Kontor/afdeling

FOR/LAN

Dato

….. 2021

J nr.

2021-9667

/jbr/jge/chfe/eko/lki/anl/

mrm/anuw/ecfa/jge

Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning og forskelige andre love (tariffer, udfasning af

PSO, forenkling af bevillingskrav for VE elproduktion, justering af netvirksomheders økonomi-

ske regulering, opfølgning på konkurrenceanalysen, m.v.) blev sendt i ekstern høring den 5.

juli 2021 med frist for afgivelse af høringssvar den 27. august 2021.

Der er modtaget i alt 22 høringssvar i høringsperioden.

Følgende 22 høringsparter har fremsendt bemærkninger til lovforslaget:

Better Energy

BL – Danmarks Almene Boliger (Herefter BL)

Brintbranchen

Cerius A/S og Radius A/S (Herefter Cerius/Radius)

Dansk Energi (Herefter DE)

Dansk Energi – Intelligent Energi (Herefter iEnergi)

Dansk Industri (Herefter DI)

Dansk Fjernvarme

Danske Regioner

Dansk Solkraft

European Energy A/S (Herefter European Energy)

Energinet

Eurowind Energy (Herefter Eurowind)

Forbrugerrådet TÆNK

Forsyningstilsynet

Landbrug & Fødevarer

N1 Netselskabet A/S (Herefter N1)

Nordisk Energirådgivning

Siemens

TEKNIQ Arbejdsgiverne (Herefter TEKNIQ)

Wind Denmark

Ørsted

Cerius/Radius og N1 har, ud over at have indsendt egne høringssvar, oplyst, at de tilslutter

sig DEs høringssvar.

Følgende høringsparter har oplyst, at de ingen bemærkninger har til lovforslaget:

Dansk Producentansvars-System (DPA-System)

Erhvervsflyvningens Sammenslutning (ES)

Dansk Arbejdsgiverforening

Datatilsynet

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Der er efter høringens afslutning blevet afholdt en række møder med flere høringsparter, hvor

disse har uddybet deres høringssvar.

Energistyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

Niels Bohrs Vej 8

6700 Esbjerg

T: +45 3392 6700

E: [email protected]

www.ens.dk

Side 1/66

L 53 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater (Teledirektivets artikel 113, stk. 3, og elforsyningsloven), fra klima-, energi- og forsyningsminsieren

Høringssvarene har berørt følgende emner:

Generelle forhold ....................................................................................................... 3

1. Demokratisk kontrol i forhold til bemyndigelser ................................................. 3

2. Implementeringsfrister ....................................................................................... 4

3. Stemmeaftalen af 4. juni 2021 ........................................................................... 5

Modernisering af elforsyningsloven ........................................................................... 6

4. Formålsbestemmelse ......................................................................................... 6

5. Detailbestemmelser ......................................................................................... 11

6. Forbruger- og kundebegreber .......................................................................... 12

7. Energinets forskrifter ........................................................................................ 14

8. Forenkling af bevillingskravet for VE elproduktion ........................................... 14

Ophævelse af PSO-systemet .................................................................................. 16

9. Generelt ........................................................................................................... 16

10. Nettoafregning ............................................................................................... 17

11. Overgangsbestemmelser ............................................................................... 18

Overgangsordning for omkostninger forbundet med nettilslutning .......................... 19

12. Forlængelse af udligningsordningen .............................................................. 19

13. Forlængelse af overgangsordningen ............................................................. 20

14. Uklarheder i nettilslutningsbekendtgørelsen .................................................. 21

15. Rammerne for overgangsordningen .............................................................. 22

16. Undtagelse for anlæg omfattet af aftagepligten ............................................. 22

17. Frister for kompensation ................................................................................ 23

18. Øvrige bemærkninger .................................................................................... 24

Omkostningsægte prissignaler for VE-producenter ................................................ 25

19. Generelt ......................................................................................................... 25

20. Samfundsøkonomi ......................................................................................... 28

Henvisning til elmarkedsforordningens art. 13, stk. 7 i elforsyningsloven ............... 29

21. Generelt ......................................................................................................... 29

Justering af netvirksomhedernes økonomiske regulering ....................................... 30

22. Leveringskvalitet ............................................................................................ 30

23. Fusioner ......................................................................................................... 37

Opfølgning på konkurrenceanalysen ....................................................................... 39

24. Generelt ......................................................................................................... 39

25. Funktionel adskillelse generelt ....................................................................... 40

26. Habilitet .......................................................................................................... 40

27. Indirekte varetagelse af konkurrenceudsatte elektricitetsaktiviteter .............. 46

28. Dataadskillelse ............................................................................................... 46

29. Intern overvågning ......................................................................................... 48

30. Markedsmæssighed ....................................................................................... 51

Datafrisættelse......................................................................................................... 55

31. Generelt ......................................................................................................... 55

32. Omfang af forpligtelsen .................................................................................. 57

Årsbaseret nettoafregning for elafgift ..................................................................... 62

39. Elafgift ............................................................................................................ 62

Øvrige forhold .......................................................................................................... 64

40. Økonomiske konsekvenser ............................................................................ 64

41. Nye aktører .................................................................................................... 65

Side 2/66

L 53 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater (Teledirektivets artikel 113, stk. 3, og elforsyningsloven), fra klima-, energi- og forsyningsminsieren

I det følgende vil de væsentligste punkter i de indkomne høringsvar blive gennemgået efter-

fulgt af ministeriets bemærkninger for hvert emne. Bemærkningerne er markeret med kursiv.

For detaljerede oplysninger om svarenes indhold henvises der til de fremsendte høringssvar,

som kan ses på Høringsportalen.

Ud over de ændringer, som høringssvarene har givet anledning til, er der foretaget en række

andre ændringer af mindre betydning, herunder redaktionelle og lovtekniske ændringer i lov-

forslagets bemærkninger.

Generelle forhold

1. Demokratisk kontrol i forhold til bemyndigelser

DE, DI, Wind Denmark og N1 noterer, at lovforslaget lægger op til en udvidelse af

eksisterende og nye bemyndigelsesbestemmelser, som giver ministeren beføjelser

til udstedelse af bekendtgørelser inden for en række områder, som er dækket af lov-

forslaget. DE, N1, DI anerkender, at en praksis med at flytte reguleringen fra lovni-

veau til bekendtgørelser kan sikre forenkling, øget fleksibilitet og løbende tilpasning,

men bemærker samtidigt, at ændringen medfører et problem med den demokratiske

kontrol og offentlighedens mulighed for granskning af reglerne. Wind Denmark anfø-

rer, at det generelt vil være hensigtsmæssigt, hvis Folketinget bliver inddraget i fast-

læggelsen af reglerne inden for mange af de områder, som bemyndigelsesbestem-

melserne dækker. DE anfører, at der er tale om en ændring, man er stærkt bekymret

for, herunder ikke mindst for så vidt angår detailmarkedet.

DE bemærker i forhold til ændringen vedrørende §§ 6b-6c om detailmarkedet, at

bemyndigelsesbestemmelserne reducerer gennemskueligheden i reglerne for elmar-

kedet, da bestemmelser fordeles over flere bekendtgørelser fremfor at være samlet

i en lov. DE opfordrer i denne forbindelse til, at det garanteres, at der ikke indføres

materielle ændringer i forhold til bestemmelserne i lovens §§ 6b-6c som led i proces-

sen.

Ministeriets bemærkninger:

Med Energiaftalen af 29. juni 2018 blev det besluttet at nedsætte en taskforce, der

skulle forenkle og sammentænke reguleringen på forsyningsområdet. En central an-

befaling fra taskforcen var, at de overordnede rammer fastlægges i loven, imens de

mere detaljerede og tekniske bestemmelser placeres i bekendtgørelser. Herved for-

enkles forsyningslovgivningen.

Med lovforslaget søges dette princip udbredt i forhold til elforsyningsloven, og detal-

jerede og tekniske regler f.eks. i forhold til detailmarkedet flyttes til bekendtgørelser.

En fastsættelse af overordnede rammer i lovgivningen og detaljeret regulering i be-

kendtgørelser sikrer samtidig den nødvendige fleksibilitet og agilitet ved senere til-

pasninger af reglerne i bekendtgørelserne, således at tekniske ændringer i regule-

ringen ikke kræver lovændringer. Herved sikres, at reguleringen bedre kan følge med

og løbende tilpasses en energisektor under hastig udvikling.

Ministeriet skal i denne forbindelse generelt bemærke, at det i lovforslagets bemærk-

ninger beskrives, hvordan bemyndigelserne skal udmøntes i bekendtgørelser ved

Side 3/66

L 53 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater (Teledirektivets artikel 113, stk. 3, og elforsyningsloven), fra klima-, energi- og forsyningsminsieren

første udmøntning. Det fremgår f.eks., at der med ændringen vedrørende detailmar-

kedet ikke gennemføres materielle ændringer i forhold til de eksisterende regler i

loven, og udmøntningen af bestemmelsen vil således efterleve dette.

Der er herved klarhed over, hvordan bemyndigelserne vil blive udmøntet første gang.

Det gælder både bemyndigelser, der relaterer sig til detailmarkedet og bemyndigel-

ser, der relaterer sig til stemmeaftalen ”En effektiv og fremtidssikret elinfrastruktur til

understøttelse af den grønne omstilling og elektrificeringen” af 4. juni 2021 (stemme-

aftalen af 4. juni 2021)

, og andre bemyndigelser, der ændres eller indsættes ved

lovforslaget.

Det bemærkes, at senere ændringer vil skulle være sagligt begrundede. De vil skulle

ske med inddragelse af relevante interessenter, og der vil være offentlige høringer.

Ved principielle ændringer i bekendtgørelserne eller ændringer af politisk betydning

vil Klima-, Energi-, og Forsyningsudvalget efter fast praksis blive orienteret eller ind-

draget. Ændringer vil i øvrigt skulle ske inden for de rammer, der er givet i loven.

Samtidig vil der blive taget hensyn til eventuelle politiske aftaler.

For så vidt angår de bemyndigelser, der vedrører stemmeaftalen af 4. juni 2021 er

det i forlængelse af lovforslagets høring blevet tilføjet i lovforslagets bemærkninger,

at en ændret udmøntning af de foreslåede bemyndigelser ud over hvad der fremgår

af stemmeaftalen af 4. juni 2021, vil skulle ske med inddragelse af et af Folketinget

udpeget udvalg (Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget). Der henvises nærmere til

afsnittene 26. Habilitet, 27. Indirekte varetagelse af konkurrenceudsatte elektricitets-

aktiviteter og 29. Intern overvågning.

2. Implementeringsfrister

DE og N1 efterlyser en angivelse af, hvornår bekendtgørelser for de enkelte

bemyndigelsesbestemmelser kan forventes udformet og sendt i høring, idet

manglende overblik herom giver regulatorisk usikkerhed. DE og N1 påpeger, at dette

navnlig gør sig gældende på de områder, der griber ind i ledelses- og

selskabsorganisering, IT-systemer m.v., og at det er helt afgørende, at der gives

selskaberne rimelig tid til i praksis at implementere reglerne i organisationen inden

de træder i kraft.

Ministeriets bemærkninger:

Ministeriet bemærker, at man er opmærksom på, at nogle af de nye krav, der

forventes at blive fastsat med hjemmel i ændrede eller nye bemyndigelser, vil kræve

rimelig tid til implementering. Dette gør sig navnlig gældende i forhold til de

forventede nye krav vedrørende funktionel adskillelse, herunder habilitet,

dataadskillelse og markedsmæssighed. Ministeriet vil i forbindelse med

udmøntningen af bemyndigelserne sikre tidlig inddragelse af relevante interessenter

med henblik på fastlæggelse af kravenes ikrafttrædelses- eller virkningstidspunkt, så

der sikres rimelig tid til implementering. Der henvises også til afsnittene 26. Habilitet,

28. Dataadskillelse og 30. Markedsmæssighed.

Stemmeaftale ”En effektiv og fremtidssikret elinfrastruktur til understøttelse af den

grønne omstilling og elektrificeringen” af 4. juni 2021 indgået mellem regeringen (S)

og V, DF, SF, R, EL, K, LA og ALT, herefter benævnt som stemmeaftale.

Side 4/66

L 53 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater (Teledirektivets artikel 113, stk. 3, og elforsyningsloven), fra klima-, energi- og forsyningsminsieren

3. Stemmeaftalen af 4. juni 2021

Cerius/Radius, DE, DI og N1 kommenterer på, at punkt 1 i stemmeaftalen af 4. juni

2021 om rammerne for et fremtidssikret eldistributionsnet ikke er omtalt i lovforslaget.

Cerius/Radius og DE foreslår, at der i det mindste indføres et afsnit i lovforslaget,

hvor stemmeaftalen af 4. juni 2021 på dette punkt beskrives, hvor der redegøres for,

at ministeren vil sikre, at aftalen opfyldes gennem implementering af ændringer i re-

guleringen, og hvor det slås fast, hvad rammerne for implementeringen er. N1 håber,

at der har været en grundig overvejelse i forhold til, om eksisterende bemyndigelser

giver tilstrækkelig grundlag for at implementere justeringen af en netvirksomheds

indtægtsramme, der imødekommer elektrificeringen af samfundet, både i forhold til

den tekniske analyse og den efterfølgende regelimplementering.

DE bemærker, at lovforslaget ikke reflekterer punkt 5 og 6 i stemmeaftalen af 4. juni

2021. Efter punkt 5 skal myndigheder have særlig fokus på de mindre netvirksomhe-

ders behov for vejledning, herunder i forbindelse med krav om indberetninger. Efter

punkt 6 skal Forsyningstilsynet årligt fremlægge et overblik over de økonomiske ef-

fekter af Forsyningstilsynets tilsynsindsats for tarifniveauet samt den gavnlige effekt

for forbrugerne. DE efterlyser en forklaring på, hvorfor de dele ikke nævnes i lov-

forslaget, og en beskrivelse af, hvordan de udmøntes. Også DI finder det uheldigt,

at punkt 6 i stemmeaftalen af 4. juni 2021 ikke indgår i lovforslaget.

Ministeriets bemærkninger:

Energistyrelsen har vurderet, at flere dele af stemmeaftalen af 4. juni 2021 vil kunne

implementeres inden for gældende lovgivningsmæssige rammer, hvilket er baggrund

for, at de ikke tidligere har været reflekteret i lovforslaget. Som opfølgning på hø-

ringssvarene er der dog blevet indsat et afsnit i lovforslagets baggrundsafsnit, der

gengiver det væsentlige indhold af del 1 i stemmeaftalen

af 4. juni 2021

om Frem-

tidssikret eldistributionsnet.

Det er vurderingen, at både analyserne og justeringer af den eksisterende økonomi-

ske regulering af netvirksomhederne ved etablering af en ny automatisk indikator og

et nyt ansøgningsbaseret tillæg vil kunne implementeres inden for de gældende lov-

givningsmæssige rammer. Navnlig findes hjemlen til justering af den økonomiske

regulering i § 69, stk. 5, i elforsyningsloven. Efter denne bestemmelse er ministeren

bemyndiget til at fastsætte nærmere regler om netvirksomheders indtægtsramme og

de elementer, som indgår heri. Det fremgår også af stemmeaftalen af 4. juni 2021,

at indikatoren vil fastsættes af klima-, energi- og forsyningsministeren under udnyt-

telse af ministerens eksisterende bemyndigelse. Disse forhold er nu ligeledes be-

skrevet i lovforslagets baggrundsafsnit.

Det indgår i stemmeaftalen af 4. juni 2021, at der skal igangsættes en analyse af,

hvorvidt netvirksomhederne måtte opleve strukturelt stigende investeringsomkost-

ninger som følge af eksempelvis øget digitalisering og behov for voksende reinve-

steringer, der ikke håndteres i den økonomiske regulering. Analysen skal ifølge afta-

len være klar, så eventuelle behov for tillæg til indtægtsrammen ud over den auto-

matiske indikator for elektrificeringen, kan implementeres i 2024. Det vil blive afdæk-

ket, hvorvidt analysen vil give anledning til behov for ændringer i lovgrundlaget. Hvis

der vurderes behov for lovændringer vil de indgå i et senere lovforslag, der skal frem-

sættes under hensyn til implementeringen i 2024 som aftalt. Der er indsat en beskri-

velse heraf i lovforslagets baggrundsafsnit.

Side 5/66

L 53 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater (Teledirektivets artikel 113, stk. 3, og elforsyningsloven), fra klima-, energi- og forsyningsminsieren

Punkt 5 og 6 i stemmeaftalen af 4. juni 2021 er ikke medtaget i lovforslaget, fordi det

er vurderet, at opfølgning på disse punkter ikke kræver lovændring.

I forhold til punkt 5 er der igangsat et nyt initiativ i Energistyrelsen, hvorefter Energi-

styrelsen vil arbejde mere proaktivt på at vejlede og inddrage især små netvirksom-

heder ifm. reguleringsarbejdet. Dette forventes at ske ved afholdelse af informations-

møder, f.eks. forud igangsættelse af høring af nye eller væsentlige ændringer af be-

kendtgørelser eller nye vejledninger. Det vil i denne forbindelse være et opmærk-

somhedspunkt at reducere barrieren ved geografisk afstand. Herudover forventes

der afholdt virtuelle spørge- og dialogmøder som supplement til informationsmøder.

Formålet vil være at invitere til nærmere afklaring og dialog inden fx en høringsfrist

eller forud for fx en frist for indberetning. Det virtuelle møderum vil gøre det lettere

for mindre netvirksomheder at prioritere deltagelse.

Endvidere har ministeren den 16. august 2021 som opfølgning på stemmeaftalen af

4. juni 2021 skriftligt anmodet Forsyningstilsynet om at have særlig fokus på de min-

dre netvirksomheders behov for vejledning, herunder i forbindelse med krav om ind-

beretninger. Ministeren har endvidere anmodet Forsyningstilsynet i forbindelse med

analysearbejde, udvikling og implementering af reguleringen om fortsat at sikre ind-

dragelse af også de mindre netvirksomheder.

I forhold til punkt 6, har ministeren i samme anmodningsbrev som omtalt ovenfor

anmodet Forsyningstilsynet om et årligt overblik over de økonomiske konsekvenser

af Forsyningstilsynets tilsynsindsats for tarifniveauet samt den gavnlige effekt for for-

brugerne. Det er anmodet om, at det første årlige overblik skal gælde for 2021. Det

årlige overblik forventes at fremgå af Forsyningstilsynets årsberetning i medfør af §

5 i lov om Forsyningstilsynet.

Det kan hertil oplyses, at Forsyningstilsynet den 30. september 2021 skriftligt har

bekræftet, at tilsynet vil fortsætte sin dialog med landets netvirksomheder, herunder

også de små netvirksomheder. Tilsvarende har Forsyningstilsynet bekræftet, at til-

synet fra og med årsrapport 2021 vil indarbejde et overblik over de økonomiske kon-

sekvenser af Forsyningstilsynets arbejde på tarifniveauet samt den gavnlige effekt

af Forsyningstilsynets arbejde.

Modernisering af elforsyningsloven

4. Formålsbestemmelse

BL – Danmarks Almene Boliger, Landbrug & Fødevarer, Cerius/Radius, DE,

Forbrugerrådet TÆNK, Danske Regioner, iEnergi og N1 bakker op om, at hensynet

til klima med lovforslaget kommer til at indgå blandt de hovedhensyn, hvorefter

elforsyningen skal tilrettelægges og gennemføres.

DE og iEnergi, bakker op om, at fleksibilitet i energisystemet skal fremmes inden for

lovens formål.

DE, iEnergi og Dansk Industri, bakker op om, at sektorintegration skal fremmes inden

for lovens formål.

Side 6/66

L 53 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater (Teledirektivets artikel 113, stk. 3, og elforsyningsloven), fra klima-, energi- og forsyningsminsieren

Ministeriets bemærkninger:

Ministeriet noterer, at der i de indkomne høringssvar er givet bred opbakning til

tilføjelsen af hensynet til klima til de eksisterende hensyn, hvorefter elforsyningen

skal tilrettelægges og gennemføres. Ministeriet noterer desuden, at der i de

indkomne høringssvar er givet opbakning til, at fleksibilitet i energisystemet og

sektorintegration skal fremmes inden for elforsyningslovens formål.

Better Energy angiver, at det med fordel kan præciseres i bemærkningerne til

formålsbestemmelsen, at fremme af vedvarende og miljøvenlige energikilder skal

understøtte klimamålsætningerne for 2025, 2030 og 2050.

Ministeriets bemærkninger:

Fremme af vedvarende og miljøvenlige energikilder skal ske inden for lovens formål.

Hensynet til klima indgår med lovforslaget blandt hovedformålene. I lovforslagets

almindelige bemærkninger fremgår det, at hensynet til klima bl.a. foreslås indført på

baggrund af Folketingets vedtagelse af klimaloven. I den forbindelse henvises der til

klimalovens målsætning om reducering af udledning af drivhusgasser med 70 pct. i

2030, samt at Danmark opnår at være klimaneutralt i 2050. Ud fra lovens systematik

er der derfor en forbindelse mellem fremme af vedvarende og miljøvenlige

energikilder og klimalovens målsætninger.

Ministeriet vurderer, at den indikative klimamålsætning for 2025 med fordel kan indgå

samme sted i lovforslagets bemærkninger. Den indikative klimamålsætning for 2025

er en reduktion på 50-54 pct., der blev indgået politisk aftale om den 7. maj 2021.

Better Energys bemærkning har således givet anledning til, at det indikative

drivhusgasreduktionsmål for 2025 indgår i bemærkningerne til lovforslaget i forhold

til indførelsen af klima blandt hovedhensynene, hvorefter elforsyningen skal

tilrettelægges og gennemføres.

Dansk Fjernvarme fremhæver, at formålsbestemmelsen, ud over hensyntagen til

samfundsøkonomi, også bør omfatte et hensyn til Dansk Fjernvarme medlemmers

konkurrenceevne. Dansk Fjernvarme henviser til, at der i DEs Tarifmodel 3.0, ifølge

Dansk Fjernvarme, opkræves diskriminerende tilslutningsbidrag og tidstariffer for

store forbrugere. Hvis et hensyn virksomheders konkurrenceevne fremhæves i

formålsbestemmelsen, vil det kunne imødegå udviklinger som denne.

Ministeriets bemærkninger:

Ministeriet bemærker, at særlige virksomhedstyper, der er elkunder, ikke fremhæves

i lovforslagets bemærkninger. Generelt fremhæves kun overordnede hensyn og

forhold, der skal fremmes eller sikres. Tilsvarende er der heller ikke fremhævet

øvrige særinteresser eller sektorer i bemærkningerne til formålsbestemmelsen.

Dette skyldes, at formålsbestemmelsen alene angiver hovedhensyn og forhold, der

skal fremmes eller sikres i overensstemmelse med disse hovedhensyn.

Virksomheder, der aftager elektricitet, er omfattet af elkundebegrebet i

elforsyningsloven, og sikringen af forbrugerbeskyttelse for elkunder nævnes i

bemærkningerne til formålsbestemmelsen.

Herudover

angives det

bemærkningerne under hensynet til samfundsøkonomi, at hensynet til

samfundsøkonomi skal sikres ”ved effektiv anvendelse af

økonomiske ressourcer, herunder ved effektiviseringer





økonomisk regulering

Side 7/66

L 53 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater (Teledirektivets artikel 113, stk. 3, og elforsyningsloven), fra klima-, energi- og forsyningsminsieren

af Energinet og netvirksomheder”, ligesom der i de dele af elsektoren, der omfattes

af enerettigheder, skal skabes ”resultater, der understøtter konkurrencen

og dermed en samfundsøkonomisk effektiv elsektor til fordel for elkunderne”.

Elkunder, der er virksomheder, er således tænkt ind i bemærkningerne til

lovforslaget.

Ministeriet bemærker i øvrigt, at formålsbestemmelsen ikke i sig selv udløser

rettigheder eller pligter. Formålsbestemmelsen har i stedet funktion som juridisk

fortolkningsbidrag og politisk rettesnor. Angivelsen af hovedhensyn eller forhold, der

skal fremmes eller sikres i overensstemmelse med disse hovedhensyn i

formålsbestemmelsen, vil således under alle omstændigheder ikke sætte bestemte

grænser for bl.a. tarifering.

iEnergi fremhæver, at digitalisering og styrbarhed i elanvendelsen bør indgå i

bemærkningerne til formålsbestemmelsen fsva. hensynet til klima og miljø, fordi grøn

omstilling ikke kan realiseres uden digitalisering og styrbarhed i hele værdikæden fra

VE-produktion via parallelle energiinfrastrukturer over i energianvendelsen. iEnergi

fremhæver videre, at digitalisering er fundamentet for at kunne fremme fleksibilitet

og sektorintegration.

Ministeriets bemærkninger:

Ministeriet vurderer, at forhold der skal fremmes eller sikres inden for lovens formål

i sig selv skal kunne udgøre mål relateret til elforsyningen. Blandt disse forhold indgår

således bl.a. fremme anvendelsen af vedvarende og miljøvenlige energikilder,

fremme fleksibilitet i energisystemet og fremme af sektorintegration. Det er således

selvstændige mål, at fremme vedvarende og miljøvenlige energikilder, fleksibilitet i

energisystemet og sektorintegration.

Ministreret er enige i, at digitalisering er et vigtigt middel i den grønne omstilling, men

vurderer ikke, at fremme af digitalisering kan udgøre et selvstændigt mål inden for

varetagelsen af hovedhensynene i formålsbestemmelsen. Ministeriet vurderer som

nævnt, at digitalisering udgør et middel, der f.eks. kan anvendes, for at fremme

fleksibilitet i energisystemet og sektorintegration.

iEnergi angiver, at fremme af fleksibilitet og fremme af sektorintegration ikke alene

bør fremgå i formålsbestemmelsen i elforsyningsloven. Fremme af fleksibilitet og

sektorintegration bør også indgå i formålsbestemmelserne i alle andre

forsyningslove, da målene ikke kan løftes alene via elforsyningsloven.

Ministeriets bemærkninger:

Ministeriet er enige i, at fleksibilitet og sektorintegration også kan angå andre

forsyningsarter end elektricitet. Ministeriet vurderer, at det er relevant at overveje om

fleksibilitet og sektorintegration skal fremgå som formål i anden forsyningslovgivning.

Overvejelser herom bør derfor indgå i fremtidigt lovarbejde vedrørende

formålsbestemmelser i andre forsyningslove.

Det er dog ikke muligt at åbne for formålsbestemmelserne i andre forsyningslove

efter en høring om nyaffattelse af formålsbestemmelsen i elforsyningsloven. Dette er

bl.a. begrundet i et hensyn til, at sådanne ændringer bør være genstand for en

selvstændig høring.

Side 8/66

L 53 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater (Teledirektivets artikel 113, stk. 3, og elforsyningsloven), fra klima-, energi- og forsyningsminsieren

Cerius/Radius gengiver, at fleksibilitet i elsystemet ifølge bemærkningerne til

formålsbestemmelsen skal fremmes af hensyn til forsyningssikkerheden.

Cerius/Radius anfører hertil, at fremme af fleksibilitet, ift. eldistribution, handler om

økonomisk effektivitet og ikke forsyningssikkerhed. De bemærker i den forbindelse,

at det væsentlige er, at kunderne skal betale en omkostningsægte pris for deres

præferenceforbrug. Hvis præferenceforbruget ligger, hvor belastningen og prisen er

høj, vil nettet blive udbygget, så forsyningssikkerheden ikke kompromitteres.

Ministeriets bemærkninger:

Formålsbestemmelsen er struktureret sådan, at der i stk. 1 fremgår en række

hovedhensyn, hvorefter elforsyningen skal tilrettelægges og gennemføres. I stk. 2,

fremgår der en række forhold, der i overensstemmelse med de i stk. 1 angivne

hovedhensyn, skal fremmes eller sikres. Fleksibilitet i elsystemet hører til blandt

disse forhold i stk. 2.

Det fremgår i bemærkningerne til formålsbestemmelsen, at hovedhensyn såvel som

forhold, der skal sikres eller fremmes, i udgangspunktet skal betragtes som

ligestillede. Der foretages således ikke nogen vægtning de forskellige hovedhensyn

og forhold imellem.

Ministeriet bemærker dog, at fremme af fleksibilitet ikke alene kvalificeres i forhold til

forsyningssikkerhed. Det fremgår således, at hensynet til samfundsøkonomi også

skal sikres ved at fremme fleksibilitet i energisystemet. Videre fremgår det, at

fleksibilitet i energisystemet vil kunne mindske behovet for netforstærkninger og

netudbygninger, ligesom fleksibilitet i energisystemet vil have en betydning for

behovet for udbygning af produktion.

Forsyningstilsynet fremhæver to juridiske forhold, de vurderer taler imod at indføre

formuleringen i stk. 2, om at elkunder, inden for det i stk. 1 angivne formål, skal sikres

”adgang til rimelige priser”. Dels fremgår det i præambelbetragtning 2 i

elmarkedsforordningen, at ”Energiunionen tilsigter at give slutbrugerne –

husholdninger og virksomheder – sikker, bæredygtig, konkurrencedygtig og billig

elektricitet. [...]”. Dels fremgår det i gasforsyningslovens formålsbestemmelse, at

denne lov, inden for den i stk. 1, 1. pkt., angivne målsætning skal ”give forbrugerne

adgang til billig gas”. Forsyningstilsynet bemærker hertil, at der ikke synes at være

fuld overensstemmelse mellem den foreslåede nyaffattelse af formålsbestemmelsen

og elmarkedsforordningen i denne henseende, ligesom at det ville være bedst

stemmende med den netop ændrede gasforsyningslov, hvis begrebet ”billig” blev

videreført i formålsbestemmelsen.

Ministeriets bemærkninger:

Den nugældende udgave af formålsbestemmelsen indebærer, at elforsyningsloven,

inden for den i § 1, stk. 1, 1. pkt., angivne målsætning skal ”sikre forbrugerne adgang

til billig elektricitet”. Forskellen mellem dette og formuleringen i den foreslåede nyaf-

fattelse af formålsbestemmelsen er navnlig, at begrebet ”billig” erstattes af begrebet

”rimelige priser”.

I forhold til Forsyningstilsynets første bemærkning bemærker ministeriet, at henvis-

ningen til elmarkedsforordningen er korrekt, men at der efter ministeriets opfattelse

er tale om en upræcis sproganvendelse i præambelbetragtning 2 i den danske sprog-

udgave af elmarkedsforordningen. I den engelske sprogversion fremgår det samme

Side 9/66

L 53 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater (Teledirektivets artikel 113, stk. 3, og elforsyningsloven), fra klima-, energi- og forsyningsminsieren

sted, at ”The Energy Union aims to provide final customers (…) with (…) affordable

energy.” Tilsvarende fremgår det i den franske sprogudgave, at ”L'union de l'énergie

vise à fournir aux clients finals (…) une énergie (…) abordable”. En præcis oversæt-

telse af ”affordable” henholdsvis ”abordable” kan være ”overkommeligt prissat”. I den

tyske sprogudgave anvendes begrebet ”erschwinglicher Energie”. Erschwinglich

svarer til bezahlbar. Samme ord kan anvendes på dansk, nemlig betalbar. Det står

med en vis vægt, at hverken den engelske, den franske eller den tyske sprogversion

anvender et begreb, der svarer til det danske begreb ”billig”, eksempelvis ”cheap”

eller ”billich”. Ministeriet vurderer på den baggrund ikke, at henvisningen til elmar-

kedsforordningen kan begrunde, at ”rimelige priser” skal udgå af formålsbestemmel-

sen.

I forhold til Forsyningstilsynets anden bemærkning vurderer ministeriet, at der er et

hensyn til, at formålsbestemmelserne i forskellige forsyningslove ikke går i forskellig

retning. Den foreslåede nyaffattelse af formålsbestemmelsen i elforsyningsloven er

den første hele nyaffattelse af denne bestemmelse i loven siden 1999. Ministeriet

vurderer dog ikke, at en ældre formulering i gasforsyningslovens formålsbestem-

melse kan begrunde, at der ikke kan ændres i formuleringen i elforsyningslovens

formålsbestemmelse, herunder ændres i begrebsvalg.

Forsyningstilsynet fremhæver, at den gældende formålsbestemmelse har haft

praktisk betydning ved fortolkning af elforsyningslovens bestemmelser i elkundernes

favør for så vidt angår priser og vurderer videre, at den foreslåede ændring om at

elkunderne skal sikres rimelige priser medfører en svækkelse af elkundernes

retsstilling i form af mulighed for højere priser for elektricitet. Forbrugerrådet TÆNK

angiver tilsvarende, at forbrugerne, med introduktionen af rimelige priser i

formålsbestemmelsen, må kunne forvente stigende priser, da ambitionerne for

politikken og rettesnoren for myndighedernes regulering slappes.

Ministeriets bemærkninger:

Ministeriet bemærker, at den gældende formulering i formålsbestemmelsen er fra

1999. Formålet med nyaffattelsen af bestemmelsen har generelt været et ønske om

modernisering, således at formålsbestemmelsen fremstår tidssvarende.

Ministeriet bemærker i den forbindelse, at begrebet rimelige priser anvendes i to

nylige stemmeaftaler på elområdet. Det fremgår således i stemmeaftalen af 4. juni

2021, at der skal være ”en fornuftig balance mellem investeringer i den grønne

omstilling, fortsat høj leveringskvalitet og rimelige priser for forbrugerne”. Det fremgår

desuden i stemmeaftalen om ”Økonomisk regulering af elnetvirksomhederne”, af 4.

november 2016, at ”formålet med en ny økonomisk regulering af netvirksomhederne

er at sikre en effektiv eldistributionssektor med rimelige priser for forbrugerne”.

Ministeriet vurderer desuden, at billig er et begreb, der ikke fremstår tilstrækkeligt

kvalificeret i forhold til rimelige priser, hvor også andre hensyn og forhold kan

inddrages i en vægtning, navnlig de hensyn og forhold der i øvrigt fremgår i

formålsbestemmelsens ordlyd.

I øvrigt henvises der til ministeriets bemærkninger ovenfor, hvoraf det fremgår, at

begrebet billig ikke er retvisende i forhold til den EU-retlige terminologi. Selvom den

EU-retlige terminologi ikke kan begrunde, at begrebet billig erstatter rimelige priser i

Side 10/66

L 53 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater (Teledirektivets artikel 113, stk. 3, og elforsyningsloven), fra klima-, energi- og forsyningsminsieren

formålsbestemmelsen, har elmarkedsforordningens præambelbetragtning 2 fortsat

direkte virkning, herunder ved en samlet læsning af sprogversioner.

Ændringen fra billig til rimelige priser har ikke til formål at forringe forbrugernes

retsstilling.

Samlet vurderer ministeriet, at begrebsvalget om at sikre rimelige priser for elkunder

bør fastholdes.

Forbrugerrådet TÆNK bemærker, at formålsbestemmelsens hidtidige passus om, at

forbrugerne skal have indflydelse på forvaltningen af elsektorens værdier med

lovforslaget ændres til, at hensynet til forbrugerbeskyttelse kan varetages ved at give

elkunderne mulighed for indflydelse på elsektoren, eksempelvis ved at videreføre

kravet om forbrugerrepræsentation i bestyrelsen i en netvirksomhed. Forbrugerrådet

TÆNK foreslår, at den gældende formulering, der angiver, at forbrugerne skal have

indflydelse på forvaltningen af elsektorens værdier, videreføres.

Ministeriets bemærkninger:

Den relevante passus i den gældende formålsbestemmelse om, at forbrugerne

fortsat skal gives indflydelse på forvaltningen af elsektorens værdier, skal ses i

sammenhæng med den i 1999-loven dagældende regulering

forbrugerindflydelse i en netvirksomhed. Efter den dagældende bestemmelse i § 40

var det et krav, at ”





lertallet af en netvirksomheds bestyrelsesmedlemmer



skulle



vælges af forbrugere i netvirksomhedens forsyningsområde eller af en eller flere

kommunale eller amtskommunale bestyrelser i virksomhedens forsyningsområde i

kraft af disses udøvelse af deres ejerbeføjelser på netvirksomhedens

generalforsamling eller på anden måde.” Ved en ændring af § 40 i 2004 blev dette

krav om bestemmende indflydelse ændret til et krav om, at ”





indst to medlemmer

af en netvirksomheds bestyrelse enten direkte eller via et repræsentantskab



skal



vælges af forbrugerne i netvirksomhedens forsyningsområde”. Ved samme lejlighed

blev titlen på kapitlet i loven ændret fra ”Forbrugerindflydelse” til

”Forbrugerrepræsentation”. Det fremgår af bemærkningerne til den gældende § 40,

at ”





ed ophævelse af kapitalbindingerne og den nye prisregulering er der ikke

længere behov for, at forbrugerne har bestemmende indflydelse i

netvirksomhederne. Der træffes dog stadig beslutninger i netvirksomhederne, som

er af afgørende betydning for forbrugerne. Forbrugerne bør derfor fortsat være

repræsenteret i netvirksomhedernes bestyrelser.”

Ministeriet vurderer, at denne ændring i den materielle regulering af forbrugernes

indflydelse igennem repræsentantskab begrunder, at formuleringen i

formålsbestemmelsen moderniseres, sådan at den reflekterer, at kravet ikke

længere er kompetence til valg af flertal i en netvirksomheds bestyrelse, men ret til

valg af mindst to medlemmer af en netvirksomheds bestyrelse, enten direkte eller via

et repræsentantskab.

5. Detailbestemmelser

DE og iEnergi bemærker, at der ved omformningen af § 6 b og § 6 c fra bestemmelser

med selvstændigt materielt indhold til bemyndigelsesbestemmelser indføres en

inkonsistens til gasforsyningsloven, idet der i denne lov for nylig er indført en

leveringspligt samt regler om ejerhæftelse, der er sammenlignelig med de

Side 11/66

L 53 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater (Teledirektivets artikel 113, stk. 3, og elforsyningsloven), fra klima-, energi- og forsyningsminsieren

nuværende § 6 b og § 6 c i elforsyningsloven. DE og iEnergi påpeger, at det er

uhensigtsmæssigt, at leveringspligten og reglerne om ejerhæftelse i

elforsyningsloven

ændres

til

bemyndigelsesbestemmelser,

når

gasforsyningsloven for nylig er blevet indført som materielt selvstændige

bestemmelser.

Ministeriets bemærkninger:

Ændringen af § 6 b og § 6 c til bemyndigelsesbestemmelser indgår i lovforslaget som

en del af moderniseringen af elforsyningsloven. Det indgår som en del af formålet

med denne modernisering, at bestemmelser med et omfangsrigt og detaljepræget

materielt indhold ændres til bemyndigelsesbestemmelser, sådan at reguleringen i

bestemmelserne gøres smidig. § 6 b og § 6 c videreføres materielt uændret fra lov

til bekendtgørelse, således at reguleringen indholdsmæssigt er den samme. Det

ændrer således ikke på det indholdsmæssige sammenfald mellem regler om

leveringspligt og ejerhæftelse i de to love, at detailreguleringen fremgår ved

bekendtgørelse på elområdet.

Energinet spørger til, om bemyndigelsen til at fastsætte regler om undtagelse af

levering af elektricitet ifm. aggregering og levering af elektricitet til medlemmer i

borgernenergifællesskaber i § 6 b, stk. 3, ikke også bør gælde for VE-fællesskaber.

Ministeriets bemærkninger:

Energinets bemærkning har givet anledning til, at § 6 b, stk. 3, i lovforslaget ændres,

således at bemyndigelsen også omfatter regelfastsættelse om en undtagelse fsva.

VE-fællesskaber.

Ministeriet bemærker, at det følger af lovforslaget til implementering af VEII-

direktivets bestemmelser om VE-fællesskaber, at VE-fællesskaber i vidt omfang er

identisk med borgerenergifællesskaber. Borgerenergi- og VE-fællesskaber

detailreguleres således også samlet i den samme bekendtgørelse, hvor der i vidt

omfang gælder de samme regler vedrørende de to fællesskaber.

I forhold til

undtagelse fra leveringspligten gælder der de samme hensyn for VE-fællesskaber

som for borgerenergifællesskaber. Energinets kommentar har derfor givet anledning

til, at bemyndigelsen i § 6 b, stk. 3 ændres, sådan at den også omfatter VE-

fællesskaber.

6. Forbruger- og kundebegreber

DE og Energinet bemærker, at det er positivt, at begrebet elkunde, der erstatter

begrebet elforbruger, defineres formelt i elforsyningsloven.

Ministeriets bemærkninger:

Ministeriet noterer opbakningen til, at elkundebegrebet,

elforbrugerbegrebet, defineres formelt i elforsyningsloven.

der

erstatter

Nordisk Energirådgivning bemærker, at det bør fremgå, hvordan et nettilsluttet

ellagringsanlæg i elforsyningssystemet defineres, herunder om der er tale om en

forbruger eller et elproduktionsanlæg. Nordisk Energirådgivning anbefaler i den

Bekendtgørelse nr. 1069 af 30. maj 2021 om VE-fællesskaber og borgerenergi-

fællesskaber og forholdet mellem VE-fællesskaber og borgerenergifællesskaber og

elhandelsvirksomheder og kollektive elforsyningsvirksomheder

Side 12/66

L 53 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater (Teledirektivets artikel 113, stk. 3, og elforsyningsloven), fra klima-, energi- og forsyningsminsieren

forbindelse, at et ellagringsanlæg ikke sideordnes med VE-elproduktionsanlæg ift.

tilladelseskrav.

Ministeriets bemærkninger:

Energilageranlæg er defineret i elforsyningslovens § 5, nr. 14, som i

elektricitetssystemet, et anlæg, hvor der sker energilagring. Energilagring er

endvidere defineret i § 5, nr. 15, som i elektricitetssystemet, udsættelse af den

endelige anvendelse af elektricitet til et senere tidspunkt end det, hvor den blev

produceret, eller konvertering af elektrisk energi til en energiform, der kan lagres,

lagringen af sådan energi og den efterfølgende rekonvertering af sådan energi til

elektrisk energi eller anvendelse som anden energibærer. Definitionerne blev indført

ved lov nr. 2196 af 29. december 2020 som led i gennemførelsen af direktiv

2019/944/EU af 5. juni 2019 om det indre marked for elektricitet.

”Elkunde” er med dette lovforslag det nye begreb for det praksisbestemte begreb

”elforbruger”. En elkunde er med dette lovforslags § 1, nr. 7, der bliver § 5, nr. 13, i

loven, defineret som en fysisk eller juridisk person, der råder over et aftagenummer.

Det er ministeriets opfattelse, at et ellagringsanlæg, når dette er tilsluttet til det

kollektive net og tildelt et aftagenummer, vil udgøre en sådan fysisk eller juridisk

person. Når ellagringsanlægget aftager elektricitet på det kollektive net, vil det derfor

i denne egenskab være en elkunde. For så vidt angår, om et energilagringsanlæg er

et elproduktionsanlæg og dermed omfattet af tilladelseskravene herfor, bemærker

ministeriet, at der endnu ikke er administrativ praksis for, hvordan aktiviteter

forbundet med energilagringsanlæg er omfattet af tilladelseskravene for VE

elproduktionsanlæg.

DE opfordrer til, at det præciseres, om producenter også er omfattede af

elkundebegrebet, idet ordlyden af definitionen kan skabe tvivl derom. DE bemærker

endelig, at det er væsentligt, at begrebet elkunde bliver anvendt konsekvent i

reguleringen, herunder i regulering ved bekendtgørelse, samt at det også her bør

indgå, at der ved ændringen af begrebet elforbruger til elkunde ikke er tilsigtet en

materiel ændring.

Ministeriets bemærkninger:

En elkunde defineres med lovforslaget som en fysisk eller juridisk person, der råder

over et aftagenummer. Det fremgår bl.a. af de specielle bemærkninger til § 5, nr. 13,

at det at ”en elkunde er en fysisk eller juridisk person medfører, at elkunder både kan

være husholdningsforbrugere og virksomheder, der aftager elektricitet”. Det fremgår

desuden, at det, at ”en elkunde råder over et aftagenummer medfører, at

kundebegrebet ikke alene differentieres på den fysiske eller juridiske person, der

aftager elektricitet”. Ministeriet vurderer, at det af hensyn til klarhed om definitionens

rækkevidde vil være hensigtsmæssigt, at fremhæve i bestemmelsesteksten i § 5, nr.

13, at det er et kriterie, at der sker aftag af elektricitet på aftagenummeret for at den

fysiske eller juridiske person er en elkunde, DE’s bemærkning om rækkevidden af

definitionen giver således anledning til, at ordlyden ændres til ”en fysisk eller juridisk

person, der råder over et aftagenummer og aftager elektricitet”.

Ministeriet bemærker endelig, at det indgår i arbejdet med den forventede

nyudstedelse af elleveringsbekendtgørelsen, at begrebet elforbruger også her

ændres til elkunde. Det indgår også i dette arbejde, at begrebet ikke skifter materielt

Side 13/66

L 53 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater (Teledirektivets artikel 113, stk. 3, og elforsyningsloven), fra klima-, energi- og forsyningsminsieren

indhold. Det bevirker, at rettigheder og forpligtelser, der knyttes til begrebet ikke

skifter karakter med mindre, det fremgår eksplicit af den øvrige regulering.

7. Energinets forskrifter

Forsyningstilsynet og Energinet påpeger, at der i lovforslagets beskrivelse af gæl-

dende ret er en fejl i forhold til godkendelsesproceduren for Energinets tekniske for-

skrifter, der alene anmeldes til Forsyningstilsynet, og ikke metodegodkendes efter

gældende regler, og påpeger uhensigtsmæssigheden i at ensrette metodegodken-

delsen. Forsyningstilsynet foreslår, at der ved henvisning til regler udstedt af Europa-

Kommissionen i henhold til kapitel VII i elmarkedsforordningen om netregler og ret-

ningslinjer endvidere bør henvises til vilkår, betingelser og metoder i medfør af de

omtalte netværksregler og retningslinjer.

DE opfordrer til, at aktørinddragelse i forbindelse med udarbejdelse af forskrifter

fremgår direkte af loven, da forskrifter er af overordentlig stor relevans for aktørerne

på markedet. Forsyningstilsynet ønsker det tydeliggjort, hvordan principperne for ud-

arbejdelse og vedtagelse af netregler og retningslinjer i henhold til elmarkedsforord-

ningen afspejles i den danske procedure, herunder navnlig idet udarbejdelse og ved-

tagelse af netregler og retningslinjer i medfør af elmarkedsforordningen forudsætter

inddragelse af internationale interesseorganisationer og supranationale organer.

Energinet påpeger, at der allerede i dag sker en omfattende aktørinddragelse i for-

bindelse med udarbejdelsen af forskrifter.

DE udtrykker opbakning til indførelsen af mere proportionale tvangsfuldbyrdelses-

regler i forbindelse med Energinets forskrifter, ligesom lovforslaget tilrettes i forhold

til henvisninger til regler.

Ministeriets bemærkninger:

Ministeriet er enig med Forsyningstilsynet og Energinet i, at proceduren for udarbej-

delse af tekniske forskrifter ikke omfatter metodegodkendelse, og der er med lov-

forslaget ingen intention om ændring heraf. Lovforslaget er tilrettet i overensstem-

melse hermed.

I forhold til aktørinddragelse er ministeriet enig med DE i, at en grundig og tidlig ak-

tørinddragelse er meget vigtig i forhold til udarbejdelsen af forskrifter, der har stor

betydning for aktørerne i branchen.

Lovforslagets bemærkninger indeholder derfor klar reference til, at udarbejdelsen af

forskrifter skal omfatte aktørinddragelse, og den af Energinet beskrevne proces for

udarbejdelse af forskrifter med betydelig aktørinddragelse og offentlig høring vil fort-

sat skulle gennemføres. Ministeriet vil fastsætte nærmere regler om aktørinddra-

gelse i forbindelse med udmøntning af de udvidede bemyndigelser. De nærmere

regler skal på tilsvarende måde som elmarkedsforordningen sikre inddragelse af re-

levante aktører og interessenter, idet der dog skal være tale om danske organisatio-

ner og interessenter, medmindre der er tale om regler med relevans for internationale

interesseorganisationer og supranationale organer.

8. Forenkling af bevillingskravet for VE elproduktion

Energinet bakker op om simplificeringen af tilladelses-/bevillingsregimet i det

omfang, at samtlige nuværende krav fra bevillingssystemet til elproduktionsanlæg

med nominel effekt større end 25 MW overføres til tilladelsesregimet.

Side 14/66

L 53 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater (Teledirektivets artikel 113, stk. 3, og elforsyningsloven), fra klima-, energi- og forsyningsminsieren

European Energy foreslår, at det gøres klart i forbindelse med lovprocessen, såfremt

det er hensigten at ændre i de eksisterende krav og vilkår i bevillingssystemet. I så

fald opfordrer European Energy til, at beredskabsbekendtgørelserne tilpasses, så

tredjepart kan stå for at gennemføre beredskabspligtige forpligtelser på vegne af et

selskab, som ejer og drifter vedvarende energianlæg.

Landbrug & Fødevarer bakker op om, at der indføres mere lempelige krav

elproducenter med kapacitet på over 25 MW, men bemærker, at det er vigtigt

fastholde fokus på centrale hensyn som forsyningssikkerhed ved udstedelse

tilladelser, ligesom det er væsentligt, at tilladelsessystemet forholder sig

nedtagning af elproducerende anlæg.

til

Tekniq bakker op om intentionerne i forslaget, hvor ministeren fastsætter regler for

undtagelse fra bevillingskravet for produktionsanlæg på markedsvilkår.

Wind Denmark støtter forslaget om, at produktionen af vedvarende energi alene

reguleres af et tilladelsessystem fremadrettet. Derudover opfordrer Wind Denmark

til, at der i den forbindelse gennemføres en gennemgang af de bekendtgørelser og

andet lovgrundlag, som regulerer tildelingen af tilladelser til etablering af VE-anlæg

og bevillinger til andre typer anlæg.

Ministeriets bemærkninger:

Det er hensigten, at alle centrale krav, som i dag følger af bevillingssystemet,

videreføres i forbindelse med, at visse elproduktionsanlæg overgår fra

bevillingssystemet til et tilladelsessystem. Det bemærkes i den forbindelse, at bl.a.

kravene til teknisk og finansiel kapacitet videreføres for alle elproduktionsanlæg over

25 MW.

Derudover videreføres også beredskabskravene til tilladelsessystemet i

overensstemmelse med ændringerne i elforsyningslovens §§ 85 b og c. Ministeriet

har ikke til hensigt at ændre på indholdet af de nuværende krav om beredskab og it-

beredskab som følge af ændringen af bevillingsreglerne. Ministeriet gør endvidere

opmærksom på, at tredjeparter godt kan varetage beredskabet for bevillingshavende

elproduktionsvirksomheder

med

elproduktionstilladelse med anlæg over 25 MW. Det kræver blot, at bevillings- eller

tilladelseshavende elproduktionsvirksomhed over for Energistyrelsen godtgør, at der

igennem kontrakt eller fuldmagt er sket en udlicitering af beredskabsplanlægningen

efter de to beredskabsbekendtgørelser. Ministeriet vil gøre opmærksom på, at

uanset om en tredjepart varetager beredskabsplanlægningen, så er det fortsat den

bevillings- eller tilladelseshavende virksomhed, der føres tilsyn med. Det er ligeledes

den bevillings- eller tilladelseshavende fakturaen for tilsynet sendes til og den

bevillings- eller tilladelseshavende, der bliver sanktioneret, såfremt tredjeparten

overholder kravene i bekendtgørelserne.

Endeligt vil der fortsat være hjemmel til at kræve sikkerhedsstillelse for nedtagning

af anlæg, oprensning af jord m.v., som følge af den eksisterende bestemmelse i

elforsyningslovens § 12, nr. 2, i elproduktionstilladelser efter den foreslåede ændring

i § 11, stk. 1.

Side 15/66

L 53 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater (Teledirektivets artikel 113, stk. 3, og elforsyningsloven), fra klima-, energi- og forsyningsminsieren

Det er hensigten, at kraftværksbekendtgørelsen

, der udmønter de nærmere regler

for tilladelse efter § 11, skal indeholde de nærmere fastsatte regler om

elproduktionstilladelser

den

forbindelse

vil

skifte

navn

til

elproduktionsbekendtgørelsen. Elproduktionsbekendtgørelsen vil således fremover

indeholde regler for tilladelse til etablering og væsentlig ændring af

elproduktionsanlæg samt tilladelse til elproduktion.

Det bemærkes endeligt, at den foreslåede bestemmelse i elforsyningslovens § 11,

stk. 5, ændres således, at ministeren ved undtagelse af visse elproduktionsanlæg

kan fastsætte regler om betingelser for undtagelsen, herunder fx at etablering og

ændring af anlæg skal anmeldes til relevante myndigheder. I dag kommer fx

etablering af nye elproduktionsanlæg til myndighedernes kendskab, når der søges

om etableringstilladelse hos Energistyrelsen, og der i den forbindelse skal indhentes

en udtalelse fra Energinet, eller når elproduktionsanlæg registreres i

stamdataregistret. At der kan fastsættes regler om, at etablering og væsentlige

ændringer skal meddeles til myndighederne, begrundes således med, at det

vurderes hensigtsmæssigt, at etablering og ændring af elproduktionsanlæg, der

undtages fra tilladelseskravet, kommer til myndighederne kendskab inden den

forventede etablering og ændring.

Ophævelse af PSO-systemet

9. Generelt

Der er er generel opbakning til ophævelse af PSO-systemet, således fra f.eks. Better

Energy, Dansk Fjernvarme og Landbrug og Fødevarer.

Landbrug og Fødevarer finder, at der bør foretages en nærmere analyse af, hvad det

får af konsekvenser for elforbrugerne, at Energinets omkostninger til sikring af

brændselslagre overføres til systemtariffen.

Ministeriets bemærkninger:

Som det fremgår af lovforslagets bemærkninger, er Energinets omkostninger til

brændselslagre til el- og kraftvarmeproduktion, som reguleret i elforsyningslovens §

30, en beredskabsbestemmelse, som ikke er anvendt i nyere tid. Der har således

ikke været afholdt PSO-omkostninger hertil. Det er fortsat forventningen, at der ikke

vil være behov for at anvende den. I det tilfælde, at der alligevel måtte være behov

for at anvende den grundet en beredskabshændelse, forventes den ikke at have væ-

sentlige større konsekvenser for elforbrugerne, end den ville have i dag med PSO-

finansieringen. Derfor finder ministeriet ikke behov for en nærmere analyse heraf.

Energinet peger på, at det ikke fremgår, hvordan afskrivningerne på ilandføringsan-

læggene for havmølleparkerne Rødsand og Hornrev I, som tidligere var dækket af

PSO’en, skal dækkes fremover.

Ministeriets bemærkninger:

Spørgsmålet er på nuværende tidspunkt under afklaring. Energinet orienteres, når

der foreligger nærmere afklaring på, præcist hvordan afskrivningerne dækkes. Det

Bekendtgørelse nr. 2244 af 29. december 2020 om tilladelse til etablering og æn-

dring af elproduktionsanlæg

Side 16/66

L 53 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater (Teledirektivets artikel 113, stk. 3, og elforsyningsloven), fra klima-, energi- og forsyningsminsieren

er forventning, at omkostningerne kan håndteres inden for rammerne af den nuvæ-

rende lovgivning.

10. Nettoafregning

Hulgaard Advokater P/S, Siemens og DE spørger ind til de to gældende bekendtgø-

relser om henholdsvis øjebliks- og nettoafregning.

Hulgaard Advokater P/S spørger, om øjebliksafregningsbekendtgørelsen vil forblive

i kraft, indtil den afløses af nye regler. Dertil bliver der spurgt ind til, hvad der sker

med de virksomheder, der har øjebliksafregning på nuværende tidspunkt, og om det

vil være muligt at overgå til øjebliksafregning fremover.

DE anfører, at der bør etableres et nyt regelsæt for håndtering af de egenproducen-

ter, der allerede er godkendt til nettoafregning, og bemærker i forlængelse, at så-

danne regler kan fastsættes i medfør af lovforslagets § 1, nr. 16, hvor der indsættes

en § 6 g i elforsyningsloven.

Siemens bemærker, at når netto- og øjebliksafregningsbekendtgørelsen ophæves,

vil implementeringen af VE II-direktivets art. 21, stk. 5 bortfalde i dansk ret. Denne

implementering indebærer, at en elforbruger kan blive egenproducent, selvom VE-

anlægget ejes af en tredjepart. Siemens fremhæver, at denne ret er afgørende for

rentabiliteten af fremtidige Power-to-X-anlæg og anbefaler derfor, at implementerin-

gen videreføres i de nye regler om nettoafregning for egenproducenter, jf. lovforsla-

gets § 1, nr. 16.

Ministeriets bemærkninger:

Øjebliksafregningsbekendtgørelsen, jf. bekendtgørelse nr. 1045 af 27. maj 2021,

regulerer egenproducenters ret til at blive fritaget for at betale PSO-tarif af

øjebliksforbruget af elektricitet, der er produceret på eget elproduktionsanlæg.

Øjebliksafregningsbekendtgørelsen bortfalder derfor naturligt med lovforslaget, da

PSO-tariffen er fuldt udfaset den 1. januar 2022, og der herefter ikke længere vil

være

behov

for

blive

øjebliksafregnet

PSO-tariffen.

For så vidt angår nettoafregning, så er ministeriet i gang med at etablere et nyt

regelsæt for håndtering af de egenproducenter, der er godkendt til nettoafregning.

Dette regelsæt vil blive fastsat i medfør af den foreslåede bemyndigelse i

lovforslagets § 1, nr. 16.

Ministeriet bemærker, at det forventes, at nettoafregningsbekendtgørelsens

definition af ”egenproducent” videreføres i de nye regler om nettoafregning for

egenproducenter, som skal fastsættes i medfør af den foreslåede bemyndigelse i

lovforslagets § 1, nr. 16.

Dansk Fjernvarme foreslår, at det skrives ind i loven, at alle egenproducenter skal

have mulighed for at nettoafregne tariffer på timebasis. Dette begrundes ved, at det

kommende tarifsystem, som forventes indført senest i 2023, bliver mere omkost-

ningsægte. I den forbindelse argumenterer Dansk Fjernvarme for, at der herved ikke

er behov for at beskytte netvirksomhedernes indtægter ved at begrænse muligheden

for nettoafregning af tariffer, og at nettoafregning kan kompensere for de øgede om-

kostninger som egenproducenter forventes at få af det kommende tarifsystem.

Side 17/66

L 53 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater (Teledirektivets artikel 113, stk. 3, og elforsyningsloven), fra klima-, energi- og forsyningsminsieren

Ministeriets bemærkninger:

Reglerne for de to eksisterende nettoafregningsordninger vedrører alene PSO- og

elafgiftsfritagelse, og reglerne regulerer derved ikke nettariffer. Det skyldes bl.a., at

det ikke er loven, som fastsætter hvilke metoder, som nettariffer skal opgøres efter.

I Danmark er det Energinet og netvirksomhederne, der udformer metoderne for

opgørelse af tariffer, hvorefter metoderne godkendes hos Forsyningstilsynet. Dette

følger af elforsyningslovens § 73 a.

Det er dermed op til netvirksomhederne at fastlægge metoden for afregning af

nettariffer.

Energinet ønsker at få bekræftet, at elforsyningslovens § 85 a, stk. 2 regulerer op-

lysninger i Stamdataregistreret, der i dag administreres af Energistyrelsen. Energinet

spørger yderligere ind til, om de anlæg, der kommer på den årsbaserede nettoafreg-

ningsordning efter lovens ikrafttrædelse (1. januar 2022), alene kan få ændret afreg-

ning tilbage til denne dato.

Ministeriets bemærkninger:

Det bemærkes indledningsvist, at ministeriet vurderer, at Energinets spørgsmål ikke

relaterer sig til de foreslåede ændringer i lovforslaget. Ministeriet kan bekræfte, at

Stamdataregisteret administreres af Energistyrelsen, hvilket tydeliggøres med

lovforslagets § 1, nr. 77, og at oplysningerne i elforsyningslovens § 85 a, stk. 2, indgår

i registret. For så vidt angår de anlæg, som kommer på den årsbaserede

nettoafregningsordning efter lovens ikrafttrædelse, så sker afregningen fortsat med

virkning fra nettilslutningstidspunktet. Dog indtræder der forældelse efter gældende

forældelsesregler.

11. Overgangsbestemmelser

DE og Cerius/Radius noterer sig ansøgningsfristerne for anlæg, der nettilsluttes i

2021 eller tidligere, og bemærker, at det kan være en udfordring for

netvirksomhederne at overholde fristerne for anlæg, der nettilsluttes sidst på året. De

foreslår, at der udarbejdes en overgangsbestemmelse, som sikrer, at omkostninger,

der på grund af fristerne ikke bliver dækket, i stedet kan blive dækket gennem

overgangsordningen.

Cerius/Radius foreslår, at der alternativt fastsættes en længere frist.

DE påpeger desuden, at formuleringen i § 4, stk. 5 kan give anledning til

misforståelser, idet formuleringen giver indtryk af, at omkostninger skal være afholdt

i 2021, og foreslår, at bestemmelsen præciseres, så det klart fremgår, at fristen

knytter sig til anlæg færdiggjort i 2021 eller tidligere.

Ministeriets bemærkninger:

Ansøgningsfristerne er sat så tæt på regnskabsårets afslutning som muligt, da der

skal være tid til sagsbehandling af netvirksomhedernes ansøgninger om udligning af

omkostninger til nettilslutning, nettab, drift og vedligehold af VE-anlæg tilsluttet i 2021

eller tidligere, for at sagerne kan blive udlignet over PSO’en og for at kunne afslutte

PSO-regnskabet og udmelde en sidste PSO sluttarif primo 2022. Der er derfor indledt

en informationsindsats overfor netvirksomhederne for at gøre opmærksom på fri-

sterne, så det sikres, at netvirksomhederne hensigtsmæssigt kan indrette sig herpå.

Side 18/66

L 53 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater (Teledirektivets artikel 113, stk. 3, og elforsyningsloven), fra klima-, energi- og forsyningsminsieren

Det vil ikke være muligt at få dækket omkostninger for anlæg tilsluttet i 2021 eller

tidligere over overgangsordningen 2022.

Høringssvaret fra DE har i øvrigt givet anledning til at præcisere overgangsbestem-

melsen i nu § 6, stk. 4, således at det fremgår, at ansøgningsfristerne for udligning

knytter sig til anlæg, der er nettilsluttet i 2021 eller tidligere.

Overgangsordning for omkostninger forbundet med

nettilslutning

12. Forlængelse af udligningsordningen

DE, Cerius/Radius og Eurowind foreslår, at omkostninger, der tidligere har været

dækket over udligningsordningen, fortsat finansieres over finansloven. Der peges på,

at de kommende reviderede statsstøtteretningslinjer åbner for denne mulighed. Der

opfordres til, at denne mulighed undersøges, og DE opfordrer til, at beslutningen om

producentbetaling genovervejes på den baggrund.

Dansk Solkraft mener, at der bør ses på, om en udligningsordning finansieret over

finansloven vil kunne gennemføres uden at komme på kant med EU’s

statsstøtteregler, ikke mindst i lyset af de nye statsstøtteguidelines.

European Energy anbefaler, at det søges bekræftet hos Europa-Kommissionen, at

den danske udligningsordning er i overensstemmelse med EU-retten og såfremt det

er tilfældet at den danske regering fastholder udligningsordningen, som den er i dag.

Ministeriets bemærkninger:

Ministeriet bemærker indledningsvist, at det følger af Klimaaftalen for energi, industri

mv. af 2020, at udligningsordningen afskaffes fra 2023. Lovforslaget implementerer

denne beslutning. Udligning gennem PSO-systemet ophører med udgangen af 2021,

og der etableres en midlertidig overgangsordning i 2022, hvor udligning finansieres

over finansloven.

Energistyrelsen har foretaget en vurdering af, om udligningsordningen i sin nuvæ-

rende form med en finanslovsfinansiering vil kunne godkendes inden for Europa-

Kommissionens Retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-

2020. Energistyrelsen vurderer, at der vil være risiko for, at Europa-Kommissionen

afviser at godkende ordningen fremadrettet.

I juni 2021 sendte Europa-Kommissionen et udkast til nye statsstøtteretningslinjer i

høring. Energistyrelsen har derfor foretaget en vurdering af mulighederne for en fi-

nanslovsfinansiering af den nuværende udligningsordning set i lyset af udkastet. Det

er Energistyrelsens vurdering, at de nye retningslinjer ikke ændrer på, hvad der er

omfattet af EU’s statsstøtteregler. Europa-Kommissionen har altså ikke ændret op-

fattelse af, hvornår undtagelsen kan være relevant. Denne vurdering er foretaget i

samarbejde med Kammeradvokaten.

Energistyrelsen vurderer derudover, at de nye retningslinjer heller ikke udvider mu-

lighederne for at få godkendt statsstøtte til energiinfrastruktur (f.eks. elnettet) eller de

omkostninger, som udligningsordningen dækker. Det er fortsat Europa-Kommissio-

nens klare udgangspunkt, at investeringer i energiinfrastruktur skal finansieres via

Side 19/66

L 53 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater (Teledirektivets artikel 113, stk. 3, og elforsyningsloven), fra klima-, energi- og forsyningsminsieren

tarifferne. Energistyrelsen vurderer derfor fortsat, at der er risiko for, at Europa-Kom-

missionen ikke vil godkende en finanslovsfinansieret forlængelse af udligningsord-

ningen.

13. Forlængelse af overgangsordningen

DE mener, at det tidsmæssigt bliver en udfordring at implementere producentbetaling

fra 1. januar 2023, og at dette tidligst bør ske fra 2024. DE mener desuden, at

nettilslutning af VE-anlæg i 2023 bør finansieres af en forlænget overgangsordning i

henhold til de reviderede guidelines om statsstøtte fra Europa-Kommissionen.

Wind Denmark opfordrer til, at overgangsordningen forlænges med minimum et år

af hensyn til usikkerheden for opsætning og nettilslutning af vedvarende energi. Wind

Denmark henviser til, at Europa-Kommissionens udkast til retningslinjer for

statsstøtte på miljø- og energiområdet fra 2022 i afsnit 4.9.2 muliggør en

finanslovsfinansiering af en ordning, som finansierer nettilslutning af vedvarende

energi og udbygning af det kollektive elnet. Wind Denmark mener ikke, at

overgangsordningen er tilstrækkelig, idet den kun dækker en periode, der slutter

inden for kun halvandet år. Wind Denmark anfører, at dette lige nu medfører et reelt

stop for indgåelse af nye aftaler.

Dansk Solkraft og European Energy opfordrer til, at overgangsordningen som

minimum forlænges med et år og gerne frem til 2025.

Better Energy foreslår, at overgangsordningen som minimum forlænges frem til 1.

januar 2024 eller næstkommende reguleringsperiode.

Eurowind ser det som en betydelig udfordring af kunne implementere

producentbetaling fra 1. januar 2023 og mener, at overgangsordningen bør

forlænges.

Ministeriets bemærkninger:

Ministeriet bemærker indledningsvist, at med den opfølgende aftale om overgangs-

ordningen fra december 2020 besluttede partierne bag Klimaaftalen for energi og

industri mv. fra 2020 at afskaffe den nuværende udligningsordning og i stedet indføre

en midlertidig finanslovsfinansieret overgangsordning i 2022.

Når det blev besluttet at afskaffe ordningen fra 2023 og ikke fra 2022, hvor den nu-

værende finansiering gennem PSO-systemet afskaffes, skyldtes det, at man gerne

ville give tid til, at netvirksomhederne kunne udarbejde en ny tarifmetode med tilslut-

ningsbidrag og indfødningstariffer for elproducenter, som kunne træde i stedet for

udligningsordningen. Overgangsordningen er dermed en midlertidig ordning, der

skal bygge bro mellem den gamle PSO-finansierede udligningsordning og det nye

tarifsystem, der forventes at træde i kraft fra 2023.

Lovforslaget implementerer beslutningen om en et-årig overgangsordning og en

eventuel forlængelse af overgangsordningen falder dermed uden for den politiske

aftale.

I juni 2021 sendte Europa-Kommissionen et udkast til nye retningslinjer for stats-

støtte til klima, miljøbeskyttelse og energi i høring. Det er Energistyrelsens vurdering,

Side 20/66

L 53 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater (Teledirektivets artikel 113, stk. 3, og elforsyningsloven), fra klima-, energi- og forsyningsminsieren

at udkastet til de nye retningslinjer ikke ændrer på, hvad der er omfattet af EU’ stats-

støtteregler. F.eks. er undtagelsen om, at der i visse tilfælde kan ydes støtte til mo-

nopolvirksomheder uden om statsstøttereglerne, ikke ny. Europa-Kommissionen har

heller ikke ændret opfattelse af, hvornår undtagelsen kan være relevant. Denne vur-

dering er foretaget i samarbejde med Kammeradvokaten.

Energistyrelsen vurderer derudover, at de nye retningslinjer heller ikke udvider mu-

lighederne for at få godkendt statsstøtte til energiinfrastruktur (f.eks. elnettet) eller de

omkostninger, som udligningsordningen dækker. Det er fortsat Europa-Kommissio-

nens klare udgangspunkt, at investeringer i energiinfrastruktur skal finansieres via

tarifferne.

Energistyrelsen vurderer derfor fortsat, at der er risiko for, at en forlængelse af over-

gangsordningen vil udgøre statsstøtte, der skal anmeldes til Europa-Kommissionen.

Det er er også Energistyrelsens vurdering, at de nye retningslinjer ikke ændrer ved

vurderingen af, at der er en risiko for at Europa-Kommissionen ikke vil godkende en

finanslovsfinansieret forlængelse af udligningsordningen eller forlængelse af over-

gangsordningen.

14. Uklarheder i nettilslutningsbekendtgørelsen

DE peger på, at enkelte bestemmelser i nettilslutningsbekendtgørelsen

sammenholdt med bemærkningerne i lovudkastet skaber usikkerhed om

omkostninger til forstærkning af det bagvedliggende elnet og om

omkostningsfordelingen mellem anlægsejer og netvirksomhed. DE peger endvidere

på, at denne uklarhed umuliggør udvikling af en ny tarifmodel, og at lovudkastet og

den tilhørende bekendtgørelse bør gennemskrives. DE efterspørger overordnet

klarhed om lovgivers intention og definition af begrebet omkostningsægthed.

Ministeriets bemærkninger:

Reglerne

nettilslutningsbekendtgørelsen

fastlægger

indledende

omkostningsfordeling mellem anlægsejer og net- eller transmissionsvirksomheden.

Dette er dog ikke til hinder for at net- eller transmissionsvirksomheden kan opnå

dækning for deres omkostninger gennem godkendte tariffer. For at skabe klarhed

om reglerne har Energistyrelsen udarbejdet et fortolkningsnotat, som allerede er

blevet delt med DE og Energinet i juli 2021.

I notatet, som også blev udsendt til aktørerne forud for Energinets aktørmøde om

producenttariffer den 29. september 2021, fremgår det klart, at nettilslutningsbe-

kendtgørelsen regulerer, hvor grænsefladen lægges mellem anlægsejers egne an-

læg og så det kollektive elnet.

Nettilslutningsbekendtgørelsens regler om den indledende omkostningsfordeling

mellem anlægsejer og net- eller transmissionsvirksomhed kan altså ikke tolkes som

en forhindring for, at de kollektive elforsyningsvirksomheders omkostninger relateret

til tilslutning af VE-anlæg, kan dækkes af opstillerne over tariffer eller tilslutningsbi-

drag. Således udgør bekendtgørelsen ikke en barriere for, at de kollektive elforsy-

ningsvirksomheder kan opkræve tilslutningsbidrag.

Det bemærkes, at nettilslutningsbekendtgørelsen skal læses i forlængelse af fore-

slåede ændringer i § 8 og § 73 i elforsyningsloven. Herefter videreføres de kollektive

Side 21/66

L 53 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater (Teledirektivets artikel 113, stk. 3, og elforsyningsloven), fra klima-, energi- og forsyningsminsieren

elforsyningsvirksomheders mulighed for at få dækket de omkostninger, som påhviler

dem ifølge VE-lovens § 30 og elforsyningslovens § 67.

Ovenstående har været drøftet med Forsyningstilsynet, der har bekræftet denne for-

ståelse over for Energistyrelsen.

Hvad konkret angår ønsket om klarhed ift. lovgivers definition af begrebet

omkostningsægthed, så bemærker ministeriet, at der er tale om et begreb fra

elmarkedsforordningen. Forordninger er direkte gældende i medlemsstaterne, og det

er derfor ikke muligt at indføre en definition i dansk lovgivning, da dette ville være

udtryk for en uhensigtsmæssig dobbeltregulering.

Ministeriet har dog bestræbt sig på i så høj grad som muligt gennem lovforslagets

bemærkninger

beskrive,

hvorledes

elmarkedsforordningens

begreb

”omkostningsægthed” skal forstås, og derigennem bidrage til at skabe klarhed om

forståelsen af begrebet.

I lovforslagets bemærkninger har ministeriet desuden forholdt sig meget udtrykkeligt

ift. spørgsmålet om, hvorvidt producenter foranlediger omkostninger til forstærkning

og udbygning af det kollektive elnet.

Det er således efter høringen bl.a. præciseret i de almindelige bemærkninger, afsnit

3.5.2, at tilslutningsbidrag eksempelvis kan dække omkostninger forbundet med

udbygning og forstærkning af det kollektive elnet.

Disse bestræbelser er foregået under tæt inddragelse af sektoren både i form af net-

virksomheder og VE-opstillere, bl.a. ved et informationsmøde for alle lovforslagets

interessenter d. 19. august 2021.

15. Rammerne for overgangsordningen

DE mener, at der fortsat er uklarhed om rammerne for den overgangsordning, der

skal gælde i 2022, og opfordrer til, at bekendtgørelse om ordningen udarbejdes

hurtigst muligt, og at det i den forbindelse vurderes, om tidsplanen skal justeres. DE

opfordrer til, at udligningsordningen i udformning og administration kommer til at ligne

den eksisterende udligningsordning.

DI bemærker, at overgangsordningen fortsat ikke er på plads. De anfører, at dette

giver anledning til usikkerhed hos VE-udviklerne og dermed kan have betydning for

investeringerne i VE og i elnettet på den korte bane.

Better Energy appellerer til, at reglerne for overgangsordningen fastsættes hurtigst

muligt, for at undgå at igangværende projekter stoppes.

Radius/Cerius lægger til grund, at overgangsordningen vil være identisk med

udligningsordningen, men opfordrer til at bekendtgørelsen udarbejdes hurtigst

muligt.

Ministeriets bemærkninger:

Bekendtgørelsen om overgangsordningen er sendt i høring 11. oktober 2021. Ind-

holdet i bekendtgørelsen om kompensation vil i vidt omfang være i overensstem-

melse med de nuværende krav for udligningsordningen. Som det fremgår af lov-

forslagets bemærkninger, kan bemyndigelsen som noget nyt anvendes til at stille

krav om revisorerklæring ved ansøgning om kompensation for omkostninger til etab-

Side 22/66

L 53 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater (Teledirektivets artikel 113, stk. 3, og elforsyningsloven), fra klima-, energi- og forsyningsminsieren

lering af nettilslutning, ligesom der vil blive stillet krav om, at netvirksomhederne of-

fentliggør fordelingen af omkostninger på specifikke kundegrupper. Administration af

ordningen forventes således, med undtagelse af ovennævnte elementer, stort set at

være identisk med den nuværende administration af udligningsordningen.

16. Undtagelse for anlæg omfattet af aftagepligten

DE beder Energistyrelsen redegøre for, hvem der skal dække de omkostninger, som

anlæg omfattet af aftagepligten giver anledning til, hvis disse anlæg fortsat er undta-

get for betaling af indfødningstariffer.

Ministeriets bemærkninger:

Undtagelsen for betaling af indfødningstariffer for VE-anlæg omfattet af aftagepligten

er en del af en samlet ordning til fremme af VE-anlæg, som er anmeldt til og godkendt

af Europa-Kommissionen inden for statsstøttereglerne. Undtagelsen i VE-lovens §

52, stk. 2 gælder for et afgrænset antal VE-anlæg i en afgrænset periode, og det er

ikke muligt for nye anlæg at blive omfattet af undtagelsen. Der ændres ikke i VE-

lovens § 52, stk. 2 med dette lovforslag.

Ministeriet bemærker, at metoden, hvormed netvirksomhedernes omkostninger

dækkes gennem betalinger fra brugerne af elnettet, udvikles af

og godkendes af

Forsyningstilsynet.

17. Frister for kompensation

Cerius/Radius foreslår, at der skal gives indtægtsrammetillæg for de omkostninger,

der måtte realiseres mellem 1. november 2022 og 1. januar 2023, og ønsker det

præciseret, at netselskaberne herefter må opkræve omkostninger hos kunderne ef-

ter de til enhver tid gældende godkendte tariffer og vilkår.

DI bemærker, at det er uklart, hvordan omkostningerne afholdt i perioden fra ansøg-

ningsfristen 1. november 2022 til 31. december 2022 håndteres.

DE stiller i deres høringssvar følgende spørgsmål:

1. Hvordan sikres dækning af omkostninger afholdt i perioden 1.

november-31. december 2022, for anlæg der er berettiget til dækning

inden for overgangsordningen i øvrigt

2. Har omkostninger i denne periode konsekvenser for VE -udvikleres

betaling til nettet.

3. Hvad betyder det at der kan anmodes om kompensation af

omkostninger ”afholdt” frem til fristen 1. november 2022?

4. Hvilke kriterier godtgør, at et anlæg anses for nettilsl uttet? – Vil det

eksempelvis for et distributionstilsluttet anlæg være tilstrækkeligt at

DSO’en og anlægsejer har færdiggjort deres arbejde, selvom eventuelle

nødvendige forstærkninger i Energinets net afventer?

5. Vi vil endvidere bede ministeren bekræfte at der kan være tillid til at alle

ansøgninger

der

indkommet

rettidigt

forhold

til

overgangsordningens regler, vil blive behandlet og vil udløse udbetaling

af kompensation, hvis de berettiger hertil.

Ministeriets bemærkninger:

Side 23/66

L 53 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater (Teledirektivets artikel 113, stk. 3, og elforsyningsloven), fra klima-, energi- og forsyningsminsieren

Tidsplanen for overgangsordningen for 2022 har været offentliggjort siden december

2020. Deri er der taget stilling til perioden fra 1. november 2022 til 31. december

2022. Det fremgår af planen at:

”For allerede indgåede nettilslutningsaftaler, hvor omkostningerne er afholdt inden 1.

nov. 2022, kan omkostningerne blive kompenseret enten via ULO eller af overgangs-

ordningen. Hvis omkostningerne først afholdes efter 1. nov. 2022, vil dækning af om-

kostningerne afhænge af indholdet af den nettilslutningsaftale, der er indgået mellem

parterne”.

Hvis branchen er stødt på nye spørgsmål til omkostninger, som afholdes for perioden

1. november til 31. december 2022, og som derfor ikke dækkes af overgangsordnin-

gen eller håndteres i nettilslutningsaftalen, så opfordrer ministeriet til, at dette hånd-

teres i en dialog mellem branchen og Energistyrelsen.

Til de direkte spørgsmål fra

har ministeriet følgende bemærkninger:

Ad 1) Der kan ikke opnås udligning over overgangsordningen for omkostninger, som

er afholdt i perioden 1. november til 31. december 2022. Som nævnt ovenfor vil dæk-

ning af omkostningerne afhænge af, hvad der er aftalt i nettilslutningsaftalen.

Ad 2) VE-udvikleres betalinger for brug af nettet skal følge den tarifmetode for elpro-

ducenter, som træder i kraft pr. 1. januar 2023. For omkostninger der afholdes i pe-

rioden 1. november til 31. december 2022, vil det som ovenfor nævnt afhænge af

indholdet af den nettilslutningsaftale, der er indgået mellem parterne.

Ad 3) Der skal være indsendt fyldestgørende ansøgning om kompensation for om-

kostninger til etablering af nettilslutning senest den 1. november 2022. Ansøgningen

kan alene anses som fyldestgørende, hvis der foreligger dokumentation for afhol-

delse og betaling forud for den 1. november 2022. Der kan ikke eftersendes doku-

mentation for afholdte og betalte omkostninger efter 1. november 2022.

Ad 4) Nettilslutningstidspunktet er det tidspunkt, hvor et VE-produktionsanlæg første

gang leverer elektricitet til det kollektive elforsyningsnet, jf. § 5, stk. 1, nr. 4, i lov om

fremme af vedvarende energi. Det afgørende er således den første levering af elek-

tricitet til elforsyningsnettet.

Ad 5) Alle fyldestgørende ansøgninger, som opfylder betingelserne for kompensa-

tion, vil blive behandlet og udløse kompensation, hvis de er indkommet rettidigt. En

ansøgning kan anses som fyldestgørende, når Energistyrelsen har modtaget alle

nødvendige oplysninger til at kunne træffe afgørelse om kompensation for omkost-

ninger til nettilslutning, nettab, drift og vedligehold.

18. Øvrige bemærkninger

DE bemærker, at de nuværende regler for udligning har bevirket, at udlignet net ikke

blev brugt til tilslutning af forbrug og foreslår, at denne begrænsning ophæves med

virkning fra 1. januar 2022, uden at dette skal begrænse netvirksomhedens mulighed

for at søge om kompensation for disse net.

Ministeriets bemærkninger:

Side 24/66

L 53 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater (Teledirektivets artikel 113, stk. 3, og elforsyningsloven), fra klima-, energi- og forsyningsminsieren

Den nuværende udligningsordning udligner omkostninger relateret til nettilslutning af

VE-anlæg via PSO-systemet. Med den finanslovsfinansierede overgangsordning i

2022 har det været hensigten at indføre en ordning, der i høj grad minder om den

nuværende udligningsordning. Det har således ikke været formålet med hverken ud-

ligningsordningen eller overgangsordningen at dække omkostninger relateret til for-

brug.

Det bemærkes i den forbindelse, at der ikke er noget til hinder for, at netvirksomhe-

derne tilslutter forbrug i såkaldt tidligere udlignede net. I det tilfælde vil omkostnin-

gerne dog ikke kunne dækkes af hverken udlignings- eller overgangsordningen.

Landbrug & Fødevarer ønsker det specificeret, hvorvidt netvirksomhederne er

forpligtede til at ansøge om kompensation gennem overgangsordning, så elkunderne

ikke kommer til at dække store omkostninger til nettilslutning af anlæg forud for

indførelsen af en ny ordning.

Ministeriets bemærkninger:

Ansøgning om udligning af omkostninger efter den gældende udligningsordning er

ikke obligatorisk. Det samme vil være tilfældet med den midlertidige overgangsord-

ning.

Tekniq ønsker en lovbestemt frist for forsyningsselskabernes behandling af

ansøgninger samt en frist for nettilslutning.

Ministeriets bemærkninger:

Formålet med lovforslaget er bl.a. at implementere beslutningerne fra Klimaaftalen

for energi og industri mv. 2020 om afskaffelse af udligningsordningen og indførelse

af regler der muliggør indførelsen af et geografisk differentieret tilslutningsbidrag og

indfødningstariffer for producenter. Indsættelse af frist for nettilslutning er ikke en del

af aftalen og er derfor ikke behandlet i lovforslaget.

Omkostningsægte prissignaler for VE-producenter

19. Generelt

Dansk Fjernvarme, N1, Cerius/Radius, Danske Regioner og Energinet ser alle posi-

tivt på, at geografisk differentierede producenttariffer muliggøres.

Ministeriets bemærkninger:

Ministeret noterer sig, at flere interessenter ser positivt på muliggørelsen af geogra-

fisk differentierede producenttariffer.

DI anfører, at det ikke vil være omkostningsægte at lade slutkunder betale for produ-

center.

Ministeriets bemærkninger:

Dansk Industris bemærkning er helt i tråd med lovforslagets alm. bemærkninger,

hvoraf det fremgår, at det ikke er omkostningsægte, at producenter giver anledning

til omkostninger i elnettet, uden, at de pålægges en betaling.

Side 25/66

L 53 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater (Teledirektivets artikel 113, stk. 3, og elforsyningsloven), fra klima-, energi- og forsyningsminsieren

DE anfører, at indførelsen af producentbetaling skal ske i overensstemmelse med

standardaftalen ”aftale mellem netselskab og elleverandør om brug af distributions-

nettet”, hvorefter netvirksomhederne forpligtes til at varsle elhandlerne 4 måneder i

forvejen.

Ministeriets bemærkninger:

Ministeriet er opmærksom på, at der mellem netvirksomhederne og elhandelsvirk-

somhederne foreligger en intern standardaftale med nogle vilkår, som fastsætter, at

”væsentlige ændringer af priser til ugunst for elleverandøren meddeles elleverand-

øren med et forudgående varsel på mindst 4 måneder”. Det er således ikke en

varslingspligt, der er fastsat i lovgivningen

Ministeriet henholder sig således til, at den nævnte varslingspligt er fastsat i en intern

brancheaftale godkendt af Forsyningstilsynet, og at en eventuel ændring af den in-

terne varslingspligt vil skulle metodeanmeldes og godkendes på ny af Forsyningstil-

synet.

DE anfører, at uklarhed om de regulatoriske rammer forhindrer dem i at udvikle et

betalingsdesign.

Ministeriets bemærkninger:

Der henvises til høringsnotatets behandling af nettilslutningsbekendtgørelsen.

Energistyrelsen har tidligere udsendt et særskilt notat til DE og Energinet, som nær-

mere beskriver sammenhængen mellem nettilslutningsbekendtgørelsen og lovforsla-

gets bemærkninger vedr. producenttariffer, som netop forholder sig til den tvivl, DE

rejser.

I notatet, som også blev udsendt til aktørerne forud for Energinets aktørmøde om

producenttariffer den 29. september 2021, fremgår det klart, at nettilslutningsbe-

kendtgørelsen regulerer, hvor grænsefladen lægges mellem anlægsejers egne an-

læg, og så det kollektive elnet.

Tidligere blev netvirksomhedernes omkostninger, der kan henføres til elproducenter

ved eksempelvis tilslutning og forstærkning og udbygning af det kollektive elnet,

dækket via udligningsordningen. Disse omkostninger vil fremover skulle dækkes via

betalinger fra elproducenterne. I den forbindelse kan fremhæves lovforslagets § 1,

nr. 72, hvor der indsættes et nyt stk. 3 i § 73 om netop dette spørgsmål.

§ 73, stk. 3, i elforsyningsloven vil således indebære, at: ”De kollektive elforsynings-

virksomheders omkostninger i medfør af denne lov og lov om fremme af vedvarende

energi påhviler de brugere, der modtager virksomhedens ydelser, og opkræves gen-

nem den enkelte netvirksomheds tariffer”.

Forsyningstilsynet og Ørsted anfører, at de ser positivt på ændringen fra køberkate-

gori til brugerkategori i lovforslagets § 1, nr. 70 (høringsudgaven).

Ministeriets bemærkninger:

Ministeriet vil gerne kvittere for, at Forsyningstilsynet og Ørsted ser præciseringen

som nyttig. Ministeriet har netop i udarbejdelsen af udkastet til lovforslag bestræbt

Side 26/66

L 53 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater (Teledirektivets artikel 113, stk. 3, og elforsyningsloven), fra klima-, energi- og forsyningsminsieren

sig på at skabe sikre rammer for de kollektive elforsyningsvirksomheder og Forsy-

ningstilsynets arbejde med tarifmetoderne.

DE har stillet spørgsmål om, i hvilken form og hvornår ministeren forventes at fast-

sætte tilslutningsregler efter den nye hjemmel i § 67.

Ministeriets bemærkninger:

Udkast til elproduktionsbekendtgørelse blev sendt i høring den 11. oktober mhp.

ikrafttræden 1. januar 2022.

Elproduktionsbekendtgørelsen er en nyudstedelse af den såkaldte kraftværksbe-

kendtgørelse.

Bekendtgørelsen indeholder bl.a. regler, som svarer til dem, der gennemføres i net-

tilslutningsbekendtgørelsen pr. 1. januar 2022. Samtidig ophæves bekendtgørelse

om tilslutning m.v. af miljøvenlige elproduktionsanlæg, ligeledes mhp. at opnå tekno-

logineutrale tilslutningsregler.

Energinet har i deres høringssvar påpeget, at ACER har lagt til grund for deres vur-

dering af EU-medlemsstaternes overholdelse af transmissionsafgiftsforordningen

(se fx ACER Opinion no. 9/2014), at der skal ses på det samlede provenu, transmis-

sionsvirksomhederne opkræver fra producenterne på national basis uden at vurdere

om den enkelte producent ligger under det loft, som er defineret i forordningens bilag,

del B, punkt 3.

Ministeriets bemærkninger:

Ministeriet er enig i disse bemærkninger. Det er derfor blevet præciseret i afsnittet

vedr. loftet i transmissionsafgiftsforordningen i lovforslagets almindelige bemærknin-

gers afsnit 3.5.2, således at afsnittet bringes i overensstemmelse med ACER’s måde

at opgøre loftet på, hvor der ikke foretages en vurdering af enkelte producent.

Wind Denmark, European Energy, og Dansk Solkraft anfører, at det ikke er sand-

synliggjort, at et geografisk prissignal rent faktisk vil have en effekt.

Ministeriets bemærkninger:

Det konkrete geografiske prissignal vil i sidste ende afhænge af den konkrete tarif-

model.

Idet der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 3.5.2., skal det

således bemærkes, at ministeriet vurderer, at der er behov for at ophæve forbuddet

mod geografisk differentiering ift. producenttariffer, fordi det udgør en begrænsning i

forhold til de kollektive elforsyningsvirksomheders tarifering af elproducenter. Der-

med bliver det muligt at opnå en mere omkostningsægte betalingsstruktur, hvorved

der skabes incitament til, at elproduktion tilsluttes de steder i nettet, hvor dette med-

fører mindst muligt behov for netudbygning.

Netop afspejlingen af geografiske forskelle i de omkostninger, som tilslutning af el-

produktion medfører, må anses for en forudsætning for at sikre større omkostnings-

ægthed i tarifferne. Ministeriet anser dette for hensigtsmæssigt, da den netudbygning

eller nedregulering, der vil følge med tilslutningen af store mængder VE-elektricitet,

Side 27/66

L 53 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater (Teledirektivets artikel 113, stk. 3, og elforsyningsloven), fra klima-, energi- og forsyningsminsieren

som er planlagt i det danske energisystem, vil indebære væsentlige meromkostnin-

ger for de kollektive elforsyningsvirksomheder, hvis ikke der skabes et incitament til

at placere elproduktion der, hvor elnettet belastes mindst muligt.

Wind Denmark, Dansk Solkraft, European Energy og Eurowind anfører, at loftet i

transmissionsafgiftsforordningen også gælder på distributionsniveau.

Ministeriets bemærkninger:

Spørgsmålet om betydningen af loftet i transmissionsafgiftsforordningen har været

underlagt en grundig afdækning i foråret 2021 med inddragelse af Europa-Kommis-

sionen, Kammeradvokaten, samt bilaterale møder med VE-opstillere.

På baggrund af dialogen med Europa-Kommissionen, har ministeriet utvetydigt kun-

net konkludere at;

”Loftet gælder alene for betalingen for adgang til transmissionsnettet, dvs. i Danmark

er det alene transmissionssystemoperatøren Energinet, der skal holde sin indfød-

ningstarif under loftet på 0,9 øre/kWh.

Hensynet til ikke at diskriminere mellem produktion tilsluttet på transmissionsniveau

og produktion tilsluttet på distributionsniveau indebærer, at hvis indfødningstariffen i

distributionsnettene medfører, at den samlede indfødningstarif, som elproducenterne

i de enkelte netområder betaler, overstiger loftet i transmissionsafgiftsforordningen,

så skal dette kunne begrundes i faktiske omkostninger hos distributionssystemope-

ratøren.

Loftet i transmissionsafgiftsforordningen skal ses som vejledende, dvs. at så længe

tarifferne er omkostningsægte, dvs. så længe de afspejler distributionssystemopera-

tørernes faktiske omkostninger ved at have elproduktion tilsluttet i netområdet, så er

tariferingen i overensstemmelse med princippet om ikkediskrimination mellem pro-

ducenter.

På den baggrund er loftet over indfødningstariffer i transmissionsafgiftsforordningen

ikke til hinder for, at distributionssystemoperatørerne kan udarbejde en tarifmetode,

der afspejler deres omkostninger i netområdet ved at have elproduktion tilsluttet i

deres net, og hvor den samlede tarif for elproducenter, som er tilsluttet på distributi-

onsniveau, overstiger loftet i transmissionsafgiftsforordningen.

I øvrigt bør det fremhæves, at loftet i transmissionsafgiftsordningen generelt ikke om-

fatter omkostninger for fysiske aktiver, der er nødvendige for tilslutning til systemet

eller opgradering af forbindelsen. Dette inkluderer omkostninger forbundet med for-

stærkning af det bagvedliggende net, som er nødvendig i forbindelse med tilslutning.

Loftet omfatter desuden ikke omkostninger til såkaldte hjælpefunktioner eller nettab.”

20. Samfundsøkonomi

Better Energy, Dansk Solkraft, European Energy anfører, at de mener, at beskrivel-

sen af de samfundsøkonomiske effekter i lovforslaget for ensidigt fokuserer på de

økonomiske konsekvenser for elnettet. Wind Denmark fremfører lignende synspunk-

ter.

Side 28/66

L 53 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater (Teledirektivets artikel 113, stk. 3, og elforsyningsloven), fra klima-, energi- og forsyningsminsieren

European Energy og Wind Denmark anfører desuden, at den samfundsøkonomiske

effekt af geografisk differentiering er udokumenteret.

Dansk Solkraft, Wind Denmark og European Energy anfører desuden, at tiltagene vil

betyde, at VE-projekter vil flytte til udlandet, hvor der kan opnås større rentabilitet i

projekterne.

Ministeriets bemærkninger:

Lovforslaget tillader geografisk differentierede producenttariffer. Det forventes, at der

i nye tarifmetoder vil blive gjort brug af dette instrument til at skabe et økonomisk

incitament for elproducenter til at tilslutte sig de steder i nettet, hvor der er ledig ka-

pacitet, frem for steder med begrænset kapacitet.

Dermed kan udnyttelsen af det danske elnet effektiviseres, hvorved de samlede om-

kostninger for de kollektive elforsyningsvirksomheder (Energinet og netselskaber)

må forventes at falde, hvilket udgør en positiv afledt effekt. Reduceres de samlede

omkostninger for de kollektive elforsyningsvirksomheder, forventes den generelle ta-

rifbetaling fra netbrugere (elforbrugere og -producenter) alt andet lige også at redu-

ceres.

Idet kapaciteten udnyttes bedre i eksisterende net, kan den tekniske og økonomiske

levetid af det eksisterende net udnyttes bedre, hvorved der undgås samfundsøkono-

misk suboptimale investeringer i ny, parallel kapacitet eller unødig fremrykning af

netudbygning.

Ministeriet anser en mere effektiv udnyttelse af det danske elnet for en positiv sam-

fundsøkonomisk effekt i tråd med elforsyningslovens formålsparagraf.

Ministeriet bemærker i den forbindelse, at muliggørelsen af, at nettekniske forhold

såsom den tilgængelige kapacitet i elnettet kan give anledning til prissignaler for VE-

udbygningen, ikke er til hinder for, at vejrmæssige forhold såsom eksempelvis til-

gængeligheden af sol- og vindressourcer eller prisen på jord også kan.

Henvisning til elmarkedsforordningens art. 13, stk. 7

i elforsyningsloven

21. Generelt

Energinet bemærker, at formuleringen om tilføjelsen til elforsyningslovens § 27 c,

stk. 2, er lidt uklar. Da man ikke vil kompensere anlæg, der har begrænset netad-

gang, som følge af elmarkedsforordningens artikel 13, stk. 7, men bruger betegnel-

sen ikkemarkedsbaseret belastningsomfordeling, bør dette skrives mere eksplicit, da

det i forslagets nuværende ordlyd lyder som om, der generelt set ikke gives kompen-

sation for ikkemarkedsbaseret belastningsomfordelinger.

Better Energy fremhæver, at der er mulighed for, at net- og transmissionsvirksomhe-

derne kan udarbejde frivillige vilkår for nettilslutning,

som giver net- og transmissionsvirksomhederne mulighed for at begrænse elpro-

duktion, før mængder meldes ind i elmarkedet. Sådanne vilkår vil ikke være omfat-

tet af bestemmelserne i elmarkedsforordningens artikel 13.

Side 29/66

L 53 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater (Teledirektivets artikel 113, stk. 3, og elforsyningsloven), fra klima-, energi- og forsyningsminsieren

Ministeriets bemærkninger

Elforsyningslovens § 27 c, stk. 2 fastsætter, at der skal ydes rimelig betaling for af-

hjælpende tiltag. Betaling for ikkemarkedsbaseret belastningsomfordeling reguleres

dog ved elmarkedsforordningens artikel 13, stk. 7. Dette præciseres ved nærvæ-

rende lovændring. Da forordninger har forrang for national regulering, har elmarkeds-

forordningens artikel 13, stk. 7 siden forordningens ikrafttræden været den gældende

hjemmel for regulering af ikkemarkedsbaseret belastningsomfordeling, herunder for

fastsættelse af betalingens størrelse ved ikkemarkedsbaseret belastningsomforde-

ling. Ikkemarkedsbaseret belastningsfordeling skal således fortsat afregnes efter de

i forordningen nærmere fastsatte rammer herfor. Derudover fastsætter elmarkeds-

forordningens artikel 13, stk. 7 ligeledes, at der ikke ydes kompensation i tilfælde,

hvor producenter har accepteret en tilslutningsaftale, i henhold til hvilken der ikke er

nogen garanti for fast levering af energi.

Justering af netvirksomhedernes økonomiske regu-

lering

22. Leveringskvalitet

DE og N1 bemærker, at lovforslaget bør benyttes til at beskrive alle væsentlige prin-

cipper, metoden og hele modellen for leveringskvalitet grundigt.

Ministeriets bemærkninger:

Ministeriet vurderer, at lovforslaget indeholder en beskrivelse af de overordnede ram-

mer, der skal udgøre en ny model for leveringskvalitet i henhold til stemmeaftalen af

4. juni 2021, som er baseret på Energistyrelsens analyse ”Leveringskvaliteten i di-

stributionsnettet – Analyse af behov for en ny reguleringsmodel” af 28. april 2021.

Ministeriet anerkender, at der fortsat udestår et arbejde med den konkrete, detalje-

rede fastsættelse af elementerne i reguleringen. Disse fastsættes i en kommende

ændring af indtægtsrammebekendtgørelsen, hvor ministeren anvender den bemyn-

digelse, som gives med dette lovforslag. I praksis udstedes indtægtsrammebekendt-

gørelsen af Energistyrelsen, der også inddrager interessenterne i det videre arbejde.

Herudover henvises til ministeriets bemærkninger til punkt 3. Demokratisk kontrol i

forhold til bemyndigelser.

DE og Cerius/Radius bemærker, at det bør være Energistyrelsen – ikke Forsynings-

stilsynet – som udvikler den detaljerede model for leveringskvalitet.

Ministeriets bemærkninger:

Ministeriet bekræfter, at det vil være Energistyrelsen, der udvikler og fastsætter reg-

lerne om en ny model for regulering af leveringskvalitet.

Cerius/Radius bemærker, at lovforslaget ikke indeholder en præcis beskrivelse af

overgangen fra den nuværende regulering til den nye reguleringsmodel, og savner

en mere konkret ramme for, hvordan der gennemføres en overgang fra den nugæl-

dende metode med mål, der skal opfyldes, til den nye, hvor der gives en økonomisk

ramme for leveringskvalitet, herunder hvornår reguleringen træder i kraft og grund-

laget for opstart af reguleringen.

Side 30/66

L 53 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater (Teledirektivets artikel 113, stk. 3, og elforsyningsloven), fra klima-, energi- og forsyningsminsieren

Ministeriets bemærkninger:

Ministeriet bemærker, at den nærmere model for leveringskvalitet udmøntes i en ef-

terfølgende ændring af indtægtsrammebekendtgørelsen med forventet ikrafttræden

1. januar 2023. De nærmere detaljer, herunder grundlaget for opstarten, fastsættes

i arbejdet med indtægtsrammebekendtgørelsen, hvor Energistyrelsen også inddra-

ger interessenter.

Overordnet beskrives i lovforslaget dog en kompensationsmekanisme, der medfører,

at netvirksomhederne ikke i udgangspunktet vil opleve hverken tillæg eller fradrag til

indtægtsrammen, hvis de fastholder deres historiske leveringskvalitet. I sin helhed

får netvirksomhederne fra starten af reguleringen incitament til at indrette leverings-

kvaliteten herefter, men netvirksomhederne vil i udgangspunktet kun opleve model-

lens økonomiske konsekvenser, hvis de ændrer deres leveringskvalitet, fx som en

reaktion på incitamentsstrukturen.

Forsyningstilsynet er i udgangspunktet enig i, at der kan være positive, fremadrettede

perspektiver ved en regulering af leveringskvalitet, der ikke sigter efter den højeste

leveringskvalitet for enhver pris og som indeholder blandt andet ILE (ikke-leveret

energi) og indikatorer på linje med VoLL (værdien af ikke-leveret energi).

Forsyningstilsynet er dog bekymret for det faglige grundlag for den nye regulerings-

model og hvilke konsekvenser, reguleringsmodellen kan få i praksis. Dette skyldes

1) fastsættelsen af VoLL, der efter Forsyningstilsynets opfattelse ikke er entydigt de-

fineret eller forankret i virkeligheden og indeholder en betydelig risiko for, at det ikke

kan estimeres på anden end arbitrær vis, og 2) reguleringsmodellen mangler

estimater af netvirksomhedernes omkostninger til forbedring af leveringskvaliteten.

På baggrund heraf opfordrer Forsyningstilsynet Energistyrelsen til at reducere detal-

jeringsgraden af lovbemærkningerne til ændringsloven, så detaljerne i den endelige

reguleringsmodel først fastsættes efter nærmere undersøgelse og afklaring.

Ministeriets bemærkninger:

Ministeriet bemærker, at reguleringen af leveringskvalitet i bl.a. Norge, Sverige og

Tyskland op mod de sidste 20 år i varierende form har været baseret på modeller,

der i lighed med den i lovforslaget beskrevne model tager udgangspunkt i forbruger-

nes/samfundets omkostninger ved afbrud i opbygningen af reguleringens incita-

mentsmekanisme. Ministeriet forventer bl.a. på den baggrund, at en tilsvarende re-

gulering også kan fungere i Danmark, og at den, som Forsyningstilsynets også be-

mærker, kan have et positivt fremadrettet perspektiv.

Ministeriet deler ikke Forsyningstilsynets forbehold for opgørelsen af VoLL, hvor op-

gørelsesmetodikken bl.a. er genstand for en vejledning fra ACER. Det bemærkes

videre, at vores nabolande har formået at fastsætte estimater med en sikkerhed, der

vurderes egnet til reguleringen af leveringskvalitet. Ministeriet anerkender dog, at

fastsættelse af VoLL er krævende, hvorfor Forsyningstilsynet også i 2021 og 2022

er tildelt ressourcer til arbejdet.

DE og N1 opfordrer til, at der pga. usikkerheden omkring indførelsen af en ny model

indføres et forsigtighedshensyn i forhold til udmøntningen af konsekvenser for net-

virksomhederne.

Side 31/66

L 53 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater (Teledirektivets artikel 113, stk. 3, og elforsyningsloven), fra klima-, energi- og forsyningsminsieren

Ministeriets bemærkninger:

Ministeriet vurderer, at behovet for et forsigtighedshensyn vil afhænge af den kon-

krete udmøntning af modellen. Graden af usikkerhed omkring fastsættelsen af ele-

menterne i modellen, fx estimater for ILE, opgørelse af VoLL, kan ikke forudses på

nuværende tidspunkt, og ligeledes skal det afklares i det videre arbejde, om usikker-

heden mest hensigtsmæssigt håndteres i selve fastsættelsen af elementerne eller i

den endelige udmøntning af konsekvenserne for netvirksomhederne. I det omfang,

at et forsigtighedssyn viser sig at være hensigtsmæssigt, er det ministeriet vurdering,

at dette vil være muligt, selvom det ikke specifikt nævnes i lovforslaget.

DE og N1 bemærker, at en model for fastsættelse af ikke-leveret energi (herefter

ILE) baseret på en gennemsnitsforbruger kan indeholde en ulempe for netvirksom-

heder med store produktionsvirksomheder, fordi disse sjældent oplever lange afbrud,

men at deres tilstedeværelse øger det gennemsnitlige forbrug og dermed vurderin-

gen af ILE ved afbrud.

Ministeriets bemærkninger:

Ministeriet bemærker indledningsvis, at den anførte problemstilling ikke følger af

selve lovforslaget, som alene beskriver, at ILE fastsættes ved en generel forbrugs-

model eller på specifikke oplysninger fra elkundernes fjernaflæste måler. Hvorvidt og

hvordan problemstillingen konkret kommer til udtryk og eventuelt håndteres hen-

sigtsmæssigt, afhænger af den videre konkrete udmøntning af modellen.

Ministeriet bemærker dog generelt, at der også vil være sammenhæng til fastsættel-

sen af netvirksomhedernes kompensation, og at i det omfang at fastsættelsen af

fradrag og kompensation følger samme systematik, vil den samlede justering af net-

virksomhedernes indtægtsrammer i udgangspunktet være neutral.

DE bemærker, at opgørelsen af ILE forudsætter, at netvirksomhederne er i besid-

delse af tid og dato for afbrud, og at det ikke er sikkert, at disse informationer kan

tilvejebringes let. Herudover gøres der opmærksom på, at det ikke alene er de aktu-

elle registreringer for de kommende år, der er nødvendige.

Ministeriets bemærkninger:

Ministeriet bemærker, at netvirksomhederne til brug for den nuværende regulering

nødvendigvis må registrere afbrudstidspunkter internt, så de kan indberette afbruds-

varigheder til Forsyningstilsynet. Det anses derfor også at være uproblematisk, at

netvirksomhederne fremadrettet skal registrere og indrapportere disse oplysninger i

et format fastsat af Forsyningstilsynet.

I forhold til den historiske afbrudsstatistik anerkender ministeriet, at oplysningerne

ikke nødvendigvis findes, idet det ikke er et krav i den nuværende regulering. Den

nærmere metode udarbejdes i den videre implementering, men forventningen er, at

kompensationen i første reguleringsperiode med den nye model fastsættes med ud-

gangspunkt i netvirksomhedernes historiske leverede mængde og afbrudsvarighe-

der.

DE bemærker, at det bør være muligt at anvende mere detaljerede målerdata til at

beregne ILE. Med udrulningen af fjernaflæste målere har netvirksomhederne nemlig

den nødvendige hardware til at indsamle data og måle ILE for den enkelte forbruger.

Side 32/66

L 53 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater (Teledirektivets artikel 113, stk. 3, og elforsyningsloven), fra klima-, energi- og forsyningsminsieren

Pt. har netvirksomhederne i branchen dog ikke de nødvendige IT-systemer til at be-

regne ILE ud fra målerdata, og der vil ligge en del udviklingsomkostninger og data-

bearbejdning i en mere detaljeret ILE-beregning. Det er væsentligt, at ILE indføres

på en sådan måde, at netvirksomheder, der har data til opgørelse af ILE, ikke stilles

dårligere end netvirksomheder, der ikke har data til opgørelse af ILE. Det er DEs

opfattelse, at dette bedst gøres ved at indrette reguleringen, så netvirksomhederne

får incitamenter til at tilvejebringe de nødvendige data.

Ministeriets bemærkninger:

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at ILE kan estimeres ud fra en gene-

rel forbrugsmodel eller på specifikke oplysninger fra elkundernes målere, hvor det er

ministeriets forventning, at ILE indledningsvis baseres på en generel forbrugsmodel,

hvor de konkrete detaljer udmøntes i en ændring af indtægtsrammebekendtgørel-

sen.

Hvorvidt en incitamentsmodel vil være effektfuld ift. frembringelse af mere præcise

ILE-estimater forekommer i udgangspunktet uklar. Det kan ikke afvises, at nogle net-

virksomheder i sig selv stilles ringere ved bruges af præcise ILE-estimater, og disse

vil i givent fald fravælge disse, medmindre der medfølger en yderligere belønning.

En sådan belønning vil dog omvendt overkompensere netvirksomheder, der i sig selv

kunne have en fordel af mere præcise ILE-estimater. Uanset vil spørgsmålet blive

behandlet i det videre arbejde med indtægtsrammebekendtgørelsen, hvor interes-

senter også inddrages.

DE bemærker vedr. Forsyningstilsynets fastsættelse af VoLL, at Energistyrelsen i

øjeblikket er ved at gennemføre grundige studier af netop omkostningerne ved af-

brud (VOLL) i forhold til bl.a. styrelsens vurderinger af Energinets forsyningssikker-

hedsredegørelse, og at der kan opstå en situation med uoverensstemmelse mellem

Forsyningstilsynet og Energistyrelsens estimater, ligesom det forekommer unødigt

ressourcekrævende at lave dobbeltarbejde.

Ministeriets bemærkninger:

Energistyrelsens igangværende beregninger af omkostninger ved afbrud følger af

arbejdet med at fastsætte en pålidelighedsstandard. I den sammenhæng gælder det,

at pålidelighedsstandarden skal fastsættes efter metoden fastsat i artikel 23, stk. 6 i

elmarkedsforordningen (2019/943), som offentliggjort af ACER den 2. oktober 2020.

Lovforslaget fastsætter ikke den præcise metode for fastsættelsen af forbrugernes

omkostninger ved afbrud til brug for reguleringen af leveringskvalitet, men giver mu-

lighed for, at metoden kan afvige fra ovenstående – og dermed også Energistyrel-

sens igangværende analyse, hvis det vurderes hensigtsmæssigt. Hvis der er meto-

demæssig sammenfald, kan Energistyrelsen efterfølgende inddrage Forsyningstilsy-

nets estimat i fastsættelsen af en pålidelighedsstandard.

Herudover finder ministeriet det væsentligt, at fastsættelsen af forbrugernes omkost-

ninger til brug for reguleringen af leveringskvalitet tager udgangspunkt i en proces,

hvor fokus allerede fra starten er målrettet leveringskvalitet, og hvor relevante inte-

ressenter ligeledes inddrages fra start. Dette betragtes ikke som unødigt ressource-

krævende dobbeltarbejde.

Side 33/66

L 53 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater (Teledirektivets artikel 113, stk. 3, og elforsyningsloven), fra klima-, energi- og forsyningsminsieren

DE, Cerius/Radius og N1 bemærker, at et fremtidigt stigende forbrug som følge af

elektrificering alt andet lige vil føre til en stigning i ILE, selvom leveringskvaliteten er

uændret målt ved den hidtil gældende metode (afbrudshyppighed og varighed). Det

foreslås, at kompensationen skal korrigeres herfor.

Tilsvarende bemærker DE og Cerius/Radius, at kompensationen bør korrigeres for

den strukturelle udfordring med svagt faldende leveringskvalitet fremadrettet.

Ministeriets bemærkninger:

Høringssvarene har givet anledning til ændring af lovforslaget således, at kompen-

sationen kan justeres, hvis der er behov for at sikre sammenhæng mellem udgangs-

punktet for kompensationen og ændringer i rammevilkår, fx en øget elektrificering. I

det videre arbejde skal det vurderes, hvordan der justeres for stigende forbrug.

Ministeriet vurderer i udgangspunktet ikke, at tilføjelsen skal anvendes ift. den for-

ventede udvikling i leveringskvalitet. I modsætningen til stigende elforbrug er leve-

ringskvaliteten i sig selv genstand for den forslåede regulering. Konsekvenserne af

en sådan justering vil være, at netvirksomhederne enten omkostningsfrit kan redu-

cere leveringskvalitet, uanset om dette er samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt el-

ler ej, eller at netvirksomhederne overkompenseres for at fastholde/forbedre kvalite-

ten.

Herudover vurderer ministeriet, at det i praksis vil være vanskeligt at definere og

anvende begreber som ”strukturelle” og ”ikke-strukturelle” forringelser af leverings-

kvaliteten i reguleringen, og herudover også rejse spørgsmålet om reguleringen i

givent fald også skulle korrigeres for ”strukturelle” forbedringer ved at reducere kom-

pensationselementet.

N1 bemærker, at der grundlæggende kan være et problem ved overgangen fra et

niveau af specificitet til et andet mellem reguleringsperioder i den tiltænkte rekalibre-

ringsmekanisme.

Ministeriets bemærkninger:

Ministeriet forstår bemærkningen således, at N1 påpeger den uoverensstemmelse,

der vil opstå mellem fastsættelse af kompensationen, der er baseret på afbrudsop-

lysninger fra forrige reguleringsperiode, og fastsættelsen af fradrag, der baseres på

aktuelle afbrudsoplysninger, når fx detaljeringsgraden i opgørelsen af ILE ændres

mellem reguleringsperioder.

Ministeriet anerkender problemstillingen, der kan resultere i både en over- og under-

kompensation af netvirksomhederne. Problemstillingen er dog uundgåelig, medmin-

dre reguleringen generelt indarbejder en 5-års forsinkelse (svarende til regulerings-

perioden) mellem ændringer i opgørelsen af datagrundlaget og anvendelsen heraf i

reguleringen. Sidstnævnte vurderes mere uhensigtsmæssigt end problemet det

skulle løse.

Landbrug & Fødevarer bemærker, at det er svært at gennemskue om modellen inkl.

kompensationsmekanismen, der indføres i en overgangsperiode, er hensigtsmæs-

sig, eller om den modsat formålet kan give nogle skævvredne incitamenter, før ord-

ningen træder i kraft og i løbet af overgangsperioden.

Side 34/66

L 53 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater (Teledirektivets artikel 113, stk. 3, og elforsyningsloven), fra klima-, energi- og forsyningsminsieren

Ministeriets bemærkninger

Det skal indledende bemærkes, at kompensationsmekanismen ikke er en midlertidig

mekanisme i den foreslåede model for leveringskvalitet. Kompensationsmekanismen

er grundlæggende med til at sikre sammenhæng mellem netvirksomhedernes ind-

tægtsrammer og fradragene forbundet med leveringskvaliteten.

Overordnet er effekten af kompensationsmekanismen, at netvirksomheder ikke stil-

les dårligere, hvis de fastholder deres historiske leveringskvalitet. Dette fordi størrel-

sen af kompensationen vil svare til størrelsen af fradrag som følge af leveringskvali-

tet.

Dette er ikke ensbetydende med, at netvirksomhederne har incitament til at fastholde

leveringskvaliteten. I det omfang, at det vil være samfundsøkonomisk fordelsagtigt

at forbedre eller reducere leveringskvaliteten, får netvirksomhederne stadig incita-

ment til dette, fx fordi gevinsterne ved en forbedret leveringskvalitet overstiger om-

kostningerne herved.

DE bemærker, at det fremgår af stemmeaftalen af 4. juni 2021, at der skal tages

behørigt hensyn til både de forbrugere, der oplever den laveste leveringskvalitet og

de øvrige forbrugere, der oplever en højere leveringskvalitet. Mens det i lovforslaget

er beskrevet, at der skal indføres en mekanisme målrettet forbrugerne med den la-

veste leveringskvalitet, ses der ikke at være taget hensyn til de forbrugere, der ople-

ver en højere leveringskvalitet. På den baggrund foreslås en mekanisme, der sænker

straffen, som netvirksomheder, der i dag leverer en højere leveringskvalitet til forbru-

gerne, ellers ville stå til at få i den nye reguleringsmodel.

Ministeriets bemærkninger:

Ministeriet bemærker indledningsvis, at det er vanskeligt at se sammenhængen mel-

lem et forbrugerhensyn og en mekanisme, der skal give netvirksomhederne et min-

dre fradrag som følge af forværret leveringskvalitet.

Ministeriet anerkender, at den nye model for leveringskvalitet vil have den effekt, at

netvirksomheder, der historisk har ligget langt under de fastsatte mål, fremadrettet

vil opleve en større risiko for fradrag som følge af leveringskvalitet. Denne effekt er

konsekvensen af den grundlæggende idé med den nye model, hvor netvirksomhe-

derne vedvarende skal forholde sig til forbrugernes omkostninger for at sikre et mere

samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt niveau af leveringskvalitet. Det bemærkes

også, at effekten er ens for alle netvirksomheder, og at en reduktion af sanktionerne

vil forstyrre de incitamenter, som reguleringen forsøger at give.

DE bemærker, at afbrud i den gældende regulering behandles forskelligt alt efter

afbrudstypen, og at dette også fremgår af Energistyrelsens analyse ”Leveringskvali-

teten i distributionsnettet”, der ligger til grund for den politiske stemmeaftale, at denne

vægtningsmetodik også bør gælde fremadrettet. DE mener, at dette også bør fremgå

af lovbemærkningerne.

Ministeriets bemærkninger:

Ministeriet er enig i betragtningen om, at konsekvenserne og netvirksomhedernes

ansvar for afbrud kan variere med afbrudstypen, og at det fortsat er hensigtsmæssigt

med en vægtning af afbrud. Selve vægtningsmetodikken skal dog ses i sammen-

Side 35/66

L 53 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater (Teledirektivets artikel 113, stk. 3, og elforsyningsloven), fra klima-, energi- og forsyningsminsieren

hæng med andre elementer i modellen for leveringskvalitet, hvor de nærmere detal-

jer fastsættes i arbejdet med indtægtsrammebekendtgørelsen. Ministeriet finder det

derfor uhensigtsmæssigt, at lovbemærkningerne skal beskrive vægtningsmetodik-

ken.

Ministeriet bemærker yderligere, at vægtning af afbrud heller ikke fremgik af lovbe-

mærkningerne til lovforslaget, der fastsatte den gældende bemyndigelse ift. leve-

ringskvalitet, men at vægtningen alligevel er en del af reguleringen.

DE bemærker, at udviklingen af en sanktionsmodel for enkeltkunder kræver et bety-

deligt udviklingsarbejde, og hvis modellen for enkeltkunder skal være tilstrækkelig

gennemarbejdet til at kunne sanktionere netvirksomhederne på en retvisende og ri-

melig måde efter den nye reguleringsmodels ikrafttræden, er der behov for at der

meget hurtigt afsættes de rette ressourcer til at udvikle modellen. Det bør være Ener-

gistyrelsen, som udvikler modellen evt. i samarbejde med Forsyningstilsynet, DE og

netvirksomhederne. Det foreslås, at hvis denne ikke kan udvikles tilstrækkeligt se-

nest i løbet af 2021, bør ikrafttræden af denne metode udskydes i første omgang.

Landbrug & Fødevarer bemærker, at det er uklart, hvordan fokus på forbrugerbe-

skyttelse konkret vil blive afspejlet i lovgivningen.

Cerius/Radius er af den opfattelse, at en sanktionering af leveringskvaliteten på en-

keltkundeniveau udgør en overflødig overregulering, som risikerer at være kontra-

produktiv ift. at sikre, at netselskaberne arbejder i retning af et samfundsmæssigt

hensigtsmæssigt niveau for leveringskvalitet for alle kunder. Omvendt anerkendes

det, at denne del er en eksplicit del af stemmeaftalen af 4. juni 2021.

Der udestår imidlertid fortsat et betydeligt udviklingsarbejde for at udvikle en sankti-

onsmodel for enkeltkunder. I den forbindelse er det kritisk, at lovforslaget ikke anviser

en klarere vej. Cerius/Radius opfordrer til, at det i lovbemærkningerne anføres, at

myndighederne har en opgave med hurtigst muligt at afklare, hvordan modellen skal

fungere. Der er en klar risiko for en forhastet proces på dette punkt, hvis modellen

skal udvikles og implementeres til primo 2023. Derfor foreslår Cerius/Radius, at en

model for enkeltkunder udvikles og implementeres i løbet af reguleringsperioden

2023 til 2028.

Ministeriets bemærkninger:

Ministeriet bemærker indledningsvis, at reguleringen af leveringskvalitet på enkelt-

kundeniveauet er en del af den nuværende regulering, at den anbefales fastholdt i

Energistyrelsens analyse ”Leveringskvaliteten i distributionsnettet – Analyse af be-

hov for en ny reguleringsmodel” af 28. april 2021, og at det også fremgår af stemme-

aftalen af 4. juni 2021.

Ministeriet anerkender, at den konkrete udformning af reguleringen på enkeltkunde-

niveau udestår, og at denne først fastsættes i den efterfølgende ændring af indtægts-

rammebekendtgørelsen, om end det anses for mindre vanskeligt end DE og Ce-

rius/Radius anfører. Det videre arbejde er igangsat i Energistyrelsen og interessen-

terne vil blive inddraget i den konkrete udmøntning. Det er ministeriets forventning,

at modellen for enkeltkundeniveauet kan træde i kraft den 1. januar 2023 sammen

med den øvrige model.

Side 36/66

L 53 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater (Teledirektivets artikel 113, stk. 3, og elforsyningsloven), fra klima-, energi- og forsyningsminsieren

DE og Cerius/Radius påpeger, at der er behov for at gennemtænke et hensigtsmæs-

sigt samspil mellem reguleringen af leveringskvalitet og den økonomiske benchmar-

king, så det sikres, at benchmarkingen tager behørigt højde for den vekselvirkning,

der er mellem økonomisk effektivitet og leveringskvalitet.

Ministeriets bemærkninger:

Ministeriet er enig i vigtigheden af sammenhæng mellem reguleringen af leverings-

kvalitet og den økonomiske benchmarking, hvorfor det tilføjes til bemærkningerne,

at der tages højde for dette.

Forbrugerrådet TÆNK er bekymret for, at den foreslåede ændring af metoden for

regulering af leveringskvalitet vil medføre serviceforringelser for husholdningskun-

derne. Det foreslås derfor, at der som minimum årligt offentligt rapporteres om effek-

ten af mekanisme vedr. enkeltkundeniveauet for forbrugerne samlet og på et detal-

jeret niveau.

Ministeriets bemærkninger:

Ministeriet bemærker, at der i forbindelse med den kommende ændring af indtægts-

rammebekendtgørelsen også fastsættes rammer for overvågning og evaluering af

den nye model, som det også fremgår af Energistyrelsens analyse ”Leveringskvali-

teten i distributionsnettet – Analyse af behov for en ny reguleringsmodel” af 28. april

2021, der ligger til grund for modellen beskrevet i lovforslaget fremgår. Dette har til

formål at sikre, at der efterfølgende kan gribes ind, hvis modellen ikke skulle fungere

efter hensigten.

23. Fusioner

L & F er enige i behovet for en opstramning af reglerne i forbindelse med fusioner.

Der kan være mange gode grunde til fusioner og gevinster ved disse, men det må

ikke medføre mulighed for ekstra indtægter gennem indtægtsrammen. Der savnes

dog en konkret uddybning af reglerne.

Ministeriets bemærkninger:

Ministeriet finder det positivt, at Landbrug & Fødevarer bakker op om en opstramning

af reglerne i forbindelse med fusioner. Ministeriet bemærker, at den konkrete ud-

møntning af reglerne efterfølgende sker i en ændring af indtægtsrammebekendtgø-

relsen.

DE, Cerius og Radius betragter den nuværende mekanisme som en videreførelse af

vilkårene fra den tidligere regulering, hvor netvirksomheder igennem fusioner kan

opnå en normalforrentning på den historiske aktivbase. DE finder derfor den nuvæ-

rende praksis rimelig, og Cerius og Radius anser ændringen som et brud på princip-

pet om en videreførelse af den forrentning, man kunne opnå under den tidligere re-

gulering. Cerius og Radius bemærker samtidigt, at ændringen vil gøre fusioner min-

dre attraktive.

Ministeriets bemærkninger:

Ministeriet bemærker indledningsvis, at der på dette punkt er tale om en direkte op-

følgning på stemmeaftalen af 4. juni 2021, hvor det fremgår, at reguleringen til gavn

for forbrugerne tilpasses, så ”fusioner fremadrettet ikke kan resultere i, at den sam-

lede indtægtsramme for fusionerede netvirksomheder overstiger summen af netvirk-

somhedernes indtægtsrammer før fusionen”.

Side 37/66

L 53 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater (Teledirektivets artikel 113, stk. 3, og elforsyningsloven), fra klima-, energi- og forsyningsminsieren

Ministeriet bemærker herudover, at begrebet normalforrentning ikke findes i den nu-

værende regulering, og at det er uklart, hvorvidt høringsparterne herved henviser til

forrentningssatsen for fremadrettede aktiver, dvs. et markedsmæssigt, systematisk

risikojusteret afkastkrav i form af en WACC, forrentningsloftet under den tidligere re-

gulering, dvs. den lange obligationsrente plus 1 procentpoint, eller noget helt tredje.

Uanset dette bemærker ministeriet, at det med implementeringen af den nuværende

økonomiske regulering er besluttet, at forrentningssatsen for netvirksomhedernes hi-

storiske aktiver fastsættes som den mindste af enten den lange obligationsrente i

reguleringsåret plus 1 procentpoint eller netvirksomhedens gennemsnitlige mulige

forrentningssats efter indtægtsrammen i årene 2012-2014.

Lovforslaget ændrer ikke på dette udgangspunkt, men fjerner muligheden for, at fu-

sioner kan resultere i en højere indtægtsramme for den fortsættende netvirksomhed

end summen af de fusionerende netvirksomheder. Ministeriet vurderer det hensigts-

mæssigt, at reglerne ikke giver mulighed for regulatoriske gevinster ved fusioner.

Ændringen kan i nogle tilfælde reducere incitamenterne til fusioner, men ministeriet

vurderer, at reguleringen fortsat indeholder tilstrækkelige incitamenter til fusioner

drevet af muligheden for ekstraordinære gevinster som følge af effektiviseringer.

N1 udtrykker bekymring for, at man med regelændringen skaber et fremadrettet

strukturelt problem, hvor enkelte selskaber fastlåses i en forrentning, der er under

hvad et myndighedernes ekspertgruppe har betegnet som et markedskonformt ni-

veau. N1 håber, at der ikke opstår situationer, hvor myndighederne må træde til for

at afhjælpe udfordringer med nødlidende netvirksomheder.

Ministeriets bemærkninger:

Ministeret bemærker, at det med den nuværende regulering er besluttet, at forrent-

ning af netvirksomhedernes historiske aktiver, der er udgangspunktet for ændringen,

fastsættes efter andre kriterier end et markedsmæssigt, systematisk risikojusteret

afkastkrav i form af en WACC, jf. også bemærkninger til DE og Cerius/Radius hø-

ringssvar angående normalforrentning. Lovforslaget ændrer alene på forrentnings-

mulighederne i forbindelse med fusioner, og har derfor ingen betydning på, om net-

virksomheder fremadrettet bliver nødlidende eller ej.

N1 konstaterer, at den politiske aftale af 4. juni 2021 er blevet indgået på et mangel-

fuldt og forældet talgrundlag, som både angav et for stort ”potentiale” for et hul i

lovgivningen og et ræsonnement for udnyttelsen af dette, som har meget lille grund-

lag i egentlig praksis.

Ministeriets bemærkninger:

Det formodes, at der med ”mangelfuldt og forældet talgrundlag” menes Forsynings-

tilsynets analyse ”Fusioner af elnetvirksomheder – Effekter og incitamenter” af 18.

december 2020, der er baseret på 2018-data.

Ministeriet bemærker, at aftalekredsen i forbindelse med forhandlingerne af stem-

meaftalen af 4. juni 2021 har fået opdaterede beregninger af potentialets størrelse.

Disse beregninger viste på daværende tidspunkt et potentiale på ca. 0,5 mia. kr. med

Side 38/66

L 53 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater (Teledirektivets artikel 113, stk. 3, og elforsyningsloven), fra klima-, energi- og forsyningsminsieren

det nuværende renteniveau. Hertil skal bemærkes, at beregningerne er meget føl-

somme over for ændringer i den lange obligationsrente, og kan udgøre op til 2,4 mia.

kr., hvis denne stiger til 4,65 pct. eller derover.

Herudover er det ministerets vurdering, at reguleringen ikke bør indeholde mulighe-

den for uhensigtsmæssige indtægtsrammestigninger ved fusioner – uanset om disse

udnyttes i større eller mindre grad.

DE bemærker, at lovforslagsændringen kun skal være gældende fremadrettet, så

den ikke får påvirkning på de fusioner, som allerede er foretaget under den hidtil

gældende lovgivning.

Ministeriets bemærkninger:

Ministeriet er enig i betragtningen.

Opfølgning på konkurrenceanalysen

24. Generelt

DI finder, at de skærpelser vedrørende netvirksomheders adskillelse, der allerede er

blevet indført ifm. implementeringen af elmarkedsdirektivet, er fuldt ud tilstrækkelige.

De foreslåede regler vil efter DI’s opfattelse ikke reelt styrke (pris)konkurrencen på

detailmarkedet for el, men alene medføre risiko for at forøge omkostningerne hos

Forsyningstilsynet, som i sidste ende betales af forbrugerne.

European Energy støtter indsatsen mod yderligere adskillelse af monopolaktiviteter

fra konkurrenceudsatte dele af elmarked, men giver udtryk for, at de foreslåede

stramninger ikke vil gå langt nok.

Forbrugerrådet Tænk og Landbrug & Fødevarer støtter op om de lovgivningsmæs-

sige tiltag, der foreslås som opfølgning på Konkurrenceanalysen.

Ministeriets bemærkninger:

Vedrørende DI’s og European Energy’s høringssvar henvises til konklusionen i af-

rapporteringen af analysen om konkurrenceforholdene i elsektoren af 28. april 2021

der dannede baggrund for del 2 om Solide og ansvarlige rammer i stemmeaftalen af

4. juni 2021.

Konkurrenceanalysen viser, at der er risiko for, at den gældende regulering ikke sik-

rer tilstrækkelig adskillelse af monopol (net) og konkurrenceudsatte aktiviteter. Det

følger af analysen, at det på nuværende tidspunkt er mest hensigtsmæssigt og pro-

portionalt at adressere de identificerede risici og udfordringer ved at indføre en række

skærpelser af den eksisterende regulering kombineret med et styrket tilsyn.

Der henvises ift. DI’s høringssvar endvidere til, hvad der fremgår af stemmeaftalen

af 4. juni 2021’s afsnit om aftalens finansiering. Heraf følger det, at merudgifterne til

Jf.

https://ens.dk/sites/ens.dk/files/El/afrapportering_af_konkurrenceanalysen.pdf,

side 4. Afrapporteringen benævnes herefter som Konkurrenceanalyse.

Side 39/66

L 53 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater (Teledirektivets artikel 113, stk. 3, og elforsyningsloven), fra klima-, energi- og forsyningsminsieren

Forsyningstilsynet, skal ses i sammenhæng med, at Forsyningstilsynet spiller en væ-

sentlig rolle for at sikre en omkostningseffektiv grøn omstilling, herunder at forbru-

gerne ikke betaler mere end højst nødvendigt for eldistributionsydelser.

Ministeriet bemærker, at det er positivt, at Forbrugerrådet Tænk og Landbrug & Fø-

devarer ser positivt på de lovgivningsmæssige tiltag, der foreslås med lovforslaget.

25. Funktionel adskillelse generelt

N1 og Cerius/Radius bemærker, at der på flere områder stilles skærpede krav til

store netvirksomheder med over 100.000 kunder, end til små netvirksomheder. N1

og Cerius/Radius er ikke imod differentieringen af kravene til store og små netvirk-

somheder, men stiller spørgsmål ved hensigtsmæssigheden af at sammenligne om-

kostninger i store og små netvirksomheder ifm. benchmarkingen, uden at tage højde

for de forskellige krav. N1 bemærker videre, at store netvirksomheder grundet stor-

driftsfordele givetvis kan løse opgaverne billigere end de små, men at de skærpede

krav stadig er en byrde, som gør sammenligning ulige.

Ministeriets bemærkninger:

Ministeriet anerkender, at der i de nuværende regler og yderligere med nærværende

lovforslag stilles større krav til de store netvirksomheder, og at disse krav også med-

fører øgede omkostninger. Der differentieres i kravene til store og små netvirksom-

heder, da kravene der stilles til de store netvirksomheder ville medføre en forholds-

mæssigt større byrde for de små netvirksomheder, som i konkurrenceanalysen blev

vurderet ikke at være proportionalt med kravenes formål.

Ministeriet bemærker, at netvirksomheder har en mulighed for at ansøge Forsynings-

tilsynet om særlige omkostninger ifm. fastlæggelse af omkostningsgrundlaget for

benchmarkingen. Omkostningerne skal være både særlige og væsentlige. Med For-

syningstilsynets godkendelse kan særlige omkostninger holdes uden for omkost-

ningsgrundlaget for benchmarkingen. Det bemærkes videre, at det ville medføre

yderligere administration at opgøre og holde de pågældende omkostninger uden for

benchmarkingen, og det vil være vanskeligt at opgøre betydningen af de øgede krav

præcist. Omkostningerne til opfyldelse af de skærpede krav er desuden påvirkelige

for netvirksomhederne, og kan derfor effektiviseres til gavn for elforbrugerne. På bag-

grund af ovenstående forhold giver høringssvarene ikke anledning til at justere lov-

forslaget.

26. Habilitet

Cerius/Radius og DE finder, at de helt overordnede krav til habilitet og beslutnings-

kompetencen bør fastlægges i loven. Høringsparterne kommenterer, at der lægges

op til en bred hjemmelsbestemmelse, hvor der synes at være få afgrænsninger af,

hvilke regler og krav, der senere kan blive fastsat. Det bør tydeliggøres, at hjemlen

alene giver mulighed for implementering af de elementer, der indgår i stemmeaftalen

af 4. juni 2021. DE understreger særligt, at sondringen mellem henholdsvis store og

små netvirksomheder, skal tage udgangspunkt i de netvirksomheder, der i dag er

underlagt habilitetskrav. DE finder, at 100.000 grænsen er en ufravigelig del af else-

mesteraftalen og en ændring heraf må derfor alene kunne ske efter fornyet politisk

forhandling. DE finder videre, at hvis ministeren fastholder den brede bemyndigel-

sesbestemmelse i stedet for, at reglerne fremgår af loven, så bør bemærkningerne

holde sig helt snævert til stemmeaftalen af 4. juni 2021 og forståelsen heraf.

Side 40/66

L 53 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater (Teledirektivets artikel 113, stk. 3, og elforsyningsloven), fra klima-, energi- og forsyningsminsieren

N1 kommenterer generelt, at der hvor der gives bemyndigelse til ministeren til at

fastsætte regler på bekendtgørelsesniveau, bør lovforslaget og bemærkningerne in-

deholde alle væsentlige principper, så reguleringen ikke ender et andet sted end

egentlig tiltænkt af lovgiver, og så lovgiver er indforstået med hvilken bemyndigelse,

der er lagt videre til bekendtgørelsen. N1 bemærker, at lige nøjagtig i forhold til lov-

forslagets bemærkninger om habilitet er der en stor detaljegrad og en række detal-

jerede forklaringer af, hvordan den fremtidige bekendtgørelse skal udformes. Det

gælder fsva. bestyrelsens og ledelsens deltagelse i andre ledelsesroller, krav til be-

styrelsens uafhængighed og kompetencer, dokumentationskrav og differentiering

mellem store og små netvirksomheder i forhold til disse krav.

Ministeriets bemærkninger:

Ministeriet er enig i, at lovforslaget har til formål at gennemføre tiltag om habilitet m.v.

i stemmeaftalen af 4. juni 2021. Der er foreslået en ny bemyndigelse for ministeren

for at opnå dette formål. Ifølge lovforslaget forventes ministeren ved den førstkom-

mende udmøntning af den nye bemyndigelse således at implementere de tiltag ved-

rørende den funktionelle adskillelse, der er aftalt i stemmeaftalen af 4. juni 2021. Det

anses samtidigt som hensigtsmæssigt, at bemyndigelsen fremtidssikres, således at

ministeren vil kunne fastsætte ændrede regler på et senere tidspunkt, hvis der skulle

vise sig behov herfor. Sådanne behov vil eksempelvis kunne vise sig i forbindelse

med fremtidige ændringer af EU-reguleringen på området, markedsudviklingen eller

sektorintegration.

I lyset af den politiske enighed, der er opnået i stemmeaftalen af 4. juni 2021 om

omfanget af krav til den funktionelle adskillelse og for at sikre tilstrækkelig politisk

inddragelse, vil ministeren inddrage et af Folketinget nedsat udvalg i tilfælde af en

eventuel fremtidig fastsættelse af krav til netvirksomheders funktionelle adskillelse,

der går videre, end hvad der er aftalt i stemmeaftalen af 4. juni 2021. Denne inddra-

gelse vil ske ud over de sædvanlige høringer af branchen, relevante myndigheder

og interessenter. Det bemærkes, at denne inddragelse vil også ske, hvis det skulle

blive relevant at ændre den gældende grænse på de 100.000 tilsluttede elkunder,

der er bestemmende for rækkeviden af kravene til den funktionelle adskillelse. En

beskrivelse af denne tilgang er blevet tilføjet i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger.

Det bemærkes endvidere, at når det i lovforslaget indgår, at ministeren fremadrettet

vil blive bemyndiget til at fastsætte regler om netvirksomheders funktionelle adskil-

lelse, herunder habilitet, på bekendtgørelsesniveau, skyldes det, at reguleringen af

disse forhold fremadrettet vil blive mere kompleks og detaljeret. Det bør i denne for-

bindelse nævnes, at der i høringen er fremkommet høringssvar, hvorefter sektoren

ønsker, at der åbnes op for nuancering af nogle af de krav om funktionel adskillelse,

som er aftalt i stemmeaftalen af 4. juni 2021 (se nærmere nedenfor). Dette vidner om

en yderligere øget kompleksitet i reguleringen. Det anses derfor samlet set som mest

hensigtsmæssigt at lade ministeren regulere forholdene vedrørende den funktionelle

adskillelse i en bekendtgørelse, inden for de nærmere rammer, som er beskrevet i

bemærkningerne til lovforslagets bemyndigelse.

Om forståelsen af stemmeaftalen af 4. juni 2021 finder DE, at definitionen af kom-

mercielle aktiviteter er bredere end stemmeaftalen af 4. juni 2021, når det foreslås,

at ministeren kan fastlægge regler om netvirksomheders funktionelle adskillelse, her-

under habilitet. DE bemærker, at det evt. også ville kunne omfatte koncernfælles

Side 41/66

L 53 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater (Teledirektivets artikel 113, stk. 3, og elforsyningsloven), fra klima-, energi- og forsyningsminsieren

rådgivnings- og supportfunktioner, fx finans, IT- og HR-funktioner. Derimod er det

DE’s forståelse af intentionen i stemmeaftalen af 4. juni 2021, at der med ”visse kom-

mercielle aktiviteter” specifikt tænkes på koncernforbundne og konkurrenceudsatte,

nettekniske serviceselskaber, som varetager opgaver for netvirksomheden, fx leve-

rer montør- og entreprenørydelser til netanlæg. DE påpeger, habilitetsbestemmel-

serne med lovforslagets formuleringer kan udvides til at omfatte koncernfælles funk-

tioner, som ikke indebærer risici for interessekonflikter mellem konkurrenceudsatte

aktiviteter og monopolaktiviteter. De facto vil der kunne eroderes betydelige, legitime

synergier i energikoncerner uden Folketingets involvering. Kommercielle aktiviteter,

der ikke er monopolaktiviteter bør derfor afgrænses til at omfatte konkurrenceudsatte

elektricitetsaktiviteter samt evt. koncernforbundne, konkurrenceudsatte servicesel-

skaber, der varetager opgaver for netvirksomheden.

Ministeriets bemærkninger:

Ministeriet finder ikke, at lovforslaget går videre end stemmeaftalen af 4. juni 2021.

Det fremgår af lovforslaget, at kommercielle aktiviteter, der består i udførelsen af

opgaver for netvirksomheden, bl.a. vil omfatte varetagelse af drifts- og anlægsopga-

ver, administrative opgaver, HR- eller IT-opgaver. Der skelnes således ikke mellem

hvad DE i sit høringssvar betegner som ”nettekniske serviceopgaver” på den ene

side og hvad DE betegner som ”koncernfælles rådgivnings- og supportfunktioner” på

den anden side. Det er ministeriets vurdering, at lovforslaget hermed holder sig inden

for, hvad der er aftalt i stemmeaftalen af 4. juni 2021, hvor der er tale om ”visse

kommercielle aktiviteter”. Ministeriets vurdering støtter sig herved på, at stemmeaf-

talen af 4. juni 2021 følger op på Konkurrenceanalysen. I Konkurrenceanalysen næv-

nes fælles IT-tjenester og administrative tjenester som eksempler, der anses som

værende kommercielle aktiviteter

. Bemyndigelsen skal kunne rumme, at ministeren

vil kunne fastsætte funktionelle adskillelseskrav i form af habilitetskrav for netvirk-

somhedens direktion og ledende medarbejdere også i forhold til disse aktiviteter.

Dette skyldes, at det i Konkurrenceanalysen er blevet vurderet, at personsammen-

fald i netvirksomhedens ledelse og øvrige kommercielle aktiviteter i koncernen vur-

deres at medføre risiko for interessekonflikter, hvis netvirksomheden fx køber ydelser

fra disse virksomheder koncerninternt. Det kan medføre manglende tillid til rimelige

konkurrencevilkår for uafhængige elhandelsvirksomheder eller andre uafhængige

konkurrenceudsatte aktiviteter.

DE lægger vægt på, at flere netvirksomheder sammen skal kunne etablere og have

ejerskab eller ejerandele i selskaber, i eller uden for en energikoncern, der udeluk-

kende har til hensigt at varetage opgaverne for netvirksomhederne, som direkte er

relaterede til udførelsen af den bevillingspligtige aktivitet. Sådanne selskabskon-

struktioner skaber energieffekter, og det kan ikke have være hensigten, at disse skal

omfattes af habilitetskrav.

N1 kommenterer i forhold til lovforslagets bemærkninger om habilitet, at de krav, der

omtales, kan have en positiv virkning på branchen som helhed, da de vil tydeliggøre

den funktionelle adskillelse både internt og eksternt. N1 finder det dog uklart, hvilke

krav der stilles til adskillelse fra kommercielle aktiviteter, som er monopolaktiviteter,

når der er tale om udførelse af opgaver for netvirksomheder. Især henviser N1 i sine

bemærkninger til virksomheder, der alene har som opgave at løser specifikke net-

Jf. link i fodnote 2, side 5.

Side 42/66

L 53 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater (Teledirektivets artikel 113, stk. 3, og elforsyningsloven), fra klima-, energi- og forsyningsminsieren

virksomhedsaktiviteter og ikke har andet kommercielt sigte eller økonomisk resultat-

krav, og hvor ingen af de ejende netvirksomheder i sig selv har majoritetskontrol. N1

mener under henvisning til et konkret selskab, at der er tale om en entydig monopol-

aktivitet, hvor risikoen for ledelsesdeltagelse ikke eksisterer på samme måde som i

et koncerninternt selskab, da der ikke er ét selskab som kan diktere forrentningsdrift,

da et evt. overskud udloddes til ejerselskaberne, og da selskabets omkostninger for-

deles mellem ejerselskaberne efter faste nøgler og ydelsestræk. N1 mener, at en

udelukkelse af ledelsesmæssig deltagelse i det konkrete selskab fra N1 og de øvrige

ejeres side vil forhindre fortsættelse af modellen og håber derfor, at lovens bemærk-

ninger kan give rum til, at selskabskonstruktionen ift. funktionel adskillelse kan fort-

sættes.

Ministeriets bemærkninger:

Den foreslåede bemyndigelse i § 45 i elforsyningsloven vil ikke omfatte fastsættelse

af regler om netvirksomheders funktionelle adskillelse fra aktiviteter, der er monopol-

aktiviteter. Hvad der vil forstås med begrebet monopolaktiviteter er beskrevet i lov-

forslagets specielle bemærkninger til forslag til § 45. Herefter omfatter begrebet ud

over netvirksomhed også nærmere beskrevne varme-, vand- og spildevandsaktivite-

ter, samt gasdistributionsvirksomhed og el- og gastransmissionsvirksomhed. I op-

følgning på høringssvaret om manglende klarhed om, hvad der ligger i afgrænsnin-

gen af kommercielle aktiviteter, der ikke er monopolaktiviteter (understregning tilfø-

jet), er lovforslagets bemærkninger blevet lettere tilpasset. For så vidt monopolakti-

vitet vil omfatte varetagelse af netvirksomhed, er det præciseret, at der hermed me-

nes ”netvirksomhed med bevilling”. Dette vil have som konsekvens, at det hermed

vil blive præciseret, at begrebet monopolaktiviteter ikke vil omfatte aktiviteter, der

består i varetagelsen af opgaver for en netvirksomhed med bevilling, hvis den virk-

somhed, der varetager disse opgaver ikke selv har bevilling til netvirksomhed. Mini-

sterens bemyndigelse vil dermed eksempelvis omfatte fastsættelse af regler om

funktionel adskillelse fra et selskab, der varetager driftsopgaver for en netvirksom-

hed.

Ministeriet er enig med DE og N1 i, at der kan være særlige konstellationer, hvor de

habilitetskrav, som ifølge bemærkningerne til § 45 forventes fastsat, ikke bør finde

anvendelse. Derfor er høringsversionen af lovforslaget blevet ændret. Det fremgår

nu af de almindelige bemærkninger, at det ikke kan udelukkes, at der kan være helt

særlige konstellationer, hvor specifikke dele af habilitetskravene eller af de supple-

rende tiltag til understøttelse af netvirksomheders funktionelle adskillelse ikke vil

være nødvendige for at sikre formålet med reglerne, og hvor anvendelse af delkra-

vene derfor ikke ville fremstå som proportionale. Der vil skulle være tale om konstel-

lationer, hvor det kan vurderes, at der ikke ville være en risiko for ikke-neutral adfærd

med fare for konkurrenceforvridninger, og hvor de resterende risici heller ikke ville

kunne materialisere sig, eller hvor materialiseringen heraf vurderes at være mindre

sandsynlig og ville kunne imødegås ved de resterende krav til funktionel adskillelse.

De resterende risici er manglende uafhængig beslutningstagning med fare for, at

ledelsen i netvirksomheden ikke alene træffer beslutninger ud fra hensyn til vareta-

gelsen af netvirksomhedsaktiviteten, og interessekonflikter med fare for, at der fore-

tages dispositioner, der ikke understøtter lavest mulige priser for transporten af elek-

tricitet. De særlige konstellationer vil skulle være kendetegnet ved tilstedeværelse af

særlige strukturelle forhold, hvilket beskrives nærmere i lovforslaget. På denne bag-

grund er det tilføjet i lovforslagets bemærkninger, at det i givet fald vil være omfattet

af den foreslåede bemyndigelse, at ministeren vil kunne fastsætte nuancerede regler

Side 43/66

L 53 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater (Teledirektivets artikel 113, stk. 3, og elforsyningsloven), fra klima-, energi- og forsyningsminsieren

for anvendelse af specifikke dele af habilitetskravene eller af de supplerende tiltag til

understøttelse af netvirksomheders funktionelle adskillelse. Dette vil forudsætte, at

det på baggrund af strukturelle forhold vil kunne vurderes, at der ikke ville være en

risiko for ikke-neutral adfærd med fare for konkurrenceforvridninger, og hvor de risici

for interessekonflikter og for manglende uafhængig beslutningstagning heller ikke

ville kunne materialisere sig, eller hvor materialiseringen heraf vurderes at være min-

dre sandsynlig og ville kunne imødegås ved anvendelse af de resterende krav til

funktionel adskillelse.

Den konkrete udmøntning af en eventuel nuancering som beskrevet vil først ske på

bekendtgørelsesniveau.

DE finder generelt, at der ved udmøntningen af bemyndigelserne bør gives mulighed

for at anlægge et proportionalitetshensyn, som tillige bør afspejles i loven. Det bør

være muligt, at der kan fastsættes konkrete bagatelgrænser for selskabsmæssige

forbindelser for især mindre netvirksomheder.

Landbrug & Fødevarer støtter, at der tages en række specifikke hensyn til netvirk-

somheder, der har under 100.000 tilsluttede kunder.

Ministeriets bemærkninger:

Ministeriet er enig i, at kravene om funktionel adskillelse bør være proportionale,

Derfor tager lovforslaget også højde for proportionalitetshensynet. Dette sker ved at

der lægges op til en udmøntning af ministerens foreslåede bemyndigelse i § 45 i

elforsyningsloven, der ift. fastsættelse af habilitetskrav vil skelne mellem netvirksom-

heder over en grænse på 100.000 tilsluttede kunder, og netvirksomheder, der ligger

under denne grænse.

For det andet henvises til ministeriets bemærkninger i foregående afsnit. Herefter

åbnes der i begrænset omfang op for fastsættelse af nuancerede regler for anven-

delse af specifikke dele af habilitetskravene eller af de supplerende tiltag til under-

støttelse af netvirksomhedernes funktionelle adskillelse, hvor anvendelsen på bag-

grund af strukturelle forhold ikke vil være nødvendige for at sikre formålene med

reglerne, og hvor anvendelse af delkravene derfor ikke ville fremstå som proportio-

nale. Der understreges imidlertid, at der skal være tale om strukturelle forhold. En

nuanceret tilgang vil ikke kunne komme på tale i tilfælde, hvor risikoen for konkur-

renceforvridninger ikke strukturelt er udelukket. Det vil eksempelvis ikke være til-

strækkeligt, at risikoen for konkurrenceforvridninger ville kunne anses som mindsket,

fordi netvirksomhedens moderselskab kun ejer minoritetsandele i en konkurrence-

udsat virksomhed. Der vil derfor ikke kunne være tale om fastsættelse af regler på

baggrund af bagatelgrænser i form af kvantitative grænser, som formuleret af DE i

sit høringssvar.

Cerius/Radius og DE bakker op om udarbejdelse af direktionsinstruks og yderligere

materiale som egnet virkemiddel, men finder det vidtgående, hvis materialet skal of-

fentliggøres i sin fulde form. Der bør i stedet alene fastsættes regler om offentliggø-

relse af elementer af direktionsinstruksen i mere overordnet form, herunder f.eks.

beskrivelse af beslutningskompetencer og ansvarsområder for ledelse og bestyrelse,

eksempelvis i programmet om den interne overvågning. Dette af hensyn til, at en

direktionsinstruks og øvrigt materiale om bestyrelsens beslutningskompetence vil

vedrøre specifikke forretningsforhold med forretningsfølsomme oplysninger, der ikke

Side 44/66

L 53 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater (Teledirektivets artikel 113, stk. 3, og elforsyningsloven), fra klima-, energi- og forsyningsminsieren

bør offentliggøres. Det kan fx være økonomiske beslutningsrammer. Selve direkti-

onsinstruksen vil dog kunne efterspørges af Forsyningstilsynet.

Ministeriets bemærkninger:

Kravene om udarbejdelse og offentliggørelse af en direktionsinstruks og dokumen-

tation for bestyrelsens beslutningskompetence vil supplere habilitetskravene for net-

virksomheder over grænsen på 100.000 tilsluttede kunder. Kravene skal ses i lyset

af, at bestyrelsen fortsat må deltage i ledelsen af selskabsmæssigt forbundne virk-

somheder, der udfører opgaver for netvirksomheden eller i ledelsen af virksomheder,

der direkte eller indirekte deltager eller ejer andele i sådanne virksomheder. Kravet

om udarbejdelsen af det nævnte materiale vil på denne baggrund både understøtte

en klar ansvarsfordeling mellem direktion og bestyrelsen og sætte fokus på, at be-

styrelsesmedlemmer i netvirksomheden ikke bør indgå i beslutninger vedrørende

den daglige drift i netvirksomheden. Formålet med offentliggørelse af materialet er

at skabe gennemsigtighed omkring disse forhold i netvirksomheden. Materialet skal

på fyldestgørende vis klarlægge den konkrete ansvarsfordeling i netvirksomheden

på en måde, der sikrer, at bestyrelsen ikke indgår i beslutninger vedrørende den

daglige drift i netvirksomheden. Det er ministeriets vurdering, at evt. fastsatte økono-

miske beslutningsrammer eller lignende har betydning for ansvarsfordelingen i net-

virksomheden og bør derfor også offentliggøres for at sikre fuldt gennemsigtighed

omkring de nævnte forhold.

DE ønsker en rimelig frist til at indrette sig til de nye regler, der vil udmøntes med

hjemmel i forslag til § 45, og foreslår den 1. januar 2023 som ikrafttrædelsesdato.

Også N1 håber, at der i en fremtidig bekendtgørelse gives et behørigt tidsrum til

implementering af de nye bestemmelser.

Ministeriets bemærkninger:

Ministeriet bemærker, at lovforslaget er blevet ændret siden høringen. Det indgår nu

i lovforslaget, at det vil være ministeren, der vil sætte ændringen af den gældende §

45 i elforsyningsloven i kraft. Hermed vil det kunne opnås, at de foreslåede ændrin-

ger af den gældende bestemmelse i § 45, der i dag indeholder habilitetskravene, vil

kunne træde i kraft samtidigt med de nye bestemmelser, der vil blive fastsat på be-

kendtgørelsesniveau. Bekendtgørelsesarbejdet forventes at ville foregå i første

halvår 2022. Der vil ifm. bekendtgørelsesarbejdet blive taget stilling til fastsættelse

af overgangsperioder for de krav, der vil blive fastsat på bekendtgørelsesniveau.

L & F finder, at begrebet ”uafhængigt fra erhvervsmæssige interesser” bør defineres

og afgrænses nærmere. N1 henviser til, at der allerede findes et regelsæt med

samme emne i netvirksomhedsbekendtgørelsen og finder det uklart, når der i be-

mærkningerne fremgår, at der forventes fastsat regler om ledelsens handlen uaf-

hængigt af erhvervsmæssige interesser.

Ministeriets bemærkninger:

Omfanget af ministerens foreslåede bemyndigelse til at fastsætte regler om ledel-

sens uafhængighed af erhvervsmæssige interesser er nærmere beskrevet i lov-

forslagets specielle bemærkninger til § 45 i elforsyningsloven. Med regler om ledel-

sens uafhængighed af erhvervsmæssige interesser menes regler, der vil have som

formål at sikre, at ledelsens habilitet heller ikke vil påvirkes af andre forhold, der er

relateret til ledelsesmedlemmers erhvervsmæssige interesser. Der vil kunne være

Side 45/66

L 53 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater (Teledirektivets artikel 113, stk. 3, og elforsyningsloven), fra klima-, energi- og forsyningsminsieren

tale om regler for ledelsesmedlemmers lønstruktur, rotationsmuligheder på tværs af

de selskabsmæssig forbundne virksomheder, personlige aktiebeholdninger m.v.

Det er korrekt, at der allerede i dag er fastsat regler herom på bekendtgørelsesniveau

fsva. medlemmer af direktionen og ledende medarbejdere i netvirksomheden. Det

forventes, at de allerede fastsatte regler vil blive videreført med grundlag i den nyaf-

fattede § 45, som foreslået.

27. Indirekte varetagelse af konkurrenceudsatte elektricitetsakti-

viteter

DE bemærker, at lovforslaget giver ministeren bred bemyndigelse til at fastsætte

regler om netvirksomheders indirekte varetagelse af konkurrenceudsatte elektrici-

tetsaktiviteter. Dette vil også kunne omfatte andre aktiviteter end produktion, handel

og levering af elektricitet, aggregering og energilagring. DE finder, at forslaget læg-

ger op til en fortolkningsusikkerhed om, hvorvidt ministeren vil kunne fastsætte andre

regler end dem, der er aftalt i stemmeaftalen af 4. juni 2021 og giver ministeren en

mulighed for at tilføje flere eller skærpede krav uden for politisk mandat. Lovforslaget

bør begrænses på dette punkt.

Ministeriets bemærkninger:

Ifølge lovforslagets bemærkninger forventes ministeren ved den førstkommende ud-

møntning af den nye bemyndigelse at fastsætte regler, der vil afskære netvirksom-

hederne fra indirekte varetagelse af energilageraktiviteter, ladestanderaktiviteter, el-

produktion, elhandel og aggregering. Det anses samtidigt som hensigtsmæssigt, at

bemyndigelsen fremtidssikres, hvis der skulle vise sig et behov herfor. Hermed tages

der bl.a. højde for, at der fremadrettet vil kunne opstå nye konkurrenceudsatte elek-

tricitetsaktiviteter, eksempelvis som følge af den tekniske og markedsmæssige ud-

vikling.

Ministeriet medgiver, at der i så fald vil være tale om en principiel ændring. For at

sikre tilstrækkelig politisk inddragelse vil ministeren inddrage et af Folketinget nedsat

udvalg i tilfælde af en eventuel fremtidig udvidet udmøntning af bemyndigelsen.

Denne inddragelse vil ske ud over de sædvanlige høringer af branchen, relevante

myndigheder og interessenter. En beskrivelse af denne tilgang er blevet tilføjet i lov-

forslagets almindelige bemærkninger

At der bredt er tale om konkurrenceudsatte elektricitetsaktiviteter synes i øvrigt at

være i overensstemmelse med stemmeaftalen af 4. juni 2021, der taler om et forbud

mod netvirksomheders direkte eller indirekte deltagelse eller ejerskab af andele i

virksomheder, der varetager konkurrenceudsatte elektricitetsaktiviteter, herunder el-

handel, elproduktion, aggregering, energilageraktiviteter og ladestanderaktiviteter

(understregning tilføjet).

28. Dataadskillelse

Cerius/Radius, DE, DI og N1 finder forslaget om dataadskillelse for vidtgående. Sær-

ligt fremhæver Cerius/Radius, at forslaget udgør en risiko for, at der kan stilles krav,

som i sidste ende kan udfordre bl.a. en effektiv drift af koncernfælles funktioner. DE

mener, at forslaget risikerer at udgøre en reel barriere for effektiv drift af energikon-

cerner.

Side 46/66

L 53 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater (Teledirektivets artikel 113, stk. 3, og elforsyningsloven), fra klima-, energi- og forsyningsminsieren

Cerius/Radius, DE og N1 fremhæver, at der bruges et for bredt databegreb, der også

omfatter anden data end data, som kan give forretningsmæssige fordele ift. sel-

skabsmæssigt forbundne konkurrenceudsatte elektricitetsaktiviteter eller andre kon-

kurrenceudsatte aktiviteter. Cerius/Radius, DE og N1 foreslår, at de data, der er om-

fattet af kravet om dataadskillelse, afgrænses nærmere, eksempelvis til data, der er

omfattet af nugældende begreber som forretningsmæssigt følsomme oplysninger og

forretningsmæssigt fordelagtige oplysninger om egne aktiviteter.

Ministeriets bemærkninger:

Ministeriet er enig i en mere nøjagtig afgrænsning af databegrebet. Det er derfor

blevet præciseret i lovforslaget, at de data, der vil være omfattet af kravet om data-

adskillelse er data, der indeholder kommercielt følsomme oplysninger, som en net-

virksomhed modtager i forbindelse med udøvelsen af sin virksomhed, og data, der

indeholder oplysninger om netvirksomhedens egne aktiviteter, som kan være forret-

ningsmæssigt fordelagtige.

Vedrørende adgang til relevant data, henviser Cerius/Radius og DE til, at lovforsla-

gets bemærkninger alene lægger op til nuancerede krav til dataadgangsbegræns-

ning ift. IT-medarbejdere, hvorimod der omvendt lægges op til, at alle andre medar-

bejdere skal være øremærkede til netområdet, hvis de skal have adgang til IT-syste-

mer indeholdende relevant data. Cerius/Radius og DE finder det uproportionalt og

fordyrende at opbygge parallelle funktioner for alle koncernfunktioner. Cerius/Radius

foreslår, at lovforslaget tilpasses, så det ligeledes rummer mulighed for nuancerede

krav om dataadgangsbegrænsning på tværgående koncernfælles kerneområder,

hvor flere dele er af relevans for, at koncernen kan varetage sine ejermæssige hen-

syn. DE foreslår, at der lægges vægt på at afgrænse og strukturere medarbejderes

adgang til data (kontrol og adgangsstyring), fx ved fastsættelse af specifikke krav for

specialiserede fællesfunktioner. Der kan fastættes særlige regler, der pålægger

medarbejderne en klausul, der sikrer, at der ikke sker uretmæssig videregivelse af

oplysninger. Konsekvenser af manglende håndhævelse kan beskrives i overvåg-

ningsprogrammerne. N1 opfordrer ligeledes til en mindre radikal adskillelse ift. per-

soner med adgang til data. N1 mener, at det ellers ikke vil være muligt for forbruger-

ejede koncerner at afholde valg til repræsentantskabet, og det vil være så godt som

umuligt for ejerselskabet at føre overordnet tilsyn med sit datterselskab.

Cerius/Radius, DE og N1 finder endvidere, at lovforslaget efterlader en uklarhed om,

hvorvidt et driftsselskab, der udfører infrastrukturrelaterede opgaver både for netvirk-

somheden og andre aktører, såsom Energinet, andre monopolvirksomheder, infra-

strukturvirksomheder som TDC eller slutkunder, skal øremærke medarbejder, der

kun arbejder for netvirksomheden. Cerius/Radius og DE foreslår, at lovforslaget til-

passes på dette punkt, således at adgangsbegrænsning til IT-systemer ikke gælder

medarbejdere i et driftsselskab, der varetager opgaver for netvirksomheden, anden

monopolvirksomhed eller tilsvarende infrastrukturopgaver. TREFOR har udtrykt

samme synspunkt i et møde holdt med Cerius/Radius, DE og TREFOR om emnet.

Ministeriets bemærkninger:

Ministeriet anerkender, at der kan være konstellationer, hvor det kan vise sig uhen-

sigtsmæssigt med en absolut adgangsbegrænsning til personer, der udelukkende

varetager opgaver for netvirksomheden, ud over den situation, der allerede er nævnt

i høringsudgaven af lovforslaget angående IT-tekniske medarbejderes adgang til ad-

skilte IT-systemer, der indeholder relevant netvirksomhedsdata.

Side 47/66

L 53 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater (Teledirektivets artikel 113, stk. 3, og elforsyningsloven), fra klima-, energi- og forsyningsminsieren

Herudover anerkender ministeriet, at en nuancering også kan komme i betragtning i

tilfælde af medarbejdere i driftsselskaber, hvor driftsselskabet ud over at udføre op-

gaver for netvirksomheden alene udfører infrastrukturrelaterede opgaver for andre

virksomheder – dog forudsat at disse andre virksomheders aktiviteter ikke bestå i

varetagelsen af konkurrenceudsatte elektricitetsaktiviteter.

Bemærkningerne har således medført ændringer af lovforslaget således, at den fo-

reslåede bemyndigelse også vil også omfatte muligheden for, at ministeren kan fast-

sætte nuancerede dataadgangsbegrænsninger. Rækkeviden af denne nuancering

og rammerne herfor vil blive fastsat på bekendtgørelsesniveau.

Cerius/Radius og DE opfordrer til, at der i lovforslaget indføres en udskudt ikrafttræ-

den for reglerne om dataadskillelse for at give tilstrækkelig tid til implementering,

herunder tilpasning af IT-systemer.

Ministeriets bemærkninger:

Lovforslaget indeholder ingen materielle bestemmelse om datadskillelse, men alene

en bemyndigelse for ministeren til at fastsætte regler herom. Der vil ifm. bekendtgø-

relsesarbejde blive taget stilling til fastsættelse af overgangsperioder for opfyldelse

af de krav, der vil blive fastsat på bekendtgørelsesniveau.

29. Intern overvågning

DE bakker op om et krav om offentliggørelse af netvirksomhedernes interne over-

vågningsprogrammer på deres hjemmeside.

Forsyningstilsynet finder, at det bør præciseres, at netvirksomhedernes interne over-

vågningsprogram skal være et selvstændigt dokument og ikke kan indarbejdes i net-

virksomhedernes årsrapporter eller årsberetningerne om gennemførelse, ændring

og kontrol af de interne overvågningsprogrammer.

Ministeriets bemærkninger:

Ministeriet bemærker, at det er positivt, at DE ser positivt på et krav om offentliggø-

relse af netvirksomhedernes interne overvågningsprogrammer på deres hjemme-

side.

Ministeriet er enig i Forsyningstilsynets bemærkning. Derfor er det i de specielle be-

mærkninger til forslaget til ændring af § 20 a, stk. 1, i elforsyningsloven blevet præ-

ciseret, at der lægges til grund, at overvågningsprogrammet udarbejdes som et selv-

stændigt dokument, og at det er dette selvstændige dokument, der vil skulle offent-

liggøres i medfør af det foreslåede nye krav.

Cerius/Radius og DE bemærker, at det ikke bør være et krav, at den interne over-

vågningsansvarlige ”refererer” til både direktion og bestyrelsen. Begrebet bør erstat-

tes med ”rapportere”. Det ses ikke at være et formål at regulere, hvem den interne

overvågningsansvarlige ansættelsesmæssigt refererer til. Også N1 finder, at det ikke

vil være hensigtsmæssigt unødigt at komplicere den interne overvågningsansvarli-

ges ansættelsesforhold.

Side 48/66

L 53 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater (Teledirektivets artikel 113, stk. 3, og elforsyningsloven), fra klima-, energi- og forsyningsminsieren

DE finder, at kompetencekrav til den overvågningsansvarlige ikke bør fastsættes alt

for kategorisk og specifikt. Der bør ikke de facto udelukkes brancheeksterne kandi-

dater.

Ministeriets bemærkninger:

Ministeriet er enig i, at det ikke er hensigten med lovforslaget, at der vil blive fastsat

regler om den interne overvågningsansvarliges ansættelsesforhold. Derfor er ordet

”referere” blevet erstattet med ”rapportere”.

Til DE’s høringssvar vedrørende krav til den interne overvågningsansvarliges kom-

petencer bemærkes det, at sådan et krav ikke per se vil udelukke rekruttering af

brancheeksterne kandidater, men det vil skulle sikres, at den pågældende person

har generelle kompetencer, der sætter personen i stand til at varetage opgaven som

overvågningsansvarlig, ligesom det skal sikres, at personen oplæres tilstrækkelig i

netvirksomhedsspecifikke forhold, herunder de reguleringsmæssige krav for at

kunne varetage opgaven som intern overvågningsansvarlig.

Det bemærkes i øvrigt, at de specielle bemærkninger til de foreslåede ændringer af

§ 20 a, stk. 5, i elforsyningsloven, er blevet ændret. Det fremgår nu, at det forventes,

at ministeren vil fastsætte regler om, at en overvågningsansvarlig skal have relevant

faglig indsigt i netvirksomhedsdrift og de reguleringsmæssige krav til at sikre uaf-

hængig netdrift og neutral adfærd m.v., uanset om der er tale om en eksternt eller

internt overvågningsansvarlig. Ændringen er foretaget, fordi der ikke ses nogen sag-

lig grund til, at der skulle være forskellige krav til eksterne og interne overvågnings-

ansvarliges kompetencer.

Cerius/Radius finder ift. den foreslåede forenkling/ændring af § 20 a i elforsyningslo-

ven, at det bør afgrænses nærmere i bemærkningerne, hvad den ændrede bemyn-

digelse i § 20 a giver ministeren hjemmel til at kunne fastsætte om den overvåg-

ningsansvarliges uafhængighed, opgaver og kompetencer. DE finder, at bemyndi-

gelsen er blevet meget bred og åben. Det fremføres endvidere, at forslaget lægger

op til en fortolkningsusikkerhed om, hvorvidt ministeren vil kunne fastsætte andre

regler end dem, der er aftalt i stemmeaftalen af 4. juni 2021, og giver ministeren en

mulighed for at tilføje flere eller skærpede krav uden for politisk mandat. Det bør

tydeligt fremgå af selve bemyndigelsesbestemmelse, at bemyndigelsen kan anven-

des til at fastsætte regler vedrørende den interne overvågningsansvarliges uaf-

hængighed, opgaver og kompetencer. Alternativt, at det specificeres i bemærknin-

gerne, at det ikke er muligt at fastsætte krav, der går ud over stemmeaftalen af 4.

juni 2021, herunder krav til den interne overvågningsansvarliges uafhængighed, op-

gaver og kompetencer.

Ministeriets bemærkninger:

Det fremgår af selve bemyndigelsesbestemmelsen, som foreslået ændret ved lov-

forslaget, at bemyndigelse vil kunne benyttes til fastsættelse af regler om netvirk-

somhedernes forpligtelse efter gældende rets § 20 a, stk. 2, 1. pkt., i elforsyningslo-

ven til at udpege en intern overvågningsansvarlig, der er uafhængig, herunder den

interne overvågningsansvarliges uafhængighed, opgaver og kompetencer. Ved før-

ste udmøntning af den foreslåede udvidede bemyndigelse forventes det dels, at mi-

nisteren vil fastætte regler, der vil gennemføre de tiltag vedrørende den overvåg-

ningsansvarliges opgaver og kompetencer, der fremgår af stemmeaftalen af 4. juni

2021. Dels forventes der fastsat regler, der vil træde i stedet for de regler om den

Side 49/66

L 53 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater (Teledirektivets artikel 113, stk. 3, og elforsyningsloven), fra klima-, energi- og forsyningsminsieren

overvågningsansvarliges uafhængighed og kompetencer, der i dag er indeholdt i lo-

ven. Den forventede udmøntning er nærmere beskrevet i lovbemærkningerne.

Det bemærkes, at det er efterfølgende blevet vurderet, at ordet ”beføjelser” er bedre

egnet end ordet ”kompetencer” til at beskrive nogle af de tiltag, der forventes at blive

fastsat regler om. Dette gælder f.eks. regler om, at den interne overvågningsansvar-

lige skal kunne udtale sig direkte til bestyrelsen, samt om, at den interne overvåg-

ningsansvarlige til varetagelse af sin opgave skal have adgang til alle nødvendige

oplysninger hos relevante virksomheder, dvs. om forhold, der efter gældende ret er

indeholdt i § 20 a, stk. 4, i elforsyningsloven. Bemyndigelsesbestemmelsen er derfor

blevet præciseret ved at det vil fremgå, at ministeren har bemyndigelse til at fast-

sætte regler om forhold i § 20 a, stk. 2, som foreslået ændret, dvs. om udpegning af

en overvågningsansvarlig, der er uafhængig, herunder om den overvågningsansvar-

liges uafhængighed, opgaver, beføjelser og kompetencer. Når ordet kompetencer

bibeholdes også selvstændigt, bruges ordet som omfattende viden, færdigheder og

erfaring. Det fremgår allerede af lovbemærkningerne, at ministerens bemyndigelse

til at fastsætte regler om udpegning af en overvågningsansvarlig, der er uafhængig,

vil omfatte fastsættelse af regler om, at en overvågningsansvarlig skal have relevant

faglig indsigt i netvirksomhedsdrift og de reguleringsmæssige krav til at sikre uaf-

hængig netdrift og neutral adfærd. Med at ”kompetencer” forstået som viden, færdig-

heder og erfaring nævnes i lovteksten, ekspliciteres ministerens bemyndigelse i

denne henseende.

Bemyndigelsen er fremtidssikret, således at ministeren fremadrettet vil kunne til-

passe reguleringen på bekendtgørelsesniveau vedr. udpegning af en uafhængig

overvågningsansvarlig, herunder dennes uafhængighed, opgaver, beføjelser og

kompetencer, hvis der skulle vise sige et behov for det. Som beskrevet i lovforslagets

specielle bemærkninger til den foreslåede ændring af § 20 a, stk. 5 (der bliver stk.

3), vil formålet skulle være at bidrage til at styrke netvirksomhedernes interne over-

vågning og kontrollen heraf.

I lyset af, at der er indgået en stemmeaftale på området og for at sikre tilstrækkelig

politisk inddragelse, vil ministeren inddrage et af Folketinget nedsat udvalg i tilfælde

af en eventuel fremtidig fastsættelse af krav til netvirksomheders interne overvåg-

ning, der går videre, end hvad der er aftalt i stemmeaftalen af 4. juni 2021. Denne

inddragelse vil ske ud over de sædvanlige høringer af branchen, relevante myndig-

heder og interessenter.

Cerius/Radius og DE finder ift. kravet om ansættelse af den interne overvågningsan-

svarlige direkte i netvirksomheden (for netvirksomheder med over 100.000 tilsluttede

kunder), at der bør tages højde for situationer med flere selskabsmæssigt forbundne

netvirksomheder. Det bør være muligt, at koncernforbundne netvirksomheder, via

udlånsaftaler, deles om en intern overvågningsansvarlig ressource. Cerius/Radius

uddyber, at dette vil muliggøre sikring og udnyttelse af specialviden på området og

vil skabe enkelthed og ensartethed i organisationen, samt gør det tydeligere for med-

arbejder, der løser opgaver for netvirksomhederne, hvem de skal gå til. Som mini-

mum bør det ifølge Cerius/Radius være muligt der, hvor to netvirksomheder deler

samme fysiske lokation. N1 understreger, at de ikke har en konkret problem med

forslaget, men ser ingen substantiel begrundelse for ikke at tillade en tværgående

overvågningsansvarlig for flere store netvirksomheder inden for samme koncern.

Side 50/66

L 53 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater (Teledirektivets artikel 113, stk. 3, og elforsyningsloven), fra klima-, energi- og forsyningsminsieren

Ministeriets

bemærkninger:

Kravet om, at netvirksomheder med over 100.000 tilsluttede kunder skal have en

internt overvågningsansvarlig ansat i netvirksomheden, har til formål at sikre, at den

der varetager opgaven har en bedre indsigt i de konkrete forhold og arbejdsgange i

netvirksomheden, herunder ved den daglige drift af netvirksomheden. Ministeriet fin-

der, at dette forhold også er relevant i situationer, hvor flere netvirksomheder med

over 100.000 tilsluttede kunder er selskabsmæssigt forbundne, ikke mindst størrel-

sen af netvirksomhederne taget i betragtning. Ansættelse af separate overvågnings-

ansvarlige i hver netvirksomhed, også hvor to eller flere netvirksomheder er sel-

skabsmæssigt forbundne, udelukker ikke, at de respektive overvågningsansvarlige

kan arbejde sammen for at udveksle specialviden og sikre enkelthed og ensartethed

i organisationen. Det forudsættes endvidere, at efterlevelse af tiltagene i et internt

overvågningsprogram vil skærpe medarbejdernes bevidsthed omkring deres opga-

vevaretagelse, herunder om, i hvilken funktion og for hvilken virksomhed de vareta-

ger opgaver. Det antages, at dette også vil bidrage til medarbejdernes skærpet be-

vidsthed omkring, hvilken af flere selskabsmæssigt forbundne netvirksomheder i

koncernen de varetager opgaver for, og dermed hvilken intern overvågningsansvar-

lig de skal gå til. I øvrigt vurderes det, at der vil kunne implementeres samarbejds-

mekanismer mellem de respektive overvågningsansvarlige for at løse eventuelle pro-

blemer hermed. Ministeriet vurderer heller ikke, at kravet er uproportionalt, givet at

der vil være tale om et krav, der kun vil stilles til netvirksomheder med over 100.000

tilsluttede kunder.

30. Markedsmæssighed

DE og DI anerkender behovet for samt støtter op om den styrkede dokumentation

og offentliggørelse af aftaler.

Parallelitet mellem elforsyningsloven og SKAT og OECD

DE, DI og Cerius/Radius fremhæver, at der bør være fuld parallelitet mellem regler

og kontrolpraksis på skatteområdet og elområdet. Derudover fremhæver parterne,

at begrebet forbundne foretagender omfatter en videre rækkevidde af transaktioner

end hvad, der omfattes af gældende regler fra skatteområdet, og vil medføre bety-

delige forøgede administrative byrder for netvirksomheder og tilsyn. DE bemærker i

denne forbindelse, at der ikke er incitamenter, der gør, at koncerninterne transaktio-

ner ikke er bestemt af rent markedsmæssige forhold, og der ikke forekommer et po-

litisk mandat til denne afgrænsning, jf. stemmeaftalen af 4. juni 2021.

DE og Cerius/Radius fremhæver endvidere, at udmøntningen af de nye regler bør

etableres efter et princip om fuld parallelitet til de eksisterende skattemæssige regler

og praksis for at sikre hensynet til effektivitet og forudberegnelighed. Det opfordres i

den forbindelse til, at man ikke mekanisk udvider den eksisterende bekendtgørelse

om markedsmæssighed af aftaler om realisering af energibesparelser til at gælde for

alle koncerninterne samhandelsaftaler, da de ikke finder, at indholdet af denne be-

kendtgørelse og administration af bekendtgørelsen har holdt sig inden for rammerne

af OECD’s Transfer Pricing Guidelines.

DE og Cerius/Radius fremhæver endvidere, at lovforslaget bør referere til de fem

Transfer Pricing metoder, som fremgår af OECD’s Transfer Pricing Guidelines. Ce-

rius/Radius bemærker hertil, at det er afgørende, at der er valgfrihed i forhold til an-

vendelse af disse fem metoder, samt at Forsyningstilsynet i sin sagsbehandling skal

tage udgangspunkt i den metode for dokumentationen af markedsmæssighed, som

Side 51/66

L 53 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater (Teledirektivets artikel 113, stk. 3, og elforsyningsloven), fra klima-, energi- og forsyningsminsieren

netvirksomheden selv har anvendt, medmindre dokumentationen for markedsmæs-

sigheden af den anvendte metode er så mangelfuld, at det ikke kan lade sig gøre at

anvende metoden til fastsættelse af markedsprisen.

Cerius/Radius opfordrer endelig til hjemmelsbestemmelsen præciseres, således at

bemyndigelsen alene angår fastsættelse af regler om dokumentation for markeds-

mæssighed, da den foreslåede ordlyd allerede følger af de skatteretlige regler og

OECD's Transfer Pricing Guidelines.

Ministeriets bemærkninger:

Ministeriet er enige i, at der skal tilstræbes parallelitet mellem regler og kontrolpraksis

på skatteområdet og elområdet i forhold til reglernes anvendelsesområde og ved

Forsyningstilsynets vurdering af markedsmæssigheden. Parallelitet med skatteom-

rådet vil øge forudberegnelighed og gennemsigtighed i forhold til de krav, der stilles

til de omfattede virksomheder, og dermed mindske byrderne forbundet med efterle-

velse af kravene.

Det er i lovforslaget præciseret, at reglerne ved udmøntning af elforsyningslovens §

46, stk. 3, skal følge OECD’s Transfer Pricing Guidelines og skattelovgivningens reg-

ler herom, herunder at Forsyningstilsynet ved fastlæggelsen af den markedsmæs-

sige pris, såfremt markedsmæssigheden ikke findes godtgjort, skal udøve sit skøn

inden for rammerne af OECD’s Transfer Pricing Guidelines. Dette forudsætter der-

med, at Forsyningstilsynet i sin sagsbehandling med blandt andet valg af metode for

fastsættelse af den markedsmæssige pris skal følge OECD’s Transfer Pricing Guide-

lines og skattelovgivningens regler og praksis herom. Derudover er det i lovforslaget

videreført fra gældende lovgivning, at da regelgrundlagene vedrørende aftalers mar-

kedsmæssighed er ensartede på skatteområdet og energiområdet, vil det i konkrete

tilfælde kunne være hensigtsmæssigt, at Forsyningstilsynet indgår en dialog med

skatteforvaltningen i forbindelse med tilsynets sagsbehandling.

Ministeriet bemærker endvidere, at det i lovforslaget er præciseret, at udmøntningen

af elforsyningslovens § 46, stk. 3 og 4, bør sikre en effektiv tilrettelæggelse og gen-

nemførelse af tilsynsopgaven samt sikre forudberegneligheden af dels de krav, der

stilles til de kollektive elforsyningsvirksomheder, dels krav til den pris der fastsættes,

hvis Forsyningstilsynet ikke finder det tilstrækkelig godtgjort, at aftalen er indgået på

markedsmæssige vilkår.

Ministeriet har på baggrund af ovenstående ændret lovforslaget, således at bekendt-

gørelsen ved første udmøntning vil finde anvendelse på koncern- og interessefor-

bundne virksomheder. Ved en eventuel fremtidig fastsættelse af andre krav eller an-

vendelsesområder for bekendtgørelsen, der går videre, end hvad der er aftalt i stem-

meaftalen af 4. juni 2021, vil ministeriet inddrage et af Folketinget nedsat udvalg.

Denne inddragelse vil ske ud over de sædvanlige høringer af branchen, relevante

myndigheder og interessenter.

Derfor er det ministeriets vurdering, at der ved første udmøntning skal være paralle-

litet med skattelovgivningen. Dog finder ministeriet det nødvendigt, at kunne fast-

sætte regler om vurdering af markedsmæssigheden og om fastsættelse af den mar-

kedsmæssige pris, såfremt reglerne viser sig utilstrækkelige med det erklærede for-

mål.

Side 52/66

L 53 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater (Teledirektivets artikel 113, stk. 3, og elforsyningsloven), fra klima-, energi- og forsyningsminsieren

Ministeriet har vurderet, at der dog kan være nogle tilfælde, der kræver en tilpasning

af reglerne til de særlige forhold, der gør sig gældende på elmarkedet, som følge af

netvirksomhedernes monopolstatus. Dette omfatter eksempelvis fastsættelse af om-

kostningerne ved åbenlys mangelfuld dokumentation af en aftale til nul. Dette punkt

beskrives i øvrigt nærmere nedenfor.

Ministeriet bemærker endelig, at udmøntningen af de nye regler vil kunne tage ud-

gangspunkt i den gældende bekendtgørelse nr. 215 af den 6. marts 2019 om mar-

kedsmæssighed af aftaler om realisering af energibesparelser, herunder navnlig

hvad angår bekendtgørelsens bilag, dokumentationskrav og opsætning under hen-

syntagen til OECD’s Transfer Pricing Guidelines og skattelovgivningens regler i øv-

rigt. Ministeriet vil i øvrigt inddrage branchen, relevante myndigheder og interessen-

ter ved udmøntningen af reglerne i en bekendtgørelse.

Sanktioner ved manglende dokumentation

DE, DI og Cerius/Radius fremhæver, at en sanktion hvorefter mangelfuld dokumen-

tation af en transaktions markedsmæssighed medfører, at transaktionens omkost-

ninger fastsættes til nul vil være i strid med regler og praksis på skatteområdet.

Om begrebet sanktion anbefaler DE, at man ikke anvender ordet 'sanktion', da det

er et begreb, der normalt knytter sig til strafferetsplejen i dansk ret, og at ordlyden af

stemmeaftalen af den 4. juni ordlyd derfor fraviges til fordel for begrebet 'reduktion af

indtægtsrammen'. Cerius/Radius bemærker hertil, at begrebet sanktion ikke bør an-

vendes i tilfælde, hvor netvirksomheden ikke kan dokumentere transaktionens mar-

kedsmæssighed.

Endelig anerkender DE, Cerius/Radius, at det kan komme på tale at underkende

hele eller dele af en omkostning, såfremt netvirksomheden ikke kan dokumentere, at

der har fundet en transaktion sted.

Ministeriets bemærkninger:

Som nævnt ovenfor skal udmøntningen af elforsyningslovens § 46, stk. 3, følge

OECD’s Transfer Pricing Guidelines og skattelovgivningens regler herom, herunder

at Forsyningstilsynet ved fastlæggelsen af den markedsmæssige pris, såfremt mar-

kedsmæssigheden ikke findes godtgjort, skal udøve sit skøn inden for rammerne af

OECD’s Transfer Pricing Guidelines.

Ministeriet har lavet justeringer i lovforslaget for at præcisere, at netvirksomheden

ved mangelfuld dokumentation af aftalen ikke kan indregne omkostningen ved fast-

læggelse af netvirksomheders indtægtsramme og dermed ikke kan opkræve indtæg-

ter fra elkunder til dækning af omkostningen. Det forudsætter, at de kollektive elfor-

syningsvirksomheder groft tilsidesætter den dokumentationspligt, som de har ifølge

elforsyningsloven.

Offentliggørelse af aftaler

DE noterer med tilfredshed, at der ikke stilles krav om offentliggørelse af aftalerne

med ekstraheret indhold og anbefaler, at listen, der skal offentliggøres er af helt over-

ordnet karakter og ikke indeholder oplysninger om kontraktsummen.

Cerius/Radius fremhæver, at det bør beskrives i lovforslaget, at der alene er tale om

en offentliggørelse af en oversigt over netvirksomhedernes aftaler med forbundne

Side 53/66

L 53 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater (Teledirektivets artikel 113, stk. 3, og elforsyningsloven), fra klima-, energi- og forsyningsminsieren

virksomheder. Derudover anmoder Cerius/Radius ministeriet bekræfte, at netvirk-

somhederne skal offentliggøre en oversigt over aftaler med forbundne foretagender

og ikke aftalerne med ekstraheret indhold.

DE og Cerius/Radius foreslår, at den offentliggjorte liste er tilsvarende den liste med

oplysninger, som de kollektive elforsyningsvirksomheder indsender til SKAT, dog

uden beløbsoplysninger eller kontraktsum. Parterne understreger i denne forbin-

delse, at transaktionerne som regel vil indeholde konkurrencefølsomme oplysninger,

som bør undtages fra offentliggørelse, og Forsyningstilsynet forpligtes til at tage dette

i betragtning i sin sagsbehandling og foretage høring af relevante aftaleparter, inden

aftaler eller dele af aftaler videregives til andre parter.

Ministeriets bemærkninger:

Ministeriet vil indledningsvis bekræfte, at de foreslåede regler om offentliggørelse

indebærer blandt andet, at de kollektive elforsyningsvirksomheder offentliggør en li-

ste over aftaler med forbundne foretagender. Det indebærer således ikke, at de kol-

lektive elforsyningsvirksomheder skal offentliggøre selve aftalerne eller aftalerne

med ekstraheret indhold.

Ministeriet bemærker hertil, at den forslåede ændring af elforsyningslovens § 46, stk.

4, forventes udmøntet i to selvstændige forpligtelser som beskrevet i lovforslaget.

For det første, at ministeren gives bemyndigelse til at fastsætte regler om, at netvirk-

somhederne skal indsende en oversigt over sine aftaler med forbundne foretagender

til Forsyningstilsynet, som indeholder oplysninger om parterne, aftalens genstand og

kontraktsummen. Ministeriet vil her fremhæve, at det fremgår af lovforslaget, at

denne oversigt som udgangspunkt indholdsmæssigt vil kunne ligestilles med over-

sigten med oplysninger som de kollektive elforsyningsvirksomheder indsender til

SKAT.

For det andet, at ministeren gives bemyndigelse til at fastsætte krav om, at netvirk-

somhederne skal offentliggøre en oversigt med oplysninger om netvirksomhedernes

aftaler med forbundne foretagender. Det forventes, at denne oversigt over aftaler

med forbundne foretagender ligeledes vil tage udgangspunkt i den oversigt de kol-

lektive elforsyningsvirksomheder indsender til SKAT under hensyntagen til konkur-

rencen på markedet. Det forventes derudover, at ministeren fastsætter krav om at

denne oversigt offentliggøres på netvirksomhedens hjemmeside.

Endelig bemærker ministeriet, at Forsyningstilsynet som offentlig myndighed er for-

pligtet til at følge de i forvaltningsrettens fastsatte krav til myndigheders sagsbehand-

ling, herunder behandling af fortrolige oplysninger.

Ikrafttrædelse

DE bemærker, at i det omfang bekendtgørelsen indfører krav, der ikke direkte kan

udledes af nuværende lovgivning, må det forudsættes, at den nye lovgivning kun

gælder for aftaler indgået efter ikrafttrædelse af bekendtgørelsen, og at der gives

behørig tid til implementering efter denne ikrafttræden.

Ministeriets bemærkninger:

I det omfang udmøntningen af elforsyningslovens § 46, stk. 3 og 4, indfører krav, der

ikke direkte kan udledes af nuværende lovgivning, vil de nye krav kun gælde for

Side 54/66

L 53 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater (Teledirektivets artikel 113, stk. 3, og elforsyningsloven), fra klima-, energi- og forsyningsminsieren

aftaler indgået efter reglernes ikrafttræden. Ministeriet vil hertil bemærke, at de ge-

nerelle krav til aftalers markedsmæssighed, der fremgår af elforsyningslovens § 46,

stk. 1 og 2, fortsætter uændret.

I forbindelse med bekendtgørelsesarbejdet vil Energistyrelsen tage stilling til nød-

vendigheden af eventuelle overgangsbestemmelser for at sikre, at netvirksomhe-

derne får behørig tid til implementering.

Datafrisættelse

31. Generelt

DE, Cerius/Radius, DI, N1 og Energinet bakker generelt op om datafrisættelse.

TEK-

NIQ

støtter muligheden for at frisætte data. Også

Landbrug & Fødevarer

er som ud-

gangspunkt positivt stillet i forhold til datafrisættelse.

DE udtrykker et behov for, at opgaven med datafrisættelse ses i sammenhæng med

opfølgningen på Digitaliseringspartnerskabets anbefalinger samt regeringens digita-

liseringsstrategi og udmøntningen heraf, så netvirksomhedernes datafrisættelse

kommer til at indgå som en del af en samlet indsats.

Landbrug & Fødevarer

efterlyser en præcisering af, hvordan netvirksomhederne kan

opnå tillæg til indtægtsrammen som følge heraf.

Landbrug & Fødevarer

, N1 og Forbrugerrådet TÆNK udtrykker et behov for høj forbru-

gerbeskyttelse og sikkerhed i forbindelse med datafrisættelse.

Landbrug & Fødevarer

efterspørger i den forbindelse en nærmere præcisering af, hvordan forbrugerbeskyt-

telsen og sikkerheden præciseres.

TEKNIQ

ser gerne, at borgeren bør have mulighed

for at bestemme hvilke aktører, der kan tilgå ikke-anonymiseret data.

Forbrugerrådet TÆNK foreslår, at Forsyningstilsynet tilføres ressourcer til at etablere

kontrol og tilsyn med data og dets anvendelse, herunder en årlig redegørelse, samt

brug af stikprøver.

N1 mener, at der er uklarhed om, hvilke data frisættelsen vedrører.

TEKNIQ f

inder, at

frisatte data bør omhandle mere end forbrugsdata.

Energinet bemærker, at Energinets DataHub i dag løser opgaver med at frisætte

data. Det bekymrer Energinet, at lovforslaget muliggør, at netvirksomhederne kan

frisætte sine data på en ny platform. Dette skyldes, at redundante platforme kan give

anledning til tvivl om hvilke data, der er de korrekte, samt det samfundsøkonomiske

tab ved dobbeltudstilling af data. Energinet ser, at man med fordel kan inddrage Da-

taHub og den allerede eksisterende platform til at facilitere den påtænkte opgave.

Ministeriets bemærkninger:

Ministeriet bemærker, at det er positivt, at mange høringsparter ser positivt på data-

frisættelse.

Det bemærkes indledningsvis, at lovforslaget er blevet ændret for at kunne tage

højde for de omfattende høringssvar. Således vil de nærmere rammer for datafrisæt-

telse blive fastsat på bekendtgørelsesniveau. Lovforslaget indeholder derfor kun den

Side 55/66

L 53 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater (Teledirektivets artikel 113, stk. 3, og elforsyningsloven), fra klima-, energi- og forsyningsminsieren

overordnede forpligtelse for netvirksomhederne til at frisætte data, mens omfanget

af forpligtelsen og måden at opfylde forpligtelsen på vil blive yderligere vurderet og

specificeret på bekendtgørelsesniveau. Det vil bl.a. sikre bedre mulighed for at tage

højde for fremtidige udviklinger, herunder databrugernes behov for datafrisættelse

og eventuelle fremtidige initiativer, eksempelvis som led i opfølgningen på anbefalin-

gerne af Digitaliseringspartnerskabet. Endvidere er bemærkningerne blevet justeret,

således at sammenhængen med databeskyttelseslovgivningen er blevet præciseret.

Til de konkrete høringssvar som refereret ovenfor bemærker ministeriet, at datafri-

sættelse er en central brik i digitaliseringen af elsektoren og en forudsætning for at

realisere samfundsøkonomiske og klimamæssige gevinster som led i den grønne

omstilling. Ministeriet finder det naturligt, at anbefalingerne fra Digitaliseringspartner-

skabet indgår i overvejelserne i forbindelse med udformningen af bekendtgørelsen.

Under gældende lovgivning er netvirksomhederne ikke forhindret i at frisætte data

som led i at effektivisere driften gennem de formodede afledte effekter ved datafri-

sættelse. Det er ministeriets vurdering, at primært de mindre netvirksomheder ikke

har en skala, der kan retfærdiggøre at frisætte deres data ud fra et selskabsøkono-

misk perspektiv. Et af hovedformålene med tillægget til indtægtsrammen for datafri-

sættelse er at få alle netvirksomheder til at frisætte deres relevante data og derigen-

nem understøtte digitalisering i elsektoren. Den endelige metode for, hvordan tillæg-

get tildeles vil blive fastlagt som led i tilpasningen af indtægtsrammebekendtgørel-

sen. I denne forbindelse bemærkes det, at det forventes, at netvirksomhederne på

sigt vil drage økonomisk fordel af datafrisættelsen, hvorfor det vil være naturligt, at

opgaven ikke fritages for effektiviseringskrav, således at gevinsterne heraf også de-

les med forbrugerne.

Høringssvarene har givet anledning til ændringer af lovforslaget, således at det i lov-

forslaget fremgår tydeligt, at det er relevant data, der vil skulle frisættes (understreg-

ning tilføjet). Overordnet vil dataens relevans være givet, hvis der er tale om data,

der er egnet til at understøtte udviklingen af elmarkedet og en fleksibel udnyttelse af

distributionsnettet, på sigt i en tværsektoriel sammenhæng. Konkret vil det være da-

tabrugernes, dvs. elkunders og andre markedaktørers behov, der inden for de over-

ordnede rammer vil være styrende for dataens relevans. Der vil ved udmøntningen

af ministerens foreslåede nye bemyndigelse, jf. § 22, stk. 5, 1. pkt., forventes fast-

sættelse af regler om, hvilke data vil skulle frisættes. Databrugernes behov vil skulle

afdækkes under inddragelse af relevante aktører, inden forpligtelsen konkretiseres.

Behovet vil kunne ændre sig over tid, hvorfor der bør skabes mulighed for fleksible

rammer. Disse forhold fremgår nu af lovforslagets bemærkninger.

Data med karakter af personoplysninger og data relaterende til elkunder, der er virk-

somheder, vil skulle anonymiseres inden frisættelse. Baggrunden herfor er både da-

tabeskyttelseslovgivningen og bl.a. sikkerhedsmæssige, herunder IT-sikkerheds-

mæssige overvejelser. I det omfang at der er tale om personoplysninger, vil databe-

skyttelseslovgivningen finde anvendelse på behandling af data inden anonymisering.

Lovforslaget ændrer ikke ved, at videregivelse af ikke-anonymiseret data, der inde-

holder personoplysninger, skal opfylde databeskyttelseslovgivningens krav.

Lovforslaget er siden høringen ændret således, at der ikke forudsættes brug af en

bestemt udstillingsplatform, men udelukkende frisættelse, dvs. at gøre relevant data

offentligt tilgængelig, således at alle aktører vil have adgang til at bruge de frisætte

Side 56/66

L 53 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater (Teledirektivets artikel 113, stk. 3, og elforsyningsloven), fra klima-, energi- og forsyningsminsieren

data uden betaling. Det forventes, at netvirksomhederne får et økonomisk incitament

til at afsøge den mest omkostningseffektive udstillingsmetode, hvilket bl.a. har til

hensigt at undgå dobbeltudstilling af data.

Det bemærkes i øvrigt, at datahubben i dag drives som platform til bl.a. at muliggøre

afregningen mellem elmarkedets parter. Brug af datahubben til andre formål vil

kræve lovændring.

32. Omfang af forpligtelsen

Cerius/Radius og N1 ser et behov for, at data defineres entydigt i forbindelse med

udarbejdelse af de detaljerede retningslinjer, således at der også er klarhed om,

hvilke data netvirksomhederne er forpligtet til at indsamle jf. forpligtigelsen til at ind-

berette data til Energinets DataHub, da forståelsen er, at det netop er denne, der

definerer, hvilke data, der vil skulle frisættes.

DE og iEnergi giver udtryk for, at lovforslaget kan læses således, at netvirksomhe-

derne hver især skal anonymisere data. DE foreslår herpå, ”at formuleringen ændres

med henblik på at tydeliggøre, at anonymiseringen af data kan ske centralt og fore-

tages af en juridisk enhed under kontrol af netvirksomhederne. Lovbemærkningerne

fastslår således også, at data skal frisættes på én platform. Den juridiske enhed vil

skulle foretage anonymiseringen efter netvirksomhedernes instruksbeføjelse, og der

vil skulle indgås databehandleraftaler mellem netvirksomhederne og den juridiske

enhed, ligesom der skal ske fuld overholdelse af GDPR for så vidt angår overførsel

af ikke anonymiserede data fra netvirksomhederne til den juridiske enhed”.

DE og Cerius/Radius forklarer, at forbrugsenheder som varmepumper og elbiler m.v.

ikke indsamles systematisk, hvilket generelt gør det svært at koble målerdata med

disse installationer. DE og iEnergi ser gerne, at der etableres en klar hjemmel til at

anvende oplysninger om fx en solcelle, en varmepumpe eller en ladestander tilsluttet

på målepunktet, hvilket er hjemlet af § 15 i bekendtgørelsen om netvirksomheders

aktiviteter, i forbindelse med datafrisættelse.

iEnergi påpeger, at ved anonymisering af data jf. krav omfattet af GDPR reduceres

værdien ved datafrisættelsen for databrugerne, og at der derfor er behov for en tæt

dialog mellem netvirksomhederne og databrugerne, således at anonymiseringsme-

toden kan designes efter at minimere værditabet. Det efterspørges herpå, at der ind-

skrives en videre proces i lovbemærkningerne, der omfatter dialog med brugerne af

data, så der skabes sikkerhed for, at de udstillede anonymiserede data også er de,

der efterspørges af de kommercielle aktører.

DE ser gerne, at der etableres en hjemmel til, at netvirksomhederne kan anmode

Motorregisteret om dataudtræk over, hvor der findes elbiler fra køretøjsregisteret,

således at netvirksomhederne opnår en bedre forståelse af, hvor man kan forvente

en øget belastning i nettet.

TEKNIQ er af den opfattelse, at frisatte data vil have stor værdi for bygningsejeren

og dennes samarbejdspartnere, såfremt man kan tilgå egne henførbare data med

mulighed for at benchmarke op imod en større population. Der efterspørges ligele-

des, at frisatte data omfatter mere end forbrugsdata, såsom fasebelastning til gavn

for bl.a. installatører ift. at sikre en jævn belastning.

Side 57/66

L 53 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater (Teledirektivets artikel 113, stk. 3, og elforsyningsloven), fra klima-, energi- og forsyningsminsieren

Ministeriets bemærkninger:

Høringssvarene har givet anledning til ændring af lovforslaget således, at frisættel-

sen af data vedrører relevant data, som netvirksomhederne er i besiddelse af. Be-

stemmelsen kan således også omfatte data, der ligger ud over indberetningsforplig-

tigelsen til Energinets DataHub under forudsætning af, at disse vil vurderes relevante

og under forudsætning af, at der er tale om data, som netvirksomhederne er i besid-

delse af. Forpligtelsen vil således alene kunne vedrøre data, som netvirksomhederne

indsamler eller generer som led i deres opgavevaretagelse, som bl.a. er beskrevet i

§§ 20 og 22 i elforsyningsloven. Den foreslåede forpligtigelse til at frisætte data vil

ikke give netvirksomhederne hjemmel til at indhente data, som de ikke i forvejen

aktuelt har eller fremadrettet eventuelt vil få hjemmel til at indsamle. Det er i øvrigt

præciseret i lovforslaget, at der ved udmøntningen af § 22, stk. 5, 1. pkt., kan fast-

sættes regler om hvilket data, der skal frisættes.

Det fremgår endvidere af lovforslaget, at der ved udmøntning af hjemlen kan fast-

sættes regler om frisættelse af data i anonymiseret form, anonymiseringsteknikker,

mv. Bemyndigelsen vil også omfatte mulighed for at fastsætte regler om hvem, der

skal forestå anonymiseringen, og om den vil foregå centralt eller decentralt. Det er

ministerets vurdering at en fælles anonymiseringsteknik vil være mest omkostnings-

effektivt og den mest robuste tilgang i forhold til databeskyttelseslovgivningen.

Det er ministeriets forståelse, at der i branchen arbejdes med at opdatere installati-

onsblanketten, hvilket vil kunne omfatte krav til installatører om at indberette oplys-

ninger om fx varmepumper og ladestandere til netvirksomhederne, hvormed der

fremadrettet sikres en systematiseret indsamling. Det forventes, at netvirksomhe-

derne anlægger et proportionalitetshensyn i forhold til at få koblet målerdata med

førnævnte installationer. Datafrisættelsesbestemmelsen vil i den forstand ikke stille

samme præcisionskrav til det frisatte data som, hvis der var tale om et afregnings-

spørgsmål.

Det er væsentligt, at den frisatte data er værdiskabende for brugerne og samfundet

som helhed, da det ellers blot vil være en økonomisk byrde for elforbrugerne. Derfor

er det ministeriets forventning, at ministeren fastsætter rammer for anonymiseringen.

I forbindelse med udarbejdelsen af den endelige anonymiseringsmetode forventes

det, at netvirksomhederne går i dialog med databrugerne om deres behov i forhold

til at identificere relevante data, således at værdiskabelsen ved datafrisættelse bliver

størst mulig samtidig med at regler om databeskyttelseslovgivningen efterleves. Mi-

nisteren vil med afsæt i denne dialog og med inddragelse af netvirksomhederne fast-

sætte rammerne for anonymiseringsmetoden som en del af udmøntningen.

Ministeriet medgiver, at der kan være et behov for at afsøge behov og muligheder

for at etablere eksplicit hjemmel til, at netvirksomhederne kan anmode Motorregiste-

ret om dataudtræk over, hvor der findes elbiler fra køretøjsregisteret. Det vil dog ikke

være en del af dette lovforslag. Dog kan ministeriet oplyse, at det i dag allerede er

muligt at få visse geografiske dataudtræk fra køretøjsregisteret.

Datafrisættelsesbestemmelsen omhandler ikke tilgang til egne data eller tredjeparts-

deling af personhenførbare data efter samtykke. Dette er i dag allerede muligt via

eksempelvis

www.eloverblik.dk.

Bestemmelsen omhandler udelukkende tilgænge-

liggørelse af anonymiserede forbrugs- eller produktionsdata eller data, der indehol-

der oplysninger om netvirksomhedernes ledningsnet, dettes kapacitet m.v.

Side 58/66

L 53 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater (Teledirektivets artikel 113, stk. 3, og elforsyningsloven), fra klima-, energi- og forsyningsminsieren

Det er i medfør af lovforslaget ikke udelukket, at netvirksomheder bruger en databe-

handler til anonymisering af data. I øvrigt fremgår det af lovforslaget, at det bør være

en forudsætning, at alle netvirksomheder vil skulle frisætte deres data under brug af

samme dataformater, dataprocesser, anonymiseringsteknikker m.v., hvorfor det kan

være mest omkostningseffektivt for netvirksomhederne at indgå aftale med én data-

behandler.

33. Central platform og datastruktur

Cerius/Radius foreslår med henblik på at sikre ensartet dataformat, anonymiserings-

rutine, processer m.m., at der i lovbemærkningerne tydeliggøres, at disse opgaver

kan udføres centralt ud fra en vurdering af, at en central platform er mest omkost-

ningseffektiv, Cerius/Radius og DE påpeger, at aktørerne kan have forskellige be-

hov, men at der fokuseres på at gøre data tilgængelige og ikke udstille behandlede

data.

N1 udtrykker bekymring for, at lovforslaget om datafrisættelse kan medføre behov

for at ændre i datastrukturer eller nødvendiggøre anskaffelse af nye IT-systemer,

hvilket begge kan være omkostningstunge. Herpå opfordres der til, at der gives rum

til en mere organisk planlægning og eksekvering, hvilket vil kunne mindske omkost-

ningerne betragteligt. TEKNIQ understreger behovet for, at frisatte data nemt skal

kunne tilgås med et API til brug for udviklere af IT-værktøjer og applikationer.

Ministeriets bemærkninger:

Efter høringen har ministeriet valgt at ændre lovforslaget ved at undlade brugen af

platformsbegrebet, for at undgå misforståelser. Netvirksomhederne vil have ansvaret

for at frisætte sine relevante data. Frisættelse vil indebære, at de data, som vil være

genstand for forpligtelsen om frisættelse, vil skulle gøres offentligt tilgængelig, såle-

des, at alle interesserede aktører vil have adgang til at bruge de frisatte data uden

betaling. Ministeriet er enig i betragtningen om, at det vil være uhensigtsmæssigt, at

netvirksomhederne vil skulle udføre opgaver ifm. datafrisættelsen hver for sig. Det er

væsentligt, at monopolopgaver og markedsopgaver holdes adskilt, og i den sam-

menhæng skal det understreges, at datafrisættelsesopgaven ikke omfatter udstilling

af behandlede data, forstået som analyserede data, da det må være op til markeds-

aktørerne at udlede viden fra anonymiserede rådata.

Det er ministeriets forståelse, at datafrisættelsen ikke vil medføre betydelige omkost-

ninger i forbindelse med samkøring og fremsendelse af data til et fælles centralt data-

warehouse. Lovforslaget er blevet ændret således, at ministeren vil sætte bestem-

melsen, der vil forpligte netvirksomheder til at frisætte data i kraft samtidigt med de

nærmere rammer er defineret på bekendtgørelsesniveauet. På bekendtgørelsesni-

veauet vil der i øvrigt blive taget stilling til brug af overgangsperioder.

34. Økonomien i forslaget

Cerius/Radius bakker op om, at de frisatte data skal være gratis tilgængelige for da-

tabrugerne, samt muligheden for at kunne opnå tillæg til indtægtsrammen for udgif-

terne hertil. Cerius/Radius og DE påpeger, at usikkerheden om hvilken data, der skal

frisættes, hvordan de frisættes, samt hvilket niveau, også må medføre en usikkerhed

om den i lovforslaget angivne årlige meromkostning på ca. 2 mio. kr. På denne bag-

grund foreslås det, at der angives et spænd for den forventede omkostning. Dertil

ytrer Cerius/Radius og DE bekymring for, at beløbet forstået som et loft vil kunne

Side 59/66

L 53 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater (Teledirektivets artikel 113, stk. 3, og elforsyningsloven), fra klima-, energi- og forsyningsminsieren

hindre realiseringen af de rigtige løsning, herunder en fremtidssikret håndtering af

behov og muligheder.

Ministeriets bemærkninger:

Ministeriet har forud for indgåelse af stemmeaftalen af 4. juni 2021 været i dialog

med branchen om frisættelse af data, hvor ministeriet har fået en forståelse af, at en

række af de største netvirksomheder i et samarbejde arbejder på frivilligt at frisætte

deres data, da dette ikke er i strid med eksisterende lovgivning. Det overvejende

hensyn bag stemmeaftalens indhold vedr. datafrisættelse har været at sikre, at de

mindre netvirksomheder, der ikke umiddelbart kan se et selskabsøkonomisk incita-

ment til at frisætte data, også frisætter deres data. Derfor skal beløbet angivet i lov-

forslaget forstås som den umiddelbare vurdering af skønnede omkostninger til drift

af de mindre netvirksomheders datafrisættelse, dvs. primært driftsovervågning i for-

bindelse med udveksling af data, beregninger i forbindelse med anonymisering og

dataopbevaring. Branchen har givet udtryk for, at der er stordriftsfordele ved datafri-

sættelse, og at de mindre netvirksomheder relativt nemt vil kunne benytte sig af de

software-løsninger, de større netvirksomheder måtte udvikle. Beløbet dækker såle-

des ikke indkøb af nye IT-løsninger og inkluderer heller ikke de omkostninger som

de største netvirksomheder forventes at afholde uafhængigt af lovforslaget. Der er

således en forståelse for, at datafrisættelsen i sin helhed vil koste mere end det an-

givne beløb, da større netvirksomheder dækker op mod 80 pct. af elforbrugerne og

dermed står for størstedelen af de samlede omkostninger. Ministeriet skal under-

strege, at beløbet i lovforslaget ikke omfatter udvikling og drift af platforme eller ind-

køb af nye IT-løsninger.

Ministeriet anerkender, at der er en usikkerhed om opgavens omfang, og at den kan

udvikle sig over tid. Dog bør det også understreges, at der ikke bør ske datafrisæt-

telse for datafrisættelsens egen skyld i og med, at omkostningen i sidste ende beta-

les af forbrugerne. Der vil derfor på bekendtgørelsesniveau være behov for at over-

veje en governancestruktur, der sikrer, at datafrisættelsen udvikler sig i den rigtige

retning med blik for omkostninger og gevinster.

35. Tidsramme

Cerius/Radius stiller sig skeptiske overfor, at indfasningen skal være afsluttet senest

den 31. december 2022, da det ikke kan garanteres, at en funktionsdygtig løsning er

klar, herunder sikre overholdelse af GDPR. Selvom der kan være forskel på, hvor

hurtigt netvirksomhederne er klar, kan det være uhensigtsmæssigt at lave en lø-

bende implementering, herunder en overgangsordning.

Ministeriets bemærkninger:

Høringssvarene har givet anledning til ændring af lovforslaget, således at ministeren

fastsætter ikrafttrædelsen af denne del af lovforslaget, hvilket muliggør sammenfald

af ikrafttrædelsestidspunkt for lovforslag og bekendtgørelsen. I øvrigt vil der på be-

kendtgørelsesniveau blive taget stilling til brug for overgangsperioder.

36. Bekendtgørelse

Cerius/Radius påpeger med reference til lovforslagets bemærkninger, at der i be-

kendtgørelsen skal fastsættes tekniske regler med en høj detaljeringsgrad. På den

baggrund opfordres der til, at de relevante interessenter involveres i udformningen

Side 60/66

L 53 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater (Teledirektivets artikel 113, stk. 3, og elforsyningsloven), fra klima-, energi- og forsyningsminsieren

af bekendtgørelsen, herunder netvirksomhederne og forventede dataanvendere. Li-

geledes anbefales det, at der udarbejdes et road-map for frisættelse af data, så net-

virksomhedernes datafrisættelsesløsning kan tage højde for dette.

Ministeriets bemærkninger:

Ministeriet medgiver, at der er tale om fastsættelse af tekniske regler med en høj

detaljeringsgrad. Derfor har ministeriet også til hensigt at have en tæt dialog med

netvirksomhederne, forventede brugere og øvrige aktører i forbindelse med udform-

ningen af bekendtgørelsen.

Ministeriet vil hertil fremhæve, at datafrisættelse skal anvendes som redskab for at

skabe en datadrevet, effektiv og integreret grøn forsyningssektor. Som nævnt har

regeringen som led heri nedsat et digitaliseringspartnerskab, der er kommet med

anbefalinger til en digitaliseringsstrategi, der også vil omfatte elforsyningssektoren.

37. Samarbejde

Cerius/Radius udtrykker et behov for, at netvirksomhederne, foruden det naturlige

samarbejde med relevante myndigheder og Energinet, selv bør kunne vælge sam-

arbejdspartnere og samarbejdsform og ikke være forpligtet til et bestemt samarbejde

eller samarbejdsform.

DE efterspørger en fleksibilitet i bekendtgørelsen, der giver mulighed for, at projektet

kan udvikle sig agilt, så der over tid kan tilføjes ’datamoduler’ i takt med at nye behov

opstår, og frisættelse af nye datatyper muliggøres. DE og iEnergi anser det for vigtigt,

at dette gøres i samarbejde med myndigheder og andre relevante aktører. Dette skal

ses som en iterativ proces, hvor der i fællesskab afdækkes nye muligheder for og

potentiel værdiskabelse ved datafrisættelsen.

Ministeriets bemærkninger:

Ministeriet forventer i bekendtgørelsen at definere rammerne for, hvordan et samar-

bejde mellem netvirksomhederne, myndigheder og relevante aktører vil skulle fo-

regå, således at der sikres den rette styring med udviklingen af datafrisættelsesop-

gaven.

38. Personhenførbare oplysninger

Forbrugerrådet TÆNK bemærker, at benyttelsen af personhenførbare data kun må

ske ved samtykke fra forbrugeren og bør foregå under principperne om Privacy by

Design.

Ministeriets bemærkninger:

Indledningsvis bemærkes, at det er ministeriets vurdering, at netvirksomheders fri-

sættelse af deres data vil have samfundsmæssig værdi for elkunderne samt eksiste-

rende og nye konkurrenceudsatte markedsaktører. Det vurderes, at den frisatte data

dermed vil have en positiv effekt på konkurrencen mellem aktørerne med lavere el-

priser og produktinnovation som følge. Endvidere vurderes den frisatte data at være

en vigtigt komponent i udviklingen af fleksibilitetsmarkeder, hvilket er en forudsæt-

ning for en omkostningseffektiv elektrificering af samfundet.

Ministeriet bemærker, at det i lovforslaget fremgår, at en stor del af de data, der kan

forventes at blive genstand for den foreslåede forpligtelse om datafrisættelse, har

Side 61/66

L 53 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater (Teledirektivets artikel 113, stk. 3, og elforsyningsloven), fra klima-, energi- og forsyningsminsieren

karakter af personoplysninger. Derfor er det i lovforslaget forudsat, at data skal ano-

nymiseres inden frisættelse. Det er i øvrigt præciseret i lovforslaget, at al behandling

af personoplysningerne i forbindelse med anonymiseringen vil skulle ske i fuld over-

ensstemmelse med databeskyttelseslovgivningen.

Det er ministeriets vurdering, at der vil være hjemmel til at behandle de personoplys-

ninger, som netvirksomhederne indsamler som led i varetagelsen af deres opgaver,

som bl.a. beskrevet i §§ 20 og 22 i elforsyningsloven, i forbindelse med anonymise-

ring af data. Det skyldes, at behandlingen vil ske med det formål at frisætte dataen i

anonymiseret form. Frisættelse af oplysningerne i anonymiseret form forventes at

have den ovenfor beskrevne samfundsmæssige værdi for elkunderne samt eksiste-

rende og nye konkurrenceudsatte markedsaktører. Hermed vurderes behandlingen

at være nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse og

dermed omfattet af behandlingshjemlen i artikel 6, stk. 1, litra e, i databeskyttelses-

forordningen.

Ministeriet vurderer endvidere, at der med den foreslåede forpligtelse til at frisætte

legitimt indsamlede, anonymiserede data, der har karakter af personoplysninger,

etableres en behandlingshjemmel, der vil være omfattet af artikel 6, stk. 1, litra c, i

databeskyttelsesforordningen.

Som nævnt er det i øvrigt præciseret i lovforslaget, at al behandling af personoplys-

ningerne i forbindelse med anonymiseringen vil skulle ske i fuld overensstemmelse

med databeskyttelseslovgivningen.

Øvrig behandling af persondata, eksempelvis ved udstilling af ikke-anonymiseret

persondata, forudsætter ligeledes fuld overensstemmelse med databeskyttelseslov-

givningen, eksempelvis ved indhentelse af samtykke fra elforbrugeren.

Årsbaseret nettoafregning for elafgift

39. Elafgift

DE bemærker, at der lukkes for tilgangen til nettoafregning for egenproducenter, der

opfylder betingelserne for at få nettoafregnet elafgiften på årsbasis, og at dette vil

begrænse den store administrative byrde, der er i håndtering af disse ansøgninger

om nettoafregning langt tilbage i tid. Energinet ser det ligeledes som positivt, at der

bliver indsat en frist for, hvornår man senest skal have søgt om at komme på ordnin-

gen.

Dansk Fjernvarme foreslår, at alle egenproducenter får mulighed for at nettoafregne

elafgiften på timebasis. Dansk fjernvarme bemærker, at der åbnes et vindue, hvor

små VE-anlæg, som er nettilsluttet senest i 2013, kan ansøge om nettoafregning af

elafgiften. Store VE-egenproducenter kan ikke få nettoafregning og skal derfor betale

elafgift, og derfor anser Dansk Fjernvarme åbningen for små VE-anlæg som et udtryk

for diskriminering af de store VE-egenproducenter.

Skatteministeriets bemærkninger:

Det ligger uden for formålet med dette lovforslag at genindføre en mulighed for, at

alle egenproducenter kan nettoafregne elafgiften på timebasis.

Side 62/66

L 53 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater (Teledirektivets artikel 113, stk. 3, og elforsyningsloven), fra klima-, energi- og forsyningsminsieren

Fritagelsen for elafgift ved timebaseret nettoafregning blev afskaffet ved lov nr. 1049

af 12. september 2017. I stedet blev der indført øjebliksafregning for nye VE-anlæg

og eksisterende erhvervsanlæg, herunder boligudlejerens anlæg, på timebaseret

nettoafregning. Hvis Energinet senest den 22. maj 2017 havde givet en husholdning

med et VE-anlæg tilsagn om, at vedkommende kunne anvende nettoafregning, kan

denne ordning med afgiftsfritagelsen dog anvendes til og med den 19. november

2032.

Med dette lovforslag foreslås, at det er en forudsætning for at blive omfattet af

afgiftsfritagelsen ved nettoafregning på årsbasis, at en egenproducent senest den

31. marts 2022 har indgivet anmodning om at afregne på årsbasis. Det er

vurderingen, at der er tale om ganske få elproduktionsanlæg, der opfylder

forudsætningerne for at komme på den årsbaserede nettoafregningsordning, som

ikke allerede er på denne, og det foreslås derfor at lukke for tilgangen til ordningen.

Forslaget vil skabe symmetri til reglerne om afgiftsfritagelse for elafgift ved den

timebaserede nettoafregning, der ligesom reglerne om den årsbaserede

nettoafregning, ikke finder anvendelse efter den 19. november 2032.

Der åbnes således ikke et vindue for tilslutning til nettoafregning af elafgiften for små

VE-anlæg.

Energinet stiller en række spørgsmål til den årsbaserede nettoafregningsordning for

elafgift, som Energinet administrerer for Skatteministeriet. I forhold til den nuværende

administration spørger Energinet ind til, om en egenproducent kan tilgå ordningen

igen, hvis de forlader ordningen efter ansøgningsfristen, og om hvordan Energinet

skal verificere ejerforhold, hvis ikke de kan få oplyst boligenheden fra BBR-registret.

Energinet konstaterer i den forbindelse, at de ikke har hjemmel til at træffe afgørelse

om ændring af elafgiften.

Energinet giver yderligere udtryk for, at det i lovforslagets beskrevne register, som

Energinet skal oprette for at kontrollere rigtigheden af elafgiftsfritagelse for anlæg på

den årsbaserede nettoafregningsordning, vil være ganske overflødigt. Dette begrun-

des med, at sådan et register allerede findes gennem Energistyrelsens Stamdatare-

gisteret, som kan danne basis for kontrol af elafgiftsfritagelsen. Energinet understre-

ger i den forbindelse, at det nævnte register alene vil kunne føres på baggrund af

Stamdataregistreret, ligesom den nuværende verifikation af timebaseret nettoafreg-

ning er baseret på Stamdataregisteret.

Energinet fremhæver endvidere, at de er usikre på, hvilke regler som anlæg på den

årsbaserede nettoafregningsordning for elafgift skal administreres efter, og spørger

i den forbindelse ind til, om det er hensigten, at der skal ske ændringer i egenprodu-

centernes ret til at forblive på ordningen.

Til slut anfører Energinet, at lovforslaget ikke forholder sig til finansiering af Energi-

nets omkostninger til administration af ordningen.

Skatteministeriets bemærkninger:

Forslaget indebærer, at egenproducenten senest den 31. marts 2022 skal have

indgivet anmodning om at nettoafregne på årsbasis. Indgives anmodningen efter

Side 63/66

L 53 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater (Teledirektivets artikel 113, stk. 3, og elforsyningsloven), fra klima-, energi- og forsyningsminsieren

dette tidspunkt, vil egenproducenten ikke kunne få afgørelse om at kunne

nettoafregne på årsbasis.

De egenproducenter, der allerede har opnået afgørelse om at blive nettoafregnet på

årsbasis, vil fortsat have denne ret til og med 19. november 2032, hvorefter

ordningen ophører med at eksistere.

Med forslaget ændres der ikke i Energinets administrationsgrundlag. Forslaget

indebærer således ikke ændringer i måden, hvorpå Energinet kan verificere

ejerforhold via BBR-registre.

Forslaget indebærer heller ikke, at Energinet fremover skal træffe afgørelser om

ændring af elafgiften eller tillægges myndighedskontrol. Energinet skal fortsat alene

medvirke til at tilvejebringe grundlaget for Skatteforvaltningens kontrol med

elafgifterne.

Med forslaget ændres der ikke på, at der fortsat vil være behov for, at Energinet fører

et register med henblik på verifikation af, at det alene er de ejere af VE-anlæg, som

opfylder betingelserne herfor, der opnår retten til at nettoafregne på årsbasis.

Registeret vil skulle indeholde tilsvarende oplysninger som registeret over de

timebaserede anlæg med ret til at nettoafregne. Registeret over de anlæg, der har

ret til at nettoafregne på årsbasis, vil ligeledes skulle indeholde oplysning om, at

fristen for anmodning om nettoafregning den 31. marts 2022 er overholdt.

Det bemærkes hertil, at lovforslaget i øvrigt ikke medfører ændringer i relation til

Energinets administration af elafgifter mv. Med lovforslaget lukkes alene for tilgang

til ordningen fra den 1. april 2022.

Øvrige forhold

40. Økonomiske konsekvenser

DE anfører, at lovforslaget lægger op til markante stigninger i selskabernes og der-

med forbrugerens betaling til Forsyningstilsynets sagsbehandling, hvilket i sig selv

udgør et problem. Herudover medfører lovforslaget ifølge DE både den direkte ge-

byrbetaling og de indirekte omkostninger der følger af den interne sagsbehandling

og implementering af reglerne i selskaberne, der kan være flere gange større end

selve gebyrbetalingen. Forsyningstilsynets omkostninger fremgår i forslaget som en

direkte erhvervsøkonomisk omkostning, som opgøres. DE er utilfreds med, at man i

lovforslaget under afsnittet om økonomisk og administrative konsekvenser for er-

hvervslivet ikke værdisætter de omkostningsstigninger, som forslaget indebærer for

netvirksomhederne. DE mener, at der dermed gives et meget skævt og urealistisk

billede af konsekvenserne af forslaget, hvilket DE formoder har politisk interesse.

Ministeriets bemærkninger:

De primære initiativer med betydning for netvirksomhederne vedrører stemmeaftalen

af 4. juni 2021. De samlede økonomiske konsekvenser er vurderet i stemmeaftalen

af 4. juni 2021. For så vidt angår de initiativer, der omfattes af lovforslaget, konklu-

deres, at initiativerne samlet set vil medføre et fald i tarifferne. Ministeriet vurderer

således, at eventuelle negative effekter på netvirksomhederne på sigt vil blive opve-

jet af de effektiviseringer og bedre konkurrence, som følger af lovforslagets initiativer.

Side 64/66

L 53 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater (Teledirektivets artikel 113, stk. 3, og elforsyningsloven), fra klima-, energi- og forsyningsminsieren

Ministeriet bemærker endvidere, at der i lovforslagets konsekvensvurderinger i de

almindelige bemærkninger er foretaget vurdering af lovforslagets økonomiske kon-

sekvenser i forhold til henholdsvis det offentlige og erhvervslivet efter gældende reg-

ler og vejledninger om sådanne konsekvensvurderinger.

Ministeriet har ikke vurderet konsekvenserne for netvirksomhederne, da der ikke er

tale om erhvervsmæssige virksomheder efter Erhvervsministeriets vejledninger

herom. Der er således ikke tale om erhvervsmæssig virksomhed, når en virksomhed

f.eks. er offentligt ejet, kundeejet eller kommunalt ejet og ikke har til formål at gene-

rere profit.

Det er ministeriets vurdering, at dette omfatter netvirksomhederne, og der skal der-

med ikke efter gældende regler og vejledninger gennemføres konsekvensvurderin-

ger i forhold til økonomiske konsekvenser for netvirksomhederne, ligesom regler ret-

tet mod netvirksomhederne heller ikke er omfattet af reglerne om de fælles ikrafttræ-

delsesdatoer.

Ministeriet har i det omfang det er muligt vurderet de afledte effekter af lovforslaget i

forhold til de eventuelle tarifstigninger, som vil blive pålagt erhvervsmæssige virk-

somheder.

DE har endvidere opfordret til, at gebyrmodellen tages op til revision for at undgå

skævvridning af betalingerne alt afhængig af, hvor man bor i landet, hvilken netvirk-

somhed man tilhører og hvilket år der er tale om. Den nuværende gebyrmodel med-

fører ifølge DE, at gebyrer til Forsyningstilsynet kan svinge i intervallet fra 5-30 kr.

pr. år til over 60 kr. pr. år, pr afregningsmåler for de mindste selskaber. Omkostninger

til myndighedsbehandling bør ifølge DE fordeles, så forbrugerne ikke mærker forskel

på, om man er kunde i et mindre eller større selskab. DE mener endelig, at det sær-

lige fokus som myndighederne skal have på mindre netselskaber efter El-semester-

aftalen ikke må medføre, at omkostningerne for dette fokus overføres på de selv

samme selskaber.

Ministeriets bemærkninger:

Gebyrmodellen for Forsyningstilsynet og Energistyrelsen har ikke været genstand

for ændringer i forbindelse med nærværende lovforslag.

Ministeriet har noteret sig DE’s bemærkninger vedrørende gebyrmodellen og effek-

ten af gebyrmodellen i forhold til navnlig de mindste netvirksomheder.

Punkt 5 i stemmeaftalen af 4. juni 2021 omhandler myndigheders særlige fokus på

de mindre netvirksomheders behov for vejledning, herunder i forbindelse med krav

om indberetninger og om sikring af tilstrækkelig inddragelse af de mindre netvirk-

somheder i myndighedernes analysearbejde, udvikling og implementering af regule-

ringen. Implementeringen heraf vil ske via en generel øget vejledningsindsats i form

af informationsmøder og dialog. Denne del af myndighedernes arbejde er ikke ge-

byrfinansieret.

41. Nye aktører

TEKNIQ anfører, at lovforslaget hovedsageligt tager udgangspunkt i den eksiste-

rende organisering af elsystemet, og er ikke overbevist om, at lovforslaget i tilstræk-

Side 65/66

L 53 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater (Teledirektivets artikel 113, stk. 3, og elforsyningsloven), fra klima-, energi- og forsyningsminsieren

kelig grad understøtter udviklingen af nye aktører i energimarkedet såsom bygnings-

ejere, herunder set i lyset af direktivet 2019/944 om fælles regler for det indre marked

for elektricitet og EU’s ramme for EU’s energiunion.

Ministeriets bemærkninger:

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/944 af 5. juni 2019 om fælles

regler for det indre marked for elektricitet og om ændring af direktiv 2012/27/EU

(elmarkedsdirektivet) blev implementeret i dansk ret ved lov nr. 2196 af 29. december

2020 om ændring af lov om elforsyning (Gennemførelse af elmarkedsdirektivet,

ensretning af udløbsdatoer for netbevillinger m.v.).

Med loven blev indført en række nye aktørtyper, men ikke specifikt bygningsejere.

Bygningsejere vil afhængigt af hvilken rolle, der konkret udfyldes af bygningsejeren

kunne indplaceres i én eller flere af disse kategorier, herunder f.eks. ”Aktiv kunde”,

der defineres som: Slutkunde (elkunde) eller en gruppe af slutkunder (elkunder), som

handler i fællesskab, og som forbruger eller lagrer elektricitet, der er produceret på

dennes lokalitet, eller som sælger egenproduceret elektricitet eller deltager i

fleksibilitetsordninger eller energieffektivitetsordninger, forudsat at disse aktiviteter

ikke udgør dennes primære forretnings- eller erhvervsmæssige virksomhed.

Med nærværende lovforslag indføres desuden i lovens formålsbestemmelse et

understøttende hensyn om at fremme fleksibilitet, ligesom fremme af effektiv

energianvendelse fortsat fremhæves som hensyn.

Ministeriet vurderer således, at elforsyningsloven understøtter udviklingen af nye

aktører i energimarkedet i overensstemmelse med elmarkedsdirektivet.

Side 66/66