Retsudvalget 2021-22, Retsudvalget 2021-22, Retsudvalget 2021-22
L 52 , L 52 A , L 52 B
Offentligt
2500108_0001.png
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
13. december 2021
Sikkerhedskontor I
Ida Elise Tommerup
2021-0037-0133
2249400
Besvarelse af spørgsmål nr. 7 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende
forslag til lov om ændring af lov om pas til danske statsborgere m.v. og
lov om Det Centrale Personregister (Styrkelse af passikkerheden m.v.)
(L 52)
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 7 vedrørende forslag til lov om
ændring af lov om pas til danske statsborgere m.v. og lov om Det Centrale
Personregister (Styrkelse af passikkerheden m.v.) (L 52), som Folketingets
Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 8. december 2021.
Nick Hækkerup
/
Michelle Argir Simonsen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
L 52b - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm. om, hvor ofte myndighederne forventer at der kan opstå behov for at benytte den foreslåede undtagelsesmulighed i forhold til personligt fremmøde ved afhentning af pas, hvorved en anden person kan afhente pas på vegne af den person, der har ansøgt om nyt pas, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 7 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om ændring af lov om pas til danske statsborgere m.v. og lov om Det
Centrale Personregister (Styrkelse af passikkerheden m.v.) (L 52):
”Vil ministeren give et estimat over, hvor ofte myndighe-
derne forventer, at der kan opstå behov for at benytte den i
forslaget foreslåede undtagelsesmulighed i forhold til person-
ligt fremmøde ved afhentning af pas, hvorved en anden per-
son kan afhente pas på vegne af den person, der har ansøgt
om nyt pas?”
Svar:
Det foreslås i § 1, nr. 3, i lovforslag nr. L 52 om forslag til lov om ændring
af lov om pas til danske statsborgere m.v. og lov om Det Centrale Personre-
gister (Styrkelse af passikkerheden m.v.) at indsætte en bemyndigelseshjem-
mel til, at justitsministeren kan fastsætte regler om afhentning af pas, der
udstedes af de pasudstedende myndigheder og disse myndigheders håndte-
ring af uafhentede pas.
Bemyndigelsesbestemmelsen vil blive udmøntet i pasbekendtgørelsen, så-
ledes at danske statsborgere i Danmark fremover alene kan få udleveret nye
pas ved personligt fremmøde hos en pasudstedende myndighed.
Med lovforslaget lægges der dog op til, at det i særlige tilfælde, herunder
for forældremyndighedsindehavere, værger mv., fortsat skal være muligt at
afhente pas på vegne af den person, som har ansøgt om pas. Ved afhentning
af passet vil pasansøgerens identitet skulle godtgøres ved forevisning af bil-
ledlegitimation, som opfylder kravene i pasbekendtgørelsens § 6, således at
det sikres, at passet udleveres til en forældremyndighedsindehaver, en værge
eller lignende. Med den foreslåede undtagelse til hovedreglen om, at pas
alene kan afhentes ved personligt fremmøde hos kommunen, tages der såle-
des hensyn til de særlige tilfælde, hvor pasansøgeren ikke selv kan afhente
sit pas på kommunen.
I de fleste kommuner kan man i dag vælge mellem at få sit pas tilsendt med
posten fra pasleverandøren eller selv at afhente passet hos kommunen. Der-
for er der i dag ikke samme behov for, at forældremyndighedsindehavere,
værger mv., afhenter pas på kommunen på vegne af deres børn, personer
med handicap og andre, som ikke selv kan afhente deres pas på kommunen,
idet disse i dag ofte vil få passet tilsendt med posten.
2
L 52b - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm. om, hvor ofte myndighederne forventer at der kan opstå behov for at benytte den foreslåede undtagelsesmulighed i forhold til personligt fremmøde ved afhentning af pas, hvorved en anden person kan afhente pas på vegne af den person, der har ansøgt om nyt pas, til justitsministeren
Kommunernes Landsforening (KL) har i forbindelse med besvarelsen af
dette spørgsmål oplyst til Justitsministeriet, at det er forventningen, at ca.
15-20 pct. af det samlede antal udstedte pas pr. år vil blive afhentet af for-
ældremyndighedsindehavere, som henter pas på vegne af deres børn. KL
forventer desuden, at ca. 5 pct. af det samlede antal udstedte pas pr. år vil
blive afhentet af en værge eller en anden person, som af en legitim årsag
afhenter pas på vegne af den person, der har ansøgt om pas.
Jeg forventer naturligvis, at kommunerne vil være opmærksomme på, at
undtagelsesbestemmelsen anvendes efter hensigten og ikke misbruges af
personer, der ønsker at svindle med danske pas.
3