L 50 - 2021-22 - Bilag 1: Orientering om fremsættelse af lovforslaget

Kirkeudvalget 2021-22
L 50 Bilag 1
Offentligt

Lovforslag nr.

L 00

Folketinget 2021-22

Fremsat den 13. oktober 2021 af kirkeministeren (Ane Halsboe-Jørgensen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om trossamfund uden for folkekirken

(Udskydelse af revisionsbestemmelse)

§1

I lov nr. 1533 af 19. december 2017 om trossamfund uden

for folkekirken foretages følgende ændring:

§ 25

ændres »folketingsåret 2021-22« til: »folketings-

året 2022-23«.

§2

Loven træder i kraft den 1. januar 2022.

§3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan

ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de

ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

CD000192

Kirkemin., j.nr. 2021-4013

L 50 - 2021-22 - Bilag 1: Orientering om fremsættelse af lovforslaget

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning og baggrund

2. Udskydelse af revisionsbestemmelse

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Kirkeministeriets overvejelser

2.1.3. Den foreslåede ordning

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Klimamæssige konsekvenser

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

8. Forholdet til EU-retten

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

10. Sammenfattende skema

1. Indledning og baggrund

Formålet med lovforslaget er at udskyde revisionsbestem-

melsen vedrørende lov nr. 1533 af 19. december 2017 om

trossamfund uden for folkekirken, således at kirkeministe-

ren fremsætter forslag om revision af loven i folketingsåret

2022-23 og ikke i folketingsåret 2021-22. Den 1. januar

2018 trådte lov om trossamfund uden for folkekirken (tros-

samfundsloven) i kraft. Loven bygger på et omfattende ud-

valgsarbejde med inddragelse af eksperter og repræsentanter

for andre trossamfund, herunder gennemførelse af offentlige

hørings- og debatmøder, som bidrag til udvalgets endelige

betænkning nr. 1564/2017.

Med lovens ikrafttræden blev en mangeårig praksis for

anerkendelse af trossamfund, herunder kriterier for anerken-

delse, i vidt omfang videreført. Anerkendte trossamfund

og menigheder blev med loven som noget nyt forpligte-

de til løbende at indberette oplysninger om ændringer i

en række forhold, herunder vedtægter, trosgrundlag, ritua-

ler og medlemstal til et elektronisk trossamfundsregister

(Trossamfundsregistret). Derudover skal anerkendte tros-

samfund og menigheder årligt udarbejde og indsende det

seneste årsregnskab samt oplysninger om donationer med

henblik på offentliggørelse på Trossamfundsregistrets hjem-

meside. Som noget nyt blev der indført et generelt løbende

tilsyn med, at trossamfund og menigheder til stadighed op-

fylder betingelserne for anerkendelse, herunder pligten til at

give visse stamoplysninger og oplysninger om årsregnska-

ber, og betingelsen om at de skal overholde dansk lovgiv-

ning.

Der var i forbindelse med udvalgsarbejdet, den offentli-

ge debat- og høringsproces samt folketingsbehandlingen af

udkastet til trossamfundsloven stor opmærksomhed på, at

man med vedtagelsen af en særskilt trossamfundslov dels

indfriede grundlovens § 69 om, at de fra folkekirken afvi-

gende trossamfunds forhold ordnes ved lov, dels fik skabt

klarhed om rettigheder og pligter og større åbenhed om de

anerkendte trossamfunds forhold. Trossamfundenes forhold

havde hidtil alene været sporadisk reguleret i forskellige

love. Trossamfundsloven indeholder en revisionsbestemmel-

se i § 25 om, at kirkeministeren i folketingsåret 2021-22

fremsætter forslag om revision af loven med henblik på at

sikre, at der nogle år efter lovens ikrafttræden tages stilling

til, om loven virker efter hensigten.

Kirkeministerens forslag om revision af loven skal såle-

des tage udgangspunkt i en vurdering af erfaringerne med

lovens bestemmelser i de første år.

På grund af covid-19-situationen i Danmark i 2020-21

er der imidlertid endnu ikke etableret et erfaringsgrundlag

i det omfang, som var forudset ved lovens fastlæggelse

af folketingsåret 2021-22 som det passende tidspunkt for

en revision. Der er således på nuværende tidspunkt kun

indhøstet erfaringer med indberetning af og tilsyn med op-

lysninger om regnskab og donationer for de to første år,

hvori loven har virket. Dette vurderes at være et uhensigts-

mæssigt spinkelt grundlag for en vurdering af erfaringerne

med trossamfundsloven henset til, at kravet om indberetning

af årsregnskaber og oplysninger om donationer er et af de

centrale krav i loven.

I forbindelse med revisionen ønsker Kirkeministeriet en

inddragende proces, herunder ved møder med trossamfund

m.fl., hvilket på grund af covid-19-situationen har været

vanskeligt. En inddragende proces bidrager erfaringsmæs-

sigt med forståelse for og ejerskab til de løsninger og krav,

som indføres over for trossamfundene.

Med henblik på, at revisionen af trossamfundsloven hviler

på et tilstrækkeligt erfaringsgrundlag, samt at der sker aktiv

inddragelse af trossamfundene, foreslås det med lovforsla-

gets § 1, nr. 1, at revisionstidspunktet udskydes, sådan at

kirkeministeren fremsætter lovforslag om revision af tros-

samfundsloven i folketingsåret 2022-23.

L 50 - 2021-22 - Bilag 1: Orientering om fremsættelse af lovforslaget

2. Udskydelse af revisionsbestemmelse

2.1.1. Gældende ret

Lov om trossamfund uden for folkekirken trådte i kraft

den 1. januar 2018. Med loven videreføres en mangeårig

praksis for anerkendelse af trossamfund, herunder kriteriet

for anerkendelse.

Trossamfundsloven indeholder i § 25 en revisionsbestem-

melse om, at kirkeministeren i folketingsåret 2021-22 frem-

sætter forslag om revision af loven.

Det fremgår i forarbejderne til loven, at forslaget om revi-

sion af loven i folketingsåret 2021-22 vil medvirke til at

sikre, at der efter nogle år tages stilling til, om loven virker

efter hensigten, jf. Folketingstidende 2017-18, A, L 19 som

fremsat, side 49.

Med trossamfundsloven fik anerkendte trossamfund og

menigheder som noget nyt pligt til løbende at indberette

en række oplysninger om deres organisation og økonomi

til et elektronisk trossamfundsregister (Trossamfundsregis-

tret). Det gælder dels oplysninger om, herunder ændringer

i, vedtægter, trosgrundlag, ritualer m.v. Endvidere skal de

anerkendte trossamfund hvert år udarbejde og indsende det

seneste årsregnskab samt indberette medlemstallet pr. 1. ja-

nuar til Trossamfundsregistret. Reglerne fremgår af trossam-

fundslovens §§ 20 og 21 og i bekendtgørelse nr. 1283 af 15.

november 2018 om Trossamfundsregistret §§ 12-14.

Pligten til at udarbejde, indsende og offentliggøre årsregn-

skab og oplysninger om donationer gælder først for årsregn-

skaber for regnskabsår, der begynder efter lovens ikrafttræ-

den den 1. januar 2018, jf. § 23, stk. 3, i bekendtgørelse om

Trossamfundsregistret. De første årsregnskaber har således

skullet indberettes ved udgangen af maj 2019, jf. bekendt-

gørelsens § 23, stk. 3. Af bekendtgørelse om Trossamfunds-

registret § 16 fremgår endvidere, at årsregnskaberne skal

udarbejdes i overensstemmelse med reglerne i årsregnskabs-

loven. Dette krav har dog først virkning fra regnskabsår, der

begynder 1. januar 2019 eller senere, jf. bekendtgørelsens §

23, stk. 3.

På grund af covid-19 har fristen for at indberette årsregn-

skaber i 2020 og 2021 været udsat. Årsregnskaberne for

kalenderåret 2019 har således skullet indberettes med ud-

gangen af august 2020, jf. bekendtgørelse nr. 632 af 16.

maj 2020 om ændring af frist for indsendelse af årsregnskab

til Trossamfundsregistret i forbindelse med håndtering af

COVID-19, mens årsregnskaberne for kalenderåret 2020

skal være indberettet med udgangen af juni 2021, jf. be-

kendtgørelse nr. 1022 af 26. maj 2021 om ændring af frist

for indsendelse af årsregnskab til Trossamfundsregistret i

forbindelse med håndtering af COVID-19.

Som noget nyt indebærer trossamfundsloven desuden et

generelt løbende tilsyn med, at trossamfund og menigheder

til stadighed opfylder betingelserne for anerkendelse, herun-

der pligten til at give visse stamoplysninger og oplysninger

om årsregnskaber, og betingelsen om at de skal overholde

dansk lovgivning, jf. trossamfundslovens § 22. Dette tilsyn

varetages af Kirkeministeriet.

2.1.2. Kirkeministeriets overvejelser

Kirkeministerens forslag om revision af loven skal tage

udgangspunkt i en vurdering af erfaringerne med lovens

bestemmelser i de første år.

På grund af covid-19-situationen i Danmark i 2020-21

er der imidlertid endnu ikke etableret et erfaringsgrundlag

i det omfang, som var forudset ved lovens fastlæggelse af

folketingsåret 2021-22 som det passende tidspunkt for en

revision.

I løbet af 2018 udviklede Kirkeministeriet Trossamfunds-

registret, som blev sat i drift i november 2018.

Kirkeministeriets tilsyn var i 2019 fokuseret på, at samtli-

ge ca. 450 trossamfund og menigheder foretog de i afsnit

2.1.1. nævnte lovpligtige indberetninger af stamoplysninger,

samt at de første årsregnskaber blev indberettet rettidigt (ul-

timo maj 2019).

I 2020 har Kirkeministeriet gennemført den første stikprø-

vekontrol af årsregnskaber for 2018 og oplysninger om do-

nationer indberettet til Trossamfundsregistret. Et tilsvaren-

de stikprøvetilsyn af årsregnskaber for 2019 er forsinket

som følge af de indførte covid-19-restriktioner siden marts

2020. Det skyldes, at det er et krav, at de indberettede

årsregnskaber er godkendte, typisk ved generalforsamlinger

i trossamfundene, og at det som følge af forsamlingsfor-

buddet derfor har været nødvendigt at forlænge fristen for

indberetning af årsregnskaberne for 2019, sådan at de tros-

samfund, der har kalenderåret som regnskabsår, først skulle

indberette regnskaberne for 2019 ultimo august 2020, jf.

bekendtgørelse nr. 632 af 16. maj 2020 om ændring af frist

for indsendelse af årsregnskab til Trossamfundsregistret i

forbindelse med håndtering af COVID-19

Kirkeministeriet udsendte herefter påmindelser til de tros-

samfund, der ikke havde indberettet årsregnskaber og med-

lemstal og er p.t. ved at gennemføre stikprøvekontrol af

årsregnskaber og oplysninger om donationer for 2019. Dette

tilsyn omfatter udover kravene om specifikation af donati-

oner også tilsyn med, at årsregnskaberne er udarbejdet i

overensstemmelse med reglerne i årsregnskabsloven. Form-

kravet til årsregnskabernes udformning i overensstemmelse

med årsregnskabsloven gælder som nævnt først for regnska-

berne 2019 og frem. Det stikprøvebaserede tilsyn forventes

afsluttet i efteråret 2021.

Først i efteråret 2021 foreligger der således erfaringer fra

det løbende tilsyn med medlemstal og stikprøvetilsyn med

årsregnskaber for 2 år, som kan indgå i arbejdet med revisio-

nen af trossamfundsloven.

Fra arbejdet med trossamfundsloven er der endvidere go-

de erfaringer med inddragelse af trossamfundene særligt

gennem skriftlige oplæg kombineret med møder med repræ-

sentanter for trossamfund. Mulighederne for at gennemføre

en inddragende proces, herunder ved offentlige møder for

trossamfund m.fl., har dog været vanskeligt på grund af

covid-19-situationen. En inddragende proces bidrager erfa-

ringsmæssigt med forståelse for og ejerskab til de løsninger

og krav, som indføres over for trossamfundene.

Kirkeministeriet har på den baggrund vurderet, at der

L 50 - 2021-22 - Bilag 1: Orientering om fremsættelse af lovforslaget

er behov for en udsættelse af revisionen til folketingsåret

2022-23.

2.1.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at lovforslagets § 1, nr. 1, at § 25 i lov

om trossamfund uden for folkekirken ændres således, at

kirkeministeren fremsætter forslag om revision af loven i

folketingsåret 2022-23 i stedet for i folketingsåret 2021-22.

Som nævnt i afsnit 2.1.2. vil denne udsættelse dels sikre

et bedre erfaringsgrundlag med bl.a. de centrale krav i tros-

samfundsloven om indberetning af årsregnskaber og oplys-

ninger om donationer, ligesom der bliver bedre mulighed for

en inddragende proces i forhold til de anerkendte trossam-

fund i Danmark.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-

kvenser for det offentlige

Lovforslaget har ingen økonomiske konsekvenser eller

implementeringskonsekvenser for staten, kommunerne eller

regionerne, da det er en fortsættelse af praksis, og da der er

tale om en udgift, der allerede afholdes af finansloven. Prin-

cipperne for digitaliseringsklar lovgivning er ikke relevante

for dette lovforslag.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-

hvervslivet m.v.

Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative

10. Sammenfattende skema

konsekvenser for erhvervslivet mv. Lovforslaget er ikke re-

levant for principperne for agil erhvervsrettet regulering.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for

borgerne.

6. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konse-

kvenser

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget har ingen EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 31. august

til den 14. september 2021 været sendt i høring hos følgende

myndigheder og organisationer m.v.: Danske Kirkers Råd,

Dansk Muslimsk Union, Den Islamiske Union i Danmark,

Det Jødiske Samfund, FrikirkeNet og Muslimernes Fælles-

råd. Lovforslaget har i perioden 10. til 17. september 2021

været i høring hos Grønlands Selvstyre.

Positive konsekvenser/mindreudgifter

(hvis ja, angiv omfang/

Hvis nej, anfør »Ingen«)

Økonomiske konsekvenser for

stat, kommuner og regioner

Implementeringskonsekvenser

for stat, kommuner og regioner

Økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative konsekvenser

for erhvervslivet

Administrative konsekvenser

for borgerne

Klimamæssige konsekvenser

Miljø- og naturmæssige konse-

kvenser

Forholdet til EU-retten

Er i strid med de principper

for implementering af erhvervs-

rettet EU-regulering/ Går videre

end minimumskrav i EU-regu-

lering (sæt X)

Ingen

Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/

Hvis nej, anfør »Ingen«)

Ingen

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter

Nej

L 50 - 2021-22 - Bilag 1: Orientering om fremsættelse af lovforslaget

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det fremgår af § 25 i lov om trossamfund uden for folke-

kirken, at kirkeministeren fremsætter forslag om revision af

loven i folketingsåret 2021-22.

Det følger af den foreslåede ændring af trossamfundslo-

vens § 25, at folketingsåret 2021-22 ændres til folketingsåret

2022-23.

Den foreslåede ændring vil medføre, at revision af tros-

samfundsloven udskydes til folketingsåret 2022-23.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2 i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Til § 2

Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. januar 2022.

Til § 3

Det foreslås, at loven ikke skal gælde for Færøerne og

Grønland, men at loven ved kongelig anordning skal kunne

sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grøn-

landske forhold tilsiger.

Dette skyldes, at lov om trossamfund uden for folkekirken

ikke gælder for Grønland og Færøerne, men at loven ved

kgl. anordning kan sættes i kraft for Grønland med de æn-

dringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

L 50 - 2021-22 - Bilag 1: Orientering om fremsættelse af lovforslaget

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov nr. 1533 af 19. december 2017 om trossamfund uden

for folkekirken foretages følgende ændring:

§ 25.

Kirkeministeren fremsætter forslag om revision af

loven i folketingsåret 2021-22.

§ 25

ændres »folketingsåret 2021-22« til: »folketingsåret

2022-23«.