Udgangspunktet for det her er jo vores forlig fra 2014, som præciserer, hvad det er for en balance, der skal være i det lovforslag, som fremsættes i dag. Og der står meget præcist:
Forligspartierne er på den baggrund enige om at gennemføre en samlet forenkling og modernisering af lejelovgivningen. Det er i denne sammenhæng et vigtigt hensyn, at den retlige og økonomiske balance mellem udlejere og lejere ikke forrykkes.
Det er jo det, den her sammenskrivning så skal måles i forhold til. Så står det yderligere præciseret:
Parterne er ligeledes enige om, at der ikke kan gennemføres væsentlige forenklinger, hvis der på forhånd ses bort fra enkeltforslag, der er af størst interesse for enten lejere eller udlejere. Parterne er derfor enige om, at balancen mellem lejere og udlejere ikke skal opretholdes i de enkelte delforslag, men derimod i det samlede lovforslag.
Det er sådan set rimeligt nok, for der kan være et element, som mest er til fordel for den ene part, og så skal man jo se på helheden. Det er den helhed, som vi så har forholdt os til i det her forhandlingsforløb, og jeg synes jo, at det her godt kunne være endt bedre. Altså, vi burde være kommet frem til at løse flere problemer. Jeg synes, at det er en ulempe, at vi ikke er kommet frem til at sikre flere energirenoveringer i den private udlejningsmasse.
Det er vi ikke nået i mål med, og det synes jeg er rigtig ærgerligt, når vi står i en klimakrise, og når vi har et udlejningssystem, som er på en måde, hvor det er svært for en udlejer at lave fornuftige energirenoveringer, fordi det et svært at få pengene hjem. Så vi er endt i et system, hvor vi ikke har de bedste regler for at sikre energirenoveringer. Og det er der, hvor man kan sige at forhandlingerne ikke lykkedes, og det er altid en skam, når noget ikke lykkes. Vi var jo også i den situation, at på et tidspunkt konkluderede ministeren, at han ville sende et lovforslag i salen. Og det er så det, vi står med i dag.
Når jeg ser på den her retlige og økonomiske balance, der skal være mellem udlejere og lejere, så er det et meget væsentligt og stort problem, at der nu er udsigt til, at huslejen potentielt kan stige i 88.000 boliger. Lejeorganisationer har opgjort det til, at det kan være en huslejestigning på 2 mia. kr. årligt.
Så kan man sige: Ja, men det kunne man jo godt acceptere, hvis det var sådan, at man så samtidig andre steder i lovpakken fik nogle klare forbedringer. Og det er så det, som jeg ikke kan se listet op. Så jeg står ligesom med en samlet pakke, hvor jeg kan se, at det rammer skævt; det rammer lejerne. Og som enhedslisterepræsentant tager jeg større hensyn til lejerne end til udlejerne. Så er der andre partier, der måske har en anden prioritet. Men jeg er jo sådan set her i Folketingssalen for mere at repræsentere lejere end udlejere. Og når jeg skal forholde mig til, om vi i Enhedslisten kan gå ind for den her sammenskrivning, jamen så skal det være den balance, der er bestilt, og den synes jeg ikke er der på nuværende tidspunkt. Det er derfor, at det er nødvendigt at få fundet flertal for nogle ændringsforslag i udvalgsbehandlingen, før Enhedslisten kan stemme for denne sammenskrivning.
Så er der nogle, der vil tænke: Arh, er I ikke bare forpligtet til at stemme ja til en sammenskrivning? Nej, vi har jo sådan set været med i en aftale, hvor vi har bestilt en sammenskrivning, som skal have en balance retligt og økonomisk. Og det er ikke det, som vi synes at man er nået frem til.
Jeg synes, det var en interessant eksperthøring, som vi havde i Indenrigs- og Boligudvalget. Der var jo sådan set også udlejere, som kunne se ulemper i det, som var konturerne. Der var sådan set flere kritiske røster, end jeg egentlig lige havde forestillet mig, og det var jo ikke sådan, at den eksperthøring gjorde det meget nemt at sige, at nu har vi så fået afklaret, at det er en god sammenskrivning, vi har.
Den konklusion kunne jeg ikke drage, og når man så har Lejernes LO, som sådan set i deres konklusion siger, at de ikke synes, at vi skal stemme for den sammenskrivning, og når vi har Danmarks Lejerforening, som også anbefaler, at vi ikke stemmer for, sådan som det ligger nu, jamen så er sagen for mig at se sådan rimelig enkel, nemlig at det er et spørgsmål om at kæmpe for, at nogle ændringsforslag opnår et flertal via en udvalgsbehandling, og så vil vi forholde os til det. Jeg synes, at den balance er vigtig, og den synes jeg er røget.