Folketingets Indenrigs- og Boligudvalg
Stormgade 2-6
1470 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2021-2261
Doknr.
471294
Dato
03-12-2021
Svar på spørgsmål fra Halime Oguz (SF) stillet den 25. november 2021.
Spørgsmål nr. 6:
”Kan
ministeren bekræfte, at såfremt der fremlægges sammenligningslejemål i rela-
tion til boligreguleringsloven § 29 c, og disse er reguleret efter boligreguleringsloven §
5, stk. 2, så må disse sammenligningslejemål ikke være reguleret efter reglerne om
nettoprisindeksering, men skal i stedet være reguleret efter reglerne i boligregule-
ringslovens § 7?”
Svar:
Jeg kan ikke bekræfte, at lejemålene ikke må være reguleret efter reglerne om netto-
prisindeksering, da det ikke er min opfattelse, at en regulering efter reglerne om netto-
prisindeksering forhindrer lejemålets anvendelse som sammenligningslejemål, hvis
det blot efterfølgende og senest er reguleret efter reglerne i boligreguleringslovens § 7.
Jeg kan dog bekræfte, at det er min opfattelse, at det efter ordlyden af og bemærknin-
gerne til boligreguleringslovens § 29 c kræves, at lejen senest er reguleret efter boligre-
guleringslovens § 7, uanset om lejemålet har en lejefastsættelse efter boligregulerings-
lovens § 5, stk. 1 eller stk. 2.
Med venlig hilsen
Kaare Dybvad Bek